Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om folkepension efter lov om social pension

 

Indledning

Forord

1. Med virkning fra den 1. september 2007 erstatter denne vejledning om folkepension efter lov om social pension sammen med en ny selvstændig vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Socialministeriets Vejledning af 10. marts 1998 om social pension. Redaktionen er afsluttet den 15. juli 2007.

I denne vejledning er primært gengivet den tekst om folkepension, som hidtil har været indeholdt i vejledningen om social pension fra 1998. Der er herudover foretaget ændring i teksten som følge af lovændringer mv. frem til den 1. april 2007. Reglerne om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen, der træder i kraft den 1. juli 2009, er dog ikke indarbejdet i vejledningen, se punkt 2 om velfærdsreformen.

Ankestyrelsens Principafgørelser er i et vist omfang indarbejdet i vejledningen. Der henvises i øvrigt til oversigten over Principafgørelser, som findes på Ankestyrelsens hjemmeside, som løbende ajourføres.

I vejledningen er der foretaget en generel opdatering af henvisninger til lovændringer på det sociale område og andre relevante lovændringer.

Vejledningen følger lovens opbygning.

Vejledningens afsnit henviser til lovens kapitler. De enkelte afsnit er underopdelt i kapitler efter hovedemner. Hvert afsnit og kapitel indledes med en gengivelse af lovtekst, og der henvises til bekendtgørelse om social pension, hvor det er relevant.

Loven og bekendtgørelsen udgør sammen med Ankestyrelsens praksis grundlaget for afgørelser efter loven. Vejledningen skal betragtes som udfyldende fortolkning af de gældende regler. Lov og bekendtgørelse om social pension er optrykt som bilag.

I vejledningen er der henvisninger til lov om social pension – kaldet »loven« og til bekendtgørelse om social pension – kaldet »bkg.«.

Vejledningen om folkepension skal ses i sammenhæng med den øvrige sociallovgivning herunder Ankestyrelsens Principafgørelser. En henvendelse om sociale ydelser skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Kommunen skal derfor også være opmærksom på anden social lovgivning og vejledninger, som foreligger på det sociale område. Det gælder især Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, vejledningerne til serviceloven, Vejledning om individuel boligstøtte og Sikringsstyrelsens vejledninger om EF-regler mv.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omfatter blandt andet generelle regler om opholdskommune, sagers oplysning, sagsbehandling og klageregler, som alle har betydning for behandlingen af sager om folkepension.

For yderligere information om regler og afgørelser se følgende hjemmesider:

Socialministeriet www.social.dk,

Ankestyrelsen www.ast.dk og

Sikringsstyrelsen www.sist.dk.

Pensionsloven i hovedtræk

2. Folkepension er en aktuel ydelse, der udbetales til personer på grund af alder. Folkepension sikrer pensionisterne et løbende forsørgelsesgrundlag, som efter lovgivningen er fastsat som passende. Folkepension er en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig for så vidt angår nogle af pensionens bestanddele. Pensionens størrelse baseres på pensionistens økonomiske forhold og på så aktuelle forhold som muligt med henblik på til enhver tid at sikre et forsørgelsesgrundlag.

Folkepensionen består af

1) grundbeløb og

2) pensionstillæg

Der kan endvidere ydes supplerende pensionsydelse. Folkepensionister har herudover mulighed for at søge om forskellige tillæg – personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg. Det er muligt at opsætte udbetalingen af folkepensionen.

Der er efter anden lovgivning en række særlige regler, der stiller folkepensionister særligt gunstigt, eksempelvis reglerne om boligydelse.

Retten til en dansk social pension er som hovedregel betinget af, at modtageren

- har dansk indfødsret,

- har fast bopæl her i riget samt,

- har haft mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Der er imidlertid en række undtagelser herfra.

Betingelserne om indfødsret, bopæl og optjening er således fraveget, hvor De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for vandrende arbejdstagere mv. har forrang i forhold til de nationale regler. Betingelserne kan også være fraveget ved overenskomst med et andet land.

Pensionen udbetales i visse tilfælde kun med en brøkdel af fuld ydelse (brøkpension), hvis pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, fordi den pågældende ikke har haft fast bopæl her i riget i et tilstrækkeligt antal år. Optjeningsprincippet bygger på bopælsår i Danmark, og er ikke afhængigt af indbetalte (skatte)bidrag eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da pensionen er en forsørgelsesydelse, indtægtsreguleres den, såfremt pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter overstiger nærmere fastlagte grænser. Visse ydelser efter pensionsloven indtægtsreguleres dog ikke.

Som udgangspunkt er folkepensionen skattepligtig efter de almindelige regler for indkomstbeskatning. Visse ydelser efter pensionsloven er dog skattefri.

Afgørelser om ret til ydelser efter pensionsloven træffes af opholdskommunen. Kommunens afgørelser kan indbringes for det sociale nævn i statsforvaltningen. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, medmindre Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning. Sikringsstyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse inden for det sociale område.

En afgørelse truffet af en offentlig myndighed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser samt principperne om god forvaltningsskik. Herved stilles krav til

- habilitet,

- partshøring,

- begrundelse af afgørelser, herunder henvisning til lovgrundlag, og

- vejledning, herunder klagevejledning til borgeren.

Velfærdsreformen

Forhøjelse af folkepensionsalderen

3. Folketinget vedtog i december 2006, at folkepensionsalderen gradvis skal forhøjes til 67 år, og at folkepensionsalderen fremover skal reguleres ved stigninger i levetiden udover 81,4 år for en 60-årig. Det drejer sig om lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om social pension (Gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år mv.).

Der blev samtidig vedtaget konsekvensændringer i en række andre love, som refererer til folkepensionsalderen. Det skete ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen mv.).

Lovene træder i kraft 1. juli 2009.

Lovens § 1 a

    § 1 a. Folkepensionsalderen er:

1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1959.

2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959.

3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959.

4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960.

5) 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1960.

    Stk. 2. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 3, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

    Stk. 3. Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af socialministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Lovændringerne er et led i udmøntningen af den del af Velfærdsaftalen af 20. juni 2006, der vedrører senere tilbagetrækning.

Som konsekvens af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen er der ligeledes med ikrafttræden den 1. juli 2009 foretaget ændringer i de bestemmelser i loven, som henviser til folkepensionsalderen.

Af hensyn til anvendeligheden af denne vejledning er lovændringerne som følge af velfærdsreformen, der først vil få virkning fra 2024, ikke indføjet i teksten.

Folkepensionalderen forhøjes i perioden 2024 til 2027

Folkepensionsalderen forhøjes gradvist fra 65 år til 67 år i perioden 2024 til 2027, dvs. med ½ år pr. 1. januar 2024, ½ år pr. 1. januar 2025, ½ år pr. 1. januar 2026, og ½ år pr. 1. januar 2027.

Folkepensionsalderen er fremover bestemt af fødselsdatoen. I tabellen nedenfor er vist den aldersgrænse for folkepension, der efter loven gælder for de forskellige fødselsårgange. For personer, der er fyldt 48 år ultimo 2006, er folkepensionsalderen fortsat 65 år. Det vil sige, at forhøjelsen af folkepensionsalderen kun direkte berører personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Fødselsdato

Folkepensionsalder

31. dec. 1958 eller tidligere

- 31.dec. 2023

65 år

1. jan. 1959 - 30. juni 1959

1. jan. 2024 -

65 ½ år

1. juli 1959 - 31. dec. 1959

1. jan. 2025 -

66 år

1. jan. 1960 - 30. juni 1960

1. jan. 2026 -

66 ½ år

1. juli 1960 – 31. dec. 1962

1. jan. 2027 -

67 år

1. jan. 1963 eller senere

1. jan. 2030-

67 år + evt. regulering

Folkepensionsalderen reguleres fremover med udviklingen i levetiden for 60-årige. I 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres. Beregningen sker på grundlag af Danmarks Statistiks seneste opgørelse af levetiden for 60-årige. En eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen vil ske ved lov.

En regulering af folkepensionsalderen sker med et varsel på 15 år. Folkepensionsalderen vil derfor første gang kunne blive reguleret i 2030.

Folkepensionsalderen reguleres med ½ år eller højest 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Hvis levetiden ikke stiger i forhold til den opgjorte levetid for 60-årige på 81,4 år i 2004-2005, fastholdes folkepensionsalderen på 67 år.

Afsnit 1

Almindelige betingelser mv.

Lovens §§ 1-11

    § 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, og tillæg efter kapitel 2, 2a og 11.

    § 1 a (Vedrører velfærdsreformen)

Indfødsret

    § 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

    Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 65. år.

2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

    Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

    § 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

    Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 65 år, og som har haft fast bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

    Stk. 3. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 65. år, skal bopælskravet være opfyldt ved det fyldte 65. år.

    Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

    Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4 og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.

Bopæl

    § 3 a. Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten til at modtage folkepensionens grundbeløb og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.

    Stk. 2. Tilsvarende ret har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens

1) § 9 b,2) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,3) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,

4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,

6) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt

7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c.

Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr. 7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

    § 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Optjening

    § 5. Ret til fuld pension for personer over 65 år er betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget.

    Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år.

    Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat.

    § 6. Ret til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

    Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

    § 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2a, 4 og 4 a. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke.

Opgørelse af bopælstid

    § 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 sidestilles med bopæl her i riget

1) forhyring med dansk skib,

2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af bopælstid medregnes dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.

    § 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

    Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.

    Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

    § 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6, stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.

    § 11. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

    Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere mv.

Kapitel 1

Hovedbetingelser

Pensionsbegrebet, lovens § 1

4. Ordet pension anvendes i loven som samlebetegnelse for alle de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er:

- folkepension,

- førtidspension (jf. Vejledning af 1. januar 2003 om førtidspension)

- personlige tillæg,

- helbredstillæg,

- tillæg for opsat pension og

- tillæg efter lovens kapitel 11.

Om bistands- og plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., se punkt 66.

Personer, der modtager disse ydelser, betegnes som pensionister.

En person, der modtager engangsbeløb i forbindelse med opsat pension, jf. § 15 d, stk. 4, bliver ikke pensionist ved udbetaling af engangsbeløbet, men først fra det tidspunkt, hvor den pågældende anmoder om, at opsætningen ophører.

Lovens §§ 2-4

5. Der er tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for retten til pension:

- ansøgeren skal have dansk indfødsret (statsborgerskab),

- fast bopæl i Danmark og

- ansøgeren skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Der er en række undtagelser fra disse grundlæggende betingelser. Der kan ikke tilkendes/tildeles pension til en ansøger, der ikke opfylder hovedbetingelserne eller en af undtagelserne.

Om hovedbetingelsen om dansk indfødsret henvises til punkt 6. For undtagelsestilfældene for udlændinge, flygtninge og diplomater henvises til punkt 7-9. Der henvises i øvrigt til kap. 4-8, for så vidt angår udlændinge og spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter overenskomster med andre lande.

Om hovedbetingelsen om fast bopæl i Danmark henvises til punkt 13. For undtagelsestilfælde, hvor der er fast bopæl i udlandet, eller hvor der kan gives dispensation, henvises til punkt 15-18. Der henvises i øvrigt til kap. 4-8, for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om fast bopæl i Danmark efter overenskomster med andre lande.

Om hovedbetingelsen om mindst 3 års fast bopæl i Danmark henvises til punkt 19. For flygtninges optjening af pension henvises til punkt 39, og for fravigelse af mindstebopælstiden for personer fra lande, som Danmark har indgået overenskomst med, henvises til punkt 30-44.

Indfødsret, lovens § 2 og bkg. §§ 12-13 og §§ 15-17

6. Retten til pension efter loven er som hovedregel betinget af dansk indfødsret (statsborgerskab).

Kvinder, der modtager pension efter de hidtidige regler, fordi de er dansk gift, bevarer denne ret, se punkt 313.

Udlændinge

7. Betingelsen om dansk indfødsret er fraveget for visse grupper af udlændinge.

Udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, har ret til dansk pension, selv om de ikke er danske statsborgere, se lovens § 2, stk. 2, nr. 1. Hvis der søges om pension efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 65. år.

Bemærk følgende overgangsregel som kan have betydning for personer, der fylder 65 år før den 1. juli 2009: Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som er bosiddende i Danmark fra før 1. juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i landet ved det fyldte 67. år, jf. § 2, stk. 4 i lov nr. 287 af 12. maj 1999 om nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år mv.

Reglerne om dansk indfødsret fraviges også, når det drejer sig om personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 om koordination af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere mv., se punkt 43.

Udenlandske statsborgere, der ikke opfylder disse betingelser, kan kun få pension, hvis der er indgået overenskomst med det land, hvorfra pågældende kommer, og den pågældende opfylder overenskomstens betingelser. Der henvises i øvrigt til kap 4-8, for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter overenskomster med andre lande.

Flygtninge er ikke omfattet af lovens § 2, stk. 2, nr. 1, se punkt 8.

Flygtninge

8. For personer, der har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 og 8, stilles ikke krav om dansk statsborgerskab, se § 2, stk. 2, nr. 2. Der stilles ikke krav om, at opholdstilladelsen skal være tidsubegrænset. Se Ankestyrelsens principafgørelse, SM P-32-90.

De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er dels udlændinge, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygtninge), se udlændingelovens § 7, stk. 1, dels udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen, men som risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland (andre behov for beskyttelse). Se udlændingelovens § 7, stk. 2.

Opholdstilladelse efter § 8 gives til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvoteflygtninge).

Samtlige udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 i udlændingeloven, har således ret til ydelser efter loven på lige fod med danske statsborgere. Det er uden betydning, hvilken nationalitet de pågældende har, eller om de pågældende er statsløse.

Før lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) trådte i kraft den 1. oktober 1983, gav Danmark opholdstilladelse til udlændinge, der var omfattet af flygtningekonventionen.

Danmark gav herudover ifølge praksis opholdstilladelse til udlændinge, der ikke var omfattet af flygtningekonventionen, men som kunne anføre lignende tungtvejende grunde som anført i konventionen til støtte for, at de ikke ønskede at vende tilbage til deres hjemland.

Udlændinge, der før 1. oktober 1983 har fået en sådan opholdstilladelse, er ligeledes omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2.

Spørgsmålet om flygtningestatus forelægges for Udlændingeservice med angivelse af den pågældendes fulde navn, fødselsdato og eventuelt CPR-nr., hvis det fremgår af ansøgningen om pension, at den pågældende kan antages at have fået opholdstilladelse efter førnævnte praksis. Udlændingeservice forlanger, at forelæggelsen er skriftlig og vedlagt en samtykkeerklæring. Det er den myndighed, der behandler ansøgningen om pension, der skal forelægge spørgsmålet for Udlændingeservice.

Diplomater m.fl.

9. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde diplomater og andet udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser, se lovens § 2, stk. 3. Lovens § 2, stk. 3, er en undtagelse til lovens § 2, stk. 2, der vedrører pensionsydelser for udlændinge generelt. De nærmere bestemmelser efter lovens § 2, stk. 3, er fastsat i bkg. §§ 15-17.

EU/EØS-lande/Schweiz

10. Efter EF-forordning nr. 1408/71 anses udsendte diplomater som tjenestemænd og dermed ligestillede. De er som følge heraf omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som de repræsenterer, se bkg. § 16, stk. 1.

Efter forordningens regler er lokalt ansatte ved EU/EØS/Schweiz-ambassader og konsulater samt personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd ved sådanne ambassader og konsulater, omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor ambassaden/konsulatet er beliggende. Hvis disse arbejdstagere er statsborgere i den stat, som ambassaden/konsulatet repræsenterer, kan de vælge i stedet at være omfattet af denne stats lovgivning om social sikring. Der henvises til EF-forordning nr. 1408/71 samt bkg. § 17, stk. 2.

EU/EØS/Schweiz-statsborgere, som er beskæftiget ved herværende internationale organisationer, er som arbejdstagere her i landet omfattet af de danske sociale sikringsordninger i overensstemmelse med reglerne i EF-forordning nr. 1408/71. De optjener således også ret til social pension, selv om de ikke er fuldt skattepligtige her i landet, se bkg. § 17, stk. 2.

Lande hvormed Danmark har indgået overenskomst om social sikring

11. Ligeledes kan statsborgere fra lande, med hvilke Danmark har indgået overenskomst om social sikring, være omfattet af dansk pensionslovgivning. Der henvises til de enkelte overenskomster, se punkt 59-60.

12. Diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt sådanne personers familiemedlemmer, har ikke ret til ydelser efter loven, se bkg. § 16, stk. 1.

De nævnte diplomater mv. omfattes i almindelighed af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om fast bopæl for persongruppen omfattet af bkg. § 16 lægges efter praksis vægt på, om den pågældende er rejst ind i landet og har etableret bopæl her inden tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen.

Endvidere følger det af bkg. § 17, stk. 1, at personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har ret til ydelser efter loven.

Det kan endvidere forekomme, at udsendt udenlandsk, teknisk, administrativt personale ved herværende diplomatiske repræsentationer, se bkg. § 16, senere har fået fast bopæl i Danmark. Dette kan fx være tilfældet, når den pågældende af private årsager ikke ønsker at vende hjem eller blive sendt til et andet land og således får en nærmere tilknytning til Danmark uanset fremmed statsborgerskab.

Den pågældende vil i sådanne tilfælde kunne blive berettiget til ydelser efter loven og optjene ret til pension fra det tidspunkt, hvor det er konstateret, at der er fast bopæl her i landet.

Bopæl, lovens § 3

13. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, se lovens § 3, stk. 1.

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, og ved udbetalingen af pensionen.

Bopælskravet opfyldes ved hyre på dansk skib, uanset om den pågældende har bopæl i Danmark eller i udlandet.

Ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i Danmark. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregisteret, om der er hensigt til at forblive i Danmark varigt eller i en længere periode, om den pågældende har arbejdet og betalt skat o.l. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Hvis en person fx bor mere end halvdelen af året i udlandet, vil det som hovedregel ikke kunne antages, at der er fast bopæl her i landet.

Midlertidigt ophold i udlandet

14. Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samlede udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Selvom tilmelding til folkeregisteret i almindelighed måtte anses for tilstrækkelig dokumentation, var kommunen ikke afskåret fra i særlige tilfælde at forlange dokumentation for bopælskravet ved at forlange personligt fremmøde, se SM P-21-97.

Fast bopæl i udlandet

15. Danske statsborgere med fast bopæl i udlandet har i nogle tilfælde ret til at få tilkendt en dansk pension, efter at personen har bosat sig i udlandet, se lovens § 3, stk. 2.

I andre tilfælde vil der kun være ret til at medtage en dansk pension, der er tilkendt i Danmark, inden personen bosætter sig i et andet land, se lovens § 3, stk. 3.

Personer, der er omfattede af EF-forordning nr. 1408/71, og som har optjent pensionsrettigheder under bopæl eller beskæftigelse i Danmark, vil dog have ret til at få tilkendt pension efter pensionsloven, uanset om de har bopæl i Danmark. De vil også kunne medtage en tilkendt pension, hvis de flytter. Se punkt 43

Der henvises i øvrigt til kap. 4-8, for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om fast bopæl i Danmark efter overenskomster med andre lande.

Ret til at få tilkendt folkepension i udlandet

16. Personer over 65 år med dansk indfødsret, der har optjent ret til fuld pension, eller en brøkpension på baggrund af mindst 30 års fast bopæl i Danmark, kan få tilkendt pension i udlandet, se lovens § 3, stk. 2.

Om begrebet brøkpension, se punkt 32. Ved opgørelse af bopælstid i denne sammenhæng medregnes ikke bopælstid på Færøerne og i Grønland, for så vidt angår danske statsborgere, se afsnit 12.

Ret til at medtage en tilkendt pension til udlandet

17. Efter lovens § 3, stk. 3, kan personer med dansk indfødsret medtage en pension til udlandet, hvis pensionisten enten

- har haft mindst 10 års bopæl her i riget i tiden fra det fyldte 15. år eller

- har haft bopæl her i riget i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

I begge situationer skal bopælskravet være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Dette indebærer, at der stilles krav om en sammenhængende bopælsperiode grænsende op til pensionstidspunktet, som har en længde, der mindst svarer til de nævnte bopælstider.

For pensionister, der er over 65 år, og som ønsker at medtage pensionen til udlandet, skal betingelsen om mindste bopælstid være opfyldt ved det fyldte 65. år.

De over 65-årige, der ved det fyldte 65. år har mindst 30 års bopæl i Danmark, kan efter § 3, stk. 2, ved senere flytning til udlandet, medtage folkepensionen, uanset om de opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3.

Ved opgørelse af bopælstiden i denne sammenhæng medregnes ikke bopælstid på Færøerne og i Grønland, se afsnit 12.

Dispensation

18. Direktøren for Sikringsstyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at retten til pension bevares for personer, der modtager pension, inden de tager fast bopæl i udlandet, se lovens § 3, stk. 4.

