Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Udbuddets genstand
Kapitel 2 Minimumskrav til public service-virksomheden
Kapitel 3 Minimumskrav til public service-programindholdet
Kapitel 4 Minimumskrav til distribution af indhold
Kapitel 5 Øvrige tilladelsesvilkår
Kapitel 6 Udbud og ansøgningsprocedure
Kapitel 7 Krav til ansøger
Kapitel 8 Krav til indholdet af ansøgningen
Kapitel 9 Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgninger
Kapitel 10 Tilladelsen
Kapitel 11 Ændringer af tilladelsen
Kapitel 12 Public service-redegørelse
Kapitel 13 Tilskud
Kapitel 14 Krav til regnskab og afrapportering
Kapitel 15 Overdragelse af tilladelsen
Kapitel 16 Tilsyn og sanktioner
Kapitel 17 Ophør af tilladelsen
Kapitel 18 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Senderettigheder til FM4-sendenettet
Bilag 2 Senderettigheder til DAB-sendenettet
Bilag 3 Programkategorier
Bilag 4 Metode til vurdering af opfyldelse af krav om programkvalitet
Bilag 5 Rimelig fortjeneste, tilbagebetaling ved misligholdelse af tilladelsen og claw back ved overkompensation.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udbud af public service-radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB)

I medfør af § 45, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019, fastsættes:

Kapitel 1

Udbuddets genstand

§ 1. Radio- og tv-nævnet udbyder tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed i form af en radiokanal med tilskud.

Stk. 2. Med tilladelsen følger råderet over og pligt til at distribuere radiokanalen via den fjerde jordbaserede FM-radiokanal, jf. bilag 1.

Stk. 3. Med tilladelsen følger råderet over sendekapacitet i og pligt til at distribuere radiokanalen via DAB-sendenettet, jf. bilag 2.

Kapitel 2

Minimumskrav til public service-virksomheden

Public service-virksomheden

§ 2. Tilladelseshaver skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i radio- og fjernsynslovens § 10 gældende principper og skal i øvrigt overholde den til enhver tid gældende radio- og fjernsynslov samt regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Tilladelseshaver skal udøve public service-virksomhed i form af en public service-radiokanal med nyheds-, aktualitets-, kultur- og debatprogrammer suppleret med en bred musikprofil.

Stk. 3. Der skal udsendes programmer 24 timer i døgnet fra 1. november 2019 på alle de sendemuligheder, som tilladelsen omfatter.

§ 3. Tilladelseshaver skal have kapacitet til at producere programindhold herunder originale nyheder og aktualitetsprogrammer, der dækker hele Danmark og udlandet.

Stk. 2. Tilladelseshaver skal have en selvstændig nyheds- og aktualitetsredaktion, der skal drives på basis af saglighed, upartiskhed og alsidighed.

Stk. 3. Tilladelseshaver skal have en ansvarshavende redaktør, der ikke samtidig må være beskæftiget ved andre medievirksomheder.

Lokalitet

§ 4. Radiokanalens hovedredaktion skal være lokaliseret i Danmark i en afstand af mindst 110 km fra centrum af København. Med tilladelseshavers hovedredaktion menes stedet, hvor hovedparten af radiokanalens redaktionelle beslutninger vedrørende programindhold og programsammensætning træffes.

Stk. 2. Mindst 70 pct. af radiokanalens redaktionelle medarbejdere skal have ansættelsessted i en afstand af mindst 110 km fra centrum af København.

Stk. 3. Radiokanalens selvstændige nyheds- og aktualitetsredaktion, jf. § 3, stk. 2, skal være lokaliseret i Danmark i en afstand af mindst 110 km fra centrum af København.

Stk. 4. Hovedparten af de redaktionelle medarbejdere beskæftiget med nyheds- og aktualitetsudsendelser skal have ansættelsessted ved den selvstændige nyheds- og aktualitetsredaktion, jf. stk. 3.

Stk. 5. Nyhedsredaktøren skal have ansættelsessted ved den selvstændige nyheds- og aktualitetsredaktion, jf. stk. 3.

Organisation

§ 5. Tilladelseshaver skal være en selvstændig juridisk enhed, hvis eneste formål er at drive den udbudte radiokanal.

Kapitel 3

Minimumskrav til public service-programindholdet

Krav til udsendelse af programkategorier

§ 6. Tilladelseshavers programvirksomhed, jf. bilag 3 om programkategorier, skal som minimum indeholde:

1) 90 minutters nyhedsudsendelser pr. døgn, der skal sendes 5 minutter pr. time i tidsrummet kl. 6-24,

2) 70 minutters sportsnyheder pr. uge,

3) 30 timers aktualitetsprogrammer pr. uge, som skal beskæftige sig med perspektiv og baggrund,

4) 24 aktualitetstemaer pr. år, som i programmer over en uge/eftermiddag eller andet interval skal belyse et større emne af aktuel interesse fra flere sider,

5) 70 minutters kulturnyheder pr. uge, som skal dække kulturlivet bredt fortolket, dog kun sport når det indgår i en større kulturel sammenhæng,

6) 20 timers øvrige kulturprogrammer pr. uge,

7) 175 minutters satire pr. uge, der skal udsendes på minimum fem af ugens dage,

8) 385 minutters debatprogrammer pr. uge, der skal udsendes på minimum seks af ugens dage, og

9) 270 minutters udsendelser i reportage- eller montageform pr. uge.

Krav til musik

§ 7. Radiokanalen skal have en bred musikprofil og må ikke domineres af enkelte genrer.

Stk. 2. Minimum 30 procent af den udsendte musik skal være dansk. Den daglige andel af musik i programfladen må i tidsrummet kl. 06-18 maksimalt udgøre 20 procent. I tidsrummet kl. 18-24 må musikandelen udgøre op til 65 procent. I tidsrummet kl. 00-06 må musikandelen udgøre op til 55 procent.

Stk. 3. Der må kun udsendes musik i relation til værtsbårne programmer. Der må således ikke udsendes rene musikprogrammer eller anvendes automatiseret musikudvælgelse.

Krav til nyproduktion

§ 8. Tilladelseshaver skal producere mindst 126 timers nyproduktion pr. uge. Ved nyproduktion forstås programmer, der ikke tidligere har været sendt.

Stk. 2. Enkeltindslag i nyhedsudsendelser og redigerede sammendrag, herunder programmer bestående af udsnit og/eller sammendrag af allerede udsendte programmer, medregnes som nyproduktion.

Stk. 3. Sammendrag tæller ikke med ved opfyldelsen af minimumskravene til public service-programindholdet, jf. § 6.

Stk. 4. Reklamer og sponsorkrediteringer medregnes ikke som nyproduktion.

Kapitel 4

Minimumskrav til distribution af indhold

Lineær tilrådighedstillelse

§ 9. Public service-programindholdet skal stilles til rådighed lineært via én radiokanal.

Stk. 2. Radiokanalen skal distribueres parallelt via FM og DAB samt via internettet i form af streaming/simulcast.

Stk. 3. Radiokanalen skal være landsdækkende, hvorfor det ikke er tilladt at opdele sendefladen geografisk. Et givent program skal derfor udsendes samtidig i hele tilladelseshaverens sendeområde. Dette gælder den lineære programvirksomhed på FM, DAB og internettet.

Øvrig tilrådighedstillelse

§ 10. Public service-programindhold, der har været stillet til rådighed via radiokanalen, skal i tilladelsesperioden også stilles til rådighed via en internetbaseret on demand-tjeneste i form af:

1) tilrådighedsstillelse on demand i streaming-format (catch up radio), og

2) tilrådighedsstillelse som podcast (on demand download af hele programmer).

Stk. 2. Tilladelseshaver kan producere programmer, der alene stilles til rådighed som podcast efter stk. 1, nr. 2., så længe tilladelsens øvrige krav til programvirksomheden er overholdt.

Stk. 3. Public service-programindhold kan stilles til rådighed via øvrige relevante platforme og internetbaserede tjenester, så længe tilladelsens øvrige krav til programvirksomheden er overholdt.

Stk. 4. Tilrådighedsstillelse efter stk. 1-3 kan ske efter bortredigering af musik, såfremt tilladelseshaver ikke har rettigheder til denne tilrådighedsstillelse.

Stk. 5. Produktion og tilrådighedsstillelse af programindhold efter stk. 1-3 betragtes som en del af den samlede public service-virksomhed.

Adgang til brugerbetaling for public service-programindhold

§ 11. Tilrådighedsstillelse af public service-programindhold efter § 10, stk. 1-3, skal ske gratis i en periode af mindst 14 dages varighed regnet fra førstegangsudsendelse. Herefter kan tilladelseshaver opkræve brugerbetaling for adgang til indholdet.

Stk. 2. Eventuelle indtægter, der hidrører fra tilrådighedsstillelse af programindholdet, herunder fra brugerbetaling samt eventuel betaling for retransmission pr. kabel mv., jf. stk. 1, betragtes som indtægter, der er knyttet til public service-programvirksomheden og skal medgå til finansieringen af public service-virksomheden.

Kapitel 5

Øvrige tilladelsesvilkår

Salg af sendetid

§ 12. Tilladelseshaveren må ikke sælge sendetiden.

Anden virksomhed

§ 13. Tilladelseshaver kan uanset § 5 drive anden virksomhed i tilknytning til public service-programvirksomheden med henblik på udnyttelse af tilladelseshaverens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Reklamer og sponsorerede programmer

§ 14. Reklamer og sponsorerede programmer m.v. kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i radio- og fjernsynslovens kapitel 11, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reklamer på radiokanalen, jf. § 9, stk. 1 og 2, og ved internetbaseret on demand tilrådighedsstillelse, jf. § 10, stk. 1 og 2, må kun udsendes i blokke, som skal placeres mellem programmerne.

