Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Skrivelse med orientering om bekendtgørelse om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten

(Til samtlige kommuner, regioner m.fl.)

 

Socialministeriet udsender hermed orientering om Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 704 af 21. juni 2007 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten.

Bekendtgørelsen, der træder i kraft den 1. juli 2007, er en revideret udgave af cirkulære nr. 81 af 23. november 2006 om refusion af offentlige sundhedsudgifter i henhold til overenskomster med andre stater eller EF-retten.

Bekendtgørelsen udmønter lov nr. 293 af 27. marts 2007 om ændring af lov om social service, lov om social pension og lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten m.v.), der er trådt i kraft.

Med loven indføres der hjemmel til, at kommunerne kan få refusion for deres udgifter til visse sociale ydelser, når udgifterne er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion for naturalydelser ved sygdom.

Orienteringen indeholder følgende punkter :

1. Indholdet af reglerne

2. Hjemlen i EF-retten

3. Ydelser

4. Personkreds og rettigheder

5. Hvordan indhenter man refusion

6. Afkaldsaftaler

7. Vejledning om anvendelse af EF-retten

1. Indholdet af reglerne

En kommune, der har ydet hjælp i form af en naturalydelse (se nedenfor om ydelser), der ifølge EF-retten skal betales af en anden stat, kan vælge at søge udgiften til hjælpen refunderet fra den stat, der i medfør af EF-retten er ansvarlig for modtagerens sociale sikring.

Refusion for udgiften tilfalder den kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

De nye regler vedrører alene danske kommuners mulighed for at få refusion for udgifter til visse sociale ydelser, når udgifterne er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion for naturalydelser ved sygdom. De ændrer således ikke borgernes rettigheder efter EF-retten. De nye regler ændrer/berører heller ikke andre landes mulighed for at søge om refusion i Danmark efter EF-retten.

Kommunen er ikke forpligtet til at søge refusion og kan derfor vælge, om de vil gøre et refusionskrav gældende.

2. Hjemlen i EF-retten

Hjemlen til at opkræve mellemstatslig refusion for naturalydelser findes i Rådets forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet samt i Rådets forordning nr. 574/72 om gennemførelse af forordning 1408/71.

EF-rettens regler udpeger den stat, en borger betragtes som socialsikret i. Når en borger midlertidigt eller permanent opholder sig uden for den stat, hvor han eller hun er sikret, følger det af EF-rettens principper om ligebehandling og eksport, at denne borger har ret til at modtage naturalydelser ved sygdom på samme vilkår, som de borgere, der er sikrede i opholdsstaten. Herefter kan opholdsstaten kræve udgiften refunderet af den myndighed, som er ansvarlig for denne borgers sociale sikring. Dette gælder dog ikke, hvis der er indgået aftale om at give afkald på refusionskravene mellem to stater.

3. Ydelser

Reglerne om refusion finder anvendelse på ”naturalydelser ved sygdom”, der er et fælleskabsretligt begreb. Udover læge- og hospitalsbehandling m.m. omfatter det efter EF-domstolens praksis ydelser, der har til formål at fremme plejekrævende personers selvstændighed med henblik på at forbedre den plejekrævende persons sundhedstilstand og levevilkår.

Følgende ydelser i serviceloven betragtes som omfattet af begrebet ”naturalydelser ved sygdom”:

- Ledsagelse , jf. § 45 i serviceloven

- Hjemmehjælp, jf. § 83 i serviceloven

- Aflastning, jf. § 84 i serviceloven

- Socialpædagogisk bistand, jf. § 85 i serviceloven

- Genoptræning, jf. § 86 i serviceloven

- Ledsagelse, jf. § 97 i serviceloven

- Stofmisbrugsbehandling, jf. § 101 i serviceloven

- Hjælpemidler, § 112 i serviceloven

- Forbrugsgoder, jf. § 113 i serviceloven.

- Boligindretning, jf. § 116 i serviceloven.

- Sygeplejeartikler, jf. § 122 i serviceloven.

Følgende ydelse i pensionslovgivningen er omfattet:

- Helbredstillæg , jf. § 14 a i lov om social pension og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

4. Personkreds og rettigheder

Efter servicelovens § 2 har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp efter serviceloven.

I medfør af EF-retten har en borger, der er sikret i en anden stat, ret til de naturalydelser der bliver medicinsk nødvendige under et ophold i Danmark. Retten dokumenteres ved det blå EU-sygesikringskort. Det kan fx dreje sig om ydelser til tyske turister eller danske pensionister bosat i andre EU-lande, som er på ferie/familiebesøg i Danmark.

Borgere, der er sikret i en anden stat, men som bor i Danmark, har ret til naturalydelser i Danmark som andre bosatte i landet. Disse borgere kan ikke umiddelbart identificeres. De skal aflevere en blanket E 106 eller E 121 til den danske kommune, de bor i. Det kan fx dreje sig om ydelser til udstationerede i Danmark eller udenlandske pensionister med bopæl i Danmark.

