Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om botilbud m.v. til voksne

(Vejledning nr. 4 til serviceloven)

Indledning

1. Vejledning 4 til lov om social service indgår som del af en mere samlet fremstilling af Socialministeriets vejledning til serviceloven. Der foreligger på nuværende tidspunkt følgende syv vejledninger:

- Vejledning 1 til lov om social service – om formål, målgrupper, rådgivning m.v.

- Vejledning 2 til lov om social service – om personlig og praktisk hjælp m.v. til voksne.

- Vejledning 3 til lov om social service - om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

- Vejledning 4 til lov om social service – om botilbud mv. til voksne.

- Vejledning 5 til lov om social service – om særlige støtteordninger til voksne.

- Vejledning 6 til lov om social service - om hjælpemidler, biler m.v.

- Vejledning 7 til lov om social service – om visse administrative forhold, forholdet til frivillige organisationer m.v.

Vejledning 4 til lov om social service henvender sig i lighed med de øvrige vejledninger til serviceloven først og fremmest til de kommunale sagsbehandlere. For at kunne give et mere samlet billede af det relevante tilbud på boområdet er der i et indledende afsnit givet vejledning om almene boliger.

Vejledning 4 til lov om social service indeholder følgende afsnit:

Afsnit I om almene ældreboliger, plejehjem og beskyttede boliger.

Afsnit II om udslusningsboliger og skæve huse.

Afsnit III om botilbud efter servicelovens kapitel 20.

Afsnit IV om behandling.

Afsnit V om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud.

I indledningen til de enkelte afsnit omtales de enkelte kapitler i afsnittet.

Afsnit I

Almene ældreboliger, plejehjem og beskyttede boliger

Indledning

2. I afsnittet uddybes reglerne om de almene ældreboliger, plejehjem og beskyttede boliger.

Afsnittet indeholder følgende kapitler.

Kapitel 1 indeholder vejledning om almene ældreboliger, herunder om etablering, krav til indretning, finansiering, personkreds og tilsyn.

Kapitel 2 indeholder vejledning om frit valg af almene ældreboliger m.v.

Kapitel 3 indeholder vejledning om plejehjem og beskyttede boliger.

Kapitel 4 indeholder vejledning om tilbud i plejehjem m.v. og betaling herfor.

Kapitel 1

Almene ældreboliger

Indledning

Lov om almene boliger m.v.

§ 5. Almene ældreboliger er:

1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger.

2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 3.

6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 4.

7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 1, mærkes som almene ældreboliger.

8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6 og 7, mærkes som almene ældreboliger.

9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger.

10) Almene familie- og ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ældreboliger.

11) Boliger, der er opført med offentlig støtte efter lov om byfornyelse og mærket som almene ældreboliger.

12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutioner i henhold til kapitel 9 a.

13) Tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, som omdannes til ustøttede almene plejeboliger efter § 143 i.

Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov.

Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7, 8 og 10, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældreboligbofællesskaber.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger fremover anvises som almene ældreboligbofællesskaber.

Stk. 6. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

3. Denne gennemgang af regelsættet om almene ældreboliger giver et overblik over reglerne i hovedtræk. Teksten har alene et orienterende sigte.

Der gøres opmærksom på, at plejeboliger, jf. almenboliglovens § 5, stk. 2, er betegnelsen for almene ældreboliger, hvortil er knyttet omsorgs- og servicefunktioner (servicearealer). Forskellen mellem en ældrebolig og en plejebolig er dermed alene det tilknyttede serviceareal. Almenboliglovens regler for boligernes indretning finder således anvendelse for ældreboliger, herunder plejeboliger.

Etablering af almene ældreboliger og servicearealer

Bygherre

4. Bygherre på almene ældreboliger med servicearealer kan være kommuner, regioner, almene boligorganisationer og selvejende almene institutioner.

Boligernes udformning

5. Almene ældreboliger kan etableres og indrettes på mange måder alt efter, hvilke persongrupper og behov, boligerne skal rumme. Ældreboliger kan fx etableres som:

– Selvstændige boliger.

– Bofællesskaber kan både være om individuelle bofællesskaber, hvor hver bolig har eget køkken eller kollektive bofællesskaber, hvor flere boliger er fælles om et køkken.

Almene ældreboliger kan etableres ved nybyggeri, ved ombygning af beboelsesejendomme og ved ombygning af tidligere erhvervsbygninger eller institutioner.

Almene ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - det vil sige de i § 115, stk. 4, i lov om almene boliger m.v. omhandlede boliger - kan kun etableres ved nybyggeri eller ved ombygning af institutioner, der er opført efter den tidligere bistandslovs § 112.

Ombygning

6. Etableres almene ældreboliger ved ombygning, skal der være tale om en gennemgribende ombygning. Det er en betingelse, at de boliger, der tilvejebringes, er væsentligt bedre egnede for ældre og personer med handicap.

Inden ombygningen skal der foretages et førsyn. Dette indebærer, at bygningen gennemgås og beskrives. På grundlag heraf foretager kommunalbestyrelsen/regionen en vurdering af, om bygningen er egnet til ombygning til ældreboliger.

Adskillelse

7. Er der tale om ombygning af en del af et byggeri til almene ældreboliger, skal ældreboligerne adskilles fra det øvrige byggeri ved ejerlejlighedsopdeling eller udmatrikulering. Det samme gælder, hvis der er tale om nybyggeri, hvor de almene ældreboliger opføres sammen med andet byggeri fx servicearealer.

Opføres ældreboliger som en del af en almen boligafdeling, skal der derimod ikke ske adskillelse af ældreboligerne og de øvrige boliger.

Servicearealer, jf. almenboliglovens §§ 140-142

8. Servicearealer er arealer, som anvendes til funktioner, der normalt ikke foregår i en bolig.

Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, som fx vaskeri, rengøring, fodpleje, ergo- og fysioterapi samt kontor og vagtrum mm. Indretning af servicearealer skal altid ske ved, at disse arealer udskilles matrikulært (enten via udstykning eller ved ejerlejlighedsopdeling) fra ældreboligerne.

Der kan efter lov om almene boliger m.v. ydes et tilskud til servicearealer, der er etableret i umiddelbar tilknytning til ældreboliger. Tilskuddet udgør 40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 60 pct. af servicearealets anskaffelsessum.

Der kan ydes støtte til såvel nye servicearealer som til ombygning af eksisterende servicearealer under forudsætning af, at servicearealerne efter ombygningen bliver væsentligt bedre egnet til at betjene beboerne.

Krav til indretningen af almene ældreboliger

Adgangsforhold

 

Lov om almene boliger m.v.

§ 110. Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. § 109, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken.

Stk. 3. Fra hver bolig skal der kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet.

Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. I ældreboliger, der tilvejebringes ved indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade, at der ikke installeres elevator.

9. Almene ældreboliger skal være særligt egnede for ældre og personer med handicap.

Boligerne skal være kørestolsegnede, og adgangsforhold og indretning skal være velegnet for gangbesværede. Samtidig stilles der krav om elevator i ejendomme med 2 etager og derover. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om elevator ved ombygning.

Køkken m.v.

10. Almene ældreboliger skal have eget toilet og bad. Som udgangspunkt skal der være køkken i boligerne. Køkkenet kan eventuelt etableres som kogeniche. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet kan dispensere fra kravet om køkken i boligen fx i forbindelse med etablering af almene ældreboliger for svage og plejekrævende personer eller i forbindelse med etablering af bofællesskaber med fælles køkkener.

En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal. Der kan således etableres opholdsrum, køkken, hobbyrum eller lignende fælles for flere boliger.

Tilkaldelse af hjælp

11. Der skal fra den enkelte ældrebolig kunne tilkaldes hurtig hjælp, fx i tilfælde af sygdom, uheld eller lignende, for derved at øge beboernes tryghed.

Det er overladt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet at vurdere, på hvilken måde hjælp skal kunne tilkaldes. Ved denne vurdering bør beboernes behov og ønsker indgå som et væsentligt element.

Finansiering

12. Anskaffelsessummen for almene ældreboliger finansieres med 14 pct. kommunal/regional grundkapital, 2 pct. beboerindskud samt et offentligt støttet realkreditlån på 84 pct.

Kommunal/regional grundkapital

13. Grundkapitallån udbetales af Landsbyggefonden. Med henblik på at bringe Landbyggefonden i stand til at varetage sin udlånsvirksomhed kan kommunerne eller regionerne yde lån til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligorganisationer.

Lånene til Landbyggefonden er rentefri, ligesom lånene er afdragsfri indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.

Beboerindskud

14. Beboerindskuddet på 2 pct. betales ved indflytningen. Indskuddet henstår til sikkerhed for boligtagerens forpligtelser overfor udlejeren ved fraflytning, jf. almenboliglovens § 118.

Lejere i almene ældreboliger kan søge om lån til betaling af beboerindskuddet efter reglerne i lov om individuel boligstøtte. Der henvises til Socialministeriets vejledninger nr. 103 af 23. oktober 2002 og nr. 70 af 26. juni 2003 om individuel boligstøtte.

Realkreditlån

15. Der kan optages realkreditlån til finansiering af 84 pct. af den godkendte anskaffelsessum.

Til almene ældreboliger, der opføres og drives af en kommune eller en region, kan der ydes lån af KommuneKredit.

Ydelsesstøtte

16. Beboernes betaling udgør et beløb svarende til 3,4 pct. af byggeriets anskaffelsessum samt løbende bidrag på realkreditlånet. Beløbet indgår som en del af huslejen. Resten af de løbende ydelser betales i form af ydelsesstøtte fra staten.

Det er en betingelse for optagelse af indekslån i et realkreditinstitut, at kommunen/regionen yder garanti for den del af indekslånet, som har sikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi.

Anskaffelsessum

Udgifter til byggeriet

17. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret og indrettes således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af denne art.

I anskaffelsessummen indgår samtlige udgifter til byggeriet, herunder grundudgiften, omkostningerne og håndværkerudgifterne.

Kommunalbestyrelsen/regionsrådet skal påse, at anskaffelsessummens bestanddele står i et rimeligt forhold til hinanden, så det sikres, at byggeriets håndværksmæssige kvalitet og standard bliver tilfredsstillende. Desuden må de kommunale myndigheder nøje påse, at boligerne med det angivne huslejeniveau kan udlejes.

Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftsplaner, eftersyn og skadedækning

18. Som hovedregel skal alle arbejder udbydes i konkurrence. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet skal påse, at udbudsreglerne er overholdt og kan bestemme, at en bestemt udbudsform skal finde anvendelse.

AB 92, ABR 89 og ABT 93

19. AB 92 (»Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed af 10.12.1992«) og ABT 93 (»Almindelige Betingelser for Totalentreprise af 1993«) er 2 aftaledokumenter, der er blevet til i enighed ved forhandlinger mellem byggeriets parter – bygherrer, entreprenører, rådgivere og leverandører samt det tidligere Boligministerium. AB 92 og ABT 93 knytter sig til bygherrens entrepriseaftaler (byggearbejder og leverancer) og indeholder en lang række afbalancerede spilleregler for byggeprocessens afvikling.

ABR 89 (»Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, oktober 1989«) er et aftaledokument, der regulerer forholdet mellem bygherre og teknisk rådgiver og fastlægger de principper, der skal lægges til grund for parternes aftaleforhold (rådgiveraftaler).

Brugen af såvel AB 92/ABT 93 som ABR 89 er obligatorisk ved opførelse af byggeri efter lov om almene boliger m.v., ligesom dokumenterne som udgangspunkt skal lægges til grund uden fravigelser.

Endvidere gælder EU's regler om udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder.

For alle byggearbejder gælder, at der ved indgåelsen af entrepriseaftalen skal aftales fast pris og tid.

Der gælder et 5-årigt ansvar for mangler ved byggeriet og et tilsvarende 5-årigt ansvar for leverancer til byggeriet.

Byggeskadefonden

20. Byggeskadefonden dækker 95 pct. af efterfølgende udgifter til udbedring af byggeskader. Med henblik på konstatering og afhjælpning af eventuelle skader, inden det ansvar, som påhviler byggeriets rådgivere, entreprenører m.fl., ophører, lader Byggeskadefonden foretage 2 eftersyn af byggeriet. Et 1-års eftersyn og et 5-års eftersyn.

Støtteproceduren

21. Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer behovet for almene ældreboliger i kommunen, herunder til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommunalbestyrelsen varetager endvidere sagsbehandlingen og meddeler tilsagn om støtte til almene ældreboliger, herunder til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsens medvirken er alene af teknisk administrativ karakter.

Kommunalbestyrelsen/regionsrådet skal:

- stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn om støtte,

- godkende byggeriet og dets anskaffelsessum inden igangsætning, og

- godkende byggeriets endelige anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskabet.

Kommunalbestyrelsen/regionsrådet fører tilsyn med, at opførelse og finansiering af boligerne sker efter de gældende regler.

Til brug for ansøgning om støtte har Socialministeriet udarbejdet skema A, B og C, som anvendes i forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Skemaerne kan findes på Socialministeriets hjemmeside www.social.dk under udgivelser.

Kommunalbestyrelsen giver på statens vegne tilsagn om ydelsesstøtte som omtalt i punkt 10 ff om finansiering. Kommunalbestyrelsen giver endvidere tilsagn om kommunelån og den kommunale garanti som omtalt i afsnittet om finansiering. Er der tale om regionale almene ældreboliger, afgiver kommunalbestyrelsen tilsagn på regionsrådets vegne.

Når kommunalbestyrelsen/regionsrådet har påset, at samtlige vilkår for meddelelse af støtte er overholdt, afgiver kommunalbestyrelsen et skriftligt tilsagn om støtte indeholdende eventuelle vilkår (skema A).

Alle tilsagn skal indberettes til Socialministeriets elektroniske indberetningssystem BOSSINF.

Når licitation er gennemført, godkender kommunalbestyrelsen - for regionale almene ældreboliger på regionsrådets vegne - skriftligt den forventede anskaffelsessum, inden byggeriet påbegyndes (skema B).

Hvis byggeregnskabet opfylder kravene og vilkårene for offentlig støtte, godkender kommunalbestyrelsen - for regionale almene ældreboliger på regionsrådets vegne - skriftligt det endelige byggeregnskab, herunder størrelsen af kommunelån, ydelsesstøtte og garanti (skema C).

Det er regionsrådet der godkender skema B og skema C. Kommunalbestyrelsens rolle i forhold til skema B og skema C er alene indtastning i BOSSINF.

Personkreds og anvisningsret

Ældre og handicappede

Lov om almene boliger m.v.

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.

Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne ikke kan udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten.

Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.

Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

 

22. Almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap. Boligerne kan udlejes til personer med fysiske handicap uanset den pågældendes alder, fx også til unge handicappede. Boligerne kan udlejes til personer med psykiske handicap, hvis de pågældende efter kommunalbestyrelsens skøn kan klare sig i boligen med den service, som kommunalbestyrelsen i medfør af serviceloven tilbyder.

Regionale almene ældreboliger

23. Regionale almene ældreboliger udlejes til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i § 54, stk. 1, ældre og personer med handicap med særligt behov for sådanne boliger, hvis boligerne ikke kan udlejes til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Anvisningsret

24. Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der har anvisningsretten til ældreboliger, uanset hvem der ejer ældreboligerne. Det betyder, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en individuel vurdering afgør, hvem boligerne skal udlejes til. Når kommunalbestyrelsen har truffet denne afgørelse, meddeles dette til ejendommens ejer, hvorefter ejendommens ejer har pligt til at udleje boligen til den pågældende.

Kommunalbestyrelsen kan overlade anvisningsretten til ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen kan i denne forbindelse fastsætte nærmere retningslinier for ejerens udlejning af boligerne. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke overlade anvisningsretten til ældreboliger, der er forbeholdt personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Når kommunalbestyrelsen har anvisningsretten, er det kommunalbestyrelsen, der skal dække det lejetab, der er i forbindelse med uudlejede ældreboliger. Kommunalbestyrelsen garanterer endvidere for boligtagerens forpligtelser overfor ejeren til at istandsætte boligen ved flytning.

Har kommunalbestyrelsen overladt anvisningsretten til ejendommens ejer, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at dække lejetab og stille garanti for boligtagerens forpligtelser overfor ejeren til at istandsætte boligen ved flytning.

Der skal ved udlejningen tages hensyn til den enkeltes sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold. En ansøger vil ikke kunne afvises, fordi den pågældende ikke bor i kommunen.

Flytning

25. Personer, som ønsker at flytte til en anden kommune, har efter reglerne om frit valg af ældreboliger m.v. ret til at få anvist en ældreegnet bolig på lige fod med tilflytningskommunens egne borgere. Reglerne om frit valg af ældreboliger er nærmere omtalt i kapitel 2.

Klageadgang

26. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anvisning af ældreboliger og vedrørende anvisning af ældreegnede boliger til personer, som ønsker at flytte til en anden kommune, kan påklages til Det sociale nævn, som kommunen hører under.

Aftale om anvisning - bofællesskaber

27. Er der tale om almene ældrebolig-bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og bygherren senest samtidig med tilsagnet indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

En sådan aftale kan fx gå ud på, at anvisningsretten overlades til beboerne med det formål at tilgodese en harmonisk beboersammensætning. En anden mulighed kan være, at aftalen indeholder en bestemmelse om, at bofællesskabet skal forbeholdes personer over en vis alder.

Aftalen, som kommunalbestyrelsen og bygherren indgår, skal naturligvis overholde både internationale aftaler og konventioner om racediskrimination og menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler og forbud mod forskelsbehandling på grund af race.

Opsigelse

28. I forbindelse med opsigelse gælder de almindelige regler i lov om leje af almene boliger. Der vil således normalt være et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Opsigelsesperioden er dog begrænset til 1 måned, hvor der er tale om en plejebolig, og lejeren dør uden at efterlade sig et medlem af husstanden, som har ret til at fortsætte lejemålet, jf. lov om leje af almene boliger, § 71, stk. 4. Se Højesterets dom af 24. oktober 2003 (nr. 399/2002, anden afdeling).

Der er kun adgang til opsigelse af en lejer af en plejebolig, som er anvist af kommunalbestyrelsen, når de almindelige betingelser i lov om leje af almene boliger er opfyldt, og når lejer samtidig tilbydes en anden passende bolig, jf. kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Drift af almene ældreboliger m.v.

29. De beføjelser og pligter, som kommunalbestyrelsen har i forbindelse med drift af ældreboliger, er for regionale ældreboliger tillagt regionsrådet.

Boligtagere i almene ældreboliger har en lejers retsstilling efter lov om leje af ældreboliger, der er opført med tilsagn før den 1. januar 1997 og tilhører en selvejende institution eller en pensionskasse, har en lejers retsstilling efter lov om leje, medmindre andet følger af ældreboligloven.

Den af Socialministeriet udarbejdede standardlejekontrakt (typeformular B) bør anvendes i forbindelse med udlejningen af ældreboliger. Typeformular B kan hentes på www.dklf.dk/Redskaber/lejekontrakt_alment_byggeri.doc

Aflastningsboliger

30. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet kan leje ældreboliger af ejerne og stille dem til rådighed for personer, som har brug for en midlertidig aflastningsbolig. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet betaler lejen fra det tidspunkt, hvor boligerne står til kommunalbestyrelsens/regionsrådets rådighed.

Balanceleje

31. Lejen i ældreboliger fastsættes som balanceleje. Lejen skal dække de til enhver tid værende udgifter til bebyggelsens drift, herunder renholdelse, forsikringer, administration og rimelige henlæggelser til vedligeholdelse m.v.

Der er ikke tale om afkast til ejeren i forbindelse med udlejningen.

Driftsunderskud skal normalt afvikles på højst 3 år. Er der tale om udlejningsvanskeligheder, kan underskud dog afvikles over 5 - 10 år.

Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.

Lejen fordeles på de enkelte ældreboliger efter deres indbyrdes værdi. Udgangspunktet for fordelingen er boligernes bruttoetageareal, hvori indgår det fælles boligareal. Dog må der regnes med en noget lavere driftsudgift pr. m2 for større boliger end for mindre.

Ved ældreboligernes ibrugtagelse skal lejen godkendes af kommunalbestyrelsen/regionsrådet på baggrund af et driftsbudget fra udlejeren.

Lejere i almene ældreboliger kan søge om boligstøtte efter reglerne i lov om individuel boligstøtte. Der henvises til Socialministeriets vejledninger nr. 103 af 23. oktober 2002 og nr. 70 af 26. juni 2003 om individuel boligstøtte.

Lejeforhøjelse

32. Der skal foretages en årlig lejeregulering på grundlag af et driftsbudget for det kommende år.

Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt med 3 måneders varsel.

Lejeforhøjelser efter byggeriets ibrugtagelse skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, med mindre der er tale om forhøjelser på grund af forbedringer af bebyggelsen.

Lejeforhøjelser for forbedringer fordeles på samme måde som de årlige lejereguleringer, det vil sige efter deres indbyrdes værdi, jf. ovenfor.

Ansøgning om lejeforhøjelser for forbedringer skal indsendes til kommunalbestyrelsen, inden arbejderne igangsættes.

I forbindelse med om- og tilbygningsarbejder skal kommunalbestyrelsen godkende, at arbejderne udføres, at ejendommen pantsættes, at kommunale lån rykker for låneoptagelsen, og at lejen forhøjes som følge af låneoptagelsen.

Kommunalbestyrelsen kan afslå at godkende forbedringsarbejder, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem forbedringernes omfang m.v. og omkostningerne. Arbejder, som medfører lejeforhøjelser, der kan føre til udlejningsvanskeligheder, bør også afslås.

Beboerdemokrati, jf. almenboliglovens kapitel 2

33. Beboerne har ret til medindflydelse på boligernes drift.

For almene ældreboliger tilhørende almene boligorganisationer skal beboerne som altovervejende hovedregel udgøre et flertal i boligorganisationens øverste myndighed. Derudover har beboerne ret til at vælge en afdelingsbestyrelse for hver enkelt afdeling, som udelukkende består af beboerne i den pågældende afdeling.

Reglerne om beboerdemokrati finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger tilhørende selvejende almene institutioner. Dog er det i selvejende almene institutioner bestyrelsen, der er den øverste myndighed. Beboerne skal - ligesom i øverste myndighed for almene boligorganisationer - udgøre et flertal af bestyrelsen. Derudover har beboerne ret til at vælge en afdelingsbestyrelse, som udelukkende består af beboerne i den pågældende afdeling.

For almene ældreboliger tilhørende kommuner/regioner har beboerne ligeledes ret til medindflydelse på boligernes drift. Der vælges dog ikke for disse boliger en øverste myndighed eller en bestyrelse. Det er kommunalbestyrelsen/regionsrådet, der som ejer udøver den kompetence, der for almene boligorganisationer og selvejende institutioner er tillagt henholdsvis øverste myndighed og bestyrelsen. Beboernes medindflydelse på almene ældreboliger tilhørende kommuner/regioner udøves derfor gennem en afdelingsbestyrelse, der udelukkende består af beboerne. Dette indebærer bl.a., at der skal afholdes budgetmøde mindst en gang om året.

Tilsyn, jf. almenboliglovens kapitel 13

34. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ældreboliger, herunder regionale ældreboliger.

Kommunalbestyrelsen skal påse, at boligerne drives i overensstemmelse med gældende regler, herunder at ældreboligerne udgør en selvstændig økonomisk enhed.

Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommene holdes forsvarligt ved lige, og at anvisningen af boligerne sker efter retningslinier, der tager hensyn til den berettigede personkreds.

Kommunalbestyrelsen påser, at vedtægter og vedtægtsændringer for ældreboliger, der tilhører almene boligorganisationer og selvejende institutioner, opfylder lovens regler for vedtægter.

For almene ældreboliger, der tilhører almene boligorganisationer eller en selvejende almen institution, revideres regnskabet efter de regler, der gælder for almene boligorganisationer.

For kommunalt ejede ældreboliger gælder reglerne om revision af kommunal virksomhed i lov om kommunernes styrelse. For regionalt ejede ældreboliger gælder de regler for revision af regionernes virksomhed, som er fastsat i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

I regnskabet skal ejeren af ældreboligerne redegøre for den økonomiske udvikling i ældreboligbebyggelsen, og eventuelle bemærkninger fra bebyggelsens revisor skal kommenteres.

Kommunalbestyrelsen påser, at årsregnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen, som foretager en kritisk gennemgang heraf.

Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om bebyggelsens økonomi og drift er forsvarlig og i overensstemmelse med reglerne.

Kommunalbestyrelsen skal særlig være opmærksom på, at der er balance mellem indtægter og udgifter.

Pålæg

35. Finder kommunalbestyrelsen på baggrund af regnskabet grundlag for kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge ejeren af boligerne at foretage de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen finder nødvendige, herunder forhøjelse eller nedsættelse af lejen.

Revisorbistand

36. Kommunalbestyrelsen kan anmode en ekstern revisor om at gennemgå regnskaberne. Kommunalbestyrelsen kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage administrationen af ældreboliger, for at sikre en forsvarlig drift og administration. Bebyggelsen afholder som udgangspunkt de udgifter, der er forbundet med kommunalbestyrelsens udpegning af ekstern revisor eller forretningsfører.

Anvendes til andre formål

37. Ældreboliger kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke anvendes til andre formål.

Ældreboliger kan ikke overdrages til andre end dem, der efter reglerne kan opføre og drive boligerne. Kommunalbestyrelsen kan ikke dispensere fra denne regel.

Inden der sker overdragelse af ældreboliger til andre end kommunalbestyrelsen/regionen, skal kommunalbestyrelsen/regionsrådet tilbydes at overtage boligerne.

Endelig er Økonomistyrelsen bemyndiget til at træffe en række afgørelser bl.a. vedrørende vedståelse af garantier, afståelse af dele af ejendomme, ekspropriation og påtegninger om rykning på pantebreve.

Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af alment byggeri, herunder udlejning og anvisning af almene boliger, kan socialministeren i særlige tilfælde tillade, at de for alment byggeri fastsatte bestemmelser fraviges.

Regler om ældreboliger m.v.

38. Reglerne om ældreboliger findes i henholdsvis lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006 og lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 26. september 2005. Vedrørende yderligere information henvises til Retsinformation, www.retsinfo.dk

Kapitel 2

Frit valg af almene ældreboliger m.v.

Lov om almene boliger m.v.

§ 58 a. Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, kommunale eller regionale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192 i lov om social service, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder endvidere boliger efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Retten til frit valg efter stk. 1 gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig, der tilbydes, være egnet til 2 personer. Hvis den pågældende ældre eller person med handicap, jf. stk. 1, dør, har en efterlevende samlever ret til at fortsætte lejeforholdet.

§ 58 b. Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 55, stk. 1, og § 143 e, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at personer, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter

1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen,

2) af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,

3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

§ 58 c. Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b kan indbringes for henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, der har truffet afgørelsen, hører under, og Ankestyrelsen. § 57 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder tilsvarende anvendelse.

§ 58 d. Reglerne i §§ 58 a-58 c finder tilsvarende anvendelse på ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Det er en forudsætning for retten til frit valg til en ustøttet privat plejebolig, der ejes og udlejes af en kommune eller region , at betingelserne efter § 57 for at få anvist en bolig er opfyldt. Det er en forudsætning for retten til frit valg til en selvejende ustøttet privat plejebolig, at betingelserne efter § 54 for at få anvist en bolig er opfyldt.

§ 58 e. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 58 a-58 c. Socialministeren kan herunder fastsætte regler om venteliste, gebyr for administration af venteliste og udarbejdelse af informationsmateriale.

Frit valg af almene ældreboliger m.v.

Serviceloven

§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2.

Stk. 5

Stk. 6.

Hvem kan vælge

39. Ældre og personer med handicap, herunder personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ved visitation vurderes at have et særligt behov for almene ældreboliger og almene plejeboliger, kommunale eller regionale længerevarende botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Retten gælder endvidere boliger efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Hvad omfatter det frie valg

40. Det frie valg indebærer, at den pågældende har mulighed for at vælge enten at bo i en bestemt kommune, bebyggelse eller i en bestemt bolig. Der er således ikke nogen begrænsninger i, hvor konkret det frie valg bliver udmøntet.

Retten til frit valg af ældrebolig m.v. gælder uanset boligens beliggenhed, når behovskriteriet er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til anden kommune både i bopælskommunen og tilflytningskommunen. Der er mulighed for mellemkommunal refusion i forbindelse med frit valg over kommunegrænser, jf. retssikkerhedslovens § 9 c.

Tilflytningskommunen skal, hvis ansøgeren opfylder betingelserne for flytteret, behandle ansøgeren på samme vilkår som kommunens egne borgere. Kommunen skal derfor vurdere udefra kommende personer efter samme kriterier, som gælder for kommunens egne borgere, ved anvisning til de pågældende boliger.

Den ældre eller handicappede behøver ikke at begrunde sit ønske om frit valg, jf. dog pkt. 43 (afvisning).

Ægtefælle/samlever/registreret partner

41. Retten til frit valg af ældrebolig m.v. omfatter retten til, at ægtefælle, samlever eller registreret partner kan følge med. Den tilbudte bolig/plads skal i så fald være egnet til 2 personer.

Efterlevende ægtefælle m.fl. har ret til at fortsætte lejeforholdet i en almen ældrebolig eller plejebolig, såfremt den ældre eller handicappede dør.

Venteliste

42. Tildelingen af ledige almene ældreboliger sker på grundlag af behov. Hvis den ældre eller handicappede ønsker optagelse på flere ventelister, kan der for ældreboliger og plejeboliger opkræves et gebyr for administration af ventelisten.

Ledige boliger anvises til den person på ventelisten, der har størst behov for den pågældende bolig. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i de ventendes behov, vil tildeling af bolig/plads ske til den, der har stået på ventelisten i længst tid.

Afvisning

43. For at undgå, at en stor tilstrømning af ældre eller handicappede fra andre kommuner vanskeliggør mulighederne for at tage vare på den enkelte kommunes egne borgere, har kommunen ret til i særlige tilfælde at beslutte, at udefrakommende midlertidigt ikke kan optages på venteliste, bortset fra personer der flytter af de grunde, der var gældende før indførelsen af frit valg den 1. juli 2002, fx for at bevare tæt kontakt til nære pårørende i tilflytningskommunen.

Kommunen kan kun afslå optagelse på en venteliste, hvis optagelsen vurderes at være en afgørende hindring for opfyldelsen af forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne ældre eller handicappede. Dette indebærer, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt blot at henvise til egne borgeres behov. Der skal herudover være tale om en kvalificeret begrundelse.

Udarbejdelse af informationsmateriale

44. For at sikre gennemsigtighed i forbindelse med det frie valg, skal kommunerne udarbejde informationsmateriale, som skal være tilgængeligt for borgere i og uden for kommunen.

Som minimum skal informationsmaterialet indeholde følgende oplysninger: Oversigt over kommunens boliger/botilbud, herunder boliger/botilbud egnet til 2 personer, boligernes/tilbuddenes størrelse og indretning, fællesfaciliteter i tilknytning til den enkelte boligtype/botilbud, resultatet af undersøgelser af kvaliteten, procedure for anvisning, procedure i forbindelse med eventuelle ventelister, antal fast tilknyttet plejepersonale og anden tilknyttet hjælp, indsats i forhold til demente og hvordan tilsynsindsatsen tilrettelægges.

Kapitel 3

Plejehjem og beskyttede boliger

Serviceloven

§ 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

 

Overgangsbestemmelse

45. Hjemlen til botilbud i form af plejehjem og beskyttede boliger findes i servicelovens § 192. Bestemmelsen giver socialministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler. Disse regler er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Servicelovens § 192 er en overgangsbestemmelse. Når servicelovens regler om plejehjem og beskyttede boliger er placeret i en overgangsbestemmelse skyldes det, at kommunerne ikke kan opføre plejehjem og beskyttede boliger efter serviceloven (tidligere bistandsloven), jf. nedenfor, og at de eksisterende plejehjem og beskyttede boliger som følge af nedlæggelser og ombygninger til ældre/plejeboliger gradvist antalsmæssigt vil blive af mindre betydning. Det må således forventes, at der inden for en årrække ikke vil være behov for særlige regler om plejehjem og beskyttede boliger i serviceloven.

Dette skal ses i sammenhæng med bestræbelserne på at få en tydeligere opdeling mellem botilbud og service.

Udbud af boliger til ældre reguleres således som udgangspunkt af Socialministeriets lovgivning, herunder lov om almene boliger m.v., som også indeholder en forpligtigelse til at sørge for det nødvendige antal boliger.

Plejehjem og beskyttede boliger.

46. Det er ikke boligformen, der er bestemmende for tilbud om pleje til den enkelte ældre. Det er derimod den enkeltes behov. Plejen skal således følge den ældre og ikke boligen.

Siden 1. januar 1988 er alle plejehjemslignende boliger til de svageste og plejekrævende ældre blevet opført som plejeboliger.

I lov om almene boliger m.v. er plejeboliger defineret som almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov.

Plejeboliger erstatter altså de traditionelle plejehjem. Plejen i disse plejeboliger adskiller sig ikke fra den pleje og omsorg, der kan ydes i traditionelle plejehjem, men de fysiske omgivelser er sædvanligvis væsentligt bedre. Beboeren modtager praktisk hjælp og pleje som andre i eget hjem, men i en udvidet form. Disse plejeboliger eller moderne plejehjem er typisk på 2 værelser med eget køkken og toilet/bad. Beboeren er endvidere lejer og omfattet af almenlejelovgivningens regler. Reglerne om almene ældreboliger, herunder plejeboliger eller moderne plejehjem, hører under Socialministeriets lovgivning.

Siden 1. januar 1988 har der ikke kunnet opføres plejehjem og beskyttede boliger efter den sociale lovgivning. De eksisterende plejehjem kan dog fortsat drives efter Socialministeriets lovgivning. Disse traditionelle plejehjem adskiller sig på en række områder fra plejeboliger eller moderne plejehjem. En væsentlig forskel er, at de traditionelle plejehjem er institutioner. Beboeren er altså ikke lejer som i moderne plejehjem med de rettigheder og pligter dette indebærer, men ved regler og praksis forsøges forholdene i traditionelle plejehjem dog tilnærmet forholdene i plejeboliger. De traditionelle plejehjem er typisk ikke af samme kvalitet, størrelse m.v. som moderne plejehjem, mens der som nævnt ikke er forskel med hensyn til den pleje og omsorg, der kan tilbydes. Reglerne vedrørende de traditionelle plejehjem m.v. behandles i dette kapitel.

Generelt om plejehjem og beskyttede boliger

47. De almindelige regler om drift, optagelse i plejehjem og beskyttede boliger, frit valg af plejebolig mv. findes i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Målgruppen

48. Plejehjem har traditionelt været bestemt for personer med omfattende behov for pleje og omsorg. Beskyttede boliger har været et tilbud til personer, som ikke længere kunne blive i eget hjem, men hvor behovet for hjælp dog ikke var så omfattende, at en plejehjemsplads var nødvendig.

Denne skarpe opdeling af boligerne efter funktioner er forladt i mange kommuner, fx således at der i forbindelse med beskyttede boliger er mulighed for at yde pleje og omsorg i samme - eller stort set samme - omfang som i traditionelle plejehjem.

Samtidig er plejehjem og beskyttede boliger kun en del af en bredere vifte af kommunale botilbud til ældre, hvori bl.a. også indgår ældreboliger, herunder plejeboliger og ældreegnede almennyttige boliger m.v.

Stop for oprettelse

49. Siden den 1. januar 1988 har kommunerne ikke kunnet opføre plejehjem og beskyttede boliger efter serviceloven (tidligere bistandsloven). Bestående institutioner kan dog fortsat drives efter serviceloven; dette gælder også efter istandsættelse eller mindre ombygning.

Når plejehjem eller beskyttede boliger ombygges, kan finansieringsreglerne i lov om almene boliger m.v. benyttes, hvis der er tale om en gennemgribende ombygning, jf. herved pkt. 63.

Tilsyn

50. Kommunalbestyrelsen har pligt til at aflægge mindst et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem og lignende botilbud. Se pkt. 34 om tilsyn og Vejledning nr. 2 til lov om social service.

Behov for botilbud

51. En ansøger skal ved sin underskrift bekræfte, at vedkommende ønsker at få tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig. Kommunalbestyrelsen afgør efter en vurdering af ansøgerens behov (visitation), om pågældende kan få tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig. Kommunalbestyrelsen skal på grundlag af de lokale forhold fastlægge, hvilke kriterier der skal tillægges vægt, når der anvises til ledige boliger.

Ansøgningen skal vurderes i forhold til kommunens samlede muligheder for at tilbyde en anden bolig - dvs. plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger, plejeboliger m.v. - og for at give tilbud om hjælp til personen i eget hidtidige hjem.

Vurderingen bør således tage udgangspunkt i, at et muligt behov for en anden bolig ikke kan ses isoleret men bør betragtes i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem, fx personlig og praktisk hjælp, dagcenter/ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i egen bolig, særlig støtte til eller aflastning eller afløsning af ægtefælle/andre pårørende m.v.

Ægtepar

52. Kommunen bør ved tilbud om anden bolig så vidt muligt søge at tilgodese et ægtepars ønske om fortsat at bo sammen. Se dog kapitel 2, pkt. 41, om frit valg af ældrebolig.

Helhedsvurdering

53. For at opnå en helhedsvurdering kan kommunalbestyrelsen sammensætte et tværfagligt team, som samlet set har et indgående kendskab til og overblik over alle tilbud, som kommunen råder over.

Afgørelser om anvisning af bolig i plejehjem m.v. bør bygge på så fyldigt et grundlag som muligt, herunder oplysninger fra personer, som har kendskab til ansøgeren, fx nære pårørende, social- og sundhedshjælpere, hjemmesygeplejerske m.v.

Den, som afgørelsen vedrører, bør i videst muligt omfang medvirke ved tilvejebringelsen af beslutningsgrundlaget for afgørelsen.

Information om vurderingsgrundlaget

54. Foruden de generelle informationer, som kommunalbestyrelsen skal give borgerne efter Indenrigsministeriets regler om serviceinformation (§ 62 i lov om kommunernes styrelse), bør kommunen give særlig information i forbindelse med konkrete ansøgninger om plejehjem og beskyttet bolig, fx om vurderingskriterier, sædvanlig ekspeditionstid for en afgørelse, typisk ventetid, før kommunen kan tilbyde en bolig m.v.

Fortrinsret til plads

55. Drives et plejehjem eller beskyttet bolig af en organisation, hvor en særlig interessekreds har tilvejebragt midler til opførelsen, kan kommunen efter omstændighederne godkende, at visse grupper af personer i meget begrænset omfang har fortrinsstilling til at få plads i plejehjemmet m.v. Det er en forudsætning, at de personer, som bestyrelsen indstiller til en bolig i plejehjemmet m.v., opfylder de almindelige kriterier, som kommunen anvender ved afgørelser om botilbud i plejehjem og beskyttede boliger.

Bruger- og pårørenderåd i plejehjem og lignende boligenheder

56. Kommunalbestyrelsen skal oprette bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem og lignende boligenheder. Se Vejledning nr. 2 til serviceloven.

Flytning til en anden kommune

Fri flytteret

57. Det står enhver frit for at flytte til en anden kommune. Dette gælder også, hvis den, der flytter, har behov for personlig og praktisk hjælp, hjemmesygepleje eller lignende. Flytter en person til en anden kommune, fx i egen bolig eller ind hos pårørende, bliver den nye kommune pågældendes opholdskommune og får dermed pligt til at give tilbud efter serviceloven og at betale for indsatsen.

Opholdskommunen kan i visse tilfælde kræve sine udgifter efter serviceloven dækket af den tidligere opholdskommune. Se afsnit VI i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Disse regler om refusion mellem kommunerne berører ikke den enkelte borgers rettigheder.

Frit valg af plejehjem og beskyttede boliger

58. Reglerne om frit valg af plejehjem og beskyttede boliger i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger svarer til reglerne om frit valg af ældreboliger m.v., jf. kapitel 2, bortset fra, at for plejehjem og beskyttede boliger kan kommunen afvise personer, der ønsker at flytte til kommunen for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprog for døve.

Refusion fra fraflytningskommunen

59. Med hensyn til tilflytningskommunens mulighed for at kræve sine udgifter vedrørende plejehjem og beskyttede boliger refunderet af fraflytningskommunens henvises der til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Opsigelse m.v.

60. Hvis en kommune træffer afgørelse om, at en beboer skal fraflytte en bolig i plejehjem m.v., må begrundelsen kunne rummes inden for de opsigelsesgrunde, som er omhandlet i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Ud af plejehjem/beskyttet bolig

61. Når en kommune træffer afgørelse om, at en beboer skal fraflytte en bolig i plejehjem/beskyttet bolig, skal kommunen samtidig tilbyde en anden passende bolig. Dette hænger sammen med, at tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig efter serviceloven er behovsbestemte tilbud, og at den opsagte beboer som udgangspunkt fortsat har behov for et særligt tilbud om bolig, som ikke nødvendigvis skal være en bolig efter serviceloven. Den tilbudte anden bolig skal være rimelig, vurderet efter beboerens konkrete behov.

Flytning inden for plejehjem

62. Afgørelse om flytning fra en bolig til en anden inden for samme plejehjem m.v. kan efter bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger, eller hvis den nuværende bolig og den plejemulighed, der er knyttet hertil, ikke længere modsvarer beboerens behov.

Der tænkes her dels på situationer, hvor muligheden for i nødvendigt omfang at dække opståede behov for særlig pleje taler for flytning til en mere velegnet bolig inden for plejehjemmet, fx flytning af en dement person til en bolig i en skærmet enhed, dels på situationer, hvor beboeren ikke kan udnytte de særlige tilbud knyttet til boligen, fx i en skærmet enhed, og hvor hensynet til andre beboere taler for en flytning samtidig med, at hensynet til beboeren ikke taler afgørende herimod.

Kommunens afgørelse om flytning (ud af plejehjem m.v. eller inden for plejehjemmet m.v.) kan indbringes for Det sociale nævn, der efter begæring kan tillægge klagen opsættende virkning, jf. bekendtgørelsen § 21 og pkt. 89 nedenfor.

Ombygning af utidssvarende plejehjem til almene plejeboliger

63. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ombygge utidssvarende plejehjem til almene plejeboliger for at sikre de bedst mulige fysiske rammer for de ældre.

For at en bolig kan anses for tidssvarende skal den opfylde indretningskravene i § 110 i lov om almene boliger m.v., og bygningen skal opfylde arbejdsmiljølovgivningens krav med hensyn til indretning og pladsbehov for hjemmepleje og døgninstitutioner m.v. for voksne. I forhold til indretningskrav til køkkener i leve- og bomiljøer, kan der henvises til Fødevarestyrelsens vejledning af 1. august 2005 om indretning m.v. af køkkener i leve- og bomiljøer.

I forbindelse med ombygningen skal fraflytningen varsles med 3 måneder efter reglerne i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger. Dette indebærer, at den ældre samtidig i det omfang det er muligt, skal tilbydes at leje en af de nybyggede plejeboliger. Hvis ombygningen medfører, at der er et mindre antal boliger end før ombygningen, skal de ældre, som ikke kan tilbydes en af de nybyggede plejeboliger, tilbydes en anden og passende bolig, dvs. enten en plejehjemsplads eller en almen plejebolig.

I forbindelse med, at den ældre flytter ind i en almen plejebolig, overgår den ældre til at være lejer af boligen. Der skal derfor indgås en lejeaftale og betales et beboerindskud på 2 pct. af boligens anskaffelsessum. Hvis et plejehjem ombygges til almene plejeboliger og den ældre genhuses i en almen plejebolig, skal kommunen efter § 74 i lov om almene boliger m.v. yde et beløb til dækning af beboerindskuddet.

Lejere i almene plejeboliger har ret til boligstøtte – herunder lån til beboerindskuddet – efter reglerne i lov om individuel boligstøtte. Der henvises til Socialministeriets vejledninger nr. 103 af 23. oktober 2002 og nr. 70 af 26. juni 2003 om individuel boligstøtte.

Tilbud i plejehjem m.v. og betaling herfor

64. Reglerne om tilbud og betaling for tilbud til personer, der bor i plejehjem og beskyttede boliger er stort set ens. Enkelte bestemmelser gælder dog kun for plejehjem. For så vidt angår tilbud efter serviceloven m.v. kan kommunen give præcis samme tilbud til personer i plejehjem m.v. som i andre boliger.

Obligatoriske tilbud

65. Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, at beboerne i plejehjem – ud over bolig, el og varme - skal have tilbud om kost, vask, rengøring og leje af linned. Beboerne i plejehjem og beskyttede boliger har herudover på lige fod med andre mulighed for at vælge tilbud, som kommunen tilbyder generelt efter § 79 i serviceloven.

I § 11 i bekendtgørelsen er det fastsat, at beboerne i både plejehjem og beskyttede boliger skal betale for bolig, el og varme. Beboeren afgør selv, om andre tilbud skal modtages.

Særligt om visse tilbud

Antennestik

66. Alle beboere skal betale for signalforsyningens »infrastruktur«. Betalingen for antennestik skal opkræves særskilt og kan ikke indeholdes i boligbetalingen.

Radio- og tv-licens

67.   Beboere på plejehjem er ligestillet med beboere i eget hjem for så vidt angår betaling af husstandslicens. Beboere i plejehjem skal således betale husstandslicens for radio- og fjernsynsmodtagere opstillet i eget rum.   Der henvises til Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1339 af 15. december 2004 om radio og fjernsynslicens.

Forsikring

68. Kommunen bør oplyse om og anbefale beboerne at tegne forsikring for almindeligt indbo m.v. Forsikringsoplysningen har udarbejdet en pjece, der i kort form beskriver de forskellige forsikringsmæssige aspekter, som man skal være opmærksom på, når man bor i plejehjem, i ældreboliger m.v.

Læge, medicin m.v.

69. Beboere i plejehjem har samme adgang som alle andre til sundhedsydelser, fx egen læge, medicintilskud m.v.

Ligestilling m.v. med hjemmeboende

Som i eget hjem

70. Når kommunalbestyrelsen tilrettelægger tilbuddene for beboere i plejehjem, bør sigtet være, at beboerne principielt skal have den samme selvbestemmelse, som hvis de boede i eget hjem. Hensynet til, at der er tale om personer med behov for omfattende pleje og omsorg, bør derfor først og fremmest komme til udtryk ved, at kommunalbestyrelsen sikrer, at de nødvendige tilbud står til rådighed for beboerne.

Ønsket om at give beboerne i plejehjem valgmuligheder var en væsentlig baggrund for reglerne om, at beboerne i plejehjem bevarer deres pension. Det vil derfor ikke harmonere med intentionerne bag ordningen, hvis en kommune giver beboerne meget få valgmuligheder, fx ved at sammensætte ganske få, men omfattende service-tilbud.

Intentionerne bag ordningen betyder også, at kommunen bør give beboerne mulighed for at vælge de enkelte tilbud til og fra inden for rimelige tidsfrister.

Hensyn til de svageste beboere

71. Når kommunen tilrettelægger og sammensætter servicen, skal den tage særligt hensyn til de svageste beboere. Dette gælder såvel for beboere i plejehjem som i beskyttede boliger eller andre boligformer. Kommunen kan enten give beboerne mulighed for at vælge så mange tilbud, at deres vilkår minder om vilkårene i de hidtidige plejehjem, eller sikre, at beboerne på anden vis kan få dækket deres behov.

Betalingsprincip

72. Beboere i plejehjem og beskyttede boliger betaler for tilbud efter samme regler som alle andre, jf. servicelovens § 161. Dette gælder principielt også betalingen for bolig, idet reglerne herom i tilnærmet grad svarer til reglerne om betaling af husleje i ældreboliger efter fradrag af boligydelse.

Helhedsvurdering af prisfastsættelsen

Rimeligt restbeløb

73. Når kommunen fastsætter priserne for tilbud, er det vigtigt, at den foretager en helhedsvurdering af, hvordan en beboer, der kun har indtægter i form af social pension, økonomisk vil blive stillet. En beboer, der har behov for »hjælp til alt«, og som vælger at modtage de nødvendige ydelser, skal, når disse er betalt, have et rimeligt beløb tilbage.

Betaling for bolig

74. Reglerne om betaling for bolig i plejehjem og beskyttet bolig er søgt indrettet således, at beboerne er mindst lige så gunstigt stillet, som hvis de boede til leje, fx i en ældrebolig, og modtog boligydelse.

Betaling for bolig i plejehjem eller beskyttet bolig er ikke omfattet af lov om leje af almene boliger, og der kan ikke kræves indskud jf. Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. Beboere i plejehjem eller beskyttede boliger kan ikke få boligydelse.

Særlig indretning

75. Det er i Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger bestemt, at hvis en beboer ønsker boligen indrettet på en særlig måde, kan kommunen kræve, at den pågældende stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe boligen tilbage til normal stand. Som eksempler kan nævnes særligt tapet, ændret gulvbelægning eller lign. Det er forudsat, at beboeren selv betaler for den særlige indretning.

Kommunens adgang til at kræve sikkerhedsstillelse for udgifter til reetablering kan ikke benyttes i forbindelse med indretninger, som er påkrævet af hensyn til beboerens handicap.

Betaling for bolig efter indtægt

76. Betalingen for bolig udgør summen af to dele, efter indtægt og efter omkostninger.

Den samlede betaling kan ikke overstige den enkelte boligs omkostninger, opgjort efter § 14 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Betaling efter indtægt beregnes som 10 pct. af beboerens indkomst, dog 20 pct. af indkomst over grænsebeløbet i   bekendtgørelsens § 14, stk. 1 (154.800 kr. pr. 1. januar 2006.)

Ved beregningen af boligbetalingen anvender kommunen, jf. §    14 i bekendtgørelsen, reglerne i § 8 i lov om individuel boligstøtte til at fastlægge beboerens indtægt.

Der er en særlig regel om fradrag i indtægtsgrundlaget for beboere i plejehjem, der har forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, jf. pkt. 85.

Betaling for bolig efter omkostninger

77. Betaling efter omkostninger andrager 10 pct. af den enkelte boligs beregnede omkostninger, der fastsættes for et år ad gangen på grundlag af institutionens budget.

Beregningen af den enkelte boligs omkostninger sker ud fra en opdeling af bygningens areal i en servicedel og en boligdel, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, § 13.

For at beregne den enkelte boligs omkostninger skal man kende

1) driftsudgifterne for det samlede bygningskompleks

2) størrelsen af servicearealet

3) størrelsen af fællesboligarealer og

4) den enkelte boligs areal

Socialministeriet har tidligere i orienteringsskrivelser vejledt om denne fordeling, og relevante dele af disse skrivelser er medtaget som bilag 1.

Bygningens budgetterede driftsudgifter tillagt 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering fordeles på boligdelen og servicedelen efter areal. Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnes kommunens udgifter til moms.

Udgifterne vedrørende boligdelen fordeles på den enkelte bolig ud fra dennes areal, og den således beregnede udgift betegnes som boligens omkostninger. Beboeren betaler 10 pct. af dette beløb plus et indtægtsafhængigt beløb.

Lejede bygninger

78. I lejede bygninger er omkostningerne lig med den husleje, som kommunen betaler med tillæg af de øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i den faktiske husleje.

El og Varme

79. For el og varme betales et særskilt beløb, der svarer til de faktiske udgifter for den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Betalingen for el og varme fastsættes for et år ad gangen på grundlag af institutionens budget og udgifter til moms. Ved fastsættelsen af betalingen skal en eventuel forskel mellem budget- og regnskabstal for et tidligere afsluttet varmeregnskabsår udlignes, således at betalingen ikke over en længere periode afviger fra de faktiske udgifter. Udligningen kan også ske ved efterregulering over for den enkelte beboer i regnskabsperioden.

Start og ophør af betaling

80. Beboeren skal betale fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition, jf. § 15 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. Kommunen bør derfor præcisere, fra hvilket tidspunkt boligen er til disposition, når den giver tilbud om plads i plejehjem/beskyttet bolig. Beboeren skal efter bekendtgørelsen § 15, stk. 2, betale, indtil boligen er fraflyttet, dvs. indtil den igen er til disposition for kommunen.

Der er ikke, som fx i lejeloven, særlige regler om opsigelsesvarsel, der betyder, at beboeren skal betale i en opsigelsesperiode. Kommunen kan imidlertid efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, bestemme, at beboeren - selv om boligen er fraflyttet - skal betale i en vis kortere tid, fx svarende til den tid kommunen sædvanligvis bruger til at gøre boligen klar til, at en ny beboer kan flytte ind. Kommunen kan bestemme, at betalingen skal ophøre med udgangen af en måned, fx det tidspunkt, hvor pensionen efter dødsfald ophører.

