Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32004L0854
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Kødkontrollen skal bruge følgende betegnelser i forbindelse med bedømmelse
Bilag 2 Bedømmelsesregler - svin
Bilag 3 Bedømmelsesregler - kreaturer
Bilag 4 Bedømmelsesregler – fjerkræ
Bilag 5 Bedømmelsesregler – andre dyrearter end svin, kreaturer og fjerkræ
Bilag 6 Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr
Bilag 7 Procedure for udtagning og forsendelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika
Bilag 8 Rekvisition af sundhedsmærket materiale
Bilag 9 Arbejdsopgaver og ansvarsfordeling
Bilag 10 Normer for bemandingen af båndkontrollen på svineslagterier
Den fulde tekst

Vejledning om udøvelse af kødkontrol

Indledning

Denne vejledning beskriver reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagte- dyr (fx svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, kaniner og opdrættet vildt) før og efter slagtning og inspektion af vildtlevende vildt.

Desuden handler vejledningen om kompetencekrav for kontrolpersonale og bemandingsnormer for svine-, fjerkræ- og kvægslagterier.

Vejledningen er rettet mod kødkontrollen.

1. Formålet med kødkontrollen

Formålet med kødkontrollen er at fastslå, om:

Kødet er egnet til human konsum.

Der er tegn på, at slagtedyr lider af smitsomme sygdomme og zoonoser.

Reglerne for dyrevelfærd overholdes.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. II, kap. V.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. II, del B punkt 2b og del D punkt 1.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. II, del C.

2. Kompetencer og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen

Embedsdyrlæger har det overordnede ansvar for kødkontrollen. De kan bistås af tilsynsteknikere, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar.

Embedsdyrlæger skal have en passende viden om udførelse af kødkontrol. Den viden skal være ajourført, og dyrlægerne skal følge med i nye tiltag gennem videreuddannelse, faglitteratur og faglige opdateringer. Inden embedsdyrlæger må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 200 timers praktik. I praktikperioden skal praktikanten arbejde under tilsyn af embedsdyrlægerne på slagterier, opskærings- virksomheder, steder, hvor der foretages inspektion af fersk kød, og på bedrifter. Praktikken skal især omfatte audit af styringssystemer vedrørende fødevaresikkerhed.

Tilsynsteknikere skal have en passende viden om udførelse af kødkontrol. Kødkontrollens stedlige ledelse skal sørge for, at tilsynsteknikere gennemgår relevant efteruddannelse. Inden teknikere må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 400 timers praktik. Praktikperioden skal bl.a. foregå i slagterier og opskæringsvirksomheder, under en embedsdyrlæges tilsyn.

Hvis kødkontrollens stedlige ledelse finder det nødvendigt, kan det kræves, at embedsdyrlæger og tilsynsteknikere gennemgår et fornyet kursus i praktisk kødkontrol.

På fjerkræslagterier kan embedsdyrlægen bistås af virksomhedsansatte ved inspektionen efter slagtning. Det er en forudsætning, at slagteriet er godkendt hertil.

Virksomhedsansat personale skal være uddannet til de opgaver, det skal udføre, og arbejde under embeds- dyrlægens tilsyn og ansvar.

Trikinkontrol kan udøves af godkendte personer (trikinsøgere), hvis de arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar. Desuden skal de have gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, og have bestået den afsluttende prøve.

Hvis det er nødvendigt, kan det kræves at trikinsøgere gennemgår et fornyet kursus i undersøgelse for trikiner.

Laboratorieundersøgelse af trikinprøver kan foretages af godkendte trikinsøgere på akkrediterede laboratorier.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, artikel 5. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. III, kap. I.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, i bilag I, afs. III, kap. IV, del A, punkt 5.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. III, kap. IV, del A, punkt 4.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. III, kap. IV, del B, punkt 5.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. III, kap. IV, del B, punkt 7.

Bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer bilag I, afs. III, kap. III,

Bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, kap. 4, § 13.

Bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter.

3. Kontrol af fødevarekædeoplysninger

Embedsdyrlægen skal verificere, at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret fødevarekædeoplysninger for slagtedyrene.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. II, kap. II.

Kontrol af fødevarekædeoplysninger er nærmere beskrevet i Vejledning om fødevarekædeoplysninger .

4. Lys til inspektion før og efter slagtning

Ved inspektion før og efter slagtning skal man sikre sig, at der er tilstrækkeligt lys på stedet til, at inspektionen kan ske fagligt forsvarligt. Belysningen bør tydeligt afsløre eventuelle forskelle i udseende, især i indbyrdes tætliggende nuancer i overfladefarver, og fremhæve detaljer.

Fødevarehygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, nr. 7

5. Inspektion før slagtningen (AM-kontrol)

Alle slagtedyr skal underkastes levende syn.

Embedsdyrlægen skal verificere, at lederen af fødevarevirksomheden kontrollerer identifikation af dyr, der modtages til slagtning. Dyr, hvis identitet ikke med rimelighed kan fastslås, skal aflives separat og erklæres uegnede til konsum.

Embedsdyrlægen skal verificere, at virksomhederne har procedurer, der sikrer, at slagtedyrenes huder, skind eller pelse er rene og ikke er forurenet, så de udgør en uacceptabel risiko for forurening af kødet under slagtning.

Verifikationen består i, at kødkontrollen kontrollerer, at virksomheden har taget stilling til, hvordan urene dyr skal slagtes, uden at slagtehygiejnen kompromitteres (fx lavere slagtehastighed).

Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt. Hvis embedsdyrlægen finder overtrædelser af bestemmelser i dyreværnsloven og af bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov, skal forholdet sanktioneres eller anmeldes til politiet.

Dyrene skal i tilslutning til det levende syn kendemærkes, f.eks. ved brug af nummereret materiale. Hvis slagteriet har etableret et system til kontrol af, at det levende syn har fundet sted, kan kendemærkningen undlades. Slagteriet kan fx mærke de enkelte dyr eller foldene. Kendemærkningen kan også undlades, hvis der er permanent veterinærkontrol ved modtagelsen.

Alle informationer fra AM-kontrollen, der kan være relevante i den endelige bedømmelse af kødet, skal videregives til PM-kontrollen. Kødkontrollen skal have procedurer for at dyr, som bliver mærket op i stalden pga. konkrete AM-fund, kan genfindes i PM-kontrollen.

Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder:

1) Modtagne transporter, hvor det er muligt

2) Afviste dyr

3) Sanktioner vedrørende indtransporten

4) Dyrevelfærdsmæssige problemer

5) Sygdomsfund, der har betydning for PM-kontrollen

Registreringerne skal sikre, at oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/sanktioner er sammenhængende.

Hygiejnevejledningen afsnit 43.1.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. II, del C. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, artikel 4 og 8 punkt 3 a og b. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. II, del B. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. II, kap. III, punkt 1. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. II, kap. III, punkt 3.

Levende syn af følgende dyr kan foretages på bedriften:

Svin

Fjerkræ og kaniner

Opdrættet vildt

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. IV, kap. IV, del A. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. IV, kap. V, del A, og kap. VI. Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. IV, kap. V, del A, og kap. VI.

5.1 Dyr, der afvises til slagtning, hvor slagtetidspunktet udsættes, eller hvor dyrene er kommet til skade

Syge dyr eller dyr, der er under mistanke for at være syge, skal anbringes i særlige folde, som er anvendelige til formålet.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs. I, kap. II, punkt 1b.

Afvisning før slagtning:

Dyr, der lider af en sygdom, som kan overføres til mennesker, eller dyr, der viser kliniske tegn på systemiske lidelser eller afmagring (kakeksi), må ikke slagtes til konsum. Dyrene skal aflives og destrueres.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. II, kap. III, punkt 4.

Udsættelse af slagtning – mistanke om sygdom:

Hvis dyr mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative indvirkninger på menneskers eller dyrs sundhed, skal slagtningen udsættes. Derefter skal dyrene underkastes en grundig inspektion, så der kan stilles en diagnose, eller der kan træffes en beslutning om, hvorvidt dyrene er egnet til slagtning.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. II, kap. III, punkt 5.

Hvis et dyr lider af eller mistænkes for at lide af en anmeldepligtig sygdom, skal kødkontrollen følge retningslinjerne beskrevet i det gældende actioncard eller i beredskabsplanen.

Udsættelse af slagtning – udmattede og ophidsede dyr:

Slagtning af ophidsede eller udmattede dyr kan udsættes for at se, om en hvileperiode forbedrer dyrets tilstand. Hvis dyret er i bedring, kan slagtning udsættes i op til 24 timer, før den endelige beslutning, om dyret er egnet til slagtning, bliver truffet.

Hvis der efter en hvileperiode ikke konstateres nogen bedring, skal dyret aflives og destrueres. Embedsdyrlægen kan til enhver tid i forløbet træffe afgørelse om at aflive dyret jf. dyrværnslovens § 1. Tilskadekomne dyr:

Dyr, der har pådraget sig væsentlige lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, skal afli- ves/slagtes straks. Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet, men skal aflives på stedet.

Dyreværnsloven §§ 1 og 13

6. Inspektion efter slagtningen (PM-kontrol)

Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres af kødkontrollen umiddelbart efter slagtningen.

Forud for PM-kontrollen må der ikke fjernes dele, som har betydning for helhedsvurderingen af slagtekroppens og organernes egnethed til konsum.

Dog kan synlig kontaminering, som fækalier, fjernes af slagteriet før PM-kontrollen. Dette kan ske ved afskæring, brug af dampsug eller ved andre metoder, hvor slagteriet kan dokumentere, at de valgte metoder har samme virkning som afskæring.

Fjernelse af synlig kontaminering før PM-kontrollen skal blandt andet sikre, at gødningsforurenede slagtekroppe ikke udgør en risiko for krydskontaminering.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. II, del D. Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 10.

Hvis inspektion efter slagtning giver anledning til bemærkninger, som har betydning for fødevaresikker- hed, dyresundhed eller dyrevelfærd, skal kødkontrollen registrere det.

For kvæg under seks uger skal foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. I, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For kvæg over seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. I, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For får og geder skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. II, i kon- trolforordningen for animalske fødevarer.

For hovdyr holdt som husdyr skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For svin skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. IV, del B, i kontrol- forordningen for animalske fødevarer.

For fjerkræ og kaniner skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. V, del B, og kap. VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For opdrættet vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. VII, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For vildtlevende vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. VIII, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

6.1 Udsættelse af den endelige bedømmelse af slagtekroppe

Hvis embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige inspektion og bedømmelse af en slagtekrop udsættes til næste dag. Hvis en slagtekrop er tilbageholdt i forbindelse med fx laboratorieundersøgelser, skal den inspiceres igen, inden en eventuel godkendelse kan finde sted.

7. Yderligere undersøgelser

Kødkontrollen kan beslutte, at der skal fortages flere undersøgelser for fx at:

1) Nå frem til en endelig diagnose

2) Bestemme forekomst af en dyresygdom

3) Konstatere om slagtekroppen indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer i mængder, der overstiger grænseværdierne

4) Konstatere om de mikrobiologiske kriterier er overholdt

5) Få afklaret, om der er andre forhold, der gør det påkrævet at erklære kødet uegnet til konsum eller indføre restriktioner for anvendelse af kødet, især hvis der er tale om nødslagtede dyr.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afsnit I, kap. II, del D.

Pyæmiundersøgelsen

Pyæmiundersøgelsen foretages på slagtedyr, hvor fund i PM-kontrollen giver anledning til mistanke om pyæmi.

Ved pyæmi forstås purulente processer, som er opstået som følge af generaliseret hæmatogen spredning med pyogene bakterier, dvs. at spredning af bakterierne/infektionen er sket med blodet enten via det store (systemiske) kredsløb eller via det lille (hjertelunge) kredsløb.

Det er afgørende for bedømmelsen af slagtekroppen at fastslå, om pyæmien er akut, kronisk eller kronisk uafgrænset, idet slagtekroppe med akut eller kronisk uafgrænset pyæmi skal kasseres.

Bedømmelse af pyæmiens alder

Akut pyæmi er kendetegnet ved tilstedeværelse af nekrose, og ved at processerne makroskopisk ikke er skarpt afgrænsede fra omgivelserne. Det angrebne område er i akut tilstand hyperæmisk, hævet og ændret i tekstur.

Kronisk pyæmi er kendetegnet ved tilstedeværelse af processer omgivet af bindevævskapsel og indeholdende pus. Det skal undersøges nærmere, om processerne er helt afgrænsede af bindevævskapsler, eller om der er dele af processerne, som er uafgrænsede fra det omkringliggende væv. De processer, der er beliggende i eller grænsende op til kondroidtvæv (brusk), findes oftest uafgrænselige.

Ved mistanke om pyæmi skal prædilektionsstederne for de pyogene bakterier undersøges. Derfor skal kødkontrollen:

1) Inspicere bughulens organer omhyggeligt

2) Palpere lungevævet grundigt

3) Åbne hjertet og undersøge hjerteklapperne

4) Undersøge hele columnas forløb fra nakkeled til haleled samt bækkenknogler, ribben (især costochondrale overgange) og vækstlinier i øvrige knogler

5) Løsne mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt. bov og inderlår. På slagtesvin og søer skal bov og inderlår løsnes.

6) For søer lægges desuden et dybt indsnit på forben. Muskulatur løsnes, således at der kan foretages en palpering af humerus’ proximale epiphysis. På samme måde lægges et dybt snit i bagben. Muskulatur løsnes, således at der kan foretages palpering af femurs proximale epiphysis.

Når pyæmiundersøgelsen er afsluttet og de patologiske forandringer er fjernet, overdrages slagtekroppe med kronisk pyæmi til virksomheden.

Slagtekroppe med kronisk pyæmi

Slagtesvin og søer:

Slagtekroppene kan udbenes eller sendes til opskæring. Dette kræver, at virksomheden har en procedure

for udbening/opskæring af slagtekroppene. Proceduren skal være vurderet af embedsdyrlægen, og den skal bl.a. sikre, at alle synlige patologiske forandringer udrenses. Led og knogler uden synlige patologiske forandringer fra godkendte slagtesvin og søer kan anvendes til konsum.

Slagtekroppene skal kasseres, hvis virksomheden ikke har procedurer for behandling af slagtekroppe med kronisk pyæmi (Se Bilag 1, punkt 6).

Kreaturer:

Slagtekroppene kan sendes til GU (godkendt til udbening). Dette kræver, at virksomheden har en procedure for udbening af slagtekroppene. Proceduren skal være vurderet af embedsdyrlægen, og den skal bl.a. sikre, at alle synlige patologiske forandringer udrenses. På virksomheder, der ikke har procedurer for

behandling af slagtekroppene, skal de kasseres (Se Bilag 1, punkt 7).

For kreaturer skal den indledende del af pyæmiundersøgelsen (palpering af lunger, undersøgelse

af rygsøjle, bækkenknogler og ribben mv.) udføres af kødkontrollen i PM-kontrollen. Den afsluttende del

af undersøgelsen (blotlæggelse af knoglernes vækstlinjer) kan udføres af virksomheden under kødkontrollens ansvar som en del af GU. Den afsluttende del af undersøgelsen kan foretages et andet sted end på slagtegangen.

Lokal spredning – ikke pyæmi:

Ved lokal spredning er der ikke tale om en generaliseret spredning af bakterier via det store eller det lille kredsløb. Her er der tale om en spredning af bakterier fra et organ/væv til andre, nærtliggende organer/væv. Dette kan især ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet. Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på lokal spredning. Bedømmelsen ved lokal spredning er lokal kassation.

Laboratoriemæssige undersøgelser Bakteriologisk undersøgelse (BU):

Der skal foretages bakteriologisk undersøgelse ved sygdomsfund, som normalt medfører total kassation af slagtekroppen, men hvor det vurderes, at der kan være mulighed for, at den systemiske infektion er overstået (dvs. at den systemiske infektion går over i en lokal lidelse)

Disse sygdomsfund kan være tegn på akutte infektiøse lidelser, hvor kødkontrollen vurderer, at der kan være tale om en lokal lidelse eller kronisk aktive tilstande (fx. infektiøs endophlebitis eller endocarditis).

I alle tilfælde, hvor embedsdyrlægen afgør, at der skal foretages en bakteriologisk undersøgelse af slagtekroppen, før kødet kan erklæres egnet til konsum, skal der også foretages undersøgelse for restkoncentrati- oner af antibiotika og kemoterapeutika.

I tilfælde, hvor virksomheden ikke ønsker, at der udføres en BU, skal slagtekroppen totalkasseres, idet kødet ikke kan erklæres egnet til konsum.

Prøveudtagningen og forsendelsen skal foretages i efter Bilag 6.

Viser prøverne et tilfredsstillende resultat, kan den inficerede del af slagtekroppen udrenses, og den reste- rende del kan godkendes til konsum.

Kemiske undersøgelser:

Ved mistanke om, at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risi- ko for menneskers sundhed, skal PM-undersøgelsen suppleres med en laboratorieundersøgelse for at af- gøre, om dyret er egnet til konsum.

Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagningen og forsendelsen foretages efter Bilag 7.

Såfremt embedsdyrlægen finder behov for andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsens laboratorie i Ringsted.

8. Særlige undersøgelser

Ved sygdomme, som udgør særlige farer for dyr eller menneskers sundhed skal der ud over den normale PM-kontrol foretages en udvidet undersøgelse.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. IV, kap. IX.

Cysticercose:

Kvæg

Ved fund af oksetinter (Cysticercus bovis sive inermis) skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver. Alle kroppens muskelflader skal undersøges for forekomst af tinter. Hvis der bliver påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges.

Svin

Ved fund af svinetinter (Cysticercus cellulosae), skal følgende undersøges: de frilagte muskelflader, især lårmuskulaturen, mellemgulvspillerne, intercostalmuskulaturen, hjertet, tungen og strubehovedet samt eventuelt bugvæggen og psoasmuskulaturen befriet for fedtvæv.

Trikinose:

Svin, heste og andre arter, der er modtagelige for trikinose, skal undersøges for trikiner. Bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, kap. 3, § 7.

Tuberkulose:

Generelt

Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organforandring skal alle organer, skeletsystemet og de bløde hjernerhinder undersøges med for spredning af sygdommen.

Svin

Ved mistanke om tuberkulose hos svin skal der kun foretages en udvidet undersøgelse, når der er påvist tuberkuløse forandringer andre steder end i de mandibulære lymfeknuder eller tarmkanalens lymfeknuder.

Følgende lymfeknuder skal incideres ved mistanke om tuberkulose hos svin: lnn. cervicales superficiales dors. et vent., lnn. retropharyngei lat. et med., lnn. parotidei et mandibulares, lnn. cervicales profundi cau- dales, lnn. lumbales, lnn. subiliaci, lnn. isciadici, lnn. inguinales supf. et prof. og lnn. poplitaei.

Ved fund af generel tuberkuløs spredning indsendes materiale til DTU-veterinærinstituttet

Kvæg

Ved mistanke om tuberkulose hos kreaturer skal følgende lymfeknuder incideres: lnn. cervicales supf., lnn. axillares proprii, lnn. subiliaci, lnn. inguinales supf. et prof., lnn. ischiadici og lnn. popli taei.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur skal materiale med synlige TB-forandringer (granulomatøse/flæskede eller caseøse forandringer) indsendes til DTU-Veterinærinstituttet, og samtidig skal den relevante Veterinærenhed informeres.

9. Kontrol med udrensning

På slagtekroppe, hvor der er konstateret unormale forhold, skal kødkontrollen verificere, at udrensningen er foretaget korrekt.

Embedsdyrlægen kan tillade, at udrensning af mindre betydende sygdomsfund kan foretages af slagterimedarbejdere. Det kan fx dreje sig om afhelet brysthindebetændelse, kontusioner, ætsninger i huden, ormeknuder i levere, bylder eller andre kroniske tilstande uden komplikationer. Det forudsætter, at virksomheden har procedurer, der er vurderet af Fødevarestyrelsen, samt at embedsdyrlægen fører stikprøvekontrol med udrensningen.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 12.

10. Bemanding i PM-kontrollen

Embedsdyrlæger og tilsynsteknikere må i løbet af et døgn som udgangspunkt ikke inspicere mere end enten

100 stykker voksent kvæg eller

200 stykker ungkvæg eller

300 spædekalve eller

400 får og lam.

