Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Ansøgning om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte grupper
(Skemaet skal udfyldes og indsendes ved ansøgning og byggeriets afslutning)
Bilag 2 Bestemmelser, som kommunalbestyrelsen i henhold til denne bekendtgørelses § 11 skal sikre er overholdt:
Bilag 3 Kontoplan til resultatopgørelse for anderledes boliger etableret som en almen selvejende institution
Bilag 4 Revisorinstruks for revision af regnskaber for tilskud til boliger etableret som en almen selvejende institution
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte grupper

(Skæve huse)

 

I medfør af § 149, jf. §§ 144 og 146 a, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8.august 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Formål, definitioner m.v.

§ 1. Socialministeriet kan yde tilskud til forsøg med etablering af anderledes boliger til særligt udsatte grupper.

Stk. 2. For at opnå bredest muligt erfaringsgrundlag er det hensigten, at der igangsættes forsøg med flere forskellige typer af anderledes boliger.

§ 2. Ved anderledes boliger forstås varige boliger, der er særligt indrettet med henblik på lejernes behov.

Stk. 2. Boligerne skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkkenfaciliteter.

§ 3. Formålet med forsøgsordningen er at tilvejebringe boliger til personer, der uanset sociale støttetilbud har vanskeligt ved at finde sig til rette i eksisterende byggeri.

Stk. 2. Ved udarbejdelse af de enkelte forsøgsprojekter skal projektets kommende lejere, eller organisationer, der repræsenterer lejerne, i videst muligt omfang inddrages.

§ 4. Reglerne i kap. 9, 9 a og 9 b i lov om almene boliger m.v. anvendes ikke for boliger, der etableres efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelses kapitel 4 anvendes ikke for boliger, der tilhører en almen boligorganisation. For disse boliger gælder reglerne for almen boligvirksomhed.

§ 5. Tilskud efter denne bekendtgørelse ydes som et engangsbeløb til etablering af boligerne. Tilskuddets størrelse afhænger af boligernes udstyr, indretning og størrelse.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan gives til

1) nybyggeri,

2) erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt ejendommen ikke er opført med offentlig støtte og til

3) ombygning, herunder på- og tilbygning, af eksisterende ejendom.

Stk. 3. Tilsagn om offentlig støtte opretholdes på uændrede vilkår ved ombygning efter stk. 2, nr. 3, af boliger, der har modtaget tilsagn i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte-, ældrebolig- eller boligbyggerilovgivningen samt lov om almene boliger m.v.

§ 6. Tilsagn om tilskud kan gives til privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde, institutioner, foreninger, afdelinger af almene boligorganisationer, almene selvejende institutioner og kommuner.

Stk. 2. Hvis bygherren ikke er en kommune, er udbetaling af tilskud betinget af, at boligerne udgør en selvstændig økonomisk enhed, enten i form af en afdeling af en almen boligorganisation eller en almen selvejende institution, jf. stk. 3. Overdragelse til en almen selvejende institution skal ske senest samtidig med færdiggørelsen af byggeriet.

Stk. 3. Hvis bygherren ikke er en kommune eller en afdeling af en almen boligorganisation skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der senest ved byggeriets påbegyndelse er stiftet en almen selvejende institution, er godkendt vedtægter, jf. § 36, stk. 3, og udpeget en bestyrelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. bliver overholdt.

Kapitel 2

Ansøgningsprocedure m.v.

§ 7. Fristerne for indsendelse af ansøgning om tilskud til etablering af boliger til særligt udsatte grupper er den 1. april og den 1. oktober. Ansøgning om tilskud til etablering af boliger indsendes af bygherren til Socialministeriet gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne skal placeres, jf. dog stk. 2. Der anvendes et ansøgningsskema, jf. bilag 1.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal inden indsendelsen af ansøgning til Socialministeriet tage stilling til projektet som helhed, herunder redegøre for det finansielle grundlag.

Stk. 3. Er det ikke muligt at færdigbehandle ansøgningen i kommunalbestyrelsen inden fristens udløb, skal bygherren fremsende ansøgningen med forbehold for, at kommunalbestyrelsen efterfølgende skal godkende ansøgningen.

Stk. 4. Udover oplysningerne i ansøgningsskemaet skal der redegøres for projektets nærmere indhold.

§ 8. Bygherren skal have skøde på ejendommen og skal stå som debitor for de lån, som optages til finansiering af byggeriet. Det skal dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at der senest ved byggeriets påbegyndelse foreligger tinglyst endeligt skøde på ejendommen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fristen for tinglysning jf. stk. 1 kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget af tinglysningsmyndighedernes samtykke. Det forudsætter, at bygherren på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse kan dokumentere, at der er opnået forhåndsgodkendelse fra tinglysningsmyndighederne af, at udstykning vil kunne gennemføres.

Stk. 3. Kravet om skøde på ejendommen jf. stk. 1 kan fraviges, når byggeriet opføres på en lejet eller lånt grund. Bygherren skal dog dokumentere over for kommunalbestyrelsen, at der er indgået en leje- eller brugsaftale om ejendommen.

§ 9. Det nødvendige plangrundlag skal være tilvejebragt og registreret i Planregistret, før Socialministeriet kan meddele tilsagn om tilskud.

Stk. 2. Er det ikke muligt at få tilvejebragt og registreret det nødvendige plangrundlag inden ansøgningsfristens udløb, skal kommunalbestyrelsen tilkendegive på ansøgningen, at plangrundlaget vil blive tilvejebragt inden en nærmere angivet frist.

Boligareal, udbud m.v.

§ 10. Boligarealet opgøres som bruttoetageareal efter regler fastsat i henhold til lov om Bygnings- og Boligregulering (BBR).

§ 11. Kommunalbestyrelsen sikrer, at bestemmelser om udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring og bygningsdrift er opfyldt senest ved byggeriets påbegyndelse, jf. bilag 2.

§ 12. Byggearbejder skal udbydes efter reglerne i

1) lov nr. 338 af 18. maj 2005 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) og

2) bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Kommunal medvirken

§ 13. Kommunalbestyrelsen og bygherren skal aftale, hvem boligerne skal udlejes til inden ansøgningen sendes ind.

§ 14. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der efter lov om social service ydes personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til lejerne.

§ 15. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at betingelserne efter lov om almene boliger m.v., efter denne bekendtgørelse samt øvrige myndighedskrav er opfyldt.

Stk. 2. Under byggeriets ellers arbejdernes gennemførelse fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at betingelserne og vilkårene for tilsagn om tilskud overholdes.

Meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud

§ 16. Socialministeriet udpeger en referencegruppe, der skal foretage en vurdering af de indsendte ansøgninger. Socialministeriet kan til brug for behandlingen af ansøgningerne indhente faglig bistand med viden på det byggetekniske og det sociale område.

Stk. 2. De indkomne vurderinger danner grundlag for Socialministeriets beslutning om, hvorvidt der kan ydes tilskud til boligerne.

Stk. 3. På Socialministeriets anmodning skal bygherren give alle oplysninger om boligerne til brug for vurderingen af samtlige forhold.

Stk. 4. Socialministeriet kan betinge tilsagn om tilskud af særlige krav til forsøgets indhold og gennemførelse.

§ 17. Socialministeriet fastsætter størrelsen af tilskuddet efter en samlet vurdering af boligerne, herunder af finansieringsforholdene og de heraf følgende driftsudgifter og huslejeniveauet.

Stk. 2. Handicapvenligt indrettede boliger, parboliger og boliger over 40 m2 kan få et højere tilskud.

Stk. 3. Der ydes normalt ikke tilskud til projektansøgninger, der indeholder flere end 15 boliger.

Stk.4. Ved ansøgning om et mindre tilskud til det samlede projekt kan Socialministeriet tillade, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse helt eller delvist kan fraviges.

§ 18. Hvis projektets formål eller anskaffelsessum afviger betydeligt fra det tidligere godkendte projekt, eller er vilkårene for tilsagnet ikke opfyldt, kan Socialministeriet tilbagekalde tilsagnet helt eller delvist.

§ 19. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af Socialministeriets godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning.

Stk. 2. Socialministeriet kan under særlige omstændigheder efter bygherrens ansøgning forsynet med kommunalbestyrelsens indstilling godkende, at tilskuddet udbetales helt eller delvist på et tidligere tidspunkt end det i stk. 1 nævnte.

Kapitel 3

Finansiering m.v.

§ 20. Anskaffelsessummens enkelte udgifter skal hver især være rimelige i forhold til byggeriets udformning og indhold. Samtlige udgifter skal indgå, herunder udgifter, hvortil der ydes tilskud efter anden lovgivning, samt udgifter til etablering af fællesfaciliteter.

§ 21. Købesummen for en eksisterende ejendom, herunder et ubebygget areal, der erhverves med henblik på etablering af anderledes boliger, må opgjort kontant ikke overstige værdien i handel og vandel.

Stk. 2. Den eksisterendes ejendoms værdi kan ikke medtages i anskaffelsessummen ved etablering af boliger ved ombygning, herunder på- eller tilbygning, af ejendomme, hvortil der tidligere er meddelt offentlig støtte

§ 22. Anskaffelsessummen til boligerne kan med fradrag af det statslige tilskud finansieres ved optagelse af realkreditlån, banklån eller lignende, samt ved tilskud eller lån fra frivillige organisationer, kommuner m.fl.

Stk. 2. Realkreditlån kan ydes med en maksimal løbetid på 30 år.

Stk. 3. Til boliger, der opføres og drives af en kommune, kan der ydes lån af KommuneKredit.

§ 23. Kommunal garanti for realkreditlån, banklån el. lign. kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 2. For boliger, der etableres efter denne bekendtgørelse, finder § 112 i lov om almene boliger m.v. tilsvarende anvendelse.

§ 24. Realkreditlån i form af nominallån hjemtages tidligst muligt, dog senest når den sidste bolig er klar til indflytning. Dette gælder også ved lån ydet af KommuneKredit.

Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af realkreditlån, at Socialministeriet har godkendt anskaffelsessummen før påbegyndelsen af byggeriet.

§ 25. Banklån, der optages til finansiering, kan tidligst hjemtages samtidig med, at Socialministeriet giver tilsagn om tilskud inden byggeriet påbegyndes.

§ 26. Optages et større realkreditlån eller andet lån, end den endeligt godkendte anskaffelsessum giver mulighed for fratrukket anden finansiering, skal lånet nedbringes. Udgør det for meget optagne lån maksimalt 25.000 kr., skal der dog ikke ske indfrielse.

Byggeregnskabet ved byggeriets afslutning

§ 27. Byggeregnskabet for opførelse af byggeriet opgøres pr. skæringsdag og indsendes senest 6 måneder efter skæringsdagen. Skæringsdagen er dagen, hvor den sidste bolig er bygget færdig tillagt 2 måneder til at færdiggøre udenomsarealerne. I byggeregnskabet medtages samtlige udgifter og indtægter frem til skæringsdatoen. Samtlige udgifter skal være betalt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fremsende et endeligt byggeregnskab med kommunalbestyrelsens påtegning og eventuelle bemærkninger til endelig godkendelse i Socialministeriet.

Stk. 3. Det endelige byggeregnskab skal være sammenligneligt med og indeholde de samme udgifter og indtægter som det godkendte budget. Bygherren skal samtidig indestå for, at det faktiske byggeri er opført som beskrevet i ansøgningen.

Stk. 4. Byggeregnskabet, herunder dokumentation for afholdelse af afsatte beløb, revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Stk. 5. Ved revisionen efterprøves, om byggeregnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger og vilkår, love og andre forskrifter, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af byggeregnskabet.

Kapitel 4

Almene selvejende institutioner

Lejefastsættelse, regnskab m.m.

§ 28. Lejen fastsættes således, at den sammen med den almene selvejende institutions øvrige indtægter, herunder evt. driftstilskud, giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder passende henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser samt afvikling af opsamlede driftsunderskud.

Stk. 2. Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal afvikles over højst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at afviklingen skal ske over en længere periode, hvis det skønnes at være nødvendigt for at den almene selvejende institutions kan videreføres. Evt. underfinansiering skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år.

Stk. 3. Samtlige almene selvejende institutioners ind- og udbetalinger skal foregå direkte over en særskilt konto oprettet i den almene selvejende institutions navn i et pengeinstitut. Dette krav omfatter såvel den almene selvejende institutions indtægter, udgifter som deposita m.v.

§ 29. Bestyrelsen for almene selvejende institutioner skal én gang årligt lade foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand.

