Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Oversigt (indholdsfortegnelse)
1 Ombudsmandens udtalelse
2 Sagsfremstilling
Den fulde tekst

2019-1. Manglende hjemmel til bindende svar

En andelsboligforening udbetalte 360.000 kr. til sine andelshavere og anmodede efterfølgende SKAT om bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne. SKAT tilkendegav i en afgørelse om bindende svar, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. SKATs afgørelse blev senere stadfæstet af Landsskatteretten.

Foreningen klagede over Landsskatterettens afgørelse til ombudsmanden, som i den forbindelse tog stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at afgive det bindende svar.

Den disposition, der blev anmodet om bindende svar på, var andelsboligforeningens beslutning om at udbetale 360.000 kr. til andelshaverne.

Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, og lovens forarbejder kan der kun gives bindende svar om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, hvis spørgeren endnu ikke har foretaget dispositionen, men blot påtænker at gøre det.

Da dispositionen allerede var foretaget, da foreningen anmodede om bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne, var ombudsmanden enig med Landsskatteretten i, at der ikke var hjemmel til at afgive bindende svar. SKAT burde derfor have afvist at afgive bindende svar på grundlag af andelsboligforeningens anmodning.

Ombudsmanden var også enig med Landsskatteretten i, at det var beklageligt, at Landsskatteretten ikke havde påset, om SKAT havde hjemmel til at træffe sin afgørelse.

Ombudsmanden gjorde herefter opmærksom på, at en afgørelse, der er truffet uden tilstrækkelig hjemmel, som udgangspunkt er ugyldig. Ombudsmanden henstillede til Landsskatteretten at tage stilling til virkningen af, at der ikke var hjemmel til at træffe afgørelserne i sagen.

(Sag nr. 17/02487)

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen, efterfulgt af en sagsfremstilling:

 

Ombudsmandens udtalelse

 

1. Kort om sagen

1.1. Andelsboligforeningen A fik i sommeren 2013 tilbagebetalt (…) kr., som andelsboligforeningen havde betalt for meget i grundskyld.

På den baggrund blev det på en ekstraordinær generalforsamling den 20. november 2013 i andelsboligforeningen besluttet at udbetale i alt 360.000 kr. til andelsboligforeningens i alt 30 andelshavere.

Andelsboligforeningen gennemførte den 6. januar 2014 dispositionen, dels ved kontant at udbetale 12.000 kr. til syv andelshavere, dels ved at nedsætte den månedlige boligafgift i 2014 med 1.000 kr. for de resterende 23 andelshavere.

1.2. Andelsboligforeningen anmodede herefter den 24. januar 2014 SKAT om bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne af den gennemførte udbetaling fra andelsboligforeningen.

SKAT tilkendegav ved sin afgørelse af 10. februar 2014 om bindende svar, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. Andelsboligforeningen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som den 13. april 2015 stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatteretten anførte i sin afgørelse, at Landsskatteretten kun havde mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, som var behandlet i SKATs bindende svar, og at andelsboligforeningens øvrige spørgsmål måtte afgøres af SKAT, eventuelt ved et nyt bindende svar.

1.3. Andelsboligforeningen anmodede derfor den 11. maj 2015 om et nyt bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne af udbetalingen fra andelsboligforeningen.

SKAT traf afgørelse om bindende svar den 18. september 2015 og tilkendegav igen, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. Andelsboligforeningen påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som den 8. maj 2017 stadfæstede SKATs afgørelse.

 

2. Afgrænsning af min undersøgelse

2.1. (…)

2.2. Min undersøgelse angår på den baggrund kun SKATs afgørelse af 18. september 2015 og Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2017.

Jeg tager i den forbindelse stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at afgive det bindende svar.

2.3. (…)

 

3. Retsgrundlaget

Hjemlen til, at SKAT kan afgive bindende svar, findes i § 21 i skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018). Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 21. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

…”

Bestemmelsen blev indsat ved § 21 i lov nr. 427 af 6. juni 2005 om skatteforvaltningsloven. I forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, Folketingstidende 2004-05, 2. samling, lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.7.3) er bl.a. anført følgende:

”Det foreslås, at der som hidtil skal kunne indhentes bindende svar om såvel gennemførte som påtænkte dispositioner. (…)

Det foreslås, at der som hidtil ikke skal kunne indhentes bindende svar om andre dispositioner end de, som spørgeren, eller den spørgeren repræsenterer, har foretaget eller påtænker at foretage.

