Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om retsgenetiske undersøgelser i sager om faderskab og medmoderskab

I medfør af § 33, stk. 1, i børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 7. november 2018, som ændret ved lov nr. 1711 af 27. december 2018, fastsættes:

Familieretshuset

§ 1. Skal der efter § 11, stk. 1, i børneloven gennemføres retsgenetiske undersøgelser af moderen og den mand eller de mænd, der er parter i sagen, bestemmer Familieretshuset, hvordan undersøgelserne foretages, og hvor de nødvendige prøver udtages.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis der skal gennemføres retsgenetiske undersøgelser af andre end moderen og de mænd, der er parter i sagen, jf. § 11, stk. 2, i børneloven.

Familieretten

§ 2. Skal der efter § 18, 1. pkt., jf. § 11, stk. 1, i børneloven gennemføres retsgenetiske undersøgelser af moderen og de mænd, der er parter i sagen, bestemmer familieretten, hvordan undersøgelserne foretages, og hvor de nødvendige prøver udtages.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarendelse anvendelse, hvis der skal gennemføres retsgenetiske undersøgelser af andre end moderen og de mænd, der er parter i sagen, jf. § 18, 2. pkt., jf. § 11, stk. 2, i børneloven.

Fælles regler for prøveudtagning m.v.

§ 3. Til brug for retsgenetiske undersøgelser udtages normalt to prøver fra moderen og barnet samt de mænd, der er parter i sagen. Prøverne udtages i almindelighed med en uges mellemrum.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan prøver i særlige tilfælde udtages samme dag, hvis prøverne udtages af forskelligt personale. Forud for hver enkelt prøveudtagning skal identiteten på den person, som afgiver prøven, kontrolleres, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved prøveudtagning fra andre end moderen og de mænd, der er parter i sagen, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2.

§ 4. Personer, der efter bestemmelserne i §§ 1 og 2 er inddraget i retsgenetiske undersøgelser, skal i forbindelse med prøveudtagningen forevise billedlegitimation, jf. dog stk. 2. Dette gælder dog ikke barnet.

Stk. 2. Hvis personen, der er inddraget i retsgenetiske undersøgelser, ikke har billedlegitimation, kan der i stedet forevises sundhedskort.

Stk. 3. De mænd, der er parter i sagen, skal fotograferes i forbindelse med prøveudtagningen. Det samme gælder moderen, hvis hun foreviser sundhedskort, jf. stk. 2. Udtages flere prøver samme dag, jf. § 3, stk. 2, skal den pågældende kun fotograferes en gang.

Stk. 4. Stk. 3, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der efter §§ 1 og 2 er inddraget i retsgenetiske undersøgelser, hvis det på grund af sagens omstændigheder skønnes nødvendigt.

§ 5. Når resultatet af de retsgenetiske undersøgelser foreligger, gør Familieretshuset eller familieretten parterne bekendt hermed.

Stk. 2. De fotografier, der er nævnt i § 4, stk. 3 og 4, indgår sammen med resultatet af de retsgenetiske undersøgelser i sagen og kan under den videre sagsbehandling foreholdes sagens parter.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på behandling af sager om faderskab, der vedrører børn, som er født den 1. juli 2002 eller senere, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på behandling af sager om faderskab efter § 36, stk. 2, i børneloven, selvom barnet er født før den 1. juli 2002.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på behandling af sager om faderskab- og medmoderskab, der vedrører børn, som er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion, hvis samtykke og erklæring efter §§ 27, 27 a eller 27 b i børneloven er afgivet den 1. december 2013 eller senere.

Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1322 af 27. november 2013 om retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager ophæves.

Børne- og Socialministeriet, den 20. marts 2019

Mai Mercado

/ Carina Fogt-Nielsen