Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0192

JydskeVestkysten får ikke kritik for omtale af politianmeldelse

En person klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i juli 2018 af en episode, der førte til politianmeldelse af ham. Personen mente, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger og har også ønsket artiklerne slettet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af JydskeVestkysten for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen selv rettede henvendelse til avisen og identificerede sig som den omtalte person ved at stille op til interview. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme personens anmodning om at få slettet artiklerne.

[Klager] (tidligere [Klager], Pressenævnet) har klaget til Pressenævnet over forsideoverskriften ”Mand udgav sig for at være fra avis” samt artiklerne ”Falsk pressefotograf blev voldelig”, ”Ekstra Bladet: Vi havde ingen folk i Løgumkloster” og ”Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse”, der blev bragt henholdsvis den 18. og 19. juli 2018 i den trykte udgave af JydskeVestkysten samt online på jv.dk, idet han mener god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt ukorrekte oplysninger i forbindelse med omtalen af en episode, der førte til politianmeldelse af ham. [Klager] har desuden klaget over JydskeVestkystens afvisning af hans anmodning om at slette artiklerne online.

1 Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 18. juli 2018 forsideoverskriften ”Mand udgav sig for at være fra avis” og henvisningen:

”En mand afbrød først en åben karatetræning for børn i Løgumkloster ved at udgive sig for at være pressefotograf.

Siden blev manden aggressiv og voldelig. TØNDER SIDE 1 OG 4”

På side 1 i 2. sektion bragte JydskeVestkysten artiklen ”Falsk pressefotograf blev voldelig” med underrubrikken:

”Søndag udviklede en frivillig karatetræning i Løgumkloster sig til et voldeligt overfald og højlydte skænderier, da en mand fra lokalområdet udgav sig for at være pressefotograf og ville fotografere træningsdeltagerne. ”

Af artiklen fremgik følgende:

1 Side

”VOLDSSAG LØGUMKLOSTER: [Person 1] oplevede søndag noget, han gerne ville have været foruden.

De seneste to søndage har han tilbudt karateundervisning på Markedspladsen i Løgumkloster og søndag blev undervisningen ifølge [Person 1]s forklaring forstyrret af en voksen mand, der tog kontakt til børnene. Manden udgav sig angiveligt for at være pressefotograf fra Ekstra Bladet og bad om at få lov til at fotografere.

Der stod et par publikummer omkring gruppen af børn og en af publikummerne var [Person 1]s svigermor.

Hun valgte at spørge manden fra Ekstra Bladet, om han havde et pressekort eller anden dokumentation af sit virke - og herefter blev situationen hurtig tilspidset: - Manden ville ikke vise noget identifikation og min svigermor bad ham identificere sig. Så skiftede manden fuldstændig karakter og begyndte at råbe og genere min svigermor. De begynder at råbe ad hinanden og jeg valgte at tage mig af børnene i første omgang, siger han og fortsætter: - Pludselig får min svigermor et slag på kæben og så blandede min kone sig. Derefter gik jeg over for at tale parterne ned, fortæller [Person 1], der understreger, at han valgte at forholde sig særdeles roligt i situationen, fordi han stod i en karatedragt med sort bælte og bestemt ikke havde lyst til, at der skulle opstå mere tumult.

Rystet over hændelsen

[Person 1] er rystet over søndagens hændelse, og det samme gælder konen og svigermoren.

Svigermoren måtte, efter slaget på kæben, tilses på skadestuen. Hun har det fint igen, forsikrer han.

Men [Person 1] har absolut ikke lyst til at møde manden igen, så han aflyser de ellers planlagte fremtidige træninger på markedspladsen. Samtidigt opfordrer han forældre med karateinteresserede børn til at kontakte ham personligt.

Der bliver dog ingen åbne træninger lige foreløbig.

-Han var meget svær at gennemskue, for han spurgte min svigermor om meget mystiske ting. Både provokerende, men også personlige spørgsmål. Da min kone og svigermor er gået væk fra markedspladsen, står han også og filmer mig, og der er også lagt billeder op på Facebook.