§ 30. Bestyrelsen for almene selvejende institutioner skal hvert år udarbejde et budget over institutionens indtægter og udgifter for det følgende år. Budgettet indsendes til kommunalbestyrelsen senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse.

§ 31. Årsregnskabet for almene selvejende institutioner skal opstilles i overensstemmelse med den kontoplan, som Socialministeriet har udarbejdet jf. bilag 3. Årsregnskabet skal på baggrund af bestemmelserne i denne bekendtgørelse give et retvisende billede af den almene selvejende institutions aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultat.

Stk. 2. I tilslutning til regnskabet afgiver bestyrelsen for den almene selvejende institution en årsberetning, hvor der redegøres for den økonomiske udvikling i regnskabsåret. Herunder redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer samt de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af problemerne, og for forhold, som revisor måtte have påtalt.

Stk. 3. Årsregnskabet, årsberetningen samt revisionsprotokollen indsendes med bestyrelsesmedlemmernes og revisors påtegning til den tilsynsførende kommunalbestyrelse senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 4. Den almene selvejende institutions vedtægter skal indeholde en bestemmelse om, at regnskabsåret skal omfatte 12 måneder. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog maksimalt 18 måneder. Tilsvarende gælder ved omlægning af regnskabsåret.

§ 32. Bestyrelsen for almene selvejende institutioner skal straks foretage indberetning til kommunalbestyrelsen, hvis den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning i den almene selvejende institutions eller ejendommens drift. Det samme gælder, hvis bestyrelsen konstaterer, at den almene selvejende institution ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtigelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis der iværksættes huslejeaktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen for almene selvejende institutioner, forretningsfører og revisor skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og Socialministeriet enhver oplysning om den almene selvejende institutions forhold til belysning af, om den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt den almene selvejende institutions vedtægter.

Beboerdemokrati

§ 33. Beboerne har ret til medindflydelse på den almene selvejende institutions drift. Beboernes indflydelse fastsættes nærmere i Socialministeriets tilsagn til det enkelte byggeri.

Revision

§ 34. Revisionen udføres for den almene selvejende institution af en statsautoriseret eller registreret revisor, af Kommunernes Revision, af Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i lov om revision af statens regnskaber m.m. og i overensstemmelse med Socialministeriets instruks for revision af regnskaber for almene selvejende institutioner, jf. bilag 4.

Stk. 3. Revisor har adgang til de oplysninger, som revisor anser af betydning for bedømmelsen af regnskaberne, herunder adgang til at efterse regnskabsmaterialet, og alle beholdninger samt den bistand, som anses nødvendig for udførelsen af revisionen.

Stk. 4. Revisor fører en revisionsprotokol, hvor der anføres, hvilke revisionsarbejder, der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 5. Bestyrelsen skal nøje gennemgå protokollen, der forelægges på et bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 35. For kommunalt ejede almene boliger, der har modtaget tilskud efter denne bekendtgørelse, gælder der særlige regler om anvendelse af den kommunale revision. § 25, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Tilsyn

§ 36. Kommunalbestyrelsen godkender oprettelsen af almene selvejende institutioner og indberetter oprettelsen til Socialministeriet.

Stk. 2. Tilsyn med almene selvejende institutioner føres af den kommunalbestyrelse, der har videresendt ansøgningen til Socialministeriet, jf. § 7.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender vedtægter samt ændringer heraf for den almene selvejende institution og sikrer, at ejendommen anvendes i overensstemmelse med formålet i vedtægterne.

§ 37. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende et budget, som den almene selvejende institutions bestyrelse har udarbejdet, og hvor institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sikrer, at bestyrelsen for den almene selvejende institution indsender budgettet til kommunalbestyrelsen hvert år senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at lejen fastsættes som anført i § 40. Kommunalbestyrelsen kan kræve ændringer i budgettet og lejefastsættelsen.

§ 38. Regnskabet for den almene selvejende institutions skal indsendes til kommunalbestyrelsen til godkendelse senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med regnskabets behandling sikre, at

1) den almene selvejende institutions drift og økonomi opfylder gældende regler,

2) der er balance mellem indtægter og udgifter,

3) evt. opsamlet underskud afvikles i henhold til § 28, stk. 2,

4) der er foretaget nødvendige henlæggelser og afskrivninger,

5) henlæggelsesmidlernes anvendelse ikke giver anledning til kritik, og at

6) reglerne om habilitet i lov om almene boliger m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at der i den almene selvejende institutions navn oprettes konti i henhold til § 28, stk. 3.

Stk. 3. Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til regnskabet eller forretningsgangen, eller finder kommunalbestyrelsen, at der i øvrigt er grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen pålægge bestyrelsen for den almene selvejende institution at foretage de nødvendige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen kan pålægge bestyrelsen, at den almene selvejende institution skal søge erstatningskrav rejst overfor forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre, der har påført den almene selvejende institution tab som følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed.

§ 39. Kommunalbestyrelsen skal straks indberette til Socialministeriet, hvis den konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for den almene selvejende institutions eller ejendommens drift. Kommunalbestyrelsens indstilling og oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har truffet eller agter at træffe skal fremgå af indberetningen. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at den almene selvejende institution ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtigelser, hvis der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis den almene selvejende institutions bestyrelse foretager indberetning om huslejeaktioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en revisor til at foretage en fornyet revision af den almene selvejende institutions regnskaber.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til sikring af den almene selvejende institutions forsvarlige drift og administration træffe de foranstaltninger, som den finder nødvendig. Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage den almene selvejende institutions administration.

§ 40. Kommunalbestyrelsen skal godkende den foreløbige leje, når den selvejende almene institutions tages i brug, den endelige leje samt reguleringer af lejen i øvrigt. Bestyrelsen for den almene selvejende institution indsender ansøgning om godkendelse af lejen til kommunalbestyrelsen samtidig med, at udlejningen påbegyndes eller forhøjelse af lejen varsles.

§ 41. Bestemmelserne i § 28, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, §§ 32 og 33, §§ 39 og 40, stk. 1, 1. pkt., og § 42 finder tilsvarende anvendelse for boliger med tilskud efter denne bekendtgørelse, som ejes af en kommune.

Stk. 2. Budget- og regnskabsaflæggelse for boliger med tilskud efter denne bekendtgørelse, der ejes af en kommune, skal ske efter de regler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 37.

Erhvervelse, forandring, afhændelse m.v.