Der kan således alene gives dispensation til personer, der modtager pension allerede inden udrejsen fra Danmark.

Hvis en pensionist, der ikke opfylder de almindelige betingelser for udbetaling af pension i udlandet efter § 3, stk. 2 eller 3, ønsker pensionen udbetalt i udlandet, skal kommunen gøre den pågældende opmærksom på, at dispensationsansøgningen skal indgives inden udrejsen. Praksis for at give dispensation fra bopælskravet er meget restriktiv. Der skal foreligge vægtige grunde for, at dispensation kan gives.

I bedømmelsen indgår bl.a. det antal år, den pågældende har haft tilknytning til Danmark i den erhvervsaktive alder. Dispensation har sjældent været meddelt i tilfælde af mindre end 20 års tilknytning til Danmark. Uanset at denne tidsmæssige betingelse har været opfyldt, meddeles der dog afslag, når kun få af bopælsårene har ligget umiddelbart inden ansøgningen.

Af andre forhold, der tillægges betydning, kan nævnes, hvorvidt ansøgerens nærmeste pårørende er bosat i det land, hvortil der ønskes udrejse. Desuden indgår, om tungtvejende helbredsmæssige grunde taler for dispensation. Ligeledes vil ægtefællen til en pensionist, der har en umiddelbar ret til at medtage sin pension til udlandet, eventuelt kunne få denne ret, når begge rejser.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelser:

Et ægtepar, der var jugoslaviske statsborgere, fik dispensation til at medtage folkepensionen til Serbien på grund af særlige omstændigheder. Der blev bl.a. lagt vægt på henholdsvis 29 og 28 års bopælstid i Danmark, og at de ikke havde familie her, men nær familie i Serbien, se SM P-13-01.

En tyrkisk statsborger fik dispensation til at medtage folkepensionen til Belgien på grund af særlige omstændigheder. Der blev lagt vægt på 30 års bopælstid i Danmark, heraf lang tid som erhvervsaktiv, manglende familiemæssig tilknytning hertil, men nær familie udelukkende i Belgien, se SM P-44-04.

Hvis kommunens afgørelse om afslag på at medtage en pension til udlandet efter lovens § 3, stk. 2 eller 3, er indbragt for det sociale nævn, kan Sikringsstyrelsen ikke tage stilling til en eventuel ansøgning om dispensation, før end det sociale nævn har truffet afgørelse i klagesagen.

3 års fast bopæl

Mindstebopælstid i Danmark, lovens § 4

19. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, se lovens § 4.

Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens § 9, stk. 1. Disse bopælsperioder medregnes ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år. Vedrørende flygtninges optjening af pension henvises til punkt 8 og punkt 39.

Personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 som erhvervsaktiv kan, som følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningstider fra andre lande, nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i Danmark, for at åbne retten til dansk pension, se punkt 43.

Vedrørende fravigelse af mindstebopælstiden for personer fra lande, som Danmark har indgået overenskomst med, henvises til kap 4-8.

Kapitel 2

Hvilke ydelser kan udbetales i udlandet

Udbetaling i udlandet, lovens § 3, stk. 5

20. Retten for folkepensionister til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 2-4, omfatter:

- folkepensionens grundbeløb,

- personlige tillæg efter § 14,

- tillæg efter §§ 69-72 (ventetillæg, venteydelse, invaliditetstillæg og husligt bistandstillæg),

- engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og

- beregnet tillæg efter § 15 f (opsat pension)

Pensionstillæg, helbredstillæg efter § 14 a, tillæg efter §§ 72 b, 72 c, 72 d og ægteskabstillæg kan ikke udbetales i udlandet, se dog Afsnit 11 om ret ifølge overgangsbestemmelser.

Bistands- og plejetillæg, som kan ydes til folkepensionister efter § 36 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., kan medtages til udlandet efter denne lovs § 3, stk. 4.

Folkepensionister, som efter § 65, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. har bevaret retten til førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb som 65- og 66-årig, kan medtage disse tillæg til udlandet, jf. § 3, stk. 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 har ret til at få udbetalt dansk pension inden for området EU/EØS og Schweiz på samme vilkår som en dansk statsborger. Dermed kan pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse medtages til EU/EØS og Schweiz. Se endvidere punkt 42.

Der henvises i øvrigt til kap. 4-8, for så vidt angår hvilke ydelser, der kan modtages i lande, med hvilke Danmark har indgået overenskomst om social sikring, hvorefter der sker fravigelse af kravet om bopæl i Danmark.

Repatriering, lovens § 3 a

21. Ved repatriering forstås, at en person forlader Danmark for at vende tilbage til sit oprindelige hjemland eller et tidligere opholdsland. Personer med dansk indfødsret er ikke omfattet af reglerne om repatriering, selv om de er kommet til Danmark med en opholdstilladelse som nævnt i lovens § 3 a.

Udlændinge omfattet af lovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, der modtager folkepension, har mulighed for til deres hjemland at medtage folkepensionens grundbeløb og tillæg efter § 15 f (opsat pension) beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget til deres hjemland eller et tidligere opholdsland (repatriering), se lovens § 3 a.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

En person, der havde optjent ret til 2/40 af dansk folkepension, kunne ikke medtage grundbeløbet ved repatriering. Der var ikke hjemmel til at medtage grundbeløbet, idet retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl i Danmark, se SM P-1-99.

Personer der kan medtage folkepension til hjemlandet

22. De personer, der kan medtage en tillagt folkepension, når de repatrierer, er personer med opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, og personer med humanitær opholdtilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Derudover omfattes personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en humanitær opholdstilladelse efter § 9 b.

Endvidere er følgende slægtninge til de personer, der er nævnt ovenfor, omfattet af ordningen, når de har fået opholdstilladelse i medfør af reglerne om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, det vil sige

- en samlevende ægtefælle over 24 år,

- en udlænding over 24 år i et fast samlivsforhold af længere varighed, eller

- et ugift mindreårigt barn under 15 år

Omfattet er også personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til:

- en person over 18 år, hvis far eller mor har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, eller

- en ægtefælle til eller et barn af en person med humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, eller opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt i umiddelbar forlængelse af en humanitær opholdstilladelse.

Omfattet af bestemmelsen er endelig

- personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding og

- personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til et mindreårigt asylsøgende barn, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c.

For de familiesammenførte personer og personer, der i øvrigt har fået opholdstilladelse som følge af tilknytning til en herboende person, se lovens § 3 a, stk. 2, nr. 3-5 og nr. 7, gælder retten til at medtage pension kun, hvis de repatrierer sammen med den person, til hvem de har den tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

Såfremt opholdsgrundlaget bortfalder i medfør af udlændingelovgivningens regler herom, mister man retten til at medtage folkepension til hjemlandet.

Pensionslovens § 3 a er senest ændret med virkning fra den 1. juli 2002 som en konsekvens af de ændringer i udlændingeloven, der er en følge af lov nr. 365 af 6. juni 2002. Udlændinge, som efter tidligere gældende bestemmelser i pensionsloven har ret til at medtage folkepension ved repatriering, opretholder denne ret.

23. For personer, der ikke er flygtninge, dvs. personer, der ikke har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som ikke har dansk indfødsret, er det en forudsætning for at kunne medtage folkepensionen, når de repatrierer til hjemlandet eller tidligere opholdsland, at de opfylder bopælskravene i lovens § 2, stk. 2, nr. 1, se punkt 7. Det betyder, at den pågældende skal have haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgning om pension efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 65. år.

Personer der ikke er omfattet af lovens § 3 a

24. Personer fra det tidligere Jugoslavien med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien mv. og personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e (tidligere § 9, stk. 2, nr. 5) er ikke omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder for asylansøgere fra fx Serbien og Montenegro, der har fået endeligt afslag på asyl og har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e (tidligere § 9, stk. 2, nr. 6).

Personer fra Kosovoprovinsen med opholdstilladelse efter Kosovonødloven og personer fra Kosovoprovinsen, som er indrejst efter den 30. april 1999, med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e er heller ikke omfattet af pensionslovens § 3 a i forbindelse med repatriering.

Ret ifølge overenskomster

25. Hvis den pågældende enten i medfør af en overenskomst, som Danmark har indgået, eller i medfør af loven har bedre ret end efter § 3 a, er det den bestemmelse, der giver den pågældende den bedste ret, der skal anvendes. Dette gælder både, hvis der er tale om retten til at medtage pension til udlandet, og hvis der er tale om at kunne medtage flere pensionsydelser.

Hvilke lande kan der repatrieres til

26. Den repatrierende kan vende tilbage til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Den repatrierende behøver ikke at være født i eller at have statsborgerskabsmæssig tilknytning til det land, den pågældende vender tilbage til. Har en person forud for indrejsen i Danmark i mange år haft bopæl i et andet land, vil vedkommende kunne medtage folkepension ved tilbagevenden til dette land. Statsløse, der ikke har noget hjemland at vende tilbage til, vil ligeledes kunne medtage folkepension ved tilbagevenden til det land, hvor vedkommende tidligere har boet.

Hvilke ydelser kan udbetales

27. Retten til at medtage pension gælder alene folkepensionens grundbeløb og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5. Der kan således ikke udbetales pensionstillæg eller personligt tillæg til personer, der er omfattet af repatrieringsordningen. Personen skal have fået tilkendt folkepension, inden den pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Optjening på grundlag af bopælstid her i landet

28. Af den tillagte folkepension kan endvidere kun medtages den del af grundbeløbet, der efter lovens regler er optjent på grundlag af bopælstid her i landet. Kravet i lovens § 4 om mindst 3 års fast bopæl her i landet mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år skal som minimum være opfyldt. Se SM P-1-99. Bopælstid i oprindelseslandet eller i andre lande indgår ikke ved fastsættelsen af den pension, der kan medtages. Reglen i lovens § 9, hvorefter bopæl i oprindelseslandet sidestilles med bopæl i Danmark for personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, så længe de pågældende har bopæl her i landet, finder således ikke anvendelse ved beregningen af den pension, der kan medtages til hjemlandet.

Dette indebærer, at der for personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 som regel skal foretages en ny beregning af grundbeløbet, således at alene bopælstiden i Danmark lægges til grund.

Ved fastsættelse af pensionen finder lovens almindelige regler om opgørelse af bopælstiden mv. anvendelse, se punkt 33.

Ophør af ret til at medtage pension

29. Hvis den repatrierende tager ophold i et andet land end det, hvortil repatrieringen er sket, ophører retten til at modtage pension. Hvis den repatrierende fortryder repatrieringen og efter reglerne i udlændingeloven har mulighed for at vende tilbage til Danmark, bliver vedkommende ved sin tilbagevenden til Danmark berettiget til pension efter de regler, der gælder for personer med bopæl her i landet, dvs. på samme grundlag som før repatrieringen. Det betyder, at den pågældende ved beregning af bopælstid skal have sidestillet bopæl i oprindelseslandet og andre tidligere bopælslande, hvori den pågældende har været anset for flygtning, med bopæl i Danmark, se lovens § 9, samt punkt 39.

Kapitel 3

Optjeningsprincippet

Antallet af år med fast bopæl i Danmark, lovens §§ 5-10

30. I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af den tid, en person har haft fast bopæl i Danmark (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller indbetalt skat.

Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven for at kunne få en fuld dansk pension, kan der alene udbetales en brøkpension. Brøkpensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsår og det antal år, der kræves efter loven for at kunne udbetale en fuld dansk pension. En bopælsperiode opgøres i antal år, antal måneder og antal dage. Ved opgørelsen regnes en måned for 30 dage.

Personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, optjener brøkpension på grundlag af antal år med beskæftigelse eller bopæl i Danmark, se punkt 43

Folkepension

31. Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske bopælstid her i riget mellem det 15. og 65. år. Før det fyldte 15. år og efter det fyldte 65. år optjener man således ikke ret til folkepension, se lovens § 10. Der kan ikke optjenes yderligere ret til pension, når der modtages førtidspension eller invaliditetsydelse efter lovens § 5, stk. 3 og § 6 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, se lovens § 5, stk. 1.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Bopælstid i Grønland kunne medregnes ved opgørelse af dansk bopælstid for en person, der havde bopæl i Danmark og var statsborger i et andet nordisk land end Danmark, se SM P-22-98.

For personer, der ikke har 40 års fast bopæl, er der ret til en brøkpension, fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år og 40 år, se lovens § 5, stk. 2.

Flere bopælsperioder sammenlægges. Ved sammenlægningen medregnes de enkelte bopælsperioder fuldt ud, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år, se lovens § 10.

Eksempel: En person, der bliver pensionist ved det fyldte 65. år, har efter det fyldte 15. år boet her i landet i 2 perioder på henholdsvis 30 år, 7 måneder og 15 dage, og 6 år, 4 måneder og 26 dage. Den samlede bopælstid udgør 36 år, 11 måneder og 41 dage eller 37 år og 11 dage. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid (37 år og 11 dage der nedrundes til 37 år) og 40 år, dvs. 37/40 af fuld pension.

Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales pensionen med samme antal 40-dele, som førtidspensionen var fastsat til, se lovens § 5, stk. 3.

Beregning af brøkpension, lovens § 7

32. Ved beregning af en brøkpension beregnes pensionen først på baggrund af de indtægter, pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har ved siden af den sociale pension efter reglerne i lovens kapitler 2 a og 4, samt § 72 d.

Den beregnede pension nedsættes til det antal fyrretyvendedele, pensionisten er berettiget til efter beregning af bopælstid, jf. §§ 7 og 72 d, stk. 5.

Personlige tillæg og helbredstillæg, jf. §§ 14 og 14 a, der tildeles en folkepensionist, der modtager brøkpension, skal ikke nedsættes på baggrund af bopælstid, jf. § 7.

Bistands- og plejetillæg efter § 36 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., samt førtidsbeløb, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb til 65- og 66-årige folkepensionister, efter § 65, stk. 4, i samme lov udbetales med samme brøk som hidtil.

Opgørelse af bopælstid, lovens § 8

Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark

33. Opgørelsen af bopælstiden tager udgangspunkt i den faktiske bopælstid her i landet. Oplysninger herom kan indhentes fra folkeregistret. Folkeregisteret har adgang til det centrale CPR- register, som går tilbage til 1. januar 1971. Søges der oplysninger fra før 1. januar 1971, skal de enkelte kommuner, hvor den pågældende har haft bopæl, anmodes om at give oplysninger herom.

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark:

- forhyring med dansk skib,

- ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

- ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

- ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab og

- ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

I lovgivningen bliver der ikke stillet krav om, hvilken form for dokumentation en person skal kunne fremvise. Kommunen skal derfor konkret vurdere dokumentationen forud for stillingtagen til, hvorvidt den pågældende har bopælstider i udlandet, der kan sidestilles med bopæl i Danmark efter reglerne i lovens § 8.

Ved beregningen af dansk pension ses bort fra perioder, hvor der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i et andet land, jf. § 8, stk. 2.

For personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, gælder det, at beskæftigelsesperioder sidestilles med bopælsperioder, se punkt 43.

Repræsentant for dansk offentlig myndighed eller beskæftiget i dansk offentlig interesse

34. Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse som hushjælp for danske diplomater. Danske forskere og stipendiater, der er knyttet til internationale forskningsprojekter, anses under udsendelsen for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelser:

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold kan ikke sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab, se SM P-9-96.

Ansættelse i udlandet i en offentlig stilling, der er pensionsgivende i opholdslandet, kan ikke betragtes som udsendt af offentlig dansk myndighed eller som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96. Ligeledes anses beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96 og SM P-14-06.

Ansættelse som tjenestemand ved Europa-Kommissionen kunne sidestilles med »ophold i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse«, og opholdet kunne sidestilles med bopæl i Danmark ved anvendelse af optjeningsprincippet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den pågældende som tjenestemand i Kommissionen ikke var omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, og at optjening af tjenestemandspension ikke kunne sidestilles med optjening af ret til social pension i udlandet, se SM P-27-01

Dansk firmas filial eller datterselskab

35. Ved opgørelsen af bopælstiden medregnes ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab. Beskæftigelse i et datterselskab i pensionslovens forstand må forstås i overensstemmelse med henholdsvis aktieselskabslovens § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og anpartsselskabslovens § 3, stk. 3, jf. stk. 2. Det vil sige, at ansættelse i et datterselskab i udlandet kun kan sidestilles med bopæl i Danmark, såfremt moderselskabet har »bestemmende indflydelse« i datterselskabet.

En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person, må formodentlig betragtes som en filial af moderselskabet i Danmark.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

For en person med ophold i 3. land (her Canada) kunne ophold i Grønland ikke umiddelbart medregnes ved opgørelse af dansk bopælstid til beregning af pension. Da der var tale om ansættelse i danske firmaer og således arbejde i dansk interesse, kunne perioden dog alligevel medtages på samme måde, som hvis arbejdet var foregået i udlandet. Se SM P-5-05.

Uddannelse

36. Ophold i udlandet med henblik på uddannelse vil kunne sidestilles med faktisk bopælstid i Danmark, hvis den pågældende har en forudgående eller efterfølgende dansk optjeningstid. For personer, der har dansk indfødsret eller er flygtninge, er det dog ikke nødvendigt med en forudgående dansk optjeningstid.

Ægtefællers og børns optjening

37. For ægtefællen til en person, der har optjent ret til dansk pension efter lovens § 8, nr. 2-5, medregnes bopælstiden i udlandet ligeledes som bopælstid i Danmark for den periode, hvori ægtefællerne har været gift med hinanden. Ægtefællen optjener dog ikke ret til dansk pension i perioder, hvor pågældende selv har været omfattet af en social pensionsordning. Retten består uafhængigt af ægtefællens statsborgerskab. Det er ligeledes uden betydning, om ægtefællen tidligere har haft bopæl i Danmark. Børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos en eller begge forældre, får medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis en eller begge forældrene får sidestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i Danmark.

Optjening af pensionsret i udlandet

38. Ved beregningen af dansk pension ses bort fra perioder, hvor der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i et andet land, jf. § 8, stk. 2.

Opgørelse af bopælstid for flygtninge, lovens § 9

39. Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens § 9. Det gælder uanset, om de pågældende har/får dansk indfødsret. Som oprindelsesland regnes lande, som de pågældende har forladt under sådanne omstændigheder, at der på dette grundlag ville kunne gives tilladelse til ophold her i landet efter udlændingelovens § 7. En mulig dokumentation vil kunne være et konventionspas/dansk fremmedpas. Disse bopælsperioder medregnes også ved opgørelse af mindstebopælstiden, se punkt 19.

Denne udvidelse af bopælstiden gælder kun, så længe de pågældende har bopæl her i landet. Dog har flygtninge, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, ret til at få samme beløb udbetalt som i Danmark, hvis de flytter til et land inden for EU/EØS-området eller Schweiz.

Bopælstider, for hvilke der er ret til social pension i oprindelseslandet eller andet land, hvor de pågældende har været anset for flygtninge, kan ikke samtidig medregnes som bopælstider i Danmark.

Opgørelse af bopælsperioder, lovens § 10

40. Når det skal opgøres, hvorvidt en pensionist er berettiget til fuld pension eller brøkpension, medregnes alene bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Hvis der er flere bopælsperioder, skal disse sammenlægges. Ved fastsættelse af folkepension nedsættes den samlede bopælstid til nærmeste hele antal år.

Opgørelsen af bopælstiden beregnes ud fra den tid, hvor den pågældende har haft fast bopæl her i landet, og hvor den pågældende ikke samtidig har modtaget dansk social pension.

Se i øvrigt punkt 31.

Kapitel 4

Fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening

Ret efter andre regler end pensionslovens, lovens § 11 og bkg. kap. 4 og 5

41. Socialministeren kan efter overenskomster med andre stater fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening, se lovens § 11, stk. 1. Hvis overenskomstens bestemmelser giver bedre ret end lovens bestemmelser, er det overenskomstens bestemmelser, der skal anvendes. Pensionslovens bestemmelser skal anvendes i situationer, hvor lovens bestemmelser vil give en bedre ret end retten efter overenskomsterne.

Socialministeren fastsætter endvidere bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere mv., se lovens § 11, stk. 2.

Kapitel 5

EF-forordning nr. 1408/71 om koordination af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere m.fl.

42. Forordningens grundlæggende principper for koordinering af sociale sikringsordninger er:

- ligebehandling (forbud mod diskrimination på grundlag af bopæl eller nationalitet),

- sammenlægning af optjeningstider i de forskellige lande med henblik på åbning af ret til pension,

- pro rata temporis, dvs. beregning af pension i overensstemmelse med beskæftigelse eller bopælsperioder tilbagelagt i det pågældende land og

- eksport-retten, dvs. til at medtage sociale kontantydelser, herunder alderspension, til andre lande.

Ligebehandlingsbestemmelsen i forordningen fører til, at en person, der er omfattet af forordningen, har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning, som denne medlemsstats egne borgere. Det betyder bl.a., at en person, der efter forordningens bestemmelser har optjent ret til dansk pension, kan få udbetalt pensionen i udlandet på samme betingelser, som en dansk statsborger kan. Det geografiske område er ikke kun begrænset til bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz, se forordningens art. 3. Se ligeledes Ankestyrelsens principafgørelse SM-P-30-05.

Forordningens bestemmelser medfører således, at pensionslovens krav om dansk indfødsret ophæves.

Forordningens regler beskrives kort i det følgende. Der henvises i øvrigt til EF-forordning nr. 574/72 (gennemførelsesforordningen) samt Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring.

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

Anvendelsesområde

Forordningens geografiske udstrækning og personkreds

43. Forordningen anvendes inden for området EU/EØS og Schweiz.

EU-landene er Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. EØS-landene omfatter Island, Liechtenstein og Norge. Desuden finder forordningen anvendelse i forhold til Schweiz.

Som følge af princippet om ligebehandling har personer, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, ret til dansk pension på lige fod med danske statsborgere.

Forordningens afgrænsning af personkreds har bl.a. betydning for optjening af ret til dansk pension, idet betingelserne om dansk indfødsret, bopæl her i riget og mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det 15. og 65. år fraviges for personer, der falder ind under forordningens personkreds.

Ved beregning af optjeningstid lægges der vægt på antal beskæftigelsesår eller bopælsår i Danmark.

Pensionens størrelse skal alene fastsættes på grundlag af bopæls/eller beskæftigelsesperioder i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på ned til 1/40.

Personkreds

44. Efter art. 2 i forordning nr. 1408/71 anvendes forordningen for følgende personer:

- arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EU/EØS-land og Schweiz, og deres familiemedlemmer,

- arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsløse eller flygtninge og bosat i et EU/EØS-land og Schweiz, og deres familiemedlemmer,

- efterlevende ægtefæller efter de arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er nævnt under 1 og 2, uanset den efterlevendes nationalitet,

- efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes nationalitet, når den efterlevende er statsborger i et EU/EØS-land og Schweiz eller statsløs eller flygtning bosat i et medlemsland og Schweiz og

- studerende.

Erhvervsaktive

45. En person, der er eller har været erhvervsaktiv og socialt sikret i ét eller flere EU/EØS-lande eller i Schweiz, skal betragtes som erhvervsaktiv i forhold til samtlige medlemslande inden for Fællesskabet. Det betyder, at der ikke kan stilles krav om, at en person også skal have været erhvervsaktiv i Danmark for at opnå ret til dansk social pension på grundlag af bestemmelserne i EF – forordning nr. 1408/71, jf. artikel 2.

Der kan ikke stilles krav om 10 års bopæl i Danmark for åbning af ret til dansk social pension for personer, der har været erhvervsaktive i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, men som ikke har været erhvervsaktiv i Danmark.

Eksempel: En tysk statsborger har boet og arbejdet i Tyskland i 35 år, og flytter derefter til Danmark som 58-årig, hvor han lever af sin tyske pension.

Da han fylder 62 år, flytter han tilbage til Tyskland. Når han fylder 65 år, vil han være berettiget til dansk social pension på grundlag af en bopælstid på 4 år – dvs. 4/40 af en fuld dansk pension. Han har været erhvervsaktiv i Tyskland og har dermed været erhvervsaktiv inden for Fællesskabet, jf. forordningens artikel 2. Det betyder, at han er omfattet af personkredsen i EF – forordning 1408/71. Han optjener ret til dansk social pension på lige fod med danske statsborgere. Den danske pension kan tillægges under bopæl i Tyskland, jf. forordningens artikel 10.

Hvis han var flyttet tilbage til Tyskland som 60-årig, ville han ved pensionsalderens indtræden være berettiget til 2/40 af en fuld dansk pension, idet han til opfyldelse af bopælskravet på 3 år kunne sammenlægge med (medregne) forsikringsperioder fra Tyskland.

Eksempel: En svensk statsborger, der har været erhvervsaktiv i Sverige, flytter til Danmark som 60-årig og lever af sin optjente formue. Når han bliver 65 år, vil han være berettiget til dansk pension på grundlag af en bopælstid på 5 år – dvs. 5/40 af en fuld dansk pension. Så længe han er bosat i Danmark, udbetales den danske pension af den danske bopælskommune. Hvis han flytter til et andet EU/EØS-land eller til Schweiz, vil Sikringsstyrelsen overtage udbetalingen af den danske brøkpension.

Familiemedlemmer

46. Reglerne for familiemedlemmer anvendes kun, hvis personen ikke selv har været erhvervsaktiv i ét eller flere EU/EØS-lande eller i Schweiz, eller hvis personen af en anden årsag ikke kan betragtes som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i forordningens forstand. Familiemedlemmer til en person, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, er uanset nationalitet også omfattet af forordningens personkreds og skal under bopæl i et EU/EØS-land eller i Schweiz ligebehandles med bopælslandets egne statsborgere, for så vidt angår optjening af bl.a. ret til social pension, jf. forordningens artikel 3, stk. 1. Det betyder, at et familiemedlem også vil være berettiget til dansk social pension på grundlag af 3 års bopæl i Danmark dog uden mulighed for sammenlægning med bopælsperioder fra andre EU/EØS-lande eller Schweiz. Pensionen kan tillægges og udbetales i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger.

I forhold til dansk lovgivning om social sikring er det som udgangspunkt en ægtefælle og børn under 18 år, der betragtes som familiemedlemmer.

Eksempel : En italiensk statsborger har boet og arbejdet i Danmark i 8 år. Han har boet i Danmark sammen med sin hustru, der er russisk statsborger. Hustruen har aldrig været erhvervsaktiv. Efter 8 års bopæl i Danmark flytter familien tilbage til Italien. Når manden fylder 65 år, vil han være berettiget til 8/40 af en fuld dansk social pension. Hustruen vil også være berettiget til 8/40 af en fuld dansk social pension, da hun som familiemedlem er omfattet af personkredsen i forordning 1408/71, og skal ligebehandles med danske statsborgere med hensyn til optjening af dansk social pension, uanset nationalitet, jf. artiklerne 2 og 3. Både manden og hustruen kan få tillagt den danske pension under bopæl i Italien, jf. forordningens artikel 10.

Hvis manden kun havde boet og arbejdet i Danmark i 2 år, ville han være berettiget til 2/40 af en fuld dansk social pension, når han fylder 65 år. Hvis hustruen, som aldrig har været erhvervsaktiv, kun havde boet i Danmark i 2 år, ville hun dog ikke have ret til dansk social pension, da hun ikke opfylder kravet om 3 års bopæl i Danmark, og da hun ikke har mulighed for at sammenlægge med perioder fra andre EU/EØS-lande eller Schweiz.

Studerende

47. Forordningens personkreds blev i 1999 udvidet til også at omfatte studerende (definition af studerende se artikel 1, litra c) a) i forordning 1408/71), men studerende kan ikke på pensionsområdet sammenlægge med bopælsperioder fra andre EU/EØS – medlemslande eller Schweiz. De studerende er omfattet af forordningens generelle bestemmelser, herunder ligebehandlingsprincippet, hvilket fører til, at studerende, der er statsborgere i et andet EU/EØS - medlemsland eller Schweiz, skal ligebehandles med danske studerende, for så vidt angår optjening af ret til dansk social pension. Det betyder, at der kun består et krav om 3 års bopæl i Danmark for en studerendes åbning af ret til dansk social pension uden mulighed for sammenlægning med bopælsperioder fra andre EU/EØS – medlemslande eller Schweiz. Pensionen kan tillægges og udbetales under bopæl i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger.

Sammenlægning af bopæls- og forsikringsperioder

48. Princippet om sammenlægning af optjeningsperioder betyder, at personer, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, ikke skal opfylde kravet om 3 års bopæl i Danmark for at kunne åbne ret til dansk social pension. Det gælder for dem, der har været beskæftiget i et eller flere EU/EØS-lande eller i Schweiz, også selv om de ikke har været beskæftiget i Danmark, fordi de kan sammenlægge bopæls- eller forsikringsperioder fra andre EU/EØS – medlemslande og Schweiz.

Princippet om sammenlægning indebærer således, at en person har ret til dansk social pension, når personen samlet har haft bopæls – eller forsikringsperioder inden for EU/EØS eller Schweiz i mindst 3 år, hvoraf mindst 1 år skal være tilbagelagt i Danmark. Pensionen tillægges og udbetales under bopæl i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger.

Forordningen definerer beskæftigede som arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. I forhold til Danmark er en arbejdstager enhver person, der, som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,

- for tiden før den 1. september 1977 var omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

- for tiden efter den 1. september 1977 er eller har været omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).

En selvstændig erhvervsdrivende er enhver person, der i medfør af lov om sygedagpenge har ret til disse ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

Bopæl uden for Danmark

49. Ligebehandlingsbestemmelsen i forordningen fører endvidere til, at en person, der er omfattet af forordningen, har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning, som denne medlemsstats egne borgere. Det betyder bl.a., at en person, der efter forordningens bestemmelser har optjent ret til dansk pension, kan få udbetalt pensionen i udlandet på samme betingelser, som en dansk statsborger kan. Det geografiske område er ikke kun begrænset til bopæl i et EU/EØS – land eller Schweiz, se forordningens art. 3. Se desuden Ankestyrelsens principafgørelse SMP-30-05

Bopæl i et EU/EØS – land eller Schweiz

50. Personer, der er omfattet af forordningens personkreds, har ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS-land, i det omfang de har optjent retten til dansk pension under bopæl eller beskæftigelse i Danmark, og pensionen udbetales med samme beløb som i Danmark.

Ydelser

51. Retten til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz gælder alle ydelser efter loven, bortset fra helbredstillæg, idet helbredstillæg er en naturalydelse ved sygdom, som er knyttet til bopæl i Danmark.

Fravigelse af reglerne om optjening af ret til pension

Beskæftigelsesperioder i EU/EØS-lande eller Schweiz

52. Princippet om sammenlægning af optjenings- eller forsikringsperioder fra EU/EØS –lande eller Schweiz indebærer, at beskæftigelses-/eller bopælsperioder fra disse lande skal medregnes til opfyldelse af bopælskravet efter pensionslovens regler.

Pensionens størrelse skal alene fastsættes på grundlag af bopæls-/eller beskæftigelsesperioder i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på ned til 1/40.

53. Som hovedregel er en vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende omfattet af lovgivningen i det land, hvori den pågældende er beskæftiget, selv om pågældende evt. måtte have bopæl i et andet land. Derfor tillægges beskæftigelsesperioder samme betydning som bopælsperioder, når optjeningsperioden gøres op efter pensionsloven. Det gælder desuden, at de personer, der er omfattet af forordningen, alene er omfattet af lovgivningen om social sikring i ét land ad gangen.

Der gælder dog en række undtagelser fra reglen om, at en vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 1.

EU/EØS-statsborgere eller schweiziske statsborgere, der har bopæl i Danmark, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i Schweiz eller et andet EU/EØS-land, end Danmark, kan ikke samtidig optjene ret til dansk pension, selvom han bor i Danmark.

Omvendt vil en person, der har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som i kraft af sin beskæftigelse er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjene ret til dansk pension på grundlag af beskæftigelsen her i landet.

Der gælder særlige regler om sammenlægning af optjeningstider, når der i et EU/EØS-land eller Schweiz er optjeningstider på under 1 år. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 4.

Efterlevende ægtefæller, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 – enkepension

54. Det er muligt for en efterlevende ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft beskæftigelse i Danmark, at aflede ret til dansk pension.

For at kunne aflede pensionsretten kræves for både efterlevende ægtefæller efter grænsearbejdere, sæsonarbejdere og andre arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, at ægtefællerne var gift med hinanden i optjeningsperioderne, og at de ikke i disse perioder var separerede eller levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelse.

Pensionen til den efterlevende ægtefælle tildeles på grundlag af den efterlevende ægtefælles egne forhold, dvs., at lovens alderskrav mv., skal være opfyldt.

Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997, hæfte 4, punkt 16 og 17 om tillæg af afdød ægtefælles tider vedrørende grænse- og sæsonarbejdere.

Fravigelse af kravet om mindstebopælstid

Forholdet til EU/EØS-reglerne

55. Personer, der er omfattet af EF-forordningen, kan således opfylde mindstebopæls-kravet i Danmark på 3 år ved sammenlægning med optjeningsperioder i andre EU/EØS-lande eller Schweiz. EF-reglerne indebærer, at der kan ydes pension på grundlag af en mindsteoptjeningstid på 1 år.

Kapitel 6

Nordisk konvention om social sikring

56. Den nordiske konvention af 18. august 2003 finder anvendelse både på de personer, der er dækket af forordning 1408/71 og dem, der ikke er dækket af forordningens personkreds. På pensionsområdet får konventionen derfor kun betydning for personer, der ikke har været erhvervsaktive eller ikke er familiemedlemmer til en person, der er omfattet af forordningen. Konventionen har dog stor betydning i forholdet mellem Færøerne og Grønland og de øvrige nordiske lande. Konventionen regulerer ikke forholdet inden for Rigsfællesskabet, og konventionen anvendes således ikke mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

57. Reglerne om grundpension, som bl.a. omfatter dansk social pension, i nordisk konvention om social sikring, anvendes for personer, der er statsborgere i et nordisk land, og som ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71.

Efter konventionen har nordiske statsborgere ret til dansk pension, når de i den optjeningsperiode, der gælder efter loven, har haft bopæl i Danmark i mindst 3 år. Dette 3 års krav kan ikke opfyldes ved sammenlægning med perioder tilbagelagt i et andet EU/EØS – land.

Perioder, hvori der er modtaget pension fra et andet EU/EØS-land, indgår ikke ved optjening af bopælsår med henblik på opfyldelse af konventionens krav om 3 års bopæl her i landet. Det betyder, at en nordisk statsborger, der modtog pension fra et andet EU/EØS-land ved tilflytningen til Danmark, eller som får tilkendt en pension fra et andet EU/EØS-land, inden der er tilbagelagt mindst 3 års bopælstid i Danmark, ikke vil få ret til dansk pension, medmindre de almindelige betingelser for udlændinges ret til pension under bopæl i Danmark er opfyldt (10 års reglen), se punkt 7.

Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

58. Nordiske statsborgere, der har optjent ret til dansk pension efter den nordiske konvention om social sikring har efter konventionen ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS- land. Pensionen udbetales med samme beløb og pensionsbestanddele som for personer med bopæl i Danmark.

Kapitel 7

Overenskomster med andre lande

59. Danmark har indgået overenskomster om social sikring med en række lande både uden for EU og i EU. I medfør af disse overenskomster gives der statsborgere fra de to kontraherende lande mulighed for at få medregnet optjeningsperioder og for at medtage pension til det andet land.

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret, bopæl og optjening

60. Overenskomsterne indebærer, at pensionslovens krav om dansk indfødsret, bopæl og optjening kan være fraveget for personer, der er omfattet af disse overenskomster.

Overenskomsternes regler beskrives kort nedenfor. Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirkulærer/vejledninger, der findes på Sikringsstyrelsens hjemmeside, www.sist.dk.

Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Schweiz og Østrig

Overenskomster med Frankrig af 30. juni 1951, Tyskland af 14. august 1953 og Storbritannien og Nordirland af 27. august 1959, Schweiz af 5. januar 1983 og Østrig af 16. juni 1987 (plus tillægsoverenskomster).

Disse overenskomster kan i visse tilfælde give statsborgere i de pågældende lande, når de ikke er omfattet af EF-forordningen, bedre rettigheder end loven giver dem. Det gælder for en person, som ikke har været erhvervsaktiv eller ikke er ægtefælle til en erhvervsaktiv.

Pakistan og Ex-Jugoslavien

Overenskomster med Jugoslavien af 22. juni 1977 og Pakistan af 1. marts 1982.

Overenskomsterne giver statsborgere fra de pågældende lande ret til dansk folkepension på grundlag af 5 års bopæl i Danmark. Den tillagte danske folkepension kan udbetales under bopæl i konventionslandet på betingelse af, at personen har været erhvervsaktiv i Danmark i sammenlagt mindst 12 måneder eller opfylder 10 års reglen. Folkepension kan også tillægges under bopæl i konventionslandet på betingelse af, at personen har haft en bopælsperiode i Danmark på 5 år og har været erhvervsaktiv i Danmark i sammenlagt mindst 12 måneder.

Der er statssuccederet i den jugoslaviske overenskomst fra det tidspunkt, hvor Den Socialistiske Forbundsrepublik ophørte med at eksistere. Der er derfor ingen afbræk i dækningsperioden.

Statsborgere fra det tidligere Jugoslavien, som har optjent ret til dansk social pension på grundlag af en bopælsperiode i Danmark, har, uanset hvilket område i det tidligere Jugoslavien de kommer fra, rettigheder efter overenskomsten med Jugoslavien. Der er dog indgået en selvstændig overenskomst med Kroatien, og statsborgere fra Slovenien kan få rettigheder efter forordningen 1408/71.

Canada, Marokko, Chile, Israel, New Zealand, Tyrkiet, Australien, Kroatien og USA.

Overenskomsterne med Canada af 12. april 1985, Marokko af 26. april 1982 (med 1 tillægskonvention), Chile af 8. marts 1995, Israel af 3. juli 1995, New Zealand af 6. maj 1997, Australien af 1. juli 1999 og Tyrkiet af 13. december 1999 (afløser overenskomst af 22. januar 1976), og Kroatien af 21. april 2005.

Der er den 13. juni 2007 underskrevet en overenskomst om social sikring med USA. Overenskomsten forventes at træde i kraft efter ratificering i løbet af 2008.

Disse overenskomster giver statsborgere fra de pågældende lande ret til dansk folkepension på samme vilkår, som gælder for danske statsborgere, dvs. efter 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden.

Den tillagte danske folkepension kan udbetales under bopæl i overenskomstlandet på betingelse af, at personen har været erhvervsaktiv i Danmark i sammenlagt mindst 12 måneder eller opfylder 10-års reglen i loven.

Dansk folkepension kan også tillægges under bopæl i overenskomstlandet, hvis personen har været erhvervsaktiv i Danmark i sammenlagt mindst 12 måneder.

Danske statsborgeres ret til dansk folkepension efter overenskomsterne

61. Danske statsborgere kan få tillagt dansk folkepension under bopæl i et overenskomstland på samme vilkår, som under bopæl i Danmark.

Hvilke ydelser kan udbetales i disse lande

62. Når der udbetales dansk pension til en person, der har bopæl i et land uden for EU/EØS eller Schweiz, udbetales pensionstillægget ikke. De øvrige ydelser udbetales kun, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Danske statsborgere kan tage pensionsydelser og tillæg med, når de opfylder betingelserne i pensionslovens § 3, stk. 2 og 3, når de bosætter sig i et land, Danmark har indgået overenskomst om social sikring med.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

En EU-statsborger har således bevaret samme ret som en dansk statsborger til at modtage folkepensionens grundbeløb og personligt tillæg efter flytning til Afrika, se SM P-30-05.

Fravigelse af reglerne om udbetaling af pension i forhold til tredjelande.

63. EF-domstolens afgørelse af 15. januar 2002, Gottardo, C-00/55 og artikel 3 i forordningen.

Som følge af EF-domstolens praksis og justering af artikel 3 i forordningen har også andre EU – statsborgere i et vist omfang ret til at tage den pension, de måtte have optjent i Danmark, med til et land uden for EU, hvis Danmark har indgået en overenskomst om social sikring med dette land.

EF-domstolen fastslog i sin afgørelse af 15.januar 2002 i sagen C-55/00, Gottardo, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, indebærer et krav om ligebehandling, også for så vidt angår overenskomster med tredjelande. Det betyder, at en ikke dansk EU – statsborger, der har optjent ret til dansk social pension, skal ligebehandles med en dansk statsborger. Personen har de samme rettigheder, som en dansk statsborger på området for social pension i de overenskomster om social sikring, som Danmark har indgået med lande uden for EU. Det fører til, at en ret til at få udbetalt dansk social pension under bopæl/ophold i et land, som Danmark har indgået overenskomst med, og som gælder for danske statsborgere, også skal gælde for en EU – statsborger, som efter forordning 1408/71 har optjent ret til dansk social pension.

Eksempel: En græsk statsborger har boet og arbejdet i Danmark i sammenlagt 5 år og får ved det 65. år tillagt dansk folkepension under bopæl i Grækenland. Han flytter herefter til Australien. Da Danmark har indgået overenskomst med Australien, kan han få dansk social pension udbetalt i Australien, da han skal ligebehandles med en dansk statsborger, for så vidt angår retten til at få udbetalt den danske pension i et overenskomstland.

Personer, der under beskæftigelse og/eller bopæl i et land, hvormed der er indgået overenskomst, og som fortsat er omfattet af dansk lovgivning efter overenskomstens regler, fordi de er udstationeret eller på anden måde er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjener ret til dansk pension, selv om der ikke er bopæl her i landet.

Efter overenskomsterne gælder der for personer, der ikke er danske statsborgere, særlige regler for optjening af ret til pension, hvorved lovens optjeningsregler fraviges. Det drejer sig fx om fravigelse af bestemmelsen i lovens § 8. Der henvises til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirk./vejledninger.

Kapitel 8

Administration af EF-forordning nr. 1408/ 71 og overenskomsterne om social sikring

Hvem administrerer ordningerne

64. Administration af pensionsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring varetages af Sikringsstyrelsen, bkg. kap. 11.

Ret til pension fra et andet land

65. Når en person, der har bopæl i Danmark, indgiver ansøgning til kommunen om dansk pension, betragtes denne ansøgning også som ansøgning om pension i de andre EU/EØS-lande eller Schweiz, og de lande hvormed Danmark har indgået overenskomst.

Dette indebærer, at kommunen, når der indgives ansøgning om pension, skal være opmærksom på, om ansøgeren har været omfattet af lovgivningen i et andet land, enten i kraft af beskæftigelse eller bopæl.

Hvis det af en ansøgning fremgår, at ansøgeren har haft beskæftigelse eller bopæl i et andet land, hvor der kan være optjent ret til pension, skal kommunen sende kopi af ansøgningen samt oplysninger om bopæl og beskæftigelse i udlandet til Sikringsstyrelsen, der varetager administrationen af pensionsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring.

I bkg. § 49 er der fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om pension, hvor der tillige er spørgsmål om ret til pension fra et andet land.

Der henvises i øvrigt til Afsnit 2 om ansøgning om pension og Afsnit 10 om administration.

Afsnit 2

Folkepensionssystemets opbygning

Lovens §§ 12-13

    § 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.

    § 13. Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år. Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at opsætte pension efter kapitel 2 a.

Kapitel 9

Folkepension

66. Folkepension kan efter lovens § 12 tilkendes og udbetales til personer, der er fyldt 65, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening. Der henvises til Afsnit 1.

Folkepensionsalderen for personer født før den 1. juli 1939 er 67 år.

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Herudover kan der ydes forskellige tillæg efter lovens kap. 2, tillæg for opsat pension efter kap. 2 a samt ydelser efter kapitel 11, herunder supplerende pensionsydelse.

Om overgang fra førtidspension til folkepension, se punkt 205. Om ydelser ifølge overgangsregler henvises til Afsnit 11.

Et tilkendt bistands- eller plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. bevares ved overgang til folkepension, jf. § 36 i nævnte lov.

Et tilkendt bistands- eller plejetillæg efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., udbetales med en fast ydelse, som den berettigede selv kan disponere over til dækning af behovet. Tillæggene udbetales dog ikke ved varigt ophold i boformer mv. efter §§ 107, stk. 2, og 108-110 eller § 192 i lov om social service, se § 45, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Hvis betingelserne for at oppebære tillægget ikke længere er til stede, frakendes tillægget - også efter det 65. år.

Om betingelser for at oppebære tillægget og om frakendelse, henvises til Vejledning om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Kapitel 10

Ansøgning

Kommunalbestyrelsens kompetence

67. Efter retssikkerhedsloven har kommunalbestyrelsen kompetence til at tildele alle forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning. Den samlede kommunalbestyrelse kan dog ikke behandle sager om hjælp til enkeltpersoner.

Delegation af kompetence

68. Kommunalbestyrelsens kompetence efter loven forudsættes delegeret til forvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sager om ydelser mv. til enkeltpersoner kan som ovenfor nævnt ikke behandles af den samlede kommunalbestyrelse, se § 17 i retssikkerhedsloven og Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelse i sådanne sager træffes af det eller de udvalg, som efter kommunens styrelsesvedtægter varetager de pågældende sagsområder. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med loven fastlægge retningslinier for behandling og afgørelse af sådanne sager. Der kan ikke træffes afgørelse af et udvalg, der er sammensat af embedsmænd og politikere. Se § 17, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og Socialministeriets Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Fra førtidspension til folkepension

69. Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 13. Personer, der i forvejen modtager førtidspension efter denne lov eller førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., overgår uden ansøgning til folkepension fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, se lovens § 37 og § 36 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Pensionister, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer som folkepensionist disse tillæg som 65-årig og 66-årig, jf. § 65, stk. 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Spørgsmålet om hvilken kommune, der er opholdskommune, er omtalt i Afsnit 10 om administration mv., se også kapitel 3 i retssikkerhedsloven.

Sikringsstyrelsen

70. Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, skal indgive ansøgning til Sikringsstyrelsen, se bkg. § 49, stk. 1. Søfolk uden fast bopæl i Danmark skal ligeledes indgive ansøgning til Sikringsstyrelsen.

Hvis en ansøger har bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz eller et land, Danmark har indgået overenskomst med, og ansøgeren er pensionsforsikret i bopælslandet, skal ansøgning om dansk pension indgives til pensionsmyndigheden i bopælslandet, se bkg. § 49, stk. 4-5.

Meddelelse om ret til folkepension

71. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sende en meddelelse til alle personer, der nærmer sig folkepensionsalderen, om deres ret til folkepension, se lovens § 13 og bkg. § 2. Meddelelse skal sendes i så god tid, at den pågældende har mulighed for at indgive ansøgning og få udbetalt pension fra den 1. i måneden efter, at aldersbetingelsen er opfyldt.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at opsætte folkepensionen, se lovens kap 2 a om opsat pension.

Sikringsstyrelsen administrerer lov om social pension for personer med fast bopæl uden for Danmark og skal derfor, i det omfang Sikringsstyrelsen har kendskab til disse personers adresse uden for Danmark, give meddelelse om muligheden for at søge pension. Hvis en kommune har kendskab til en persons adresse i udlandet, bør kommunen orientere Sikringsstyrelsen herom.

Hvem kan indgive ansøgning

72. Ansøgning om hjælp efter den sociale lovgivning kan indgives ved, at den pågældende personligt henvender sig til kommunen eller ved skriftlig henvendelse.

Ansøgning om hjælp efter den sociale lovgivning kan indgives af ansøgeren selv eller af andre med samtykke fra ansøgeren, fx af en pårørende. Hvis en person ikke kan varetage egne interesser, kan en værge søge om hjælp efter den sociale lovgivning på den pågældendes vegne uden samtykke fra ansøgeren.

Ansøgningstidspunkt

Folkepension mv.

73. En ansøgning om folkepension og tillæg efter lovens §§ 14 og 14 a anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen, se bkg. § 1, stk. 1. Fastlæggelse af tidspunktet for, hvornår ansøgning er indgivet, har betydning for, fra hvilket tidspunkt pension og tillæg efter lovens §§ 14 og 14 a kan ydes.

Kommunen skal angive datoen for sagens påbegyndelse og meddele dette til ansøgeren, jf. bkg. § 1, stk. 2. Det gælder dog ikke ansøgning om tillæg efter § 14 og helbredstillæg efter § 14 a.

Anmodning om opsættelse af folkepensionen har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepensionen kan udbetales. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, se lovens § 15 b, stk. 2.

For personer med fast bopæl i udlandet anses en pensionssag for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Sikringsstyrelsen eller til rette myndighed i bopælslandet, se bkg. § 52, stk. 1.

For personer, der har bopæl uden for Danmark, har Sikringsstyrelsen de beføjelser og forpligtelser med hensyn til opsat pension, der efter loven tilkommer kommunerne, jf. § 11 i bkg. om opsat pension.

Kommunalbestyrelsen kan udlevere et skema ved påbegyndelse af en pensionssag, men der er ingen særlige formkrav, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-19-96.

Kapitel 11

Generelt om personligt tillæg

Lovens § 14

    § 14. Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

    Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

    Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

    Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt.

Lovens § 14 og bkg. §§ 18-27

74. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning yde personligt tillæg til pensionister, der modtager pension efter loven. Der kan ikke ydes personligt tillæg til personer, der alene modtager udenlandsk pension, og som ikke modtager pension efter loven.

Personligt tillæg, § 14, stk. 1

Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning træffe afgørelse om et personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, se lovens § 14, stk. 1 og punkt 77. Tillæggets størrelse er ikke afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Varmetillæg, § 14, stk. 2

Der kan ydes personligt tillæg til betaling af pensionistens opvarmningsudgifter, se lovens § 14, stk. 2. Efter ansøgning tager kommunalbestyrelsen stilling til, om ansøger opfylder betingelserne for varmetillæg. Reglerne for varmetillæg er fastsat i bkg. For pensionister, der har modtaget varmetillæg før 1. januar 1988, beregnes varmetillægget efter særlige overgangsregler, se punkt 96. Varmetillæg udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent, se punkt 95.

Petroleumstillæg, § 14, stk. 3

Der kan ydes et tillæg til udgifter til petroleum under visse nærmere angivne betingelser, se lovens § 14, stk. 3, og punkt 97. Tillægget er ikke afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Tildelingstidspunkt, § 14, stk. 4

Personligt tillæg efter § 14 kan tidligst ydes og udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor der er tilkendt folkepension.

Ansøgning

75. Personligt tillæg ydes efter ansøgning. Kommunen bør generelt vejlede pensionisterne om muligheden for tildeling af personligt tillæg og i forbindelse med drøftelser med pensionisten om økonomiske forhold mv. være opmærksom på, om pågældendes forhold kan afhjælpes ved andre foranstaltninger end tildeling af personligt tillæg.

Pensionisten ansøger kommunen om personligt tillæg. Kommunen kan efter ønske eller behov være pensionisten behjælpelig med ansøgningen. Der skal principielt søges om hjælp, før en udgift afholdes eller behandling iværksættes.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Personligt tillæg og helbredstillæg kunne ikke afvises med den begrundelse, at ansøgning er indgivet for sent. Med konkret begrundelse blev der truffet afgørelse om at fravige princippet om, at der skal ansøges om hjælp før en behandling iværksættes, se SM P-39-04

Generelt om ydelse af personligt tillæg

76. Personligt tillæg ydes kun, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem private midler eller støtte efter anden lovgivning, fx efter lov om social service og efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovgivning.

Medicin

Sundhedsloven, der med virkning fra den 1. januar 2007 blandt andet erstatter lov om offentlig sygesikring, indeholder regler om størrelsen af det offentliges tilskud til medicin, herunder regler om egenbetaling og særlige regler for pensionister.

Efter sundhedsloven er der ud over det generelle tilskud mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra lægen kan bestemme, at der ydes tilskud til personer med et stort, varigt behov for lægemidler (kronikertilskud), enkelttilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er meddelt generelt tilskud, forhøjet tilskud og terminaltilskud. Der kan endvidere ydes tilskud til håndkøbslægemidler, der ordineres på recept til pensionister. Der henvises til sundhedslovens kap. 42.

Hvem træffer afgørelse

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, om pensionisten opfylder betingelserne for tildeling af personligt tillæg. For pensionister, der bor i udlandet, er det Sikringsstyrelsen, der træffer afgørelse om personligt tillæg, se punkt 293, 301 og 302.

Boligudgift

Boligydelse efter lov om individuel boligstøtte skal medregnes ved opgørelsen af det økonomiske behov, uanset at en del af boligydelsen udbetales som lån, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-1-94.

Brøkpension

En pensionist, som modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne - brøkpension - kan efter ansøgning om et personligt tillæg eventuelt få dækket et ekstra hjælpebehov. Kommunen skal også i disse tilfælde træffe afgørelse om størrelsen af tillægget efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens indtægter og faste udgifter, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-4-97.

Egenbetaling

Det er ikke efter pensionsloven udelukket at yde personligt tillæg til egenbetaling efter anden lovgivning, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-8-02.

Ægtefælle

Udgifter til forsørgelse mv. til pensionistens ægtefælle, der ikke modtager pension, afholdes ikke efter pensionslovens regler, men kan eventuelt ydes efter anden lovgivning.

Børn

Udgifter til forsørgelse af pensionisters børn kan derimod dækkes efter reglerne om personligt tillæg, hvis pensionisten har forsørgelsespligt over for dem, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Samlever

En samlevers indtægt og formue indgår ikke i den økonomiske vurdering af, om en pensionist har ret til et personligt tillæg, da der ikke er en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-1-02.

Tilbagebetaling

Om eventuel tilbagebetaling af personligt tillæg henvises til punkt 235.

Kapitel 12

Personligt tillæg, lovens § 14, stk. 1

Konkret, individuel afgørelse

77. Kommunen skal træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension, og alle andre indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Størrelsen af indtægt eller formue kan herunder vurderes i relation til det formål, der søges om personligt tillæg til at dække. Men det er ikke afgørende, hvilken udgift pensionisten anmoder om at få dækket via personligt tillæg, men om pensionisten har mulighed for at afholde de nødvendige og rimelige udgifter vurderet i forhold til indtægter og formue.

Kommunen skal således ved hver enkelt ansøgning om personligt tillæg foretage en nærmere individuel vurdering af, om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde kunne afholde den udgift, som pensionisten søger personligt tillæg til at dække. Først når kommunen efter en samlet vurdering finder, at pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om tildeling af personligt tillæg.

Ankestyrelsens har truffet følgende principafgørelser:

I kommunens vurdering af pensionistens økonomiske forhold kan hverken bistands- eller plejetillæg generelt holdes udenfor, se SM P-2- 96, derimod indgår en likvid formue i form af godtgørelse for varigt mén ikke i den samlede økonomiske vurdering, se SM P-2-00.

Løbende ydelse

78. Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling fortsat er til stede. Træffer kommunen afgørelse om at yde personligt tillæg som en løbende ydelse, skal kommunen følge pensionistens forhold, fx ved samtidigt med afgørelsen at fastsætte tidspunkt for ny vurdering af sagen.

Kapitel 13

Personligt tillæg til varmeudgifter (varmetillæg)

Lovens § 14, stk. 2. og bkg. §§ 18-27.

Loven:

    §  14

Stk 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Bekendtgørelsen:

    § 18. Varmetillæg efter lovens § 14, stk. 2, fastsættes efter et beregningsgrundlag, jf. §§ 19-20, for et varmeregnskabsår. Varmetillæg kan udbetales til opvarmningsudgifter, herunder udgifter til opvarmning af vand, i den bolig, som pensionisten opholder sig i.

    Stk. 2. For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes ét varmetillæg.

    § 19. I beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Der kan ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen.

    Stk. 2. Beregningsgrundlaget for et varmetillæg svarer ved tildelingen til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Foreligger der ikke oplysninger for de sidste 3 års udgifter til opvarmning, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af gennemsnittet af de seneste, dokumenterede årlige udgifter til opvarmning eller på grundlag af den forventede, årlige udgift.

    Stk. 3. Petroleumstillæg efter lovens § 14, stk. 3, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige, dokumenterede forbrug af petroleum de sidste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste, årlige dokumenterede forbrug eller efter det forventede forbrug.

    Stk. 4. Varmetillæg og petroleumstillæg, der udbetales på grundlag af beregningsgrundlaget efter henholdsvis stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., fastsættes på ny, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift.

    § 20. Beregningsgrundlaget efter § 19, stk. 2, nedsættes med tillæg efter lovens § 14, stk. 3.

    Stk. 2. Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.

    Stk. 3. For pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres beregningsgrundlaget som varmeregningen med et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg. Ved kollektiv varmeforsyning forstås, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl. For de pensionister med kollektiv varmeforsyning efter 2. pkt., der ikke er omfattet af lejelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., eller af § 52, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger, er beregningsgrundlaget varmeregningen.

    Stk. 4. Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 18.200 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes maksimumbeløbet på 18.200 kr. med 5.400 kr. pr. person ud over 2 personer.

    Stk. 5. Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.

    § 21. Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 3.900 kr. for enlige pensionister. For gifte eller samlevende pensionister, jf. § 18, stk. 2, udgør egenbetalingen 1 1/2 gange egenbetalingen for enlige.

    § 22. Varmetillægget udgør summen af:

1) 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 11.200 kr.,

2) 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 11.200 kr. og op til 14.700 kr., og

3) 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 14.700 kr.

    Stk. 2. For pensionister med kollektiv varmeforsyning, der kompenseres for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg efter § 10, stk. 5, i boligstøtteloven eller § 4, stk. 12, i lov nr. 419 af 1. juni 1994, opgøres den isolerede virkning heraf. Er dette beløb større end det beløb, som fradraget på 10 pct. i beregningsgrundlaget ville have indebåret i varmetillæg, jf. stk. 1, nedsættes varmetillægget med forskellen.

    § 23. Varmetillæg efter § 22 ydes afhængig af den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 31, stk. 3.

    Stk. 2. Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

    § 24. Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales månedsvis bagud sammen med de øvrige pensionsydelser, jf. lovens § 33.

    Stk. 2. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg og petroleumstillæg udbetales på andre tidspunkter.

    § 25. Varmetillæg og petroleumstillæg fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften jf. dog stk. 2, eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status eller samlivsforhold, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 19, stk. 2 og 3.

    Stk. 2. Hvis den aktuelle udgift til opvarmning på årsbasis overstiger det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 19, stk. 2 og 3, med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 21-23, for det pågældende år på grundlag af den aktuelle, årlige opvarmningsudgift. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag anvendes herefter igen, medmindre der foreligger en ændring som nævnt i stk. 1.

    Stk. 3. Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt, jf. lovens § 41, eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.

    Stk. 4. For en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, omregnes varmetillægget med virkning fra dagen efter dødsfaldet, jf. dog lovens § 39, stk. 3, 3. pkt.

    § 26. Det beløb, der er nævnt i § 21, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2008.

    Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 20, stk. 4, og § 22, stk. 1, reguleres efter prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme mv. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Den årlige regulering opgøres pr. 1. september på grundlag af prisudviklingen gennem de forudgående 12 måneder. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2008.

    Stk. 3. Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

    § 27. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved fortsat bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 18-26.

Generelt om varmetillæg

79. Tildeling og beregning af varmetillæg sker som hovedregel efter regler fastsat i bkg. §§ 18-26. Pensionisten skal ansøge om tillægget.

Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg efter de kommunalt fastsatte regler, skal dog fortsat have beregnet varmetillæg efter disse regler, hvis varmetillægget giver et højere beløb end efter de almindelige regler i bkg. §§ 18-26, se bkg. § 27 og punkt 96. Det er en betingelse for at kunne oppebære det højere varmetillæg, at pensionisten fortsat har bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987.

Varmetillæg kan alene udbetales til opvarmningsudgifter i den bolig, pensionisten opholder sig i, se bkg. § 18, stk. 1.

For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes ét varmetillæg.

Varmetillæg fastsættes efter objektive kriterier og er ikke afhængigt af, at pensionistens økonomiske forhold er særligt vanskelige.

Opvarmningsudgiften

80. Der ydes varmetillæg til både ejer- og lejeboliger uanset opvarmningsform. Varmetillæg kan alene ydes til de egentlige opvarmningsudgifter, herunder udgiften til opvarmning af varmt vand, dvs. udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer, se bkg. § 18, stk. 1 og § 19, stk. 1. Der kan således ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg.

For så vidt angår pensionister, der får leveret varme fra bl.a. kollektive varmeforsyningsanlæg, foretages der et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse. Se nærmere punkt 84.

Opvarmes boligen med samme energiform (fx el eller gas), som anvendes ved det almindelige husholdningsforbrug, fratrækkes den del af udgiften, der anvendes til almindeligt husholdningsforbrug, førend varmetillægget beregnes. I de tilfælde, hvor beregningsgrundlaget fastsættes som et gennemsnit af flere års varmeudgifter, bør fradraget for husholdningsforbrug ske i det enkelte år, før gennemsnittet beregnes. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en så præcis vurdering som muligt af størrelsen af udgiften til almindeligt husholdningsforbrug.

Udbetaling

81. Varmetillæg udbetales månedsvis bagud sammen med de øvrige pensionsydelser, se bkg. § 24. Varmetillæg udbetales svarende til det beregnede beløb, hvis pensionistens personlige tillægsprocent er 100. Er tillægsprocenten mindre, nedsættes det beregnede varmetillæg forholdsmæssigt afhængigt af tillægsprocentens størrelse, se punkt 95 og 124.

Energibesparende foranstaltninger

82. Pensionister, der modtager varmetillæg efter lovens § 14, stk. 2, kan få tilskud til at gennemføre isoleringsarbejder og forbedringer af varmeanlægget i deres bolig. Disse regler findes i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 234 af 24. april 1998 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger.

Denne bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i lov nr. 1050 af 23. december 1992, som ændret ved § 1 i lov nr. 128 af 25. februar 1998 og § 6 i lov nr. 1087 af 13. december 2000. Det er kommunen, der administrerer denne ordning.

Beregningsgrundlag, bkg. §§ 19

83. I forbindelse med ansøgning om varmetillæg fastsættes et beregningsgrundlag, der svarer til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår.

Foreligger oplysningerne ikke - fx fordi pensionisten ikke har haft boligen så længe - udgør beregningsgrundlaget gennemsnittet af de seneste to års eller eventuelt det seneste års dokumenterede udgifter til opvarmning. Foreligger der ikke en dokumenteret årlig opvarmningsudgift, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af den forventede udgift, se bkg. § 19, stk. 2.

Kan beregningsgrundlaget ikke fastsættes på grundlag af gennemsnittet af 3 års opvarmningsudgifter, skal der fastsættes et nyt beregningsgrundlag, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift, se bkg. § 19, stk. 4. Hvis en pensionist fx som nyindflyttet har fået beregnet et varmetillæg på grundlag af den forventede årlige udgift, ændres beregningsgrundlaget, når der foreligger et afsluttet varmeregnskab for et fuldt varmeregnskabsår. Dette års varmeudgift lægges til grund ved den fremtidige beregning, indtil der foreligger afsluttede varmeregnskaber for 2 år. Det vil da være gennemsnittet af de 2 års udgifter, der er beregningsgrundlaget, indtil hovedreglen om gennemsnittet af de seneste 3 års udgifter kan benyttes.

Beregningsgrundlaget efter bkg. § 19, nedsættes med et evt. petroleumstillæg, se bkg. § 20, stk. 1, og punkt 97.

Pensionister med kollektiv varmeforsyning

84. Som det fremgår af punkt 80, kan der kun ydes varmetillæg til selve opvarmningsudgiften, og ikke til udgifter til drift og vedligeholdelse af varmeanlæg mv. Særligt for personer med kollektiv varmeforsyning kan det være meget vanskeligt at opgøre, hvor stor en del af varmeregningen der dækker udgifter til drift og vedligeholdelse. Derfor er der med virkning fra 1. september 2002 indført et standardfradrag på 10 pct., der skal dække udgifter til drift og vedligeholdelse. Beregningsgrundlaget for pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres som varmeregningen fratrukket 10 pct., se bkg. § 20, stk. 3. Selvom det konkret måtte være muligt at opgøre den nøjagtige udgift til drift og vedligeholdelse, skal standardfradraget på 10 pct. alligevel benyttes.

Begrebet »kollektiv varmeforsyning« er defineret i bkg. § 20, stk. 3, 2. pkt. Ifølge denne bestemmelse forstås der ved kollektiv varmeforsyning, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl.

Ifølge bkg. § 20, stk. 3, 3. pkt., er der nogle pensionister som, selvom de har kollektiv varmeforsyning ifølge definitionen i bekendtgørelsen om social pension, alligevel skal have beregnet varmetillæg på baggrund af varmeregningen, uden fradraget på 10 pct. Det er pensionister, som ikke er omfattet af de definitioner af kollektiv varmeforsyning, som findes i lov om leje og lov om leje af almene boliger. Disse pensionister betaler nemlig udgifterne til drift og vedligeholdelse over huslejen, og ikke over varmeregningen. Derfor skal der ikke foretages et fradrag i varmeregningen for drift og vedligeholdelse for disse pensionister.

Det drejer sig hovedsageligt om pensionister, som modtager varme fra små blokvarmecentraler på under 0,25 MW og varmeleverandører, som reguleres efter elforsyningsloven.

Ændringer i beregningsgrundlaget

85. Et varmetillæg, der er beregnet ud fra gennemsnittet af 3 års udgifter til opvarmning, udbetales, indtil der sker væsentlige ændringer, jf. dog § 25, stk. 2, (se nedenfor). Det kan være ændringer i opvarmningsudgiften eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning, herunder logerendes flytning til og fra pensionistens bolig, se bkg. § 25, stk. 1. Kommunen er således ikke forpligtet til hvert år at indhente nye afsluttede varmeregnskaber. Men kommunen tager stilling til, om det er mest praktisk.

Kommunen skal nøje informere pensionisterne om reglerne, herunder om pensionistens almindelige oplysningspligt efter lovens § 41, stk. 1. Pensionisten skal også gøres opmærksom på, at varmetillægget udbetales, indtil kommunen får nye oplysninger, der giver anledning til ændring af beregningsgrundlaget.

Væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften bkg § 25, stk.1

86. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opgjorte årlige opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra beregningsgrundlaget, se bkg. § 25, stk. 1. Reglen finder først anvendelse, når beregningsgrundlaget er baseret på gennemsnittet af 3 års varmeudgifter.

Ændring af beregningsgrundlaget efter bekendtgørelsen § 25, stk. 1, sker alene for fremtiden og på grundlag af afsluttede varmeregnskaber. Der foretages ikke efterregulering.

Ændringer i ægteskabelig status eller samlivsforhold

87. Hvis fx den ene af to gifte pensionister i samme husstand dør, skal der efter reglen i bkg. § 25, stk. 1, beregnes varmetillæg på baggrund af et nyt beregningsgrundlag. Det skyldes den forskel, der er på beregningen af varmetillæg til enlige og til samlevende eller gifte. Ved den nye beregning af varmetillægget er der principielt tale om en helt ny situation. Som hovedregel bør varmetillægget derfor fastsættes på baggrund af den forventede årlige varmeudgift, se bkg. § 19, stk. 2, 2. pkt. Ved denne vurdering vil der formentlig ofte kunne tages udgangspunkt i det hidtidige beregningsgrundlag for ægtefællerne/de samlevende.

Ændringer bkg. § 25, stk. 2

88. Hvis den aktuelle udgift til varme på årsbasis overstiger beregningsgrundlaget med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget for det pågældende år på grundlag af den aktuelle årlige opvarmningsudgift, se bkg. § 25, stk. 2. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag benyttes herefter igen, medmindre der er grundlag for at ændre beregningsgrundlaget fremover, se bkg. § 25, stk. 1.

Reglen kan anvendes både ved ændringer i løbet af varmeåret, og når det efter slutningen af varmeåret viser sig, at varmeudgiften var højere end beregningsgrundlaget. I sidstnævnte tilfælde vil der således skulle foretages omberegning med tilbagevirkende kraft. Omregning efter denne bestemmelse kan ske uanset på hvilket grundlag beregningsgrundlaget er fastsat. Det er således ikke et krav for omregning efter bekendtgørelsens § 25, stk. 2, at beregningsgrundlaget er fastsat på baggrund af 3 års varmeregnskaber. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-4-98.

Reglen i bkg. § 25, stk. 2, anvendes bl.a. ved en stigning i à conto indbetaling.

Eksempel: En pensionist, der har varmeregnskabsperiode 1. juli til 30. juni, får beregnet varmetillæg efter en gennemsnitlig årlig opvarmningsudgift på 4.800 kr. Pr. 1. januar bliver à conto indbetalingen forhøjet fra 400 kr. til 550 kr. månedligt pga. en meget kold vinter. Beregningsgrundlaget for det pågældende år vil herefter være 6 måneder à 400 kr. og 6 måneder à 550 kr., i alt 5.700 kr. Da dette beløb overstiger det anvendte beregningsgrundlag med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget for det pågældende år. For det følgende varmeår udbetales varmetillægget med det oprindelige beløb, medmindre gennemsnittet for de seneste års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra beregningsgrundlaget.

Tilbagebetaling

89. Når omregning er sket ud fra à conto betalinger for varme, og det ved varmeregnskabets afslutning viser sig, at beregningsgrundlaget har været for højt, kan der kun kræves tilbagebetaling efter lovens almindelige regler, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil primært sige i tilfælde, hvor pensionisten ikke har opfyldt sin oplysningspligt, se lovens §§ 42 og 43 og punkt 230 og 235.

Maksimale beregningsgrundlag

90. Beregningsgrundlaget kan højest fastsættes til et beløb på 18.200 kr., se bkg. § 20, stk. 4. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes beløbsgrænsen med 5.400 kr. pr. person ud over 2 personer. Satserne reguleres årligt, jf. bkg. § 26.

Husstanden

91. Som medlemmer af husstanden medregnes pensionistens ægtefælle eller samlever, hjemmeboende børn og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende. Hvis der i husstanden ud over pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt.

Eksempel: Et pensionistægtepar har et hjemmeboende barn over 18 år. Der vil i beregningsgrundlaget højest kunne medtages opvarmningsudgifter på 23.600 kr. - svarende til 18.200 kr. + forhøjelsen på 5.400 kr. Der beregnes kun et varmetillæg til gifte pensionister på baggrund af det samlede beregningsgrundlag for ægtefællerne. I eksemplet vil der således kunne beregnes et varmetillæg til ægtefællerne på grundlag af opvarmningsudgifter på tilsammen 15.733 kr. (23.600 kr. x 2/3).

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal en evt. logerendes varmeudgifter fratrækkes den samlede boligs opvarmningsudgift. Hvis opvarmningsudgiften for den logerende ikke kan dokumenteres, må der foretages en skønsmæssig nedsættelse afhængigt af oplysninger om boligens størrelse, opvarmningsform etc.

Gifte eller samlevende pensionister

92. For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes som nævnt i punkt 79 ét varmetillæg. Gifte pensionister, der bor i samme plejehjem mv., får dog beregnet hvert sit varmetillæg, hvis de anses for og får beregnet deres pension som enlige.

I bkg. er fastsat en egenbetaling, som skal fratrækkes, førend der beregnes varmetillæg. For gifte eller samlevende pensionister er egenbetalingen 5.850 kr. årligt, og for enlige er den 3.900 kr. årligt, se bkg. § 21.

Tillæggets størrelse

93. Varmetillægget udgør summen af (2007-satser)

1) 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 11.200 kr.,

2) 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 11.200 kr. og op til 14.700 kr. og

3) 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 14.700 kr.

Se bkg. § 22, stk. 1.

Pensionister med kollektiv varmeforsyning, som samtidig modtager boligydelse

94. Som nævnt i punkt 84 skal der for pensionister med kollektiv varmeforsyning foretages et fradrag på 10 pct. i varmeregningen, før varmetillægget beregnes. Fradraget dækker udgiften til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmetillæg til. Samtidig findes der en regel i lov om individuel boligstøtte, § 10, stk. 5, hvorefter lejere, som bor i en lejlighed, der opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor lejeren betaler den fulde udgift hertil (inklusive udgifter til drift og vedligeholdelse) udover huslejen, får forhøjet den leje, der indgår ved beregningen af boligstøtte. Se nærmere om denne regel i Socialministeriets Vejledning om individuel boligstøtte, punkt 55.

I nogle tilfælde vil den ekstra boligstøtte, man får som følge af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5, overstige den nedsættelse af varmetillægget, der sker som følge af reglen om fradraget på 10 pct. af varmeregningen. I et sådant tilfælde fradrages det overskydende beløb i det beregnede varmetillæg, se bkg. § 22, stk. 2. Denne ordning sikrer, at pensionisten ikke får kompensation for samme udgift både i form af varmetillæg og af boligstøtte.

Kommunen skal således beregne, hvor stor en fordel pensionisten har haft af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5. Det gøres ved at foretage en boligstøtteberegning med anvendelsen af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5, og derefter foretage en boligstøtteberegning uden anvendelse af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5. Ved at sammenholde disse to beregninger finder man frem til den ekstra boligstøtte, der er ydet på grund af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5.

Kommunen skal herefter foretage en almindelig varmetillægsberegning ved anvendelsen af standardfradraget på 10 pct., og derefter foretage en beregning, hvor dette fradrag ikke benyttes. Ved at sammenholde disse to beregninger finder man frem til den nedsættelse af varmetillægget, der er sket som følge af reglen om et fradrag på 10 pct.

Til slut skal kommunen sammenholde de to beregninger. Det vil sige, sammenligne den ekstra boligstøtte pensionisten har fået som følge af reglen i boligstøtteloven § 10, stk. 5, med det mindre varmetillæg pensionisten har fået som følge af reglen i bkg. § 20. stk. 3, om fradrag på 10 pct. i varmeregningen. Hvis den ekstra boligstøtte overstiger det beløb, som fradraget på 10 pct. medfører i nedsat varmetillæg, fradrages det overskydende beløb ved beregningen af varmetillæg. Hvis den ekstra boligstøtte ikke overstiger det beløb som fradraget på 10 pct. har medført i nedsat varmetillæg, benyttes det beregnede varmetillæg uden yderligere fradrag.

Eksempel: En pensionist har fået forhøjet boligstøtten med 1.332 kr. som følge af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5. Varmetillægget med anvendelsen af reglen om fradrag på 10 pct. udgør 2.172 kr. Varmetillæg uden fradraget udgør 2.700 kr. Forskellen er således 2.700 kr. - 2.172 kr. = 528 kr.

Beløbet, der skal fradrages i varmetillægget, er 1.332 kr. – 528 kr. = 804 kr.

Varmetillægget udgør således 2.172 kr. – 804 kr. = 1.368 kr.

Personlig tillægsprocent

95. Ifølge lovens § 31, stk. 3, ydes det beregnede varmetillæg afhængigt af størrelsen af den personlige tillægsprocent. Se punkt 124 om beregning af den personlige tillægsprocent.

Overgangsordningen – bekendtgørelsens § 27

96. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal ved fortsat bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, have beregnet varmetillæg efter de regler, der var fastsat i den enkelte kommune for 1987, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter de almindelige regler i bkg. §§ 18-26, se bkg. § 27.

Udover at pensionisten skal have haft bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987 og på det tidspunkt have modtaget varmetillæg, er det også et krav, at der ikke har været perioder, hvor pensionisten ikke har modtaget varmetillæg. Hvis en pensionist, der har modtaget varmetillæg efter de regler, der var gældende ved udgangen af 1987, i en periode ikke er berettiget til varmetillæg, betyder det, at overgangsreglen i bkg. § 27 ikke længere finder anvendelse for pensionisten. Pensionisten skal derfor have beregnet varmetillæg efter de almindelige regler i bkg. §§ 18-26. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-26-98.

For de pensionister, der opfylder kravene om bopæl og uafbrudt varmetillæg siden udgangen af 1987, skal kommunen foretage en konkret sammenligning af, hvad pensionisten vil kunne få i varmetillæg efter reglerne fra 1987, og hvad pensionisten vil kunne få i varmetillæg efter de almindelige regler i bkg. §§ 18-26. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-20-97.

Når kommunen anvender reglerne for varmetillæg fra 1987, skal kommunen anvende disse regler fuldt ud. Det vil blandt andet sige de regler, der var gældende med hensyn til egenbetaling, varmeudgiftens størrelse, husstandsforhold, opvarmningsform, indtægts- og formueforhold mv. Hvis de kommunale regler indeholdt regler om à conto udbetaling og efterregulering ved varmeregnskabsårets afslutning, følges disse regler.

Når varmetillægget beregnes efter de kommunale regler for 1987, skal det beregnede varmetillæg ikke nedsættes efter den personlige tillægsprocent, da der på daværende tidspunkt ikke fandtes regler om personlig tillægsprocent.

Kapitel 14

Petroleumstillæg

Loven:

    § 14

    Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

97. Efter lovens § 14, stk. 3, ydes der et særligt tillæg til pensionister til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højest 10 liter er en nødvendig opvarmningsform i pensionistens helårsbolig.

En ansøgning om varmetillæg er samtidig en ansøgning om petroleumstillæg.

Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift. Tillægget er pr. 1. januar 2007 262,50 øre pr. liter. Tillægget kan højest ydes for 2.000 liter petroleum i dunk om året pr. husstand.

Petroleumstillægget udbetales uafhængigt af pensionistens økonomiske forhold. Det er ligeledes uden betydning, om pensionisten i øvrigt er berettiget til eller modtager varmetillæg.

For pensionister, der modtager varmetillæg, fradrages petroleumstillægget i det beregningsgrundlag, der anvendes til beregning af varmetillæg, se punkt 83 og bkg. § 20, stk. 1. Pensionister med et forbrug af petroleum på 2.000 liter om året i dunke af 10 liter får den fulde afgift godtgjort og herudover varmetillæg til den resterende varmeudgift.

Ordningen sikrer således, at pensionister, der er afhængige af petroleum til opvarmning, friholdes for petroleumsafgiften inden for et maksimalt årligt forbrug på 2.000 liter pr. husstand.

Nødvendig opvarmningsform

98. Det er som nævnt en betingelse for at modtage petroleumstillæg, at petroleumsopvarmning er en nødvendig opvarmningsform, men det kan ikke udelukkes, at der også anvendes anden form for opvarmning, fx el-varme . Petroleumstillæg kan derfor ikke ydes til pensionister, der bor i en bolig, hvor der fx er installeret centralvarme, idet petroleumsopvarmning i et sådant tilfælde ikke her kan anses for at være en nødvendig opvarmningsform.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Opvarmning med petroleum i 10 liters dunke var ikke en nødvendig opvarmningsform, da pensionisten havde en 500 liters tank, der kunne påfyldes fra tankbil. Se SM P-25-96.

Beregningsgrundlag

99. Petroleumstillæg fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige dokumenterede forbrug af petroleum de seneste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af det seneste årlige forbrug eller efter det forventede årlige forbrug, indtil der foreligger en samlet 3 års periode. Se bkg. § 19, stk. 3 og 4.

Fastsættelsen af beregningsgrundlaget og ændringer i dette foregår i øvrigt på samme måde som ved beregning af varmetillæg efter de generelle regler, se punkt 83. Dog finder reglen i bkg. § 25, stk. 2, ikke anvendelse for petroleumstillæg. Når tillægget er baseret på gennemsnittet af 3 års dokumenteret forbrug, sker omregning af petroleumstillægget kun på grundlag af væsentlige ændringer i forbruget, og kun for fremtiden, se bkg. § 25, stk. 1 og 3.

Udbetaling

100. Petroleumstillæg udbetales ligesom varmetillæg månedsvis bagud samtidig med de øvrige pensionsydelser. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tillægget udbetales på andre tidspunkter.

Kapitel 15

Helbredstillæg

Lovens §§ 14 a

    § 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

    Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.

    Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.

    Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

    Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.

Generelt om helbredstillæg

101. Helbredstillæg omfatter to typer tillæg, det almindelige helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1-3, og det udvidede helbredstillæg efter § 14 a, stk. 4.

Det almindelige helbredstillæg, § 14 a, stk. 1-3

Kommunen kan yde tillæg til dækning af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42. Helbredstillægget kan således ydes til dækning af visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor.

Det udvidede helbredstillæg, § 14 a, stk. 4

Kommunen kan yde tillæg til dækning af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

De grundlæggende vilkår for udbetaling af begge typer helbredstillæg er, at

- pensionisten skal ansøge om tillæg

- tillægget beregnes i forhold til 85 % af pensionistens egen andel af udgiften

- den likvide formue er mindre end 58.200 kr.

- tillægget udbetales på grundlag af den personlige tillægsprocent

Helbredstillægget ydes således målrettet til de pensionister, der har helbredsrelaterede udgifter, men begrænsede indtægter og begrænset likvid formue ved siden af pensionen.

Hvem kan modtage helbredstillæg

102. Folkepensionister kan modtage helbredstillæg.

Helbredstillægget er i henhold til EF-retten en naturalydelse ved sygdom, der kan ydes til pensionister, der bor eller opholder sig i Danmark, og som modtager en dansk pension og/eller en pension fra et land, hvor EF-forordning 1408/71 finder anvendelse, jf. bkg. § 14.

Helbredsstillægget kan ikke ydes til pensionister, der modtager dansk pension, hvis de ikke bor eller opholder sig i Danmark.

Pensionister, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold i Danmark ret til helbredstillæg, hvis behovet for ydelsen opstår under opholdet. Disse personer har ikke en dansk bopælskommune, derfor udbetales helbredstillægget af Sikringsstyrelsen, jf. bkg. § 50. Dette gælder både for personer, som modtager dansk social pension og for personer, som alene modtager pension fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land eller Schweiz. Ansøgninger, som modtages i opholdskommunen fra personer med bopæl i udlandet, videresendes til Sikringsstyrelsen, se i øvrigt punkt 290.

Efter sundhedslovens § 168 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om ydelse af tilskud til visse varer og tjenesteydelser efter loven, som leveres i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz. Pensionister, som bor i Danmark, men modtager behandling i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, kan således få helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 1-3, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter sundhedslovens § 168, hvilket gælder visse ydelser til tandbehandling, fysioterapi og kiropraktik. Der gives ikke tilskud til medicin indkøbt i et andet land efter sundhedslovens § 168 og derfor heller ikke helbredstillæg.

Helbredstillæggets størrelse og beregning

103. Helbredstillægget dækker 85 pct. af folkepensionisters egenbetaling - afhængig af den personlige tillægsprocent, jf. lovens § 14 a, stk. 1 og § 31, stk. 3.

Desuden afhænger retten til helbredstillæg af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue. Der kan således ikke ydes helbredstillæg til pensionister, der på ansøgningstidspunktet eller ved den årlige formueopgørelse har en likvid formue på mere end 58.200 kr., se punkt 169.

Helbredstillægget er skattefrit.

Helbredstillægget er en subsidiær ydelse

104. Helbredstillægget er en subsidiær ydelse, der delvist dækker pensionistens egen udgift. Helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til tilskud efter sundhedsloven og i forhold til andre kendte tilskud på tidspunktet for den faktiske betaling. Hvis det ved betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud (konkrete beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der foretages fradrag herfor, inden helbredstillægget beregnes.

Helbredstillæg til medicinudgifter beregnes subsidiært i forhold til tilskud fra regionsrådet efter sundhedslovens kapitel 42. Der tages derimod ikke hensyn til, om der efterfølgende ydes tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, da pensionisten ikke kender de aktuelle tilskud på tidspunktet for betalingen.

Ved køb af f.eks. briller ved en optiker beregnes helbredstillægget efter fradrag af tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, da størrelsen af tilskuddet til briller er kendt på betalingstidspunktet.

Nettoafregning

105. Ved køb af medicin kan der ske en nettoafregning på apoteket. På baggrund af oplysning fra kommunerne om den personlige tillægsprocent beregner apotekerne såvel det aktuelle tilskud efter sundhedsloven som helbredstillægget. Pensionisten betaler herefter apoteket nettoudgifterne til medicin.

Se retssikkerhedslovens § 14 om kommunernes mulighed for at udlevere oplysning om den personlige tillægsprocent mv. Se endvidere sundhedslovens § 156, stk. 3, nr. 2, som indeholder en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om kommunernes pligt til at indberette oplysninger til CTR-registeret (Lægemiddelstyrelsens centrale tilskudsregister). Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse.

Mulighed for nettoafregning afhænger af, om kommunerne har indgået aftale eller oprettet systemer, der kan håndtere afregningen i forhold til leverandører af ydelser. Er der ikke indgået aftale om nettoafregning, afholder pensionisten selv udgiften og må herefter henvende sig til kommunen for at få helbredstillægget udbetalt.

Det almindelige helbredstillægs dækning, § 14 a, stk. 1-3

106. De helbredsrelaterede udgifter, der skal dækkes med helbredstillægget efter § 14 a, stk. 1, er udgifter til de ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42 (bortset fra §§ 60, stk. 2 og 64, stk. 2). Helbredstillægget kan således ydes til dækning af udgifter til visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor.

Tilskud til medicin efter sundhedsloven beregnes herefter som hovedregel i forhold til prisen på det billigste synonyme lægemiddel på det danske marked. Lægemiddelstyrelsen følger løbende markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste synonyme lægemiddel.

Helbredstillæg til medicin beregnes i forhold til tilskudsprisen efter sundhedslovens kapitel 42.

Pensionister, som vælger det billigste lægemiddel, vil fortsat have mulighed for at få dækket op til 85 procent af sin egen andel af udgiften til medicin.

Ønsker pensionisten selv et andet og dyrere præparat end det tilskudsberettigede efter sundhedsloven, kan pensionisten frit vælge dette præparat mod selv at betale differencen op til den højere pris.

Efter sundhedsloven ydes der ikke tilskud til køb af tilskudsberettigede lægemidler, hvis den samlede årlige udgift ikke overstiger 465 kr. (i 2007). Til udgifter herudover ydes der varierende tilskud afhængigt af det samlede udgiftsniveau.

I det omfang der er tale om tilskudsberettigede lægemidler, kan der ydes helbredstillæg til pensionistens egenudgift. Der vil således også skulle ydes helbredstillæg til dækning af de første 465 kr. af pensionistens udgift til tilskudsberettigede lægemidler, selvom regionsrådet ikke yder et faktisk tilskud hertil.

Der er efter sundhedsloven mulighed for, at en læge i enkelttilfælde kan ansøge om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er generelt tilskudsberettigede. Såfremt der ydes tilskud efter sundhedsloven, skal der også ydes helbredstillæg til dækning af egenbetalingen, selvom lægemidlet ikke er generelt tilskudsberettiget.

Se i øvrigt kapitel 42 i sundhedsloven om pensionisters mulighed for forhøjet tilskud til håndkøbslægemidler ordineret på recept, kronikertilskud mv.

Med hensyn til de øvrige ydelser efter sundhedsloven dækker regionsrådet en vis procentdel af udgiften til konkret specificerede behandlinger/undersøgelser (fastsat efter overenskomst), såfremt behandleren er tilmeldt overenskomsten.

Om betydningen af valg af sikringsgruppe

107. For personer, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, yder regionsrådet tilskud til behandling ved tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog med samme beløb, som der ville skulle ydes til personer, der har valgt sikringsgruppe 1.

For sikringsgruppe 1 er den samlede pris for den tilskudsberettigede behandling fastlagt ved overenskomst med regionsrådet. Dette gælder ikke for sikringsgruppe 2, for hvilken der gælder fri honorarfastsættelse.

Derfor skal helbredstillægget til dækning af disse udgifter for sikrinsgruppe 2 udbetales med samme beløb, som der ville blive udbetalt, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1, jf. § 14 a, stk. 3. Pensionisten kan ved at vælge sikringsgruppe 1 undgå denne eventuelt forøgede egenbetaling.

Efter § 14 a, stk. 2, dækker helbredstillægget ikke den egenbetaling for lægehjælp, herunder speciallægehjælp, som pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2, eventuelt måtte have. Se sundhedslovens § 60, stk. 2 og § 64, stk. 2.

Det udvidede helbredstillægs dækning, § 14 a, stk. 4

108. Bemyndigelsen i § 14 a, stk. 5 er udnyttet, idet der er fastsat regler i bekendtgørelsens §§ 28–32 om, hvilke udgifter det udvidede helbredstillæg omfatter, om krav til dokumentation og om vilkår for indgåelse af prisaftaler.

Bekendtgørelse om social pension nr. 1438 af 13. december 2006

    § 28. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Tilskuddet ydes til helproteser og helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-protese er mere velegnet. Helbredstillægget omfatter de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublikering og rebasering.

    Stk. 2. Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig.

    § 29. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til individuelt fremstillede:

1) permanente briller, der afhjælper nær- og langsynethed, herunder bygningsfejl, eller

2) ikke permanente briller (læsebriller), hvis synsnedsættelsen nødvendiggør briller med en styrkeforskel på glassene på 1 dioptri eller mere og/eller læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje.

    Stk. 2. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille, hvor der ydes tilskud til stel og henholdsvis enkeltstyrkeglas og bifokale glas.

    Stk. 3. Til pensionister, der ønsker progressive glas, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med bifokale glas af tilsvarende styrke. Til pensionister, der ønsker kontaktlinser, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke.

    § 30. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling. Tilskuddet ydes til behandling i form af almindelig fodpleje og egentlig fodbehandling, som pensionisten ikke selv kan varetage, og som ikke er omfattet af sundhedsloven eller anden lovgivning.

    § 31. Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.

    § 32. Ved indgåelsen af de prisaftaler, der kan lægges til grund for beregning af helbredstillæg, bør kommunen sikre sig, at aftalen indeholder den nødvendige kapacitet, geografiske nærhed og valgmuligheder.

Faglig vurdering ved udvidet helbredstillæg

109. Kommunen skal vurdere om udgiften til tandprotese, briller eller fodbehandling er nødvendig, når der søges om helbredstillæg til dækning af udgiften. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.

Der stilles ikke krav om, at kommunen skal anvende konsulenter (fx tandlægekonsulent) for at foretage den faglige vurdering, idet dokumentationen og vurderingen afhænger af de individuelle forhold i den enkelte sag. Er der f.eks. tale om en knækket tandprotese, er det i sig selv dokumentation nok til, at udgiften til en ny protese må vurderes som nødvendig. Modsat kræver det en faglig vurdering at tage stilling til, hvilken proteseløsning der er den nødvendige, hvis der er substitutionsmuligheder.

I afsnittene om henholdsvis tandproteser, briller og fodbehandling redegøres for, hvilke forhold der bl.a. kan tillægges vægt i forbindelse med vurderingen af, om udgiften er nødvendig.

Tandproteser

110. Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til den billigste, men tilstrækkelige aftagelige tandprotese. Aftagelige tandproteser er proteser, der erstatter mistede tænder, og som kan fjernes fra mundhulen. Aftagelige tandproteser omfatter delproteser, som erstatter et delvis tandtab i over- eller underkæbe og helproteser, som erstatter samtlige tænder i over- eller underkæben. Helsæt erstatter samtlige tænder i munden.

Helproteser og helsæt er akryl-proteser. Aftagelige delproteser har forskellig holdbarhed afhængig af, om der er tale om akryl-proteser eller stålunitor-proteser. Set ud fra et tandlægefagligt synspunkt bør kommunen vælge stålunitor-proteser frem for akryl-proteser, med mindre at særlige forhold gør sig gældende, eller at pensionisten ønsker sidstnævnte type protese. Der kan ydes helbredstillæg til dækning af de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet (f.eks. beslibning af eksisterende tænder) og således ikke alene til selve protesen. Ligeledes er udgiften til aftagelige tandproteser i form af duplikering og rebasering omfattet.

Der kan ydes helbredstillæg til en aftagelig protese af tryklåstypen, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-8-06.

Ved vurderingen, af om udgiften til en tandprotese er nødvendig kan der bl.a. lægges vægt på funktionelle forhold (bl.a. tygge- og talefunktion samt den muskulære funktion) og på psykosociale forhold (hvor afvigende ansigtsfysiognomi og manglende tænder for det enkelte individ kan være et stort problem). På baggrund af sådanne forhold, kan tandproteser være nødvendige for såvel helt som delvist tandløse personer.

Udgifter til faste tandproteser er ikke selvstændigt omfattet af de udvidede regler for helbredstillæg Ved faste tandproteser forstås ikke-aftagelige erstatninger af hele eller dele af tænder. Det drejer sig bl.a. om fastcementerede tandkroner (hel- eller delkroner), fastcementerede broer og implantater.

Til pensionister, som ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig protese, som alternativt ville være nødvendig.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Det havde ikke betydning for retten til dette tillæg, at en aftagelig protese i det konkrete tilfælde ville forudsætte, at tanden blev trukket ud, og at fast krone derfor tandlægefagligt var den rigtige løsning. Efter bekendtgørelsen var det ikke en betingelse, at en aftagelig tandprotese tandlægefagligt ville være en reel alternativ behandlingsmulighed i det enkelte tilfælde, se SM P-25-05.

Der vil efter en konkret individuel vurdering kunne udbetales personlige tillæg til dækning af merudgiften ved en fast protese, såfremt kommunen vurderer, at det er nødvendigt med en sådan.

Ved vurderingen af behovet for en udskiftning af en tandprotese, skal kommunen desuden tage stilling til, om det vil være tilstrækkeligt med en duplikering eller en rebasering af den eksisterende protese, eller om det er nødvendigt med en ny protese.

Briller

111. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille bestående af stel og henholdsvis enkeltglas og bifokale glas.

Med standardbrille menes stel og glas, som er omfattet af kommunens prisaftale om briller. Har kommunen ikke indgået en prisaftale betyder standardbrille det nødvendige, men tilstrækkelige stel med enkeltglas eller bifokaleglas.

Der kan kun ydes helbredstillæg til ét par briller i den aktuelle situation.

Kommunen kan yde tillæg til dækning af udgiften til individuelt fremstillede permanente briller (dvs. briller, som bæres hele tiden), der afhjælper nær- eller langsynethed, herunder bygningsfejl, eventuelt med indbygget læsefelt.

Der kan ikke ydes tillæg til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser.

Pensionister, der alene har behov for læsebriller (ikke-permanente briller), kan ikke få dækket udgiften efter reglerne om helbredstillæg, medmindre pensionistens synsnedsættelse nødvendiggør briller med en styrkeforskel på glassene på 1 dioptri eller mere, og/ eller læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje.

Færdigfremstillede læsebriller er derimod ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt uden en optikers mellemkomst.

Pensionister, som har behov for læsebriller med så stærke glas, at de ikke færdigfremstilles, vil almindeligvis også have behov for permanente briller. Disse pensionister vil derfor kunne få helbredstillæg til permanente briller med indbygget læsebrille (bifokale glas).

Til pensionister, der i stedet for briller med indbygget læsebrille ønsker 2 par briller, beregnes tillægget i forhold til prisen på en standard brille med indbygget læsebrille (bifokale glas).

Til pensionister, der ønsker briller med glidende overgang (progressive glas), beregnes tillægget i forhold til prisen på en standardbrille med indbygget læsebrille (bifokale glas) af tilsvarende styrke.

Til pensionister, der ønsker kontaktlinser i stedet for briller, beregnes tillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke.

Udgifter til eventuel overflade- eller refleksbehandling mv. indgår ikke i den tilskudsberettigede udgift.

Nødvendige briller

112. Ved vurderingen af, om udgiften til briller er nødvendig, skal der lægges vægt på, om der er tale om en synsnedsættelse, der skal afhjælpes gennem permanente briller. I vid udstrækning kan en optikers synsprøveresultat lægges til grund ved vurderingen.

Normalt vil der ikke opstå behov for nye briller på grund af synsændringer, med mindre der er tale om, at der opstår behov for en indbygget læsebrille. Dog kan ændringer af synsstyrken også forårsages af ændringer i øjets linse, forkalkninger på nethinden og lignende. I det omfang sådanne synsændringer kræver, at pensionisten får (nye) permanente briller, vil der kunne ydes helbredstillæg til dækning af udgiften.

Ud over disse tilfælde kan udgiften til nye briller være nødvendig, hvis tidligere indkøbte briller er slidt op, gået itu eller af anden årsag ikke kan anvendes mere.

Fodbehandling

113. Der kan ydes udvidet helbredstillæg til vedvarende fodbehandling, der ligger ud over den behandling, der kan varetages af hjemmeplejen, til pensionister, som ikke har en funktionsnedsættelse, men som alligevel har behov for fodbehandling, og til pensionister med funktionsnedsættelse, som har brug for fodbehandling.

Det er et krav, at det drejer sig om fodbehandling, der ikke kan ydes tilskud til efter sundhedsloven og dermed heller ikke helbredstillæg til efter lovens § 14 a, stk. 1, og at fodbehandlingen ikke kan dækkes efter servicelovens § 83 om personlig pleje, enten på grund af behovets særlige karakter eller fordi pensionisten ikke har nedsat funktionsevne. Der kan ikke ydes tilskud til fodbehandling, som pensionisten selv kan varetage.

Ved vurderingen af om fodbehandling er nødvendig, kan der lægges vægt på, om pensionisten selv kan foretage den almindelige fodpleje såsom klipning af tånegle, fjernelse af hård hud mv. En funktionsnedsættelse (f.eks. gigt) kan betyde, at pensionisten ikke selv kan nå sine fødder eller ikke selv kan ordne dem.

Manglende mulighed for at varetage den almindelige fodpleje, skyldes ikke nødvendigvis en funktionsnedsættelse, men kan også skyldes, at pensionisten ikke selv fysisk set kan udføre den (f.eks. klipning af forhornede negle), hvilket vil kunne begrunde, at der er tale om en nødvendig og vedvarende udgift til fodbehandling. Derudover kan der opstå trykbelastninger, øget risiko for tryksår og ligtorne mv., som kan betyde, at det er nødvendigt med vedvarende fodbehandling.

Behandling af visse typer hårdhudsdannelser, ligtorne, nedgroede negle mv. skal foretages af en autoriseret fodterapeut, da indgreb, der indebærer gennembrydning af huden, kun må foretages af autoriseret sundhedspersonale.

Der kan ydes tilskud til nødvendig behandling, uanset om denne er udført af en statsautoriseret fodterapeut eller en anden type fodbehandler. Det er ikke et krav for at yde tilskud til fodbehandling, at behandlingen udføres af en bestemt type behandler, medmindre det følger af anden lovgivning.

Beregning af tilskud, § 14 a, stk. 4

114. Beregningen af det konkrete tilskud efter reglerne om helbredstillæg foretages i forhold til pensionistens egen udgift til den behandling, der er vurderet nødvendig.

Hvis kommunen har indgået en prisaftale, se punkt 117, om den pågældende udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til denne pris. Hvis kommunen ikke har indgået en prisaftale vedrørende den konkrete udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris, som pensionisten har betalt, forudsat at udgiftstypen er omfattet af reglerne om helbredstillæg.

Helbredstillægget beregnes dermed efter ensartede principper, men afhængigt af prisaftalerne i de enkelte kommuner og priserne ved de enkelte leverandører ved fravær af prisaftaler, kan prisen og dermed tilskuddets og egenbetalingens endelige størrelse variere.

Det er ikke en forudsætning for at beregne helbredstillæg på grundlag af en prisaftale, at der er indgået aftale om alle de udgiftstyper, der er omfattet af udvidelsen af helbredstillægget, eller at aftalen omfatter alle de udgifter, der f.eks. vedrører tandproteser. Hvis en behandling indebærer flere forskellige udgifter, der er omfattet af helbredstillægget, men prisaftalen ikke dækker alle udgifter, skal helbredstillægget beregnes i forhold til henholdsvis den aftalte pris og den faktiske pris, afhængig af om den enkelte udgift er eller ikke er omfattet af prisaftalen.

Ved fravær af prisaftaler kan helbredstillægget alene beregnes i forhold til faktiske priser hos den valgte leverandør på udgiftstyper, der er omfattet af reglerne. Det betyder, at en pensionist, der har ret til dækning af udgiften til et par briller, som f.eks. køber et par briller med et særligt stel, alene kan få beregnet helbredstillæg i forhold til den faktiske pris på en standardbrille hos den pågældende leverandør.

Er der indgået en prisaftale om den konkrete udgiftstype, er den pris, der skal lægges til grund ved beregningen af helbredstillæg, defineret. Dette beregnede helbredstillæg udbetales, uanset om pensionisten vælger en anden (dyrere) løsning og/eller at få foretaget behandling mv. hos en anden leverandør. Hvis pensionisten vælger en billigere løsning, beregnes helbredstillægget i forhold til pensionistens egenbetaling.

Pensionister, der modtager tilskud til dækning af de omfattede udgifter fra f.eks. private ordninger, skal have beregnet helbredstillæg i forhold til den resterende egenudgift. Hvis pensionisten vælger en dyrere løsning, end den der er bevilget helbredstillæg til, fratrækkes sådanne tilskud i pensionistens samlede udgift. Hvis pensionistens egenbetaling herefter mindst svarer til den udgift, der er bevilget helbredstillæg til, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris eller prisen ifølge prisaftalen. Hvis pensionistens egenbetaling efter fraregning af tilskud er mindre end den udgift, der er bevilget helbredstillæg til, beregnes helbredstillægget i forhold til den resterende egenbetaling.

Personligt tillæg

115. Kommunen kan tildele et personligt tillæg efter en individuel konkret vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. Personlige tillæg kan ligeledes bevilges til dækning af den del af egenbetalingen, der påhviler pensionisten som følge af, at helbredstillægget maksimalt kan dække 85 pct. af udgiften.

Frit valg

116. Uanset at der efter reglerne om helbredstillæg ydes tilskud til en række konkrete udgiftstyper og uanset at kommunen kan have indgået prisaftaler med enkelte leverandører af de omfattede ydelser, har pensionisten frit valg med hensyn til valget af fx briller og med hensyn til leverandør.

Selvom der efter reglerne alene kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille, kan pensionisten frit vælge en anden (dyrere) løsning. Det beregnede helbredstillæg i forhold til prisen på standardbrillen udbetales alligevel, men merudgiften påhviler pensionisten. Hvis merudgiften er nødvendig, kan der som nævnt efter en individuel konkret vurdering ydes personligt tillæg.

Ligeledes kan pensionisten vælge en anden leverandør, end den kommunen eventuelt har indgået prisaftale med. For flere af de omfattede udgiftstyper kan der være tale om, at pensionisten ønsker at fortsætte med at modtage behandlinger f.eks. hos egen tandlæge eller fodbehandler. Hvis der er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til samme priser, som gælder i prisaftalen. Hvis der ikke er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris hos den valgte leverandør.

Eventuelle merudgifter som følge af, at pensionisten vælger en anden leverandør, eller som følge af, at der ikke er indgået en prisaftale, påhviler som udgangspunkt pensionisten. Der kan dog efter en individuel konkret vurdering ydes personlige tillæg til pensionistens resterende egenbetaling.

Generelt om prisaftaler

117. Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om, hvorvidt der skal indgås prisaftaler. Kommunerne har mulighed for i fællesskab at indgå prisaftaler med leverandører.

Prisaftaler kan indgås med leverandørerne af de ydelser, der er omfattet af reglerne om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 4: tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, statsautoriserede fodterapeuter og andre fodbehandlere.