Stk. 3. Reklamer på radiokanalen må højst udgøre 12 minutter pr. døgn.

Stk. 4. Tilladelseshavers hjemmeside kan indeholde reklamer.

Stk. 5. Eventuelle indtægter, der hidrører fra reklamer og sponsorerede programmer, jf. stk. 1 og 4, betragtes som indtægter, der er knyttet til public service-programvirksomheden og skal medgå til finansieringen af public service-virksomheden.

Udlægning af programmer

§ 15. Tilladelseshaver skal som minimum afsætte 20 pct. af programbudgettet for de programmer, der ikke er nyhedsprogrammer, til indkøb fra eksterne producenter og tilvejebringelse ved entreprise.

Stk. 2. Til opfyldelse af kravet kan programmer produceres som co-produktioner mellem tilladelseshaver og de eksterne producenter. Co-produktioner medregnes ved opgørelsen af opfyldelse af kravet proportionalt med tilladelseshavers finansieringsandel.

Beredskabsmeddelelser

§ 16. Tilladelseshaver skal sende beredskabsmeddelelser i henhold til bestemmelser i radio- og fjernsynsloven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven herom.

Forhold vedrørende eventuel lukning eller ændring af FM- og DAB-sendenettet

§ 17. Ved en eventuel lukning af de analoge FM-signaler i tilladelsesperioden, skal tilladelseshaveren uden kompensation acceptere, at FM-sendemulighederne bortfalder fra det givne tidspunkt.

Stk. 2. Tilladelseshaveren må uden kompensation acceptere eventuelle andre ændringer end de i stk. 1, nævnte i relation til sendemuligheder og signaler.

Stk. 3. Ved en eventuel lukning af DAB-sendenettet i tilladelsesperioden, skal tilladelseshaveren uden kompensation acceptere, at DAB-sendemulighederne bortfalder fra det givne tidspunkt.

Stk. 4. Tilladelseshaveren må uden kompensation acceptere eventuelle andre ændringer end de i stk. 3, nævnte i relation til sendemuligheder og signaler, herunder overgang til anden standard for digital radio.

Kapitel 6

Udbud og ansøgningsprocedure

§ 18. Programtilladelsen tildeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud i form af en skønhedskonkurrence med et priselement.

Stk. 2. Deltagelse i udbuddet sker på grundlag af indgivelse af ansøgning. Med indgivelse af ansøgning accepterer ansøgerne vilkårene i udbudsmaterialet.

§ 19. Radio- og tv-nævnet fastsætter de nærmere krav til udbudsproceduren og ansøgningens udformning, herunder hvilke oplysninger, hvilken dokumentation og hvilke bilag, ansøgningen skal indeholde, samt frist for indlevering af ansøgning.

§ 20. Radio- og tv-nævnet er berettiget til inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger at aflyse udbuddet.

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet er berettiget til at aflyse udbuddet, hvis der ikke fremkommer egnede ansøgninger, eller der i øvrigt foreligger en saglig grund hertil.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet er berettiget til at foretage ændringer i de i udbudsmaterialet angivne vilkår for tilladelsen, eller udbudsmaterialet i øvrigt inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger.

Kapitel 7

Krav til ansøger

§ 21. Ansøger skal på ansøgningstidspunktet være etableret som en selvstændig juridisk enhed.

§ 22. Tilladelse i henhold til § 1 kan ikke meddeles DR. DR må ikke have kontrol over eller bestemmende indflydelse i den selvstændige juridiske enhed, jf. § 21, eller virksomheder, der har kontrol over eller bestemmende indflydelse i enheden. DR må ikke levere programindhold til kanalen eller indgå i en virksomhed eller et konsortium, der leverer indhold til kanalen.

Kapitel 8

Krav til indholdet af ansøgningen

Programplaner

§ 23. Ansøger skal i sin ansøgning redegøre for sine programplaner.

Stk. 2. Ansøger skal i sin ansøgning beskrive følgende delelementer:

1) Planerne for den selvstændige nyheds- og aktualitetsredaktion, jf. § 3, stk. 2. Herunder skal ansøger redegøre for den organisatoriske og redaktionelle kapacitet i forhold til at producere originale nyheder og aktualitetsudsendelser fra henholdsvis hele Danmark og udlandet.

2) Planlagte konkrete tiltag angående udsendelse af programmer (dog ikke nyhedsprogrammer) med værter, som har klart deklarerede holdninger/værdier.

3) Hvorvidt og i hvilket omfang der er planlagt nyhedsprogrammer udover minimumskravene i § 6, nr. 1.

4) Hvordan der arbejdes systematisk med programudvikling m.v. Til dokumentation heraf skal ansøger beskrive, hvorvidt og på hvilken måde radiokanalen løbende gentænker fortælleformer, journalistik, programformater, teknologi, lytterinddragelse og produktionssamarbejder.

5) Konkrete tiltag med henblik på at sikre inddragelse af lyttere som en aktiv del af programfladen både i enkelte programmer og generelt.

6) Planerne for distribution og tilrådighedsstillelse, jf. §§ 9 og 10, herunder særligt distribution via en brugervenlig og dynamisk hjemmeside samt eventuelle øvrige internetbaserede indholdstjenester.

7) Konkrete tiltag med henblik på at sikre, understøtte og fremdrive nye talenter inden for programmedarbejdere.

8) Planerne for formidling af kulturnyheder og kulturprogrammer, jf. § 6, nr. 5 og 6.

9) Planerne for tilrettelæggelse af debatprogrammer ud fra fastlagte temaer for hver ugedag, samt procedurer der giver mulighed for fleksibilitet i forhold til særlige aktuelle temaer, jf. § 6, nr. 8.

10) Planerne i forhold til anvendelsen af musik, jf. § 7, og for formidlingen af musik med historisk og faglig viden, herunder hvordan musikken udvælges redaktionelt og indgår i en fortælleteknisk sammenhæng med indholdet i programmerne, samt for formidlingen af musik med faglig viden af værter og/eller programmedarbejdere med relevant uddannelsesmæssig og/eller erfaringsmæssig baggrund.

11) Planerne for at satire fremstår som et markant element inden for tilladelseshavers programprofil, jf. § 6, nr. 7.

Stk. 3. Organisatorisk og redaktionel kapacitet i henhold til stk. 2, nr. 1 kan bestå i:

1) egne korrespondenter med journalistisk baggrund,

2) egne interne, redaktionelle medarbejdere med journalistisk baggrund,

3) leveranceaftaler med andre foretagenders korrespondenter med journalistisk baggrund,

4) freelance-korrespondenter (”stringers”), og

5) øvrige redaktionelle freelance-medarbejdere.

Økonomiske og organisatoriske forhold

§ 24. Ansøger skal redegøre for sine økonomiske og organisatoriske forhold, herunder for ledelsen, ansatte og ejerkredsen, samt hvorledes adskillelse fra andre selskaber eller lignende er sikret, jf. § 5.

§ 25. Ansøger skal fremlægge en plan for driften, der dækker hele tilladelsesperioden.

Stk. 2. Planen for driften skal indeholde budgetoverslag for den planlagte programvirksomhed, jf. §§ 6-8 og § 23, med oplysninger om eventuelle indtægter og om udgifter inklusive forventning til overskud. Planen skal endvidere indeholde en realistisk omkostningsfastsættelse af såvel de planlagte programmer, herunder rettighedsbetaling, som sendeomkostninger.

Stk. 3. Planen for driften skal indeholde en redegørelse for ansøgers kompetencer i relation til programplanerne, jf. §§ 6-8 og § 23. I redegørelsen skal indgå dokumenterede erfaringer med radiovirksomhed og/eller anden dokumentation for kompetencer i relation til den planlagte programvirksomhed.

§ 26. Ansøger kan basere sin virksomhed på andre enheders formåen og ressourcer, herunder eksempelvis underleverandører eller enheder, der er helt eller delvist ejet af ejerkredsen, jf. dog § 22. I givet fald skal ansøger godtgøre, at ansøger fuldt ud – med respekt af kravet om økonomisk adskillelse – kan råde over de beskrevne ressourcer og kompetencer m.v.

Tilskud

§ 27. Ansøger skal afgive et bud på det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, som ansøger vil drive stationen for. Buddet kan maksimalt udgøre 789,6 mio. kr. (2019-PL) Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Ansøger skal i planen for driften, jf. § 25, stk. 1, oplyse om fordelingen af tilskuddet over tilladelsesperioden, idet der de enkelte år maksimalt kan udbetales følgende tilskud: 11,7 mio. kr. i 2019, 108,7 mio. kr. i 2020, 102,5 mio. kr. i 2021, 97,5 mio. kr. i 2022, 94,6 mio. kr. i 2023, 94,7 mio. kr. i 2024, 93,3 mio. kr. i 2025, 93,3 mio. kr. i 2026 og 93,3 mio. kr. i 2027.

Bankgaranti

§ 28. Der skal ved indlevering af ansøgningen stilles en ubetinget og uigenkaldelig bankgaranti på 5 mio. kr. Garantien skal være udstedt af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, hvis langsigtede gæld skal have en rating fra S&P Global på mindst A eller fra Moody’s Investors Service Limited på mindst A2.

Stk. 2. Når programtilladelsen er tildelt, vil bankgarantierne blive frigivet.

Kapitel 9

Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgninger

Tildelingskriterier

§ 29. Radio- og tv-nævnet udsteder programtilladelsen til den ansøger, som af nævnet vurderes at være bedst egnet til at udøve public service-programvirksomhed i form af en radiokanal med tilskud ud fra en samlet bedømmelse af ansøgningerne.