§ 42. Afhændelse, nedlæggelse eller væsentlig forandring af en ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter denne bekendtgørelse, kan kun ske med Socialministeriets godkendelse. Socialministeriet kan fastsætte særlige betingelser for en godkendelse, herunder at der efter omstændighederne skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud.

Stk. 2. Socialministeriet skal ligeledes godkende alle forhold, der medfører væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige forsøgsprojekt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgiver indstilling til Socialministeriet om dispositioner som nævnt i stk. 1 og 2 efter ansøgning fra bestyrelsen og bygherren.

Stk. 4. Pantebrevsudstedelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Likvidation

§ 43. Hvis byggeriet ikke længere opfylder sit formål, eller hvis det drives med fortsat underskud, kan bestyrelsen for den almene selvejende institution bestemme, at institutionen skal likvidere. Likvidationen skal godkendes af Socialministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er bygherre, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om ophævelse og indstiller derefter likvidation til Socialministeriet.

Stk. 2. Ved likvidation anvendes de fremkomne midler i første række til betaling af gæld. Socialministeriet afgør efter indstilling fra likvidator og kommunalbestyrelsen, hvad eventuelle overskydende midler skal anvendes til.

Stk. 3. Likvidationen foretages af en likvidator udpeget af Socialministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Evaluering

§ 44. 6 måneder efter sidste bolig er taget i brug skal bygherren indsende en bygherrerapport om erfaringerne i forbindelse med udførelsen af forsøget til Socialministeriet.

Stk. 2. Rapporten skal indeholde en uddybende gennemgang af forløbet på baggrund af målsætningerne i forsøget. Socialministeriet kan forlange yderligere oplysninger om forsøgsresultaterne.

§ 45. Socialministeriet kan iværksætte ekstern evaluering af forsøgsprojekterne og offentliggøre rapporter og evalueringsresultater.

Kapitel 6

Kasse- og regnskabsmæssig forvaltning

§ 46. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af tilskud efter denne bekendtgørelse udføres af Økonomistyrelsen efter Socialministeriets nærmere retningslinier.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 47. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 383 af 26. maj 2005 om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper ophæves.

Socialministeriet, den 12. december 2006

Eva Kjer Hansen

/Peter Juul



Bilag 1

Ansøgning om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte grupper
(Skemaet skal udfyldes og indsendes ved ansøgning og byggeriets afslutning)

 

Projektets status (sæt X)

Ansøgning
(fase 1)

 

Byggeriets afslutning
(fase2)

 

1. Projektnavn

 

 

2. Bygherrens navn og CPR/SE/CVR

 

 

3. Adresse

 

 

4. Postnr. og by

 

 

5. Pengeinstitut

 

 

 

5.1. Konto i pengeinstitut
(reg. nr. og kontonr.)

 

 

6. Projektlederens navn
og adresse

 

 

7. Tlf. nr., fax og evt. e-mail adresse
på projektlederen

Tlf.

Fax

E-mail

 

8. Ansøgningen vedlægges en projektbeskrivelse, der skal omfatte:

 

- Formålsbeskrivelse, herunder målgruppe

- beskrivelse og tegninger/skitse af boligtypen, herunder om boligerne er handicapvenlige

- projektets økonomiske driftsforhold - vedlagt driftsbudget

- social støtte

- samarbejdsparter

- kommunalbestyrelsens stillingtagen til projektet

 

Projektets fysiske ramme og størrelse

 

 

9. Fysisk adresse og matr.nr./ejendomsnr./vejkode

 

 

10. Postnr. og by

 

 

11. Grundens areal i m2

 

 

12. Bebygget areal i m2

 

 

13. Areal pr. bolig m2. Angiv om der er toilet/bad og køkkenfaciliteter til den enkelte bolig, og om boligerne er egnede til handicappede, par og samkvem med børn

 

 

14. Antal boliger

 

 

15. Fællesareal i m2. Kontorlokalers andel heraf angives

 

 

16. Husleje pr. bolig pr. måned

 

 

17. Har lejerne været inddraget? (sæt X)

Ja

 

Nej

 

 

18. Hvis ja , kort beskrivelse heraf

 

 

Hvis nej , angiv begrundelsen herfor

 

 

 

 

 

19. Har interesseorganisationer for lejerne været

inddraget? (sæt X)

Ja

 

Nej

 

 

20. Hvis ja , kort beskrivelse heraf

 

 

 

Hvis nej , angiv begrundelsen herfor

 

 

 

 

 

21. Har projektet været i udbud? (sæt X)

 

Ja

 

Nej

 

 

22. Hvis ja , angiv udbudsformen

 

 

 

Hvis nej , angiv begrundelsen herfor

 

 

 

 

23. Er planforholdene godkendt og registreret i Planregistret? (sæt X)

Ja

 

Nej

 

 

24. Hvis nej , angiv begrundelsen herfor og evt., hvor lang tid der forventes at gå

 

 

 

 

Byggeriets forventede og faktiske datoer (dag-måned-år)

 

 

Forventet

Faktiske

 

25. Dato for byggeriets påbegyndelse

 

 

 

26. Byggeperiode, antal måneder

 

 

 

27. Dato for færdiggørelse

 

 

 

28. Ibrugtagningstidspunkt

 

 

 

29. Byggeriets skæringsdato

 

 

 

Projektets økonomi og finansiering

 

30. Projektets samlede anskaffelsessum

kr.

 

31. Grundkøbesum

kr.

 

32. Øvrige grundudgifter

kr.

 

33. Grundudgifter i alt

kr.

 

34. Omkostninger i alt

kr.

 

35. Heraf udviklingsudgifter

kr.

 

36. Håndværkerudgifter i alt

kr.

 

37. Finansieret med realkreditlån/KommuneKreditlån (specificeres)

kr.

 

38. Finansieret med banklån

kr.

 

39. Finansieret med kommunale tilskud

kr.

 

40. Finansieret med tilskud fra fonde og legater

kr.

 

41. Finansieret med egne midler

kr.

 

42. Finansieret med andre statslige tilskud (specificeres)

kr.

 

43. Af Socialministeriets pulje ansøges om et tilskud på

kr.

 

44. Er der givet kommunal garanti for lån? (sæt X)

Ja

Nej

 

Projektets drift

 

45. Projektets budgetterede driftsindtægter - 1. år

kr.

 

46. Projektets budgetterede driftsudgifter - 1. år

kr.