Jeg ignorerer det, og tager hjem for at tjekke op på min familie. Da jeg kommer tilbage, er han gået, fortæller [Person 1].

Politiet ved hvem det er

Hos Syd-og Sønderjyllands Politi kan vicepolitiinspektør [Vicepolitiinspektøren] bekræfte, at hændelsen er anmeldt som en voldssag: - Søndag klokken 10.30 fik vi anmeldelsen om, at en mand i Løgumkloster har udgivet sig for at være fra Ekstra Bladet. Han har slået en forurettet på kæben, hvilket vi efterforsker i øjeblikket.

Vi skal have en snak med gerningsmanden, hvilket er næste skridt - men jeg kan i hvert fald bekræfte, at sagen er politianmeldt, forklarer [Vicepolitiinspektøren] og fortsætter: - Vi har ikke afhørt manden endnu, men vi ved, hvem det er, forklarer han.

I et opslag på Facebook har [Person 1] efterlyst tilbagemeldinger fra de forældre, hvis børn deltog i søndagens undervisning. I opslaget melder forældre tilbage, at deres børn har det fint, og at de er glade for at [Person 1] har håndteret situationen roligt.

Forældrene giver også udtryk for, at de er glade for, at et par andre publikummer fik kørt børnene hjem, inden tingene eskalerede på pladsen. ”

I artiklen var følgende citat fremhævet:

”Pludselig får min svigermor et slag på kæben og så blandede min kone sig.

derefter gik jeg over for at tale parterne ned.

[PERSON 1], KARATEINSTRUKTØR. ”

Til artiklen var der indsat et billede, hvor en person ses gående iført karatedragt:

(Dette er et resumé) (Dette er en indledning)

”[Person 1] fra Løgumkloster er stadig rystet over søndagens episode, hvor hans gratis karatetræning for børn pludselig blev afbrudt af en mystisk mand. Foto: [Fotograf 1]”

Artiklen blev desuden bragt samme dag med enslydende overskrift på JydskeVestkystens hjemmeside jv.dk. Artiklen har enslydende indhold, bortset fra overskriften på et afsnit er ændret fra ”Rystet over hændelsen” til ”Rystet og irriteret”, ligesom der er indsat et billede – ud over det, der også er indsat i den trykte udgave af artiklen – til, hvor en person ses stående i karatedragt. Til billedet er følgende indsat:

”Søndagens voldssag har sat en stopper for de åbne karatetræninger på pladsen i Løgumkloster - men [Person 1] opfordrer forældrene til at henvende sig til ham i forhold til at få gang i træningen igen. Foto: [Fotograf 1]

Foto: [Fotograf 1]/[Fotograf 2]”

1 Side

På side 4, sektion 2, bragte JydskeVestkysten desuden artiklen ”Ekstra Bladet: Vi havde ingen folk i Løgumkloster” samme dag, med underrubrikken:

”På Ekstra Bladet undrer man sig over sagen, hvor en mand afbrød en karateundervisning i Løgumkloster under dække af at være fotograf for avisen. ”

Af artiklen fremgik følgende:

”LØGUMKLOSTER/ KØBENHAVN: På Ekstra Bladet undrer billedredaktør [Billedredaktøren] sig over søndagens optrin, hvor en mand mødte op ved en frivillig karatetræning for børn i Løgumkloster og påstod at være fotograf for Ekstra Bladet.

Da nogle voksne undrede sig over den mystiske fotograf, spurgte de ind til hans forehavende, hvorefter den påståede fotograf blev aggressiv og voldelig.

[Billedredaktøren] undrer sig især fordi den landsdækkende avis ikke havde hverken journalister eller fotografer i Løgumkloster søndag.

Det bekræfter billedredaktøren overfor JydskeVestkysten: - Jeg har lige kigget hele vores system og alle fotobestillinger igennem, og der var ingen af vores folk i Løgumkloster søndag. Så meget ved jeg - men det er da underligt, det må jeg sige.