Det foreslås, at der som hidtil ikke skal kunne indhentes bindende svar om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af dispositioner, der er gennemført, men kun om påtænkte dispositioner. (…)”

Det fremgår endvidere af forarbejderne (lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, Folketingstidende 2004-05, 2. samling, lovforslagets særlige bemærkninger til § 21), at:

”Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition.

Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en gennemført disposition. ”

 

4. Min vurdering

4.1. Som det fremgår af Landskatterettens udtalelse af 21. december 2017, er den disposition, der anmodes om bindende svar på, andelsboligforeningens beslutning om at udbetale 360.000 kr. til andelshaverne.

Det spørgsmål, der anmodes om bindende svar på, er den skattemæssige virkning heraf for andelshaverne.

Som det fremgår af ordlyden af og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan der kun meddeles bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, men endnu ikke har foretaget.

De dispositioner, som anmodningen vedrører, blev effektueret den 6. januar 2014. Dispositionen var således ikke påtænkt, men gennemført, da andelsboligforeningen anmodede om bindende svar den 11. maj 2015.

Jeg er på den baggrund enig med Landsskatteretten i, at der ikke var hjemmel til at afgive det bindende svar af 18. september 2015.

SKAT burde derfor have afvist at afgive bindende svar på grundlag af andelsboligforeningens anmodning af 11. maj 2015.

Jeg er derfor også enig med Landsskatteretten i, at det er beklageligt, at Landsskatteretten ikke har påset, om SKAT havde hjemmel til at træffe sin afgørelse af 18. september 2015 om bindende svar.

Jeg har herefter ikke grundlag for at tage stilling til det, som SKAT har anført i sin udtalelse, om at anmodningen om bindende svar er indsendt på vegne af de enkelte andelshavere. Jeg har herved lagt vægt på, at der som anført af Landsskatteretten er anmodet om et bindende svar på en disposition, som er foretaget af andelsboligforeningen.

4.2. En afgørelse, der er truffet uden tilstrækkelig hjemmel, er som udgangspunkt ugyldig. Der skal således foreligge helt særlige forhold for at opretholde en sådan afgørelse. Jeg henviser til Karsten Revsbech mfl., Forvaltningsret, Almindelige emner, 6. udgave (2016), side 450 ff.

Jeg har gjort Landsskatteretten og SKAT bekendt med min opfattelse.

Jeg har samtidig henstillet til Landsskatteretten at tage stilling til virkningen af, at der ikke var hjemmel til at træffe afgørelserne af 18. september 2015 og 8. maj 2017.

Jeg har i den forbindelse meddelt Landsskatteretten, at jeg går ud fra, at Landsskatteretten på baggrund af min udtalelse i sagen desuden vil overveje, om Landsskatteretten har grundlag for at foretage sig noget i forhold til Landsskatterettens tidligere afgørelse af 13. april 2015.

Jeg har endvidere meddelt Landsskatteretten og Skattestyrelsen, at jeg går ud fra, at myndighederne vil tage stilling til, om der er grundlag for tilbagebetaling af de gebyrer, som foreningen har betalt i forbindelse med sagerne.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.

4.3. Som anført i mit brev af 29. maj 2017 kan Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2017 indbringes for domstolene, senest en måned efter at jeg har afsluttet min behandling af sagen.

Jeg skal for en ordens skyld oplyse, at jeg med dette brev afslutter min behandling af sagen.

 

Sagsfremstilling

Andelsboligforeningen A fik i juli 2013 tilbagebetalt (…) kr., som andelsboligforeningen havde betalt for meget i grundskyld.

På den baggrund blev det på en ekstraordinær generalforsamling den 20. november 2013 i andelsboligforeningen besluttet at udbetale i alt 360.000 kr. til andelsboligforeningens i alt 30 andelshavere. Beløbet skulle udbetales efter samme fordelingsnøgle, som andelsboligforeningen anvendte ved opkrævningen af ejendomsskat.

De enkelte andelshavere kunne selv vælge, om udbetalingen skulle ske kontant eller som en reduktion i den månedlige boligafgift i 2014.

Andelsboligforeningen foretog den 6. januar 2014 kontant udbetaling til syv andelshavere og nedsættelse af den månedlige boligafgift for de resterende 23 andelshavere.

Ved brev af 24. januar 2014 anmodede andelsboligforeningens revisor på andelsboligforeningens vegne SKAT om bindende svar. I brevet er anført følgende:

”Foreningen ønsker at benytte sig af en af følgende muligheder i 2014:

1. Nedsætte boligafgiften for alle andelshavere med kr. 1.000 pr. måned i 12 måneder.

2. Udbetale kr. 12.000 til hver andelshaver.

3. Nedsætte boligafgiften med kr. 1.000 pr. måned i 12 måneder for nogle andelshavere og udbetale 12.000 til andre andelshavere.

Sker der beskatning hos andelshaverne i ovenstående muligheder og i givet fald er det så aktieindkomst eller alm. skattepligtig indkomst.

Foreningen vil gerne have et bindende ligningssvar inden den gennemfører dispositionen. ”

Ved brev af 31. januar 2014 supplerede du som formand for andelsboligforeningen revisorens brev af 24. januar 2014.

Du skrev bl.a., at andelsboligforeningens formue på grund af tilbagebetalingen af grundskyld var blevet større end nødvendigt, og at andelsboligforeningen derfor ville anvende 360.000 kr. til at dække indbetalingen af grundskyld for 2014, den normale hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto samt en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudget for 2014.

Du skrev også, at dette medførte, at andelshavernes månedlige boligafgift i 2014 ville være ca. 1.000 kr. lavere end i 2013.

SKAT traf afgørelse om bindende svar den 10. februar 2014. Det fremgår, at der efter SKATs opfattelse ville ske beskatning i alle de tre tilfælde, som foreningen havde angivet i sin anmodning. Det fremgår endvidere af svaret, at det kun var gældende ”for selskabets skattemæssige forhold”, og at andelsboligforeningen kunne klage over svaret.

Du klagede ved brev af 1. marts 2014 på andelsboligforeningens vegne over SKATs afgørelse af 10. februar 2014 om bindende svar. Du var utilfreds med, at der skulle ske beskatning af andelshaverne.

Klagen indeholdt bl.a. en redegørelse for sagens forløb. Det fremgår, at det på den ekstraordinære generalforsamling i 2013 blev vedtaget at anvende 360.000 kr. til at nedsætte boligafgiften eller til kontant udbetaling til andelshaverne.

Det fremgår også, at der den 6. januar 2014 blev foretaget kontant udbetaling til syv andelshavere og nedsættelse i 2014 af den månedlige boligafgift for 23 andelshavere.

I sin udtalelse af 15. december 2014 til Skatteankestyrelsen skrev SKAT, at der ikke var nye faktiske oplysninger i sagen, og at SKAT fastholdt sin afgørelse.

På et møde i Landsskatteretten den 27. marts 2015 fastholdt du, at der ikke skulle ske beskatning af andelshaverne.

Ved sin afgørelse af 13. april 2015 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 10. februar 2014 om bindende svar.

Landsskatteretten anførte i sin afgørelse bl.a. følgende:

”Det bemærkes, at Landsskatteretten alene har mulighed for at tage stilling til de spørgsmål, der har været behandlet af SKAT i det bindende svar og således ikke mulighed for at tage stilling til de supplerende oplysninger om anvendelse af foreningens formue til indbetaling af grundskyld, hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto eller dækning af udgifter på foreningens driftsbudget. Dette må i givet fald afgøres af ligningsmyndigheden eller ved et nyt bindende svar. SKAT har over for Landsskatteretten oplyst, at man heller ikke i forbindelse med det bindende svar har taget højde for disse oplysninger. ”

Under henvisning til dette afsnit anmodede du ved brev af 11. maj 2015 på andelsboligforeningens vegne SKAT om et nyt bindende svar vedrørende foreningens kontante udbetaling til henholdsvis nedsættelse af den månedlige boligafgift for andelshaverne i 2014. Du mente ikke, at Landsskatteretten havde taget stilling til de argumenter, som du havde anført i dit brev af 31. januar 2014.