 

Datoer - tidspunkt for indsendelse af ansøgning (fase 1)

 

 

Dato

Underskrift

 

47. Bygherre – dato og underskrift

 

 

 

48. Kommunen – dato, stempel og underskrift

 

 

 

49. Dato for Socialministeriets tilsagn om tilskud

 

 

 

Attestation (fase 2)

 

 

Dato

Underskrift

 

50. Bygherre – dato og underskrift

 

 

 

51. Kommunen – dato og underskrift

 

 

 

52. Revisor – dato og underskrift

 

 

 

53. Dato for Socialministeriets endelige godkendelse af anskaffelsessum

 

 

54. Vil der i forbindelse med byggeriets afslutning blive ansøgt om midler til aflønning af social vicevært?

 

Ja

 

Nej

 

 

Ansøgningsskema kan hentes på Socialministeriets hjemmeside www.social.dk.

 

Ansøgningsskema indsendes til:

Socialministeriet

Socialfagligt Center/Udsatteenheden

Holmens Kanal 22

1060 København K.

 

Eventuelle spørgsmål om ordningen kan rettes Udsatteenheden på tlf. 33 92 49 87.



Bilag 2

Bestemmelser, som kommunalbestyrelsen i henhold til denne bekendtgørelses § 11 skal sikre er overholdt:

Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 2004 om kvalitetssikring af byggearbejder.

Byggestyrelsens cirkulære nr. 2 af 6. januar 1987 om brug af beton.

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 30 af 28. februar 1990 om
- ophævelse af bestemmelserne om ydelser og honorering af teknisk rådgivning i statslig og statsstøttet bygge- og anlægsvirksomhed
- brug af ABR 89.

Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 623 af 23. juni 2005 om bygningsdrift.

Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder med senere ændringer.

Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 995 af 6. oktober 2006 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioder.



Bilag 3

Kontoplan til resultatopgørelse for anderledes boliger etableret som en almen selvejende institution

Udgifter

Kapitaludgifter

1. Nettoprioritetsydelser

2. Renteudgifter i øvrigt

3. Leje af lokaler/grund

Offentlige og andre faste udgifter

4. Samlet beløb til offentlige og andre faste udgifter

Energiudgifter

8. Samlet beløb til el- og varmeudgifter til fællesarealer

Administration, personale m.v.

10. Administration og personale

11. Revision

Vedligeholdelse og renholdelse

12. Ejendomsfunktionærer

13. Rengøring (indvendig)

14. Vedligeholdelse og fornyelser

Afholdte udgifter
Heraf dækkes af henlæggelser

Henlæggelser

17. Henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser

19. Afskrivninger

Diverse

20. A. Tab på huslejedebitorer

20. B. Tab på fraflyttede

21. Lejetab

22. Diverse udgifter

23. Beboerfaciliteter

24. Særlige serviceydelser

25. Telefon (netto)

26. Afvikling af opsamlet underskud

Indtægter

30. A. Lejebetaling fra lejerne

30. B. Gebyrer m.v.

31. Andre lejeindtægter

32. Renteindtægter

33. Vaskeri

34. Diverse indtægter

35. Eventuelle tilskud

36. Årets resultat

a. Overført til tabs- og vindingskonto

b. Yderligere henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser

Balance for den almene selvejende institution

Aktiver

40. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum

41. Senere forbedringer

42. Regulering af prioritetsgæld

43. Obligationsbeholdning

44. Inventar

45. Tilgodehavender

46. Beholdninger

Passiver

Henlæggelser

50. Vedligeholdelse og fornyelser

52. Kursregulering

53. A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud)
B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud)

Langfristet gæld

54. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen

A. Realkreditlån

B. Andre lån

55. Lån til forbedringer

A. Realkreditlån

B. Andre lån

56. A. Ejendommens afskrivningskonto
B. Afvikling af underfinansiering

Kortfristet gæld

57. A. Depositum/indskud
B. Forudbetalt leje

58. Skyldige omkostninger

59. Kortfristede lån

 

Fastsættelse af kontienes indhold i henhold kontoplanen

Resultatopgørelse

Udgifter

Kapitaludgifter

Konto 1. Nettoprioritetsydelser

Omfatter afdrag og renter m.v. vedrørende lån ydet til forsøgsboligernes opførelse, eventuelle senere optagne realkreditlån og andre langfristede lån.

Konto 2. Renteudgifter i øvrigt

På denne konto føres renteudgifter vedrørende kortfristede lån (dvs. med en løbetid på indtil 1 år). Eventuelle morarenter vedrørende realkreditlån og andre langfristede lån føres ligeledes på denne konto.

Endvidere føres på denne konto realiserede såvel som urealiserede kurstab vedrørende obligationsbeholdningen. Kurstab skal behørigt begrundes og specificeres i en note.

Konto 3. Leje af lokaler/grund

Anvendes, hvis boligerne er beliggende i lejede lokaler eller på lejet grund. Alternativ leje for lokaler eller grund, der er stillet vederlagsfrit til rådighed for bygherren, opføres ikke på kontoen.

Offentlige og andre faste udgifter

Konto 4. Samlet beløb til offentlige og andre faste udgifter

Ejendomsskatter

Opmærksomheden henledes på, at der er mulighed for at opnå fritagelse for ejendomsskatter i henhold til gældende lovgivning om kommunal ejendomsskat. Ansøgning herom kan indgives til kommunalbestyrelsen.

Hvis fritagelsen gives i form af et tilskud svarende til ejendomsskatterne, modregnes tilskuddet på denne konto.

Vand- og kloakafgifter

På denne konto føres faste og variable afgifter vedrørende levering og afledning af vand. Udgiften til vand, der fordeles efter forbrugsmålere, medtages ikke. Udgiften hertil oplyses i en note. Renter og afdrag på gæld vedrørende anlæg af kloak eller lignende føres på konto 1 (nettoprioritetsydelser).

Renovation

På denne konto føres udgifterne til renovation.

Forsikringer m.v.

Ejendommen skal holdes forsikret i et bygningsbrandforsikringsselskab, der har Forsikringstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringssummen skal i tilfælde af totalskade kunne dække genopførelsesudgiften (fuld- og nyværdiforsikring).

Der bør normalt tegnes almindelig grundejerforsikring.

Herudover må det bero på konkrete forhold, i hvilket omfang der bør tegnes forsikring.

Udgifter til forsikringer vedrørende ansatte konteres sammen med lønudgiften.

Opkræves bidrag til brandvæsenet særskilt, konteres udgiften på denne konto.

Energiudgifter

Konto 8. Samlet beløb til el- og varmeudgifter til fællesarealer

På denne konto føres udgifterne til el og varme til fællesarealerne.

Særskilt betaling for el og varme skal oplyses i en note til regnskabet. Tilsvarende gælder for eventuelle antennebidrag.

På denne konto føres udgifter til målerpasning.

Administration m.v.

Konto 10. Administration

Omfatter administrationshonorar eller løn til forretningsfører, jf. nedenfor, og udgifter til kontorhold, porto, papir, tryksager, regnskabsføring, opkrævning af leje, inkasso, møder samt gebyr for varetagelse af indstilling til ledige boliger.

Har den almene selvejende institution ansat eget administrativt personale, skal der i en note til regnskabet redegøres for udgifter til løn, herunder stillingstype og det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret og eventuel fremmed assistance. Endvidere oplyses størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til den øverste administrative ledelse. Løn omfatter også særlige ordninger for bil, telefon, repræsentation, feriebolig o. lign.

Varetager en ansat andre jobfunktioner end ovennævnte, herunder som ejendomsfunktionær, vicevært eller rengøringsmedarbejder, må der om nødvendigt foretages skønsmæssig fordeling af arbejdsfunktion og timeantal/løn på de enkelte konti.

Konto 11. Revision

På denne konto føres kun den rene udgift til revision. Hvis revisor udfører andre særlige administrative opgaver for den almene selvejende institution, skal en hertil svarende del af revisors honorar konteres på konto 10 (administration).

Vedligeholdelse og renholdelse

Konto 12. Ejendomsfunktionærer

På denne konto føres udgifter til aflønning af inspektør samt andre ansatte, der varetager viceværtfunktioner, renholdelse af udenomsarealer o. lign.

Udover selve lønudgiften posteres også direkte lønafhængige udgifter, såsom ATP, AMB m.v., lovpligtig arbejdsskadeforsikring og feriepenge, herunder reservation af feriepengeforpligtelse m.v., på denne konto.

Løn til ejendomsfunktionærer, der foretager egentlige vedligeholdelsesarbejder, skal konteres på konto 14. Der må om nødvendigt foretages skønsmæssig fordeling.

Konto 13. Rengøring (indvendig)

Omfatter udgifter (løn, lønafhængige udgifter og rengøringsmidler) til rengøring af gange, fælleskøkkener og andre fælleslokaler.

Konto 14. Vedligeholdelse og fornyelser

På denne konto føres udgifter til løbende arbejder, der udføres akut eller efter behov, når der konstateres fejl eller skader på dele af bygningsanlægget.

Kontoen omfatter foruden bygningsvedligeholdelse også udgifter til vedligeholdelse af inventar, tekniske installationer samt gård-, have- og vejanlæg.

Ved budgetlægningen afsættes et beløb, som skal være realistisk set på baggrund af tidligere års erfaringer.

Desuden føres på denne konto afholdte udgifter til fornyelser, dvs. udskiftninger af allerede eksisterende bygningsdele m.v., som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto 50.

Kontoen omfatter også udgifter til fornyelse af inventar. Udgifter, der ikke kan dækkes af henlagte midler, udgiftsføres i det pågældende år.

Henlæggelser

Konto 17. Henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser

Hensigten med henlæggelserne er, at der sikres størst mulig udjævning af udgiften til større vedligeholdelsesarbejder, således at disse kan gennemføres med en jævn huslejeudvikling.

De henlagte beløb overføres til balancen under konto 50.

For at sikre den ønskede udjævning af udgifterne skal der ved den langsigtede budgetplanlægning regnes med en budgetperiode på 10 år. Til brug for budgetteringen udarbejdes som bilag til budgettet en plan over de enkelte vedligeholdelsesarbejder med angivelse af det forventede udførelsestidspunkt og anslåede udgifter.

Af vedligeholdelsesrapporten skal kunne aflæses, hvor stort et beløb, der skal frigives fra de henlagte midler i de enkelte år i budgetperioden. De årlige henlæggelser skal tilrettelægges således, at de løbende udgifter udjævnes mest muligt.

De henlagte beløb, herunder reguleringen af disse som følge af ændrede skøn, skal inflationssikres, således at de bevarer deres købekraft. Det kan ske ved en forøgelse af henlæggelsesbeløbet med et beløb svarende til inflationsudhulingen af de tidligere henlæggelser.

Ved den årlige budgetlægning tages vedligeholdelsesrapporten op til revision. Endvidere forskydes rapporten et år, idet de vedligeholdelsesarbejder, der forventes at skulle udføres i det år, der nu er kommet inden for budgetperiodens tidshorisont, medtages i vedligeholdelsesrapporten.

Der udarbejdes desuden en langsigtet plan over de nødvendige udgifter til fornyelser baseret på de omtrentlige levetider for de enkelte bygningsdele.

Uanset vedligeholdelsesplanerne skal der dog årligt henlægges et beløb pr. bruttoetageareal, der findes tilstrækkeligt.

Konto 19. Afskrivninger

I det omfang nybyggeri, forbedringsarbejder, nyanskaffelser, udbedring af byggeskader m.v. ikke finansieres ved hjælp af tilskud, lån eller henlagte midler, er der tale om underfinansiering. På konto 19 anføres årets udgifter til afvikling heraf. Der henvises til konto 56 A.

Diverse

Konto 20 A. Tab på huslejedebitorer

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på huslejedebitorer.

Konto 20 B. Tab på fraflyttede

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og konstaterede tab på fraflyttede.

Konto 21. Lejetab

Udgør forskellen mellem lejeindtægten ved fuld udlejning og den forventede/faktiske lejeindtægt. Tab som følge af, at lejen for en udlejet bolig ikke kan inddrives, konteres på konto 20 (tab på debitorer).

Konto 22. Diverse udgifter

Hvis udgifterne på denne konto udgør mere end ½ pct. af de samlede udgifter, skal udgifterne specificeres i en note.

Konto 23. Beboerfaciliteter

Omfatter udgifter til drift af fælleslokaler, beboerdemokratisk arbejde.

Konto 24. Særlige serviceydelser

På denne konto føres udgiften til særlige serviceydelser, der normalt ikke indgår i lejen. Ydelsernes art skal angives i en note til regnskabet.