Dødsfald

81. Bliver en bolig i et plejehjem eller beskyttet bolig ledig, fordi beboeren er død, ændres betalingen for boligen ikke i 14 dage efter dødsfaldet. Dødsdagen medregnes ikke. Herefter kan betalingen ændres, således at den svarer til boligens faktiske omkostninger, jf. bekendtgørelsen § 15, stk. 3. Det er således op til kommunen, om den vil fastsætte regler om, at betalingen efter de 14 dage skal være lig med boligens omkostninger. Det vil sige, at der typisk skal betales mere, end beboeren betalte.

Sigtet med denne adgang til at forhøje betalingen er at tilskynde til, at dødsboet sørger for, at boligen snarest muligt fraflyttes, således at boligen kan tilbydes en anden person fra ventelisten.

Rabat til (ægte-)par

82. Når gifte eller samlevende pensionister bor i samme plejehjem, fastsætter kommunen betalingen efter det boligareal, som parret benytter. Betalingen efter indtægt fastsættes på grundlag af parrets samlede indtægt. Dette fremgår af § 18 i bekendtgørelsen.

For at sådanne (ægte-)par - efter betaling for bolig og andre ydelser - hver har et rimeligt beløb tilbage, er der i § 18, stk. 2, en særlig rabatordning for gifte og samlevende pensionister, som bor i samme plejehjem.

(Ægte-)parret får rabat på boligbetalingen og på betalingen for alle øvrige tilbud, som (ægte-)parret modtager som led i plejehjemsopholdet. Rabatten er på 25 pct. og gælder alle ydelser, dvs. bolig, el, varme, madservice, betaling for rengøringsartikler m.v.

Førtidspensionister får ikke reduceret deres servicebetaling med denne rabat, jf. pkt. 88.

Hvis (ægte-)parrets samlede årlige indtægt er højere end den sociale pension, nedsættes rabatten med 1 pct. point for hver 3.913 kr. (satser pr. 1. januar 2006), indtægterne overstiger den sociale pension.

Ophør

83. Dør den ene af ægtefællerne/samleverne, bortfalder rabatten med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket.

Kun pensionister

84. Reglen om rabat gælder kun i plejehjem, og kun når begge er pensionister. Typisk vil beboere i et plejehjem modtage social pension. Det kan dog ske, at en beboer ikke opfylder betingelserne for at få social pension, fx en familiesammenført udlænding eller en person, der modtager efterløn. Kan rabatreglen ikke benyttes, og har et (ægte)par i et plejehjem - efter at have betalt for tilbud - ikke et rimeligt beløb til rådighed, kan kommunen benytte reglen om nedsættelse af betaling i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, § 20, jf. i øvrigt pkt. 87.

Plejehjemsbeboere med forsørgelsespligt

Nedsættelse af indtægtsgrundlaget

85. Der er i bekendtgørelsens § 19 en særlig regel, der gælder, når en beboer i plejehjem har indtægter ud over pensionen. Af denne bestemmelse fremgår, at inden der beregnes betaling for boligen, skal indtægterne ud over pensionen nedsættes med et beløb, der anvendes til at sikre, at levevilkårene for en ægtefælle eller børn under 18 år svarer til vilkårene, før beboeren flyttede i plejehjem.

Det er som anført kun indtægter udover pensionen, der eventuelt nedsættes. En beboer i plejehjem forudsættes at benytte sin pension til at betale for sit ophold i plejehjemmet. Pensionen kan ikke anvendes til at betale for en hjemmeboende ægtefælles og børns underhold.

Hjælp til hjemmeboende ægtefælle

86. Kan ægtefællen til en person, der bor i plejehjem, ældrebolig m.v., ikke forsørge sig selv, kan kommunen eventuelt yde hjælp efter aktivloven eller yde et personligt tillæg efter lov om social pensions til ægtefællen, hvis denne er folkepensionist. Førtidspensionister på gammel ordning, dvs. reglerne fra før 1. januar 2003, kan også få personligt tillæg. Drejer det sig om hjælp til forsørgelse af børn under 18 år, må hjælpen hertil gives til den/de person(er), som har pligt til at forsørge barnet.

Nedsat betaling i særlige tilfælde

87. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for bolig og øvrige ydelser under hensyn til beboerens økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, § 20. Denne bestemmelse gælder for beboere i plejehjem og beskyttede boliger. Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en beboer kun har ret til en brøkpension, og derfor ikke - hvis de almindelige betalingsregler blev anvendt - ville have et rimeligt beløb tilbage til personlige udgifter.

Endvidere kan nævnes ægtepar, som ikke opfylder betingelserne for at få rabat, og som efter betaling for bolig og tilbud ikke har et rimeligt beløb tilbage.

Særligt for modtagere af mellemste eller højeste førtidspension

88. Beboere på plejehjem, der er tilkendt højeste eller mellemste førtidspension efter gammel ordning, dvs. reglerne fra før 1. januar 2003 (jf. § 14, stk. 1 eller stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension) betaler for den særlige service m.v., som tilbydes som led i opholdet. Betalingen er fastsat efter reglerne i lov om social service § 162.

Personer, der er tilkendt mellemste førtidspension, betaler under ophold i plejehjem et fast beløb på 784 kr. om måneden, og personer, der er tilkendt højeste førtidspension, betaler et fast beløb på 1.572 kr. om måneden (satser pr. 1. januar 2006). Denne betaling kaldes servicebetaling. Der betales ikke servicebetaling i beskyttede boliger.

Servicebetalingen nedsættes ikke som følge af den særlige rabatregel for ægtepar, som bor i samme plejehjem.

Pensionister, der betaler servicebetaling, skal betale for bolig m.v. efter samme regler som andre beboere.

Nedsat servicebetaling

89. Servicebetalingen kan nedsættes eller bortfalde for personer, som på grund af deres handicap har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for institutionen.

Det er ikke fastsat i loven, hvilke individuelle aktiviteter bestemmelsen dækker over. Vurderingen afhænger helt af beboerens behov og af en konkret rimelighedsvurdering. I nogle tilfælde vil en mindre nedsættelse af betalingen være tilstrækkelig til, at den pågældende har mulighed for at deltage i pågældende aktivitet(-er) uden for institutionens tilbud; i andre tilfælde vil det være nødvendigt med en større nedsættelse eller eventuelt helt bortfald af betalingen.

Kommunen afgør, om servicebetalingen skal nedsættes. Afgørelsen bør træffes på grundlag af en konkret vurdering af beboerens behov sammenholdt med de nævnte kriterier. Afgørelsen kan ankes efter de almindelige regler.

Bistands- og plejetillæg

90. Bistands- eller plejetillæg, der efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan tilkendes personer i alderen 18 til 65 år, udbetales ikke til beboere med varigt ophold i plejehjem. Det fremgår af lovens § 45, stk. 4, at udbetaling af disse tillæg ophører ved udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.

Baggrunden for denne regel er, at institutionerne opfylder det særlige behov for personlig assistance, som tillæggene forudsættes at dække.

Det følger af lovens § 44, stk. 1, nr. 3, at kommunen skal træffe afgørelse eller rejse sag om frakendelse af bistands- eller plejetillæg, hvis betingelserne i § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke længere er opfyldt. Dette kan fx være tilfældet, når en beboer flytter i en plejebolig efter lov om almene boliger m.v.

Bistands- og plejetillæg kan tilkendes personer, der er tilkendt førtidspension efter de regler, der gjaldt før 1. januar 2003, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bistands- og plejetillægget bevares ved overgang til folkepension. Bistands- og plejetillæg kan ikke tilkendes personer, der er tilkendt førtidspension efter de nye regler om førtidspension, der trådte i kraft 1. januar 2003, jf. lov om social pension.

Klageadgang

91. Kommunens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Det sociale nævn efter de almindelige regler i retssikkerhedslovens kap. 10.

Klagen over afgørelser om botilbud kan gives opsættende virkning. Baggrunden herfor er de meget indgribende virkninger, disse afgørelser kan have for den enkelte.

Afsnit II

Udslusningsboliger og skæve huse

Indledning

92. Afsnittet indeholder følgende kapitler:

Kapitel 4 om udslusningsboliger.

Kapitel 5 om skæve huse.

Kapitel 4

Udslusningsboliger

93. Pr. 1. juli 2005 er der skabt mulighed for at etablere udslusningsboliger. Bestemmelserne om ordningen med udslusningsboliger findes i lov om almene boliger m.v. § 63, lov om leje af almene boliger § 4, stk. 3 samt lov om social service § 163 a. Herudover er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig og bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v.

Etablering af udslusningsboliger i almene boligafdelinger er et supplement til de eksisterende boligformer, der er tilvejebragt for at varetage særlige sociale og boligmæssige hensyn.

Målgruppe

94. Målgruppen for ordningen med udslusningsboliger er psykisk syge, hjemløse m.v., der har sociale problemer ud over boligproblemet, som midlertidigt opholder sig i boformer efter servicelovens §§ 107 og 110, og som i en overgangsperiode har brug for særlige vilkår og støtte fra den sociale boform for eventuelt senere at kunne overgå til det almindelige lejeboligmarked.

Bestemmelsen er udformet som en aftalt anvisningsret, således at kommunerne har mulighed for at indgå aftale med en almen boligorganisation om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger.

Aftalen er frivillig, således at boligorganisationen og kommunen lokalt kan aftale, i hvilket omfang der er behov og muligheder for etablering af udslusningsboliger.

Lejer på særlige vilkår

95. Som udgangspunkt bor lejeren af en udslusningsbolig på de samme vilkår som andre almene lejere. Der er således tale om en permanent bolig, hvor lejeren fuld ud kan deltage i beboerdemokratiet i afdelingen.

Da lejeren befinder sig i en udslusningsfase mellem en social boform og det almene lejeboligmarked, er det nødvendigt af hensyn til den pågældende lejer og de øvrige lejere i afdelingen, at der i udslusningsfasen kan tages særligt hånd om den pågældende. Dette medfører, at lejeren i udslusningsfasen bevarer den nødvendige sociale støtte fra den sociale boform med henblik på at skabe bedre livsbetingelser og øge mulighederne for integration i lokalsamfundet.

Det medfører også, at anvisningsmyndigheden kan visitere den pågældende lejer tilbage til den sociale boform, hvis opholdet i den almene bolig ikke lykkes. Kommunen kan i så fald anmode udlejer om at opsige lejekontrakten med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet et botilbud til rådighed i en boform omfattet af serviceloven.

Anvisningsmyndigheden kan også godkende, at en række af almenlejelovens almindelige regler fraviges ved aftale mellem lejeren og boligorganisationen. Dette gælder i forhold til reglerne om råderetten, brugsrettens overgang til andre, husstandsudvidelse og opsigelse.

Herudover kan anvisningsmyndigheden godkende indskrænkninger i lejerens mulighed for at overtage en anden bolig i boligorganisationen mod samtidig at afgive sin bolig i afdelingen (oprykningsretten).

Aftales der særlige vilkår for udslusningsboligen, kan disse maksimalt gælde i 2 år fra lejeforholdets begyndelse. Herefter vil der være tale om fortsættelse af lejemålet på almindelige vilkår.

Betaling af evt. lejetab før udlejning kan ske

96. For at den kommunale anvisning ikke medfører merudgifter for boligorganisationen, skal kommunen betale lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.

Har kommunalbestyrelsen ikke behov for den pågældende bolig, meddeles dette til boligorganisationen. Har boligorganisationen allerede givet meddelelse om, at en ledig bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen dog betale lejen (boligafgiften), indtil udlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Opsiger udlejer lejekontrakten efter kommunalbestyrelsens anmodning, betaler kommunen huslejen i perioden fra lejerens fraflytning til genudlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Kommunal garanti for istandsættelse ved fraflytning

97. Kommunen garanterer for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Dette svarer til reglerne ved almindelig kommunal anvisning.

Huslejen

98. For at formålet med udslusningsboliger om at medvirke til at give lejeren en lempelig indgang til det almindelige boligmarked ikke skal forspildes, skal lejeren ikke selv afholde den fulde husleje.

Anvisningsmyndigheden skal derfor godtgøre lejeren forskellen mellem den leje m.v., som lejeren betaler boligorganisationen fratrukket individuel boligstøtte, og lejerens hidtidige betaling for logi i den sociale boform. Der henvises til bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig og til denne vejlednings kapitel om betaling for botilbud efter servicelovens kapitel 20.

Refusionsbeløbet til en lejer udgør månedligt forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser, med fradrag af støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, som lejeren skulle have betalt i et midlertidigt botilbud omfattet af lovens §§ 107 eller110.

For at fastsætte refusionsbeløbet skal den beregnede boligstøtte opgøres. Størrelsen af boligstøtten beregnes efter de sædvanlige regler herom i kapitel 1-9 i boligstøtteloven.

Det påvirker ikke størrelsen af fradraget, at den beregnede boligstøtte udbetales med et reduceret beløb, som følge af boligstøttelovens § 42 a. Efter denne bestemmelse kan udbetalingen af boligstøtten reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b i lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftet). At det er den beregnede og ikke den udbetalte boligstøtte, der fradrages, får den betydning, at refusionsbeløbet ikke kompenserer for, at boligstøtten udbetales med et mindre beløb, som følge af at den pågældende er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Hvis husstanden består af flere personer, der er fyldt 18 år, udregnes størrelsen af refusionsbeløbet efter den forholdsmæssige andel af lejerens udgifter med fradrag af boligstøtte. Hvis husstanden består af to personer, der er fyldt 18 år, er lejerens udgifter halvdelen af lejeudgifterne og andre pligtige pengeydelser med fradrag af halvdelen af den beregnede boligstøtte.

Refusionsbeløbet er skattefrit, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 9.

Kapitel 5

Skæve Huse - forsøg med boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper

99. Hjemløse og socialt udsatte grupper er ofte mennesker med flere sammensatte problemer. For at forbedre den enkeltes livssituation og livskvalitet er det først og fremmest vigtigt at have tag over hoveder. Med Skæve Huse-ordningen er målet, at endnu flere får en permanent bolig, der opfylder behovet for den, der ikke trives i traditionelt byggeri.

Socialministeriet giver tilskud til forsøg med etablering af boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper – Skæve Huse, der etableres som varige boliger, altså permanente boliger efter almenboliglovens forsøgsbestemmelser, og boligerne udlejes efter den almene lejelovs bestemmelser. Lejerne har ret til medindflydelse på boligernes drift, jf. pkt. 33 om beboerdemokrati.

Målet er at skabe overordnede økonomiske rammer for en bred vifte af boliger til hjemløse og socialt udsatte grupper og give personer med en anderledes adfærd tag over hovedet. Samtidig hjælpes beboere på herberger og forsorgshjem til at flytte til en varig bolig.

Tilskud og ansøgning

100. Størrelsen af tilskud til etablering af skæve boliger afhænger af boligernes størrelse og indretning. Der gives tilskud på 200.000-300.000 kr. pr. bolig. Er boligen af en rimelig størrelse (over 40 m2 ), eller er boligen handicapvenligt indrettet, gives der et tilskud pr. bolig på 300.000 kr.

Forsøgsordningen med Skæve Huse løber til udgangen af 2008. I 2007 er der 16 mio. kr. til rådighed for tilskud, og i 2008 er der 8 mio. kr. til rådighed til selve byggeriet/etableringen. Hertil kommer tilskud til social støtte til boligafdelingerne. Midlerne hertil tildeles som regel i form af løntilskud til en social vicevært, der medvirker til at få afdelingen til at fungere. Det er en vigtig del af forsøget, at beboerne får praktisk og social støtte i hverdagen, da det skaber tryghed for beboerne.

Ansøgning om tilskud til etablering af boliger til socialt udsatte grupper indsendes til Socialministeriet, og der kan søges 2 gange årligt, nemlig den 1. april og den 1. oktober, hvorefter ansøger vil modtage et foreløbigt tilsagn om tilskud, såfremt betingelserne herfor er til stede. Ofte skal der vedtages en lokalplan for det område, hvor boligerne tænkes opført, hvorfor der kan gå et stykke tid, før det endelige tilsagn bliver givet.

Der skal til brug for ansøgningen anvendes et skema, som findes på Socialministeriets hjemmeside www.social.dk Til ansøgningsskemaet er der udarbejdet en minivejledning om, hvad de enkelte rubrikker på ansøgningsskemaet skal indeholde.

Bygherrer og boligerne

101. I princippet kan alle søge om midler til at etablere Skæve Huse. Tilsagn kan gives til privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde, foreninger, afdelinger af almene boligorganisationer, almene selvejende organisationer og kommuner. Såfremt bygherren ikke er en kommune eller en almen boligorganisation, skal der ved byggeriets påbegyndelse stiftes en almen selvejende institution, som skal godkendes af den kommune, hvor boligerne etableres.

Tilskud gives såvel til nybyggeri, erhvervelse (eventuelt med efterfølgende ombygning) og ombygning af eksisterende bygninger, herunder udvidelse. Uanset om der er tale om nybyggeri eller ombygning, skal byggeriet udføres efter gældende regler i byggelovgivningen.

Erfaringen fra 1999, hvor ordningen blev indført, er, at det hovedsageligt er kommuner og almene boligselskaber, der etablerer boligerne. Også flere amter har i de forløbne år etableret boliger til udsatte grupper.

De nærmere regler for tildeling af tilskud til boliger til de udsatte grupper er fastsat i bekendtgørelsen om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte grupper. (Skæve Huse)

Afsnit III

Botilbud efter servicelovens kap. 20

Indledning

102. Dette afsnit erstatter kapitel 13 om botilbud i Vejledning om Sociale tilbud til voksne med handicap fra 10. marts 1998 samt kapitel 13, kapitel 28, kapitel 41, kapitel 66, kapitel 68 og kapitel 69 i Vejledning om Den sociale indsats for de mest udsatte voksne fra 10. marts 1998.

Afsnittet indeholder følgende kapitler:

Kapitel 7 indeholder vejledning om kommunalreformens betydning.

Kapitel 8 indeholder vejledning om midlertidige ophold efter servicelovens § 107.

Kapitel 9 indeholder vejledning om længerevarende ophold efter servicelovens § 108.

Kapitel 10 indeholder vejledning om modtagepligt efter servicelovens § 108.

Kapitel 11 indeholder vejledning om kvindekrisecentre efter servicelovens § 109.

Kapitel 12 indeholder vejledning om børn på kvindekrisecentre.

Kapitel 13 indeholder vejledning om centrale initiativer.

Kapitel 14 indeholder vejledning om midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer efter servicelovens § 110.

Kapitel 15 indeholder vejledning om ydelser i relation til botilbud efter kapitel 20 i serviceloven.

Kapitel 16 indeholder vejledning om betaling.

Kapitel 6

Indledning og kommunalreformens betydning

103. Servicelovens kapitel 20 indeholder bestemmelserne om botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til personer med særlige sociale problemer. Med hensyn til hvilke persongrupper, de enkelte tilbud retter sig imod, fremgår kriterierne af de enkelte bestemmelser samt af afsnittene om de enkelte tilbud nedenfor.

 

104. Servicelovens regler om botilbud omfatter alene forsyningsansvaret vedrørende boligdelen. Den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug for, dækkes gennem servicelovens bestemmelser om personlig pleje, socialpædagogisk bistand, ledsagelse, behandling, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud m.v. Hjælpen kan – efter en konkret og individuel vurdering – gives uanset hvilken form for bolig, modtageren har.

I forbindelse med visitationen til et botilbud bør der tages hensyn til beboersammensætningen, herunder beboernes funktionsevne og behov for hjælp.

Normeringen og det daglige arbejde kan variere i takt med, at beboergruppen ændres eller i takt med, at den enkeltes behov for hjælp, omsorg og pleje intensiveres. Bestemmelsen i servicelovens § 87 betyder, at hjælp efter §§ 83-85 kan ydes som døgntilbud, når der foreligger visitation hertil, jf. nærmere i Vejledning nr. 5 til serviceloven.

Lejelovgivningen finder ikke anvendelse

Serviceloven

§ 111. Boformer efter denne lov er ikke omfattet af lejelovgivningen.

105. § 111 fastslår, at de botilbud, der er tilvejebragt efter serviceloven, ikke er omfattet af lejelovgivningen. De spørgsmål, der ellers reguleres i lejelovgivningen, reguleres i stedet i medfør af den sociale lovgivning. Dette udelukker imidlertid ikke, at der – afhængig af de konkrete omstændigheder – indgås aftale om opholdet, vilkårene herfor, fraflytning m.v.

Kommunalreformens betydning

106. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 nedlægges amtskommunerne, og det samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar overgår til kommunerne.

At myndighedsansvaret overgår til kommunerne betyder, at det er kommunen, der beslutter, hvilke tilbud borgeren skal have.

At forsyningsansvaret overgår til kommunerne betyder, at det er kommunen, der har forsyningsansvaret i forhold til borgeren og dermed pligten og ansvaret for, at der bliver udviklet de nye tilbud, der må opstå behov for. Kommunalbestyrelsen kan opfylde forsyningsansvaret ved at etablere og bruge egne botilbud efter servicelovens kap. 20, eller ved at købe pladser hos andre leverandører. Det kan være andre kommuner, private, fx selvejende institutioner, steder drevet af frivillige organisationer, private foreninger eller kredse, ligesom det kan være regionen.

At finansieringsansvaret overgår til kommunen betyder, at det er kommunen, der betaler for de tilbud, kommunens borgere benytter. Der kan dog være en overgrænse for den kommunale betaling for de samlede udgifter til hjælp og støtte for en person under 67 år i en konkret sag, jf. reglen i servicelovens § 176 om statsrefusion i dyre enkeltsager.

Rammeaftaler

107. Regionernes forsyningspligt, jf. servicelovens § 5, fastlægges på baggrund af årlige redegørelser, hvor kommunerne skal beskrive behovene for og kommunernes forventede brug af pladser i regionalt drevne tilbud. Redegørelserne fra kommunerne danner grundlaget for den årlige rammeaftale mellem regionen og regionens kommuner. Også oprettelsen af eventuelle nye tilbud skal fremgå af rammeaftalen.

Af rammeaftalen skal det bl.a. fremgå, hvor mange pladser – fordelt på målgrupper – regionen stiller til rådighed for kommunerne i de kommende år. Der skal således tages stilling til kapaciteten. Der skal her balanceres mellem ønsket om fuld udnyttelse for ikke at få tomme pladser, og dermed højere priser, og ønsket om at undgå ventelister.

Rammeaftalen fastlægger regionens forpligtelse i forhold til samtlige kommuner under ét i regionen. Rammeaftalerne skabes i dialog mellem kommunerne og regionen, hvor den enkelte kommune fx også oplyser, hvilke forebyggende foranstaltninger, man planlægger, og hvilke nye boformer, der planlægges, dvs. informationer, som indgår som baggrund for regionens udarbejdelse af udkast til en samlet rammeaftale.

Den samlede rammeaftale for kommunerne i regionen udgør således regionsrådets beslutningsgrundlag for, hvor mange pladser der samlet vil være brug for i den kommende periode.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt vejledning af 3. marts 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Tilbudsportalen

108. Tilbudsportalen indeholder en oversigt over samtlige kommunale og regionale tilbud samt alle godkendte private tilbud, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen.

Tilbud skal være registreret i Tilbudsportalen, for at kommunen kan anvende dem.

Takstbetaling

109. Kommunerne betaler for deres faktiske forbrug af pladser.

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter servicelovens § 174 en takst for det enkelte kommunale tilbud. Socialministeren fastsætter regler om takstberegningen og om, hvilke tilbud, der er omfattet. Ved takstfastsættelsen tages der højde for en vis overskudskapacitet til brug for akutte behov, jf. bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud.

Kommunerne betaler for deres faktiske forbrug af pladser i regionerne, andre kommuner eller private botilbud.

De regionale tilbud finansieres via en takstbetaling for det enkelte regionale tilbud, der fastsættes på baggrund af den samlede udgift, regionen vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen med kommunerne. I de årlige rammeaftaler, skal regionen og kommunerne bl.a. aftale, hvordan man vil håndtere akutte situationer samt sikre et beredskab til at undgå ventelister, jf. bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud.

Kapitel 7

Midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens § 107

 

Serviceloven

§ 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold

1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

 

110. Servicelovens § 107 er en videreførelse af de hidtidige bestemmelser i serviceloven om midlertidige kommunale botilbud i § 91 (§ 107, stk. 1) og amtskommunale botilbud i 93, stk. 1, (§ 107, stk. 2). Adgangen til at etablere og drive døgnhuse med behandlingsstøttende rammer til personer med sindslidelser er nu indeholdt i sundhedslovens § 74, der hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tidligere kunne disse etableres efter serviceloven (jf. den tidligere § 93, stk. 2).

Botilbud, som kommunen kan vælge at tilbyde, jf. servicelovens § 107, stk. 1

111. Efter servicelovens § 107 stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et sådant ophold. Det er som hidtil en forudsætning, at målgruppen ikke er omfattet af lovens andre botilbud.

Tilbud om ophold i en boform med henblik på midlertidigt ophold er beregnet til at afhjælpe problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold i en almindelig bolig, selvom der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning. Kommunen kan anvende forskellige boligformer ved løsningen af opgaven med at give tilbud om ophold i en midlertidig boform. Bestemmelsen i stk. 1 har til formål at sikre, at kommunen kan tilbyde midlertidige ophold, herunder weekendophold, til personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning m.v.

Målgruppen for botilbud efter servicelovens § 107, stk. 1

112. Efter bestemmelsen kan kommunen tilbyde personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionevne et midlertidig botilbud. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke former for funktionsnedsættelser, der skal være tale om. Der kan være tale om fysiske funktionsnedsættelser i form af fx lammelser, ligesom der kan være tale om psykiske funktionsnedsættelser fx i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser m.v. Der kan endvidere være tale om en kombination af både en fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse. Tilbudet tager også sigte på mennesker med sindslidelser, som i en længere eller kortere periode har behov for ophold i fx i et bofællesskab eller som periodevis har behov for at komme væk fra egen bolig, at komme over i andre omgivelser med mulighed for hjælp og støtte, ophold og overnatning i en akutbolig.

Afgørende for kommunens afgørelse er en vurdering af personens behov for at få tilbudt et midlertidigt ophold. Det midlertidige ophold, som også kan bestå i weekendophold, gives til personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning m.v.

Desuden omfatter bestemmelsen tilbud om ophold i et midlertidigt botilbud i en efterbehandlingsfase for stofmisbrugere, der fx efter et døgnophold efter § 107, stk. 2, nr. 2, ikke skønnes i stand til at klare sig i eget hjem, og som i en længere eller kortere periode har behov for ophold i fx et bofællesskab, hvor der ydes den nødvendige medhjælp, og hvor der er støtte fra bofællesskabets andre beboere.

Midlertidige botilbud, som kommunen skal tilbyde, jf. servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1

113. Efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer, der kan opfylde det særlige formål.

Målgruppen for botilbud efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1

114. Efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1, skal kommunen tilbyde personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne et midlertidigt botilbud. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke former for funktionsnedsættelser, der skal være tale om. Der kan være tale om fysiske funktionsnedsættelser i form af lammelser, hjerneskade m.v., og der kan være tale om psykiske funktionsnedsættelser, fx i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser m.v., ligesom der kan være tale om en kombination af både en fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse. Afgørende for kommunens afgørelse er en vurdering af personens behov. Behovet omfatter hjælp til almindelige, daglige funktioner, for pleje eller for særlig behandlingsmæssig støtte. Der kan fx være tale om aflastning, som også kan bestå i weekendophold, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning m.v.

Målgruppen for botilbud efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2

115. Målgruppen for kommunens forpligtelse efter stk. 2, nr. 2, er personer med nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner, pleje, eller særlig behandlingsmæssig støtte. Der kan fx være tale om aflastning, behandling, optræning og udslusning m.v.

Bestemmelsen omhandler personer med nedsat psykisk funktionsevne og særlige sociale problemer, herunder personer med adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakter samt tilbud til mennesker med sindslidelser. Der kan fx være tale om ophold med behandlingsunderstøttende rammer til personer, som for en kortere periode har behov for behandlingsmæssig støtte og pleje, mens deres situation stabiliseres.

Kommunen træffer beslutning om tilbud om døgnbehandling af stofmisbrugere, jf. Vejledning 4 til lov om social service. Døgnbehandling af stofmisbrugere forudsættes at foregå i botilbud efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2.

Varigheden af det midlertidige ophold

116. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for midlertidige botilbud. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, og at den pågældende efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform og derfor skal tilbage i egen bolig igen, eller om pågældende skal tilbydes ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Betaling for opholdet

For så vidt angår betalingsreglerne for ophold i boformer til midlertidigt ophold henvises til pkt. 179.

Kapitel 8

Længerevarende botilbud efter servicelovens § 108

§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

 

117. § 108 er en videreførelse af den før 1. januar 2007 gældende bestemmelse i § 92 i serviceloven om længerevarende botilbud.

Hvilke botilbud skal kommunen tilbyde

118. Efter servicelovens § 108 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er de fornødne tilbud om længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deraf følgende særlige behov.

I stedet for at etablere tilbuddet efter servicelovens § 108 kan kommunalbestyrelsen vælge at etablere tilbuddet som almene ældreboliger efter lov om almene boliger m.v., jf. afsnit I i denne vejledning om almene ældreboliger.

Visitation

119. Kommunen visiterer til optagelse i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om tilbud om ophold i et botilbud efter § 108 er en egnet og hensigtsmæssig boforanstaltning for den pågældende. Heri indgår overvejelser om beboersammensætningen, alternative bomuligheder mv.

Målgruppe for servicelovens § 108

120. Målgruppen for kommunens forpligtelse efter servicelovens § 108 er personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke former for funktionsnedsættelser, der skal være tale om. Der kan være tale om fysiske funktionsnedsættelser i form af lammelser, hjerneskade m.v., og der kan være tale om psykiske funktionsnedsættelser fx i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser m.v., ligesom der kan være tale om en kombination af både en fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse. Vanskeligt stillede sindslidende er også omfattet af målgruppen, ligesom målgruppen også omfatter psykisk syge misbrugere (»dobbeltdiagnoser«). Afgørende for kommunens afgørelse er en vurdering af personens behov. Behovet skal være defineret som omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner, eller for pleje og omsorg, eller særlig behandlingsmæssig støtte. Et visitationskrav i denne forbindelse er, at behovene ikke kan blive dækket på anden vis.

Alternative plejehjem

121. Der er de senere år kommet flere og flere mennesker, der efter et hårdt liv på gaden med misbrug af alkohol og stoffer, er i en situation, hvor de ikke længere kan klare sig selv. De er svækkede helbredsmæssigt, fysisk og/eller psykisk, er plejekrævende, men kan på grund af deres socialt afvigende adfærd, og mere eller mindre aktive misbrug, ikke rummes i de almindelige plejeforanstaltninger.

Det har ført til udviklingen af de såkaldte »alternative plejehjem«, der især er udviklet af de tidligere § 94-botilbud (nu § 110-tilbud), som særligt er rustet til at rumme målgruppens adfærd og misbrug. Flere alternative plejehjem er udviklet i forbindelse med forsorgshjem med sygeafdelinger, hvorfra beboerne er rekrutteret.

De alternative plejehjem er botilbud til længerevarende ophold og kan etableres efter servicelovens § 108. Servicelovens § 108 finder anvendelse, selvom tilbuddet etableres i tilknytning til en boform efter servicelovens § 110.

Varigheden af det længerevarende ophold

122. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for det længerevarende ophold. Boformen er som udgangspunkt varig.

Betaling for opholdet

123. For så vidt angår betalingsreglerne for opholdet i et længerevarende botilbud henvises til pkt. 179.

Flytteret i længerevarende botilbud

124. For så vidt angår frit valg af længerevarende botilbud henvises til kapitel 2.

Kapitel 9

Modtagepligt

Serviceloven

§ 108

Stk. 5. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer

1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,

2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller

3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse.

 

Indledning

125. Af servicelovens § 108, stk. 5, fremgår, at socialministeren i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om pligt til for en region eller en kommune til at modtage personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland i boformer efter servicelovens § 108, stk. 1. Bestemmelsen viderefører § 5 i lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. (udlægningsloven).

Denne hjemmel er indløst i Bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde i § 11, stk. 2.

Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, fremgår, at det påhviler Region Sjælland at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne, og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Af samme bestemmelse fremgår, at målgruppen for modtagepligten er personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland og som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland.

 

126. Af servicelovens § 108, stk. 6, fremgår, at socialministeren har hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer efter servicelovens § 108, stk.1. Af samme paragraf fremgår, at socialministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler om modtagepligt til en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer, der skal underkastes mentalundersøgelse, i henhold til dom skal anbringes i en boform eller undergives tilsyn, herunder hvis det er et vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse.

Særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer

127. En afdeling, der hele eller næsten hele døgnet har yderdøre og vinduer konstant aflåst, skal være godkendt som en særlig sikret afdeling. Socialministeriet kan efter indstilling fra den stedlige kommune godkende en afdeling i en boform efter servicelovens § 108, stk. 1, som en særlig sikret afdeling, hvorved forstås en afdeling, hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst.

En særligt sikret afdeling kan være organiseret som en selvstændig boform eller kan være knyttet til en boform og kan alene modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt botilbud, jf. servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3.

Kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune har pligt til at etablere tilbud i særligt sikret afdeling på Kofoedsminde og til i dette tilbud at modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt sikret botilbud, jf. lov om social service § 108, stk. 6, nr. 1-3.

Tilsyn med kriminelle, herunder med kriminelle, der har ophold i særlige tilbud

128. Kommunalbestyrelsen har forpligtelsen til at føre tilsyn med personer, som i henhold til dom eller som vilkår for prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Tilsynsforpligtelsen omfatter såvel i tilfælde, hvor personen har fået dom med vilkår om ophold i et botilbud efter servicelovens § 108 som i tilfælde, hvor personen har fået dom med andre vilkår med tilsyn af de sociale myndigheder. Indtil den 1. januar 2007 påhvilede tilsynsforpligtelsen amtskommunerne. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn skal ses i sammenhæng med, at det tillige er kommunalbestyrelsen, som har kompetencen til at træffe afgørelser i forhold til borgeren efter den sociale lovgivning.

Tilsynsmyndigheden skal ud fra de muligheder og vilkår, der er fastsat i dommen, iværksætte foranstaltninger over for den domfældte, så den pågældende støttes til at udvikle sig på en sådan måde, at risikoen for ny kriminalitet minimeres mest muligt. Det kan fx indebære beslutning om anbringelse i et bestemt egnet botilbud og om benyttelse af et bestemt dagtilbud.

Tilsynsfunktionen forudsætter viden om en række forhold, såsom fx

– målgruppens adfærd og karakteristika,

– de forskellige pædagogiske, psykologiske og psykiatriske behandlingsmuligheder over for de enkelte målgrupper og

– de forskellige foranstaltningers juridiske aspekter.

Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med udførelsen af tilsynsarbejdet samarbejde med andre kommuner og regioner om opgaven. I rammeaftalerne mellem regioner og kommuner kan også indarbejdes formuleringer om samarbejde om domfældte udviklingshæmmede. VISO vil også kunne yde rådgivning i forbindelse med indsatsen over for domfældte udviklingshæmmede.

Kapitel 10

Botilbud efter servicelovens § 109. Kvindekrisecentre

Serviceloven

§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformer kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

 

129. Bestemmelsen viderefører den hidtidige amtskommunale forpligtelse efter servicelovens § 93 a, og der er ikke indholdsmæssige ændringer ud over, hvad der følger af kommunalreformen.

 

130. Boformer efter servicelovens § 109 (kvindekrisecentre) er et midlertidigt døgntilbud til kvinder og børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Under opholdet ydes støtte og omsorg, samt eventuelt sikret ophold, rådgivning og efterværn.

Handleforpligtelsen

131. Opholdskommunen er som udgangspunkt den kommune, hvor borgeren opholder sig. Normalt har opholdskommunen også pligt til at handle.

En kvinde på et kvindekrisecenter kan have forladt sin hidtidige bopæl uden mulighed for at vende tilbage dertil. Er det tilfældet, og ligger kvindekrisecentret ikke i samme kommune som den hidtidige bopæl, får kvinden ny opholdskommune.

Det betyder samtidig, at kommunen, hvor krisecentret ligger, får handleforpligtelsen. Der henvises herom til punkt 292 i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I tilfælde, hvor kvinden bevarer sin tilknytning til den oprindelige opholdskommune ved fx at opretholde en bolig, vil kvinden bevare denne opholdskommune. Der henvises herom til punkt 285 i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I langt de fleste tilfælde, er det enkelt at fastslå, hvor kvinderne på krisecentrene kommer fra, fordi de som oftest flytter direkte fra deres hidtidige bopæl til krisecentret.

Eksempel

En kvinde bor i Silkeborg Kommune. En dag flytter hun på krisecenter i Århus Kommune. Hvis det vurderes, at opholdet i Århus er af midlertidig karakter, bevarer hun sin opholdskommune i Silkeborg Kommune. Hvis det derimod vurderes, at hun ikke har intention om at flytte tilbage til sin tidligere adresse i Silkeborg Kommune, bliver Århus Kommune opholdskommune.

Er der uenighed mellem to kommuner om, hvem der har handlepligt, følger det af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, at den af de uenige kommuner, som kvinden har eller senest har haft folkeregisteradresse i, skal fungere som opholdskommune. Denne kommune fungerer som opholdskommune og har pligt til at yde hjælp, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune.

Visitation

132. Kvinden kan selv rette henvendelse til kvindekrisecentret om optagelse. Optagelse kan også ske efter henvisning fra offentlige myndigheder. Kvindens ønske om anonymitet og dermed manglende registrering skal respekteres, jf. § 109, stk. 2. I forbindelse med eksempelvis, at der udbetales overførselsindkomst til den pågældende, kan det vise sig umuligt at opretholde anonymiteten.

Lederen af kvindekrisecentret træffer afgørelse om optagelse. Er det fx af pladshensyn ikke muligt at optage kvinden, skal lederen bistå kvinden med at få plads på et andet kvindekrisecenter.

Særligt om kvinder med handicap

133. Også kvinder med en funktionsnedsættelse kan have behov for at benytte et kvindekvindekrisecenter.

Kvindekrisecentret bør være fysisk tilgængeligt for kvinder med funktionsnedsættelser, og man skal være opmærksom på, at personer med handicap kan have behov for særlig støtte. F.eks. kan der undertiden være behov for, at personalet i særlig grad støtter kvinden i kontakten til myndighederne, f.eks. i forhold til en række praktiske spørgsmål, herunder også spørgsmål om behov for støtte, fx i form af hjælpemidler.

Kvindens støttebehov kan tilgodeses såvel gennem kvindekrisecentrets personale som af den kommunale hjemmepleje. Det er derfor af betydning, at der er gode samarbejdsrelationer til den kommunale hjemmepleje. Der skal ske en hurtig afklaring af kvindens støttebehov og tages stilling til, hvilke opgaver hjemmeplejen hhv. kvindekrisecentrets personale skal varetage.

Forsyningsansvar

134. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der er det tilstrækkelige antal pladser til midlertidigt ophold i kvindekrisecentre til kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kommunalbestyrelsen kan opfylde dette forsyningsansvar ved etablering og brug af egne tilbud, eller ved at købe pladser hos andre leverandører, herunder private tilbud eller eventuel i et regionalt drevet tilbud.

Betaling

135. De nærmere regler om betaling for ophold på et kvindekrisecenter fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.

Kvalitetsstandard

136. Der er fastsat bestemmelser om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre. Udarbejdelsen af en kvalitetsstandard skal medvirke til at gøre det gennemskueligt, hvad borgene kan forvente på et kvindekvindekrisecenter, ud fra de politiske beslutninger kommunalbestyrelsen har truffet.

Der henvises i øvrigt til afsnittet om kvalitetsstandarder i Vejledning nr. 1 til serviceloven.

Behandling på kvindekrisecentre i medfør af servicelovens 102

137. Selv om behandlingsydelser først og fremmest må forudsættes ydet efter de almindelige regler herom, vil der være situationer, hvor disse regler ikke er hensigtsmæssige eller tilstrækkelige. Efter servicelovens § 102 kan der derfor i særlige tilfælde gives tilbud om behandling. Behandlingstilbud efter servicelovens § 102 skal ligge ud over, de tilbud, der generelt tilbydes efter sundhedslovgivningen, og skal herudover indgå i en handleplan for den enkelte, som et led i den samlede sociale indsats. Der vil typisk kunne være tale om socialpsykiatrisk, psykologisk eller specialterapeutiske behandlingstilbud, som kan medvirke til at forbedre/vedligeholde den enkeltes funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt.

Kapitel 11

Børn på kvindekrisecentre

138. Der opstår en særlig problemstilling når en voldramt kvinde medbringer sine børn på kvindekrisecentret. Undersøgelser viser, at knapt 2000 børn hvert år opholder sig på kvindekrisecentrene. Af disse børn har ¾ overværet vold mod deres mor, mens mere end halvdelen af børnene har selv været udsat for vold. Andre undersøgelser viser, at det er ligeså belastende for børn at være vidne til fysisk vold mellem forældrene, som selv at være udsat for vold i familien. Lidt under halvdelen af børnene har været på kvindekrisecentre mere end én gang.

Det kommunale tilsyn med børn på kvindekrisecentre

139. Kommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens § 146, stk. 1, føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever. Herved forpligtes kommunen til at være opmærksom på omstændigheder, der giver formodning om, at børn og unge har behov for individuel støtte. Kommunalbestyrelsen skal føre sit tilsyn efter § 146, stk. 1, på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en unge under 18 år. Bliver kommunen opmærksom på et eventuelt behov herfor, har kommunen pligt til at undersøge forholdene.

 

140. Kommunens forpligtelse til at føre tilsyn omfatter alle børn og unge, der har ophold i kommunen, også selv om deres ophold er af midlertidig karakter. Det betyder, at tilsynet også omfatter børn og unge fx på kvindekrisecentre. Børn og unge, der opholder sig på fx kvindekrisecentre, kan have brug for særlig støtte, jf. punkt 144 og 145. Derfor er det vigtigt, at kommunen tager kontakt til, og løbende holder sig orienteret om forholdene for de børn og unge, der opholder sig i de offentlige og private kvindekrisecentre. Krisecentret og kommunen bør samarbejde, sådan at den stedlige kommune kan bidrage til, at der findes relevante støttemuligheder for børn og familier, som opholder sig på centret, bl.a. i samarbejde med familiens/kvindens opholdskommune og med henblik på at støtten kan tilbydes til barnet eller den unge og familien på det tidligst mulige tidspunkt. Under opholdet på kvindekrisecentret har kommunen tillige pligt til at sørge for dagtilbud og skolegang til børnene. Børnene kan herved hjælpes til at få struktureret dagligdagen og få et konstruktivt indhold heri, frem for at skulle opholde sig på kvindekrisecentret hele døgnet. Det bør om muligt tilrettelægges på en sådan måde, at barnet opretholder kontakten til sit oprindelige dagtilbud/sin oprindelige skole. Under opholdet på kvindekrisecentret har kommunen ved etablering af skole- og dagtilbud pligt til at sikre barnets sikkerhed og vurdere risiko for bortførelser.

Underretningspligt

141. Der påhviler efter servicelovens § 153 alle offentligt ansatte en skærpet underretningspligt. Underretningspligten omfatter derudover blandt andet privatpraktiserende læger, ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler, dagpasningstilbud, kvindekrisecentre, behandlingstilbud og anbringelsessteder. Underretningspligten efter § 153 er en personlig pligt, og hvis man vurderer, at det er nødvendigt at foretage en underretning af hensyn til barnet, er der pligt til dette. Det vil dog være hensigtsmæssigt at orientere ledelsen. De nærmere regler om underretningspligten efter § 153, stk. 1, 2 og 3, er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.

 

142. Efter § 154 i serviceloven påhviler der alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for »vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare« en pligt til at underrette kommunen.

 

143. Som det fremgår af reglerne om underretningspligt, har de ansatte på kvindekrisecentret underretningspligt, hvis et barn på centret har behov for særlig støtte. Kvindekrisecentret skal i sådan en situation kontakte kommunen. Underretningen kan ske enten til kvindens hjemkommune eller den kommune, hvor kvindekrisecentret ligger. Uanset hvilken kommune kvindekrisecentret kontakter, har kommunen pligt til at bringe sagen og oplysningerne videre til den kommune, som i den konkrete sag er handlekommunen.

Støtte til børn

144. Støtte til børn på krisecentre og i forbindelse med, at de forlader krisecentret, kan ydes efter § 52 i serviceloven og kan fx omfatte en kontaktperson for barnet eller for hele familien, eller behandling af barnets eller den unges problemer, jf. vejledning 3 til lov om social service – om særlig støtte til udsatte børn og unge og deres familier.

Særligt om børn med handicap

145. Kvinder på krisecentre kan medbringe børn med funktionsnedsættelser. Kvindekrisecentret bør derfor være tilgængeligt for børn med funktionsnedsættelser, og man skal være opmærksom på, at børn med handicap kan have behov for særlig støtte, fx i form af hjælpemidler.

Underretning af de sociale nævn og Ankestyrelsen

146. Med anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2006, er der givet mulighed for, at de sociale nævn og Ankestyrelsen af egen drift kan træffe afgørelse om, at kommunen fx skal iværksætte en undersøgelse, udarbejde en handleplan eller iværksætte foranstaltninger efter servicelovens regler, jf. servicelovens § 65, såfremt en kommune ikke foretager sig det fornødne. Denne mulighed betyder, at bl.a. kvindekrisecentrene kan henvende sig til de sociale nævn og Ankestyrelsen med henblik på at gøre opmærksom på konkrete sager, hvis kommunerne ikke handler på underretninger fra kvindekrisecentrene. Det er dog stadig kommunen, der i første omgang skal handle på underretningen, og det er kun i de tilfælde, hvor kommunen ikke foretager sig det fornødne, at de sociale nævn og Ankestyrelsen kan gribe ind.

Efterværn

147. Børn i brudte familier, hvor moderen er blevet mishandlet, har det svært. Ofte har børnene massive problemer på flere områder, og familierne kan i vid udstrækning karakteriseres som ressourcesvage. Disse børn kan have brug for støtte, når de forlader krisecentrene, både når de flytter alene med deres mor, eller hvis de flytter tilbage til den voldsudøvende mand. Kommunerne bør derfor være opmærksomme på at undersøge, om der er behov for at støtte børnene og familierne til at komme ud af volden, når de forlader kvindekrisecentret.

Kapitel 12

Handleplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder

Centrale initiativer

148. Med handleplanen til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008, er der afsat midler til akut psykologbistand til kvinder og børn på kvindekrisecenter. Kvindekrisecentrene har mulighed for at tilbyde akut krisehjælp til kvinder og børn i form af psykologbistand for at få skabt ro på en kaotisk situation. Ordningen er finansieret af satspuljemidler og administreres af Landsorganisationen af Kvindekvindekrisecentre.

Der henvises til Landsorganisationens Hjemmeside: www.lokk.dk

Voldelige mænd

149. Siden 2002 har »Projektet Dialog Mod Vold«, været en integreret del af den samlede indsats af bekæmpelse af vold mod kvinder og indsatsen mod vold i familien. Hermed er der lagt op til en særlig indsats mod mandlige voldsudøvere. Formålet med initiativet er at stoppe volden i familien, og det er indsatsen over for den voldelige part, som skal sikre at volden ikke gentages i nye forhold og går i arv til børnene. Derfor er der med projektet skabt et tilbud om behandling til den voldelige mand, som ønsker at ændre adfærd.

 

150. Som led i projektet »Dialog Mod Vold« er der etableret behandlingssteder i København, Odense og Århus.

Der henvises i øvrigt til www. dialog mod vold.dk, og til Manderådgivningens rådgivning til voldelige mænd mv.: www.manderaad.dk, samt »Alternativ til vold« i tilknytning til Roskilde Kommune.

Kapitel 13

Botilbud efter § 110

Serviceloven

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

 

151. Bestemmelsen viderefører den hidtidige amtskommunale forpligtelse efter servicelovens § 94, der ophører i forbindelse med kommunalreformen den 1. januar 2007, og der er ikke indholdsmæssige ændringer ud over, hvad der følger af kommunalreformen. Det er som hidtil en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for et egentligt ophold i en boform efter servicelovens § 110.

Boformer efter servicelovens § 110 er døgntilbud, der henvender sig til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, der ikke kan ydes efter andre regler inden for den sociale lovgivning eller anden lovgivning.

Det er kendetegnende for hjemløseområdet, at der til stadighed opstår nye behov som følge af udviklingen i samfundet og ændringer i systemer, der har betydning for indsatsen. Over tid kommer nye brugergrupper til og målgruppen for tilbuddene skal derfor til enhver tid afgøres ud fra brugernes behov, ligesom tilbuddene skal være rummelige og fleksible.

Optagelse

152. Optagelse i en boform efter servicelovens § 110 kan ske ved direkte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip - eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens eller regionens geografiske område. Henvisning bør i så fald ske efter forudgående kontakt til boformen.

Kommer anmodningen om optagelse i boformen fra en kommune i forbindelse med en borgers ansøgning om midlertidigt husly efter § 80 bemærkes, at kommunen kun må henvise til et § 110-botilbud som en absolut nødløsning og kun for en kortere periode.

Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for et egentligt ophold i en boform.

Det er under alle omstændigheder lederen af boformen, der beslutter, om optagelse kan finde sted.

Ved optagelsen bør opmærksomheden derfor rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en kortere eller længerevarende periode, fx:

– behandling for alkoholmisbrug,

– bo- og/eller behandlingstilbud til stofmisbrugere,

– bo- og/eller behandlingstilbud for personer med adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakter,

– bo- og/eller behandlingstilbud til sindslidende,

– tilbud om plads på et alternativt plejehjem,

– bo- og/eller behandlingstilbud rettet mod kvinder med små børn samt.

– familiebehandling evt. i form af et døgnophold for hele familien.

I disse tilfælde skal henvises til bo- og behandlingstilbud, som er tilrettelagt særligt for disse målgrupper.

Som udgangspunkt er § 110-boformerne ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, herunder optagelse i en anden boform efter § 110. Forsorgshjemmene og de øvrige boformer efter § 110 er landsdækkende. Der bør således altid kunne henvises til en boform efter § 110, der personalemæssigt er rustet til at håndtere de akutte og ofte krævende problemer, mange brugere af disse boformer har.

Det er en forudsætningVed optagelsen bør opmærksomheden rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en periode, fx hvis der er alvorlige problemer på grund af et alkohol- eller stofmisbrug, en psykisk lidelse eller andet.

I forbindelse med indskrivningen orienteres beboeren om rettigheder og pligter under opholdet på boformen. Beboeren skal samtykke i vilkårene og kan samtidig give samtykke til udveksling af oplysninger med andre myndigheder.

Ved indskrivning på en § 110-boform vil der sædvanligvis blive udarbejdet en plan for opholdet, hvori der i dialog med beboeren opstilles mål for, hvad der skal ske i løbet af opholdet på boformen og hvilken støtte boformen kan tilbyde for at nå målet. Denne opholdsplan skal koordineres med og indgå i kommunens handleplan efter servicelovens § 141 og også med jobplanen efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så der kan skræddersys en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der også omfatter beskæftigelse, boligforhold, økonomi, evt. behandling m.m.

Brugerindflydelse i boformen

153. Beboere på boformer efter § 110 skal sikres indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af boformens tilbud, ydelser og andre forhold, der har betydning for opholdet og dagligdagen i boformen. Den enkelte boform kan selv vælge, hvordan den vil tilrettelægges brugerindflydelsen ud fra de retningslinier, som kommunalbestyrelsen har fastsat, jf. servicelovens § 16.

Brugerindflydelsen sikres ved beboernes ret til at organisere sig og vælge repræsentanter til beboerrådet, som er kontaktled mellem beboerne, ledelsen, de sociale myndigheder m.fl.

Beboerrådene vil således kunne forhandle sager, der vedrører samtlige beboeres forhold til boformen, men ikke den enkelte beboers forhold.

I boformer, hvor det på grund af kortvarige ophold ikke er muligt med organiseret beboerarbejde, kan brugerindflydelse sikres gennem afholdelse af fællesmøder, hvor beboerne på boformen, ledelse og medarbejdere drøfter aktuelle forhold, som har betydning for de daglige forhold i boformen.

Brugerorganisationen på hjemløseområdet – Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark (SAND) – er en interesseorganisation for hjemløse, som består af lokale SAND-udvalg og beboerråd på § 110-boformerne.

Personkreds

154. Målgruppen for optagelse i et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 110 spænder fra personer, der står helt uden tag over hovedet (boligløse) til personer, der har en bolig, de ikke kan fungere i, og som evt. er i risiko for at miste boligen, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Hjemløshed er et flertydigt begreb, fordi det ofte relaterer sig til og falder sammen med en lang række af andre problemer end blot manglen på en bolig. Alkohol- og stofmisbrug, blandingsmisbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende sociale netværk, et omflakkende liv og rodløshed er blot nogle af de problemer, der hænger sammen med hjemløshed.