En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører, om hvilke priser der skal gælde for de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om helbredstillæg for pensionister efter lovens § 14 a, stk. 4. Aftalerne skal således specificere de konkrete priser på de forskellige udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling.

Det er ikke en forudsætning for at beregne helbredstillæg i henhold til en prisaftale, at prisaftalen omfatter alle de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om helbredstillæg. Hvis en kommune vælger alene at indgå prisaftale om de mest centrale udgiftstyper, vil helbredstillæg til andre omfattede udgifter skulle beregnes på baggrund af de faktiske priser.

Når der er indgået en prisaftale om en konkret udgiftstype, er prisen, der skal lægges til grund ved beregning af helbredstillægget, hermed fastlagt.

De udgiftstyper, der kan indgå i en prisaftale, er overordnet beskrevet i Socialministeriets orienteringsskrivelse nr. 9624 af 18. december 2002.

Ved indgåelse af prisaftaler bør kommunen sikre sig, at prisaftalen indgås med leverandører med en tilstrækkelig kapacitet således, at pensionisten har en reel mulighed for at modtage den pågældende ydelse til den aftalte pris uden ekstraordinær ventetid eller andre omkostninger. En prisaftale, der indgås med f.eks. en enkelt, mindre leverandør, der ikke har fornøden kapacitet til at håndtere efterspørgslen, vil således ikke være tilstrækkelig. Ligeledes bør prisaftaler indgås med leverandører, der er i stand til at levere den pågældende ydelse i geografisk nærhed af de pensionister, der får beregnet helbredstillæg på grundlag af aftalen. Kommunen bør derfor allerede i udbudsmaterialet specificere hvilke krav, der stilles til leverandøren om den fornødne kapacitet og mulighed for at levere ydelsen inden for et geografisk område.

Udbudsreglerne, herunder udbudsdirektivet, direktiv 2004/18 EF af 31. marts 2004, regulerer proceduren indtil aftaleindgåelse mellem ordregivende myndighed – kommunen – og en eller flere leverandører.

Fra 1. juli 2007 er der i tilbudsloven indført en annonceringspligt gældende for alle offentlige vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, hvis kontraktværdi overstiger 500.000 kr., og som ikke er omfattet af krav om EU-udbud.

Af EF-traktaten er der endvidere afledt nogle vigtige principper om ligebehandling, ikke-diskriminering, proportionalitet og gennemsigtighed. Disse principper gælder for alle indkøbsprocedurer, uanset om de er omfattet af udbudsdirektivet, annonceringspligten eller er undtaget begge disse regelsæt.

I udbudsdirektivet sondres der mellem vareindkøb (fx køb af briller) og tjenesteydelser. For så vidt angår tjenesteydelser, sondres der endvidere mellem bilag II A og bilag II B ydelser. Protese (behandling) og fodbehandling er eksempler på bilag II B ydelser.

Der henvises til Konkurrencestyrelsens udbudsvejledning fra 2006 og til styrelsens hjemmeside, www.ks.dk.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter retssikkerhedsloven skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Dette gælder også, hvis kommunen ønsker at indgå prisaftaler.

Vareindkøb

118. Indkøb af briller er et varekøb omfattet af udbudsdirektivets detaljerede procedureregler. Kommunen er alene forpligtet til at afholde EU-udbud, hvis et indkøb overskrider den til enhver tid gældende tærskelværdi. Den gældende tærskeværdi er 1.570.203 kr. Tærskelværdien er gældende indtil 31. december 2007, og vil herefter blive justeret af EU Kommissionen. Ved vurdering af om kontrakten er over eller under tærskelværdien, ser man på den forventede værdi af kontrakten eksklusiv moms. Ordregiver er forpligtet til at anvende sit bedste skøn ved vurdering af kontraktværdien. For tidsbestemte aftaler er beregningsgrundlaget den anslåede samlede kontraktværdi i hele aftalens løbetid. For tidsubestemte løbende kontrakter beregnes kontraktværdien som værdien for én måned ganget med 48.

Direktivets detaljerede procedureregler indebærer, at der skal vælges mellem nogle foruddefinerede procedurer for udbudsprocessens afholdelse, ligesom der er regler for frister, kommunikation mv., der skal følges. Der henvises til kapitel 6 og 7 i Konkurrencestyrelsens udbudsvejledning.

Udbudsdirektivets artikel 32 åbner for muligheden for at indgå rammeaftaler med en eller flere leverandører. Der kan f.eks. indgås en rammeaftale efter udbud med en leverandør om levering af standard stel og brilleglas til borgere til den gennem udbuddet indkomne pris og kvalitet. På denne vis sikrer ordregiveren leverancesikkerhed hos en speciel leverandør, ligesom prisen på ydelserne vil være kendt i forvejen.

Det vil desuden være muligt for kommunerne at indgå prisaftaler med en sammenslutning af leverandører, som afgiver et samlet tilbud.

Det afgørende er, at den aftalte pris på de enkelte ydelser skal være identisk således, at forudsætningerne for beregning af helbredstillæg til pensionisterne er ens i kommunen.

Vareindkøbskontrakter, hvis værdi ikke overstiger tærskelværdien for EU-udbud, men hvis kontraktværdi overstiger 500.000 kr., skal annonceres efter tilbudslovens regler.

Tjenesteydelser, der er omfattet af bilag II B

119. Aftaler om ydelse af protese (behandling) og fodbehandling er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B. Tærskelværdien for udbudsdirektivets anvendelse er 1.570.203 kr. Når en tjenesteydelse er omfattet af bilag II B, og kontraktværdien overstiger tærskelværdien, skal kommunen som ordregivende myndighed ikke følge udbudsdirektivets detaljerede procedureregler, men er alene forpligtet af to bestemmelser i udbudsdirektivet. Den ene er forbudet mod at udforme diskriminerende kravspecifikationer, jf. artikel 23, den anden er kravet om at meddele EU-Tidende om indgåede kontrakter, jf. § 35, stk. 4 i udbudsdirektivet.

EF traktatens principper om ligebehandling, proportionalitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination, som gælder uanset om tærskelværdien er overskredet eller ej indebærer imidlertid, at der skal sikres en vis offentlighed forud for en kontraktstildeling. Kravet om graden af offentliggørelse afhænger af kontraktens værdi og genstand, og hermed af en konkret vurdering, som den ordregivende myndighed må foretage i forbindelse med hver enkel kontrakt.

Annonceringspligten efter tilbudsloven gælder endvidere for tjenesteydelseskontrakter omfattet af bilag II B når kontraktværdien overstiger 500.000 kr. Kommunen skal være opmærksom på, at både de to førnævnte bestemmelser fra udbudsdirektivet og reglerne for annoncering skal følges sideløbende, når kontraktværdien overstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet.

Når kontrakten ikke er omfattet af de detaljerede procedureregler, er der ingen begrænsninger for så vidt angår rammeaftaler eller prisaftaler, blot EF-traktatens principper er overholdt. Det betyder for kontrakter omfattet af bilag II B, f.eks. vedrørende tandproteser eller fodbehandling, at kommunen kan indgå parallelle aftaler med flere leverandører eller lade nye leverandører tilslutte sig en indgået prisaftale.

Hvis kommunen indgår prisaftale med tilslutning fra flere leverandører om samme udgiftstype, skal den aftalte pris på de enkelte ydelser være identisk således, at forudsætningerne for beregning af helbredstillæg til pensionisterne er ens i kommunen.

Formuegrænsen – den likvide formue

120. Helbredstillægget udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue er på mere end 58.200 kr. (i 2007). Formuegrænsen, der fremgår af lovens § 49, stk. 1, nr. 7, satsreguleres.

Der henvises til Afsnit 4 vedrørende lovens § 29 a, punkt 169-172.

Ansøgning om almindeligt helbredstillæg, § 14 a, stk. 1

121. Helbredstillæg ydes efter ansøgning. Når kommunen modtager en ansøgning om helbredstillæg opgøres formuen efter § 14 b og § 14 c. Selve opgørelsen, der sker efter § 29 a, baseres på de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af oplysninger fra pensionisten.

Der skal ikke ansøges på ny om helbredstillæg i forbindelse med den årlige opgørelse af formuen efter § 39 a, jf Afsnit 4 om årlig formueopgørelse. Er en ansøgning om helbredstillæg imødekommet, fortsætter udbetalingen løbende, medmindre formuen ved den årlige opgørelse overstiger formuegrænsen.

Ansøgning om udvidet helbredstillæg, § 14 a, stk. 4

122. Helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling ydes efter ansøgning. Hvis udgiften skal kunne dækkes efter reglerne om helbredstillæg, skal pensionisten indgive ansøgningen inden behandlingen udføres/bestilles. Dette skyldes, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den foreslåede behandling er nødvendig, eller om der findes et alternativ samtidig med, at det er oplysningerne om formuen på tidspunktet for ansøgningen, der er afgørende for om pensionisten opfylder betingelserne for helbredstillæg. Helbredstillæg kan således ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 4, skal der foretages en opgørelse af formuen på ansøgningstidspunktet, uanset om der tidligere er truffet afgørelse om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1. Dette skyldes, at der er tale om en ny særskilt ansøgning, selvom der tidligere måtte være indgivet ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14 a, stk. 1. Opgørelsen af formue foretages på baggrund af de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens egne oplysninger om den aktuelle formue.

Da kommunen skal foretage en vurdering af, om der er tale om en nødvendig udgift, kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 14 a, stk. 4, ikke ske løbende, sådan som det gælder for helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1. Det gælder f. eks. i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående udgifter eller vedvarende fodbehandling i en afgrænset periode. Er der derimod tale om behov for vedvarende fodbehandling, som ikke er afgrænset til en bestemt periode, kan helbredstillægget ydes løbende. I sådanne tilfælde skal formuen opgøres årligt pr. 1. januar efter de gældende regler i lovens § 39 a.

Pensionisten skal på ny ansøge om helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling efter § 14 a, stk. 4, når der opstår en ny udgift, eller den tidligere periode med bevilget fodbehandling udløber. En afgørelse om helbredstillæg til dækning af udgifter til fodbehandling i en angivet periode ændres ikke, selv om den personlige tillægsprocent eller den likvide formue måtte ændre sig i perioden.

Ændringer i formuens størrelse

123. Pensionister har pligt til at oplyse om forandringer, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, hvilket indebærer en pligt til at oplyse kommunen om ændringer i kontant beholdning og andre værdipapirer.

Der henvises til Afsnit 4 om opgørelse af formuen, punkt 172.

Viser den årlige opgørelse, at formuen ligger under formuegrænsen, udbetales tillægget indtil udgangen af året.

Der betyder, at selvom formuen i løbet af året kommer til at overstige formuegrænsen, har det ingen betydning for den løbende udbetaling af helbredstillægget. I et sådant tilfælde ophører udbetalingen, hvis den efterfølgende årlige opgørelse af formuen viser, at formuen fortsat overstiger formuegrænsen.

Pensionister, der på baggrund af den årlige opgørelse af formue modtager afslag på helbredstillæg efter § 14, a (hvis formuen overstiger formuegrænsen), kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i løbet af året, såfremt det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue ikke længere overstiger formuegrænsen.

I en sådan situation kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 14 a påbegyndes med virkning fra tidspunktet for anmodningen. Selvom formuen måtte være reduceret til at udgøre et mindre beløb end formuegrænsen forud for tidspunktet for anmodningen, kan helbredstillæg ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Kapitel 16

Indtægtsregulering

Lovens § 15

    § 15. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

    Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a, nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.

Folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, varmetillæg efter lovens § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter lovens § 14 a, nedsættes ved indtægter ud over pensionen, se lovens § 15.

Tilsvarende gælder for den supplerende pensionsydelse efter lovens § 72 d. Se Afsnit 4 og 11.

Ydelserne nedsættes på grundlag af et indtægtsgrundlag opgjort for de enkelte ydelser.

Der henvises til Afsnit 4 om beregning af pension, herunder opgørelse af indtægtsgrundlag og nedsættelse af pensionen.

Den personlige tillægsprocent

124. Personligt tillæg efter lovens § 14, stk. 2, (varmetillæg), helbredstillæg efter lovens § 14 a og den supplerende pensionsydelse udbetales afhængigt af størrelsen af den personlige tillægsprocent, se lovens §§ 31, stk. 2 og 72 d.

Den personlige tillægsprocent fastsættes for den enkelte pensionist i forbindelse med den årlige fastsættelse af pensionen hver 1. januar, se lovens § 39 og punkt 210. Den personlige tillægsprocent kan omregnes i løbet af året, se punkt 211.

Den personlige tillægsprocent fastsættes ud fra et indtægtsgrundlag, der er det samme, som gælder ved beregningen af pensionstillæg, se lovens § 29 og punkt 142 ff.

Fradragsbeløb

125. Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg (varmetillæg og helbredstillæg) efter lovens § 29 stk. 8, udgør 16.100 kr. for enlige og 31.800 kr. for gifte/samlevende se punkt 157. Beløbene reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Ved et indtægtsgrundlag på størrelse med eller mindre end fradragsbeløbet er den personlige tillægsprocent 100, og et tillæg vil blive udbetalt med den fulde ydelse.

Ved et indtægtsgrundlag, der overstiger fradragsbeløbet med henholdsvis 396 kr. for enlige og 800 kr. for gifte/samlevende, er den personlige tillægsprocent mindre end 100, og tillægget vil blive udbetalt med den fastsatte procentsats af fuld ydelse.

Den personlige tillægsprocent nedsættes med 1 pct. for hver 396 kr. for enlige og for hver 800 kr. for gifte/samlevende, som indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet med, se § 31, stk. 3. Dette betyder, at den personlige tillægsprocent er 0 ved et indtægtsgrundlag på 55.700 kr. for enlige og 111.800 kr. for gifte/samlevende, og der vil ikke blive udbetalt tillæg. Se punkt 174 ff. om aftrapning af pensionstillæg i fortsættelse af personligt tillæg.

Den personlige tillægsprocent kan omregnes i løbet af året efter samme regler som omregning af den øvrige pension, se punkt 211 og Ankestyrelsens principafgørelse SM P-9-95.

Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Dette har følgende konsekvenser i relation til helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent uafhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold, men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt efter 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent afhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold og samleverens formue indgår i formueopgørelsen, se § 29 og § 29 a.

Afsnit 3

Opsat pension – optjening af venteprocent

Lovens kapitel 2 a

Opsat pension – optjening af venteprocent

    § 15 a. Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. år.

    Stk. 2. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension, jf. §§ 15 d-15 f.

    § 15 b. Anmodning om at opsætte pensionen indgives til kommunalbestyrelsen samtidig med eller senere end ansøgning om folkepension.

    Stk. 2. Anmodningen har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk. 1. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende.

    Stk. 3. Anmodning kan ikke indgives, hvis folkepensionen har været opsat to gange med mellemliggende pensionsudbetaling.

    § 15 c. Folkepension kan opsættes for i alt 120 måneder.

    Stk. 2. Ophør af opsætning af pension sker efter anmodning til kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om opsætningens ophør.

    Stk. 3. Opsætning af pension ophører uden anmodning, når pensionen har været opsat i 120 måneder.

    Stk. 4. Dør en person, mens pensionen er opsat, ophører opsætningen fra dagen efter dødsfaldet.

    § 15 d. Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.500 timer inden for et kalenderår. Beskæftigelsens omfang skal for hvert år dokumenteres over for kommunalbestyrelsen.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år.

    Stk. 3. Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et år opgøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt efter antallet af hele måneder, opsætningen vedrører i det pågældende år.

    Stk. 4. Er beskæftigelseskravet i stk. 1 eller stk. 3 ikke opfyldt i en opgørelsesperiode, ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort fra denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den berettigede folkepension for den pågældende periode, jf. dog § 15 e, stk. 3. Beløbet beregnes på grundlag af modtagerens faktiske indkomst for perioden.

    Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsens omfang, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf, samt om beregning af engangsbeløb.

    § 15 e. Ved opsætningens ophør opgør kommunalbestyrelsen venteprocenten for opsætningsperioden, jf. dog stk. 3. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.

    Stk. 2. Har folkepensionen været opsat i to perioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for den opsatte pension som summen af venteprocenterne for hver periode.

    Stk. 3. Ved opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der ikke venteprocent, og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, efter ophøret.

    Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten.

    § 15 f. Fra opsætningens ophør udbetaler kommunalbestyrelsen et månedligt tillæg sammen med folkepensionen, jf. stk. 2.

    Stk. 2. Tillægget beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, ganget med den beregnede folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.

    Stk. 3. Det beregnede tillæg afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Kapitel 17

Opsat pension

126. Reglerne om opsat pension giver alle over 65 år, der har optjent ret til folkepension, mulighed for at udskyde folkepensionen. Det er en betingelse, at de i væsentligt omfang deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Ved den senere overgang til folkepension forhøjes pensionen med en procentdel – en venteprocent. Denne procent forhøjes jo længere tid pensionen opsættes, og jo ældre borgeren er ved overgangen til folkepension.

En person, der opfylder betingelserne for opsat pension, kan dermed vælge at opsætte pensionen til et tidspunkt, hvor vedkommende ikke har arbejdsindkomst. Herved undgår den pågældende, at pensionen løbende nedsættes på grund af arbejdsindkomst.

Anmodning om opsat pension

127. Folkepensionen kan opsættes efter anmodning til kommunen. Det er en forudsætning, at der er søgt om folkepension. Anmodning om opsat pension skal ligesom ansøgningen om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Ansøgningerne kan indgives samtidig.

Kommunen skal oplyse om muligheden for at opsætte folkepensionen samtidig med, at kommunen sender meddelelse om ret til folkepension til borgere, der nærmer sig lovens pensionsalder.

Folkepensionen kan opsættes fra folkepensionsalderens indtræden. Pensionen kan også opsættes efter, at den har været udbetalt i en periode.

Folkepensionen kan opsættes, selvom pensionen har været opsat én gang tidligere.

Anmodning om opsat pension har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepensionen kan udbetales. Kommunalbestyrelsen skal overfor borgeren kvittere for modtagelsen af anmodningen om opsat pension og oplyse tidspunktet for opsætningens virkning.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Opsat folkepension kunne først tilkendes med virkning fra den 1. i måneden efter ansøgning var indgivet. Opsat folkepension kunne ikke gives med tilbagevirkende kraft under henvisning til ukendskab til reglen og manglende information om de nye reglers ikrafttræden. Bestemmelsen om opsat pension og kommunens pligt til at orientere kommende pensionister om muligheden trådte i kraft den 1. juli 2004. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen således ikke havde forsømt sin vejledningsforpligtelse over for pensionisten, der allerede var folkepensionist, da bestemmelserne trådte i kraft, se SM P -11-06.

Beskæftigelseskrav

128. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent, der giver anledning til forhøjelse af den senere folkepension.

Det er en betingelse for optjening af venteprocent og ret til tillæg for opsat pension, at borgeren i opsætningsperioden har indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.500 timer hvert kalenderår.

I de år, hvor opsætningen påbegyndes og/eller afsluttes i løbet af året, gælder beskæftigelseskravet forholdsmæssigt. Har pensionen fx været opsat fra 1. juli 2006 til årets udgang, vil beskæftigelseskravet således være 1.500 timer/12 x 6 = 750 timer.

Borgeren skal efter hvert kalenderår dokumentere overfor kommunen, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Kommunen skal herefter træffe afgørelse og meddele den pågældende, om beskæftigelseskravet har været opfyldt i det forløbne år.

De nærmere regler om opgørelse af beskæftigelseskravet fremgår af bekendtgørelse nr. 350 af 17. maj 2004 om opsat pension.

Bkg. §§ 1-5:

    § 1. Ved opgørelsen af personligt arbejde til opfyldelse af beskæftigelseskravet på 1500 timer årligt, jf. lovens § 15 d, stk. 1 og 3, medregnes arbejdstid ved lønarbejde og selvstændig virksomhed opgjort efter §§ 2-6.

    § 2. Opgørelsen af arbejdstid for lønmodtagere foretages på baggrund af opgjorte løntimer i et beskæftigelsesforhold udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-3 og §§ 3-4.

    Stk. 2. I tilfælde, hvor arbejdstiden for en lønmodtager anses for ukontrollabel, medregnes det antal timer, den, der har opsat pensionen, godtgør at have arbejdet.

    Stk. 3. Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, sidestilles med beskæftigelse på fuld tid.

    Stk. 4. Personligt arbejde ved selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i det omfang, den, der har opsat pensionen, godtgør at have udøvet virksomhed, der kan sidestilles med arbejde som lønmodtager.

    § 3. Som personligt arbejde medregnes, uanset at betingelsen om almindelige løn- og arbejdsvilkår i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt:

1) Beskæftigelse, der udføres af u-landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.

2) Ferie afholdt i henhold til ferieloven.

3) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold.

4) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold.