Stk. 2. I vurderingen anvender Radio- og tv-nævnet følgende kriterier:

1) Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften, jf. § 25. Dette delkriterium vægter 35 procent.

2) Størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, som ansøger tilbyder at kunne drive radiokanalen for, maksimalt 789,6 mio. kr., jf. § 27. Dette delkriterium vægter 25 procent.

3) Indholdet af de i ansøgningen beskrevne programmer, jf. § 23. Dette delkriterium vægter 40 procent.

Vurdering af ansøgning ud fra pointskala

§ 30. Radio- og tv-nævnet opstiller for hvert af de i § 29 nævnte kriterier en pointskala, der anvendes ved bedømmelsen af ansøgningerne. Ved vurderingen beregnes hver ansøgers samlede antal point med anvendelse af de i § 29 nævnte procentvægte.

Stk. 2. Såfremt to eller flere ansøgere opnår samme højeste pointantal, foretages udvælgelsen af vinderen ved lodtrækning af Radio- og tv-nævnet.

Stk. 3. Nævnet kan indhente sagkyndig bistand fra revisorer, konsulentfirmaer eller lignende i forbindelse med sin vurdering af delkriterierne i § 29.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet lægger i vurderingen vægt på følgende:

1) Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften, herunder dokumentationen for, at ansøger besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer – såvel ledelsesmæssige, medarbejdermæssige som økonomiske – til gennemførelse af planen, herunder opfyldelse af minimumskravene, jf. §§ 2-11, og programplanerne, jf. § 23, gennem hele tilladelsesperioden.

2) Størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, idet et lavere bud tildeles flere point end et højere bud. Radio- og tv-nævnet vil opstille en pointskala, hvor det laveste, ikke unormalt lave bud opnår maksimumpoint, og de øvrige bud opnår point gradueret efter en fastsat økonomisk ramme.

3) Ansøgers bindende tilsagn om programindhold. Der gives point for programvirksomhedens indhold m.v. i henhold til den i ansøgningen beskrevne virksomhed, jf. § 23, idet ansøgers plan for at producere programindhold, herunder originale nyheder og aktualitetsprogrammer, der dækker hele Danmark, tillægges særlig vægt.

Stk. 5. Radio- og tv-nævnet vil ved vurderingen af størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, jf. stk. 4, nr. 2, efter forudgående partshøring afvise ansøgere, der har afgivet unormalt lave bud, som vurderes at være under et realistisk minimum til opfyldelse af de forpligtelser, der følger af tilladelsen.

Kapitel 10

Tilladelsen

Tilladelsens varighed

§ 31. Tilladelsen udstedes af Radio- og tv-nævnet og gælder fra 1. november 2019 til 31. december 2027.

Tilladelsesvilkår

§ 32. Tilladelsesvilkårene fastsættes på baggrund af bekendtgørelsens vilkår, herunder kravene til programvirksomheden m.v., jf. §§ 6-8, som skal fremgå af udbudsmaterialet, og indholdet af ansøgningen, herunder tilsagn om programindhold m.v., jf. § 23.

Tilladelsens overholdelse

§ 33. Programvirksomheden skal i hele tilladelsesperioden udøves i overensstemmelse med tilladelsen.

Stk. 2. Kravene i henhold til tilladelsen træder i kraft fra programvirksomhedens start, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For så vidt angår kravene til sendetidsomfang, jf. § 6, er fristen for opfyldelse den 1. maj 2020.

Stk. 4. Der betales frekvensafgift i henhold til frekvenslovgivningens bestemmelser.

Kapitel 11

Ændringer af tilladelsen

Ansøgning om ændring

§ 34. Tilladelseshaver kan ansøge om Radio- og tv-nævnets forudgående godkendelse af ændringer af den konkrete opfyldelsesmåde af de elementer, som fremgår af ansøgningen, jf. § 23. Tilsvarende gælder for opfyldelsesmåden af minimumskrav til public service-programindholdet, jf. §§ 6-8.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en ansøgning efter stk. 1 kan imødekommes, lægger Radio- og tv-nævnet vægt på:

1) om danskernes brug af den i ansøgningen beskrevne opfyldelsesmåde efterfølgende er aftaget væsentligt,

2) om den påtænkte nye opfyldelsesmåde på anmodningstidspunktet er så udbredt blandt danske medievirksomheder, at den må anses som tidssvarende,

3) om den påtænkte nye opfyldelsesmåde på anmodningstidspunktet er så almindeligt tilgængelig for befolkningen, at den må anses som tidssvarende, og

4) om formålet med den ønskede deltjeneste på anmodningstidspunktet kan anses som opfyldt mindst lige så godt ved den ændrede opfyldelsesmåde som ved den i ansøgningen beskrevne.

Stk. 3. Tilladelseshaver skal redegøre for de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og for konsekvenserne for lytterne/brugerne af den påtænkte ændring, idet en eventuel besparelse for tilladelseshaver vil skulle bedømmes i henhold til § 29, stk. 2, og § 48.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet kan ud fra de i stk. 2 anførte kriterier pålægge tilladelseshaver at ændre en konkret opfyldelsesmåde i forhold til det i ansøgningen beskrevne. Nævnet kan anmode tilladelseshaver om at bidrage til oplysning af, hvorvidt kriterierne er opfyldt og til oplysning af de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og konsekvenserne for lytterne/brugerne, idet en eventuel besparelse vil skulle bedømmes i henhold til § 29, stk. 2, og § 48. Nævnet kan ikke pålægge tilladelseshaver en ændring i opfyldelsesmåde, der samlet set over den resterende tilladelsesperiode vil medføre en væsentlig fordyrelse for tilladelseshaver.

§ 35. Radio- og tv-nævnet kan efter forudgående ansøgning godkende ændringer, der ikke er omfattet af § 34, herunder ændringer af programindholdet.

Stk. 2. Ændringer af minimumskrav til public service-programindholdet, jf. § 6, kan samlet ikke udgøre mere end tidsmæssigt 25 procent af hvert enkelt krav.

Stk. 3. Nævnet kan ved vurderingen af, om en ansøgning om ændring, jf. stk. 1, kan imødekommes, lægge vægt på de i § 34, stk. 2, anførte elementer.

Stk. 4. Tilladelseshaver skal redegøre for de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og for konsekvenserne for lytterne/brugerne af den påtænkte ændring, idet en evt. besparelse for tilladelseshaver vil skulle bedømmes i henhold til § 29, stk. 2, og § 48.

Kapitel 12

Public service-redegørelse

§ 36. Tilladelseshaveren skal hvert år senest den 1. maj redegøre for og dokumentere det foregående års programvirksomhed og opfyldelsen af de i tilladelsen stillede krav, jf. § 32, samt for hvilke ressourcer, der er medgået til opfyldelse af forpligtelserne.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde en kvantitativ opgørelse og en kvalitativ beskrivelse af de udsendte programmer, herunder redegørelse for og dokumentation af opfyldelse af såvel tilladelsens minimumskrav til public service-programindholdet, jf. §§ 6-8, som de krav, der følger af tilladelseshavers tilsagn om programindhold m.v., jf. § 23.

Stk. 3. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om og dokumentation for fordelingen af de forskellige programtyper på sendefladen, hvordan disse er blevet anvendt af lytterne, og hvordan lytterne har vurderet programmerne. Tilladelseshaveren skal endvidere dokumentere befolkningens kendskab til og vurdering af radiokanalen.

Stk. 4. Til dokumentation af lytternes og befolkningens vurdering m.v. af radiokanalen, jf. stk. 3, anvendes skemaerne i bilag 4. Radio- og tv-nævnet kan efter forudgående ansøgning godkende ændringer i skemaerne. Radio- og tv-nævnet lægger ved sin bedømmelse heraf bl.a. vægt på muligheden for at sammenligne undersøgelser gennemført i tilladelsesperiodens forskellige år, ligesom nævnet lægger vægt på eventuelle uhensigtsmæssige ændringer i forhold til den opfyldelse af mål for kvalitetsvurdering, hvorved tilladelseshaver kan opnå øget afkast på investeret kapital.

Stk. 5. Med henblik på tilladelseshaverens dokumentation af programvirksomheden skal tilladelseshaver have adgang til og anvende officielle, brancheanerkendte lyttermålinger.

Stk. 6. Radio- og tv-nævnet kan på baggrund af redegørelsen bl.a. stille krav om, at tilladelseshaveren tilpasser sin programvirksomhed med henblik på at sikre overholdelse af tilladelsens krav om programindhold, herunder programkvalitet.

Stk. 7. Tilladelseshaveren skal opbevare udsendelser og programoversigter, indtil nævnet har godkendt public service-regnskab og regnskab, jf. § 48.

Kapitel 13

Tilskud

§ 37. Det årlige tilskud til programvirksomheden, jf. tilladelseshaverens ansøgning, jf. § 27 og § 29, stk. 2, udbetales forskudsvis med en fjerdedel hvert kvartal hver den 1. i den første måned af hvert kvartal.

Stk. 2. Tilskud kan tidligst udbetales den 1. november 2019.

Stk. 3. Tilbagebetaling af tilskud efter opgørelsen, jf. § 48, samt tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud i forbindelse med tilbagelevering eller inddragelse af tilladelsen, jf. § 51, stk. 1 og 2, skal ske uden ophold.

Stk. 4. De pålagte public service forpligtelser og det udbetalte tilskud er omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Kapitel 14

Krav til regnskab og afrapportering

Regnskabsaflæggelse

§ 38. Tilladelseshaver skal aflægge årligt regnskab for virksomheden. Regnskabet skal opfylde kravene til regnskaber for virksomheder, der skal føre særskilte regnskaber, jf. artikel 1, stk. 2, og artikel 4 i direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder, uanset om tilladelseshaver er omfattet af direktivets artikel 5, stk. 2.