Konto 25. Telefon (netto)

På denne konto føres udgifterne til telefonabonnement og samtaleudgifter fratrukket indtægterne ved møntindkast. Udgiften svarer således til den almene selvejende institutions tab på driften af mønt- og svartelefoner. Det bør tilstræbes, at tabet holdes på det lavest mulige niveau.

Konto 26. Afvikling af opsamlet underskud

Et eventuelt opsaml e t underskud skal budgetteres afviklet over højst 5 år.

Der skal derfor på budgettet optages et beløb til afvikling af opsamlet underskud svarende til mindst 20 pct. af det opsamlede underskud på det senest afsluttede regnskab.

Indtægter

Konto 30 A. Lejebetaling fra lejerne

Lejen skal fastsættes således, at den sammen med den almene selvejende institutions øvrige indtægter giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser samt afvikling af opsamlet underskud.

Der skal foretages regulering af lejen hvert år ved regnskabsårets begyndelse. Lejeregulering i løbet af regnskabsåret bør kun foretages, såfremt der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der er lagt til grund ved udarbejdelsen af budgettet.

Som indtægt føres lejeindtægten ved fuld udlejning. Et eventuelt tab som følge af manglende udlejning konteres som udgift på konto 21 (lejetab).

Der skal i en note gives oplysning om lejen for hver enkelt boligtype.

Da betalingen for varme opkræves på grundlag af et særskilt varmeregnskab, skal de fastsatte á conto beløb (budget) eller den faktiske (samlede) varmeudgift (regnskab) oplyses i en note.

Hvis der opkræves særskilt betaling for vand, skal vandudgifterne oplyses i en note.

Særskilt betaling for el (individuel måling) oplyses i en note.

Endvidere indtægtsføres på denne konto forudbetalt leje i opsigelsesperioden, jf. konto 57 B.

Konto 30 B. Gebyrer m.v.

På denne konto føres indtægter vedrørende gebyr for påkrav ved for sen lejeindbetaling. I det omfang gebyr for påkrav helt eller delvis tilfalder en eventuel forretningsfører, skal der tillige posteres en tilsvarende udgift under konto 10.

Konto 31. Andre lejeindtægter

På denne konto føres eventuelle andre lejeindtægter.

Konto 32. Renteindtægter

Omfatter renteindtægter fra den almene selvejende institutions obligationsbeholdning indestående i pengeinstitutter, herunder renteindtægter vedrørende henlagte midler. Renteindtægterne skal specificeres i en note.

Endvidere føres på denne konto realiserede kursavancer på obligationer, jf. konto 43. For så vidt angår urealiserede kursgevinster henvises til konto 52.

Konto 33. Vaskeri

På denne konto føres indtægter fra fællesvaskeri.

Konto 34. Diverse indtægter

På denne konto føres øvrige indtægter. Eventuelle indtægter skal specificeres i en note .

Konto 35. Eventuelle tilskud

På denne konto føres etableringstilskud m.v. ydet i henhold til lov om almene boliger m.v., samt driftstilskud m.v. - herunder ydet efter anden lovgivning.

Konto 36. Årets resultat

Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.

Uanset årets resultat skal henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser (konto 17) samt beløb til afvikling af opsamlet underskud (konto 26) optages med samme beløb i regnskabet som i budgettet.

Et eventuelt overskud anvendes først til dækning af opsamlet underskud fra tidligere år. Overskuddet skal således først anvendes til udligning af en negativ konto på tabs- og vindingskontoen (konto 53). Der kan overføres et yderligere beløb til tabs- og vindingskontoen til udligning af fremtidige underskud. Saldoen på tabs- og vindingskontoen må dog ikke derved komme til at overstige et beløb svarende til 2 pct. af den almene selvejende institutions samlede årlige udgifter. Denne grænse angiver det maksimale beløb, der må henlægges til imødegåelse af fremtidige driftsunderskud.

Hvis der herefter er yderligere overskud, anvendes beløbet til yderligere henlæggelser på konto 50.

Overskuddet skal således fordeles på bestemte konti og må kun anvendes til det eller de formål, hvortil overskuddet er henlagt.

Fordelingen af overskuddet skal fremgå tydeligt af regnskabet.

Et eventuelt underskud overføres til tabs- og vindingskontoen (konto 53). Underskuddet skal afvikles over højst 5 år, jf. konto 26.

Balance

Aktiver

Konto 40. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum

På denne konto føres ejendommens bruttoanskaffelsessum (inkl. eventuelt kurstab). Ejendomsværdien ved den seneste vurdering eller årsregulering skal oplyses i en note til regnskabet. Der må ikke ske opskrivning af anskaffelsessummen til ejendomsværdi.

Er ejendommen lejet eller lånt, føres anskaffelsessummen ikke på kontoen.

Konto 41. Senere forbedringer

På denne konto føres udgifter, der siden opførelsen er anvendt til forbedring af ejendommen.

Forbedringsarbejderne afskrives over en passende periode. Afskrivningerne udgiftsføres på konto 19.

Hvis forbedringsarbejderne er finansieret med langfristede lån, kan de betalte afdrag opfattes som afskrivning. I så fald udgiftsføres såvel renter som afdrag som prioritetsydelser (konto 1).

Konto 42. Regulering af prioritetsgæld

På passivsiden føres prioritetsgælden med den aktuelle restgæld.

Konto 43. Obligationsbeholdning

Obligationsbeholdningen skal opføres til kursværdi.

Reguleringen i forhold til anskaffelsesværdien overføres til kursreguleringskontoen (konto 52).

Der skal i en note til regnskabet gøres nærmere rede for årets bevægelser i obligationsbeholdningen (udtrækning, køb og salg). Endvidere skal anskaffelsessummen for obligationsbeholdningen ved årets udgang oplyses.

Konto 44. Inventar

På denne konto føres udgifter til anskaffelse af inventar.

Konto 45. Tilgodehavender

Resultatopgørelsen skal – uanset betalingstidspunkt – alene omfatte indtægter og udgifter for det år, som regnskabet vedrører. Forudbetalte udgifter skal derfor opføres som et aktiv.

For periodiske udgifter som f.eks. prioritetsydelser, forsikringspræmier og offentlige afgifter kan periodisering dog undlades, såfremt det sikres, at den udgift, der føres i regnskabet, vedrører en 12 måneders periode.

