Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Fastholdelse af strakspåbud om at træffe effektive sikkerhedsforanstaltninger imod fare for berøring med virksomhedens båndsliber

Resume

Arbejdstilsynet afgav strakspåbud om at træffe effektive sikkerhedsforanstaltninger imod faren for, at ansatte kommer i berøring med farlige bevægelige dele tilhørende virksomhedens båndsliber, der trækkes af en el-motor, mærket ABB, så båndsliberen kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og vurderede, at virksomhedens båndsliber, der blev trukket af en el-motor af mærket ABB, på tilsynstidspunktet, ikke blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod, at virksomhedens ansatte kunne komme i berøring med bånd-sliberens drivhjul og slibebånd, der var uafskærmede.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at slibebåndene var placeret i krops- og ansigtshøjde, samt at det blev skønnet, at drivhjulene kørte rundt med cirka 3000 omdrejninger i minuttet.

Nævnet lagde endelig vægt på, at båndsliberen anvendes jævnligt af virksomhedens ansatte.

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. februar 2019 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 24. maj 2018 vedrørende virksomhedens båndsliber.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 24. maj 2018 med strakspåbud til [navn udeladt] om at træffe effektive sikkerhedsforanstaltninger imod faren for, at ansatte kommer i berøring med farlige bevægelige dele tilhørende virksomhedens båndsliber, der trækkes af en el-motor, mærket ABB, så båndsliberen kan anvendes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at virksomhedens båndsliber, der blev trukket af en el-motor, mærket ABB, på tilsynstidspunktet den 17. maj 2018 på arbejdsstedet [adresse udeladt], ikke blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lægger herved vægt på, at der ikke var truffet effektive foranstaltninger mod, at virksomhedens ansatte kunne komme i berøring med båndsliberens drivhjul og slibebånd, der var uafskærmede.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at slibebåndene var placeret i krops- og ansigtshøjde, samt at det blev skønnet, at drivhjulene kørte rundt med cirka 3000 omdrejninger i minuttet.

Nævnet lægger endelig vægt på, at båndsliberen anvendes jævnligt af virksomhedens ansatte.

Nævnet lægger til grund, at båndsliberen ikke var CE-mærket.

Nævnet lægger endvidere til grund, at der ikke var nogen brugsanvisning til båndsliberen.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at maskiner og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse ikke må ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

[Navn udeladt] har anført, at en båndsliber til slibning af løb af en vis længde i sagens natur skal have tilgang til slibebåndet ”i krops og ansigtshøjde”.

Som demonstreret under tilsynsbesøget kan maskinen stoppes ved blot at holde i slibebåndet, hvorfor Arbejdstilsynets vurdering af, at berøring med båndsliberen kan ”føre til alvorlig personskade, som fx afrevet hår og skader på hænder og arme” savner sagligt grundlag – et forhold som tilsynet har konstateret under tilsynsbesøget om end udeladt af sagens oplysninger.

Det er endvidere ikke korrekt, som anført i Arbejdstilsynets udtalelse, at ”maskinen er udstyret med remtræk” da et slibebånd ganske enkelt og til forskel fra Arbejdstilsynets til sagen opfundne definition ikke udgør et remtræk.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal henvise til Arbejdstilsynets bemærkninger til klagepunkterne.

Arbejdstilsynet har hertil anført, at tilsynet ved vurderingen har lagt vægt på, at det var muligt at komme i direkte berøring med båndsliberens drivhjul og slibebånd, der var uafskærmede.

Det er tilsynets vurdering, at der i kraft af, at slibebåndene var uafskærmede i siderne, var en unødig risiko for, at ansatte kunne få skader på arme og hænder, da disse kunne komme i berøring med slibebåndene, der roterede rundt om drivhjulene med høj hastighed. Det skønnes, at drivhjulene kørte rundt med cirka 3000 omdrejninger i minuttet.

Det indgik i Arbejdstilsynets vurdering, at der ligeledes var risiko for,

at ansattes lange hår kunne blive viklet ind i slibebåndene og derved blive revet af de hurtigt roterende slibebånd.

Endelig var der risiko for, at ansatte kunne få sårskader på fingre og hænder, såfremt disse kom ind imellem drivhjul og slibebånd.

Herudover anførte Arbejdstilsynet, at de af en maskines farezoner, der er mulige at afskærme, uden at maskinen mister sin funktion, skal være afskærmede for at reducere risikoen for ulykker.

Det forhold, at slibebåndet kan stoppes ved, at der holdes fast i slibe-båndet, ændrede ikke tilsynets vurdering af, at de ansatte kunne nå at komme til skade på maskinen, inden at slibebåndet fastholdes.

Når der i sagens oplysninger i strakspåbuddet står, at det var muligt at række direkte ind i remtræk, drivhjul og slibebånd menes der, at det var muligt at række direkte ind i drivhjul og slibebånd.

Det er imidlertid underordnet, om man kalder slibebåndet for et remtræk, eller man i stedet taler om, at maskinen er udstyret med et sammenløb mellem rulle og slibebånd. Det afgørende for påbuddet er, at de ansatte kan komme til skade på båndsliberen, drivhjul og slibebånd, der er fuldstændig uafskærmede, som det også fremgår tydeligt af strakspåbuddet.

Nævnet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte.

Nævnet skal til [navn udeladt]s bemærkninger, om at Arbejdstilsynet ved tidligere tilsynsbesøg tilså de samme forhold og fik demonstreret præcist de samme hjælpemidler med præcist de samme sikkerhedsforanstaltninger, men dengang ikke konstaterede problemer, bemærke, at dette er et spørgsmål om Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse, herunder den måde Arbejdstilsynet har håndteret sagen.

En eventuel klage over Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse skal rettes til Arbejdstilsynets direktør og efterfølgende til Beskæftigelsesministeriet.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Om anvendelse af tekniske hjælpemidler

§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

§ 4, § 5, stk. 4, og § 9, stk. 3, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve af 9. november 2018 og 13. december 2018 fra [navn udeladt], samt brev af 21. november 2018 fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

§ 5. Et teknisk hjælpemiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

……

Stk. 4. Såfremt anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel desuagtet indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, skal denne imødegås med egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig udførelse af det pågældende arbejde.

Brug m.v.

§ 9. ….

Stk. 3. Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag.