Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - chikane - medhold

J.nr. 18-45596

En kvinde, der var ansat i virksomhed A, virkede i perioden 1. februar 2016 til 30. april 2016 og igen i perioden 1. august 2016 til 31. januar 2017 som konsulent på fuld tid med ansvar for økonomi for virksomhed B. Kvinden klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun var blevet udsat for sexchikane fra den daglige leder i virksomhed B.

Nævnet lagde til grund, at virksomhed B havde almindelige instruktionsbeføjelser over for kvinden, og at virksomheden derfor reelt fungerede som kvindens arbejdsgiver i ligebehandlingslovens forstand. Virksomheden var derfor forpligtet til at sikre kvinden mod forskelsbehandling på grund af køn.

Den daglige leder af virksomhed B havde blandt andet skrevet en sms til kvinden med teksten ”Du er sexet! ”. Kvinden havde efterfølgende drøftet den daglige leders adfærd med direktøren af virksomheden, hvorefter direktøren havde opsagt samarbejdet med virksomhed A.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at beskeden fra den daglige leder var udtryk for sexchikane. Nævnet vurderede desuden, at kvinden havde været udsat for ufordelagtig behandling eller følge, fordi hun havde fremsat krav om ligebehandling.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 30.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i form af sexchikane.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 30.000 kr. med procesrente fra den 5. juli 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager var ansat som konsulent i virksomhed A. Denne virksomhed og indklagede indgik aftale om, at klager i perioden fra 1. februar 2016 til 30. april 2016 og igen i perioden 1. august 2016 til 31. januar 2017 som konsulent skulle udføre økonomiopgaver for indklagede. Det månedlige honorar var 35.000 kr. med tillæg af moms.

Klager har fremlagt en SMS-korrespondance af 30. oktober 2016 mellem klager og den daglige leder af indklagede virksomhed, hvoraf fremgår:

”[Indklagedes leder:]

Jeg har godkendt dem nu.

Der er så omkring 275.000

i banken i morgen i

stadigvæk, og 15

salgsdage til at skrabe

husleje og løn (250.000)

sammen. Jeg tror, at vor

mor skal have sine 200k i

denne måned. Så har vi

stadig travlt i november

med momsen, men det

skal vi også nok nå.

[klager:]

Har 30 t. i paypal

[Indklagedes leder:]

Du er sexet!

[klager:]

Hmmm:)”

Derudover har klager fremlagt en e-mail, som klagers ægtefælle sendte til indklagedes direktør den 13. december 2016. Det fremgår blandt andet heraf:

”Jeg havde i grunden ikke tænkt mig at skrive til dig men jeg er rimeligt oprevet over den måde din bror behandler sit personale på. Ikke nok med at han sender sexsistiske smser til medarbejderne - han har også en enestående evner til at tale ned til sine medarbejdere. Og når hans direkte fysiske berøreringer ikke bliver gengældt bliver medarbejderen pludselig et dårligere menneske. Hans humørsvingninger er tydeligt for personalet i en sådan grad at det har indflydelse på den enkeltes arbejdsliv - sammenlagt en ledelsesstil jeg har svært ved at forestille mig at du kan og vil stå indefor? Men om alting er skal mine kommentarer blot ses som et indspark til hvad der i mine øjne burde tages fat på i det fremtidige [indklagede]. Havde jeg på nogen måde vidst hvad et job hos din bror havde betydet ville jeg naturligvis have frarådet min kone at tage jobbet. Slutteligt vil jeg ønske dig al god vind fremover og håbe på at der vil blive rettet op på forholdene i virksomheden så det ikke kommer til kundernes kendskab. ”

Indklagede sendte den 14. december 2016 en e-mail til klagers ægtefælle, hvoraf det fremgår:

”Tak for mail.

Jeg vil straks fredag morgen, når jeg er i [by A] igen, tage et personligt møde med [klager].

Så jeg kan få direkte førstehåndsoplysninger, se sms'er og lign.

[…]”

Klager og indklagede afholdt derefter et møde den 16. december 2016. Samme dag sendte indklagede et brev til virksomhed A, hvoraf det fremgår:

”[By A] d. 16. december 2016

[…]

Opsigelse af aftale

I forlængelse af samtale med jeres konsulent [klager] dags dato, skal vi hermed skriftlig opsige vores aftale af 14. juli 2016 og den fremsendte allonge.

Aftalen opsiges med de aftalte 14 dages varsel.

I opsigelsesperioden skal I ikke udføre de aftalte interim opgaver for os.

Venligst fremsend faktura for december måned direkte til undertegnede, så skal jeg sørge for betaling med det samme. ”

Klagers advokat rettede ved brev af 1. februar 2017 henvendelse til indklagede, og gjorde blandt andet gældende, at indklagede havde udvist uønsket adfærd af seksuel karakter over for klager.

Ved brev af 10. februar 2017 besvarede indklagedes advokat henvendelsen og bestred, at den daglige leder af indklagedes virksomhed havde udvist en opførsel, der kan betragtes som eller sidestilles med sexchikane. Samtidig begrundede indklagede opsigelsen af aftalen med, at klager havde leveret en mangelfuld ydelse.

