Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 10-19 om personlig og praktisk hjælp - rehabiliterende hjælp - socialpædagogisk støtte - kontant tilskud

Principafgørelsen fastslår

Formålet med at yde støtte efter serviceloven til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje.

Servicelovens bestemmelse om rehabiliterende hjælp

Kommunen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til borgere med nedsat funktionsevne, hvis forløbet vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne, og dermed nedsætte behovet for hjælp efter bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp. Vurderingen skal være konkret og individuel og tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov.

Det er en betingelse for at bevilge et rehabiliteringsforløb, at borgeren er i personkredsen for bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i forhold til den konkrete opgave. Kommunen skal derfor tilbyde den nødvendige hjælp og støtte under rehabiliteringsforløbet.

Der skal træffes en afgørelse om hjælp efter bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp ved afslutningen af et rehabiliteringsforløb. Det samme gælder, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke i et rehabiliteringsforløb

Servicelovens bestemmelse om personlig pleje og praktisk hjælp

Kommunen skal tilbyde hjælp eller støtte til personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov for det.

Hjælpen skal medvirke til, at borgeren kan fungere i hverdagen. Det primære mål med indsatsen er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis det ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til at klare så mange opgaver selv som muligt.

Det er ikke afgørende om borgeren rent fysisk er i stand til at udføre opgaverne, da personkredsen for personlig og praktisk hjælp også omfatter borgere, der på grund af en psykisk funktionsnedsættelse har svært ved at udføre fx praktiske opgaver i hjemmet eller varetage sin personlige hygiejne.

Servicelovens bestemmelse om socialpædagogisk støtte

Kommunen skal yde socialpædagogisk støtte til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer, som medfører et behov for hjælp, omsorg, støtte eller optræning og hjælp til udvikling af færdigheder.

Socialpædagogisk støtte bevilges til borgere, der har ressourcer til at kunne klare sig selv på nogle områder, men samtidig har behov for hjælp på andre områder. Bestemmelsen kan også anvendes til opgaver i forbindelse med egenomsorg, hvor borgeren ikke har ressourcer til at klare sig selv.

Hvilken bestemmelse skal hjælpen bevilges efter?

Modsat bestemmelsen om korterevarende rehabiliteringsforløb, er der i bestemmelserne om personlig pleje og praktisk hjælp eller socialpædagogisk støtte ikke et krav om, at borgeren skal kunne forbedre sine evner til at varetage opgaverne eller have potentiale til at kunne udvikle sine færdigheder.

Kommunen skal først og fremmest undersøge, hvad formålet med hjælpen er, herunder hvilken type opgave, der skal bevilges hjælp til.

Hvis formålet med hjælpen er, at borgeren skal have udført en opgave, der er af rent praktisk karakter, fx rengøring, skal hjælpen bevilges efter bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp, uanset hvad borgerens hjælpebehov mere konkret består i, eller om borgeren kan deltage i udførelsen af opgaven. Det betyder, at hvis borgeren har behov for personlig pleje og praktisk hjælp i form af motivering og guidning af en hjælper ved udførelse af opgaverne, skal hjælpen bevilges efter bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp.

Hvis der er tale om personlig pleje eller praktiske opgaver, skal kommunen vurdere, om et rehabiliteringsforløb kan nedsætte behovet for hjælp.

Motivering og guidning ved udførelse af de praktiske og personlige opgaver kan gives efter servicelovens bestemmelse om personlig pleje og praktisk hjælp, når det har sammenhæng med udførelsen af opgaven. Det gælder i de tilfælde, hvor den motiverende snak, guidning mv. om hjælpeopgaven (fx rengøring, bad m.v.) også har forbindelse til selve udførelsen af den praktiske og personlige opgave. Hjælperen er som udgangspunkt til stede under opgaven.

Hvis der er tale om opgaver, som ikke hører under bestemmelsen om personlig pleje eller hjælp til praktiske opgaver, skal kommunen overveje, om der er et hjælpebehov efter servicelovens bestemmelse om socialpædagogisk støtte. Det kan fx være hjælp til posthåndtering, økonomi, planlægning af struktur i hverdagen, egenomsorg mv. Hjælperen behøver ikke nødvendigvis at være til stede under udførelsen af de enkelte opgaver.

Særligt om sager om kontant tilskud

En borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har ret til kontant tilskud, hvis borgerens behov for personlig pleje og praktisk hjælp, afløsning og aflastning overstiger 20 timer om ugen. Tilskuddet kan i særlige tilfælde udbetales til nærtstående.

Betingelsen om mere end 20 timers hjælp om ugen udmåles efter bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp og bestemmelsen om aflastning og afløsning. Kommunen skal beregne borgerens samlede behov for personlig pleje og praktisk hjælp og afløsning eller aflastning i de 20 timer. Hjælp efter de nævnte bestemmelser er udtømmende.

Det er alene hjælp efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp og afløsning/aflastning, der indgår i udmålingen af det kontante tilskud. Socialpædagogisk støtte eller anden hjælp indgår ikke.

Når kommunen har beregnet borgerens kontante tilskud, kan de timer, hvor borgeren får afløsning eller aflastning, fratrækkes udbetalingen af tilskuddet i samme omfang som den hjælp, borgeren ville have modtaget uden aflastningsopholdet, så der ikke sker dobbeltkompensation i forhold til pasningsbehovet. Den reelle udbetaling af tilskuddet kan efter fradraget godt komme under 20 timer om ugen.

Kommunen kan vælge, om den vil udbetale tilskuddet til nærtstående, hvis borgerens hjælpebehov overstiger 20 timer om ugen. Kommunen skal desuden vurdere, om nærtstående, som helt eller delvist passer borgeren, kan administrere ydelsen og tilrettelægge hjælpen.

De konkrete sager

I den første sag skulle kommunen behandle sagen igen og undersøge, om borgeren var kompenseret for sit behov for hjælp til rengøring, opvask, indkøb og hårvask med den socialpædagogiske støtte borgeren var bevilget. Kommunen havde frataget borgerens hjælp til rengøring, opvask, indkøb og hårvask efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp, da de vurderede at hun fik støtte (motivation og guidning) til opgaverne i hendes bevilling af socialpædagogisk støtte. Der var oplysninger i sagen om, at opgaverne ikke blev udført, fordi borgerens støtteperson ikke måtte hjælpe med selve udførelsen af opgaverne, og fordi borgeren på grund af sin psykiske funktionsnedsættelse ikke havde overskud til altid selv at gøre det.

I den anden sag havde borgeren ret til socialpædagogisk støtte til posthåndtering. Kommunen havde henvist borgeren til væresteder, der ikke kunne opfylde behovet. Kommunen skulle desuden behandle sagen om personlig og praktisk hjælp til rengøring, oprydning, indkøb, madlavning og bad igen. Det fremgik af kommunens afgørelse, at en anden forvaltning (afdeling) i kommunen havde vurderet, at borgeren selv kunne varetage opgaverne. Der var ikke konkrete eller objektive oplysninger, der understøttede kommunens vurdering.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt. Det har vi gjort for at afklare afgrænsningen mellem servicelovens bestemmelser om personlig og praktisk hjælp, rehabilitering og socialpædagogisk støtte.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018.

§ 1, stk. 2-3, om formålet med hjælp efter serviceloven.

§ 81, om kompenserende hjælp og støtte samt omsorgsforpligtelsen.

§ 83, om personlig og praktisk hjælp.

§ 83 a, om rehabiliteringsforløb.

§ 85, om socialpædagogisk støtte.

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

75-16: Som personlig hjælp og pleje kan bevilges personlig hygiejne, af- og påklædning og hjælp til spisning m.v. Personlig hjælp og pleje er ikke begrænset til kun at finde sted i borgerens hjem, men kan også bevilges ud af hjemmet, fx hvis borgeren skal besøge familiemedlemmer og har behov for hjælp til toiletbesøg.

Praktisk hjælp, der ligger i tæt tilknytning til nødvendige huslige og praktiske opgaver, kan bevilges ud af hjemmet. De praktiske opgaver i hjemmet, der falder ind under bestemmelsen i serviceloven om praktisk hjælp, er de tilbagevendende huslige pligter, der normalt udføres i forbindelse med bevarelsen af hjemmet. Det er fx rengøring, tøjvask, indkøb, oprydning i hjemmet og praktisk hjælp til husstandens børn.

76-17: Kommunen har ansvaret for og beslutter, hvordan den skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale område. Kommunen vælger hvem, der skal udføre det tilbud om støtte, som er bevilget til borgeren. Beslutningen om hvem, der skal levere hjælpen efter serviceloven, er som udgangspunkt faktisk forvaltningsvirksomhed.