Stk. 2. Tilladelseshaver opbevarer i løbet af overdragelsesperioden og i mindst 10 år fra udløbet af overdragelsesperioden alle oplysninger, der måtte være nødvendige for at fastslå, om det tilskud, der er ydet, er forenelig med Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Public service-virksomhed og anden virksomhed

§ 39. Tilladelseshaver skal for samtlige aktiviteter foretage en vurdering af, om der er tale om public service-virksomhed eller anden virksomhed.

Stk. 2. Til public service-virksomhed henregnes den virksomhed, der er omfattet af denne bekendtgørelse og tilladelsen til at drive public service-programvirksomhed i form af en radiokanal.

Stk. 3. Til anden virksomhed henregnes den virksomhed, som tilladelseshaveren udbyder med henblik på at udnytte tilladelseshaverens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v., jf. § 13.

Stk. 4. Anden virksomhed kan udøves i eget regi og/eller i en anden selvstændig juridisk enhed.

Stk. 5. Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende stk. 1-4 skal forelægges Radio- og tv-nævnet.

Regnskabsmæssig adskillelse

§ 40. Tilladelseshaver skal som en del af årsregnskabet offentliggøre et særskilt regnskab for public service-virksomheden og et særskilt regnskab for anden virksomhed.

Stk. 2. De særskilte regnskaber opstilles efter samme principper som det samlede årsregnskab og skal afstemmes med dette.

Stk. 3. Udarbejdelse af særskilte regnskaber sker første gang på grundlag af selskabets åbningsbalancer for henholdsvis public service-virksomheden og anden virksomhed. Åbningsbalancerne revideres af selskabets revisor. Efterfølgende særskilte regnskaber udarbejdes med udgangspunkt heri.

Stk. 4. Såfremt tilladelseshaver etablerer dattervirksomheder eller associerede virksomheder med henblik på udøvelse af anden virksomhed, jf. § 13, kan der udarbejdes koncernregnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser herom. Koncernregnskabet revideres af selskabets revisor.

§ 41. Tilladelseshavers regnskabssystemer skal tilrettelægges, så det er muligt at henføre omkostninger og indtægter samt balanceposter til henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed.

Udveksling af ydelser

§ 42. Udveksling af ydelser m.v. mellem henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed inden for den enkelte virksomhed kan ske ved omkostningsfordeling, jf. § 43.

Stk. 2. Udveksling af ydelser m.v. kan ligeledes ske til markedspris. Det vil sige til den pris, hvortil ydelsen afsættes til tredjepart, jf. § 44. Er der tale om en ydelse m.v., der ikke afsættes til tredjepart, skal prisen mindst give dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger samt en rimelig avance ved ydelsen m.v.

Fordeling af indtægter og omkostninger

§ 43. Tilladelseshaver skal ved fordeling af indtægter og omkostninger på henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed i det omfang, der ikke sker intern afregning til markedspris mellem de to former for virksomhed, anvende en almindeligt anerkendt metode til fordeling af såvel indtægter som de fulde omkostninger på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder.

Stk. 2. Indtægts- og omkostningsfordeling på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed foretages med baggrund i regnskabskontering, transaktionsregistrering, tidsstudier, statistik, stikprøver og/eller skøn. Fordelingen skal resultere i et retvisende billede af indtægter og udgifter/ressourceforbrug forbundet med de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed.

Stk. 3. Henføring af omkostninger og indtægter skal ske i overensstemmelse med betingelserne i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Prisfastsættelse for varer eller tjenesteydelser

§ 44. Prisen for den enkelte vare eller tjenesteydelse, som tilladelseshaver afsætter som led i deres anden virksomhed, skal fastsættes på grundlag af markedsmæssige vurderinger, idet der ikke må ske konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter.

Stk. 2. Ved prisfastsættelsen skal der samtidig sikres dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med anden virksomhed som helhed samt en rimelig avance. Ved beregningen af de langsigtede gennemsnitsomkostninger for anden virksomhed som helhed skal indgå såvel direkte som indirekte omkostninger (også på sigt) forbundet med produktionen af de varer og tjenesteydelser, der produceres eller afsættes som led i anden virksomhed.

Overførsel af kapital og materielle anlægsaktiver

§ 45. Tilladelseshaver kan overføre kapital fra public service-virksomheden til anden virksomhed, herunder anden virksomhed i selskabsform forudsat, at der ikke er tale om tilskud og forudsat, at overførslen sker på markedsøkonomiske vilkår i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Kapitaloverførsel skal godkendes af bestyrelsen for den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Overførsel af materielle anlægsaktiver mellem public service-virksomhed og anden virksomhed (herunder anden virksomhed i selskabsform), jf. stk. 1, skal ske til markedspris, dog minimum til bogført værdi.

Redegørelse for henregning af aktiviteter til public service-virksomhed og anden virksomhed

§ 46. Tilladelseshaver skal til enhver tid over for Radio- og tv-nævnet kunne redegøre for, hvilke konkrete aktiviteter, der henregnes som public service-virksomhed, og hvilke konkrete aktiviteter, der henregnes som anden virksomhed.

Stk. 2. Tilladelseshaver skal endvidere kunne dokumentere de anvendte principper for omkostningsfordeling og prisfastsættelse, herunder at principperne er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Rimelig fortjeneste

§ 47. Regnskabet, der hvert år senest den 1. maj skal indsendes til Radio- og tv-nævnet, skal indeholde en særskilt opgørelse af overskuddet i forhold til reglerne om rimelig fortjeneste m.v., jf. § 48. Fortjenesten skal opgøres i regnskabet således, at de samlede indtægter (herunder tilskuddet og anden direkte og indirekte støtte til tilladelseshaver) fremgår særskilt. Ved indirekte støtte forstås refusion af tilladelseshavers udgifter, eller at andre afholder omkostninger for tilladelseshaver. Alle beløb opgøres eksklusiv moms.

Stk. 2. Regnskabet og opgørelsen af tilskudsgrundlaget skal opfylde følgende krav:

1) Der skal udarbejdes en forretningsgang med heri indbyggede interne kontroller, der sikrer, at alle relevante poster medtages i opgørelsen af fortjenesten. Forretningsgangene skal blandt andet sikre, at alle leverancer m.v. (herunder mellem koncernforbundne selskaber) sker til markedspris, og at der sker en korrekt fordeling af indtægter og udgifter.

2) En statsautoriseret eller registreret revisor skal underskrive en revisorerklæring, hvori revisoren erklærer, at de nævnte principper for opgørelsen af tilskudsgrundlaget er fulgt. Revisor skal endvidere erklære, at de ovenstående forretningsgange og de heri indbyggede interne kontroller har fungeret tilfredsstillende i hele perioden.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet har som tilsynsmyndighed mulighed for at foretage kontrol af opgørelsen af tilskudsgrundlaget ved egen revisor. Tilladelseshaver skal i så fald give Radio- og tv-nævnets egen revisor de oplysninger, som revisor anser for nødvendige for at bedømme opgørelsen.

Godkendelse af opgørelse og eventuelt overskud

§ 48. På grundlag af den årlige public service-redegørelse, jf. § 36, og det årlige regnskab, jf. §§ 38-47, godkender Radio- og tv-nævnet tilladelseshavers opgørelse, herunder af eventuelt overskud, jf. bilag 5. Radio- og tv-nævnet godkender herunder:

1) tilladelseshavers rimelige fortjeneste, jf. bilag 5,

2) tilladelseshavers eventuelle afkast på grund af produktudvikling, jf. bilag 5,

3) tilladelseshavers overførsel af eventuelle overskud fra driften til efterfølgende regnskabsår, jf. bilag 5, og

4) tilladelseshavers tilbagebetaling af eventuelt overskud ved virksomheden, jf. bilag 5.

Stk. 2. Såfremt tilladelseshaver ikke opfylder sine programforpligtelser m.v., skal tilladelseshaver tilbagebetale de hermed forbundne, beregnede besparelser, jf. bilag 5, tillagt 15 procent.

Kapitel 15

Overdragelse af tilladelsen

§ 49. Tilladelsen kan overdrages, hvis tilladelseshaver forinden overdragelsen har indhentet Radio- og tv-nævnets godkendelse heraf.

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan af tilladelseshaver kræve de oplysninger, som nævnet skønner nødvendige for en stillingtagen til, om vilkårene for tilladelsen fortsat vil være opfyldt efter overdragelsen.

Stk. 3. Overdragelser efter stk. 1, omfatter også indirekte overdragelser, herunder overdragelser af aktier, anparter eller andre ejerinteresser, der medfører ændringer i, hvem der har kontrol over eller bestemmende indflydelse i tilladelseshaver.

Kapitel 16

Tilsyn og sanktioner

§ 50. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med programvirksomheden.

Stk. 2. Tilladelsen kan i henhold til radio- og fjernsynslovens §§ 50 og 51 inddrages midlertidigt eller endeligt af Radio- og tv-nævnet, hvis tilladelseshaveren:

1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne,

2) tilsidesætter radio- og fjernsynslovens § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse,

3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på,

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter radio- og fjernsynslovens § 88,

5) i forbindelse med udbuddet og udstedelsen af tilladelsen har afgivet urigtige oplysninger,

6) gennemfører væsentlige ændringer, der ikke er godkendt i overensstemmelse med §§ 34 og 35, eller

7) ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.

Kapitel 17

Ophør af tilladelsen

§ 51. Tilladelseshaver er ved tilbagelevering af tilladelsen til Radio- og tv-nævnet forpligtet til at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt tilskud. Det vil sige den forholdsmæssige del af det kvartalsvist udbetalte tilskud, der dækker perioden fra tilbageleveringen.