Det stiller store krav til botilbuddet at kunne rumme mennesker med så forskellige behov. Det kræver stor variation i sammensætningen af ydelserne med mulighed for individuelt tilpassede tilbud.

Ydelser under ophold i boformen

155. § 110-boformerne tilbyder en lang række ydelser, som kan variere i indhold og omfang, ligesom de kan være rettet mod forskellige målgrupper. Bestemmelsen i § 110 regulerer alene bodelen af tilbuddet. Den aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp m.v., der i øvrigt er brug for, dækkes gennem servicelovens bestemmelser herom. Der kan fx være tale om følgende tilbud:

– Rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold, behandlingstilbud, kontakt til kommunen for at sikre, at brugerne får tilbud om udarbejdelse af en handleplan, kontakt til øvrige relevante samarbejdsparter m.m.

– Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte i boformen og boformens botræningsboliger, jf. §§ 83 og 85.

– Døgnophold.

– Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf. § 103, stk. 2.

– Aktivitets- og samværstilbud, jf. § 104.

– Omsorg samt pleje, jf. § 102, som fx kan finde sted på særlige sygeafdelinger, hvor der også tilbydes sygepleje, afrusning og evt. afgiftning.

– Efterforsorg i forbindelse med udflytning i egen bolig uden for § 110-regi.

Endvidere har nogle § 110-boformer særlige tilbud, som fx særlige tilbud for unge, skærmede afdelinger for kvinder m.v.

Beskæftigelse og aktivering

156. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige problemer, jf. § 103, stk. 2. Sådanne beskæftigelsesforløb kan også foregå på boformer efter § 110, typisk forsorgshjem, hvor beboere kan tilbydes beskæftigelse på boformen. Formålet med beskæftigelsestilbuddet er at etablere en normal døgnrytme indeholdende arbejde, pause og fritid. Efter udskrivning fra boformen kan en bruger få dagstatus og dermed fortsat være beskæftiget i boformens værksteder og fritidsaktiviteter, jf. nedenfor.

Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere med sociale problemer ud over ledigheden kan efter aftale med kommunen deltage i beskæftigelsesforanstaltningerne på § 110-boformerne. Et særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud tilrettelægges individuelt som fx arbejdstræning, tillæring eller forrevalidering og kan fx omfatte følgende:

– Værkstedsarbejde, fx i maskinværksted, montageafdeling, savværk, gartneri, landbrug m.v., hvor beskæftigelsen kan have karakter af oplæring, optræning og produktion.

– Deltagelse i boformens interne drift, fx rengøring, vask, køkkenarbejde eller almindelig vedligeholdelse.

– Deltagelse i aktiviteter, fx i form af undervisning og kulturelle arrangementer, sport, fritidsaktiviteter og andre livskvalitetsforbedrende tilbud, der indgår som et led i den samlede indsats for deltagerne i beskæftigelsesforløbet.

 

Servicelovens særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb i forhold til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

157. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (aktivloven) indeholder regler om jobcentrenes mulighed for at give aktive tilbud til ledige, herunder til kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere.

Det fremgår af aktivlovens § 32, stk. 1, nr. 2, at et jobcenter bl.a. kan tilbyde aktivering i form af særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb. Ifølge aktivlovens § 32, stk. 3, har tilbuddet til formål at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Jobcentrene har mulighed for i konkrete sager at beslutte, at et beskæftigelsesforløb, som er oprettet på et forsorgshjem e.l. efter servicelovens § 103, stk. 2, vil kunne gives som et tilbud efter reglerne i aktivlovens § 32, stk. 1, nr. 2. Det er en forudsætning, at forløbet for den enkelte ledige kan leve op til reglerne i aktivloven, herunder at det opfylder formålet med aktiveringen, og at det er et relevant tilbud for den enkelte med henblik på at komme ud af ledigheden, og at det indgår i personens jobplan efter reglerne herom.

Aflønning under deltagelse i et beskæftigelsesforløb m.v.

158. Kommunen skal aflønne personer, som deltager i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, og som ikke er omfattet af bestemmelserne om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med en arbejdsdusør, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud. Arbejdsdusører, der udbetales i forbindelse med deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb vil normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst, og de er arbejdsmarkedsbidragspligtige. Med hensyn til ATP følger deltagerne i beskæftigelsesforløbet de samme regler som personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, for hvilke der er fastsat en nedre grænse for den indtægt, der skal optjenes, før de er ATP-bidragspligtige.

I det omfang, beskæftigelsen i boformen har karakter af oplæring eller optræning og afpasses efter den enkeltes evner og muligheder, vil deltagerne falde uden for ferielovens område.

Personer, der efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har fået tilbud i form af et særligt tilrettelagt projekt eller uddannelsesforløb, modtager under tilbudet ydelser efter reglerne i §§ 38-41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Princippet er, at disse personer bevarer deres hidtidige ydelse, fx kontanthjælp. Der kan ikke i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales arbejdsdusør.

Lommepenge

159. Indtil der foreligger et forsørgelsesgrundlag, fx i form af kontanthjælp, udbetales et beløb til personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.

I boformer, der tilbyder beskæftigelse inden for boformens rammer, vil beboeren kunne indgå i boformens beskæftigelsestilbud og herved optjene arbejdsdusør. I disse tilfælde udbetales lommepenge indtil 1. udbetaling af arbejdsdusør. Der kan ikke udbetales lommepenge til personer, der uden rimelig begrundelse afslår at indgå i et beskæftigelsestilbud.

I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, er der ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdusør, og der udbetales lommepenge, indtil der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, herunder også i perioden indtil 1. lønudbetaling.

Der kan ikke udbetales lommepenge til personer, der har et forsørgelsesgrundlag, men brugt dette, fx kontanthjælp eller pension, til anden side,

Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen, som er den myndighed, der ligeledes fastsætter betalingen for opholdet i § 110- boformerne.

Betaling

160. Personer, der har ophold i en § 110-boform, betaler for kost og logi m.v., jf. § 163. De nærmere regler for betalingen er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.

Udgangspunktet for egenbetalingen i boformer efter § 110 er, at beboerne betaler for opholdet af deres lønindtægt eller anden indtægt, pension, dagpenge eller kontanthjælp, og at betaling sker fra første dag.

Personer, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for opholdet (logidelen) i boformen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4. Betalingen fastsættes i øvrigt således, at der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af en hidtidig bolig og sådan, at beboeren har økonomisk mulighed for at opretholde sine hidtidige forpligtelser, og at de har et rimeligt beløb til egen rådighed.

Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra betalingen i en kortere periode, fx ved afrusning eller afgiftning.

Praksis om handlekommune for hjemløse med ophold i en § 110-boform

161. Det anbefales, jf. pkt. 291 og 291 i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunerne viderefører den hidtidige praksis, hvorefter den tidligere kommune fortsætter som handlekommune i forhold til hjemløse, der tager ophold i et tilbud efter servicelovens § 110, der ligger uden for deres oprindelige opholdskommune. Dette kan være hensigtsmæssigt dels af hensyn til kontinuiteten i indsatsen, dels betydningen af at opretholde tilknytning til en tidligere opholdskommune.

Statistik

162. Ankestyrelsens årsstatistik vedrørende brugere af tilbud efter § 110 (tidligere § 94) indeholder oplysninger om antallet af pladser, statsborgerskab, forsørgelsesgrundlag, køns- og aldersfordeling m.v. Der henvises til Ankestyrelses hjemmeside www.ast.dk

Refusion

Serviceloven

§ 177. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:

...

5) Boformer efter §§ 109 og 110, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

 

163. Bestemmelsen i § 177, nr. 5, viderefører den hidtidige bestemmelse i servicelovens § 131, stk. 1. Som efter de hidtidigt gældende regler omfatter bestemmelsen adgang til refusion af ydelser i forbindelse med boformen, herunder også udgifter i forbindelse med efterforsorg i indtil et år efter udflytningen fra § 110-boformen. Akuttilbud i form af natcaféer eller væresteder med nødovernatning kan etableres såvel efter § 104 som efter § 110, men forudsætter en organisatorisk og strukturel tilknytning til § 110-boformen for at være omfattet af adgangen til statsrefusion.

Kapitel 14

Ydelser i relation til botilbud efter kapitel 20

§ 163. Ved ophold i boformer efter §§ 107-110 gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.

164. Med et botilbud følger el og varme, men der kan være beboere, som vil have behov for omfattende hjælp, og som vælger at modtage ydelser herudover til alle dagligdagens funktioner som fx kost, vask m.v. I det omfang beboerne modtager sådanne ydelser, fastsætter kommunalbestyrelsen betalingen herfor ud fra de faktiske udgifter, hvis der er hjemmel hertil i serviceloven.

Kost

165. I de tilfælde, hvor beboerne ikke selv er i stand til – eller kun i ringe grad med socialpædagogisk bistand – at stå for tilberedningen af maden, kan kost tilbydes som led i botilbuddet. Beboernes betaling fastsættes i disse situationer ud fra de faktiske udgifter. Der kan heri indregnes personaleudgifter, jf. serviceloven § 161, stk. 3, når der er tale om madserviceordninger. Det kan være hensigtsmæssigt at aftale regler om, at der skal gives besked om fravær i god tid, således at der kan tages højde herfor i planlægningen af kosttilbuddet. Ved de faktiske udgifter forstås fx udgifter til råvarer, materialer, afskrivning på materiel, el og varme samt udgifter til personale. Kommunen kan fx kræve betaling for råvarer, der anvendes ved tilberedning af mad. I de faktiske udgifter indgår udgifter til moms, som kommunen har i forbindelse med levering af en ydelse.

Rengøring og vask

166. Ofte vil beboerne varetage vask og rengøring i samarbejde med det personale, der varetager den praktiske og socialpædagogiske bistand. I disse tilfælde betaler beboerne normalt alene for rengøringsmidler, vaskepulver m.v.

Beboere i botilbud, der selv er i stand til at varetage disse opgaver, har – som øvrige befolkningsgrupper – mulighed for mod betaling at benytte rengørings- og vaskeordninger i det omfang, de ikke selv ønsker at udføre opgaverne.

Andre ydelser efter serviceloven og anden lovgivning

167. Ergo- og fysioterapi kan ydes efter sundhedsvæsenets regler vedrørende praksissektorens ydelser, som socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 samt som behandling efter servicelovens § 102. Der henvises til kapitlerne om disse bestemmelser i Vejledning 5 til lov om social service – om særlige støtteordninger til voksne.

 

168. Beboere i botilbud får medicin og lægehjælp under samme betingelser, som gælder for andre befolkningsgrupper. Dvs., at evt. egenbetaling afholdes af beboerne selv.

 

169. Beboerne står i videst muligt omfang selv for frisør, fodpleje og beklædning og afholder udgiften hertil. For så vidt angår beboernes deltagelse i fritidsaktiviteter m.v. betaler beboerne selv for disse aktiviteter efter de almindelige regler for de pågældende aktiviteter, hvis der ikke er tale om visiterede tilbud. Efter servicelovens § 104 kan der tilbydes aktivitets- og samværstilbud. Der henvises til kapitel 33, hvor dette nærmere behandles.

 

170. Beboerne betaler som udgangspunkt selv for befordring og kan som andre personer med handicap få rabatkort til offentlige befordringsmidler og benytte kørselsordninger. Ved befordring til behandling på sygehus og lignende gælder de almindelige regler herfor.

 

171. Beboerne betaler selv for egne rejseomkostninger (billet, forsikring, hotel, fortæring m.v.). Ledsagelse i forbindelse med rejser kan bl.a. ydes som socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Om muligheder for at medtage ydelser under midlertidige ophold i udlandet henvises til Socialministeriets bekendtgørelse herom.

 

172. Udgangspunktet er, at længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 er umøblerede, og at beboerne selv står for indkøb af møbler og andet inventar til deres egen bolig og selv afholder udgiften hertil.

 

173. Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud for voksne, eller som i øvrigt er basisinventar det pågældende sted, stilles til rådighed som led i botilbuddet. Det drejer sig fx om senge med almindelige plejesengsfunktioner, badeværelses- og toiletindretning med toiletforhøjere, bade/bækkenstole, ramper, kørestole uden særlig indretning (transportstole), faste kommunikationsanlæg (fx kaldeanlæg), teleslyngeanlæg, blinkanlæg, tunghøreklokker m.v.

Basisinventar kan således ikke omfatte hjælpemidler, som er personlige for den enkelte, idet de alene anvendes af den pågældende og fx medtages under ophold uden for botilbuddet. Dette gælder uanset hvilket botilbud og uanset hvilken nedsat funktionsevne, der er tale om i det konkrete tilfælde.

 

174. Beboerne bør have en indbo- og ansvarsforsikring (fx familieforsikring).

Kapitel 15

Betaling for botilbud efter kapitel 20

Serviceloven

§ 163. .

Stk. 2. Beboerne betaler for ophold i boformer efter §§ 107-110, jf. dog stk. 3. For beboere i længerevarende botilbud, jf. § 108, fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om individuel boligstøtte.

 

175. Servicelovens kapitel 20 om boformer regulerer alene brugen af disse tilbud. Den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug for, dækkes gennem servicelovens bestemmelser om personlig hjælp, omsorg og pleje, ledsagelse og kontaktpersoner, dækning af merudgifter, behandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud m.m.

Beboerne betaler for ophold i boformer efter servicelovens kapitel 20. Nærmere bestemmelser herom er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108. Når der i det følgende refereres til betalingsbekendtgørelsen skrives alene bekendtgørelsen.

Betaling m.v. for midlertidige ophold i kommunale boformer efter §§ 107, 109 og 110

176. Efter bekendtgørelsen skal personer med midlertidigt ophold i kommunale boformer efter servicelovens §§ 107, 109 og 110 betale for opholdet af deres arbejdsindtægt, førtidspension, kontanthjælp, starthjælp eller anden indtægt. Anden indtægt kan fx være arbejdsløsheds- eller sygedagpenge.

Betalingen sker fra opholdets begyndelse, dvs. som udgangspunkt fra første dag, men der er mulighed for i særlige tilfælde at dispensere for betalingen i en kortere periode. Det kan fx være i forbindelse med en afrusning eller afgiftning på et forsorgshjem efter servicelovens § 110, af anonymitetshensyn under ophold på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109 eller ved midlertidig afbrydelse af et behandlingsforløb for stofmisbrug. Den samlede månedlige betaling reduceres i disse tilfælde med det beløb, der er dispenseret for.

Bolig, el og varme er obligatoriske ydelser for alle beboerne. Det vil sige, at beboerne skal modtage og betale for disse ydelser, jf. bekendtgørelsen.

Refusionsbeløb i forbindelse med ophold i en udslusningsbolig

Serviceloven

§ 163 a. Den kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107 eller 110. Lejerens udgifter til beboerindskud eller depositum indgår dog ikke i beregningen af refusionen. Socialministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse om de i denne bestemmelse nævnte forhold.

177. Med bestemmelsen forpligtes den kommune, der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i almenboligloven, til at godtgøre lejeren forskellen mellem de nettoudgifter, som lejeren har til betaling af leje og andre pligtige pengeydelser, og de udgifter som den pågældende ville have haft i forbindelse med et ophold i et midlertidigt botilbud omfattet af servicelovens §§ 107 eller 110.

Lejerens pligtige pengeydelser til udlejeren omfatter beboerindskud og leje og kan også omfatte fx betaling for vand, varme og varmt vand. Lejeren vil efter boligstøtteloven have mulighed for at få økonomisk støtte til betaling af beboerindskud og leje.

Det er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig.

Betalingsfastsættelse

178. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen ved ophold i boformer efter servicelovens §§ 107, 109 og 110, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.

Betalingsfastsættelsen sker således, at der beregnes betaling for selve boligdelen, herunder el og varme. Desuden fastsættes betaling for kost under opholdet, dækkende udgifterne til kosten og dens tilberedning, dvs. personaleudgifter forbundet hermed. Endelig omfatter betalingsfastsættelsen andre ydelser fx vask. Betalingen kan fastsættes som et samlet månedligt beløb, eller under hensyn til de ydelser, der modtages, så at det er muligt at fravælge et eller flere måltider eller andre ydelser.

Udgifter til behandlingsydelser, der har almindelig karakter - som eksempelvis tandlægebehandling, almindelig medicin mv. - dækkes af beboerens eget forsørgelsesgrundlag eller efter regler om støtte til sådanne udgifter, jf. dog afsnit IV om behandling.

Mens en stofmisbruger i døgnbehandling i et midlertidigt kommunalt botilbud efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2, eller i et privat botilbud, der er godkendt efter servicelovens § 144, som hovedregel ud af sit forsørgelsesgrundlag selv skal dække sine personlige fornødenheder under opholdet, skal pågældende således ikke betale for behandlingsudgiften, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel:

Udgør den samlede månedlige behandlingsudgift for en person med ophold i en boform fx 25.000 kr., og fastsætter kommunen en månedlig opholdsbetaling på 3.300 kr., der skal betales af beboerens kontanthjælp, pension eller anden indtægt, så udgør behandlingsudgiften 21.700 kr.

I de tilfælde, hvor de 3.300 kr. ikke kan betales af beboerens kontanthjælp eller lign., forhøjes den del af den samlede behandlingsudgift, der ikke dækker opholdsomkostninger med et beløb svarende til det beløb, som beboeren ikke kan betale af opholdsbetalingen.

Kan beboeren af sine egne indtægter (kontanthjælp m.v.) eksempelvis alene betale 1.000 kr. ud af de 3.300 kr. som opholdsbetaling, øges beregning af de øvrige omkostninger med 2.300 kr. således at de 21.700 kr. forhøjes til 24.000.

Fastsættelse af forsørgelsesgrundlag og opholdsbetaling i forbindelse med et sådant døgnophold bør indarbejdes i handleplanen efter servicelovens § 141, så at der er klarhed over forsørgelsesgrundlag og betaling fra opholdets begyndelse.

Særlig for ophold i en boform efter servicelovens § 109 (kvindekrisecenter) og servicelovens § 110 (forsorgshjem m.v.) forudsættes det, at betaling fastsættes en gang om året ud fra niveauet for boligudgifter for lignende bomuligheder i lokalområdet.

 

179. Personer, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for opholdet, jf. bekendtgørelsen. Der betales dog for andre ydelser, herunder kost. Betalingen fastsættes i øvrigt således, at der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af en hidtidig bolig og således, at beboeren har økonomisk mulighed for at opretholde sine hidtidige forpligtelser samt således, at beboeren har et rimeligt beløb til egen rådighed.

Som led i en efterbehandling og forberedelse til en udslusning kan betalingen endvidere fastsættes således, at beboeren får mulighed for en opsparing, jf. bekendtgørelsen.

Personer, der ikke har en indtægt, opkræves ikke betaling for opholdet, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108. Der tænkes her på fx udlændinge og personer, der ikke tidligere har været i kontakt med kontanthjælpssystemet. Der rettes i sådanne tilfælde kontakt til kommunen med henblik tilvejebringelse af et forsørgelsesgrundlag.

Udbetaling af lommepenge m.v.

180. Normalt vil kommunen eller boformen i forbindelse med visitation til en boform, eller optagelse efter egen henvendelse, få klarlagt forholdene omkring forsørgelsesgrundlag, herunder også få tilvejebragt et forsørgelsesgrundlag for personer, der ikke i forvejen har et forsørgelsesgrundlag. Dette bør i øvrigt ske i forbindelse med den samlede tilrettelæggelse af indsatsen, herunder som led i en handleplan

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor et forsørgelsesgrundlag ikke kan tilvejebringes, inden personen påbegynder opholdet - eksempelvis ved akutte ophold, eller hvor pågældende ikke ønsker tilvejebragt et egentligt forsørgelsesgrundlag i form af kontanthjælp eller pension.

I disse tilfælde opkræves der ikke betaling for opholdet i perioden indtil der foreligger et forsørgelsesgrundlag, jf. bekendtgørelsen, og der udbetales et af kommunen fastsat beløb til personlige fornødenheder (lommepenge).

Til personer, der har et forsørgelsesgrundlag, men som har forbrugt midlerne – hvilket typisk sker i forbindelse med ophold på en boform efter servicelovens § 110 - kan der ikke udbetales lommepenge. De kan dog ikke nægtes optagelse eller få afbrudt opholdet af betalingsmæssige årsager, men der bør træffes foranstaltninger med henblik på at undgå gentagelsestilfælde.

Administrativ tilrettelæggelse af betalingen

181. Som udgangspunkt bør beboeren selv stå for opholdsbetalingen, da det må anses for væsentligt, at beboeren oplever, at opholdsbetalingen modsvares af de ydelser, vedkommende modtager som led i opholdet.

Den konkrete betaling af opholdsudgifterne kan dog også ske ved, at der mellem beboeren, boformen og kommunen træffes aftale om, at der i kontanthjælpen eller førtidspensionen fratrækkes et beløb til ophold, kost m.v., og at kommunen indbetaler opholdsbetalingen direkte til boformen.

Hvis kommunen skønner, at en person ikke selv kan administrere sin kontanthjælp eller førtidspension kan kommunen beslutte, på hvilken måde ydelsen skal udbetales.

Klageadgang

182. Klager over fastsættelsen af beboernes betaling kan indbringes for Det Sociale Nævn. Der henvises i øvrigt til Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit V om klagereglerne.

Betaling for længerevarende botilbud

Betalingsfastsættelse

183. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen for det længerevarende botilbud efter boligens omkostninger og på grundlag af beboerens indtægt. Beboeren skal dog ikke betale mere end boligens omkostninger, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.

Omkostnings- og arealbestemt betaling

184. Den omkostnings- og arealbestemte del af beboerens betaling udgør 10 pct. af den enkelte boligs beregnede maksimale boligbetaling, jf. bekendtgørelsen.

Denne beregnes ved, at der fastsættes en »maksimal boligbetaling« for hvert enkelt botilbud, der herefter fordeles på de enkelte boliger, som udgangspunkt efter en arealmæssig fordeling.

For bygninger, ejet af kommunen, udgøres den »maksimale boligberegning« af botilbuddets driftsudgifter vedrørende ejendommens boligdel med et tillæg af 10 pct. af den seneste offentlige vurdering, jf. bekendtgørelsen. De 10 pct. af ejendomsværdien er et udtryk for de løbende ejendomsudgifter.

I lejede bygninger anvendes den faktiske husleje med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i erhvervslejen.

 

185. Driftsudgifterne vedrørende ejendommen skal forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter hvad angår selve det samlede bygningskompleks. Udgifter til lønninger og udgifter til pleje (herunder særlige hjælpemidler), forplejning og lignende skal således ikke medtages i opgørelsen af driftsudgifterne. Dog kan lønudgiften til fx gartner og rengøring af de fællesarealer, der indgår i boligbetalingen, jf. nedenfor, medtages.

De af driftsudgifterne, der anvendes i beregningen af den »maksimale boligberegning«, er således de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, drift og pasning af udenomsarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom nogle af de nævnte elementer ikke nødvendigvis figurerer som selvstændigt punkt på botilbuddets budget.

Som eksempler på driftsudgifter kan nævnes kaldeanlæg (faste), reparation af fyr, maling af boliger, havevedligeholdelse, indvendig og udvendig vedligeholdelse, reparation af ventilation og pumper, vaskemaskine og tumbler, elevator, vandafgift, rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper m.v.).

Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnes udgifterne til moms.

 

186. For at finde den »maksimale boligberegning« skal driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen fordeles på henholdsvis boligarealet og servicearealet. Opdelingen af botilbuddet i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt i almenboliglovens regler.

Til boligdelen hører beboernes egenboliger samt de fælles opholdsarealer. Ud fra en konkret vurdering tages stilling til, hvilke rum der må henregnes til serviceareal. Fra bygningens samlede bruttoareal fratrækkes herefter servicearealet. Det således resterende bruttoetageareal udgør herefter boligarealet.

Bruttoarealet kan som udgangspunkt defineres som bygningens samlede areal medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer. Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de begrænsende ydervægge, jf. Bekendtgørelse nr. 1012 af 11. december 2002 om beregning af boligens bruttoareal efter boligstøtteloven. En opmåling heraf kan fx finde sted på grundlag af bebyggelsens hovedtegninger i kommunens byggesagsarkiv.

Opdeling i boligdel og servicedel kan som udgangspunkt foretages efter almenboliglovens regler. Vejledende kan følgende liste anvendes til opdelingen i bolig- og servicearealet:

Boligarealer:

– Gangarealer, der forbinder boliger og fælles boligarealer.

– Fælles opholdsarealer eller – lokaler for beboerne.

– Fælles spisekøkken for boligernes beboere.

– Toilet i forbindelse med fælles opholdsarealer eller fælles spisekøkken.

– Hobbyrum for beboerne.

– Gæsteværelser for beboerne.

– Tekøkken til beboernes og pårørendes brug.

Servicearealer:

– Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi, ergoterapi og lignende.

– Personalelokaler.

– Aflastningsboliger til midlertidigt ophold.

– Cafeteria.

– Kiosk.

– Hvilerum for fx personale/dagcentergæster.

– Særligt indrettede baderum, herunder svømmehal.

– Lokaler til fodpleje.

– Lokaler til frisør.

– Rengøringsrum, servicedepot.

– Kontorer til administration af service.

– Gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.

 

Der kan i forbindelse med botilbuddet være en række rum, som ikke entydigt kan henføres til boligdelen eller til servicedelen. Vejledende foreslås følgende fordeling:

– For korridorer og lignende, der benyttes som både adgangsveje for boliger og som adgangsveje for serviceareal, henføres 50 pct. til hver kategori.

– For rum, der benyttes både af botilbuddets beboere og af brugere udefra (fx en spisestue som nogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner), foretages en forholdsmæssig beregning af arealernes anvendelse. De fælles boligarealer kan være meget store, fordi lokaler i tilknytning til botilbuddet om dagen benyttes som dagcenter eller andet. I disse tilfælde henføres til boligdelen en del af det fælles boligareal, fx tages en andel svarende til andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen.

– Andre rum beregnes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i deres anvendelse. Udgør boligarealet fx 55 pct. af det samlede areal, bliver den »maksimale boligberegning«: 0,55 x (driftsudgifter + 10 pct. af vurderingen).

 

Den »maksimale boligberegning« fordeles herefter på de enkelte boliger efter en arealfordeling for at finde den enkelte boligs »maksimale boligberegning«. De fællesarealer, der tilhører boligdelen, fordeles ligeligt på de enkelte boliger. Det betyder, at kun forskelle i beboernes egen bolig kan medføre en forskel i den »maksimale boligberegning« pr. bolig.

Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalingen på de enkelte boliger er boligens bruttoetageareal, idet dog særlige hensyn kan begrunde afvigelser herfra. Er boligerne væsentligt forskellige i henseende til beliggenhed, udsigt, indretning m.v., må der tages hensyn til disse forhold. Principperne for fordeling af lejen i almene ældreboliger kan benyttes, jf. Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger og støttede private andelsboliger m.v. af december 1996.

 

187. Med hensyn til beregningen af den arealmæssige fordeling kan det i særlige tilfælde være praktisk at foretage en inddeling af boligerne i kategorier, således at der beregnes en enhedspris ud fra denne inddeling. Dette forudsætter dog, at der er tale om ubetydelige forskelle i den beregnede betaling.

Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen i en bolig, beregnes den del af boligbetalingen, der fastsættes ud fra boligens omkostninger og størrelse, med udgangspunkt i en ligelig fordeling. Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte om fordeling af boligbetalingen på de enkelte boliger.

Beboerens omkostnings- og arealbestemte betaling udgør herefter 10 pct. af den fundne »maksimale boligberegning« for beboerens egenbolig.

 

188. Betalingen efter boligens omkostninger og størrelse fastsættes for et år ad gangen på grundlag af botilbuddets budget. Så snart der kan forudses en ændret betaling for boligen, dvs. når budgettet foreligger, bør der gives beboerne meddelelse herom.

Betaling for el/varme

189. El og varme medtages ikke i den ovenfor nævnte opgørelse af driftsudgifterne.

For el og varme betales et særskilt beløb, jf. bekendtgørelsen, der fastsættes for et år ad gangen ud fra botilbuddets budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser. Betaling sker fra indflytningstidspunktet.

Af hensyn til beboernes mulighed for at søge om varmetillæg, anbefales det, at el henholdsvis varme opgøres separat.

Betalingen svarer til den forholdsmæssige andel af de budgetterede udgifter, incl. moms, for den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Den samlede udgift til varme og el i botilbuddet ganges således med boligarealets andel og fordeles på de enkelte boliger. Afvigelser i arealet af egenboligen kan således give forskelle i beboernes betaling.

Alternativt kan udgifterne fordeles på baggrund af opgørelser over de enkelte boligers faktiske forbrug, hvilket forudsætter anvendelse af el- og/eller varmemålere.

I botilbud, der tillige lægger lokaler til andre funktioner, kan de fælles boligarealer være meget store, fordi lokaler i tilknytning til botilbuddet om dagen benyttes som dagtilbud. Betalingen for el og varme i fælles boligarealer bør i disse tilfælde nedsættes, således at beboerne kun betaler en andel (fx andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen).

Det kan i særlige tilfælde, hvor der til botilbuddet er tilknyttet servicearealer med uforholdsmæssigt stort el/varmeforbrug, fx varmtvandsbassiner, være nødvendigt i beregningen af beboernes betaling at indlægge et skøn over, hvor stor en del af el/varme, der reelt vedrører servicearealerne, således at beboernes betaling efter den arealmæssige beregning nedsættes tilsvarende.

Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen i en bolig, fordeles el/varmeudgiften ligeligt mellem dem.

Der kan søges om varmetillæg, jf. § 14, stk. 2, i lov om social pension, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om social pension, kapitel 6, samt efter § 17, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. Socialministeriets bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Betaling efter indkomst

190. Til betalingen for boligen opgjort på grundlag af boligens omkostninger og størrelse tillægges et beløb, som beregnes på baggrund af beboerens indkomst, jf. bekendtgørelsen.

Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter betalingen efter indtægt på grundlag af husstandens indtægter, jf. bekendtgørelsen.

Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomst op til en indkomstgrænse på 152.200 kr. (2006-sats), jf. bekendtgørelsen. For indtægter ud over denne grænse udgør betalingen 20 pct. Grænsen reguleres med satsreguleringsprocenten. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen.

Den samlede boligbetaling

191. Den samlede betaling, inklusiv det indkomstbestemte beløb for den enkelte beboer, kan ikke overstige den enkelte boligs andel af de samlede driftsudgifter samt 10 pct. af den seneste ejendomsvurdering (dvs. betalingen kan ikke overstige den »maksimale boligberegning« for den enkelte bolig).

Betaling for boligen sker – i lighed med, hvad der gælder for betalingen for el og varme og øvrige ydelser – fra indflytningstidspunktet. Der kan ikke kræves indskud ved indflytning i botilbud, jf. bekendtgørelsen. Pligten til at betale for boligen ophører, når boligen er fraflyttet, jf. bekendtgørelsen.

Indkomstgrundlaget

192. Det forudsættes, at beboerne af deres pension kan afholde udgifterne til botilbuddet, der modtages, samt have et rimeligt beløb til rådighed efter betalingen. Størrelsen heraf afhænger således af den pågældendes individuelle økonomiske situation. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældende ikke ville få et rimeligt beløb til rådighed efter betaling for botilbuddet, skal der tages højde herfor ved fastsættelsen af den pågældendes betaling.

 

193. Hvis oplysninger om indkomstgrundlaget mangler, skal beboeren som udgangspunkt selv give oplysningerne. Hvis dette ikke er muligt, kan oplysningerne indhentes fra andre offentlige myndigheder. Der henvises i denne forbindelse til Socialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

 

194. Udgangspunktet for reglerne er, at beboerne er berettiget til pension. Hvis der i et botilbud efter kapitel 20 opholder sig personer, der ikke er berettiget til pension, vil der ud fra lov om aktiv socialpolitik skulle foretages en konkret vurdering af, om den pågældende er berettiget til hjælp efter denne lov.

 

195. For beboere, der har formue og indtægter heraf, kan dette i forskellige tilfælde få betydning for den pågældende persons rådighedsbeløb. Det drejer sig ud over om skat af renteindtægter bl.a. om beregning af pensionens størrelse og betaling af den del af huslejen, der fastsættes ud fra indkomsten. Normalt vil formuemidlerne være til rådighed for den pågældende/evt. værge. I de særlige tilfælde, hvor der er tale om båndlagte midler, gøres der opmærksom på, at der efter reglerne om båndlagte midler er mulighed for at søge statsforvaltningen om frigivelse af sådanne midler. Statsforvaltningen giver nærmere oplysning herom.

Personer med forsørgelsespligt og gifte/samlevende

196. Personer, som har forsørgelsespligt over for en ægtefælle, der ikke har bolig i et botilbud efter servicelovens kapitel 20, eller der har forsørgelsespligt over for børn, beregnes betalingen for boligen først efter, at der af beboerens eventuelle indtægter ud over pensionen, er afsat et sådant beløb til opfyldelse af forsørgelsesforpligtigelsen, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke forringes på grund af pågældendes indflytning i botilbuddet, jf. bekendtgørelsen.

 

197. For gifte eller samlevende personer i botilbud efter servicelovens § 108, nedsætter kommunalbestyrelsen betalingen for boligen med en rabat på 25 pct. Dog aftrappes rabatten med 1 pct. point for hver 3.913 kr., som den samlede indkomst overstiger den sociale pension, jf. bekendtgørelsen.

Klageadgang

198. Klager over fastsættelsen af beboernes betaling kan indbringes for Det Sociale Nævn. Der henvises i øvrigt til Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit V om klagereglerne.

Servicebetaling for modtagere af førtidspension ved ophold i botilbud efter servicelovens § 108

Serviceloven

§ 162. Personer, der har ophold i boformer efter § 108, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., betaler henholdsvis 18.492 og 9.228 kr. om året for den særlige service m.v. som følge af opholdet.

Stk.2. For personer, der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes eller bortfalder betalingen efter stk. 1.

Stk. 3. Personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetalingen efter stk. 1.

199. For den særlige service m.v., der følger med ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, betaler personer, som er tilkendt mellemste eller højeste førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler, en servicebetaling, jf. serviceloven § 162. De beløb, der er fastsat i bestemmelsen, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten og bekendtgøres i Socialministeriets cirkulære om årlig regulering af visse sociale ydelser, fradragsbeløb, takster m.v.

Opkrævningen af betalingen efter servicelovens § 162 følger de principper, der gælder ved opkrævning af betaling for boligen. Det vil sige, at der betales servicebetaling fra det tidspunkt, hvor der opkræves betaling for bolig, og opkrævningen ophører på samme måde ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fraflytter boligen eller afgår ved døden. Der opkræves servicebetaling under fravær fra boligen.

 

200. Personer, som på grund af deres handicap har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter uden for botilbuddet, som ikke dækkes af opholdet i boformen, kan i særlige tilfælde få nedsættelse eller bortfald af servicebetalingen. Der skal være tale om individuelle aktiviteter i forbindelse med deltagelse i det almindelige samfundstilbud og socialt liv. Det vil sige aktiviteter, som beboeren selv ønsker og tilrettelægger sin deltagelse i.

Der kan kun ske nedsættelse/bortfald af servicebetalingen, når der på grund af den pågældendes handicap er særlige udgifter forbundet med deltagelsen i aktiviteten. Der kan fx være tale om særlige ledsagelses- eller kørselsudgifter, udover det der ydes i forbindelse med botilbuddet efter servicelovens § 85 eller i øvrigt dækkes af ledsageordningen, jf. servicelovens § 97. Der henvises til Socialministeriets Vejledning nr. 5 til serviceloven.

Udgifterne skal være nødvendige, hvilket vil sige, at det behov, som udgiften udspringer af, ikke kan dækkes gennem andre ordninger. Som et eksempel kan nævnes en person med et svært handicap, der har høje udgifter til kørsel eller ledsagelse, der ikke dækkes af andre ordninger. Disse udgifter kan fx opstå i forbindelse med deltagelse i almindelig fritidsundervisning, besøg hos den pågældendes mindreårige børn, organisationsarbejde m.v.

Afgørelse om nedsættelse eller bortfald af servicebetaling træffes af kommunen ud fra en konkret vurdering af den pågældendes behov sammenholdt med kriterier, der er nævnt i § 162, stk. 2. Kommunens afgørelse kan indbringes for Det Sociale Nævn.

 

201. Personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetalingen efter stk. 1, jf. servicelovens § 162, stk. 3.

Afsnit IV

Behandling

Indledning

202. Afsnittet indeholder 2 kapitler om behandling.

Kapitel 15 indeholder vejledning om stofmisbrug, jf. § 101.

Kapitel 16 indeholder vejledning om tilbud af behandlingsmæssig karakater efter servicelovens § 102.

Kapitel 16

Stofmisbrug

Serviceloven

§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1.

Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.

Central og decentral opgavevaretagelse

203. Koordinationen af den statslige indsats på stofmisbrugsområdet varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herudover har ansvaret for de statslige opgaver i forhold til behandling i sundhedsvæsenet og den forebyggende indsats. Socialministeriet har på det statslige niveau ansvar for den sociale behandlingsindsats. Justitsministeriet har – såvel lokalt som centralt – et hovedansvar for den kontrol- og politimæssige indsats og for indsatsen over for stofmisbrugere i fængslerne.

Beskrivelse og problemomfang

204. En stofmisbruger er fysisk og/eller psykisk afhængig af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer (rusmidler) i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående samt samfundet.

Traditionelt omfattes en person ikke af betegnelsen, hvis rusmidlet er alkohol, men alkohol indgår oftest i det samlede stofmisbrug, der kan omfatte stoffer som opiater og opiatlignende stoffer (fx morfin, heroin, ketogan, metadon), kokain, amfetaminlignende stoffer (fx ecstasy), hallucinogener (fx lsd og visse svampearter), cannabispræparater (fx hash og marihuana) samt benzodiazepiner (fx stesolid).

Indsatsen i forhold til stofmisbrugere efter serviceloven retter sig som udgangspunkt mod den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne samt de sociale problemer, som følger af misbruget.

På baggrund af indberetninger fra kommuner udarbejder Sundhedsstyrelsen årligt en statistik over stofmisbrugere i behandling. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk

Omfanget af behandlingsgarantien

205. Efter bestemmelsen i § 101, stk. 2, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere. Tilbuddet skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen med anmodning om at komme i behandling. Garantien indebærer en ret for stofmisbrugeren til at modtage og en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde social behandling inden for fristen. Samtidig har stofmisbrugeren en ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.

 

206. Medicinsk behandling sker med hjemmel i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler. Denne indsats må ikke stå alene. Der skal således være en tæt sammenhæng mellem den sociale og den medicinske indsats.

For så vidt angår garanti for social behandling for unge under 18 år henvises til Vejledning 3 til lov om social service – om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

For indsatte i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, der under indsættelsen ikke er omfattet af servicelovens regler om social behandlingsgaranti, henvises til lov om fuldbyrdelse af straf mv. under Justitsministeriet.

Servicelovens §§ 83 og 85 indeholder tillige ydelser, som kan have betydning for behandlingsindsatsen, nemlig hjælp, omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder, som der ud over den egentlige behandling kan være behov for i forbindelse med et behandlingsforløb.

Endelig er der i § 102 en adgang til at yde tilbud af speciel behandlingsmæssig karakter, som ligger ud over tilbuddet efter §§ 101 og 83 og 85, og som ikke kan tilbydes efter anden lovgivning. Der kan fx være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysioterapeutisk, eller anden behandling.

 

207. For så vidt angår beskrivelse af målgruppen for bestemmelsen henvises til Vejledning nr. 1 til serviceloven. Der skal foretages en afklaring af behandlingsindsatsen inden for 14 dage. Tidsfristen regnes fra den første personlige henvendelse med ønske om behandling. Social behandling for stofmisbrug efter § 101 hviler på en beslutning om et individuelt forløb, hvor stofmisbrugeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud. Det forudsættes, at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsforløbet tillægges stor betydning, og at der udarbejdes en behandlingsplan over behandlingsforløbet.

Inden for fristen på 14 dage skal der ske en nærmere udredning i tæt samarbejde med stofmisbrugeren. Der skal udarbejdes en plan for behandlingsindsatsen. Efter servicelovens § 141, jf. Vejledning 1 til lov om social service, skal den kommunale handleplan og behandlingsindsatsen koordineres med henblik på at tilvejebringe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Udarbejdelse af en handleplan skal ske i en kontinuerlig proces, hvor mål og indsats løbende følges og justeres efter behov, jf. servicelovens § 150.

Er det ikke muligt at foretage en faglig udredning af sagen inden for 14 dage, må dette skrives ind i handleplanen således, at planen indeholder en så realistisk beskrivelse som muligt af rammerne, omfanget, tidshorisonten m.m. for den indsats, der er brug for. Da handleplanen løbende skal revideres og ajourføres efter behov, vil aftaler i forbindelse med udredning og koordination af en sag kunne indskrives i handleplanen.

Hvis kommunen ikke kan iværksætte det besluttede behandlingsforløb på kommunens egne behandlingstilbud eller på de godkendte, private behandlingstilbud, kommunen sædvanligvis benytter, er kommunen forpligtet til at sørge for, at stofmisbrugeren kan blive indskrevet i et andet offentligt eller godkendt behandlingstilbud, der kan realisere det besluttede behandlingsforløb inden for den fastsatte frist på 14 dage fra henvendelsen.

Fristen for tilbud inden for 14 dage gælder kun i forhold til de behandlingsmuligheder, kommunen tilbyder. Vælger stofmisbrugeren at blive behandlet i et andet godkendt behandlingstilbud, vil det ikke altid være muligt for kommunen at iværksætte en behandling inden for fristen. Der vil kunne være ventetid til andre ønskede behandlingstilbud, som kommunen ikke har indflydelse på.

Kommunen kan informere om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling, kommunen tilbyder.

Omfanget af frit valg

208. Efter bestemmelsen i servicelovens § 101, stk. 4, tillægges stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, en ret til at vælge mellem offentlige behandlingstilbud og private behandlingstilbud, der er godkendt efter servicelovens § 144. Det konkrete valg skal være af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.

Der vil derfor ikke være frit valg mellem døgn- og dagbehandling, og det vil heller ikke nødvendigvis være alle godkendte behandlingssteder, som er relevante for det planlagte behandlingsforløb.

Private dagtilbud er ikke omfattet af kravet om godkendelse i servicelovens § 144 og således ikke omfattet af retten til frit valg. Er der visiteret til ambulant behandling, vil stofmisbrugeren kun kunne vælge at blive behandlet på et andet offentligt ambulant tilbud.

Retten til at vælge gælder for alle visiterede stofmisbrugere.

Imidlertid kan der ikke ses bort fra, at der kan være forhold, der i enkelte tilfælde gør det nødvendigt at fravige dette udgangspunkt. Efter bestemmelsen i servicelovens § 101, stk. 6, kan retten til at vælge begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. Med undtagelsesbestemmelsen – som svarer til undtagelsesbestemmelsen for psykiatriske patienter med hensyn til frit sygehusvalg – er der taget hensyn til situationer, hvor stofmisbrugere med psykoser, svære karakterafvigelser eller egentlig psykiatriske lidelser i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe et rationelt valg i en sådan grad, at stofmisbrugerens valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet. Eller situationer, hvor stofmisbrugeren savner evnen til at overskue eller gennemføre et meningsfyldt behandlingsforløb.

Stofmisbrugsbehandling

Målsætninger

Skadesreduktion

209. Uden at slippe hovedmålsætningen om stoffrihed for den sociale indsats på stofmisbrugsområdet har der gennem en årrække været arbejdet ud fra målsætningen om skadesreduktion eller skadesminimering for de grupper af stofmisbrugere, hvor stoffrihed ikke er et realistisk mål på kortere eller længere sigt.

Skadesreduktion vil sige formindskelse af de skader, som livet som stofmisbruger påfører vedkommende selv, nærtstående og samfundet samt forbedring af funktionsevne og udviklingsmuligheder, jf. formålsbestemmelsen i servicelovens § 81. Indsatser af skadesreducerende karakter kan fx være sådanne tilbud som substitutionsbehandling, opsøgende gadeplansarbejde, væresteder for aktuelle misbrugere (lavtærskeltilbud), sprøjtebytteprogrammer og social støtte i hjemmet.

Delmål

210. Arbejdet ud fra disse målsætninger afspejler sig også i de delmål for indsatsen for den enkelte misbruger og varierede målsætninger for de forskellige hovedgrupper af stofmisbrugere. Det er dog generelt kendetegnende for arbejdet med stofmisbrugere, at den egentlige behandling, det være sig substitutionsbehandling eller stoffri behandling, må følges tæt op over tid med en række sociale og andre støttende tilbud, således at en helhed for indsatserne fastholdes.

Arbejdet med delmål for den enkelte misbruger bør være afpasset den enkeltes situation og egenressourcer, således at der ikke skabes urealistiske forventninger. Som udgangspunkt bør disse delmål være afpasset alder, varighed af misbrug og de sociale og personlige problemers omfang. Mens målet må være stoffrihed og social integration for hovedparten af stofmisbrugere, vil det fro nogle af de tungere misbrugere være et mål at stabilisere stofindtagelsen og sikre en omsorgsindsats og en højnelse af livskvaliteten gennem en bevidst skadesreduktionsstrategi.

 

Det bør være en målsætning at kunne opstille behandlingstilbud til alle typer af stofmisbrugere ved en tilstrækkelig mangfoldighed af tilbud med særlig hensyntagen til følgende målgrupper:

- Unge stofmisbrugere (under 18 år)

- Yngre stofmisbrugere (18-24 år)

- Gravide stofmisbrugere

- Stofmisbrugere med børn

- Stofmisbrugere over 24 år

- Psykisk syge stofmisbrugere

- Stofmisbrugere med HIV/AIDS

- Etniske minoritetsgrupper

 

211. Det er op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvorledes den vil opfylde behandlingsansvaret efter § 101, og at informere herom i en kvalitetsstandard, jf. Vejledning nr. 1 til serviceloven. Behandling efter § 101 forudsætter en socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats i et forløb, som fastlægges i forbindelse med handleplanen, så vidt muligt i samarbejde med brugeren og pårørende, jf. Vejledning nr. 1 til serviceloven. Behandlingen beror på motivation og frivillighed. Og netop det individuelle udgangspunkt er alt afgørende.

Den sociale behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller i forlængelse af en lægelig behandling, fx psykiatrisk eller medicinsk, vil, afhængig af årsagen til funktionsnedsættelsen og det metodiske udgangspunkt, have store variationer og forskellige grader af intensitet.

Hovedsigtet med en sådan behandling er ud fra brugerens egne ressourcer at hindre en yderligere funktionsnedsættelse og bibringe vedkommende en bedre social og personlig funktion med henblik på højnelse af livskvaliteten. Den egentlige behandling må i givet fald følges op af efterbehandling, hvor der ved siden af en mindre intensiv behandling rettes andre tilbud til brugeren, som fx bolig, personlig støtte, aktivitets- og samværstilbud samt aktivering og revalidering.

Der forudsættes ikke fastsat betaling for behandling efter bestemmelsen, men hvis der i forbindelse med behandlingen ydes botilbud efter § 107, stk. 2, nr. 2, eller private botilbud, jf. § 144, fastsættes betaling efter Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108..

Varierede tilbud

212. Indsatsen på behandlingsområdet bør være indrettet således, at der er tilbud til alle typer af stofmisbrugere.

Behandling og kvalitet omhandler dels spørgsmålet om kvaliteten af de enkelte behandlingstilbud, dels spørgsmålet om differentiering og mangfoldighed.

Behandlingstilbuddene bør omfatte døgntilbud, dagtilbud og ambulante tilbud, helst med differentierede målsætninger, ambitions- og kravniveau.

Center for Rusmiddelforskning står for dokumentation af døgnbehandlingen gennem DanRIS (Dansk Registrerings- og Informationssystem). Centret udsender årligt en rapport indeholdende nøgletal fra døgnbehandlingen af stofmisbrugere. Der henvises til Centrets hjemmeside www.danris.dk

 

213. Man kan opdele behandlingsindsatsen i a) døgnbehandling, som igen kan opdeles i den stoffri døgnbehandling og metadon stabilisering, b) den ambulante stoffri behandling, c) ambulant substitutionsbehandling, som helt overvejende består af metadonbehandling og behandling med buprenorphin, d) den ambulante psykosociale indsats og endelig e) den mere omsorgs- og fællesskabsorienterede indsats, der i stigende grad finder sted gennem væresteder. Den omsorgsrelaterede indsats retter sig især mod de mest belastede stofmisbrugere som for langt de flestes vedkommende er eller har været opioid/heroin misbrugere.

Inden for stoffri behandling er de mest udbredte behandlingsmetoder følgende: Minnesotabehandling (12-trinsbehandling), Socialpædagogisk behandling, Terapeutisk Samfund (Phønix House), Den italienske model (CeIS).

Ambulant behandling er i modsætning til døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til personens sædvanlige miljø. Den ambulante behandling kan være mere eller mindre intensiv afhængig af behov, og den kan være understøttet af substitutionsbehandling i form af fx metadonbehandling.

Et ambulant behandlingstilbud tilpasses den enkelte brugers situation og behov, og kan derfor effektueres som et meget tæt forløb eller som et forløb med varierede intervaller for kontakten til behandlingsstedet.

Dagbehandling er mere gruppeorienteret end den ambulante behandling. I denne behandlingsform støttes brugerens individuelle mål via en kombination af aktiviteter, projektforløb, individuelle samtaler og gruppesamtaler.

 

214. Til løsning af behandlingsforpligtelsen bør der være knyttet en række ydelser, fx:

– Systematisk udredning.

– Substitutionsbehandling.

– Afgiftninger/nedtrapninger, eventuel længerevarende stoffri behandling.

– Aktivitetstilbud, både med revalideringsmæssigt sigte (daghøjskole, arbejde, uddannelse mv.) og mere kreativt og/eller omsorgsmæssigt sigte - med henblik på at udvikle social kompetence.

– Par- og familieterapi.

– Individuel rådgivning ved socialfaglige personer, læge, psykolog.

– Gruppebehandling, selvhjælps- (AA og NA-grupper), aktivitets-, undervisnings-, emne- og behandlingsorienterede.

– Etablering af en støtte/kontaktpersonordning, jf. Vejledning nr. 5 til serviceloven.

– Case management til sikring af kontinuitet og helhed i de individuelle behandlingsforløb.

– Gradvis udslusning, efterbehandling og recidivopsamling.

– Samarbejde med og støtte til pårørende.

Hensyn til stofmisbrugeren

215. Behandlingen bør være helhedspræget og tage hensyn til hver enkelt stofmisbrugers specielle forhold, således at stofmisbrugerens ressourcer styrkes og belastningerne ved stofmisbruget reduceres eller fjernes. Behandlingen bør være baseret på stofmisbrugerens frivillige medvirken, herunder vedkommendes udtrykte tilsagn ved anvendelse af tilbageholdelse efter den særlige lovgivning herom.

Behandlingen skal foregå på en respektfuld måde og må ikke udsætte stofmisbrugeren for umyndiggørelse eller nedværdigende behandling.

Behandlingen bør indbefatte:

– Hjælp til løsning af afhængighedsproblemet.

– Hjælp til løsning af psykiske og følelsesmæssige problemer.

– Hjælp til diverse konkrete ydelser og støttemuligheder, såsom uddannelse, økonomi, bolig o.l.

– Hjælp til samværet med andre mennesker.

– Hjælp til bedring af helbredstilstanden.

Differentierede mål

216. Der bør i behandlingsarbejdet sigtes mod fx følgende individuelt differentierede mål:

– Stoffrihed.

– Stabilisering af stofindtagelsen.

– Ophør eller begrænsning af intravenøst brug.

– Behandling af somatiske og psykiske lidelser.

– Løsning af ægteskabelige og familiære problemer.

– Revalidering, uddannelse og jobplacering.

– Løsning af boligproblemer, evt. hjælp til at bruge en bolig.

– Forhindre/begrænse tilbagefald.

– Ophør eller begrænsning af misbrugsrelateret kriminalitet.

Alt sammen med det overordnede formål at hjælpe klienten til et bedre funktionsniveau, øge livskvaliteten og begrænse komplikationerne til misbruget.