Kommunen er forpligtet til at sikre, at støtten er tilrettelagt på en sådan måde, at borgeren får opfyldt sit behov for hjælp, og borgeren reelt kan modtage støtten, da formålet med støtten ellers ikke kan opfyldes.

31-18: Efter serviceloven skal kommunen tilbyde hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Hjælpen skal medvirke til, at borgeren med funktionsnedsættelse kan fungere i sin aktuelle bolig. Det primære mål med indsatsen er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis det ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til at klare så mange opgaver selv som muligt. Den praktiske hjælp kan omfatte hjælp til større oprydningsopgaver og hovedrengøring, som kun skal ske få gange om året. Det kan være opgaver som fx vask af skabe, paneler eller dørkarme, vask eller afkalkning af fliser i badeværelse, afrimning af fryser mv.

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

Praksis om kontant tilskud er delvist indarbejdet i denne principafgørelse.

62-15: En borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har ret til kontant tilskud, hvis borgerens behov for praktisk hjælp, afløsning og aflastning overstiger 20 timer om ugen. Tilskuddet kan i særlige tilfælde udbetales til nærtstående.

Betingelsen om mere end 20 timers hjælp om ugen udmåles efter §§ 83 og 84 i serviceloven

Kommunen skal beregne borgerens samlede behov for personlig pleje og praktisk hjælp og afløsning eller aflastning i de 20 timer. Hjælp efter de nævnte bestemmelser er udtømmende. Socialpædagogisk støtte eller anden hjælp indgår ikke i udmålingen.

Ved bevilling af praktisk hjælp udfører hjælperen den konkrete opgave. Ved bevilling af socialpædagogisk støtte hjælper og støtter hjælperen borgeren, så borgeren er med til at udføre den faktiske opgave og herved kan udvikle eller vedligeholde sin psykiske, fysiske eller sociale funktionsevne.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr. 18-48511

Du har klaget over NN Kommunes afgørelse om personlig og praktisk hjælp. NN Kommune afgjorde sagen den 3. maj 2018.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunen skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen skal som følge af hjemvisningen genoptage din praktiske og personlige hjælp, indtil der er truffet en ny afgørelse i sagen.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er oplyst nok til, at vi kan afgøre, om du fortsat har ret til personlig og praktisk hjælp til hårvask, rengøring, opvask og indkøb.

Vi vurderer, at kommunens socialfaglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad er underbygget af faktuelle oplysninger. Det er navnlig oplysninger om, om kommunen kan dække dit behov for personlig og praktisk hjælp indenfor din udmåling af socialpædagogisk støtte.

De manglende oplysninger udgør en væsentlig del af kommunens beslutningsgrundlag og skal derfor indgå i den socialfaglige vurdering, som kommunen skal foretage, når den skal afgøre sagen. Oplysningerne vil derfor kunne have væsentlig betydning for afgørelsens resultat.

Vi foretager en retlig prøvelse af kommunens afgørelse. Vi efterprøver ikke den socialfaglige vurdering, men tager stilling til baggrunden for vurderingen.

Hvad er afgørende for resultatet

Kommunen træffer afgørelse om, at du ikke længere har ret til personlig og praktisk hjælp til hårvask, rengøring, opvask og indkøb. Kommunen lægger vægt på, at det fremgår af dine indsatsmål for din socialpædagogiske støtte, at du skal støttes i at varetage de praktiske opgaver i hjemmet, herunder rengøring, opvask og indkøb.

Det fremgår af statusattest af 29. juni 2018 fra din læge, at du er diagnosticeret med bipolar lidelse, psykose, ustabil personlighedsstruktur og borderline. Det giver dig en del udfordringer i hverdagen i form af angst, tankemylder, uro og manglende overblik. Det betyder, at du har svært ved at overskue hverdagen og få planlagt alle dine gøremål og ikke mindst at få dem udført. Du har desuden haft en del somatiske sygdomme, herunder modermærkekræft og følger efter et trafikuheld. Du har på den baggrund udviklet en reel sygdomsangst. Dine symptomer er forværret gennem de måneder, hvor kommunen har fulgt op på din hjælp og stillet i udsigt, at den ville blive nedsat/frataget.

