Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Fastholdelse af påbud om straks at etablere kollektive foranstaltninger i form af rækværk som sikrer de ansatte mod nedstyrtning. Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til klage over bødeforelæg

Resume

Arbejdstilsynet gav påbud til en virksomhed om straks at etablere kollektive foranstaltninger i form af rækværk, som effektivt sikrer de ansatte mod nedstyrtning ved adgang fra trappetårn til taget.

Om nedstyrtning:

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at arbejdet med at montere aluminiumskanter hen over murkonen på et tag på byggepladsen, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet arbejdet var forbundet med risiko for nedstyrtning.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget på byggepladsen konstaterede, at virksomhedens to ansatte kravlede op på den indvendige side af et rullestillads med adgang op til taget på en bygning, og at de ansatte ved overgangen fra stillads til tag ikke havde noget at holde fast i.

Om bødeforelæg:

Et enigt nævn fandt, at nævnet efter reglerne i arbejdsmiljøloven ikke har kompetence til at tage stilling til den del af klagen, der vedrører Arbejdstilsynets grundlag for at give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynets vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at give virksomheden et bødeforelæg på baggrund af påbuddet, ikke er en afgørelse efter arbejdsmiljøloven.

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. februar 2019 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. november 2018 med strakspåbud om at etablere kollektive foranstaltninger i form af rækværk som effektivt sikrer de ansatte mod nedstyrtning ved adgang fra trappetårn til taget på byggepladsen [adresse udeladt].

Virksomheden har i klagen bl.a. anført, at hvis nogen skal have en bøde i denne situation, så må det være den ansatte.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 6. november 2018.

Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører klage over Arbejdstilsynets vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at give virksomheden et bødeforelæg på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud.

B E G R U N D E L S E R

Om nedstyrtning:

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med at montere aluminiumskanter hen over murkonen på et tag på byggepladsen [adresse udeladt], ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet arbejdet var forbundet med risiko for nedstyrtning.

Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 30. oktober 2018 på byggepladsen konstaterede, at virksomhedens to ansatte kravlede op på den indvendige side af et rullestillads med adgang op til taget på en bygning, og at de ansatte ved overgangen fra stillads til tag ikke havde noget at holde fast i.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke var etableret nogen form for kollektive foranstaltninger i form af rækværk eller lignende, der kunne sikre de ansatte mod nedstyrtning i forbindelse med adgangen fra stilladset til taget.

Nævnet lægger i forlængelse heraf vægt på, at stilladsets gavle var på højde med murkronen, og at stilladset ikke var forankret og bevægede sig lidt, når de ansatte kravlede henholdsvis op og ned.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at ved arbejde og færdsel på bygninger og stilladser, hvor der er risiko for nedstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om bødeforelæg:

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at nævnet efter reglerne i arbejdsmiljøloven ikke har kompetence til at tage stilling til den del af klagen, der vedrører Arbejdstilsynets grundlag for at give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud.

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynets vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at give virksomheden et bødeforelæg på baggrund af påbuddet, ikke er en afgørelse efter arbejdsmiljøloven.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynets beslutning om bødeforelæg ikke fastslår, hvad der er ret i en given situation i forhold til arbejdsmiljøloven.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler, at klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet.

Træffer Arbejdstilsynet en beslutning om at give virksomheden et bødeforelæg eller anmelde virksomheden til politiet, kan virksomheden klage til direktøren for Arbejdstilsynet og herefter til Beskæftigelses-ministeriet.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

[Navn udeladt] har i klagen anført, at den ansatte er uddannet og instrueret om stillads og sikkerhed.

Virksomheden har desuden anført, at hvis nogen skal have en bøde i denne situation, så må det være den ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at uanset, at virksomheden har instrueret de ansatte, er det virksomheden, der som arbejdsgiver har ansvaret for at sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet skal desuden bemærke, at det forhold, at den ansatte eventuelt måtte have handlet i strid med virksomhedens instruktion ikke har betydning for, om der kan træffes afgørelse efter arbejdsmiljøloven. Det kan dog få betydning ved en eventuel straffesag.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til den del af klagen, der vedrører Arbejdstilsynets grundlag for at give virksomheden en bøde på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse:

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Om sikring mod nedstyrtning:

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

§ 37, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Navn udeladt]

Kopi til

[Stilling udeladt]
[Stilling udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Kapitel 4

Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.

Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning

¬§ 37. Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l. samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning. Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.