Generelt er det sjældent, at uvedkommende udgiver sig for at arbejde for Ekstra Bladet.

Gennem sine år på Ekstra Bladet har [Billedredaktøren] aldrig hørt om en episode som den i Løgumkloster før: - Det er højest usædvanligt, at vi hører om sager, hvor privatpersoner udgiver sig for at arbejde for os. Jeg har været her i en del år efterhånden, og som billedredaktør har jeg arbejdet her i snart ti. I den periode har jeg aldrig nogensinde hørt om noget som det her før. ”

I artiklen var følgende citat fremhævet i en citatboks:

”Det er højest usædvanligt, at vi hører om sager, hvor privatpersoner udgiver sig for at arbejde for os.

[BILLEDREDAKTØREN], BILLEDREDAKTØR, EKSTRA BLADET. ”

Til artiklen var der indsat et billede af en person i karatedragt. Til billedet var der indsat følgende billedtekst:

”[Person 1]s karateundervisning blev afbrudt af en mystisk mand, der påstod at være fra Ekstra Bladet. Men den landsdækkende avis havde ikke folk i Løgumkloster søndag. Foto: [Fotograf 1]. ”

Artiklen med enslydende overskrift og indhold blev desuden bragt samme dag på JydskeVestkystens hjemmeside jv.dk.

1 SideJydskeVestkysten bragte desuden artiklen ”Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse” på hjemmesiden jv.dk samme dag med underrubrikken:

”Efter søndagens episode omkring karatetræning i Løgumkloster, som endte i en politianmeldelse, har den anden part i sagen valgt at give sig til kende, ligesom han også har meldt sagen til politiet. ”

Af artiklen fremgik følgende:

”LØGUMKLOSTER: Den anden part i det, der er anmeldt som en voldssag ved Syd- og Sønderjyllands Politi, har givet sig til kende overfor JydskeVestkysten og ønsket at give sin version af sagen om karatetræning i Løgumkloster, der endte med en politianmeldelse for vold.

Der er tale om [Klager], der bor i Løgumkloster og er i gang med et journalistisk projekt, der blandt andet tager udgangspunkt i lokalområdet.

Det var i den forbindelse, at han søndag blev nysgerrig og spurgte nærmere ind til karatetræningen, der foregik på Markedspladsen i Løgumkloster, forklarer han:

- Jeg gik tur søndag, og her gjorde jeg det, jeg gør i alle sammenhænge - jeg taler med folk. Jeg ser den her karatetræning er i gang, og jeg stopper op for at se nærmere på det. En dreng reagerer hurtigt overfor mig, og jeg spørger ind til, om han er dygtig til karate. Jeg spørger, om han vil vise mig noget af det, så han stiller sig op i en stilling og laver en vending. For sjov giver jeg ham et let spark i numsen, fortæller [Klager].

Herefter tager situationen ifølge [Klager] en drejning, idet en kvinde begynder at råbe ad ham:

- Da jeg havde gjort det, kommer en kvinde hen og begynder at råbe ad mig. Når folk råber og skriger, går jeg helt i dvale, og jeg reagerer først på spørgsmålet om, hvem jeg er. Det mener jeg er et eksistentielt spørgsmål, så jeg svarer, at jeg er journalist, og jeg viser hende mit pressekort.

Herefter følger ifølge [Klager] en ophidset ordveksling, og tingene tager fart.

Har også anmeldt Ifølge karateunderviseren, der fik træningen afbrudt, fortalte [Klager], at han kom fra Ekstra Bladet. Men det er ikke rigtigt, mener [Klager]. Han hævder lige modsat, at det ikke var ham, men kvinden, der hævdede at han kom fra Ekstra Bladet.

- Herefter tager hun brillerne af og stirrer mig lige ind i øjnene på tæt hold, mens jeg hæver hånden og åbenbart rammer hende. Hun mener, at jeg har slået hende, og derefter bliver de alle enige om at gå, forklarer han.