Der henvises i øvrigt til kapitel 7 i Vejledning nr. 97 af 5. december 2006 om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven).

5. Hvordan indhenter man refusion

Refusionskravene ekspederes af medlemsstaternes nationale kontaktorgan. I praksis er der kun ét nationalt kontaktorgan for hver medlemsstat.

I Danmark er Indenrigs- og Sundhedsministeriet kontaktorgan. Til indberetning og opkrævning af refusion for de omfattede ydelser anvendes det elektronisk indberetningssystem etableret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der hidtil har været anvendt til opkrævning af refusion af udgifter til sundhedsydelser, der er omfattet af reglerne om mellemstatslig refusion.

Kommunerne indberetter refusionskravene elektronisk til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. bekendtgørelsens § 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender herefter kravene videre til kontaktorganet i det land, som er ansvarlig for den borger, der har fået en naturalydelse ved sygdom under ophold i Danmark. Kontaktorganet udbetaler refusionen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herefter overfører beløbet til den kommune, der har haft udgiften.

En kommunes tilslutning til det elektroniske indberetningssystem etableres første gang, kommunen har en udgift, der ønskes refunderet. Der opkræves et gebyr på 61 kr. (grundbeløb 2007) pr. udgiftskrav, der anmeldes, jf. bekendtgørelsens § 8.

Hver kommune skal, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse navn, telefonnummer og mailadresse for én kontaktperson og en suppleant, der kan besvare forespørgsler vedrørende de indberettede udgiftskrav på visse sociale ydelser.

Se bekendtgørelsens § 2, stk. 3 og 5, om frister for indberetning af udgiftskrav.

6. Afkaldsaftaler m.v.

EF-retten giver hjemmel til, at de enkelte medlemsstater kan indgå aftaler om helt eller delvist at give afkald på refusion af udgifter til naturalydelser ved sygdom. Disse aftaler indgås for Danmarks vedkommende af Indenrigs- og Sundhedsministeren.

Der kan, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, ikke søges refusion for udgifter, der efter aftale er undtaget fra mellemstatslig refusion.

I Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning af oktober 2005 om EF-regler m.m. om social sikring findes i bilag 6 en oversigt over aftaler om afkald på refusion. Ændringer til oversigten er udmeldt i Nyhedsbrev om International Social Sikring, nr. 3, december 2005 og nr. 2, december 2006. Vejledning og nyhedsbreve kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside www.im.dk

Der kan jf. § 1, stk. 4, ikke søges refusion for udgifter, der refunderes ved særlige fikserede gennemsnitsbeløb, jf. overenskomsten af 18. november 1998 mellem Danmark og Italien om refusion af udgifter til social sikring.

7. Vejledning om anvendelse af EF-retten

Socialministeriet yder efter bekendtgørelsens § 7, stk. 2, rådgivning og vejledning til kommunerne om anvendelsen af EF-retten om udgiftskrav for visse sociale ydelser.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til følgende medarbejdere i Socialministeriet:

Michael Harbo Paulsen

tlf.nr. 33 92 92 98,

mail: mhp@sm.dk

Lisbeth Hansen ....

tlf.nr. 33 92 46 84,

mail: lhn@sm.dk

Uffe B. Rasmussen .

tlf.nr. 33 92 46 46,

mail: ura@sm.dk

 

Socialministeriet, den 12. juli 2007

Eva Pedersen



Bilag 1

Bekendtgørelse om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller EF-retten 1)

I medfør af § 264, stk. 2 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005 og § 180 a, stk. 2 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, som ændret ved lov nr. 293 af 27. marts 2007, og § 55, stk. 2 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 og efter forhandling med socialministeren fastsættes:

§ 1. Regionernes og kommunernes udgifter til sundhedsydelser, der er ydet her i landet til sikrede fra andre lande, og som medfør af overenskomster med andre stater om koordinering af offentlige sundhedsordninger eller EF-retten skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den region/kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til ydelser efter lov om social service og til helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., der er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion af udgifter til naturalydelser, tilfalder den kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.

Stk. 3. Bekendtgørelsens regler gælder for Den Sociale Sikringsydelse, når styrelsen er handlekommune i sager om helbredstillæg efter stk. 2.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 omfatter ikke udgifter, der er undtaget fra mellemstatslig refusion ifølge aftaler med andre lande, eller udgifter, der refunderes ved særlige fikserede gennemsnitsbeløb, jf. overenskomsten af 18. november 1998 mellem Danmark og Italien om refusion af udgifter til social sikring.

§ 2. Udgifter omfattet af § 1, stk. 1 og 2, som regioner eller kommuner ønsker refunderet, skal indberettes elektronisk af regionerne/kommunerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i det såkaldte E 125-system. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forestår tilslutning af regionerne/kommunerne til dette edb-system.