Svineslagterier:

Den stedlige kødkontrol fastsætter for hvert enkelt svineslagteri bemandingen af båndkontrollen efter de retningslinjer, som fremgår af Bilag 10. Embedsdyrlæger og tilsynsteknikere må i løbet af et døgn normalt ikke inspicere over 450 slagtesvin. Kødkontrollens stedlige ledelse kan dog tillade inspektion af et større antal svin ud fra en risikovurdering, så længe kontrollen stadig er tilstrækkelig og effektiv.

Fjerkræslagterier:

Den stedlige kontrol sørger for, at der er tilstrækkelig bemanding og korrekt opgavefordeling mellem dyrlæger, tilsynsfunktionærer og virksomhedsansat kontrolpersonale til at foretage AM- og PM- kontrollen jf. Bilag 9.

Kontrolforordningen artikel 5, stk. 5.

11. Indlevering af vildt til vildthåndteringsvirksomheder

Håndtering af vildtlevende storvildt:

Storvildt skal have maven og tarmene taget ud snarest muligt efter, det er nedlagt. Hvis det er nødvendigt, skal dyret afblødes. Kroppen og organerne skal undersøges for tegn på, at kødet kan være sundhedsskadeligt. Undersøgelsen skal foretages på jagtstedet af en uddannet person.

Kroppen skal ledsages til vildthåndteringsvirksomheden af en erklæring med observationer fra undersøgelsen. Erklæringen skal være udstedt og underskrevet af den person, der har udført undersøgelsen. Erklæringen skal angive dato, tidspunkt og sted for nedlæggelsen. Alle slagtekroppe, der er omfattet af en erklæring, skal sendes til samme vildthåndteringsvirksomhed. Hvis der ikke er konstateret unormal adfærd før nedlæg- gelsen, og hvis der ikke er mistanke om miljøforurening, behøver hovedet og organer ikke ledsage kroppen.

For svin, dyr af hestefamilien og andre arter, der er modtagelige for trikinose, gælder dog, at hovedet (bortset fra hugtænder/stødtænder) og mellemgulvet altid skal ledsage kroppen til vildthåndteringsvirksomheden.

Hvis den første undersøgelse af dyret ikke er foretaget af en uddannet person, skal hovedet (bortset fra stødtænder, gevirer og horn) og indvolde (bortset fra maven og tarmene) ledsage kroppen til vildthåndterings- virksomheden. Organerne skal kunne identificeres som hørende til et bestemt dyr.

For vildsvin skal der medfølge en erklæring/certifikat på, at der er foretaget trikinundersøgelse på et akkrediteret laboratorium. Hvis en erklæring/certifikat ikke medfølger, er det vildthåndteringsvirksomhedens ansvar, at undersøgelsen foretages.

Hvis uflået storvildt skal sendes til en anden medlemsstat, skal det ledsages af et certifikat, som er underskrevet af en embedsdyrlæge.

Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag III, afsnit IV, kap. II, punkt 1 og 2. Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag III, afsnit IV, kap. II, punkt 4.

Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag III, afsnit IV, kap. II, punkt 3. C. Bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, kapitel 3.

Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 636/2014 om et standardcertifikat til brug ved handel med uflået vildt- levende storvildt.

Håndtering af vildtlevende småvildt:

Nedlagt småvildt skal snarest mulig efter nedlæggelse undersøges for tegn på, om kødet kan være sundhedsfarligt. Undersøgelsen skal ske op jagtstedet og foretages af en uddannet person. Hvis der findes unormale kendetegn, konstateres unormal adfærd før nedlæggelsen eller der er mistanke om miljøforurening, skal den uddannede person underrette Fødevarestyrelsen.

Organerne, eller resten af organerne, skal tages ud hurtigst muligt ved ankomsten til vildthåndteringsvirk- somheden, medmindre den kompetente myndighed tillader andet.

Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag III, afsnit IV, kap. III.

12. Inspektion af vildt efter slagtning

Vildtlevende vildt skal inspiceres hurtigst muligt, efter det er modtaget i vildthåndteringsvirksomheden.

Embedsdyrlægen skal inspicere slagtekroppen, kropshulen og om muligt organerne, for eventuelle foran- dringer, infektioner, forgiftninger mv., der kan medføre, at kødet er uegnet til menneskeføde. De oplysninger, der fremgår af den medsendte erklæring, kan indgå i dyrlægens bedømmelse.

Når der er tale om hele stykker småvildt, hvor organer ikke er blevet udtaget umiddelbart efter nedlæggel- sen, skal embedsdyrlægen foretage inspektion af en repræsentativ stikprøve af dyrene fra samme jagtudbyt- te. Hvis der ved inspektionen konstateres en sygdom, der kan overføres til mennesker, eller der er tegn på at kødet kan medføre en sundhedsfare, skal embedsdyrlægen foretage yderligere kontrol af hele partiet med henblik på at afgøre, om partiet skal erklæres uegnet til konsum.

Kontrolforordningen for animalske fødevare, bilag I, afsnit 4, kap. VIII, del A, punkt 1.

Kontrolforordningen for animalske fødevare, bilag I, afsnit 4, kap. VIII, del A og B.

Kontrolforordningen for animalske fødevare, bilag I, afsnit 4, kap. VIII, del A, punkt 5.

13. Krav til laboratorier

Laboratorieundersøgelser i forbindelse med kødkontrollen, herunder trikinkontrol, skal foregå på akkrediterede laboratorier.

Embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, kan foretage laboratorieundersøgelser af slagtedyr. Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevarestyrelsens Laboratorie Ringsted.

Kontrolforordningen, artikel 12, stk. 2.

14. Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale

Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen eller under dennes ansvar. Embeds- dyrlægen skal føre tilsyn med sundhedsmærkningen og de mærker, der anvendes.

Skemaet i Bilag 8 kan anvendes til rekvisition af sundhedsmærket materiale.

Embedsdyrlægen skal føre en ajourført fortegnelse over beholdningen af stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes på den enkelte virksomhed.

Stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes til sundhedsmærkning, skal opbevares under em- bedsdyrlæges tilsyn og må kun udleveres i den tid, det er nødvendigt af hensyn til sundhedsmærkningen. Bortkommer et stempel, en kliché, en matrice, en master eller andet sundhedsmærket materiale, skal em- bedsdyrlægen straks foretage den nødvendige opfølgning.

Embedsdyrlægen kan på baggrund af en konkret vurdering tillade, at fastmonterede stempler/ matricer, som anvendes til sundhedsmærkning af slagtekroppe og slagteaffald, ikke afmonteres.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. III.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9767 af 12. september 2018 om udøvelse af kødkontrol.

Charlotte Vilstrup

Glostrup, den 9. april 2019

Charlotte Vilstrup


Bilag 1

Kødkontrollen skal bruge følgende betegnelser i forbindelse med bedømmelse

Ubetinget godkendelse (UG) bruges ved kød, som er ubetinget egnet til human konsum.

Godkendt til udbening (GU) bruges for andre dyr end slagtesvin ved kroniske lidelser, hvor der er tegn på pyæmi. Skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til human konsum, men alle knogler, led og synlige patologiske (sygelige) forandringer bliver kasseret.

Total kassation (TK), det vil sige kassation af hele slagtekroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes ved dyr, der er uegnede til human konsum på grund af:

a) Generaliserede sygdomstilstande

b) Lokale sygdomsforandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig ud- rense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand hos dyret

Lokal kassation (LK), det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand hos dyret.

Betinget godkendelse (BG), det vil sige godkendelse til human konsum på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus.

Kan anvendes for kød af kvæg med op til 10 levende eller døde tinter. Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter.

Ved total kassation eller lokal kassation behandles de kasserede dele i overensstemmelse med biproduktforordningen.

1. Bedømmelse af slagtekrop og organer

Kontrolforordningen for animalske fødevarer definerer en række tilfælde, hvor kød erklæres uegnet til konsum. Dette gælder, hvis kødet:

1) stammer fra dyr, der ikke er blevet underkastet en inspektion før slagtning, undtagen kød af nedlagt vildtlevende vildt

2) stammer fra dyr, for hvis vedkommende slagtebiprodukter ikke er blevet underkastet en inspektion efter slagtning, medmindre andet er fastsat i Kontrolforordnin- gen for animalske fødevare eller forordning (EF) nr. 853/2004

3) stammer fra dyr, der er døde før slagtning, dødfødte, døde in utero eller slagtet inden syv dage efter fødslen

4) stammer fra renskæring af stiksår

5) stammer fra dyr med dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen, jf. bilag I til Rådets direktiv 2002/99/EF (1), undtagen hvis det er fremstillet i overensstemmelse med kravene i nævnte lovgivning, medmindre andet er fastsat i afsnit IV i denne forordning

6) stammer fra dyr med en generaliseret sygdom, såsom generaliseret septikæmi, pyæmi, toxiæmi eller viræmi

7) ikke overholder de mikrobiologiske kriterier i fællesskabsbestemmelserne til, hvornår fødevarer må markedsføres

8) udviser tegn på forekomst af parasitter, medmindre andet er fastsat i Kontrolforordningen for animalske fødevare

9) indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne. Enhver overskridelse af grænseværdien bør føre til supplerende analyser, hvor det er relevant

10) stammer fra dyr eller slagtekroppe, der indeholder restkoncentrationer af forbudte stoffer, eller fra dyr, der er blevet behandlet med forbudte stoffer, jf. dog mere specifikke fællesskabsbestemmelser

11) består af lever og nyrer fra dyr på mere end to år, der kommer fra områder, hvor gennemførelsen af planer i henhold til artikel 5 i direktiv 96/23/EF har vist generel forekomst af tungmetaller i miljøet

12) ulovligt er blevet behandlet med dekontaminerende stoffer

13) ulovligt er blevet behandlet med ioniserende eller ultraviolet stråling

14) indeholder fremmedlegemer (undtagen kød af nedlagt vildtlevende vildt, hvor fremmedlegemet er materiale, der har været anvendt til at nedlægge dyret)

15) er radioaktivt i en grad, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne

16) har patofysiologiske forandringer eller unormal konsistens, er utilstrækkeligt afblødt (undtagen vildtlevende vildt) eller udviser organoleptiske afvigelser, især en udtalt kønslugt

17) stammer fra afmagrede dyr

18) indeholder specificeret risikomateriale, medmindre det er tilladt ifølge fællesskabsbestemmelserne

19) udviser urenheder, fækal forurening eller anden forurening

20) indeholder blod, som kan udgøre en risiko for folke- eller dyresundheden på grund af sundhedsstatus for ethvert dyr, som det kommer fra, eller kontamination under slagtningen

21) efter embedsdyrlægens vurdering kan udgøre en risiko for menneskers og dyrs sundhed eller af andre årsager ikke er egnet til konsum.