Kommunen lægger vægt på, at det fremgår af beskrivelsen fra din selvudpegede hjælper, at du hjælper til under opgaverne ved fx at rydde op, så der kan blive gjort rent. Hjælperen tager som regel opvasken, mens du anviser steder, hvor der skal sættes på plads og ind imellem med at tørre af. Aktuelt varetager du selv hårvask, men du oplyser at der er dage, hvor du ikke kan få armene over hovedet. Generelt deltager du i opgaverne og varetager dem selv i løbet af ugen. Det fremgår dog også, at dit overskud og dine ressourcer er meget svingende, og at udtalelsen må betragtes som et udtryk for dit gennemsnitlige funktionsniveau.

Kommunen vurderer, at udtalelsen fra din læge bekræfter, at dit støttebehov er af socialpædagogisk karakter, og at hjælpen derfor skal bevilges efter bestemmelsen om socialpædagogisk støtte. Det fremgår desuden af oplysningerne i sagen, at kommunen i den forbindelse lægger vægt på, at du rent fysisk er i stand til at udføre de praktiske opgaver.

Du har oplyst, at din socialpædagogiske støtteperson ikke må hjælpe dig med udførelsen af opgaverne, og at det reelt betyder, at du ikke får udført de nødvendige opgaver, som fx rengøring, tøjvask, opvask og indkøb.

Vi har indhentet oplysninger fra kommunen for at få præciseret, om de behov, du har behov for hjælp til, faktisk bliver udført når hjælpen kun er bevilget som socialpædagogisk støtte. Kommunens socialfaglige enhed oplyser telefonisk til os, at det er korrekt, at det er en del af din handleplan, at du skal have støtte (motivation og guidning) til at få opgaverne udført, men at du aktuelt ikke profiterer af støtten, og derfor ikke får udført opgaverne.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at både personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte har et rehabiliterende sigte. Det er ikke et krav for at modtage socialpædagogisk støtte, at du profiterer af den. Kommunen må i sådanne situationer vurdere, om hjælp efter anden bestemmelse vil kunne afhjælpe dit samlede støttebehov.

Kommunen skal også vurdere, om du reelt kan modtage støtten på den måde, som kommunen har tilrettelagt hjælpen på. Kommunen skal sikre sig, at du kan modtage den nødvendige hjælp og undersøge, hvilke støttemuligheder, der er nødvendige at anvende, og som kan have rehabiliterende sigte, så du måske på sigt kan håndtere opgaverne uden støtte.

Vi bemærker, at hjælp efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp også har til formål at yde hjælp til selvhjælp, og at denne hjælp kan indeholde hjælp som har karakter af motivering, guidning og rådgivning.

Hvad skal kommunen gøre

Kommunen skal indhente oplysninger om, om du er kompenseret for dit behov for personlig og praktisk hjælp med den udmålte socialpædagogiske støtte. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om hjælpen er tilrettelagt på en måde, hvor du rent faktisk kan modtage den, og hvor det sikres at opgaverne bliver udført. Kommunen skal bruge oplysningerne i vurderingen af, om du fortsat har behov for personlig og praktisk hjælp.

Oplysningerne kan for eksempel blive indhentet fra udføreren af din socialpædagogiske støtte eller andre fagpersoner med kendskab til funktionsevne.

Kommunen skal desuden forholde sig til oplysningerne fra din læge om, at det særligt at svært for dig at få udført de praktiske opgaver som følge af din psykiske funktionsnedsættelse. Kommunen skal desuden forholde sig til oplysningerne om at dit funktionsniveau er meget svingende.

Vi gør opmærksom på, at kommunen ikke kan lægge vægt på, om du fysisk er i stand til at udføre opgaverne, når der er faglige oplysninger om, at du på grund af din psykiske funktionsnedsættelse ikke får udført opgaverne. Det er op til kommunen at tilrettelægge hjælpen. Kommunen skal dog sikre sig, at hjælpen er tilrettelagt på en måde, hvor du rent faktisk modtager den nødvendige hjælp og støtte. Vi henviser til principafgørelse 76-17.

Kommunen skal derfor også undersøge, om hjælpen skal bevilges som personlig eller praktisk hjælp. Personlig og praktisk hjælp kan også være hjælp i form af motivering eller guidning til at udføre opgaverne. Kommunerne skal tage stilling til, hvordan dit hjælpebehov kan dækkes i forhold til opgavens karakter.