Stk. 2. Hvis tilladelsen inddrages endeligt af Radio- og tv-nævnet, jf. § 50, er tilladelseshaveren forpligtet til at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt tilskud, det vil sige den forholdsmæssige del af det kvartalsvist udbetalte tilskud, der dækker perioden fra inddragelsen.

Stk. 3. Public service-redegørelse, regnskab og opgørelse, jf. §§ 36 og 38-47 skal indsendes til Radio og tv-nævnet senest ved udgangen af den fjerde måned efter tilbageleveringen eller inddragelsen, jf. stk. 1 og 2. Indbetaling af skyldige beløb, skal ske senest samtidig med indsendelse af regnskabet.

Stk. 4. Alle rettigheder til det programarkiv, der frembringes af tilladelseshaveren i tilladelsesperioden, tilhører tilladelsesindehaveren. Dette begrænser ikke de pligter, der påhviler tilladelsesindehaveren efter programtilladelsen i øvrigt.

Kapitel 18

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 52. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. marts 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2011 om udbud af den fjerde FM-kanal ophæves. Bekendtgørelsen finder fortsat anvendelse for den tilladelse, som er udstedt i medfør heraf, ligesom denne tilladelse forbliver i kraft for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.

Kulturministeriet, den 25. marts 2019

Mette Bock

/ Lars M. Banke


Bilag 1

Senderettigheder til FM4-sendenettet

Tabel 1 nedenfor viser senderettigheder til FM4-sendenettet:

Tabel 1
Senderettigheder til FM4-sendenettet

Stationsnavn
Position
(1)
Frekvens
(MHz) (2)
Sendeeffekt
(kW ERP)
Polarisation
(3)
Antennehøjde
over terræn
(m)
Retningsbestemt antenne
(4)
Hammeren
014E45 33/ 55N17 10
97,3
0,10
V
19
Ja
Nakskov
011E11 48/ 54N52 21
98,8
30
V
129
Ja
Vestjylland
008E40 20/ 56N23 07
100,3
60
H
177
Ja
Fyn
010E28 29/ 55N16 59
100,5
60
H
169
Ja
Vendsyssel
010E18 07/ 57N30 02
100,7
10
V
136
Nej
Vejle
009E30 08/ 55N40 29
100,9
10
V
126
Ja
Hobro
009E46 27/ 56N38 28
101,1
0,16
V
23
Nej
Odsherred
011E25 19/ 55N49 46
101,1
5
V
49
Nej
Thy
008E40 56/ 56N58 33
101,3
3
H
114
Ja
Sydsjælland
011E48 42/ 55N15 32
101,6
100
H
180
Ja
Læsø (5)
011E03 09/ 57N16 08
101,7
0,25
H
75
Nej
Sønderjylland
009E11 10/ 55N07 22
102,1
60
H
176
Ja
København
012E29 30/ 55N44 05
102,3
60
V
180
Ja
Sydvestjylland
008E40 17/ 55N39 26
102,5
10
V
164
Ja
Grenaa
010E54 57/ 56N24 37
102,5
0,35
V
60
Ja
Aalborg
009E49 26/ 57N00 14
102,7
60
H
175
Ja
Aarhus
010E13 00/ 56N05 56
103,0
60
H
176
Ja
Bornholm
014E52 44/ 55N08 57
103,5
30
H
136
Nej

 

Anm. (1) Det anførte stationsnavn og positionen beskriver det geografisk sted, som senderettigheden kan benyttes fra. Det er en forudsætning for at tage senderettighederne i brug, at tilladelseshaveren har en frekvenstilladelse. Frekvenstilladelsen og programtilladelsen giver ikke ret til at etablere senderen på den pågældende station og position. Etablering af sendere i sendemaster på de nævnte positioner forudsætter en aftale med den relevante masteejer herom. Tilladelseshaveren har desuden mulighed for at ansøge Radio- og tv-nævnet om at flytte senderettighederne til en anden position. En flytning til en anden geografisk position vil kunne indebære ændringer i de anførte tekniske data. (2) For alle frekvenser er det maksimale frekvenssving ±75 kHz og maksimale MPX niveau 0 dBr. (3) Polarisationen angives som V (Vertikal) eller H (Horisontal). (4) Antennediagram angives som ”Ja” for anvendelse af retningsbestemt antenne eller ”Nej” for anvendelse af rundstrålende antenne. Ved en retningsbestemt antenne vil der være reduktioner i sendeeffekten i en eller flere retninger. (5) Læsø-frekvensen indgår i udbuddet, men der stilles ikke krav til tilladelseshaver om, at frekvensen skal anvendes.

Beskyttelse af senderettighederne til brug for FM4-sendenettet

Der sker til stadighed ændringer i anvendelse af FM-båndet (87,5-108,0 MHz) som følge af udstedelse af nye frekvenstilladelser, flytning af eksisterende sendepositioner og ændret frekvensanvendelse i udlandet. Ved de nævnte løbende ændringer tages der højde for eksisterende frekvenstilladelser, herunder at de ovennævnte senderettigheder til FM4-sendenettet beskyttes i videst mulige omfang.

I forhold til den udenlandske frekvensanvendelse bliver senderettighederne beskyttet som beskrevet i slutdokumentet fra FM-planlægningskonferencen i Geneve 1984 (GE84) eller andre relevante internationale aftaler. GE84-aftalen bliver i gensidig forståelse med Danmarks nabolande forvaltet således, at den enkelte ændring (nye og ændrede frekvenstilladelser i Danmark og i udlandet) maksimalt afstedkommer en forøgelse af forstyrrelsen (”usable field strength”) på 0,2 dBµV/m.

Beskyttelsen i forhold til udenlandske sendere kan ændres som følge af nye eller ændrede internationale aftaler.

I forhold til den indenlandske frekvensanvendelse bliver de enkelte senderettigheder i FM4-sendenettet beskyttet i videst muligt omfang og som minimum i det samme omfang som i forhold til den udenlandske frekvensanvendelse, jf. beskrivelsen ovenfor.


Bilag 2

Senderettigheder til DAB-sendenettet

Tilladelseshaveren vil, udover de i bilag 1 nævnte sendemuligheder, få rådighed over sendekapacitet i DAB-sendenettet.

Tilladelseshaveren skal betale den forholdsmæssige andel af omkostningerne forbundet med udsendelse af radiokanalen svarende til den forholdsmæssige andel af kapaciteten i DAB-blok 2, der stilles til rådighed.

Tabel 1 nedenfor viser senderettigheder til DAB-sendenettet:

Tabel 1
Senderettigheder til DAB-sendenettet
DAB-blok
Kapacitet
Landsdækkende DAB-blok 2
96 Capacity Units (CU)

Anm. (1) Med rådighed over DAB-kapacitet følger en forpligtelse til at sende programmer i digital form.

Overskydende kapacitet

Eventuel overskydende kapacitet, op til de tildelte 96 Capacity Units, kan tilladelseshaveren frit disponere over inden for rammerne af tilladelsen.


Bilag 3

Programkategorier

Programkategorier

For nærmere bestemmelse af de i denne bekendtgørelse nævnte programkategorier gælder de standarder og definitioner, der fremgår nedenfor. Programkategorierne vil blive lagt til grund ved Radio- og tv-nævnets vurdering af tilladelseshavers public service-redegørelse angående opfyldelse af minimumskrav og de krav, der følger af tilladelseshavers tilsagn om programindhold.

ESCORT: Standard for programkategorier

Inddelingen af programkategorier tager udgangspunkt i ESCORT 2007, som er de europæiske public service-tv og -radiostationers (EBU) forslag til programkategorisering, som kan anvendes både til radio og tv (ESCORT 2007, EBU system of classification of radio and television programmes. EBU – TECH 3322, Geneva October 2007).

Kategorierne omfatter tre dimensioner, som hvert program bestemmes i forhold til:

A. Format – Programmets form, uanset indholdet

B. Indhold – Programmets indhold, uanset formen

C. Produktionsforhold – Primær sondring mellem outside eller fra studie

A. Format

1. Non-fiktion

1.01 Bulletin

1.02 Magasin

1.03 Kommenteret begivenhed

1.04 Religiøs gudstjeneste

1.05 Dokumentar

1.06 Diskussion/talkshow/interview/debat

1.07 Forelæsning/tale/præsentation

1.08 Telefonprogram (phone-in)

1.09 DJ med plader

1.10 Andre/blandede/ukendte

2. Show/underholdning

2.1 Stand-up comedian(s)

2.2 Reality show

2.3 Værtsbåret show

2.4 Panel show

3. Fiktion

3.1 Oplæsninger

4. Kunstnerisk optræden

4.1 Solo optræden

4.2 Små ensemblers optræden

4.3 Store ensemblers optræden

4.4 Blandet

5. Interaktive

6. Andre/blandede/ukendte

B. Indhold

1. Non-fiktion/information

1.01 Nyheder

1.02 Aktualitet/current affairs (”Nyhedsmagasin”)

1.03 Trafik

1.04 Vejrudsigter

1.05 Sportsnyheder

1.06 Forbrugerforhold

1.07 Økonomi/marked/finans/business

1.08 Retslige forhold (Legal)

1.09 Sociale forhold

1.10 Politik

1.11 Religion/Filosofi (kan deles)

1.12 Uddannelse

1.13 Kunst

Musik

Dans

Teater

Opera

Film/biograf

Plastisk kunst

Malerkunst

Eksperimental kunst

Arkitektur

Poesi

Litteratur

1.14 Medier

Reklame

Trykte medier

TV

Radio

Nye medier

Internet

Showbiz

1.15 Humaniora og historie

Humaniora

Historie

1.16 Naturvidenskab og teknologi

Naturvidenskab

Teknologi

1.17 Medicin/sundhed

1.18 Natur og miljø

1.19 Human interest

Society/show business/Sladder

Biografi/kendte personer

Personlige problemer

1.20 Transport og trafikmidler

1.21 Begivenheder

Specielle

Internationale

Nationale

Andre

Kongelige begivenheder

Statsbegivenheder

Lokale/regionale

Sæsonbetonede

Festivaler

Koncerter

Begravelse/Mindehøjtideligheder

2. Fritid/hobby/livsstil

2.1 Forbrugerrådgivning

2.2 Computer/teknologi

2.3 Madlavning/fødevarer/drikkevarer

2.4 Hjemmet/indretning/haven

2.5 Hobbyer

2.6 Bil og motor

2.7 Personligt/livsstil/familie

2.8 Rejser/turisme

3. Sport (sportsgrene, transmissioner)

4. Fiktion/drama

4.1 Fiktion

4.2 Drama baseret på virkelige begivenheder (docu-drama)

4.3 Biografisk drama

5. Underholdning og fornøjelse

5.1 Quiz

5.2 Konkurrencer

5.3 Snak (chat)

5.4 Comedy

Satire

Humor

6. Musik

6.01 Klassisk musik

Tidlig

Klassisk

Romantisk

Nutidig

Let klassisk

Middelalder-musik

Renæssance

Barok

Opera

Solo instrument, f.eks. klaver

Kammermusik

Symfonisk

Vokal

Kor

Sang

Orkester

Stryge kvartet

Eksperimentel/avant garde

6.02 Jazz

New Orleans/early jazz

Big band/swing/dixie

Blues/soul jazz

Bob/bebop/hardbop/postbop

Traditional/smooth

Latin & worl jazz

Pop jazz/jazz funk

Acid jazz/fusion

Cool

Moderne/avantgarde/fri jazz

6.03 Pop-rock

Pop

Soft pop

Chanson/ballad

Traditional rock and roll

Classic/dance/pop-rock

Folk

New Age

Seasonal/holiday

Japanese pop-rock

Karaoke/singing contest

Rock

AOR/slow rock/soft rock

Metal

Glam rock

Punk rock

Prog/symphonic rock

Alternative/indie

Experimental/avantgarde

Art rock

Folk rock

Nu punk

Grunge

Garage punk/psychedelia

Heavy rock

Others

New wave

Easy listening/exotica

Singer/songwriter

6.04 Blues/rhythm and blues/soul/gospel/spiritual

Blues

R & B

Soul

Gospel

Rhythm and blues

Funk

6.05 Country and western

6.06 Rap/hip hop/reggae

Rap/christian rap

Hip hop/trip-hop

Reggae

6.07 Electronic/club/urban/dance

Acid/punk/acid punk

Disco

Techno/euro-techno/techo-industrial/industrial

House/techno House

Rave

Jungle/tribal

Trance

Drum and bass

Dance/dance-pop

Garage (1990’es)

UK-garage

Breakbeat

Broken beat

Ambient dance

Alternative dance

6.08 World/traditional/ethnic/folk

National

Foreign

Africa

Asia

Australia/Oceania

Caribbean

Europe

Latin America

Middle East

North America

Fusion

Modern contemporary

6.09 Spoken

6.10 Dans(-emusik)

Ballet

Tap

Moderne

Klassisk

Ballroom

6.11 Religiøs musik

C. Produktionsforhold

1. Optaget på stedet

Live/direkte

Som om live/direkte (forskudt)

Redigeret/klippet

2. Optaget i studie

Live/direkte

Som om live/direkte (forskudt)

Redigeret/klippet

Kategorisering og definition af de relevante programkategorier for FM4 ved hjælp af ESCORT

Programtype
A. Format
B. Indhold
C. Produktion
Nyheder
1.01 Bulletin
1.01 Nyheder
1.03 Trafik
1.04 Vejrudsigt
1.05 Sportsnyheder
2.1 Live fra studie (som hovedregel)
Aktualitet
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1. Non-fiktion/information
Ikke:
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
Kultur
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1.07 Forelæsning, tale
1.08 Telefonprogram
1.11 Religion/filosofi
1.13 Kunst
1.14 Medier
1.15 Humaniora, historie
1.16 Naturvidenskab, teknologi
1.21 Begivenheder (relevante)
Ikke:
1.19 Human interest
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
3.1 Oplæsninger
4. Kunstnerisk optræden
4. Fiktion, drama
 
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1.07 Forelæsning, tale
1.08 Telefonprogram
   
Debat
1.06 Diskussion, talkshow, interview, debat
1.08 Telefonprogram
1. Non-fiktion/information
Ikke
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
Satire
2. Show og underholdning
4. Kunstnerisk optræden
5.4 Comedy (satire)
Alle
Musik
1.09 DJ med plader
4. Kunstnerisk optræden (musik)
6.01 Klassisk musik
6.02 Jazz
6.03 Pop-rock
6.04 Blues/rhythm and blues/soul/gospel/spiritual
6.05 Country and western
6.06 Rap/hip hop/reggae
6.07 Eletronic/club/
urban/dance
6.08 World/traditional
/ethnic/folk
6.09 Spoken
6.10 Dansemusik
6.11 Religiøs musik
Alle

De seks programtyper er bredt defineret, og i nogle tilfælde er formatet præciseret indenfor programtypen. F.eks. er kommentarformen et format indenfor aktualitet eller kultur, debatformatet kan ligeledes være en del af aktualitet eller kultur, mens drama er et format indenfor kulturprogrammer. Af disse grunde indeholder nedenstående oversigt definitioner først af programtyperne, dernæst af programformer.

Definitioner af program- og formtyper

Programtyper
Typemæssigt skelnes mellem nyheder, aktualitet, debat, kultur, satire, musik og andet. Programtyperne defineres som et programs overordnede type og er gensidigt ekskluderende, det vil sige at en programtype ikke samtidig kan være nyheder, aktualitet, kultur, debat og satire.
Nyhedsprogrammer
Ved nyheder forstås oversigtsudsendelser i formatet bulletiner; indholdsmæssigt om nyheder af alle emne udvalgt efter journalistisk vurdering, inkluderende trafik, vejr og sport.
Aktualitetsprogrammer
Ved aktualitet forstås udsendelser i formaterne bulletin, magasin, kommenteret begivenhed eller dokumentar. Indholdsmæssigt omfattende samfundsmæssig information. Telefonprogrammer er ikke inkluderet, da disse definitionsmæssigt hører under kategorien debat. Indhold omhandlende fritid, hobby og livsstil forstås i denne sammenhæng ikke som aktualitet.
Debatprogrammer
Ved debat forstås udsendelser i formaterne diskussion, interview, debat og telefonprogrammer. Indholdsmæssigt omfattende samfundsmæssig information, men ikke inkluderende fritid, hobby eller livsstilsindhold. Programmer med en debatterende form inden for eksempelvis kultur er således ikke et debatprogram, men et kulturprogram.
Kulturprogrammer
Ved kultur forstås udsendelser i formaterne bulletin, magasin, kommenteret begivenhed, dokumentar, forelæsning/tale, telefonprogrammer, oplæsninger af fiktion og drama. Indholdsmæssigt omfattende religion/filosofi, kunst, medier, humaniora/historie, naturvidenskab/teknologi og relevante begivenheder. Kategorien omfatter ikke human interest, der indholdsmæssigt forstås som society/show, sladder, biografi/kendte personer eller personlige problemer.
Satire
Ved satire forstås udsendelser eller indslag i formaterne show/underholdning og kunstnerisk optræden med en kritisk og kommenterende agenda som indhold, som har til formål på humoristisk vis at udstille fænomener i samfundet.
Musik
Ved musik forstås udsendelser i formatet DJ med plader, samt kunstnerisk optræden, eksempelvis koncerter. Indholdsmæssigt omfattes musik inden for alle genrer.
Andet
Ved andet forstås indholdsmæssigt det, der ikke er omfattet inden for de andre programtyper, herunder underholdning, human interest, livsstil, fritid, hobby, børn, familie og sundhed.

Formater
Kategorierne inden for de enkelte programtyper kan have forskellige format som informationsform, kommentarform, reportage/montageform, debatform eller dramaform. Eksempelvis kan kultur eller aktualitetsprogramtyper have et debatterende format. Sondringen er udformet mhp. at kunne skelne mellem forskellige kategorier inden for de enkelte programtyper for dermed at kunne kræve f.eks. debatprogrammer inden for eksempelvis aktualitetsprogramtypen eller kulturprogramtypen.
Informationsform
Ved informationsform forstås journalistiske programmer af formaterne bulletin, magasin, kommenterede begivenheder, dokumentar, forelæsning, tale og præsentation.
Kommentarform
Ved kommentarform forstås programmer der tager udgangspunkt i en værts personlige holdninger.
Reportage/
montageform
Ved reportageform forstås programmer, der formidler journalistens iagttagelser af virkeligheden underbygget af kildemateriale/interviews mv.
Ved montageform forstås programmer, der gennem tilrettelagt kombination af interviews, reeloptagelser, iagttagelser, musik mv. danner et narrativt forløb.
Debatform
Ved debatform forstås programmer med diskussion, interview og debat samt telefon-programmer.
Dramaform
Ved radiodramatik forstås kunstnerisk optræden (fiktionsindhold), herunder satire.

Programmer med indhold fra flere forskellige programkategorier indgår med den forholdsmæssige andel i opfyldelsen af krav om de enkelte programkategorier.

Uanset at et program indeholder musik, så kan hele programmet indgå i opfyldelsen af krav om en programkategori, hvis:

musikken udgør en relativt lille andel (f.eks. jingler, skillere),

musikken har direkte sammenhæng med programmets emne - gælder også kulturprogrammer om musik,

musikken alene indgår som baggrunds-/stemningselement.

I ovenstående tilfælde vil musikandelen både kunne tælle som en andel af sendetiden ift. opfyldelse af de kvantitative programkategori-krav, og medgå til opgørelse af musikprocenten.


Bilag 4

Metode til vurdering af opfyldelse af krav om programkvalitet

Metode til vurdering af opfyldelse af krav om programkvalitet

Tilladelseshaver har mulighed for at opnå øget afkast på investeret kapital ved opfyldelse af et mål for kvalitetsvurdering, jf. bekendtgørelsens bilag 5. For at opnå denne mulighed skal der udføres en analyse af programvirksomhedens kvalitet.

Tilladelseshaver skal bekoste og bestille analysen. Analysen skal foretages af et anerkendt, uafhængigt analyseinstitut. Analyseinstituttet skal være medlem af og overholde de gældende retningslinjer fra ICC/ESOMAR (ICC/ESOMAR International Code on Market, Opinion and Social Research and Data Analytics). Analysen skal være nationalt repræsentativt for målgruppen 18+. Stikprøven skal have en størrelse, der giver tilstrækkelig statistisk udregningsgrundlag af enkeltparametre på 95 procent niveau. Analysen kan tidligst bestilles et år efter programstart og skal gennemføres én gang årligt. Den færdige analyse skal, uanset resultat, indsendes til Radio- og tv-nævnet. Nævnet kan, hvis der er vægtige årsager herfor, vælge at se bort fra den stikprøvebaserede usikkerhed.

Kvalitetsvurderingen af programmer skal tage udgangspunkt i det nedenstående spørgeskema, idet der minimum skal stilles de i skemaet angivne spørgsmål.

Radio- og tv-nævnet kan dog efter forudgående ansøgning godkende ændringer i skemaet herunder ændringer i de i skemaet angivne spørgsmål, jf. § 36, stk. 4 i bekendtgørelsen.

Skemaet består af en kendskabs- og lytterdel, samt en kvalitetsdel.

 
1. Kendskabs- og lytterdelen har til formål at få etableret det totale kendskabsniveau kanalen har i befolkningen. Derudover vil det medvirke til at udskille respondenter, der ikke lytter til kanalen fra skemaets anden del. Det er alene lyttere, der jævnligt benytter tilbud på FM4, der inkluderes i kvalitetsvurderingen.
 
2. Kvalitetsdelen har til formål at få vurderet lytternes opfattelse af FM4 på et overordnet niveau samt mere konkret få vurderet programkvalitet og værternes faglige og formidlingsmæssige kompetencer. Lytterne skal alene vurdere kvaliteten i forhold til de programtyper, de jævnligt lytter til.
 
Spørgsmålene 4 og 5 i skemaets kvalitetsdel nedenfor skal i undersøgelsen søges besvaret på et overordnet niveau. Spørgsmålene skal repræsenteres ved et sæt af indikatorer for hhv. FM4 som public service-udbyder og for kanalens public service-programvirksomhed, idet den nærmere ordlyd skal udformes af tilladelseshaver og godkendes af Radio- og tv-nævnet. Indikatorerne skal tage hensyn til radiokanalens profil, som den besluttes af tilladelseshaver. Som følge heraf, vil disse indikatorer først kunne etableres efter tildeling af tilladelsen.

Der anvendes en vurderingsskala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 den højeste karakter.

Opfyldelse af KPI opnås ved først at opfylde kendskabsniveauet jf. tabel 1 nedenfor og dernæst at opfylde kvalitetsniveauet, som består af at et gennemsnit på 75 procent har svaret 7-10 på vurderingsskalaen.

Dette betyder at:

1) Det total kendskabsniveau (uhjulpet + hjulpet kendskab) i befolkningen skal følge nedenstående tabel

Tabel 1: Kendskabsudvikling

År
1
2
3
4
5
6
7
8
Kendskab
60
65
70
70
75
75
80
80

Formålet med kendskabsmålet er, at tilladelseshaver har et incitament til at sprede kendskabet til radiokanalen i befolkningen, samt at dette forbliver et vedvarende incitament i hele tilladelsesperioden.

2) Gennemsnittet af respondenter, der har vurderet kvaliteten højt eller meget højt, skal være mindst 75 procent. Gennemsnittet udregnes på baggrund af de individuelle spørgsmål. Der er indsat en nedre grænse på 50 procent for de enkelte parametre. Hvis dette ikke opfyldes, kan KPI ikke opnås.

Formålet er at etablere et incitament til at øge kvaliteten i programmerne.

Skemaet er indsat nedenfor.

Spørgeskema

Goddag, mit navn er…, jeg ringer fra … Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse om danske radiokanaler. Må jeg have lov at stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse?

Kendskabs- og lytterdel

Først vil vi gerne spørge dig om dit kendskab til forskellige radiokanaler.

Spørgsmål 1: Kendskab til FM4

1a) Hvilke radiokanaler kender du eller har du hørt om?

1b) Hvilke af de radiokanaler, jeg nu læser op, kender du eller har du hørt om (læs op)?

Hvis FM4 ikke nævnes i enten 1a eller 1b: Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis FM4 nævnes i enten 1a eller 1b:

Nu vil vi gerne høre lidt om dine lyttevaner.

Spørgsmål 2: Lytning

Har du nogensinde lyttet til radiokanalen FM4?

1) Ja

2) Nej → Tak for hjælpen og afslut

3) Ved ikke → Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 1, ”Ja”, i q2:

Spørgsmål 3: Lyttervaner

3a): Hvor ofte lytter du til radiokanalen FM4?

1) Dagligt eller næsten dagligt

2) 3-4 dage ugentligt

3) 1-2 dage ugentligt

4) 2-3 gange om måneden

5) En gang om måneden eller sjældnere

6) Jeg har lyttet men lytter ikke mere/aldrig

7) Ved ikke → Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 6, ”Jeg har lyttet men lytter ikke mere/aldrig”, i q3a

3b): Hvorfor lytter du ikke længere til FM4:

Åbent spørgsmål, noter svar grundigt

Derefter: Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 5 i q3a: Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 1-4 i q3a: Fortsæt til kvalitetsvurdering

Kvalitetsvurdering

Som det fremgår ovenfor skal spørgsmål 4 og 5 repræsenteres ved et sæt af indikatorer for hhv. FM4 som public service-udbyder og for kanalens public service-programvirksomhed. Det betyder, at den nærmere ordlyd skal udformes af tilladelseshaver og godkendes af Radio- og tv-nævnet, idet indikatorerne skal tage hensyn til radiokanalens profil, som den besluttes af tilladelseshaver.

Nedenfor fremgår de overordnede spørgetemaer, der skal besvares ved de spørgsmål, der senere bliver udformet af tilladelseshaveren. Spørgsmål 4 har til formål, at lytteren giver sin overordnede vurdering af hvor vigtig lytteren synes kanalen er, som public service-udbyder.

Indledende præsentation: Du lytter jævnligt til FM4, og derfor vil vi gerne bede dig om at komme med din overordnede vurdering af radiokanalen.

Spørgsmål 4: Vurdering af FM4’s vigtighed som public service-udbyder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Der opstilles et sæt indikatorer, der medvirker til besvarelsen af det overordnede spørgsmål om vurdering af vigtigheden af FM4 som public service-udbyder med anvendelse af en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest, det vil sige ”Slet ikke vigtig”, og 10 er højest, det vil sige ”Meget vigtig«.

Spørgsmål 5 har til formål, at lytteren giver sin overordnede vurdering af FM4 som public service- virksomhed. Vurderingen skal ske i forhold til begreber som alsidighed, mangfoldighed, saglighed, upartiskhed og kvalitet på et overordnet niveau.

Spørgsmål 5: Vurdering af FM4’s public service-virksomhed som helhed på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Der opstilles et sæt indikatorer, der medvirker til besvarelsen af det overordnede spørgsmål om vurdering af FM4 som public service-udbyder med anvendelse af en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest, det vil sige ”Slet ikke vigtig”, og 10 er højest, det vil sige ”Meget vigtig«.

Vi vil nu gerne høre lidt om de programmer, du lytter til på FM4.

Spørgsmål 6: Brugte programtyper

Hvilke af de programtyper, jeg nu læser op, lytter du jævnligt til på FM4? (Læs op):

1) Nyheder

2) Aktualitet

3) Debat

4) Kultur

5) Musik

6) Satire

7) Ved ikke → Tak for hjælpen og afslut

Filter: Respondenten skal i spørgsmål 6 alene spørges om de programtyper, vedkommende lytter til jævnligt.

Vi vil gerne bede om din vurdering af blandt andet kvaliteten og studieværterne for de programtyper du jævnligt lytter til. Du skal i dit svar igen benytte en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det dårligste og 10 er det bedste. Du kan som før benytte tallene mellem 1 og 10 til at graduere dit svar.

Spørgsmål 7: Vurdering af FM4’s kvalitet og studieværter for de programtyper du jævnligt lytter til på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Hvis du tænker på [programtype fra q5 – fortsæt til der er spurgt til alle de programtyper, respondenten lytter til. For satireprogrammer gælder dog at det kun er pkt. 1-3 nedenfor der skal stilles]

1) Hvordan vil du så vurdere den overordnede kvalitet af [programtype] på en skala fra 1-10?

2) Hvordan vil du vurdere den faglige præstation fra værterne på [programtype] på en skala fra 1-10?

3) Hvordan vil du vurdere studieværternes evne til at formidle deres emne på [programtype] på en skala fra 1-10?

4) Hvordan vil du vurdere troværdigheden hos studieværterne på [programtype] på en skala fra 1-10?

5) Hvordan vil du vurdere [programtype] evne til at komme hele vejen rundt om de emner, de tager op på en skala fra 1-10?

Tak for hjælpen og afslut


Bilag 5

Rimelig fortjeneste, tilbagebetaling ved misligholdelse af tilladelsen og claw back ved overkompensation.

Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med tilladelseshaverens opfyldelse af vilkår for tilladelsen.

For at sikre Radio- og tv-nævnets tilsyn er tilladelseshaver forpligtet til at deltage i de til enhver tid gældende målesystemer for radiolytning, samt til at finansiere en årlig analyse foretaget af et eksternt analysebureau for at måle kendskab og kvalitet af public service-virksomheden, jf. bekendtgørelsens bilag 4.

For at undgå overkompensation i de otte år kontraktperioden løber anvendes nedenstående procedure, der har til formål at:

a) sanktionere misligholdelse af tilladelsen, jf. punkt 1.1.

b) sikre rimelig fortjeneste, incitamenter til optimering af kvalitet samt at overkompensation vil blive udsat for claw back, jf. punkt 1.2.

Proceduren for at sikre tilbagebetaling og undgå overkompensation er følgende:

A. Sanktion i tilfælde af misligholdelse

1) Tilbagebetaling ved manglende opfyldelse af tilladelsen.

B. Rimelig fortjeneste og overkompensation

1) Forrentning af den af ejerne i virksomheden investerede kapital (højst 5 procent jf. punkt 1.2.1)

2) Incitament til fremme af kvalitetsforbedringer af programvirksomheden (højst 5 procent, jf. punkt 1.2.2)

3) Overførsel til næste år (højst 10 procent af de budgetterede årlige udgifter, jf. punkt 1.2.3)

4) Claw back hvor overskydende fortjeneste er at anse som overkompensation (det vil sige eventuelt overskud, der overstiger beløbene i punkt (1) og (2), eller hvor forrentningen overstiger 10 procent af omsætningen, jf. punkt 1.2.4).

Disse faktorer indgår i nedenstående tiltag, som har til formål at sikre tilbagebetaling ved misligholdelse. Derudover har fremgangsmåden til formål at sikre, at eventuel overkompensation i form af overskydende profit kan kræves tilbagebetalt, idet der indføres krav om claw back ved forrentning over de fastsatte satser for rimelig fortjeneste.

1.1 Misligholdelse

1.1.1 Tilbagebetalingsklausul

I tilfælde af misligholdelse fra tilladelseshaver er denne forpligtiget til at betale et beløb tilsvarende udgifterne for de ikke-opfyldte forpligtigelser med en yderligere 15 procent strafafgift.

Tilbagebetalingsbeløbet vil blive udregnet på grundlag af omkostningerne ved anskaffelsen af de ikke-opfyldte forpligtigelser.

Tilbagebetalingen udregnes på følgende måde: Omkostninger pr. time (driftsomkostninger fraregnet faste udgifter / timer i rapporteringsperioden) * faktor for programtype + 15 procent af resultatet.

Programtype faktor:
 
Genre
Multiplikationsfaktor
Nyheder
*4
Satire
*4
Aktualitet
*3
Radiomontage og reportage
*3
Kultur
*2
Debat
*1
Musik
*1
Andre
*1

Multiplikationsfaktoren er skønnet med udgangspunkt i programudgifter for egenproduktion.

1.2 Rimelig fortjeneste og overkompensation

1.2.1 Rimelig fortjeneste af investeret kapital

Tilladelseshaveren kan opnå en 5 procent forrentning af den af ejerne i virksomheden investerede kapital (investeret kapital).

Fortjenesten kan øges med 5 procent ved opfyldelse af et sæt key performance indicators, jf. punkt 1.2.2. Dette er at betragte som en bonus for opfyldelse af kvalitetsmål og ikke som en del af den rimelige fortjeneste.

Det samlede afkast kan ikke overstige 10 procent af den investerede kapital. Endvidere kan det samlede afkast aldrig overstige 10 procent af den samlede omsætning.

1.2.2 Incitament

Et sæt af Key performance indicators (KPI) er etableret for at give tilladelseshaver et incitament til forbedring af programindholdet.

Opfyldelse vil tillade øget afkast af den investerede kapital med op til 5 procent.

1.2.2.1 Programindholdsoptimering

KPI for programkvalitet skal sikre, at tilladelsesindehaveren fokuserer på at øge programkvaliteten og medvirker til høj profilering heraf.

Opfyldelse af KPI måles kvantitativt ved hjælp af et skema udarbejdet af Radio- og tv-nævnet, jf. bekendtgørelsens bilag 4. Analysen bestilles og betales af tilladelseshaver og skal foretages af et uafhængigt og anerkendt analyseinstitut.

1.2.2.2 Incitamentsoversigt

Det højest mulige afkast af den investerede kapital er således 10 procent, under forudsætning af, at tilladelseshaveren er i stand til at opfylde incitamenterne for både omkostnings- og programindholdskvalitet.

Tabel 1: Forrentning (procent afkast)
Afkast
År
1
2
3
4
5
6
7
8
Rimelig fortjeneste
5
5
5
5
5
5
5
5
Programindholdsoptimering
5
5
5
5
5
5
5
5
Total
10
10
10
10
10
10
10
10

1.2.3 Overførsel til næste år

Virksomheden kan overføre 10 procent af de årlige budgetterede udgifter. Overførslen er tilladt for at sikre virksomheden tilstrækkelig med ressourcer til drift, investeringer og reserver til uforudsete udgifter.

Overførsel skal ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 2, i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Under alle omstændigheder vil eventuelle reserver gøres til genstand for claw back ved udgangen af tilladelsesperioden.

Reserven kan ikke anses som en del af virksomhedens egenkapital.

1.2.4 Claw back -klausul

Radio- og tv-nævnet skal sikre, at der ikke forekommer konkurrenceforvridende overkompensation. Derfor er der indsat en claw back-klausul i tilladelsen. Klausulen tillader Radio- og tv-nævnet at udføre claw back i tilfælde af konstateret overkompensation. Ved konstateret overkompensation i form af overskydende profit udover den fastsatte rimelige profit, kan nævnet med øjeblikkelig varsel kræve beløbet tilbagebetalt eller fratrukket i næste udbetaling.

Overkompensation er lig med samlet resterende overskud efter fradrag af a) 5 procent rimelig afkast af den af ejerne i virksomheden investerede kapital; b) op til 5 procent ekstra afkast, hvis KPI er opfyldt og c) overførslen på de 10 procent.

Tabel 2: Eksempel for et års drift
 
Eksempel:
 
Budgetterede udgifter
85 millioner
Investeret kapital
25 millioner
5 procent forrentning af investeret kapital
1,25 millioner
KPI, hvis opfyldt (5 procent ekstra)
1,25 millioner
Overførsel af reserver op til 10 procent af de årlig budgetterede udgifter
8,5 millioner
Overskydende profit, hvis over 10 procent afkast af den investerede kapital eller hvis profitten når over et beløb svarende til 10 procent af omsætningen.
Overkompensation med 100 procent Claw back

Eksemplet er baseret på en virksomhed med et budget på 85 millioner og en investeret kapital på 25 millioner. Ejerne kan i dette tilfælde opnå en fortjeneste på 5 procent af investeringen, svarende til 1,25 million. Derudover kan ejerne, hvis FM4 opfylder deres KPI, øge forrentningen med 5 procent svarende til yderligere 1,25 million. Højest mulig afkast er således 10 procent af den af ejerne i virksomheden investerede kapital. Derudover kan virksomheden overføre reserver svarende til 10 procent af de budgetterede udgifter. Enhver overskydende profit efter de førnævnte beløb er fratrukket anses som overkompensation og skal returneres uden unødig forsinkelse.

Der er således to grænser for profit:

1) Forrentningen af den af ejerne i virksomheden investerede kapital kan ikke overstige 10 procent

2) Det samlede afkast kan ikke overstige 10 procent af den årlige omsætning

Claw back afgøres af Radio- og tv-nævnet på grundlag af resultatet af den årlige redegørelse fra virksomheden og kontrol af de finansielle resultater.

1.3 Oversigt

Den trinvise tilgang til henholdsvis refusion ved manglende overholdelse af tilladelsen, rimeligt afkast af investeret kapital, incitamenter, overførsel og claw back i tilfælde af overkompensation præsenteres nedenfor i oversigtsform. Tilladelsen fastsætter vilkårene, der føres tilsyn med og som skal overholdes for at undgå krav om tilbagebetaling.

Tabel 3: Beskrivelse af tiltagene
Tilsyn med overholdelse af public service-forpligtigelserne
Tilbagebetaling af beløb svarende til omkostningerne forbundet med programindhold m.v., der ikke er blevet leveret inkl. en 15 procent straf for manglende overholdelse
Rimeligt afkast på investeret kapital
5 procent
Optimering af programkvalitet
Optimering af programkvalitet giver mulighed for øget afkast på 5 procent af den investerede kapital
Overførsel
10 procent af de årligt budgetterede udgifter må overføres som reserve til virksomhedens public service-opgaver
Claw back
100 procent af den overskydende profit, fratrukket afkast, KPI og overførsler, skal tilbagebetales
Overkompensation
Forrentning kan ikke overstige 10 procent af den investerede kapital. Ethvert overskud udover dette skal udsættes for claw back for at undgå overkompensation
Loft over mulig afkast
Forrentningen kan ikke overstige 10 procent af den årlige omsætning