2. Bedømmelse af komplikationer

Lokale lidelser kan i nogle tilfælde forstyrre dyrets almenbefindende, fremtoning og nedsætte almene funktioner. I disse tilfælde er der tale om komplikationer.

Komplikationer observeret ved inspektion før slagtning (AM-kontrollen), kan for eksempel være feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner.

Komplikationer konstateret ved inspektion efter slagtning (PM-kontrollen) kan være fund af forandringer i organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (f.eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), magerhed og afmagring (serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder anæmi og udbredte ødemer).

Komplikationer skal altid ses i relation til primærlidelsen.

3. Bedømmelse af tumorer

Klassificeringen af tumorer er vigtig for bedømmelsen af slagtekroppe og organer, idet benigne (godartede) tumorer uden komplikationer medfører lokal kassation, hvorimod maligne (ondartede) tumorer medfører total kassation.

Egenskab
Benign
Malign
Differentiering 1
God
Ofte dårlig
Invasiv vækst 2
Ingen
Ofte i omkringliggende
væv
Væksthastighed
Ofte lav
Ofte høj
Metastaser (spredning)
Aldrig
Ofte
Effekt på vært
Ofte ingen
Ofte påvirket

1 Differentiering betyder, at tumoren er tydeligt afgrænset og forskellig fra det omkringlæggende væv

2 Invasiv vækst betyder, at tumoren breder sig/vokser ind i det omkringliggende væv

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor.

4. Bedømmelse af slagtekroppe, der tilbageholdes som følge af keto- selugt eller mistanke herom.

Slagtekroppe, hvor der ved kødkontrolbedømmelsen er observeret ketoselugt (uden synlige leverforandringer), tilbageholdes i kølerum i minimum 24 timer. Der foreta- ges efterfølgende en kogeprøve, både på den mistænkte slagtekrop og en blindprøve fra en godkendt slagtekrop.

Der udtages ens/samme slags kødprøver (muskulatur og/eller fedt) fra begge slagte- kroppe til kogeprøven. Prøvematerialet opvarmes for at tydeliggøre eventuelle foran- dringer i lugt. Efter opvarmning lægges et længdesnit i begge kødprøver. Lugten fra snitfladen bedømmes og sammenlignes. I tilfælde af afvigende lugt kasseres den mis- tænkte slagtekrop.

OBS konstaterer man ketoselugt og samtidig sygdomstilstande i leveren (for eksempel kronisk leverbetændelse), skal slagtekroppen totalkasseres.

5. Håndtering af slagtesvin med kronisk pyæmi, som opskæres

Inden slagtekroppen forlader PM-kontrollen skal alle synlige patologiske forandringer være udrenset.

Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, som virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra slagtesvin med kronisk pyæmi, som opskæres, og selve opskæringsmetoden. Såfremt embedsdyrlægen vurderer, at procedurerne er tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere slagtesvin med kronisk pyæmi. I modsat fald bedømmes dyrene til TK.

Embedsdyrlægen foretager stikprøvekontrol med virksomhedens procedurer.

6. Håndtering og bedømmelse af dyr med kronisk pyæmi, der er godkendt til udbening

Ved godkendelse til udbening (GU) skal alle synlige patologiske forandringer fjernes i PM-kontrollen. Slagtekroppen skal være forsynet med entydig mærkning på begge halvdele. Hvis de tilhørende organer ønskes bevaret til mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning. Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen.

Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, som virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra dyr, som er godkendt til udbening, samt selve udbeningen. Såfremt embedsdyrlægen vurderer, at procedurerne er tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere GU-dyr. I modsat fald bedømmes dyrene til TK.

Hvis slagteriets egenkontrol ikke finder yderligere forandringer, kan slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre. Slagteriet skal registrere disse slagtekroppe og organer.

I tilfælde, hvor der findes unormale forhold, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer. Embedsdyrlægen skal registrere disse slagtekroppe og organer.

Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling.

7. Anvendelse af bilag 2-5

Bilag 2-5 præciser bedømmelsen af de enkelte patologiske forandringer/sygdomme for svin, kreaturer, fjerkræ og andre dyrearter

Inddelingen er som følger (bortset fra fjerkræ):

1. Generelle fund: 1.1 – 1.8

2. Topografisk inddeling 2.1 – 2.16

3. Ætiologisk inddeling 3.1 – 3.7 – 3.8

4. Diverse 4

5. Kommercielle koder 5

Den angivne bedømmelse af krop og organer er i nogle tilfælde kun vejledende. Den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af alle fund i kontrollen. Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, hvis en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende, ved det levende syn.


Bilag 2

Bedømmelsesregler - svin

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter
UG
LK
TK
Bemærkninger
Sygdomskaldenavn
Sygdo ms- kode
nr.
1
Generelle fund
1.1
Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr
 
a
Forstyrret al-
menbefindende
   
X
 
Forstyrret al-
menbefindende
101
b
Ophidset/kuller/uvane/ udmattet
     
Slagtningen bør udsættes, og en ny undersøgelse fore- tages før slagtning. Inspektion før slagtning kan resul- tere i aflivning, jf. dyreværnsloven § 1. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.
Ophidset/kuller/uvane/udmattet
 
1.2
Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde
 
a
Død ved ankomst
   
X
 
Død ved ankomst
111
b
Afvist fra slagtning, aflivet v.
levende syn, dødende
   
X
 
Afvist fra slagtning, aflivet v.
levende syn, dødende
113
c
Død i stald
   
X
 
Død i stald
114
d
Transporterklæring
       
Transporterklæring
 
e
Aflivet v. levende syn
   
X
 
Aflivet v. levende syn
 
f
Lammet på vogn
   
X
 
Lammet på vogn
 
g
Ikke identificerbar
   
X
 
Ikke identificerbar
 
1.3
Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)
 
a
Cirkulationsforstyrrelser (inkl. dårligt afblødt), anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger
   
X
Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier. Ved komplikationer TK.
Cirkulationsforstyrrelser (inkl. dårligt afblødt), anæ- misk udseende, vattersot, væskeansamlinger
120
b
Afmagret
   
X
Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring
coronarkar, led og i knoglemarven
Afmagret
131
c
Mager
       
Mager
132
d
Opkneben
       
Opkneben
 
1.4
Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

 
a
Pyæmi, blodforgiftning
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum.
Pyæmi, blodforgiftning
141
1.5
Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning
 
a
Abnorm lugt (ikke naturlig kønslugt)/smag/farve
/konsistens/væskedrivende
   
X
 
Abnorm lugt (ikke naturlig kønslugt)/smag/farve
/konsistens/væskedrivende
181
b
Forsinket exviceration
   
X
Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-
patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK.
Forsinket exviceration
 
1.6
Nylig overstået fødsel eller kastning
 
a
Nylig fødsel/kastning
X
     
Nylig fødsel/kastning
451
b
Fostre (sidste 10 % af
drægtighed), mistanke om
   
X
 
Fostre (sidste 10 % af drægtighed),
mistanke om
1.7
Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke
 
a
Nødslagtet
     
Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II d samt bilag I, afsnit II, kapitel V punkt 2. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.
Nødslagtet
115
1.8
Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker
 
a
Forsøgsdyr (Konsum)
     
Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevarestyrelsen fastsæt- ter betingelserne for slagtningen og bedømmel-
sen.
Forsøgsdyr (Konsum)
 
2
Topografisk inddeling
2.1
Akut navleinfektion hos spæde dyr
 
a
Navleinfektion, akut
   
X
 
Navleinfektion, akut
 
b
Navleinfektion (stald)
   
X
 
Navleinfektion (stald)
 
2.2
Sygdomme i nervesystemet

 
a
Akut hjerne-, hjernehinde- og
rygmarvsbetændelse
   
X
 
Akut hjernebetændelse,
hjernehindebetændelse m.v.
 
b
Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv samt i de dertil
hørende hinder
X
X
   
Kronisk hjernebetændelse, hjernehindebetændelse m.v.
 
c
Kronisk hjerneabsces
X
X
 
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum.
Byld i hjernen
203
d
CNS-symptomer (stald)
       
CNS-symptomer (stald)
 
2.3
Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar
 
Pericarditis
a
Akut ekssudativ pericarditis
   
X
 
Hjertesækbetændelse, akut
221
b
Kronisk ekssudativ pericartitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjertesækbetændelse, kronisk
222
c
Kronisk fibrøs pericarditis
X
X
   
Hjertesækbetændelse, kronisk, fibrøs
 
Endocarditis
d
Endocarditis, søer og orner,
akut
   
X
 
Hjerteklapbetændelse, søer og orner,
akut
230
e
Endocarditis, slagtesvin
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjerteklapbetændelse, slagtesvin
 
f
Afhelet endocarditis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjerteklapbetændelse, afhelet
 
g
Hjertelidelser af ikke infektiøs
natur (misdannelser o.l.)
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjertemisdannelse
 
2.4
Sygdomme i luftveje eller lunger
 
a
Sinuitis eller rhinitis
X
X
 
Ved tilfælde med almen lidelse og andre. kom-
plikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed
Sinuitis/Rhinitis (Næ- sehulebetændelse)
250
b
Atrofisk rhinitis
X
X
 
Ved ukompliceret conchaatrofi, godkendes også
hovedet.
Atrofisk rhinitis (Nysesyge)
c
Kronisk kataralsk, mukop- urulent eller purulent bron- chopneumoni og indkaps- lede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprin-
delse
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Kronisk lungebetændelse Lungebylder (aerogene)
271
d
Perakutte tilfælde uanset
   
X
Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør,
Akut lungebetændelse (o. 25 %)
258

   
udbredelsens størrelse og akutte tilfælde med mere end 25 % udbredelse eller kom-
plikationer
     
underrettes denne om fundene
(rød hepatisation)
 
e
Akutte tilfælde med min- dre end25 % udbredelse og andre tilfælde
X
X
 
Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør
underrettes denne om fundene
Akut lungebetændelse (u. 25 %) og
grå hepatisation
f
Akut eller subakut pneumoni (fibrinøs pneumoni, bron- chopneumoni, aspirations- pneumoni, lungenekrose)
X
X
   
Akut/subakut lungebetændel- se/fejlsynkning, lungenekrose
g
X
X
   
Akut/subakut lungebetændelse
(u. 25 %)
h
Nekroser og abscesser i
lungerne af pyæmisk oprindelse
   
X
Se afsnit om pyæmi. . Ved forekomst ude- lukkende af afgrænsede kroniske proces- ser opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekrop- pen og kan herefter godkendes til konsum.
Lungebylder (pyæmiske)
141
i
Tracheitis og bronchitis
X
X
   
Betændelse i luftrør
 
j
Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger samt aspiration af blod, skoldevand eller foder i forbindelse med slagt-
ningen
X
X
 
Lunger kan kasseres som kategori 3-materiale
Atelektase
 
k
X
X
 
Lungeemfysem
 
l
X
X
 
Pigmenteret lunge
 
m
X
X
 
Slagteblødning i lunge
 
n
X
X
 
Aspiration af blod m.v.
 