[Klager] tilføjer i øvrigt, at han har henvendt sig til Syd- og Sønderjyllands Politi og indgivet en anmeldelse af forløbet. ”

Til artiklen var der indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgik:

”Sagen kort

En åben karatetræning for børn på Markedspladsen i Løgumkloster endte søndag i en sag om vold, da en mand henvendte sig ved træningen. Manden stiller ifølge karatetræner [Person 1] en del nærgående spørgsmål til den forurettede, der er [Person 1]s svigermor.

Ifølge karatetræneren ender en ophedet diskussion med, at svigermoren får et slag på halsen, og derfor anmelder sagen til politiet.

Den historie bragte vi i JydskeVestkysten onsdag.

Ligeledes onsdag henvender [Klager] fra Løgumkloster sig til JydskeVestkysten, og giver sig til kende med sin udlægning af sagen.

Ifølge [Klager] fremviste han sit pressekort, men det blev ignoreret. Det følgende forløb har fået ham til at anmelde modparten for bagvaskelse, altså at man offentliggør usande påstande om en person. ”

Til artiklen var der indsat et billede af en mark, hvortil følgende billedtekst var indsat:

”Det var her på markedspladsen i Løgumkloster, at episoden fandt sted. Han har nu meldt modparten til politiet. Arkivfoto: [Fotograf 3]. ”

Artiklen blev desuden bragt med enslydende overskrift i den trykte udgave af JydskeVestkysten den 19. juli 2018, sektion 2, side 1. Artiklen havde enslydende indhold, men blev bragt uden billede og billedtekst.

1 Side[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. september 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

[Klager] har klaget over en række artikler i JydskeVestkysten, som omhandler en episode, hvor han blev anmeldt for vold, idet han mener, omtalen heraf er i strid med god presseskik.

- Retsreportage og korrekt information

[Klager] har anført, at JydskeVestkysten har bragt en forsidehistorie, der omhandler en voldssag. Voldssager skal pressen behandle meget varsomt og sikre sig, at den anklagede har mulighed for at forklare sig. [Klager] har oplyst, at det er ham, der er den anklagede i den sag, JydskeVestkysten har bragt omtale af.

JydskeVestkysten har i artiklerne omtalt, hvordan [Klager] udgav sig for at være fotograf, være voldelig, samt at han ikke ville vise sit pressekort. I historien medvirker to kilder, der begge giver historien medvind; Politiet i Sønderborg og billedredaktøren på Ekstra Bladet.

[Klager] har henvist til en samtale med vicepolitiinspektør [Vicepolitiinspektøren], der fortalte, at journalisten ringede mange gange for at få vicepolitiinspektøren til at sige ”det han gerne ville lave et citat på”.

Billedredaktøren på Ekstra Bladet har til [Klager] oplyst, at han ikke er korrekt citeret, idet han havde udtalt, at Ekstra Bladet ikke har fotografer i Løgumkloster, hvor JydskeVestkysten har ændret citatet ved at skrive, at billedredaktøren ”har undret sig”.

[Klager] har oplyst, at han som ny borger i Løgumkloster hurtigt var blevet synlig i byen, fordi han oprettede en Facebook-gruppe og ønskede at være synlig i forhold til et ”dannelsesprojekt”, hvor målet er bedre journalistik og kommunikation.

Såfremt journalisten havde gjort sig den ulejlighed at spørge ved bageren, der ligger 30-40 meter fra det sted, hvor hændelsen fandt sted, ville journalisten have fået at vide, hvem han var. Journalisten ville således have spurgt ind til episoden. [Klager] har oplyst, at han blev kontaktet af sin udlejer, der havde genkendt ham i historien.

Efter en samtale med redaktøren i Tønder, [Redaktøren], blev det aftalt, at avisen ville bringe en berigtigende omtale. Resultatet blev artiklen ”Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse” – en historie om, at [Klager] havde meldt sig til avisen for at give sin version.

- Sletning B. 8

Gentagne gange har [Klager] kontaktet JydskeVestkysten med henblik på at få slettet onlineversionerne af artiklerne, men dette er ikke lykkes.

Konsekvenserne af JydskeVestkystens omtale har blandt andet været, at når [Klager] møder folk i byen, bliver han beskyldt for at være børnelokker, voldsmand, at han ikke er journalist, og at han skulle forlade byen. [Klager] har også været udsat for flere indbrud. [Klager] har oplyst, at han nu er flyttet fra byen og har skiftet navn.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

God presseskik

- Retsreportage og korrekt information

JydskeVestkysten har oplyst, at avisen den 18. juli 2018 omtalte en episode på markedspladsen i Løgumkloster, hvor en gruppe karateudøvere oplevede at blive forstyrret af en mand, der ifølge udøvernes udsagn udgav sig for at være pressefotograf fra Ekstra Bladet. Episoden udviklede sig, og manden blev politianmeldt.

Hverken forurettede eller JydskeVestkystens journalister var bekendt med mandens identitet eller havde adgang til oplysninger, der kunne føre til identifikation af vedkommende, og den pågældende blev derfor omtalt i anonym form i artiklen ”Falsk pressefotograf blev voldelig”. Dette er en helt normal fremgangsmetode i omtalen af mulige kriminelle forhold på tidligere stadier, når den mulige gerningsmands eller mistænktes identitet er ukendt.

For at efterprøve mandens påstand om, at han kom fra Ekstra Bladet, tog JydskeVestkysten efterfølgende kontakt til Ekstra Bladets billedredaktør, der afviste at have en fotograf i Løgumkloster, hvorfor billedredaktøren undrede sig over, at nogen skulle have udgivet sig for at være fotograf fra Ekstra Bladet. JydskeVestkysten bragte på den baggrund artiklen ”Ekstra Bladet: Vi havde ingen folk i Løgumkloster” og har afvist, at have fejlciteret billedredaktøren.

Efterfølgende trådte [Klager] frem og ønskede at fortælle sin version af historien. Artiklen ”Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse”, hvor [Klager] fik mulighed for at redegøre for sin oplevelse af forløbet, blev bragt online senere samme dag som de øvrige artikler, og i den trykte udgave af avisen dagen efter.

JydskeVestkysten valgte at omtale episoden, dels fordi den foregik på en offentlig plads, dels fordi JydskeVestkysten vurderede, at en episode af denne karakter, hvor en gruppe af sportsudøvere føler sig generede, og optrinnet ifølge sportsudøverne efterfølgende udvikler sig voldeligt, har offentlighedens interesse.

JydskeVestkysten har ikke krænket [Klager] i forbindelse med omtalen, da [Klager] er omtalt i anonym form i de første to artikler, og det er ikke muligt at udlede hans identitet på baggrund af de to første artikler.

Da [Klager] står frem, får han – som den angrebne part – mulighed for at svare på kritikken og give sin version af forløbet.

- Sletning B. 8

JydskeVestkysten har i henhold til Jysk Fynske Mediers etiske regelsæt afvist [Klager]s ønske om at slette onlineversionerne af artiklerne, da de giver et retvisende billede af, hvordan de to parter har oplevet episoden, og fordi [Klager] ikke har påvist faktuelle fejl.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen

Retlig interesse

Pressenævnet bemærker, at [Klager]s klage vurderes i forhold til, hvorvidt god presseskik er tilsidesat i relation til ham. Klagen vurderes ikke i det omfang, den vedrører andre personer, der omtales i artiklen.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt ukorrekte oplysninger om ham i forbindelse med omtalen af en politianmeldelse mod ham.

- Retsreportage og korrekt information

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv frem drager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C. 7.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4.

Hverken i forsidehenvisningen ”Mand udgav sig for at være fra avis” eller i artiklerne ”Falsk pressefotograf blev voldelig” og ”Ekstra Bladet: Vi havde ingen folk i Løgumkloster” er [Klager] omtalt med navn, ligesom han heller ikke på anden vis kan identificeres gennem artiklernes omtale. På den baggrund finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten for at omtale episoden og politianmeldelsen af [Klager]. At [Klager] kan identificeres i artiklen ”Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse” kan ikke føre til andet resultat, da nævnet lægger til grund, at [Klager] selv har valgt af stå frem i artiklen for at give sin version af episoden.