Herefter var der en korrespondance mellem parterne frem til den 7. april 2017, uden parterne nåede til enighed.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. juli 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for seksuel chikane, og at indklagede derved har handlet i strid med ligebehandlingsloven. Klager gør samtidig gældende, at hun er berettiget til en godtgørelse som følge heraf.

Klager har været udsat for en chikane fra den daglige leder af den indklagede virksomhed, der er omfattet af ligebehandlingsloven.

Klager har flere gange påtalt den chikanøse adfærd overfor både indklagedes direktør og daglige leder. Indklagedes manglende reaktion på adfærden ledte til, at klagers ægtefælle skrev den fremlagte e-mail af 13. december 2016 til indklagedes direktør om adfærdsproblemerne. Indklagedes direktør besvarede mailen med den fremlagte e-mail af 14. december 2016, hvoraf det fremgår, at direktøren ville tage hånd om problemerne. Det er ubestridt, at der herefter var et møde mellem indklagedes direktør og klager den 16. december 2016, som endte med en opsigelse af samarbejdet mellem klagers arbejdsgiver og indklagede.

I sommeren 2016 påpegede klager over for indklagede, at den daglige leder af indklagedes virksomhed havde en uønsket adfærd overfor klager.

Klager har ved fremlæggelse af e-mails og SMS-korrespondance påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har handlet i strid med loven. Det er således indklagede, der har bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har hverken fået advarsler eller påtaler for sit arbejde hos indklagede. Klager erstattede to regnskabsmedarbejdere, og klager stod derfor alene med al arbejdet, hvorfor der var travlt i de måneder, hvor klager arbejdede med bogholderi og regnskab.

Indklagede forlængede desuden samarbejdsaftalen ad to omgange, hvilket ikke tyder på utilfredshed med klagers arbejde fra indklagedes side.

Indklagede har derudover ikke fremlagt dokumentation i sagen, som viser, at klager ikke udførte sit arbejde godt. Til gengæld har klager fremlagt dokumentation for, at samarbejdet blev opsagt, efter at klager via sin ægtefælle havde fremsat krav om ligebehandling.

For så vidt angår indklagedes afvisningspåstand, gælder indklagedes pligter over for eget personale efter reglerne i ligebehandlingsloven også alle andre personer, uanset om disse er traditionelle lønmodtagere eller konsulenter, hvis der som her er tale om et over- underordnelsesforhold. Ligebehandlingsloven finder således tillige anvendelse på konsulenter og ikke alene traditionelle lønmodtagere.

I forhold til passivitet blev der reklameret allerede 1. februar 2017. Klager har aldrig givet indklagede føje til at tro, at kravet ikke ville blive forfulgt, og forældelsesfristen er i øvrigt ikke overskredet.

Ved opsigelsen af samarbejdsaftalen med virksomhed A har indklagede således udsat klager for indirekte forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, hvorved klager er berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 svarende til 9 måneders løn, idet praksis for opgørelse af godtgørelseskravet efter ligebehandlingslovens § 15, stk. 2, er, at ansættelse for en periode på omkring et år eller mere udløser et godtgørelseskrav på 9 måneders løn.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, subsidiært at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Sagen er ikke egnet til behandling i Ligebehandlingsnævnet, idet der er uenighed om faktum i sagen, og indklagede ønsker derfor at høre parts- og vidneforklaringer, herunder ved klager, indklagedes direktør og indklagedes daglige leder. Sagen er således ikke egnet til at blive afgjort på skriftligt grundlag og uden mundtlig bevisførelse og forhandling.

Det gøres endvidere gældende, at klager har fortabt sit krav ved passivitet. Klager har tidligere opgjort godtgørelseskravet til 40.000 kr. Først 15 måneder efter samarbejdsforholdets ophør har klager indgivet klagen for Ligebehandlingsnævnet med et krav på 305.000 kr. Indklagede har derved haft en berettiget forventning om og indrettet sig på, at det oprindeligt rejste krav var opgivet, og har på intet grundlag haft anledning til at forvente, at godtgørelseskravet så lang tid efter samarbejdsforholdets ophør, ville blive forhøjet.

Indklagede bestrider således både kravets berettigelse og godtgørelsesniveaet.

Derudover vedrører sagen et samarbejdsophør mellem to erhvervsdrivende, og således ikke et ansættelsesforhold, hvorved der ikke er hjemmel til det rejste krav. Pligtsubjektet i ligebehandlingslovens §§ 2-4 og § 15 er "arbejdsgiver". Indklagede var ikke arbejdsgiver i forhold til klager.

Det bestrides endvidere, at klager har været udsat for sexchikane fra indklagedes daglige leder, og at indklagede har tilsidesat sin handlepligt i den anledning.