I et brev af 2. juli 2015 til dig skrev SKAT bl.a. følgende:

”Du har anmodet om bindende svar på andelshavernes skatteansættelser.

Indledningsvis vil jeg bemærke at:

Du anfører i din anmodning, at dit bindende svar vedrører andre forhold, end den afgørelse på anmodning om bindende svar, som du tidligere har modtaget og har påklaget til Skatteankestyrelsen.

Det er min umiddelbare vurdering, at du spørger om samme disposition, nemlig om hvordan udbetaling af kr. 12.000 til nogle af medlemmerne, og til en nedsættelse af boligafgiften for andre medlemmer.

SKAT kan ikke afgive bindende svar på dispositioner, som er påklaget og afgjort af en klageinstans. Afgørelsen fra Landsskatteretten er dateret d. 13. april og klagefristen er 3 måneder fra afgørelsens dato eller d. 13. juli 2015.

Den klage som Landsskatteretten har behandlet er en påtænkt disposition, og som jeg læser din anmodning har foreningen disponeret i henhold til denne påtænkte disposition, nemlig henholdsvis en udbetaling af kr. 12.000 eller en nedsættelse af boligafgiften med kr. 1.000 i 12 måneder.

Som jeg læser Landsskatterettens bemærkninger på side 12 i afgørelsen, anfører Landsskatteretten, at hvis foreningen ikke udbetaler beløbet til medlemmerne, men i stedet for anvender beløbene til andre formål, herunder at betale grundskylden, hensætte beløbet til fremtidig vedligeholdelse m.v., er den skattemæssige behandling af sådanne dispositioner ikke behandlet i afgørelsen.

Men som sagt er det min opfattelse, at foreningen har disponeret som beskrevet i anmodningen om det bindende svar. Altså at sagens faktum er uændret i jeres nye anmodning.

Hvis du mener, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til alle jeres argumenter eller at Landsskatterettens afgørelse er materielt forkert, kan du ikke ændre afgørelsen ved at anmode om et nyt bindende svar vedrørende samme forhold, men du må påklage Landsskatterettens afgørelse.

Fuldmagt

Hvis du mener, at der er tale om en ny disposition, skal jeg som anført i telefonsamtalen anmode dig om at indsende en fuldmagt på, at du må spørge om enkelte andelshaveres skatteforhold vedrørende beskatningen af udbetalingen og nedsættelsen af boligbidraget.

Jeg skal anmode om at få hver enkelt medlems Cpr. Nr.”

Ved brev af 3. juli 2015 skrev du til SKAT, at SKAT i sit bindende svar af 10. februar 2014 havde nævnt dit brev af 31. januar 2014, men at SKAT ikke havde taget hensyn til oplysningerne i brevet.

Du skrev også, at foreningens medlemmer med den nye anmodning om bindende svar ønskede, at oplysningerne i brevet af 31. januar 2014 indgik i SKATs bedømmelse af skatteforholdene, idet Landsskatteretten – efter foreningens opfattelse – havde oplyst, at Landskatteretten ellers ikke kunne tage hensyn til foreningens argumenter heri.

Du oplyste også, at andelsboligforeningen havde gennemført dispositionerne.

I et brev af 26. juli 2015 til SKAT oplyste du, at du ikke havde modtaget svar på dit brev af 3. juli 2015, og at du fastholdt din klage. Du skrev også, at andelsboligforeningen ikke havde foretaget andre dispositioner end den kontante udbetaling henholdsvis reduktionen af boligafgiften, og du henviste til, at det i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, er anført, at der kan gives bindende svar for både foretagne og påtænkte dispositioner.

Du anførte også, at andelsboligforeningen netop havde påbegyndt dispositionen vedrørende reduceret boligafgift, da SKATs bindende svar forelå, og at der ville være givet skattefritagelse i hvert fald for reduktionen i boligafgiften, hvis SKAT havde taget hensyn til dit brev af 31. januar 2014.

I et brev af 4. august 2015 til SKAT rykkede du igen for svar og spurgte bl.a. til, om der kunne anmodes om bindende svar som andelsboligforening, eller om du skulle anmode om bindende svar på vegne af de enkelte andelshavere.

Du spurgte i den forbindelse, om du kunne henvise til foreningens (nye) anmodning om bindende svar af 11. maj 2015, eller om du skulle indsende en selvstændig anmodning med de samme bilag, hvis du – som SKAT havde lagt op til – anmodede om bindende svar på de enkelte andelshaveres vegne.

Du anførte videre, at du ville ”vente med at indsende en anmodning om bindende svar på de enkelte andelshaveres vegne med tilhørende fuldmagter, indtil jeg har fået svar fra dig om hvorvidt jeg kan henvise til tidligere anmodning”.

Som sagen foreligger for mig, ses der ikke at have været yderligere korrespondance mellem dig og SKAT, før SKAT den 25. august 2015 sendte andelsboligforeningen et udkast til afgørelse om bindende svar, hvori SKAT tilkendegav, at der skulle ske beskatning.

Du afgav på andelsboligforeningens vegne bemærkninger til SKATs udkast til afgørelse den 6. september 2015. Du fastholdt, at der ikke skulle ske beskatning.

SKAT traf afgørelse om bindende svar den 18. september 2015 og fastholdt, at dispositionerne medførte beskatning.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Andelsboligforeningen A har ved formand B anmodet om bindende svar på følgende

Andelsboligforeningen A har 30 medlemmer og i forbindelse med at Andelsboligforeningen har fået medhold i en klage mod SKAT om for høj ejendomsskat, har andelsboligforeningen tilbagebetalt denne tilbagebetaling til medlemmerne. De syv af medlemmerne har fået deres andel af tilbagebetalingen udbetalt kontant, medens de øvrige 23 medlemmer har fået et nedslag i boligafgiften.

Faktiske forhold

Det fremgår af Andelsboligforeningens anmodning om bindende svar, at andelsboligforeningen tidligere har anmodet om et bindende svar vedrørende det samme sagsforløb, idet den tidligere anmodning om bindende svar angik nogle påtænkte dispositioner.

SKATS afgørelse

Bemærkninger til om anmodningen skal afvises.

SKAT lægger til grund, at andelsboligforeningen efter at have fået kr. … i refusion af for meget betalt ejendomsskat, betaler denne refusion af ejendomsskatterne til andelshaverne enten som en dekort i boligafgiften på 12 måneder á kr. 1.000 til 23 medlemmer eller som en engangsudbetaling til de 7 fraflyttede medlemmer.

Der refunderes således i alt kr. 360.000 Kr. til medlemmerne.

Der er tale om en gennemført disposition og den adskiller sig fra den påtænkte disposition ved, at den nu vedrører et konkret indkomstår.

Det er SKATs afgørelse, at sagen ikke skal afvises, da den gennemførte disposition ikke vedrører samme periode som den påtænkte disposition, og fordi refusionen af ejendomsskatterne, efter jeres opfattelse anvendes til at dække grundskylden for 2014 og de normale hensættelser samt en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudgetter.

SKAT har endvidere henset til afgørelsen fra Landsskatteretten af 15. april 2015 hvor Retten har henvist Andelsboligforeningen til at spørge igen, hvis forholdene ændrer sig.

Vilkår og betingelser

Svaret gælder kun for dine skattemæssige forhold. ”

Andelsboligforeningen klagede den 15. oktober 2015 til Landsskatteretten over SKATs afgørelse af 18. september 2015 om bindende svar til andelsboligforeningen på, at andelshaverne er skattepligtige af tilbagebetalingen.

SKAT sendte den 4. november 2015 sagens bilag til Skatteankestyrelsen og skrev i den forbindelse, at klagen ikke gav anledning til yderligere bemærkninger.

Der blev den 22. juni 2016 afholdt møde om sagen i Skatteankestyrelsen. Andelsboligforeningen fastholdt, at der ikke skulle ske beskatning.

Skatteankestyrelsen sendte dig den 9. februar 2017 en sagsfremstilling og et forslag til afgørelse, hvori Skatteankestyrelsen foreslog, at SKATs afgørelse blev stadfæstet.

I et brev af 21. februar 2017 sendte du andelsboligforeningens bemærkninger til Skatteankestyrelsen. Andelsboligforeningen fastholdt, at der ikke skulle ske beskatning.

I sin udtalelse af 2. marts 2017 oplyste SKAT, at SKAT var enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Udtalelsen blev samme dag sendt til dig sammen med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 9. februar 2017.

Du sendte andelsboligforeningens bemærkninger hertil den 7. marts 2017. Du skrev, at du ikke var enig i forslaget til afgørelse, og du fastholdt, at der ikke skulle ske beskatning.

På et møde i Landsskatteretten den 28. april 2017 fastholdt du på andelsboligforeningens vegne, at andelshaverne ikke skulle beskattes.

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 8. maj 2017, hvor SKATs afgørelse af 18. september 2015 blev stadfæstet. Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at:

”Landsskatteretten har senest ved afgørelse af 13. april 2015 taget stilling til et af SKAT afgivet bindende svar på foreningens anmodning herom vedrørende en påtænkt nedsættelse af den månedlige boligafgift i en periode, indtil den ekstra indkomst ad den vej er fordelt til andelshaverne, eller ved udbetaling af en forholdsmæssig andel til hver andelshaver, alternativt ved en kombination heraf. Landsskatteretten fandt, at da foreningens medlemmer derved vil få et gode af økonomisk værdi, og idet dette samtidig medfører en nedsættelse af foreningens formue, vil der være tale om en udlodning, der er skattepligtig for andelshaverne.

Landsskatteretten bemærkede, at udbytte, der udloddes til personer fra en forening, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af den foreliggende sag, at andelsboligforeningen ved ekstraordinær generalforsamling den 20. november 2013 traf beslutning om udlodning af i alt 360.000 kr. som følge af, at foreningen fra SKAT havde fået tilbagebetalt … kr. efter betaling af omkostninger, i for meget betalt grundskyld. Det fremgår endvidere, at beløbet indgår i foreningens formue, og at den enkelte andelshaver selv kan bestemme, om han/hun vil have beløbet udbetalt kontant eller som en månedlig huslejenedsættelse i hele 2014. Det fremgår af udskrift af foreningens driftskonto for januar 2014, at der for en række andelshavere den 8. januar 2014 sker huslejenedsættelse vedrørende grundskyld, ligesom det fremgår, at en andelshaver modtager kontant udbetaling af tilsvarende beløb. ”

Om den vejledende medholdsvurdering er anført følgende sidst i afgørelsen:

”Vejledende medholdsvurdering

Skatteankestyrelsen skal komme med en udtalelse om, i hvilket omfang der er givet medhold i klagen. Medholdsvurderingen har betydning for, i hvilken grad klageren kan få omkostningsgodtgørelse af udgifter til rådgivning under klagesagen. Medholdsvurderingen er kun vejledende. Ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal sendes til SKAT, som træffer afgørelsen.

Skatteankestyrelsen udtaler følgende:

Der er ikke givet medhold i de påklagede forhold. ”

På vegne af andelsboligforeningen klagede du til mig den 23. maj 2017 over Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2017. Du supplerede din klage ved brev af 1. juni 2017 med bilag.

Du er utilfreds med resultatet af Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2017, idet du mener, at udbetalingen til andelshaverne burde være skattefri. Du er også utilfreds med, at Landsskatteretten ikke ved sin afgørelse af 13. april 2015 tog stilling til forhold, som ikke var omfattet af SKATs bindende svar, og med, at SKAT skulle afgive en medholdsvurdering.

Jeg bad i et brev af 21. november 2017 Landsskatteretten og SKAT om en udtalelse om sagen.

Jeg bad i den forbindelse Landsskatteretten og SKAT om – ud over at forholde sig til det, som var anført i andelsboligforeningens klage – nærmere at oplyse det retlige grundlag for at afgive bindende svar til andelsboligforeningen om den skattemæssige virkning for andelsboligforeningens andelshavere af dispositioner, som andelsboligforeningen allerede havde foretaget på det tidspunkt, hvor andelsboligforeningen bad om et bindende svar.

SKAT har i sin udtalelse af 7. december 2017 bl.a. anført følgende:

”I forbindelse med SKATs behandling af anmodningen om bindende svar af 11. maj 2015 sendte SKAT i brev af 2. juli 2015 bemærkninger til Andelsboligforeningen A ved formanden B og indkaldte supplerende redegørelse og bilagsmateriale.