Stk. 2. En kommunes tilslutning til edb-systemet etableres første gang, kommunen har en udgift, der ønskes refunderet.

Stk. 3. Regionerne/kommunerne kan løbende foretage indberetning af udgifter i E 125-systemet. Udgifter afholdt i første halvår af et kalenderår, skal indberettes og frigives til behandling i Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden den 1. september samme år. Udgifter afholdt i andet halvår af et kalenderår skal indberettes og frigives inden den 1. marts i det efterfølgende år.

Stk. 4. Berørte regioner/kommuner modtager en gang årligt (inden den 1. april) data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om sikrede fra andre EU-lande, der har bopæl/fast ophold i Danmark, og som har ret til offentlige sundhedsydelser efter § 1, stk. 2 her i landet til udgift for et andet EU-lands syge(for)sikring. Regionernes/kommunernes eventuelle udgifter til sundhedsydelser og ydelser efter § 1, stk. 2 til disse sikrede skal indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden den 1. september samme år.

Stk. 5. Enkeltstående udgiftskrav kan undtagelsesvis indberettes og frigives senere. Regionerne/kommunerne skal særskilt orientere Indenrigs- og Sundhedsministeriet om indberetningen og frigivelsen af ældre udgiftskrav.

Stk. 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager en umiddelbar kontrol af regionernes/kommunernes indberetninger til E 125-systemet, bl.a. for dobbeltregninger. Derefter fremsender ministeriet regningerne til debitorlandets kontaktorgan.

§ 3. Når en region/kommune indberetter udgiftskrav, der relaterer sig til behandling ydet til en patient, der har fået en tilladelse (henvisning) af sin syge(for)sikring til at modtage behandling i Danmark efter EF-retten, skal regionen/kommunen fremsende tilladelsen (blanket E 112) til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samtidig med frigivelsen af kravet overfor ministeriet.

§ 4. Hver region, der indberetter udgifter i E 125-systemet, skal overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse navn, telefonnummer og mailadresse for én kontaktperson (og én suppleant) i regionen, der kan besvare forespørgsler vedrørende de indberettede krav, jf. § 5.

Stk. 2. Hver kommune, der indberetter udgifter i E 125-systemet, enten vedrørende kommunale sundhedsydelser eller ydelser efter lov om social service eller helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. skal overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse navn, telefonnummer og mailadresse for maksimalt to kontaktpersoner (og maksimalt suppleanter), én for sundhedsydelser og én for ydelser efter lov om social service og helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i kommunen, der kan besvare forespørgsler vedrørende de indberettede krav, jf. § 5.

§ 5. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forelægger en kontaktperson spørgsmål og indsigelser modtaget fra debitorlandene vedrørende regionens/kommunens indberetninger. Snarest muligt derefter skal kontaktpersonen tilsende Indenrigs- og Sundhedsministeriet regionens/kommunens svar på de rejste spørgsmål og indsigelser, herunder eventuelle efterspurgte bilag. Regionens/kommunens svar skal foreligge senest 2 måneder efter regionens/kommunens modtagelse af en henvendelse fra ministeriet. Kontaktpersonen informerer endvidere ministeriet om regionens/kommunens eventuelle afskrivning af indberettede krav.

§ 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler a conto beløb til dækning af regionens/kommunens udgiftskrav, i takt med at ministeriet modtager a conto indbetalinger fra debitorlandene. A conto udbetaling til regionen/kommunen foretages senest 30 dage efter modtagelse af debitorlandenes indbetaling i ministeriet.

§ 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet yder rådgivning og vejledning til regioner og kommuner om anvendelsen af overenskomster med andre stater eller EF-retten i forbindelse med afgørelse af omdiskuterede udgiftskrav fra regionerne/kommunerne vedrørende offentlige sundhedsydelser.

Stk. 2. Socialministeriet yder rådgivning og vejledning til kommunerne om anvendelsen af EF-retten i forbindelse med afgørelsen af omdiskuterede udgiftskrav fra kommunerne vedrørende ydelser efter lov om social service eller vedrørende helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

§ 8. Til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion fra andre stater opkræver Indenrigs- og Sundhedsministeriet regionerne/kommunerne et gebyr på 61 kr. (grundbeløb 2007) pr. udgiftskrav, som regionen/kommunen har indberettet og frigivet overfor ministeriet, jf. § 2. Gebyret opkræves én gang årligt og inden den 1. marts for de udgiftskrav, der er indberettet og frigivet i det foregående kalenderår.

Stk. 2. Gebyret reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2. Cirkulære nr. 81 af 23. november 2006 om refusion af offentlige sundhedsudgifter i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 21. juni 2007

LARS LØKKE RASMUSSEN

/Vibeke B. Lemche

 


1) Med EF-retten menes Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71.