Af forsideoverskriften ”Mand udgav sig for at være fra avis” og henvisningen fremgår det blandt andet, at:

”En mand afbrød først en åben karatetræning for børn i Løgumkloster ved at udgive sig for at være pressefotograf.

Siden blev manden aggressiv og voldelig. TØNDER SIDE 1 OG 4”

Af artiklen ”Falsk pressefotograf blev voldelig” fremgår det blandt andet, at:

”De begynder at råbe ad hinanden og jeg valgte at tage mig af børnene i første omgang, siger han og fortsætter: - Pludselig får min svigermor et slag på kæben og så blandede min kone sig. ”

Af artiklen ”Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse” fremgår det blandet andet, at:

”Ifølge karateunderviseren, der fik træningen afbrudt, fortalte [Klager], at han kom fra Ekstra Bladet. Men det er ikke rigtigt, mener [Klager]. Han hævder lige modsat, at det ikke var ham, men kvinden, der hævdede at han kom fra Ekstra Bladet.

- Herefter tager hun brillerne af og stirrer mig lige ind i øjnene på tæt hold, mens jeg hæver hånden og åbenbart rammer hende. Hun mener, at jeg har slået hende, og derefter bliver de alle enige om at gå, forklarer han. ”

Pressenævnet lægger til grund, at JydskeVestkysten på tidspunktet, hvor artiklen ”Falsk pressefotograf blev voldelig” blev bragt, ikke var bekendt med [Klager]s identitet.

Det er således bestridt, hvorvidt [Klager] udgav sig for at være fotograf fra Ekstra Bladet, ligesom det er bestridt, hvorvidt han med overlæg eller ved et uheld ramte den omtalte kvinde på kæben.

Pressenævnet finder, at beskyldningen om, at [Klager] skulle have slået en kvinde, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende. Da JydskeVestkysten ikke var bekendt med [Klager]s identitet på tidspunktet, hvor artiklen ”Falsk pressefotograf blev voldelig” blev bragt, samt at [Klager], da han rettede henvendelse til JydskeVestkysten, fik lejlighed til at komme til ordre i artiklen ”Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse”, der blev bragt henholdsvis samme dag online og dagen i efter i den trykte udgave af avisen, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at have kontaktet [Klager] forud for omtalen blev bragt.

- Sletning B. 8

[Klager] har anmodet om, at artiklerne på JydskeVestkystens hjemmeside jv.dk slettes, idet det har negative konsekvenser for ham, at artiklerne er tilgængelige online med omtale af den episode, der førte til [Klager] blev politianmeldt. [Klager] har oplyst, at han efterfølgende har været udsat for både trusler og indbrud og har måtte foretage navneændring samt flytte fra byen.

Generelt om punkt B. 8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private op-lysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et per-sonnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne indeholder omtale af en episode, der førte til politianmeldelsen af [Klager]. Af artiklen ”Voldsanmeldelse munder ud i mod-anmeldelse”, hvor han selv udtaler sig til JydskeVestkysten, fremgår hans tidligere navn, [Klager].

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] selv har ønsket at udtale sig til JydskeVestkysten, og dermed har identificeret sig selv som den person, der er omtalt i artiklerne ”Falsk pressefotograf blev voldelig” og ”Ekstra Bladet: Vi havde ingen folk i Løgumkloster”.

Pressenævnet finder, oplysninger om, der er indgivet politianmeldelse mod en person, som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for den omtalte person. Som anført ovenfor er [Klager] imidlertid kun navngivet i artiklen ”Falsk pressefotograf blev voldelig”, hvor han selv udtaler sig til JydskeVestkysten. I artiklen er [Klager] identificeret ved sit tidligere navn [Klager]. Henset til at [Klager] frivilligt udtalte sig til JydskeVestkysten, og han kun er identificeret ved hans tidligere navn, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten for at afvise [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 9. april 2019