Vi er opmærksomme på, at kommunen tidligere har haft vanskeligt ved at få dit samtykke til at de må udveksle oplysninger mellem de forskellige afdelinger i kommunen. Vi bemærker, at kommunen er en enhedsforvaltning og kan udveksle oplysninger, hvis det er nødvendigt for at kommunen kan løse sine myndighedsopgaver. Der er ikke tale om videregivelse af oplysninger imellem myndigheder, da kommunen er én myndighed.

Kommunen skal på baggrund af oplysningerne foretage en ny socialfaglig vurdering af dit behov for personlig og praktisk hjælp. Ud fra det skal kommunen afgøre sagen igen. Hvis kommunen ikke imødekommer din ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.

Du kan klage over den nye afgørelse (efter de almindelige regler). Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse.

Vi lægger til grund, at kommunen har behandlet din anmodning om hjælp til tøjvask, og i den forbindelse forholder sig til om faktisk kan benytte den vaskeordning, der er indført i kommunen.

Om reglerne

Praktisk hjælp, personlig hjælp og madservice skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Det følger af vores praksis, at kommunens serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp. Serviceniveauet skal fraviges i de tilfælde, hvor borgerens behov nødvendiggør dette. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Borgeren har krav på en fyldestgørende begrundelse, hvilket især gælder, hvis borgeren får nedsat sin bevilling.

Ud over objektive kriterier - eksempelvis særlige helbredsmæssige forhold hos borgeren - skal også subjektivt prægede forhold indgå i vurderingen af borgerens behov, såsom borgerens værdighed, integritet og personlige glæde ved at leve i et rent hjem og især borgerens mulighed for at leve et så normalt liv som muligt, herunder et socialt liv. Der henvises til principafgørelse 82-12.

Kommunernes kvalitetsstandard må ikke udelukke muligheden for at bevilge hjælp til omfattende oprydning og hovedrengøring. Den praktiske hjælp kan omfatte hjælp til større oprydningsopgaver og hovedrengøring, som kun skal ske få gange om året. Det kan være opgaver som fx vask af skabe, paneler eller dørkarme, vask eller afkalkning af fliser i badeværelse, afrimning af fryser mv. Vi henviser til principafgørelse 31-18.

Kommunen har ansvaret for og beslutter, hvordan den skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale område. Kommunen vælger hvem, der skal udføre det tilbud om støtte, som er bevilget til borgeren. Beslutningen om hvem, der skal levere hjælpen efter serviceloven, er som udgangspunkt faktisk forvaltningsvirksomhed.

Kommunen er forpligtet til at sikre, at støtten er tilrettelagt på en sådan måde, at borgeren får opfyldt sit behov for hjælp, og borgeren reelt kan modtage støtten, da formålet med støtten ellers ikke kan opfyldes.

Hvis borgeren nægter at modtage nødvendig bevilget støtte, skal kommunen undersøge baggrunden herfor. Borgeren har stadigvæk behov for hjælpen, selvom borgeren ikke vil modtage denne. Et eksempel kan være, at den valgte leverandør – på trods af flere forsøg på at levere socialpædagogisk støtte – ikke formår at etablere den fornødne kontakt til en borger, som har massive angstproblemer.

Kommunen bør som følge af sin omsorgsforpligtelse reagere hurtigt og overveje, om leverandøren har den nødvendige fagkundskab i forhold til borgerens funktionsnedsættelse.

Hvis borgeren ønsker en anden leverandør, fordi borgeren har hørt godt om denne, og der ikke er oplysninger om, at den valgte leverandør ikke kan levere hjælpen, har kommunen ikke pligt til at yde et nyt tilbud. Borgeren kan derfor ikke fremtvinge et frit valg af leverandør ved blot at nægte at tage imod kommunens tilbud om hjælp.

Hvis beslutningen om hvem, der skal udføre støtten eller hjælpen, er væsentlig indgribende for borgeren, er der tale om en afgørelse, som borgeren kan klage over til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan alene tage stilling til, om borgeren får den tilstrækkelig hjælp ved den valgte leverandør. Ankestyrelsen kan ikke i sin prøvelse pege på en anden leverandør.

Det er kommunen, der skal tage stilling til, om beslutningen om valg af leverandør er faktisk forvaltningsvirksomhed eller en afgørelse. Denne vurdering er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som kan påklages til Ankestyrelsen. Vi henviser til principafgørelse 76-17.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

… ….

Sag nr. 2, j.nr. 18-39904 og 18-65549

Du har klaget over NN kommunes afgørelse om socialpædagogisk støtte og personlig og praktisk hjælp. NN Kommune afgjorde sagen den 10. april 2018.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ret til socialpædagogisk støtte til posthåndtering.

Det betyder, at vi ændrer den del af kommunens afgørelse, der handler om socialpædagogisk støtte til posthåndtering.

Kommunen skal derfor udmåle socialpædagogisk støtte til posthåndtering til dig. Kommunen kontakter dig.

Resultatet er også:

Kommunen skal behandle den del af sagen, der handler om personlig og praktisk hjælp til rengøring, opvask, oprydning, indkøb, madlavning og bad igen.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre denne del af sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Kommunen kontakter dig.

Begrundelse for afgørelsen om støtte til posthåndtering

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for socialpædagogisk støtte til posthåndtering.

Vi vurderer også, at du ikke, i tilstrækkelig grad, kan få dækket dit behov for posthåndtering på de væresteder, som kommunen henviser dig til.

Hvad er afgørende for resultatet

Kommunen lægger til grund, at du kan benytte værestederne A og B til at få læst og reageret på din post.

Kommunen har indhentet oplysninger fra værestederne. Begge steder kender dig, og du benytter dem af og til – bl.a. til socialt samvær Det fremgår af udtalelsen fra værested A, at de også godt kan hjælpe dig med at få læst din post, men at de har haft problemer med at få dig til at forstå, at du skal lave en aftale med personalet på forhånd. Værested A har mange brugere, som har behov for hjælp, og det er derfor nødvendigt at lave en aftale på forhånd. Værested A oplyser desuden, at de ikke har set dig siden før jul, og derfor er lidt bekymrede for dig.

Fra værested B oplyser de, at det er korrekt, at der kommer mange forskellige gæster og ofte er en meget munter stemning i huset, hvilket kan betyde, at lydniveauet er lidt højt. De har desværre ikke lokaler til at have en ”stillezone”. Værested B oplyser også, at du i stor stil har benyttet både medarbejdernes og de øvrige gæsters støtte og hjælp. Men da dit hjælpebehov fremstår nærmest grænseløst, har værested B ikke ressourcer til at hjælpe dig i det omfang, som du har brug for.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af en udtalelse fra en hjemmesygeplejerske, at du oftest ikke er i stand til at benytte værestederne til posthåndtering, fordi problemet bunder i, at du ikke får åbnet breve/regninger og derfor glemmer alt om det. Når du så senere får rykkere på regninger mv., fører det til en yderligere belastning for dig.

Du skriver selv i din klage, at du har besøgt værestederne gennem længere tid, men at du føler dig afvist, og at de ikke kan imødekomme dit støttebehov. Du har desuden oplyst til kommunen, at der ofte er meget larm på værested B, og at du derfor bliver nødt til at gå, fordi du ikke kan holde ud at være der.

Vi bemærker, at kommunen skal undersøge, om du også har behov for socialpædagogisk støtte til lægebesøg og andre samtaler/møder. Det fremgår af journalnotater fra en samtale med dig den 2. januar 2018, at du har oplyst, at du har behov for at have en med til lægen og andre nødvendige besøg/samtaler. Du oplyser, at du glemmer, hvad der bliver sagt, og hvad du skal spørge om.

Om reglerne

Kommunen skal yde den nødvendige hjælp og støtte efter servicelovens regel om socialpædagogisk støtte, så borgere med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer så vidt muligt er i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse. Hvis borgeren modtager anden støtte, skal kommunen vurdere, om borgeren allerede er kompenseret for sit behov for socialpædagogisk støtte. Kommunen skal i den forbindelse forholde sig til, om borgeren modtager socialpædagogisk støtte som en integreret del af et botilbud eller anden støtte, der kan opfylde samme støttebehov. Kommunen skal sikre, at borgeren ikke bliver dobbeltkompenseret for det samme støttebehov. Vi henviser til principafgørelse 60-15.