Bevisbyrden for det påståede forhold ligger hos klager. At klagers ægtefælle i den fremlagte mail har beskrevet "sexistiske Sms’er" og "berøringer" i flertal, bevirker ikke, at der er rejst en formodning for sexchikane, når det sammenholdes med, at beskyldningerne i øvrigt fremstår helt udokumenterede.

Udover de objektivt konstaterbare omstændigheder, skal der i øvrigt være tale om en uønsket adfærd, før en adfærd kan karakteriseres som chikane. Klager har ikke dokumenteret, at der var tale om en uønsket adfærd. Det fremgår af den SMS-korrespondance, som klager efter samarbejdsaftalens ophør, betegner som sexchikane, at klager kvitterede sms’en fra indklagedes daglige leder med "Hmmm :)". En sådan besked indeholder ikke en tilkendegivelse om, at adfærden var uønsket, hvilket der heller ikke var grund til, idet sms'en set i den rette kontekst ikke var chikanøs på nogen måde.

Indklagedes direktør var desuden ikke bekendt med nogen krænkende adfærd, og blev først bekendt med indholdet af sms’en på mødet den 16. december 2016. Indklagedes direktør har derfor allerede af den grund ikke tilsidesat nogen handlepligt.

Indklagede ønskede at afslutte samarbejdet med selskab A, da forløbet ikke havde været tilfredsstillende. Den 6. december 2016 oplyste indklagedes direktør dette til klager, og selvom der tidligere havde været tale om muligheden for yderligere forlængelse, aftalte parterne nu, at aftalen alene blev forlænget til udgangen af januar 2017, hvorefter den ophørte uden yderligere varsel. Beslutningen om at stoppe samarbejdet var således truffet inden klagers ægtefælle skrev til indklagedes direktør den 13. december 2016.

Det af klager udførte bogføringsarbejde var mangelfuldt på flere punkter, hvilket efterfølgende blev bekræftet af en ekstern rådgiver, som indklagede var nødsaget til at konsultere efter samarbejdets ophør. På mødet den 16. december 2016 meddelte indklagedes direktør, at indklagede ønskede at opsige samarbejdet ved månedens udgang, og klager blev også oplyst om baggrunden herfor.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

I perioden efter samarbejdets ophør og frem til den 7. april 2017 forsøgte parterne at forlige sagen. Klagers advokat spurgte efter det oplyste den 11. juli 2017, hvortil stævning kunne sendes til frafald af kald og varsel. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev indgivet den 5. juli 2018.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har udvist retsfortabende passivitet.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige blandt andet afskedigelse. Pligten omfatter enhver arbejdsgiver i forhold til alle ansættelsesforhold uanset længde og omfang. Det fremgår videre, at en lønmodtager, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling, skal tilkendes en godtgørelse.

Klager, der var ansat i virksomhed A, virkede i perioden 1. februar 2016 til 30. april 2016 og igen i perioden 1. august 2016 til 31. januar 2017 som konsulent på fuld tid med ansvar for økonomi hos indklagede.

Nævnet lægger til grund, at indklagede havde almindelige instruktionsbeføjelser over for klager, og at indklagede derfor reelt fungerede som klagers arbejdsgiver i ligebehandlingslovens forstand.

Indklagede var derfor forpligtet til at sikre klager mod forskelsbehandling på grund af køn.

Chikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at hun i perioden, hvor hun arbejdede for indklagede blev udsat for fysiske og verbale krænkelser af seksuel karakter af lederen af den indklagede virksomhed.

Indklagede har bestridt klagers oplysninger om, at lederen skulle have udsat hende for sexchikane.

Klager har udover beskrivelsen af forholdene fremlagt en SMS-korrespondance af 30. oktober 2016, hvoraf det fremgår, at lederen af den indklagede virksomhed sendte en besked til klager med teksten ”Du er sexet! ”.

Det er nævnets vurdering, at beskeden er udtryk for sexchikane. Indklagedes oplysninger om, at beskeden får et andet reelt indhold, når den læses i sammenhæng med hele SMS-korrespondancen, ændrer ikke nævnets vurdering.

Det er ubestridt, at klager drøftede lederens besked med indklagedes direktør på mødet den 16. december 2016, og at indklagede samme dag opsagde samarbejdet med klagers arbejdsgiver.

Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har ikke ved sine oplysninger, herunder om baggrunden for ledelsens dispositioner godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at afslutningen af samarbejdet før tid skete som en direkte følge af, at klager gjorde gældende, at hun havde været udsat for seksuel chikane.

Klager har herved været udsat for ufordelagtig behandling eller følge, fordi hun har fremsat krav om ligebehandling.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 30.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har fastsat godtgørelsens størrelse ud fra en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Der er henset til den seksuelle chikane og den efterfølgende ufordelagtige behandling eller følge.

Indklagede skal herefter betale 30.000 kr. til klager med procesrente fra den 5. juli 2018, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

§ 6, stk. 1, om klagebehandling

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 4, og stk. 6, om lovens anvendelsesområde

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

§ 14 om godtgørelse

§ 15 om viktimisering og godtgørelse

§ 16 a om delt bevisbyrde

<18-45596>