Tilgodehavender skal specificeres i en note.

Konto 46. Beholdning

På denne konto føres bank-, sparekasse- og girobeholdninger samt kontant beholdning.

Balance

Passiver

Henlæggelser

Konto 50. Vedligeholdelse og fornyelser

Henlagte midler må ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er henlagt.

Hvis kontoen opdeles i underkonti, kan der i nødvendigt omfang overføres midler fra én underkonto til en anden, hvis der er henlagt for meget til ét formål og samtidig for lidt til et andet.

Tilsynsmyndigheden skal ikke på forhånd godkende anvendelsen af henlæggelsesmidlerne, men kan ved en efterfølgende godkendelse af regnskabet påtale en forkert eller kritisabel anvendelse. Der kan i særlige tilfælde blive tale om retablering af midler.

Der er ikke krav om, at de henlagte midler skal indsættes på særlige konti eller på anden måde holdes adskilt fra den almene selvejende institutions øvrige midler.

Det kan således accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig dækning af underfinansiering eller opsamlede driftsunderskud, således at lånefinansiering af disse undgås. Derved spares rentemarginalen, men det fritager selvsagt ikke den almene selvejende institution for at søge underfinansieringen eller det opsamlede underskud afviklet efter de herom gældende regler.

Det kan endvidere accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig finansiering af påkrævede moderniserings- og forbedringsarbejder, således at låneoptagelse udskydes til tidspunktet for arbejdernes færdiggørelse/afslutning.

Der er ikke krav om, at forrentningen af de henlagte midler tilskrives henlæggelseskontoen. Renten kan således indgå som indtægt i driftsregnskabet, jf. konto 32.

Konto 52. Kursregulering

På denne konto føres urealiserede gevinster ved opskrivning af obligationsbeholdningen.

Senere forekomne kurstab kan dækkes af denne konto.

Kontoen må ikke have negativ saldo og skal på balancetidspunktet tilsvare de beregnede urealiserede kursgevinster.

Konto 53. A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud)

En eventuel negativ saldo skal normalt afvikles over 5 år, jf. konto 26.

En positiv saldo må ikke overstige et beløb svarende til 2 pct. af den almene selvejende institutions samlede årlige udgifter, jf. konto 36. Overskud herudover skal overføres til henlæggelseskontoen (konto 50).

Konto 53 B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud)

Der henvises til bemærkningerne til konto 53 A.

Langfristet gæld

Konto 54. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen

På denne konto føres restgæld vedrørende prioritetslån optaget i forbindelse med ejendommens opførelse. Lånene specificeres som anført i kontoplanen.

Konto 55. Lån til forbedringer

På denne konto føres restgæld vedrørende lån optaget til finansiering af forbedringsarbejder. Udgiften til forbedringsarbejderne optages som aktiv på konto 41.

Konto 56 A. Ejendommens afskrivningskonto

På denne konto akkumuleres afdrag på prioritetsgæld, jf. kontiene 54 og 55.

Konto 56 B. Afvikling af underfinansiering

På denne konto akkumuleres afvikling af eventuel underfinansiering (finansieringsunderskud) i forbindelse med opførelsen og senere forbedringer.

Kortfristet gæld

Konto 57 A. Depositum

På denne konto føres de af beboerne indbetalte beløb til depositum.

Konto 57 B. Forudbetalt leje

På denne konto føres forudbetalt leje.

Konto 58. Skyldige omkostninger

Der redegøres i en note for væsentlige poster. Vedrørende periodisering henvises til konto 45 (tilgodehavender).

Konto 59. Kortfristede lån

På denne konto føres kortfristede lån (dvs. med en løbetid på indtil 1 år) optaget til afhjælpning af midlertidige likviditetsproblemer. Der bør normalt ikke være behov for at optage sådanne lån.

Langfristede banklån, der er anvendt til opførelsen eller forbedring af ejendommen, føres på konto 54 (prioritetsgæld vedrørende opførelsen) eller konto 55 (lån til forbedringer).

På denne konto føres tillige det trukne beløb på en eventuel kassekredit, medens kassekredittens maksimum specificeres i en note.



Bilag 4

Revisorinstruks for revision af regnskaber for tilskud til boliger etableret som en almen selvejende institution

§ 1. Revisionen af regnskab for en almen selvejende institution udføres af en statsautoriseret eller en registreret revisor, Kommunernes Revision, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 2. I tilfælde af revisorskift i perioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

§ 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revision af statens regnskaber mv. og nærmere præciseret i stk. 2 og skal i øvrigt ske under iagttagelse af bekendtgørelsen om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte grupper samt de regler, der er fastsat i denne instruks.

Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med Socialministeriets tilsagn, med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet, jf. også nærmere de omtalte konkrete forhold nedenfor.

§ 3. Revisionens omfang afhænger af den almene selvejende institutions administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Der foretages sædvanligvis revision i årets løb. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i revisionen.

§ 4. Ved revisionen skal revisor efterprøve:

1) om årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse med de gældende regler og kontoplan i nærværende bekendtgørelse,

2) om der ved revisionen er tilvejebragt nødvendig overbevisning om aktivernes tilstedeværelse og tilhørsforhold,

3) om samtlige ind- og udbetalinger foregår over en særskilt konto oprettet i den almene selvejendes institutions navn i et pengeinstitut,

4) om henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt fornyelser afsættes i overensstemmelse med reglerne herom, og om der i fornødent omfang er foretaget henlæggelser til imødegåelse af tab ved fraflytning og fraflytningsordninger samt andre uforudseelige ricisi og

5) om henlæggelserne ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er henlagt.

Stk. 2. Revisionen udføres med stikprøvevise undersøgelser.

§ 5. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Den almene selvejende institution skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

§ 6. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter i forbindelse med midlernes forvaltning, skal revisor straks give bestyrelsen for den almene selvejende institution og kommunalbestyrelsen meddelelse herom. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikkert af økonomiske eller andre grunde.

§ 7. Det reviderede regnskab forsynes med en påtegning, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal fremgå af påtegningen.

Stk. 2. Revisor skal afgive en revisorberetning med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision, jf. § 4. Beretningen skal afgives i tilslutning til påtegningen eller i en revisorprotokol.

Stk. 3. Genpart af revisionsberetningen indsendes til tilsynsførende kommunalbestyrelse.