Ved ansøgning om socialpædagogisk støtte til aktiviteter, skal kommunen afklare formålet med den aktivitet, der søges om støtte til. Dette skal ske i samarbejde med borgeren, værgen eller andre, der er relevante at inddrage i oplysningen af borgerens støttebehov. I kommunens vurdering indgår, om aktiviteten bidrager til at udvikle borgeren, til at fastholde borgerens egen identitet, eller til at borgeren opnår en mere aktiv livsudfoldelse. Kommunen kan tage hensyn til, om borgeren med eller uden socialpædagogisk støtte opnår formålet med aktiviteten på anden vis og derfor er kompenseret for sit støttebehov. Kommunen kan kompensere borgeren med den aktivitet, der er integreret i et botilbud, når aktiviteten efter en konkret vurdering tilgodeser borgerens behov. Vi henviser til principafgørelse 29-17.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af borgerens behov for hjælp. Det er ikke en betingelse, at den betydelige funktionsnedsættelse eller de særlige sociale forhold er varige, eller at borgeren har en diagnose. Socialpædagogisk støtte kan bevilges til borgere, der har ressourcer til at kunne klare sig selv på nogle områder, men samtidig har behov for hjælp på andre områder.

Den støtte, der kan bevilges hjælp til, varierer meget og afhænger af den enkelte borgers behov. Det kan være hjælp, omsorg eller støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Der kan både være tale om vedligeholdende og udviklende socialpædagogisk støtte. Vi henviser til principafgørelse 6-18.

Begrundelse for afgørelsen om hjælp til rengøring, opvask, oprydning, indkøb, madlavning og bad

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan afgøre, om du har ret til personlig hjælp og pleje til bad, og praktisk hjælp til rengøring, opvask, oprydning, indkøb, madlavning.

De manglende oplysninger udgør en så væsentlig del af beslutningsgrundlaget, at vi ikke kan træffe afgørelse i sagen.

Hvad er afgørende for resultatet

Kommunen vurderer, at du selv kan varetage de praktiske opgaver i hjemmet. Kommunen lægger vægt på, at du er i stand til at transportere dig på cykel, fx til og fra dit kolonihavehus.

Der er ikke objektive eller konkrete oplysninger, der underbygger kommunens vurdering af, at du er i stand til at varetage opgaverne. Kommunen skriver i afgørelsen, at det er en anden afdeling i forvaltningen, der har givet dig afslag på personlig og praktisk hjælp. Vi lægger til grund, at kommunens gengivelse af afslaget i både afgørelsen og genvurderingen skal betragtes som en afgørelse. Vi bemærker desuden, at kommunen er en enhedsforvaltning og skal foretage en samlet vurdering af dit hjælpebehov.

Ifølge de lægelige oplysninger har du hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og tendens til angst og depression. Du kan ikke overskue de praktiske opgaver i hjemmet. Du tager ofte ud i dit kolonihavehus for at komme væk fra det hele.

Vi bemærker, at der ikke alene skal ses på, om du er fysisk i stand til at udføre opgaverne, men også om din psykiske funktionsnedsættelse har betydning for din evne til at varetage opgaverne.

Vi bemærker i den forbindelse, at personlig og praktisk hjælp kan gives som hjælp til selvhjælp, og at denne hjælp også godt kan bestå i at motivere/guide dig til at udføre en opgave, som fx rengøring og bad.

Hvad skal kommunen gøre?

Kommunen skal indhente oplysninger, der kan belyse, om du har behov for hjælp til rengøring, opvask, oprydning, indkøb, madlavning og bad.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af dit eventuelle behov for hjælp til de enkelte opgaver. Kommunen kan fx lave en ny funktionsevnevurdering.

Hvis kommunen vurderer, at du ikke er i stand til at udføre opgaverne skal kommunen vurdere, om rehabilitering vil kunne nedsætte behovet for hjælp. Der skal udmåles den nødvendige hjælp, så det sikres at opgaverne faktisk bliver løst – også under rehabiliteringsforløbet.

Når en person tilbydes et rehabiliteringsforløb, er det som udgangspunkt først efter et afsluttet rehabiliteringsforløb, at kommunen kan tage endelig stilling til borgerens behov for hjælp.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

…. ….

Redaktionel note
  • I afgørelsens titel er [Ankestyrelsens principafgørelse 10-19 om personlig og praktisk hjælp - rehabiliterende hjælp - socialpædagogisk støtte - kontant tilskud - Ankestyrelsens prøvelse] den 4. april 2019 korreigeret til: [Ankestyrelsens principafgørelse 10-19 om personlig og praktisk hjælp - rehabiliterende hjælp - socialpædagogisk støtte - kontant tilskud].
  • Journalnummeret i sag nr. 1 er den 24. april 2019 rettet, således at [j.nr. 18-48511 og sag 19-14601] er korrigeret til: [j.nr. 18-48511].