2.5
Sygdomme i brysthinden
 
a
Fibrinøs, serofibrinøs, sup- purativ eller putrid pleuritis
   
X
Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.
fibrinøs lungehindebetændelse o. 25 %
287
b
X
X
 
Fibrinøs lungehindebetændelse u. 25 %
c
Kronisk fibrøs pleuritis
X
X
   
Kronisk lungehindebetændelse,
serositis
289
2.6
Sygdomme i mave og tarm
 
a
Diarre
       
Diarre
 
b
Akut gastritis eller enteritis
hos voksne dyr
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Akut mave/tarmbetændelse,
katarralsk
320

 
c
Akut fibrinøs, nekrotiserende,
   
X
 
Akut mave/tarmbetændelse,
 
difteritisk eller hæmoragisk
enteritis
fibrinøs m.v.
d
Gastritis eller enteritis hos
spæde dyr
   
X
 
Mave/ tarmbetændelse hos spæde dyr
e
Kronisk gastritis eller enteritis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Kronisk mave/tarmbetændelse
325
f
X
X
 
Sammenvoksninger i tarmsættet
g
X
X
 
Geosediment
 
h
X
X
 
Mavesår
336
i
Kronisk fibrinøs, nekrotise- rende, difteritisk eller hæmo-
ragisk enteritis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Kronisk tarmbetændelse
 
j
Broktilstande
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Navlebrok
361
k
X
X
 
Lyskebrok
l
X
X
 
Pungbrok
m
Mesenterialemfysem
X
X
   
Mesenterialemfysem
 
n
Universel tarmblødning
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Universel tarmblødning
 
o
Rektalprolaps
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Rektalprolaps/tarmfremfald
331
p
Rektal striktur
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Rektal striktur/ballongris
337
2.7
Sygdomme i bughinden
 
a
Akut, suppurativ eller fibrinøs,
diffus peritonitis
   
X
 
Akut bughindebetændelse udbredt
350
b
Akut, suppurativ eller fibrinøs peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens
opståen
X
X
   
Akut bughindebetændelse lokal
c
Kronisk peritonitis, herun- der lokale, afgrænsede og kroniske abscesser
X
X
   
Kronisk bughindebetændelse
352
d
X
X
   
Byld i bughinde
 
e
X
X
   
Misfarvet bughinde
2.8
Sygdomme i leveren
 
a
Kapillærektasier
(teleangiektasier), cyste- dannelse og galdesten
X
X
   
Kapillærektasier/galdegangscyster/ galdesten
 

 
b
Lokale fedtinfiltrationer
(tensionssteatose)
X
X
   
Lokale fedtinfiltrationer
 
Hepatitis, herunder nekroser
c
Diffuse, multifokale eller zonalt
udbredte akutte og subakutte tilfælde
   
X
 
Akut, udbredt leverbetændelse
371
d
Enkelte akutte eller subakutte
levernekroser
X
X
   
Akut, lokal leverbetændelse
e
Kroniske, herunder parasitære
(fibrøse og granulomatøse) tilfælde
X
X
   
Kronisk levernekrose
379
f
Levercirrose (end-stage lever)
X
X
   
Kronisk leverbetændelse
g
Ormeknuder i lever/
leverpletter
     
Ved komplikationer TK.
Ormeknuder i lever/leverpletter
385
2.9
Sygdomme i milten
 
a
Milttorsion, aseptisk nekrose
(miltinfarkt) og ruptur
X
X
   
Milttorsion
 
b
Lienitis (splenitis)
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum
Miltbetændelse
141
2.10
Sygdomme i bugspytkirtlen
 
a
Pankreatitis og cirkula- tionsforstyrrelser
(ødem) i pankreas
X
X
   
Bugspytkirtelbetændelse
 
b
Konkrement-ansamlinger
X
X
   
Bugspytkirtelsten
 
2.11
Sygdomme i urinvejene
   
 
a
Nyrekonkrementer
og hydronefrose
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyresten
 
b
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hydronefrose
 
c
Akut infektiøs glomerulonefritis
og interstitiel nefritis
   
X
 
Akut nyrebetændelse
402

 
d
Nefritis (glomerulonefritis og
interstitiel nefritis)
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyrebetændelse, kronisk (inkl.
nyredegeneration og nyrenekrose)
412
e
Leuko-lymfocytær
pyelonefritis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyrebetændelse m. pus
 
f
Nefrose
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyredegeneration
 
g
Renal kortikal nekrose og
papil/medulla nekrose
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyrenekrose
 
h
Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum.
Nyrebetændelse/blodforgiftning
141
i
Infektiøs, ascenderende
pyelonefritis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyrebækkenbetændelse
 
j
Urocystitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Urinblærebetændelse
 
k
Ruptur af urinblæren eller
urinrøret og urinflegmoner
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Sprængte urinveje
 
2.12
Sygdomme i kønsorganerne
 
Børbetændelse
a
Akut endometritis, herunder fibrinøs, difteroid, nekroti- serende og septisk endome-
tritis
   
X
 
Akut børbetændelse
431
b
Kronisk endometritis, herunder
pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henfly- dende eller mumificerede fo-
stre
X
X
 
Ved komplikationer TK
Kronisk børbetændelse/ildelugtende foster
432
c
Tilbageholdt efterbyrd
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Tilbageholdt efterbyrd
d
Ufuldbyrdet forløsning
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Ufuldbyrdet forløsning
e
Uterusprolaps,
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Børprolaps/drejning
f
Uterustorsion og ruptur af
uterus
X
X
   
Børsprængning
g
Børmisdannelse
X
X
   
Børmisdannelse
 
h
Børvattersot
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Børvattersot
 

 
Vagina
i
Vaginal ruptur
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Skederuptur
446
j
Vaginitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Skedebetændelse
k
Vaginal prolaps
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Skedeprolaps
l
Orchitis og epididymitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Betændelse i testikler og bitestikler
2.13
Sygdomme i yveret
 
Mastitis
a
Septisk eller akut ne-
krotiserende mastitis
   
X
 
Akut nekrotiserende yverbetændelse
 
b
Akut, kataralsk eller purulent
mastitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Akut yverbetændelse
471
c
Kronisk, kataralsk, purulent, nekrotiserende eller
apostematøs mastitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Kronisk yverbetændelse, herunder svamp
472
d
Pigmentation af
mælkekirtlerne
X
X
   
Pigmenteret yvervæv
 
e
Yverødem
X
X
   
Yverødem
 
2.14
Sygdomme i knogler, led eller seneskeder
 
Knoglefrakturer
a
Frisk fraktur
X
X
   
Friskt knoglebrud
501
b
Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.
Inficeret knoglebrud, åbent friskt brud > 6 timer
503
c
Ikke inficerede, akutte eller helende og helede frakturer
X
X
   
Gammelt knoglebrud
502
d
X
X
   
Frisk halebrud
504
e
X
X
   
Helet halebrud
505
f
X
X
   
Frisk ribbensbrud
506
g
X
X
   
Helet ribbensbrud
507
h
Klovlidelse
X
X
   
Klovlidelse
 
i
Forvoksede klove
X
X
   
Forvoksede klove
 
Osteomyelitis
j
Halebid, lokalt, afgrænset
X
X
   
Halebid, lokalt, afgrænset
600

 
k
Halebid/haleinfektion
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.
Halebid/haleinfektion
601
l
Akut, embolisk osteomyelitis
som led i pyæmisk tilstand
   
X
 
Knoglemarvsbetændelse, akut,
blodforgiftning
511
m
Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.
Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning
n
Lokal osteomyelitis opstået
ved overgriben eller lokal spredning
X
X
   
Lokal knoglemarvsbetændelse
o
Mellemørebetændelse
X
X
   
Mellemørebetændelse
 
p
Pigmentaflejringer i knogler
og periost
X
X
   
Pigment i benhinde og knogler
 
Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse
q
Akut infektiøs ledbetændelse
   
X
 
Akut, infektiøs ledbetændelse
531
r
Ikke infektiøs eller kronisk
infektiøs ledbetændelse
X
X
   
Kronisk, infektiøs ledbetændelse
532
s
Artrose
X
X
   
Slidgigt
t
X
X
   
Hofteskred/ledskred
542
u
Halthed
       
Halthed
535
2.15
Sygdomme i muskulaturen

 
a
Aseptiske muskelnekroser
X
X
   
Muskelnekroser
 
 
b
Muskelforandringerne PSE og
DFD ved højgradig forandring af hele muskulaturen
   
X
 
Højgradig PSE/DFD
551
 
c
Muskelforandringerne PSE og DFD ved begrænset udbredelse af høj- eller lavgradig
forandring
X
X
   
Lavgradig PSE/DFD
 
 
d
Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve
   
X
 
Afvigende kødtekstur
 
 
e
Eosinofil myositis
   
X
Ved begrænset udbredelse UG/LK.
Muskelbetændelse
 
f
Muskelatrofi
X
X
 
Ved komplikationer TK
Muskelatrofi
572
2.16
Sygdomme i hud m.v.
 
a
Sår, herunder inficerede sår,
flegmoner, granulerende sår og ar
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Sår, hudbetændelse, eksem, insektbid
603
b
Kontusioner og lacerationer
X
X
 
Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan
foretages fuldstændig udrensning TK.
Trykning/ar/bursitis
602
Forbrændinger og røgskader
c
Akutte brandsår af overfladisk
karakter
X
X
   
Friske forbrændinger af 1. grad
 
d
Akutte brandsår med dybere
læsioner (2. eller 3. grad)
X
X
   
Friske forbrændinger af 2. og 3. grad
 
e
Hagludslæt (hypotrichosis
cystica)
X
X
   
Hagludslæt
 
f
Kronisk dermatitis, herunder
eksem
X
X
   
Kronisk hudbetændelse
 
g
Huderythem (forfrysning,
solskoldning og ætsninger)
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Forfrysning/ætsning
671
3
Ætiologisk inddeling
3.1
Parasit betingede lidelser
 
a
Trikiner, mistanke om
(Trichinella spp.)
   