Substitutionsbehandling

217. Grundlaget for administration af substitutionsbehandling af stofmisbrugere er bestemmelserne i § 142 i lov nr. 546 af 24. juni 2005, Sundhedsloven. § 41 i lov nr 451 af den 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), samt Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 12. af 13. januar 2003 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (metadoncirkulæret) med tilhørende vejledning. Det fremgår af sundhedslovens § 142, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Efter stk. 2 kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe tilbuddet om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere egne behandlingstilbud, ved indgåelse af aftale med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller ved indgåelse af driftsoverenskomst med private institutioner. Efter bestemmelsens stk. 3 er regionsrådet forpligtet til efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen at stille behandlingspladser mv. til rådighed for kommunerne og yde faglig bistand og rådgivning. Af autorisationslovens § 41 fremgår bl.a., hvilke læger der må tage stofmisbrugere i substitutionsbehandling.

Substitutionsbehandlingen forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. I modsætning til, hvad der gælder for den sociale behandling, giver bestemmelsen i sundhedsloven ikke den enkelte stofmisbruger ret til frit valg af behandlingssted og adgang til behandlingen kan alene opnås gennem den kommune, hvor stofmisbrugeren har bopæl.

Det fremgår af afsnit 6a og b i Sundhedsstyrelsens vejledning til metadoncirkulæret, at der for hvert behandlingsforløb skal udarbejdes en til den enkelte stofmisbruger tilpasset sundhedsfaglig behandlingsplan, som bygger på en forudgående udredning. Substitutionsbehandlingen skal indgå som en del af den sociale handleplan.

Det overordnede formål med bestemmelserne er at sikre stofmisbrugere den mest hensigtsmæssige behandling ved at fastlægge et entydigt ansvar for sammenhængen mellem de sociale og de sundhedsfaglige behandlingstiltag. Det er herefter kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for den samlede behandling af den enkelte stofmisbruger, også i situationer, hvor den medicinske behandling er delegeret til alment praktiserende læge, privat behandlingstilbud eller speciallæge.

Målsætningen er, at den enkelte kommune herved kan sikre en formidling til de forudsatte supplerende behandlings- og andre sociale tilbud, så der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til en individuel handleplan med mulighed for fleksible løsninger for den enkelte stofmisbruger. Herved skabes der mulighed for at tilvejebringe den nødvendige helhed i substitutionsbehandlingen ved at knytte den lægelige del af behandlingen til det kommunale behandlingssystem.

Det er et vigtigt udgangspunkt, at andre relevante behandlingsmuligheder skal være overvejet ud fra det generelle princip om, at man skal vælge den behandling, som formodes at være effektiv, og som er mindst indgribende. Længerevarende substitutionsbehandling kommer derfor som regel ikke på tale som første behandlingsvalg.

Substitutionsbehandling er en behandlingsform, der sigter mod forbedring af stofmisbrugerens funktionsevne og livskvalitet samt eventuelle resocialisering.

Substitutionsbehandling forudsætter i samme omfang som ved stoffri behandling, at der i forbindelse med denne behandling tages stilling til opfølgningen med relevante sociale tilbud.

Sundhedsstyrelsen har den 26. juli 2006 udsendt en særlig vejledning om anvendelse af injicerbar metadon i behandling af opioidafhængige. I vejledningen præciseres kravene i forbindelse med anvendelse af injicerbar metadon i stofmisbrugsbehandling, herunder indikation for behandlingen samt krav til undersøgelser, behandling og den løbende registrering. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk

Endelig er det af betydning på dette område, hvor reglerne efter de to lovgivningssæt krydses i en fælles indsats med udgangspunkt i en samlet social-psykologisk-lægelig plan, at der gives stofmisbrugerne klar vejledning om klagemulighederne i de adskilte klagesystemer.

Udslusning og efterbehandling

218. Efterbehandlingsfasen er en meget central del af et behandlingsforløb og kan være afgørende for tilbagefald eller bibeholdelse af en stoffrihed eller et stabiliseret forbrug af stoffer. At handleplanen også rækker ind i denne fase kan påvirke brugerens motivation for ikke at falde tilbage i det gamle misbrugsmønster. Afgørende er imidlertid, at der ligesom ved den primære behandling arbejdes med sådanne midler, som tilpasses den enkeltes ressourcer og livsforhold.

Udslusningsprocessen fra fx et døgntilbud kan lægge linierne for en mere selvhjulpen tilværelse, hvor frigørelsen fra behandlingsmiljøet er udgangspunktet for overgang til samfundet og eventuelt familien. Tilbuddet dækkende udslusningsperioden kan ligge inden for rammerne af § 107, stk. 2, nr. 2, og § 101 behandlingstilbuddet, men det kan også bestå i et tilbud efter servicelovens § 107, stk. 1, eller tilbud efter lov om almene boliger suppleret med støtte efter §§ 83 eller 85.

Som en del af kommunalbestyrelsens behandlingstilbud kan anvendes såkaldte halfway-houses, hvor stofmisbrugeren befinder sig »halvvejs« mod målet, som er et stabilt stoffrit liv. Behandlingsformen kan indgå som en afslutning på et døgntilbud eller bevilges af kommunen som et særligt beskyttet botilbud i form af en lejlighed eller botilbud, hvor der bor flere stofmisbrugere under et vist opsyn. Tilbuddet kan suppleres med dagtilbud i form af aktivering, revalidering mv.

Nogle stofmisbrugere og andre socialt udsatte kan vanskeligt rummes eller selv finde sig til rette i traditionelle boligformer, på trods af sociale støttetilbud. For at imødekomme disse borgeres behov er der etableret permanente boliger efter almenboligloven, kaldet »skæve huse«. De første »skæve huse« blev etableret som forsøgsordningen i 1999. De gode resultater herfra har været baggrund for, at regeringen fortsat yder økonomisk støtte til opførelsen af sådanne boliger. I årene 2005 – 2008 er der afsat yderligere 40 mio. kr. til etablering af flere af disse boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper, kombineret med bostøtte i indflytningsfasen.

Dertil kommer »alternative plejehjem«, som er botilbud, jf. § 108, til bl.a. stofmisbrugere, der ikke kan klare sig i eget hjem, og som ikke kan rummes på almindelige plejehjem for ældre borgere på grund af misbrug, demens eller problematisk adfærd. De »alternative plejehjem« etableres af kommunalbestyrelsen ofte i tilknytning til et forsorgshjem.

En støtteperson eller medhjælper efter § 85, der vil kunne knyttes til såvel bofællesskaber som andre boformer, kan støtte med rådgivning og vejledning om almindelige daglige funktioner som rengøring, personlig hygiejne og økonomi, men også bistå med deltagelse i beskæftigelses- og fritidsaktiviteter. Endvidere kan i støttefunktionen indgå etablering af kontakter til omverden, familie, bekendte, foreningsliv eller offentlige eller private tilbud, herunder også til behandling for fysiske og psykiske lidelser samt for misbrug.

Der vil således til misbrugere i en efterbehandlingsfase med fordel kunne drages nytte af en sådan ordning, hvor den pågældende støtteperson eventuelt kan være misbrugeren bekendt fra opholdet på en behandlingsinstitution eller fra andre sammenhænge.

Som støttende foranstaltning for stofmisbrugere i efterbehandlingsfasen kan aktivitets- og samværsaktiviteter efter § 104, fx i form af væresteder danne rammen om forskellige selvstyrende aktiviteter samt netværksarbejde. Den støtte, tidligere stofmisbrugere her kan yde hinanden, kan fx også ske i egentlige selvhjælpsgrupper, fx i AA eller NA-regi

Pårørendearbejdet er et andet væsentligt område i forhold til at styrke stofmisbrugeres sociale integration, jf. Vejledning nr. 1 til serviceloven.

Et indsatsområde målrettet sociale færdigheder og netværksopbygning for stofmisbrugere er en udvidelse pr. 1. oktober 2006 af et tilbud om støtte- og kontaktpersoner (SKP), jf. servicelovens § 99, som tidligere kun blev tilbudt de mest isolerede sindslidende. Ordningen er kendetegnet ved længerevarende opsøgende og kontaktskabende arbejde, som opfølges af hjælp til løsning af brugerspecifikke og brugerdefinerede problemstillinger, herunder umiddelbar hjælp i dagligdagen, (gen)opbygning af sociale netværk og (gen)etablering af kontakt til de sociale myndigheder. SKP-ordningen er en indsats uden myndighedsudøvelse, og brugere har mulighed for at være anonyme, jf. Vejledning nr. 5 til serviceloven.

Tilbagefaldsbehandling

219. En del stofmisbrugere forbliver stoffrie efter at have gennemført en ordinær behandling. Andre falder tilbage i et misbrug. Hvis dette sker, iværksættes en tilbagefaldsbehandling, som bygger på den viden, stofmisbrugeren har fået i tidligere behandlingsforløb. Der arbejdes videre med disse erfaringer og de redskaber, der kan støtte stofmisbrugeren til en stoffri tilværelse.

Tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

220. Tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling kan under visse betingelser ske med hjemmel i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 10. februar 2004, som ændret ved lov nr. 574 af 24. juni 2005, samt Bekendtgørelse nr. 617 af 15. juni 2006. Såfremt en kommunalbestyrelse har besluttet sig for at anvende loven, er der mulighed for, at der indgås en kontrakt med en stofmisbruger om tilbageholdelse i behandling.

Loven er baseret på 3-dobbelt frivillighed: For det første er det den enkelte kommunalbestyrelse, der tager stilling til, om man vil anvende loven. For det andet kræves der konkret beslutning om at tilbyde en stofmisbruger at indgå kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse. Og for det tredje kræves der tilslutning fra den stofmisbrugers side, som har fået tilbud om kontrakt af den omhandlede type.

Det vil være hensigtsmæssigt at kunne lade tilbageholdelsesadgangen indgå som del af det samlede udbud af behandlingsmuligheder, bl.a. fordi man ikke kan udelukke, at visse stofmisbrugere, herunder gravide, i visse situationer kunne have et ønske om at få tilbuddet om kontrakt med mulighed for tilbageholdelse.

Det bør derfor med servicelovens bestemmelse om en tættere sammenhæng med visitationsproceduren og med fastlæggelse af handleplan, hvor brugerinddragelsen er et vigtigt led, indgå i de løbende rutiner at rejse spørgsmålet om behandlingskontrakt af denne type i de kommuner, der har truffet principiel beslutning om at anvende lovgivningen.

Kapitel 17

Behandling efter servicelovens § 102

Serviceloven

§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

 

221. Servicelovens § 102 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen – ud over tilbud om særlig social støtte mv. efter servicelovens § 85 – kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Udgangspunktet for behandling er, at det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedsloven skal anvendes, men der kan være borgere med så alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug e.l., som kræver en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingstilbuddet.

Tilbud efter § 102 kan bl.a. ydes i botilbud efter servicelovens §§ 107-110.

 

222. Tilbud om behandling efter § 102 omhandler speciel behandlingsmæssig bistand pga. særlige behov herfor. Der kan fx være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysio- og ergoterapeutisk, specialpsykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Der er tale om tilbud, der ligger ud over tilbud om social støtte mv. efter servicelovens § 85. Om det nærmere indhold af ydelser efter servicelovens § 85 henvises der til Vejledning nr. 5 til serviceloven.

 

223. Tilbud om behandling efter § 102 kan gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

§ 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Det vil sige, at tilbuddene inden for det sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte.

Afsnit V

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

Indledning

Afsnittet indeholder 4 kapitler:

Kapitel 19 indeholder vejledning om beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter servicelovens § 103.

Kapitel 20 indeholder vejledning om aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104.

Kapitel 21 indeholder vejledning om aflønning og befordringsudgifter efter servicelovens § 105.

Kapitel 22 indeholder vejledning om konkurrenceforhold efter servicelovens § 106.

Kapitel 18

Beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter § 103

 

224. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Målgruppen for bestemmelsen er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, som f.eks. hjemløse, sindslidende og misbrugere. Tilbuddet retter sig mod personer, som har social pension som forsørgelsesgrundlag og til personer på kontanthjælp og starthjælp med særlige sociale problemer, som ikke kan påtage sig et ordinært arbejde eller deltage i et tilbud om aktivering eller revalidering eller opnå ansættelse i et fleksjob eller i job til førtidspensionister med løntilskud efter reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Vedrørende aktivering, revalidering og fleksjob henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

225. Der er tale om en videreførelse af de før kommunalreformen gældende regler i § 87 i lov om social service om beskyttet beskæftigelse. Med kommunalreformen er det fulde ansvar for disse tilbud overgået til kommunerne. Kommunalreformen ændrer ikke borgernes rettigheder til disse tilbud. I det omfang en kommunal myndighed ikke driver tilbud med beskyttet beskæftigelse, der tilgodeser de i loven nævnte målgrupper, skal den sikre, at de pågældende får adgang til et regionalt tilbud eller til et tilbud i en anden kommune.

 

226. Hvor ’beskyttet beskæftigelse’ tidligere var betegnelsen for beskæftigelsesaktiviteter, der blev organiseret på beskyttede værksteder, omfatter ’beskyttet beskæftigelse’ nu også beskæftigelse, der kan etableres under andre organisatoriske rammer, som f.eks. i forbindelse med andre offentlige tilbud. Det kan være i tilknytning til boformer for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og det kan være i tilknytning til forsorgshjem, væresteder, varmestuer og sociale caféer m.v.. Et tilbud om beskyttet beskæftigelse kan også tilrettelægges således, at det kombineres med et tilbud om specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler.

Der kan også organiseres beskyttet beskæftigelse i private virksomheder. Det kan ske ved at udstationere en gruppe personer fra et beskyttet værksted til en virksomhed i stedet for at flytte produktionen fra virksomheden til et beskyttet værksted, og det kan også ske ved at indgå en aftale med en virksomhed om oprettelsen af én eller flere beskyttede enkeltpladser i virksomheden på nærmere aftalte vilkår.

Det kan anbefales at gøre visitationen af en person til et traditionelt fungerende beskyttet værksted tidsbegrænset, sådan at det efter en periode tages op til vurdering, om personen efter en optræningsperiode vil kunne opnå beskyttet beskæftigelse i en almindelig virksomhed.

 

227. Beskyttet beskæftigelse består i udførelsen af opgaver, der indgår som et led i en produktion af varer eller tjenesteydelser. Det kan f.eks. bestå i udførelsen af enkle afgrænsede arbejdsfunktioner, der kan udskilles fra et mere omfattende produktionsforløb, der skal udføres i tilknytning til en produktion i en virksomhed. Det kan være montage- og pakkearbejde. Men det kan også være arbejdsfunktioner af anden art fx varetagelsen af servicefunktioner i forbindelse med kantinedrift, cafedrift eller opgaver af kontormæssig karakter.

Serviceloven

§ 103

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

228. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Beskæftigelsesforløbet kan have karakter af oplæring eller optræning. Beskæftigelsesforløbet kan tilbydes personer med ophold i en boform efter servicelovens § 110, stk.1, dvs. forsorgshjem og lignende eller til andre personer med tilsvarende problemer i tilknytning til denne boform Tilbuddet kan imidlertid også etableres uafhængigt af botilbud fx i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104, jf. kapitel 33 nedenfor, på lignende vis som beskyttet beskæftigelse. For personer, der er særligt socialt belastet, fx som følge af misbrugsproblemer, kan det være hensigtsmæssigt, at kommunen gør brug af de værksteder m.v. der er tilknyttet boformerne efter § 110 til de særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, beskyttet beskæftigelse m.v.

 

229. Et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb kan omfatte:

Deltagelse i den interne drift i en boform efter § 110 eller et aktivitets- og samværstilbud (værested, social café, varmestue m.v.) efter § 104. Dette kan bestå i rengøring, vask, køkkenarbejde, alm. vedligeholdelse og værkstedsarbejde m.v. Derudover kan det bestå i deltagelse i aktiviteter fx i form af planlagt undervisning og kulturelle arrangementer, idrætsaktiviteter andre livskvalitetsforbedrende tilbud, der indgår i den samlede indsats for deltageren i beskæftigelsesforløbet.

Tilbuddet skal være afpasset den enkeltes ønsker og muligheder.

Beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb i forhold til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

230. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om jobcentrenes mulighed for at give aktive tilbud til ledige, herunder til kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere. Sigtet med disse tilbud er, at de skal være midlertidige og kvalificere den ledige til arbejde.

Jobcentrene har mulighed for i konkrete sager at beslutte, at et beskæftigelsesforløb, der er oprettet som beskyttet beskæftigelse eller særlig tilrettelagt beskæftigelsesforløb efter servicelovens § 103, stk. 1 og 2, vil kunne gives som et tilbud efter reglerne i § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en klar forudsætning, at forløbet for den enkelte ledige, der gives et sådant tilbud, kan leve op til reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder at det opfylder formålet med aktiveringen, og at det er et relevant tilbud for den enkelte med henblik på den korteste vej ud af ledigheden, og at det indgår i personens jobplan efter reglerne herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil førtidspensionister i øvrigt kunne ansættes i løntilskudsjob på private eller offentlige virksomheder. Der gælder for disse typer ansættelser særlige regler med hensyn til forholdet mellem antal ansatte med og uden løntilskud, krav om, at løntilskudsstillingen skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden, eller alternativt krav om at stillingen skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller afskedigelse på grund af forseelse.

Kapitel 19

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

Serviceloven

§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

231. Aktivitets- og samværstilbud har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan få mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, og hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling.

 

232. Der er tale om en videreførelse af de indtil kommunalreformen gældende regler i lov om social service § 88. Med kommunalreformen er det fulde ansvar for at sikre aktivitets- og samværstilbud overgået til kommunerne. Kommunalreformen ændrer intet i forhold til borgernes rettigheder til disse tilbud. I det omfang kommunen ikke driver tilbud der tilgodeser de i loven nævnte målgrupper skal den sikre, at de pågældende får adgang til et regionalt tilbud eller til et tilbud i andre kommuner.

 

233. Der kan både være tale om tilbud med visitation og åbne tilbud uden visitation. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, mens tilbud til personer med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation. I mange aktivitets- og samværstilbud tilrettelægges aktiviteter af sundhedsfremmende karakter, støtte til at komme i beskæftigelse og aktiviteter med et idrætsmæssigt indhold. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes i praksis under mange betegnelser, hvor væresteder, sociale caféer, varmestuer, daghjem, klubber, Fountain House er nogle af de almindeligste. Andre indgår som en del af tilbuddet på boformer, herunder forsorgshjem.

 

234. Det enkelte tilbud kan indholdsmæssigt indrettes således, at de imødekommer bestemte målgruppers behov. I tilbud for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der være behov for at yde aktiverende støtte og omsorg, herunder træning i almindelige daglige levefunktioner (ADL - træning), sprogstimulation og lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende aktiviteter kan medvirke til at give tryghed og være en aktivitet som forbedrer kommunikation, valgmuligheder og medindflydelse.

 

235. For andre grupper kan det centrale være rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom mad, kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav, end at personen kan møde frem og overholde almindelige forholdsregler for tilbuddet. Men tilbuddet kan også bestå i noget mere aktiverende, såsom udflugter, idrætsaktiviteter, fritidstilbud i form af film, foredrag, daghøjskolelignende tilbud, sundhedstilbud og involvering i samfundsspørgsmål og brugerorganiseringer. Særligt for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere med massive og omfattende problemer ud over ledighed kan der etableres sådanne mere aktiverende tilbud. Formålet hermed er først og fremmest at forbedre livskvaliteten og medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer og i sidste ende sociale udstødelse.

 

236. Der kan i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud etableres forskellige former for beskæftigelsesforløb og aktiveringsaktiviteter, hvor det langsigtede perspektiv kan være at fastholde et mål om en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom det ikke umiddelbart kan forekomme realistisk for nogle persongrupper. Da et aktivitets- og samværstilbud ikke direkte har som formål at kvalificere til arbejdsmarkedet, kan tilbudet ikke træde i stedet for et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er imidlertid intet til hinder for, at der i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud kan etableres beskyttet beskæftigelse eller særlige beskæftigelsesforløb efter servicelovens § 103.

 

237. I forbindelse med aktivitets og samværstilbuddene kan der også etableres forskellige aktiviteter såsom efterbehandling af alkohol- og stofmisbrugere, rådgivning og opsøgende virksomhed og særlige undervisningstilbud, herunder specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at knytte støtte- og kontaktpersonordninger til aktivitets- og samværstilbud. Der er i Vejledning nr. 5 til serviceloven nærmere vejledning om støtte- og kontaktpersonordninger. Der kan også etableres mindre aktivitets- og samværstilbud uden almindelige bygningsmæssige rammer for grupper, der ikke har behov for alt for faste rammer, ligesom der også kan oprettes døgnåbne tilbud med mulighed for nødovernatning.

 

238. Tilbuddet kan etableres og drives af en kommune, en region eller en privat organisation, herunder frivillige organisationer. Det kan være hensigtsmæssigt at knytte frivillig indsats til tilbuddene, som kan give mulighed for brugerne til på et tidspunkt at medvirke som frivillige. Kommunen skal, jf. § 16, sørge for at brugerne får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet. Tilbuddet kan opmuntre til etablering af en brugerforening eller organisering på det enkelte sted og på tværs af tilbuddene.

Kapitel 20

Aflønning og befordringsudgifter efter § 105

Serviceloven

§ 105. Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter §§ 103 og 104.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og 104.

239. De nærmere regler om aflønning, mv. i medfør af servicelovens § 105 er fastsat i bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 om aflønning og befordringsudgifter mv. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud.

Bekendtgørelsens regler vedrører aflønning i beskyttet beskæftigelse, jf. § 103, stk. 1, og aflønning i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf. § 103, stk. 2. Endvidere indeholder bekendtgørelsen reglerne om støtte til befordringsudgifter, mv.

 

Aflønning i beskyttet beskæftigelse

240. I medfør af bekendtgørelsens § 1 fastsætter den kommunale myndighed lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse efter § 103, stk.1, således:

Personer, der er i beskæftigelse, får i videst mulig omfang løn efter indsats.

Personer, der ikke får førtidspension, aflønnes i de fleste tilfælde med den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, eller med den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

I tilfælde hvor løn efter indsats ikke er et egnet aflønningsgrundlag, anvendes timeløn efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde.

I tilfælde hvor en person, der på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en meget beskeden indtjening, kan der fastsættes en arbejdsdusør på mindst 5 pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende arbejdsområde.

 

Aflønning i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

241. Hvis en person har fået tilbudt et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb, skal reglerne om ydelser i lov en aktiv beskæftigelsesindsats så vidt muligt anvendes. I de tilfælde, hvor der ikke er tale om et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal den kommunale myndighed aflønne personer, som deltager i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf. bekendtgørelsens § 3, med en arbejdsdusør, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

242. Kommunen skal ikke udbetale løn eller anden form for vederlag til personer, der er visiteret et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104.

Tilbydes en person i tilknytning til et tilbud efter § 104 beskyttet beskæftigelse efter § 103, finder reglerne om aflønning i beskyttet beskæftigelse anvendelse.

Den kommunale myndighed kan beslutte, at personer, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud, skal betale helt eller delvist for materialer, der medgår til en produktion. Tilsvarende gælder vedrørende udflugter for de pågældende.

Støtte til befordringsudgifter

243. Personer, der udfører lønnet arbejde efter reglerne om beskyttet beskæftigelse, jf. servicelovens § 103, stk. 1, skal selv afholde udgiften til daglig befordring til og fra virksomheden inden for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden, jf. dog nedenfor om personer, der er visiteret til tilbud efter § 104. Nødvendige merudgifter derudover skal afholdes af kommunen. Kommunen skal kun afholde de nødvendige udgifter, der ligger inden for den billigste befordringsmulighed, idet der ved beregning af den billigste mulighed skal tages hensyn til om Skatteministeriets regler om befordringsfradrag kan anvendes.

Kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens § 104. Tilsvarende gælder, hvis en person med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud også er visiteret til beskyttet beskæftigelse.

 

Kapitel 21

Konkurrenceforhold m.v. efter § 106

Serviceloven

§ 106. En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2. KL (Kommunernes Landsforening) udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktion i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

244. Bestemmelsen er en videreførelse af den indtil kommunalreformen gældende regel i lov om social service § 90, hvorefter en produktion eller en serviceydelse, som helt eller delvis udføres ved medvirken af personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse i henhold til § 103, ikke må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

 

245. Tilsvarende indeholder § 106, stk. 2, en videreførelse af gældende praksis vedrørende udarbejdelsen af en vejledning om kalkulationsregler på området, dog således at opgaven er overgået fra Amtsrådsforeningen til Kommunernes Landsforening som en konsekvens af kommunalreformen.

 

Socialministeriet, den 5. december 2006

Eva Kjer Hansen

/Frode Svendsen



Bilag 1-2

Bilag 1: Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for botilbud efter § 108 i serviceloven

Bilag 1 indeholder bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for botilbud efter § 108 i serviceloven. B

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 2: Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud

Bilag 2 indeholder bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud. B

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

 

 



Bilag 3

 

Paragrafnøgle for serviceloven

1. Fra ny servicelov til tidligere servicelov

2. Fra tidligere servicelov til ny servicelov

 

1. Fra ny servicelov til tidligere servicelov

 

Ny servicelov

Tidligere servicelov

Bemærkninger

§ 1

§ 1

Videreførelse af den gældende bestemmelse om samlet ”formål” og ”område”

§ 2

§ 2

Videreførelse af den gældende bestemmelse om samlet ”formål” og ”område”

§ 2 a

§ 2 a

Videreførelse med red. ændr.

§§ 3-12

 

-

Nyt kapitel 2 om kommuner og regioner som følge af kommunalreformen

§ 10

 

§ 3

§ 101, stk. 1

§ 101, stk. 2, 1. pkt.

Videreførelse med red. ændr.

§ 11

§ 5

§ 34

Videreførelse med red. ændr.

§ 12

§ 68

§ 69, stk. 1 og 3

Videreførelse med red. ændr.

§ 13

-

Ny som følge af kommunalreformen

§ 13 a

-

Ny bestemmelse som følge af kommunalreformen (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 14

-

Ny som følge af kommunalreformen

§ 15

§ 70 a

Videreførelse af den gældende bestemmelse

§ 16

§ 112

§ 114

Videreførelse med red. ændr.

§ 17

§ 112 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 18

§ 115

Videreførelse med red. ændr.

§ 19

§ 4

Videreførelse med red. ændr.

§ 20

§ 7

Videreførelse med red. ændr.

§ 21

§ 8

Videreførelse med red. ændr.

§ 22

§ 8 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 23

§ 9

Videreførelse med red. ændr.

§ 24

§ 10

Videreførelse med red. ændr.

§ 25

§ 11

Videreførelse med red. ændr.

§ 25 a

§ 11 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 26

§ 12

Videreførelse med red. ændr.

§ 27

§ 13

Videreførelse med red. ændr.