Det fremgår af dette brev, at det var SKATs umiddelbare opfattelse, at anmodningen om bindende svar vedrørte forhold, som var påklaget og afgjort af en højere klageinstans (Landsskatteretten), og anmodningen derfor skulle afvises.

I brevet henviste SKAT også til en telefonsamtale mellem B og (en medarbejder hos SKAT), hvor B blev orienteret om, at andelsboligforeningen ikke kunne spørge på vegne af medlemmerne, da der nu var tale om en gennemført disposition. Formanden B skulle forespørge for hvert enkelt medlem, og der skulle indsendes fuldmagt fra hvert enkelt medlem, da det bindende svar angik det enkelte medlems skatteansættelse.

Der var herefter yderligere korrespondance mellem Andelsboligforeningen A ved B og SKAT.

B skrev således i brev af 4. august 2015, at han anmodede om bindende svar for hver enkelt af Andelsboligforeningen A’s medlemmer og spurgte til, om han skulle henvise til anmodningen af 11. maj 2015, eller om han skulle indsende en selvstændig anmodning for hvert enkelt medlem.

På denne baggrund omformulerede SKAT spørgsmålene, således at spørgsmålene omhandlede de enkelte medlemmers skatteansættelse, og delte spørgsmålet op så medlemmerne blev inddelt i to grupper:

En gruppe, der omhandlede 7 medlemmer, der har fået udbetalt nedsættelse af boligafgiften kontant.

En gruppe, der omhandlede 23 medlemmer, der har fået et nedslag i boligafgiften i en afgrænset periode.

SKATs bindende svar af 18. september 2015 er således en afgørelse, der vedrører det enkelte medlems skatteansættelse, men afgørelsen er lavet som et svar til alle medlemmerne, og afgørelsen er sendt til Andelsboligforeningen A ved formand B, der repræsenterede medlemmerne og havde fuldmagt til at spørge på alle medlemmernes vegne.

Det bindende svar er således afgivet efter skatteforvaltningslovens § 21 stk. 1. ”

Landsskatteretten har i sin udtalelse af 21. december 2017 bl.a. anført følgende:

”Ombudsmanden har endvidere anmodet Landsskatteretten om at oplyse det retlige grundlag for at afgive bindende svar til andelsboligforeningen A om de skattemæssige virkninger for foreningens andelshavere af dispositioner, som foreningen allerede havde foretaget på det tidspunkt, hvor foreningen bad om et bindende svar.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at

’Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

…’

Ved behandlingen af klagen over SKATs bindende svar af 18. september 2015 var det Skatteankestyrelsen og Landsskatterettens opfattelse, at sagen omhandlede en ny anmodning fra klageren omkring samme forhold som tidligere behandlet, men at SKAT havde valgt at besvare anmodningen i form af bindende svar, idet SKAT havde anset det som en gennemført disposition til forskel fra det tidligere bindende svar om en påtænkt disposition, hvilket bekræftes ved SKATs udtalelse af 7. december 2017 til ombudsmanden.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 13. april 2015, at Landsskatteretten ikke kunne tage stilling til de fremsatte supplerende oplysninger om anvendelse af foreningens formue til indbetaling af grundskyld, hensættelse på vedligeholdelseskonto eller dækning af udgifter på foreningens driftsbudget. Landsskatteretten henviste til SKAT herom, eventuelt ved ny anmodning om bindende svar. Klageren anmodede herefter SKAT om et nyt bindende svar, som blev påklaget til Landsskatteretten.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 18. september 2015, følgende bemærkninger til, om anmodningen skal afvises:

’SKAT lægger til grund, at andelsboligforeningen efter at have fået kr. 440.000 i refusion af for meget betalt ejendomsskat, betaler denne refusion af ejendomsskatterne til andelshaverne enten som en dekort i boligafgiften på 12 måneder á kr. 1.000 til 23 medlemmer eller som en engangsudbetaling til de 7 fraflyttede medlemmer.

Der er tale om en gennemført disposition og den adskiller sig fra den påtænkte disposition ved, at den nu vedrører et konkret indkomstår.

Det er jeres opfattelse, at den gennemførte disposition adskiller sig fra den påtænkte disposition ved, at foreningen ikke tilbagebetaler refusionen af ejendomsskat, men anvender denne refusion til betaling af nærmere specificerede udgifter. Det fremgår af jeres brev af 31. januar 2014 at beløbet anvendes til betaling af grundskyld for 2014 og hensættelse på foreningens vedligeholdelseskonto samt betaling af en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudget.

Det fremgår af afsnit A. A. 3.9. i den Juridiske Vejledning for 2015-2, at en kompetencekonflikt kan medføre afvisning, hvis fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode er afgjort af en klagemyndighed.

Det er SKATs afgørelse, at sagen ikke skal afvises, da den gennemførte disposition ikke vedrører samme periode som den påtænkte disposition, og fordi refusionen af ejendomsskatterne, efter jeres opfattelse anvendes til at dække grundskylden for 2014 og de normale hensættelser samt en mindre del af udgifterne på foreningens driftsbudgetter.

SKAT har endvidere henset til afgørelsen fra Landsskatteretten af 15. april 2015 hvor Retten har henvist Andelsboligforeningen til at spørge igen, hvis forholdene ændrer sig. ’

Det fremgår af sagens materiale, at SKAT efter aftale med foreningen betragtede den nye anmodning om bindende svar som en anmodning fra de enkelte andelshavere, der havde afgivet fuldmagt til andelsboligforeningen. Det bindende svar blev afgivet til foreningen som repræsentant for de enkelte andelshavere. SKAT anfører i sin udtalelse til ombudsmanden af 7. december 2017, at det bindende svar er afgivet efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Den disposition, der spørges om den skattemæssige virkning af, er andelsboligforeningens beslutning på generalforsamlingen den 20. november 2013 om udbetaling, henholdsvis nedsættelse af boligafgiften for andelshaverne, som følge af at foreningen havde modtaget tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld. Der er således ved anmodningen af 13. april 2015 tale om en anmodning om bindende svar på en gennemført disposition.

Det fremgår af bemærkningerne til § 21 i lovforslag nr. L 110 af 24. februar 2005, blandt andet, at det såvel i relation til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2 er en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

Når der på tidspunktet for anmodningen om bindende svar den 11. maj 2015 er tale om en gennemført disposition, foretaget af andelsboligforeningen, er der ikke hjemmel i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 eller stk. 2, til, at foreningen kan anmode om bindende svar på vegne af andelshaverne.

Landsskatteretten har ikke ved afgørelsen af 8. maj 2017 påset dette forhold, hvilket beklages.

Skatteankestyrelsen og Landskatteretten har ikke været opmærksom på det forhold, at der er anmodet om bindende svar på vegne af andelshaverne, men har betragtet det bindende svar som givet til foreningen, nu som en gennemført disposition og i relation til et bestemt indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Ud fra spørgsmålenes formulering må det konstateres, at der ved anmodningen om bindende svar er spurgt til de skattemæssige virkninger for andelshaverne af en gennemført disposition, foretaget af andelsboligforeningen. ”

Jeg sendte SKATs og Landsskatterettens udtalelser til dig den 16. januar 2018, så du havde mulighed for at sende mig eventuelle bemærkninger til udtalelserne.

I et partshøringssvar af 31. januar 2018 med bilag skrev du bl.a., at du i det brev af 4. august 2015, som SKAT henviser til i sin udtalelse, spurgte, om du kunne henvise til foreningens (nye) anmodning om bindende svar af 11. maj 2015, eller om du skulle indsende en selvstændig anmodning med de samme bilag, hvis du – som SKAT havde lagt op til – anmodede om bindende svar på de enkelte andelshaveres vegne.

Du skrev også i dit partshøringssvar, at du ikke modtog noget svar.

Du skrev desuden, at der ikke blev anmodet på de enkelte andelshaveres vegne, og jeg må forstå dit partshøringssvar sådan, at anmodningen af 11. maj 2015 efter din opfattelse er indsendt på vegne af andelsboligforeningen.

I forhold til Landsskatterettens udtalelse har du anført, at andelsboligforeningen ikke vil forholde sig til, om dens dispositioner var påbegyndte eller gennemførte. Du mener, at SKAT har ansvaret for, at den påbegyndte disposition var gennemført, da det nye bindende svar af 18. september 2015 blev afgivet, bl.a. fordi SKAT ikke i sit første bindende svar havde taget hensyn til oplysningerne i jeres brev af 31. januar 2014.