X
 
Trikiner, mistanke om
565
b
Svinetinter (Cysticercus
cellulosae)
   
X
 
Svinetinter
c
Cysticercus tenuicollis,
ekinokokblærer
X
X
 
Hel eller delvis kassation af det angrebne organ
efter parasitternes antal og udbredelse.
C. tenuicollis
 
d
Kroniske parasitrelaterede
fibroseringer/granulomer i
tarme og subserøst (or- meknuder)
X
X
 
Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.
Ormeknuder i tarm
 
e
Lunge- og mave-
tarmstrongylose samt
X
X
 
Ved komplikationer TK
Lungestrongylose/lungeorm
 

 
f
bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen
X
X
 
Ved komplikationer TK
Tarmstrongylose
 
g
X
X
 
Ved komplikationer TK
Bændelorm m.v.
 
h
Ikter
X
X
 
Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens
grad.
Ikter
 
Skab
i
Sarkoptesskab
X
X
   
Sarcoptesskab
634
j
Ringorm (dermatophytose)
X
X
   
Ringorm
 
3.2
Protozo-betingede lidelser
 
a
Sarkosporidiose (sarcocystose)
X
X
   
Sarcocystose/sarcosporidier
 
b
Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptospori-
diose)
X
X
   
Tarmcoccidiose
 
c
Piroplasmose (babesiose)
X
X
   
Piroplasmose
 
3.3
Bakterielle infektionssygdomme
 
a
Miltbrand
   
X
 
Miltbrand, mistanke om
565
b
Miltbrandsemfysem
(Clostridium chauvoei)
   
X
 
Miltbrandsemfysem, mistanke om
c
Malignt ødem (Clostridium
septicum m.fl.)
   
X
 
Malignt ødem, mistanke om
d
Tetanus (Clostridium tetani)
   
X
 
Tetanus, mistanke om
Tuberkulose
e
Generaliseret tuberkulose
   
X
 
Generaliseret TB
565
f
Portogen tuberkulose i leveren
hos svin
X
X
   
Portogen TB
g
Serosatuberkulose
   
X
 
Serosa TB
h
Lokal, velafgrænset tuberku- lose i form af primærkom- pleksforandring i et organ og
dettes lymfeknude
X
X
   
Lokal TB
i
Kaseøs lymfadenitis i Lnn. mandibulares eller mesen-
teriales
X
X
   
Kaseøs lymfadenitis
829
Actinomykose
j
Actinomykose
X
X
   
Actinomykose
 

 
k
Salmonellose
   
X
 
Salmonellose
 
Rødsyge (Erysipelothrix rhusiopathiae)
l
Akut rødsyge med hud-, led-
eller endocardieforandringer
   
X
 
Akut Rødsyge
608
3.4
Virusinfektioner
 
Vesiculære lidelser
a
b
Mund- og klovesyge
   
X
 
M & K syge, mistanke om
565
Swine Vesicular Disease
   
X
 
SVD, mistanke om
Svinesygdomme
c
Klassisk svinepest
   
X
 
Klassisk Svinepest, mistanke om
565
d
Afrikansk svinepest
   
X
 
Afrikansk Svinepest, mistanke om
e
Smitsom svinelammelse
(Teschen Disease)
       
Smitsom svinelammelse, mistanke
om
f
Aujeszky᾽s sygdom
       
Aujeszky’s sygdom, mistanke om
g
Rabies
   
X
 
Rabies, mistanke om
3.5
Svulstsygdomme
 
a
Maligne neoplasmer
   
X
 
Ondartet svulst
890
b
Benigne neoplasmer
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Godartet svulst
c
Uspecificerede neoplasmer
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Uspecificeret svulst
3.6
Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme
 
a
Ikterus - infektiøs eller toksisk
(opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser)
   
X
 
Gulsot toksisk, infektiøs eller i
tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser
381
b
Ikterus - fysiologisk hos nyfødte
dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger
(benbrud, milttorsion eller lign.)
   
X
Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning.
Fysiologisk (i forbindelse med blodtab,
mittorsion m.m.), neontal gulsot, over 24 timer
382
c
X
X
 
Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning.
Fysiologisk (i forbindelse med blodtab,
mittorsion m.m.), neontal gulsot, under 24 timer
d
Rachitis, osteomalaci,
osteodystrofi
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Stivsyge
 

 
e
 
X
X
   
Manglende knogleudvikling
 
3.7
Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre
produkter fra dyrene samt forgiftninger
 
a
Forgiftning eller medicinrester
   
X
Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser, jf. bilag I, afsnit I, kapitel II, D, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer (854/2004). Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 7. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser kontaktes Fødevarestyrelsen. ester der ovskrider MRL-værdien eller forbudte
stoffer – TK.
Forgiftning eller medicinrester, mistanke om
815
b
Botulisme
   
X
 
Botulisme
 
3.8
Mykotoksiner
 
a
Porcin nefropathi
(mugnefrose)
X
X
 
LK af nyrer og lever. Ved mere end 2 tilfælde fra
samme leverandør underrettes denne om fundene.
Mugnyre
409
b
Aflatoxikose.
   
X
 
Aflatoxikose
 
c
Zearalenontoxikose
   
X
 
Zearalenontoxikose
 
4
Diverse
 
a
Misdannelser
       
Misdannelser
 
b
Pattetråd
       
Pattetråd
 
c
Skuldersår
       
Skuldersår
615
d
Hasetrykning
       
Hasetrykning
 
e
Hoftetrykning
       
Hoftetrykning
 
f
Trykning nakke
       
Trykning nakke
 
g
Trykning ryg
       
Trykning ryg
 
h
Sædebenstrykning
       
Sædebenstrykninger
 
i
Ar i tungen
       
Ar i tungen
 
j
Byld hoved, inkl. blodøre og
blomkålsøre
       
Byld hoved, inkl. blodøre og
blomkålsøre
585
k
Byld, forpart
       
Byld, forpart
570

 
l
Byld, midterstykke
       
Byld, midterstykke
577
m
Byld, bagpart
       
Byld, bagpart
580
n
Operationssår
       
Operationssår
 
o
Byld ben/tå
       
Byld ben/tå
584
p
Injektionsskade
       
Injektionsskade
668
q
Friske kontusioner
     
Ikke menneskepåførte og menneskepåførte under
bagatelgrænsen
Slag, friske kontusioner
901
r
Bidsår
       
Bidsår
903
s
Friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevel-
færd
     
I tilfælde hvor det konstaterede forhold bliver sanktioneret - dvs. at forholdet bliver indskærpet
eller politianmeldt
Slag, friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd
904
t
Ej stukket/Fejlstukket
       
Ej stukket/ Fejlstukket
910
u
Slagtefejl og maskinskade
       
Slagtefejl og maskinskade
912
v
Manglende præsentation af
organer til kontrol
       
Manglende præsentation af organer
til kontrol
951
5
Kommercielle koder
 
a
Forurening, gødning
       
Forurening, gødning
930
b
Forurening, hoved (opkast,
gødning, foderrester)
       
Forurening, hoved (opkast, gødning,
foderrester)
939
c
Forurening, galde, skoldevand
       
Forurening, galde, skoldevand
941
d
Forurening, olie
       
Forurening, olie
942
e
Forurening, pus
       
Forurening, pus
943
f
Betinget godkendt
       
Betinget godkendt
 
               
g
Aflivet ved skydning
       
Aflivet ved skydning
 
h
Opskæring
       
Special opskæring efter pyæmi
992
i
BU
       
BU
 
j
Kogeprøve/tilbageholdt
       
Kogeprøve/tilbageholdt
 
k
Kasseret
       
Kasseret
995


Bilag 3

Bedømmelsesregler - kreaturer

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter
UG
LK
TK
Bemærkninger
Sygdomskaldenavn
Sygdo ms- kode
nr.
1
Generelle fund
1.1
Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr
 
a
Forstyrret al-
menbefindende
   
X
 
Forstyrret al-
menbefindende
101
b
Ophidset/kuller/uvane/ udmattet
     
Slagtningen bør udsættes og en fornyet undersø- gelse foretages før slagtning. Inspektion før slagt- ning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven §
1. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vur- deres ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.
Ophidset/kuller/uvane/udmattet
1.2
Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde
 
a
Død ved ankomst
   
X
 
Død ved ankomst
111
b
Afvist fra slagtning, aflivet v.
levende syn, dødende
   
X
 
Afvist fra slagtning, aflivet v.
levende syn, dødende
113
c
Død i stald
   
X
 
Død i stald
114
d
Transporterklæring
       
Transporterklæring
116
e
Ikke identificerbar
   
X
 
Ikke identificerbar/forkert øremærke
119
1.3
Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)
 
a
Cirkulationsforstyrrelser (inkl. dårlig afblødt),
anæmisk udseende, vatter- sot, væskeansamlinger, ma- ger
     
Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier. Ved komplikationer TK
Cirkulationsforstyrrelser
120
   
X
 
Anæmisk udseende
   
X
Vattersot
   
X
Væskeansamlinger
b
Afmagret
   
X
Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring
coronarkar, led og i knoglemarven
Afmagret
131
c
Opkneben
       
Opkneben
133
1.4
Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi
 
a
Pyæmi, blodforgiftning
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede
kroniske
Pyæmi, blodforgiftning
141

           
processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.
   