§ 28

§ 14

Videreførelse med red. ændr.

§ 28 a

§ 14 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 29

§ 15

Videreførelse med red. ændr.

§ 30

§ 15 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 31

§ 15 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 32

§ 16

§ 18

Videreførelse med red. ændr.

Henvisning til læreplaner tilføjes

§ 33

§ 19

Videreførelse med red. ændr.

§ 35, stk. 3, 1. pkt.

§ 20

 

§ 34

§ 21

Videreførelse med red. ændr.

§ 35

§ 22

Videreførelse med red. ændr.

§ 36

§ 23

§ 25

Videreførelse med red. ændr.

§ 37

§ 26

Videreførelse med red. ændr.

§ 38

§ 26 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 39

§ 27

Videreførelse med red. ændr.

§ 40

§ 27 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 41

§ 28

Videreførelse med red. ændr.

§ 42

§ 29

Videreførelse med red. ændr.

§ 43

§ 29 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 44

§ 30

Videreførelse med red. ændr.

§ 45

§ 31

Videreførelse med red. ændr.

§ 46

§ 32

Videreførelse med red. ændr.

§ 47

§ 57 a

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 48

§ 58

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 49

§ 37 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 50

§ 38

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 51

§ 39

Videreførelse med red. ændr.

§ 52

§ 40

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 53

§ 54

Videreførelse med red. ændr.

§ 54

§ 40 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 55

§ 40 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 56

§ 41

Videreførelse med red. ændr.

§ 57

§ 37

Videreførelse med red. ændr.

§ 57 a

§ 41 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 58

§ 42

Videreførelse med red. ændr.

§ 59

§ 59

Videreførelse med red. ændr.

§ 60

§ 42 a

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 61

§ 59 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 62

§ 43

Videreførelse med red. ændr.

§ 63

§ 44

Videreførelse med red ændringer

§ 64

§ 48

Videreførelse med red. ændr.

§ 65

§ 47

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 66

-

Ny – liste over anbringelsessteder

§ 67

§ 49 a

§ 51

Videreførelse med red. ændr.

§ 68

§ 46

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 69

§ 55

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 70

§ 56

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 71

§ 53

§ 57

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 72

§ 60

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 73

§ 61

Videreførelse med red. ændr.

§ 74

§ 62

Videreførelse med red. ændr.

§ 75

§ 45

Videreførelse med red. ændr.

§ 76

§ 62 a

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 77

§ 63

 

§ 78

§ 64

Videreførelse med red. ændr.

§ 79

§ 65

Videreførelse med red. ændr.

§ 80

§ 66

Videreførelse med red. ændr.

§ 81

§ 67

Videreførelse med red. ændr.

§ 82

§ 67 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 83

§ 67 b

§ 71

Videreførelse med red. ændr.

§ 84

§ 72

Videreførelse med red. ændr.

§ 85

§ 73

Videreførelse med red. ændr.

§ 86

§ 73 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 87

§ 74

Videreførelse med red. ændr.

§ 88

§ 75

Videreførelse med red. ændr.

§ 89

§ 75 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 90

§ 75 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 91

§ 75 c

Videreførelse med red. ændr.

§ 92

§ 75 d

Videreførelse med red. ændr.

§ 93

§ 75 e

Videreførelse med red. ændr.

§ 94

§ 75 f

Videreførelse med red. ændr.

§ 94 a

§ 75 g

Videreførelse med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 95

§ 76

Videreførelse med red. ændr.

§ 96

§ 77

Videreførelse med red. ændr.

§ 97

§ 78

Videreførelse med red. ændr.

§ 98

§ 79

Videreførelse med red. ændr.

§ 99

§ 80

Videreførelse med red. ændr.

-

§ 81

Udgået

§ 100

§ 84

Videreførelse med red. ændr.

§ 101

§ 85

Videreførelse med red. ændr.

§ 102

§ 86

Videreførelse med red. ændr.

§ 103

§ 87

Videreførelse med red. ændr.

§ 104

§ 88

Videreførelse med red. ændr.

§ 105

§ 89

Videreførelse med red. ændr.

§ 106

§ 90

Videreførelse med red. ændr.

§ 107

§ 91

§ 93

Videreførelse med red. ændr.

§ 108

§ 92

Videreførelse med red. ændr.

§ 109

§ 93 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 110

§ 94

Videreførelse med red. ændr.

§ 111

§ 96

Videreførelse med red. ændr.

§ 112

§ 97

Videreførelse med red. ændr.

§ 113

§ 98

Videreførelse med red. ændr.

§ 114

§ 99

Videreførelse med red. ændr.

§ 115

§ 100

Videreførelse med red. ændr.

§ 116

§ 102

Videreførelse med red. ændr.

§ 117

§ 103

Videreførelse med red. ændr.

§ 118

§ 103 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 119

§ 104

Videreførelse med red. ændr.

§ 120

§ 105

Videreførelse med red. ændr.

§ 121

§ 106

Videreførelse med red. ændr.

§ 122

§ 107

Videreførelse med red. ændr.

§ 123

§ 108

Videreførelse med red. ændr.

§ 124

§ 109

Videreførelse med red. ændr.

§ 125

§ 109 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 126

§ 109 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 127

§ 109 c

Videreførelse med red. ændr.

§ 128

§ 109 d

Videreførelse med red. ændr.

§ 129

§ 109 e

Videreførelse med red. ændr.

§ 130

§ 109 f

Videreførelse med red. ændr.

§ 131

§ 109 g

Videreførelse med red. ændr.

§ 132

§ 109 h

Videreførelse med red. ændr.

§ 133

§ 109 i

Videreførelse med red. ændr.

§ 134

§ 109 j

Videreførelse med red. ændr.

§ 135

§ 109 k

Videreførelse med red. ændr.

§ 136

§ 109 l

Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge af kommunalreformen

§ 137

§ 109 m

Videreførelse med red. ændr.

§ 138

§ 58 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 139

§ 110 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 140

§ 58 a

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 141

§ 111

Videreførelse med red. ændr.

§ 142

§§ 49

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 142, stk. 8

§ 50

 

§ 143

§ 49 b, 1. pkt.

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 144

§ 94 a

§ 94 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 145

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 146

§ 6

§ 33

Videreførelse med red. ændr.

§ 147

§ 63, stk. 3

Videreførelse med red. ændr.

§ 148

§ 55, stk. 2

§ 113

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 149

-

Ophævet

§ 150

-

Ophævet

§ 151

§ 75 i

Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge af kommunalreformen

§ 152

§ 33 a

Videreførelse

§ 153

§ 35

Videreførelse med red. ændr.

§ 154

§ 36

Videreførelse

§ 155

§ 36 a

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 156

§ 116

Videreførelse

§ 157

§ 117

Videreførelse

§ 158

§ 118

Videreførelse med red. ændr.

§ 159

§ 52

Videreførelse med red. ændr.

§ 160

§ 62 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 161

§ 82

Videreførelse med red. ændr.

§ 162

§ 83

Videreførelse med red. ændr.

§ 163

§ 95

Videreførelse med red. ændr.

§ 163 a

§ 95 a

Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 164

§ 119

Videreførelse med red. ændr.

§ 164 a

§ 119 a

Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 165

§ 120

Ændret som følge af kommunalreformen

§ 165 a

§ 120 a

Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 165 b

§ 120 b

Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 166

§ 75 h

§ 121

Videreførelse med red. ændr.

§ 167

§ 122

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 168

§ 123

Videreførelse med red. ændr.

§ 169

§ 124

Videreførelse med red. ændr.

§ 170

§ 125

Videreførelse med red. ændr.

§ 171

§ 126

Ophævet

§ 172

§ 127

Videreførelse med red. ændr.

-

§ 128

Udgået

§ 172 a

§ 58 c

Videreførelse med red. ændr.

Ikke indarbejdet i LBK 929/2006

§ 173

(§§ 129-131d)

Ny finansieringsbestemmelse pga. kommunalreformen

§ 174

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 175

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 176

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 177

§ 131

Videreførelse med red. ændr.

§ 178

§ 132

Videreførelse med red. ændr.

§ 179

§ 134

Videreførelse med red. ændr.

§ 180

§ 135, stk. 2

Videreførelse med red. ændr.

§ 181

§ 133

Videreførelse med red. ændr.

§ 182

§ 136

Videreførelse med red. ændr. samt ny pga. kommunalreformen

§ 183

§ 137

Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen

§ 184

§ 138

Videreførelse med red. ændr.

§ 185

-

Ny pga. ressortomlægning

§ 186

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 187

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 188

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 189

§ 139

Ikrafttrædelsesbest.

§ 190

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 191

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 192

§ 140, stk. 1

Videreførelse med red. ændr.

§ 192 a

§ 140 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 193

§ 144

Videreførelse med ændr. pga. kommunalreformen

§ 194

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 195

-

Ny pga. strukturaftalen

§ 196

§ 145

Videreførelse med red. ændr.

 

 

 

2. Fra tidligere servicelov til ny servicelov

 

Tidligere servicelov

Ny servicelov

Bemærkninger

 

-

§§ 3-12

Nyt kapitel 2 om kommuner og regioner som følge af kommunalreformen

-

§ 13

Ny som følge af kommunalreformen

-

§ 13 a

Ny bestemmelse som følge af kommunalreformen (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

-

§ 14

Ny som følge af kommunalreformen

-

§ 66

Ny – liste over anbringelsessteder

-

§ 145

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 149

Ophævet

-

§ 150

Ophævet

-

§ 174

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 175

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 176

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 185

Ny pga. ressortomlægning

-

§ 186

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 187

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 188

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 190

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 191

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 194

Ny pga. strukturaftalen

-

§ 195

Ny pga. strukturaftalen

§ 1

§ 1

Videreførelse af den gældende bestemmelse om samlet ”formål” og ”område”

§ 2

§ 2

Videreførelse af den gældende bestemmelse om samlet ”formål” og ”område”

§ 2 a

§ 2 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 3

§ 10

Videreførelse med red. ændr.

§ 4

§ 19

Videreførelse med red. ændr.

§ 5

§ 11

Videreførelse med red. ændr.

§ 6

§ 146

Videreførelse med red. ændr.

§ 7

§ 20

Videreførelse med red. ændr.

§ 8

§ 21

Videreførelse med red. ændr.

§ 8 a

§ 22

Videreførelse med red. ændr.

§ 9

§ 23

Videreførelse med red. ændr.

§ 10

§ 24

Videreførelse med red. ændr.

§ 11

§ 25

Videreførelse med red. ændr.

§ 11 a

§ 25 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 12

§ 26

Videreførelse med red. ændr.

§ 13

§ 27

Videreførelse med red. ændr.

§ 14

§ 28

Videreførelse med red. ændr.

§ 14 a

§ 28 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 15

§ 29

Videreførelse med red. ændr.

§ 15 a

§ 30

Videreførelse med red. ændr.

§ 15 b

§ 31

Videreførelse med red. ændr.

§ 16

§ 32

Videreførelse med red. ændr.

Henvisning til læreplaner tilføjes

§ 18

§ 32

Videreførelse med red. ændr.

Henvisning til læreplaner tilføjes

§ 19

§ 33

Videreførelse med red. ændr.

§ 20

§ 35, stk. 3, 1. pkt.

 

§ 21

§ 34

Videreførelse med red. ændr.

§ 22

§ 35

Videreførelse med red. ændr.

§ 23

§ 36

Videreførelse med red. ændr.

§ 25

§ 36

Videreførelse med red. ændr.

§ 26

§ 37

Videreførelse med red. ændr.

§ 26 a

§ 38

Videreførelse med red. ændr.

§ 27

§ 39

Videreførelse med red. ændr.

§ 27 a

§ 40

Videreførelse med red. ændr.

§ 28

§ 41

Videreførelse med red. ændr.

§ 29

§ 42

Videreførelse med red. ændr.

§ 29 a

§ 43

Videreførelse med red. ændr.

§ 30

§ 44

Videreførelse med red. ændr.

§ 31

§ 45

Videreførelse med red. ændr.

§ 32

§ 46

Videreførelse med red. ændr.

§ 33

§ 146

Videreførelse med red. ændr.

§ 33 a

§ 152

Videreførelse

§ 34

§ 11

Videreførelse med red. ændr.

§ 35

§ 153

Videreførelse med red. ændr.

§ 36

§ 154

Videreførelse

§ 36 a

§ 155

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 37

§ 57

Videreførelse med red. ændr.

§ 37 a

§ 49

Videreførelse med red. ændr.

§ 38

§ 50

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 39

§ 51

Videreførelse med red. ændr.

§ 40

§ 52

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 40 a

§ 54

Videreførelse med red. ændr.

§ 40 b

§ 55

Videreførelse med red. ændr.

§ 41

§ 56

Videreførelse med red. ændr.

§ 41 a

§ 57 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 42

§ 58

Videreførelse med red. ændr.

§ 42 a

§ 60

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 43

§ 62

Videreførelse med red. ændr.

§ 44

§ 63

Videreførelse med red. ændr.

§ 45

§ 75

Videreførelse med red. ændr.

§ 46

§ 68

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 47

§ 65

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 48

§ 64

Videreførelse med red. ændr.

§ 49

§ 142

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 49 a

§ 67

Videreførelse med red. ændr.

§ 49 b, 1. pkt.

§ 143

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 50

§ 142, stk. 8

 

§ 51

§ 67

Videreførelse med red. ændr.

§ 52

§ 159

Videreførelse med red. ændr.

§ 53

§ 71

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 54

§ 53

Videreførelse med red. ændr.

§ 55

§ 69

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 55, stk. 2

§ 148

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 56

§ 70

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 57

§ 71

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 57 a

§ 47

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 58

§ 48

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 58 a

§ 140

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 58 b

§ 138

Videreførelse med red. ændr.

§ 58 c

§ 172 a

Videreførelse med red. ændr.

Ikke indarbejdet i LBK 929/2006

§ 59

§ 59

Videreførelse med red. ændr.

§ 59 a

§ 61

Videreførelse med red. ændr.

§ 60

§ 72

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 61

§ 73

Videreførelse med red. ændr.

§ 62

§ 74

Videreførelse med red. ændr.

§ 62 a

§ 76

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 62 b

§ 160

Videreførelse med red. ændr.

§ 63

§ 77

 

§ 63, stk. 3

§ 147

Videreførelse med red. ændr.

§ 64

§ 78

Videreførelse med red. ændr.

§ 65

§ 79

Videreførelse med red. ændr.

§ 66

§ 80

Videreførelse med red. ændr.

§ 67

§ 81

Videreførelse med red. ændr.

§ 67 a

§ 82

Videreførelse med red. ændr.

§ 67 b

§ 83

Videreførelse med red. ændr.

§ 68

§ 12

Videreførelse med red. ændr.

§ 69, stk. 1 og 3

§ 12

Videreførelse med red. ændr.

§ 70 a

§ 15

Videreførelse af den gældende bestemmelse

§ 71

§ 83

Videreførelse med red. ændr.

§ 72

§ 84

Videreførelse med red. ændr.

§ 73

§ 85

Videreførelse med red. ændr.

§ 73 a

§ 86

Videreførelse med red. ændr.

§ 74

§ 87

Videreførelse med red. ændr.

§ 75

§ 88

Videreførelse med red. ændr.

§ 75 a

§ 89

Videreførelse med red. ændr.

§ 75 b

§ 90

Videreførelse med red. ændr.

§ 75 c

§ 91

Videreførelse med red. ændr.

§ 75 d

§ 92

Videreførelse med red. ændr.

§ 75 e

§ 93

Videreførelse med red. ændr.

§ 75 f

§ 94

Videreførelse med red. ændr.

§ 75 g

§ 94 a

Videreførelse med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 75 h

§ 166

Videreførelse med red. ændr.

§ 75 i

§ 151

Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge af kommunalreformen

§ 76

§ 95

Videreførelse med red. ændr.

§ 77

§ 96

Videreførelse med red. ændr.

§ 78

§ 97

Videreførelse med red. ændr.

§ 79

§ 98

Videreførelse med red. ændr.

§ 80

§ 99

Videreførelse med red. ændr.

§ 81

-

Udgået

§ 82

§ 161

Videreførelse med red. ændr.

§ 83

§ 162

Videreførelse med red. ændr.

§ 84

§ 100

Videreførelse med red. ændr.

§ 85

§ 101

Videreførelse med red. ændr.

§ 86

§ 102

Videreførelse med red. ændr.

§ 87

§ 103

Videreførelse med red. ændr.

§ 88

§ 104

Videreførelse med red. ændr.

§ 89

§ 105

Videreførelse med red. ændr.

§ 90

§ 106

Videreførelse med red. ændr.

§ 91

§ 107

Videreførelse med red. ændr.

§ 92

§ 108

Videreførelse med red. ændr.

§ 93

§ 107

Videreførelse med red. ændr.

§ 93 a

§ 109

Videreførelse med red. ændr.

§ 94

§ 110

Videreførelse med red. ændr.

§ 94 a

§ 144

Videreførelse med red. ændr.

§ 94 b

§ 144

Videreførelse med red. ændr.

§ 95

§ 163

Videreførelse med red. ændr.

§ 95 a

§ 163 a

Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 96

§ 111

Videreførelse med red. ændr.

§ 97

§ 112

Videreførelse med red. ændr.

§ 98

§ 113

Videreførelse med red. ændr.

§ 99

§ 114

Videreførelse med red. ændr.

§ 100

§ 115

Videreførelse med red. ændr.

§ 101, stk. 1

§ 10

Videreførelse med red. ændr.

§ 101, stk. 2, 1. pkt.

§ 10

Videreførelse med red. ændr.

§ 102

§ 116

Videreførelse med red. ændr.

§ 103

§ 117

Videreførelse med red. ændr.

§ 103 a

§ 118

Videreførelse med red. ændr.

§ 104

§ 119

Videreførelse med red. ændr.

§ 105

§ 120

Videreførelse med red. ændr.

§ 106

§ 121

Videreførelse med red. ændr.

§ 107

§ 122

Videreførelse med red. ændr.

§ 108

§ 123

Videreførelse med red. ændr.

§ 109

§ 124

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 a

§ 125

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 b

§ 126

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 c

§ 127

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 d

§ 128

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 e

§ 129

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 f

§ 130

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 g

§ 131

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 h

§ 132

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 i

§ 133

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 j

§ 134

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 k

§ 135

Videreførelse med red. ændr.

§ 109 l

§ 136

Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge af kommunalreformen

§ 109 m

§ 137

Videreførelse med red. ændr.

§ 110 a

§ 139

Videreførelse med red. ændr.

§ 111

§ 141

Videreførelse med red. ændr.

§ 112

§ 16

Videreførelse med red. ændr.

§ 112 a

§ 17

Videreførelse med red. ændr.

§ 113

§ 148

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 114

§ 16

Videreførelse med red. ændr.

§ 115

§ 18

Videreførelse med red. ændr.

§ 116

§ 156

Videreførelse

§ 117

§ 157

Videreførelse

§ 118

§ 158

Videreførelse med red. ændr.

§ 119

§ 164

Videreførelse med red. ændr.

§ 119 a

§ 164 a

Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 120

§ 165

Ændret som følge af kommunalreformen

§ 120 a

§ 165 a

Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 120 b

§ 165 b

Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 121

§ 166

Videreførelse med red. ændr.

§ 122

§ 167

Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 123

§ 168

Videreførelse med red. ændr.

§ 124

§ 169

Videreførelse med red. ændr.

§ 125

§ 170

Videreførelse med red. ændr.

§ 126

§ 171

Ophævet

§ 127

§ 172

Videreførelse med red. ændr.

§ 128

-

Udgået

(§§ 129-131 d)

§ 173

Ny finansieringsbestemmelse pga. kommunalreformen

§ 131

§ 177

Videreførelse med red. ændr.

§ 132

§ 178

Videreførelse med red. ændr.

§ 133

§ 181

Videreførelse med red. ændr.

§ 134

§ 179

Videreførelse med red. ændr.

§ 136

§ 182

Videreførelse med red. ændr. samt ny pga. kommunalreformen

§ 135, stk. 2

§ 180

Videreførelse med red. ændr.

§ 137

§ 183

Konsekvensændr. som følge af kommunalreformen

§ 138

§ 184

Videreførelse med red. ændr.

§ 139

§ 189

Ikrafttrædelsesbest.

§ 140, stk. 1

§ 192

Videreførelse med red. ændr.

§ 140 a

§ 192 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 144

§ 193

Videreførelse med ændr. pga. kommunalreformen

§ 145

§ 196

Videreførelse med red. ændr.

 



Bilag 4

Stikordsregister

(Stikordsregistret refererer til punkter i vejledningen)

 

Afsnit I

Almene ældreboliger, plejehjem og beskyttede boliger

 

AB 92

19

 

ABR 89

19

 

ABT 93

19

 

Adgangsforhold

9

 

Adskillelse

7

 

Aflastningsboliger

30

 

Afvisning på plejehjemsplads

43

 

Anskaffelsessum

8,12, 15, 16, 17, 21, 63

 

Anvisning til bofællesskaber

24, 27, 94

B

Balanceleje

31

 

Beboerindskud

12, 14, 63

 

Bistands- og plejetillæg

90

 

Bofællesskaber

5, 10, 27

 

Boligernes udformning

5

 

Byggeskadefonden

20

D

Drift af almene boliger

29

 

Dødsfald

80, 81, 83

F

Finansiering

11, 12, 15, 21, 49,

 

Flytning

14, 24, 25, 40, 43, 56, 59, 63, 90

 

Flytning inden for plejehjem

62

 

Flytning til en anden kommune

57

 

Frit valg af plejehjem og beskyttede boliger

58

K

Klageadgang

26, 91

L

Lejeforhøjelse

32

N

Nedsat servicebetaling

89

O

Ombygning

5, 6, 7, 8, 9, 45, 49

 

Ombygning af utidssvarende plejehjem til almene boliger

63

 

Omkostninger forbundet med EL og Varme

79

 

Omsorgs- og servicefunktioner

8

 

Opsigelse

28, 60, 62, 80

P

Plejehjem og beskyttede boliger

39, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 54, 55, 56, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90

R

Realkreditlån

12, 15, 16

 

Regionale almene boliger

23

 

Regler om betaling for bolig i plejehjem og beskyttede boliger

74, 76, 77

S

Selvstændige boliger

5

 

Servicearealer

3, 4, 7, 8

 

Støtteproceduren

21

 

Særlig indretning på plejehjem og beskyttede boliger

75

T

Tilbud i plejehjem m.v.

64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72

 

Tilkaldelse af hjælp

11

 

Tilsyn af ældreboliger

34

U

Udbud

18, 19, 45

 

Udgifter til byggeriet

17

V

Venteliste

42, 43, 44, 81

Y

Ydelsesstøtte

16, 21

Æ

Ægtepar

52, 82, 86, 87, 88

 

Afsnit II

Udslusningsboliger og skæve huse

 

H

Husleje

98

I

Istandsættelse ved fraflytning

97

O

Opsigelse af lejekontrakt

96

S

Skæve Huse ordningen

99, 100, 101

T

Tilskud til etablering af Skæve Huse ordningen

100

U

Udslusningsboliger

92, 93, 94, 95,

 

Afsnit III

Botilbud efter servicelovens kap. 20

 

A

Aflønning under deltagelse i et beskæftigelsesforløb m.v.

158

 

Alternative plejehjem

121

B

Beskæftigelse og aktivering

104, 152, 156, 157, 158, 159, 175

 

Beskæftigelse og aktivering

156

 

Betaling for længerevarende ophold i boformer

183, 184, 185, 186

 

Betaling for opholdet

116

 

Betalingsfastsættelse

178, 179, 183

 

Brugerindflydelse i boformen

153

 

Børn på kvindekrisecentre

138, 139, 140, 141, 142, 143, 144, 145, 146, 147

F

Forsyningsansvar

106, 134

 

Handleplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder

148

Hjælpemidler

173

 

Hjælpemidler

173

I

Indbo- og ansvarsforsikring

174

K

Klageadgang

198

 

Kommunalreformens betydning

102, 103, 104, 105, 106, 129, 151

 

Kost

165

 

Kvindekrisecentre

130, 131, 132, 133, 135, 136, 137, 138, 139, 140, 141, 143, 144, 145, 146, 147, 148

 

Kvinder med handicap

133

Lommepenge

159, 180, 181

M

Midlertidigt ophold i boformer

94, 110, 111, 112, 113, 114, 134, 153, 176

 

Modtagepligt

102, 125, 126

 

Målgruppen for botilbud efter servicelovens § 107

112, 114, 115

 

Målgruppen for servicelovens § 108

120

 

Nedsættelse eller bortfald af servicebetaling

200, 201

Optagelse i boform

152

 

Personer med forsørgelsespligt og gifte/samlevende

196, 197

P

Projektet Dialog Mod Vold

149, 150

R

Rammeaftaler

107, 109, 125, 128

Rengøring og vask

166

S

Særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer

126, 127, 128

T

Takstbetaling

109

 

Tilbudsportalen

108

 

Tilsyn med kriminelle, herunder med kriminelle, der har ophold i særlige tilbud

128

V

Varigheden af det længerevarende ophold

122

 

Varigheden af det midlertidige ophold

116

 

Visitation

119, 120, 132, 180

Y

Ydelser i relation til botilbud

164, 165, 166, 167, 168, 169, 170, 171, 172, 173, 174, 175

 

Ydelser under ophold i boformen

155

 

Afsnit IV

Behandling

 

A

»Alternative plejehjem«

218

 

Ambulant behandling

208

B

Behandling med injicerbar metadon

217

Behandlingsgaranti

205

 

Behandlingstilbud

212, 213

Hensyn til stofmisbrugeren

215

M

Medicinsk behandling

206

 

Målsætning for behandlingstilbud

210

Omfanget af frit valg

208

S

Skæve huse

218

 

Social behandling

206

 

Speciel behandlingsmæssig bistand

222

 

Stofmisbrug

202, 203, 204, 205

 

Stofmisbrugsbehandling

209, 210, 211, 212, 213, 214, 215, 216, 217, 218, 219, 220,

 

Substitutionsbehandling

217

T

Tidsfristen for tilbud

207

 

Tilbagefaldsbehandling

219

 

Tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

220

U

Udslusning og efterbehandling

218

Y

Ydelser tilknyttet behandlingsforpligtelsen

214

 

Afsnit V

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

 

 A

Aflønning i beskyttet beskæftigelse

239, 240

 

Aflønning i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

241

 

Aktivitets- og samværstilbud

231, 232, 233, 234, 235, 236, 237, 238

 

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

242

 B

Beskyttet beskæftigelse

224, 225, 227, 228