1.5
Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning
 
a
Abnorm lugt/smag
/farve/konsistens/tekstur/ væskedrivende
   
X
 
Abnorm lugt
/smag/farve/konsistens/tekstur/ væskedrivende
181
b
Forsinket exviceration
   
X
Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-
patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK.
Forsinket exviceration
 
1.6
Nylig overstået fødsel eller kastning
 
a
Nylig fødsel/kastning
X
   
Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født, og om transport af dyr i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden
Nylig fødsel/kastning
451
b
Fostre (sidste 10 % af
drægtighed), mistanke om
   
X
Fostre (sidste 10 % af drægtighed),
mistanke om
1.7
Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke
 
a
Nødslagtet
     
Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II, del D, samt bilag I, afsnit II, kapitel V, punkt 2.
Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.
Nødslagtet
115
1.8
Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker
 
a
Forsøgsdyr (Konsum)
     
Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været brugt til forsøg. Fødevarestyrelsen fastsæt- ter betingelserne for slagtningen og bedømmel-
sen.
Forsøgsdyr (Konsum)
 
2
Topografisk inddeling
2.1
Akut navleinfektion hos spæde dyr
 
a
Navleinfektion, akut
   
X
 
Navleinfektion, akut
 
 
b
Navleinfektion (stald)
   
X
 
Navleinfektion (stald)
 
2.2
Sygdomme i nervesystemet
 
a
CNS-symptomer (stald)
       
CNS-symptomer (stald)
204

 
b
Bovin spongiform
encephalopati
   
X
 
BSE / mistanke
304
2.3
Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar
 
Pericarditis
a
Akut ekssudativ pericarditis
   
X
 
Hjertesækbetændelse, akut
221
b
Kronisk ekssudativ pericartitis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Hjertesækbetændelse, kronisk
222
c
Kronisk fibrøs pericarditis
X
X
   
Hjertesækbetændelse, kronisk,
fibrøs
 
d
Traumatisk pericarditis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Hjertesækbetændelse,
fremmedlegeme
 
Endocarditis
e
Endocarditis, akut
   
X
 
Hjerteklapbetændelse, akut
230
f
Afhelet endocarditis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Hjerteklapbetændelse, afhelet
g
Infektiøs, tromboserende
endarteritis og endophlebitis
   
X
Obs. vena cava caudalis og a. pulmonalis
Inficeret blodprop
h
Hjertelidelser af ikke infektiøs
natur (misdannelser o.l.)
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjertemisdannelse
 
               
j
Parasitrelateret trombose
X
X
 
Ved komplikationer dog TK
Blodprop fra parasitter
 
2.4
Sygdomme i luftveje eller lunger
 
a
Sinuitis eller rhinitis
X
X
 
Ved tilfælde med almen lidelse og andre kom- plikationer, bedømmes i overensstemmelse
hermed.
Sinuitis/Rhinitis (Næ- sehulebetændelse)
 
b
Kronisk kataralsk, mukop-
urulent eller purulent bron- chopneumoni
X
X
 
Ved komplikationer TK
Kronisk lungebetændelse
271
c
Akut eller subakut pneumoni (fibrinøs pneumoni, bron- chopneumoni, aspirations- pneumoni, lungenekrose)
   
X
 
Akut/subakut lungebetændel-
se/fejlsynkning, lungenekrose (o. 25 %)
258
d
X
X
   
Akut/subakut lungebetændelse
(u. 25 %)
e
Indkapslede nekroser og
abscesser i lungerne af aerogen oprindelse
X
X
   
Lungebylder (aerogene)
271

 
f
Nekroser og abscesser i lungerne af pyæmisk oprindelse
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer; GU.
Lungebylder (pyæmiske)
141
g
Tracheitis og bronchitis
X
X
   
Betændelse i luftrør
 
h
Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger
X
X
   
Atelektase
 
i
X
X
 
Lungeemfysem
 
j
X
X
 
Pigmenteret lunge
 
2.5
Sygdomme i brysthinden
 
a
Fibrinøs, serofibrinøs, sup- purativ eller putrid pleuritis
   
X
Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene
lungehindebetændelse o. 25 %
287
b
X
X
 
lungehindebetændelse u. 25 %
c
Kronisk fibrøs pleuritis
X
X
   
Kronisk lungehindebetændelse,
serositis
289
2.6
Sygdomme i mave og tarm
 
a
Akut gastritis eller enteritis
hos voksne dyr
X
X
 
Ved komplikationer TK
Akut mave/tarmbetændelse,
katarralsk
320
b
Akut fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk
enteritis
   
X
 
Akut mave/tarmbetændelse, fibrinøs m.v.
c
Gastritis eller enteritis hos
spæde dyr
   
X
 
Mave/ tarmbetændelse hos spæde
dyr
d
Kronisk gastritis eller enteritis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Kronisk mave/tarmbetændelse
325
e
Akutte tilfælde af ileus,
torsion, invagination eller inkarceration
   
X
 
Akut tarmlejeforandring, løbedrejning, løbeatoni
334
f
Geosediment
X
X
   
Geosediment
335
g
Løbesår/vomsår
X
X
   
Løbesår/vomsår
336
h
Broktilstande
X
X
 
Ved komplikationer TK
Navlebrok
361
i
X
X
 
Lyskebrok
j
X
X
 
Pungbrok
k
Trommesyge
X
X
 
Ved komplikationer TK
Trommesyge
365
l
Rectalprolaps
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Rektalprolaps/tarmfremfald
 
2.7
Sygdomme i bughinden
 
a
Akut, suppurativ eller fibrinøs,
diffus peritonitis
   
X
 
Akut bughindebetændelse udbredt
350

 
b
Akut, suppurativ eller fibrinøs peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens
opståen
X
X
   
Akut bughindebetændelse lokal
 
c
Kronisk peritonitis, herun- der lokale, afgrænsede og
kroniske abscesser
X
X
   
Kronisk bughindebetændelse
352
d
X
X
   
Byld i bughinde
e
Byld i bughulen inkl.
subfreniske abcesser
X
X
   
Byld i bughulen inkl. subfreniske
abcesser
2.8
Sygdomme i leveren
 
a
Diffus fedtinfiltration
 
X
X
 
Fedtlever
374
b
Kapillærektasier (teleangi-
ektasier), cystedannelse og galdesten
X
X
   
Kapillærektasier /galdegangscyster / galdesten
 
c
Lokale fedtinfiltrationer
(tensions-steatose)
X
X
   
Lokale fedtinfiltrationer
 
Hepatitis, herunder nekroser
d
Diffuse, multifokale eller zonalt
udbredte akutte og subakutte
tilfælde
   
X
 
Akut, udbredt leverbetændelse
371
e
Enkelte akutte eller subakutte
levernekroser
X
X
   
Akut, lokal leverbetændelse
f
Akutte og subakutte
leverabscesser
X
X
 
Ved multipel forekomst dog TK
Akutte leverbylder
375
g
Kroniske leverabscesser
X
X
   
Kroniske leverbylder
/leverbylder hos kalve (foderbetingede)
h
Pyæmiske leverbylder
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi uden komplikationer; GU.
 
141
i
Kroniske, herunder parasitære (fibrøse og granulomatøse)
tilfælde
X
X
   
Kronisk levernekrose
379
j
Levercirrose (end-stage lever)
X
X
   
Kronisk leverbetændelse

 
k
Ormeknuder i lever/
leverpletter
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Ormeknuder i lever/leverpletter
 
2.9
Sygdomme i bugspytkirtlen
 
a
Pankreatitis og cirkula- tionsforstyrrelser
(ødem) i pankreas
X
X
   
Bugspytkirtelbetændelse
 
b
Konkrement ansamlinger
X
X
   
Bugspytkirtelsten
 
2.10
Sygdomme i milten
 
a
Milttorsion, aseptisk nekrose
(miltinfarkt) og ruptur
X
X
   
Milttorsion
 
b
Lienitis (splenitis)
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum.
Miltbetændelse
141
2.11
Sygdomme i urinvejene
   
 
a
Nyrekonkrementer, hydrone- frose og oksens sorte nyre
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyresten
 
b
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hydronefrose
 
c
Akut infektiøs glomerulonefritis
og interstitiel nefritis
   
X
 
Akut nyrebetændelse
402
d
Nefritis (glomerulonefritis og
interstitiel nefritis)
X
X
 
Ved komplikationer TK
Nyrebetændelse, kronisk (inkl.
nyredegeneration og nyrenekrose)
412
e
Nefrose
X
X
 
Ved komplikationer TK
Nyredegeneration
f
Renal kortikal nekrose og
papil/medulla nekrose
X
X
 
Ved komplikationer TK
Nyrenekrose
g
Nyrecyster
X
X
 
Ved komplikationer TK
Nyrecyster
h
Infektiøs, ascenderende
pyelonefritis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Nyrebækkenbetændelse
i
Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer; GU.
Nyrebetændelse/blodforgiftning
141
j
Urocystitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Urinblærebetændelse
 

 
k
Ruptur af urinblæren eller
urinrøret og urinflegmoner
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Sprængte urinveje
 
2.12
Sygdomme i kønsorganerne
 
Børbetændelse
a
Akut endometritis, herunder fibrinøs, difteroid, nekroti- serende og septisk endome-
tritis
   
X
 
Akut børbetændelse
431
b
Kronisk endometritis, herunder pyometra, eller tilstedeværelse af mace- rerede/putridt henfly- dende eller mumificere-
de fostre
X
X
 
Ved komplikationer TK
Kronisk børbetændese /ildelugtende foster
432
c
Tilbageholdt efterbyrd
X
X
 
Tilbageholdt efterbyrd
d
Ufuldbyrdet forløsning
X
X
 
Ufuldbyrdet forløsning
e
Børvattersot
X
X
 
Børvattersot
f
Uterusprolaps
X
X
 
Børprolaps/drejning
g
Uterustorsion og ruptur af
uterus
X
X
   
Børsprængning
h
Børmisdannelse
X
X
   
Børmisdannelse
 
Vagina
i
Vaginal ruptur
X
X
 
Ved komplikationer TK
Skederuptur
446
j
Vaginitis
X
X
 
Skedebetændelse
k
Vaginal prolaps
X
X
 
Skedeprolaps
2.13
Sygdomme i yveret
 
Mastitis
a
Septisk eller akut ne-
krotiserende mastitis
   
X
 
Akut nekrotiserende yverbetændelse
471
b
Akut, kataralsk eller purulent
mastitis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Akut yverbetændelse
c
Kronisk, kataralsk, purulent,
nekrotiserende eller apostematøs masttis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Kronisk yverbetændelse, herunder svamp
472
d
Pattetråd/Patteamputation
X
X
   
Pattetråd/Patteamputation
476

 
e
Yverødem
X
X
   
Yverødem
 
2.14
Sygdomme i knogler, led eller seneskeder
 
Knoglefrakturer
a
Frisk fraktur
X
X
   
Friskt knoglebrud
501
b
Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer; GU.
Inficeret knoglebrud
503
c
   
X
 
Åbent friskt brud > 6 timer
d
Ikke inficerede, akutte eller helende og helede frakturer
X
X
   
Gammelt knoglebrud
502
e
X
X
   
Frisk halebrud
504
f
X
X
   
Helet halebrud
505
g
X
X
   
Frisk ribbensbrud
506
h
X
X
   
Helet ribbensbrud
507
i
Klovlidelse
X
X
   
Klovlidelse/Forvoksede klove
509
Osteomyelitis
j
Haletråd/haleamputation
X
X
   
Haletråd/haleamputation
600
k
Akut, embolisk osteomyelitis
som led i pyæmisk tilstand
   
X
 
Knoglemarvsbetændelse, akut,
blodforgiftning
511
l
Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer; GU.
Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning
m
Lokal osteomyelitis opstået ved overgriben eller lokal
spredning
X
X
   
Lokal knoglemarvbetændelse
n
Pigmentaflejringer i knogler
og periost
X
X
   
Pigment i benhinde og knogler
524
o
Mellemørebetændelse
X
X
   
Mellemørebetændelse
 
Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse
p
Akut infektiøs ledbetændelse
   
X
 
Akut, infektiøs ledbetændelse
531
q
Kronisk, infektiøs
ledbetændelse
X
X
   
Kronisk, infektiøs ledbetændelse
532
r
Artrose
X
X
   
Slidgigt
s
Hofteskred/ledskred
X
X
   
Hofteskred/ledskred
542

 
t
Halthed
       
Halthed vf
535
u
       
Halthed hf
536
v
       
Halthed vb
537
x
       
Halthed hb
538
2.15
Sygdomme i muskulaturen
 
 
a
Muskelatrofi
X
X
 
Ved komplikationer TK
Muskelatrofi
572
 
b
Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og
farve
   
X
 
Afvigende kødtekstur
 
 
c
   
X
Afvigende kødfarve
 
 
d
Eosinofil myositis
   
X
Ved begrænset udbredelse UG/LK
Muskelbetændelse
 
2.16
Sygdomme i hud m.v.
 
a
Sår, herunder inficerede sår,
flegmoner, granulerende sår og ar
X
X
 
Ved komplikationer TK
Sår, hudbetændelse, eksem, insektbid
603
 
b
Kontusioner og lacerationer
X
X
 
Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan
foretages fuldstændig udrensning TK
Trykning/ar/bursitis
 
Forbrændinger og røgskader
 
c
Akutte brandsår af overfladisk
karakter
X
X
   
Friske forbrændinger af 1. grad
 
 
d
Akutte brandsår med dybere
læsioner (2. eller 3. grad)
X
X
   
Friske forbrændinger af 2. og 3.
grad
 
 
e
Kronisk dermatitis, herunder
eksem
X
X
   
Kronisk hudbetændelse
 
 
f
Huderythem (forfrysning,
solskoldning og ætsninger), forkalkninger i doglap
X
X
 
Ved komplikationer TK
Forfrysning/ætsning
 
3
Ætiologisk inddeling
3.1
Parasit betingede lidelser

 
a
Mistanke om anmeldepligtig
sygdom
   
X
 
Mistanke om anmeldepligtig
sygdom
565
b
Oksetinter
   
X
 
Oksetinter, flere end 10
560
c
X
X
 
Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter hos kvæg under 2 år, UG af maver, tarme og talg. BG af krop og organer efter bortskæring af tinter. Krop og organer skal fryses ved en temperatur ikke over -10 grader C i mindst 10 døgn. Krop og orga- ner undersøges. Fra tintede dyr kasseres altid ho- ved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede orga- ner samt tungen, såfremt den er opbladret ved un- dersøgelsen.
Ved fund af 10 eller færre døde tinter hos kvæg over 2 år (dvs. mindst 1 bred tand), UG med LK.
Oksetinter, 10 eller derunder (under 2 år)
561
d
     
Oksetinter, 10 eller derunder (over 2
år)
562
e
Ikter
X
X
 
Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens
grad
Ikter
377
f
Lungestrongylose
X
X
 
Ved komplikationer TK
Lungestrongylose/lungeorm
291
Skab
g
Sarkoptesskab
X
X
   
Skab hos kvæg
631
h
Ringorm (dermatophytose)
X
X
   
Ringorm
641
3.2
Protozo-betingede lidelser
 
a
Sarkosporidiose (sarcocystose)
X
X
 
Såfremt fuldstændig udrensning ikke er muligt, TK
Sarcocystose/sarcosporidier
563
3.3
Bakterielle infektionssygdomme
 
a
Miltbrand
   
X
 
Miltbrand, mistanke om
565
b
Tetanus (Clostridium tetani)
   
X
 
Tetanus, mistanke om
Tuberkulose
 
c
Generaliseret tuberkulose
   
X
 
Generaliseret TB
565
d
Serosatuberkulose
   
X
 
Serosa TB
e
Lokal, velafgrænset tuberku- lose i form af primærkom- pleksforandring i et organ og
dettes lymfeknude
X
X
   
Lokal TB
3.4
Virusinfektioner
 
Vesiculære lidelser
a
Mund- og klovesyge
   
X
 
M & K syge, mistanke om
565

 
b
Rabies
   
X
 
Rabies, mistanke om
 
3.5
Svulstsygdomme
 
a
Maligne neoplasmer
   
X
 
Ondartet svulst
890
b
Benigne neoplasmer
X
X
 
Ved komplikationer TK
Godartet svulst
c
Uspecificerede neoplasmer
X
X
 
Ved komplikationer TK
Uspecificeret svulst
3.6
Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme
 
a
Ikterus - infektiøs eller toksisk
(opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser)
   
X
 
Gulsot toksisk, infektiøs eller i
tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser
381
b
Ikterus - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger (benbrud, milttorsion eller lign.)
   
X
Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning
Fysiologisk (i forbindelse med blodtab, mittorsion m.m.), neontal gulsot, over 24 timer
382
c
X
X
 
Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning
Fysiologisk (i forbindelse med blodtab, mittorsion m.m.),
neontal gulsot, under 24 timer
d
Kronisk indigestion hos kvæg
(Acetonæmi) ketoselugt
   
X
 
Ketose
807
e
Pletvis melanose
X
X
   
Pletvis melanose
524
3.7
Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre
produkter fra dyrene samt forgiftninger
 
a
Forgiftning eller medicinrester
   
X
Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr inde- holder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante labora- torieundersøgelser. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Føde- varestyrelsen. Såfremt der påvises rester, der overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK
Forgiftning eller medicinrester, mistanke om
815

4
Diverse
 
a
Hasetrykning
       
Hasetrykning
602
b
Hoftetrykning
       
Hoftetrykning
c
Trykning nakke
       
Trykning nakke
604
d
Trykning ryg
       
Trykning ryg
e
Sædebenstrykning
       
Sædebenstrykninger
f
Byld hoved, hals og tunge
inkl. aktinomykose
       
Byld hoved, hals og tunge inkl.
aktinomykose
585
g
Byld, forpart
       
Byld, forpart
570
h
Aseptisk muskelnekrose
       
Aseptisk muskelnekrose
574
i
Byld, bagpart
       
Byld i bagpart (bækken og bagpart)
580
j
Byld, mave, ryg til bækken
       
Byld, mave, ryg til bækken
577
k
Byld ben/klov
       
Byld ben/klov
584
l
Injektionsskade
       
Injektionsskade
668
m
Fremmedlegeme
       
Fremmedlegeme
223
n
Friske kontusioner
     
Ikke menneskepåførte og menneskepåførte under
bagatelgrænsen
Slag, friske kontusioner
901
o
Friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevel-
færd
     
I tilfælde hvor det konstaterede forhold bliver sanktioneret - dvs. at forholdet bliver indskærpet
eller politianmeldt
Slag, friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd
904
p
Ej stukket/Fejlstukket
       
Ej stukket/ Fejlstukket
910
q
Slagtefejl og maskinskade
       
Slagtefejl og maskinskade
912
5
Kommercielle koder
 
a
Forurening, gødning, HB
       
Forurening, gødning, HB
931
b
Forurening, gødning, VB
       
Forurening, gødning, VB
932
c
Forurening, gødning, HF
       
Forurening, gødning, HF
933
d
Forurening, gødning, VF
       
Forurening, gødning, VF
934
e
Forurening, gødning, pluks
       
Forurening, gødning, pluks
936
f
Forurening, gødning, mave og
tarm
       
Forurening, gødning, mave og tarm
937
g
Forurening, gødning, bækken
       
Forurening, gødning, bækken
938
h
Forurening, gødning, hoved
       
Forurening, gødning, hoved
939
i
Forurening, gødning,
brystindgang
       
Forurening, gødning, brystindgang
940

 
j
Forurening, gødning, lever
       
Forurening, gødning, lever
948
k
Forurening, gødning, tunge
       
Forurening, gødning, tunge
949
l
Forurening, gødning, hjerte
       
Forurening, gødning, hjerte
950
m
Nedfalden pluks
       
Nedfalden pluks
951
n
Forurening, galde
       
Forurening, galde
941
o
Forurening, olie
       
Forurening, olie
942
p
Forurening, pus
       
Forurening, pus
943
q
Forurening, pus, pluks
       
Forurening, pus, pluks
r
Forurening, pus, mave/tarm
       
Forurening, pus, mave/tarm
               
s
GU
       
GU
990
               
t
Kogeprøve/tilbageholdt
       
Kogeprøve/tilbageholdt
998
u
Kasseret
       
Kasseret
995


Bilag 4

Bedømmelsesregler – fjerkræ