    § 4. Som personligt arbejde medregnes timer med dagpenge på grund af sygdom.

    § 5. Arbejde, der udføres i lande inden for EØS-området, ligestilles med arbejde udført i Danmark og medregnes i opgørelsen af personligt arbejde.

    Stk. 2. Arbejde, der udføres i lande uden for EØS-området, ligestilles med arbejde udført i Danmark og medregnes i opgørelsen af personligt arbejde, såfremt der er indgået en konvention om social sikring mellem Danmark og det pågældende land.

    § 6. Dokumentation for arbejdstid for lønmodtagere kan ske ved forelæggelse af lønsedler, der tydeligt angiver arbejdstiden. Foreligger der ikke sådanne lønsedler, eller indeholder de ikke de nødvendige oplysninger, kan den, der har opsat pensionen, på anden måde godtgøre arbejdstiden som lønmodtager.

    Stk. 2. Dokumentation for omfanget af personligt arbejde ved selvstændig virksomhed kan som udgangspunkt ske ved oplysning om omfanget og arten af det personlige arbejde samt dokumentation for virksomhedens omsætning eller indtægt. Foreligger der ikke sådan dokumentation, kan den, der har opsat pensionen, på anden måde godtgøre arbejdstiden.

Det personlige arbejde, der indgår i opgørelsen af beskæftigelseskravet, er såvel lønarbejde som arbejde ved selvstændig virksomhed. Beskæftigelseskravet kan herunder opfyldes ved en kombination af lønarbejde og arbejde i egen virksomhed. Arbejdstiden kan være fordelt uregelmæssigt over kalenderåret.

For lønmodtagere opgøres arbejdstiden på baggrund af opgjorte løntimer i et beskæftigelsesforhold på almindelige løn og arbejdsvilkår, jf. § 2 i bkg.

Timer, for hvilke der udbetales løn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, løntimerne er knyttet til, kan betragtes som lønarbejde. Der kan for eksempel medregnes ferie, sygdom, barns 1. sygedag og feriefridage, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. En opsigelsesperiode med løn kan medregnes, selv om den pågældende er fritstillet.

Hvis der i perioder ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal samtidig med, at der udbetales fuld normal løn, sidestilles arbejdstiden med beskæftigelse på fuld tid, dvs. 37 timer ugentlig, jf. § 2, stk. 3, i bkg. Det gælder fx, når der i kraft af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads arbejdes kortere tid end den sædvanlige overenskomstmæssige arbejdstid, eller hvis der overenskomstmæssigt er fastsat en mindre ugentlig arbejdstid for fx aften- eller nathold.

Hvis en ældre medarbejder i kraft af en kollektiv overenskomst har ret til reduktion i arbejdstiden med fuld lønkompensation (seniorordning), betragtes den reducerede arbejdstid som sædvanlig overenskomstmæssig arbejdstid. Det er dog en forudsætning, at overgangen til reduceret arbejdstid sker efter fastlagte generelle kriterier i overenskomsten, at lønnen ikke ændres som følge af overgangen til reduceret arbejdstid, at der – ud over nedgangen i den ugentlige arbejdstid – i øvrigt ikke sker ændringer i ansættelsesvilkårene, og at seniorordningen herudover ikke giver adgang til, at arbejdstiden kan tilpasses yderligere efter den pågældendes individuelle behov.

Hvis en person arbejder og får løn for et forholdsmæssigt nedsat antal timer i forhold til den arbejdstid, der betragtes som og lønnes som fuld arbejdstid, medregnes det antal timer, lønnen svarer til. Arbejdes der fx 4/5 af den reducerede arbejdstid, der ville blive lønnet med fuld løn, og udbetales der derfor 4/5 af fuld løn, kan der medregnes 4/5 af fuld tid til beskæftigelseskravet.

I § 3 i bkg. er opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes som arbejdstid selv om kravet om, at der udbetales overenskomstmæssig løn, ikke er opfyldt. Det gælder bl.a. ferie indenfor ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn, medmindre der er udbetalt dagpenge. Feriefridage, hvor der ikke udbetales løn, kan ikke medregnes.

Som personligt arbejde medregnes også timer med dagpenge på grund af sygdom, jf. § 4 i bkg.

Beskæftigelse ved selvstændig virksomhed

129. For personer, der er beskæftiget ved selvstændig virksomhed, medregnes personligt arbejde, der kan sidestilles med arbejde som lønmodtager, fx i egen detailforretning, landbrug eller liberalt erhverv.

Arbejde i EU/EØS-lande, Schweiz eller overenskomstlande

130. Personer, der har optjent ret til dansk folkepension, vil også kunne opsætte pensionen og optjene ret til venteprocent, mens de bor og arbejder i EU/EØS-området, Schweiz eller et land, som Danmark har indgået overenskomst om social sikring med, jf. § 5 i bkg.

Dokumentation for beskæftigelse

Lønmodtagere

131. Den, der har opsat folkepension, skal efter loven hvert kalenderår dokumentere overfor kommunalbestyrelsen, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

For lønmodtagere kan beskæftigelseskravet dokumenteres ved lønsedler, hvoraf arbejdstiden tydeligt fremgår, fx ved angivelse af timetal eller aflønningsbrøk, jf. § 6, stk. 1, i bkg.

Foreligger en sådan lønseddel ikke, skal lønmodtageren på anden måde dokumentere beskæftigelsen. Det gælder også lønmodtagere med ukontrollabel arbejdstid.

Andre arbejdsgiveroplysninger i form af afgivet udtalelse til brug for kommunens afgørelse om opsat pension, ansættelsesbevis el. lign vil fx kunne bruges i stedet for lønsedler.

Selvstændig virksomhed

132. Personligt arbejde ved selvstændig virksomhed kan dokumenteres ved oplysning til kommunen om arten og omfanget af det personlige arbejde – branche, rolle i virksomheden og arbejdsmængde – kombineret med dokumentation for virksomhedens omsætning eller indtægt – fx ved et driftsregnskab, jf. § 6, stk. 2, i bkg.

I det omfang sådan dokumentation ikke foreligger, skal den, der har opsat pensionen, på anden måde godtgøre arbejdstiden. Kommunen træffer efter en konkret vurdering af det fremlagte materiale afgørelse om, hvorvidt det er dokumenteret, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Som eksempel på andet materiale, der kan tjene til dokumentation kan nævnes momsregnskab, skatteregnskab, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat. Også annoncer med angivelse af åbningstid eller oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse sammenholdt med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang kan indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, hvis den pågældende på anden måde, for eksempel ved indgåelse af lønaftale eller ved skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle, har afgivet erklæring om arten og omfanget af det personlige arbejde.

Andre beskæftigede

133. Arbejdsopgaver som kommunalbestyrelsesmedlem, domsmand mv. kan medregnes i beskæftigelseskravet for opsat pension, hvilket svarer til, at indtægter ved sådanne arbejdsopgaver indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af folkepensionens grundbeløb efter lovens § 27.

Engangsbeløb

Bkg. §§ 7-8:

    § 7. Er beskæftigelseskravet i lovens § 15 d, stk. 1, eller stk. 3, ikke opfyldt, udbetales et engangsbeløb svarende til den folkepension, den pågældende ville have været berettiget til i den periode, engangsbeløbet vedrører, hvis pensionen ikke havde været opsat. Engangsbeløbet beregnes efter § 8.

    § 8. Engangsbeløbet opgøres efter de regler om folkepension, der var gældende i den periode, beløbet vedrører.

    Stk. 2. Har modtageren af engangsbeløb været gift eller levet i et samlivsforhold i hele eller en del af den periode, engangsbeløbet vedrører, beregnes engangsbeløbet for denne del af perioden på grundlag af de regler for beregning af folkepension, der gælder for gifte eller samlevende.

    Stk. 3. Som indtægtsgrundlag anvendes den faktiske samlede indkomst i hele perioden efter lovens kapitel 4. I det omfang beregning i en periode eller en del af en periode sker efter reglerne for gifte eller samlevende anvendes som indtægtsgrundlag den faktiske samlede indkomst for hele perioden for modtageren og dennes ægtefælle eller samlever.

    Stk. 4. Har en eventuel ægtefælle eller samlever i den periode, engangsbeløbet vedrører, modtaget folkepension eller førtidspension efter loven eller efter lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension, ændres denne pension ikke som følge af udbetalingen af engangsbeløbet.

134. Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt for et kalenderår, optjenes der ikke venteprocent for året, og der kan således ikke udbetales tillæg for denne periode. I det år, hvor opsætningen henholdsvis påbegyndes og ophører skal beskæftigelseskravet være opfyldt forholdsmæssigt.

Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, udbetales der i stedet for et engangsbeløb, jf. lovens § 15 d, stk. 4. Engangsbeløbet svarer til den folkepension, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var anmodet om opsat pension.

Engangsbeløbet er ikke folkepension, og modtageren betragtes ikke som pensionist ved at modtage beløbet. Den pågældende betragtes først som pensionist fra det tidspunkt, hvor den pågældende anmoder om, at opsætningen ophører.

Det er fastsat i lovens § 29, stk. 4, nr. 4 og § 32 a, stk. 2, nr. 5 og i § 26, stk. 1, i lov om højeste mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension mv., at beløbet ikke indgår i indkomstgrundlaget ved beregning af pension. Dermed har engangsbeløbet ikke indflydelse på størrelsen af pensionen til hverken den pågældende eller til dennes ægtefælle eller samlever.

Opsætningsperioden afbrydes ikke, fordi beskæftigelseskravet ikke har været opfyldt i et kalenderår. Opsætningen fortsætter indtil anmodning om ophør gives til kommunen

Engangsbeløbet udregnes på grundlag af den samlede faktiske indkomst, den pågældende har haft i perioden. De nærmere regler er fastsat i § 8 i bkg.

Engangsbeløbet beregnes på grundlag af de regler om folkepension, der var gældende i den periode, beløbet vedrører. Hvis en person har opsat pensionen i hele 2006, og beskæftigelseskravet ikke var opfyldt for kalenderåret, beregnes engangsbeløbet på grundlag af pensionslovens regler og satser for 2006.

For enlige anvendes regler og satser for enlige. For personer, der har været gift eller samlevende i hele året, beregnes engangsbeløbet efter reglerne for beregning af pension til gifte/samlevende. Ægtefællens/samleverens sociale pension for det år, engangsbeløbet vedrører, ændres ikke. Engangsbeløbet påvirker ikke ægtefællens/samleverens fremtidige sociale pension, da beløbet ikke indgår i indtægtsgrundlaget for pensionsberegningen.

Hvis den, der har opsat pensionen, har været gift/samlevende i en del af opsætningsåret, beregnes engangsbeløbet efter reglerne for gifte/samlevende i den periode, ægteskabet/samlivet har varet, og efter reglerne for enlige i den resterende del af året. I den periode, hvor samlivet har varet, anvendes den faktiske samlede indkomst for hele perioden som indtægtsgrundlag for modtageren og dennes ægtefælle/samlever.

I lovens § 15 e, stk. 3, er fastsat, at engangsbeløb ikke kommer til udbetaling efter dødsfald, når pensionen var opsat på dødsfaldstidspunktet. Kommunen skal således ikke tage stilling til spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet, eller udbetale engangsbeløb vedrørende perioder forud for dødsfaldet.

Venteprocent

Bkg § 9:

    § 9. Ved beregningen af venteprocenten efter lovens § 15 e opgøres middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet efter reglerne i stk. 2 – 7.

    Stk. 2. Pensionistens alder på ophørstidspunktet opgøres i antal år og måneder. Antallet af måneder oprundes til et helt antal måneder.

    Stk. 3. Middellevetiden, jf. stk. 1, fastsættes med virkning for et kalenderår og offentliggøres årligt af Socialministeriet, jf. stk. 8.

    Stk. 4. Middellevetiden, jf. stk. 1, fastsættes på grundlag af de middellevetider for mænd og for kvinder, som offentliggøres årligt på grundlag af toårs dødelighedstavler i de af Danmarks Statistik fastlagte statistikker. For et kalenderår anvendes de pr. 1. oktober i det foregående år offentliggjorte middellevetider for den seneste toårs-periode.

    Stk. 5. Middellevetiderne for mænd og kvinder, jf. stk. 4, sammenvejes til en middellevetid for mænd og kvinder under ét for hver alder ved vægtning af middellevetiden for mænd og for kvinder efter antallet af mænd og kvinder ifølge Danmarks Statistik pr. 1. januar medio den toårs-periode, som dødelighedstavlen er baseret på.

    Stk. 6. Den i stk. 5 beregnede middellevetid i år er opgjort for hver alder. Middellevetiden justeres forholdsmæssigt for det antal måneder fra 1 til 11, som personens alder overstiger et fuldt antal år (lineær interpolation). Den samlede middellevetid i år omregnes og afrundes til hele måneder.

    Stk. 7. For personer, der er fyldt 80 år, anvendes middellevetiden for 80-årige.

    Stk. 8. Middellevetiderne, der anvendes til beregning af venteprocenten, jf. stk. 1, for 2004 fremgår af bilag 1. Socialministeriet offentliggør middellevetiderne for de efterfølgende år i ministeriets årlige vejledning om regulering pr. 1. januar af satserne på det sociale område.

Beregning af venteprocent

135. Opsætningen ophører fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har meddelt kommunen, at vedkommende ønsker at overgå til folkepension eller senest efter udløbet af 10 års opsætning.

Når en person vælger at overgå til folkepension, udregnes venteprocenten, og den løbende folkepension (grundbeløb og pensionstillæg) forhøjes med et tillæg (venteprocenten) i resten af pensionistens levetid. Tillægget indgår også i efterlevelsespension.

Venteprocenten opgøres som forholdet mellem det antal måneder, pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.

Pensionistens alder på tilbagetrækningstidspunktet opgøres i antal år og måneder oprundet til hele måneder. En person, der er født den 7. maj 1937, og som ophører med opsat pension den 1. december 2007, vil således blive opgjort til 70 år og 7 måneder på ophørstidspunktet.

Den middellevetid, der i et kalenderår skal anvendes ved beregning af venteprocent, fremgår af Socialministeriets vejledning om regulering pr. 1. januar af satser på Socialministeriets område. Som det fremgår heraf, er middellevetiden for en person på 70 år og 7 måneder, der ophører med opsat pension i 2007 opgjort til 162 måneder.

Hvis en person på 70 år og 7 måneder har haft opsat folkepensionen i perioden 1. juli – 30. november 2007, dvs. 5 måneder - og beskæftigelseskravet er opfyldt i perioden - kan venteprocenten således beregnes til 5 måneder/162 måneder, dvs. 3,0 pct. Procenten afrundes efter lovens § 15 e til nærmeste hele procent, dvs. her 3 pct. Den pågældende vil således i resten af sin levetid få forhøjet sin løbende folkepension med 3 pct.

For personer, der er fyldt 80 år, anvendes middellevetiden for 80-årige. Hvis en person på 82 år ophører med opsat pension i 2007, vil middellevetiden for 80-årige på 97 måneder blive anvendt ved beregningen af venteprocent.

For en pensionist, der kun har optjent ret til en brøkpension, vil tillægget for opsat pension blive beregnet af den fulde pension og herefter blive nedsat med samme brøk som den øvrige pension.

Ændrer pensionistens forhold sig senere således, at folkepensionens størrelse ændres, fastholdes venteprocenten uændret. Tillægget for opsat pension vil herefter ændres på grund af ændringen i folkepensionsudbetalingen.

Har pensionen været opsat i to perioder afbrudt af pensionsudbetaling, opgøres en samlet venteprocent som summen af procenten for hver af de to perioder. Tillægget vil hermed svare til summen af tillæg for perioderne opgjort hver for sig.

Udbetaling af tillæg

136. Udbetaling af tillæg for opsat pension ophører ved pensionistens død. Hvis der udbetales efterlevelsespension til en efterlevende ægtefælle/samlever ophører udbetalingen af tillæg for opsat pension, når perioden med efterlevelsespension ophører.

Hvis den, der har opsat pension, dør inden opsætningen af pensionen er bragt til ophør, vil der ikke blive udbetalt folkepension og derfor heller ikke tillæg hertil for opsat pension.

Opsat pension kan bringes til ophør efter anmodning til kommunen. Anmodning om ophør har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen. Opsætningen af pensionen ophører uden anmodning, når pensionen har været opsat i 120 måneder.

Merudgiftsydelse efter servicelovens § 100

137. Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ønsker at vælge opsat pension, har mulighed for fortsat at modtage nødvendige handicapkompenserende ydelser. Efter servicelovens § 100 skal kommunen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det gælder også personer, der har modtaget invaliditetsydelse efter den før den 1. januar 2003 gældende pensionslovgivning.

Administration

Bkg §§ 10-11

    § 10. Ved flytning fra en kommune til en anden kommune, mens folkepensionen er opsat, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sende sagens akter til kommunalbestyrelsen i den nye kommune, der skal modtage dokumentation og træffe afgørelse efter lovens § 15 d, stk. 2, vedrørende hele kalenderåret eller den periode af året, jf. lovens § 15 d, stk. 3, for hvilken beskæftigelseskravet skal opgøres.

    § 11. For personer, der har bopæl udenfor Danmark, har den Sociale Sikringsstyrelse de beføjelser og forpligtelser med hensyn til opsat pension, der efter loven tilkommer kommunerne.

138. Hvis en person med opsat pension flytter fra en kommune til en anden, er det tilflytningskommunen, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt også forud for flytningen.

Fraflytningskommunen skal derfor efter bekendtgørelsens § 10 sende sagens akter til den nye kommune således, at denne er bekendt med, at pensionen er opsat og fra hvilket tidspunkt.

For personer, der har bopæl udenfor Danmark, har Sikringsstyrelsen de beføjelser og forpligtelser med hensyn til opsat pension, der efter loven tilkommer kommunerne.

Afsnit 4

Beregning af folkepension

Lovens § 27-32

    § 27. For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

    Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven

    Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

    § 28. (Ophævet)

    § 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.

    Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

    Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk skal indgå i indtægtsgrundlaget.

    Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

    Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

    Stk. 6. Den opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

    Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

    Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

    §  29 a. Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 14 a.

    Stk. 2. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

    Stk. 3. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet

    § 30. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 27 og 29.

Nedsættelse af pensionen

    § 31. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 27.

    Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.

    Stk. 3. Personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.

    Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

    § 32. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen.

Kapitel 18

Folkepensionens bestanddele

139. Folkepensionen består af forskellige ydelser. Nogle af ydelserne indtægtsreguleres ved indtægter ud over pensionen, andre ikke. Se også Afsnit 7 om beløb og regulering.

Ydelser, der indtægtsreguleres

Ydelser, der ikke indtægtsreguleres

- Grundbeløb

- Pensionstillæg

- Varmetillæg

- Helbredstillæg

- Den supplerende pensionsydelse (§ 72 d)

 

- Personligt tillæg

(§ 14, stk. 1)

- Personligt tillæg til petroleum

(§ 14, stk. 3)

- Procenten for opsat pension (venteprocenten)

(§ 15 f)

- Tillæg til modtagere af invaliditetsydelse med enten bistands- eller plejetillæg

(§ 72 b)

- Tillæg til pensionister bosiddende i kommuner med højt skatteniveau

(§ 72 c)

 

Andre ydelser

- Invaliditetstillæg

- Ægteskabstillæg

 

- Ventetillæg

- Venteydelse

- Husligt bistandstillæg

- Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb til 65- og 66-årige

(§ 65, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, etc. førtidspension mv.)

- Bistands- og plejetillæg

(§ 36 i lov om højeste, mellemste, etc. førtidspension mv.)

 

Kapitel 19

Indtægtsgrundlag

140. Indtægtsreguleringen af pensionsydelserne foretages på grundlag af et indtægtsgrundlag.

Indtægtsgrundlaget opgøres på forskellig måde afhængig af, hvilken pensionsydelse der indtægtsreguleres.

Selve indtægtsreguleringen (nedsættelsen af beløbet) er ligeledes forskellig for de enkelte ydelser, se punkt 174 ff.

Nedsættelsen af de enkelte ydelser begynder først, når indtægtsgrundlaget overstiger visse beløb - fradragsbeløbene, se punkt 146, 167 og 168.

Kapitel 20

Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb til folkepensionister

Personligt arbejde

141. Grundbeløbet til folkepensionister indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, se lovens § 27 og bkg. §§ 33 og 34.

Indtægt ved personligt arbejde

142. Indtægt ved personligt arbejde kan bestå af:

- Lønindtægt,

- honorarer, mødediæter mv.,

- indtægt der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt,

- indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed.

Indtægt ved personligt arbejde indgår i indtægtsgrundlaget i den periode, hvor udbetalingen sker. Forudsætningen for, at indkomsten kan indgå i indtægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde, er, at indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og at indkomsten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Indtægt ved selvstændig virksomhed indgår i indtægtsgrundlaget, hvis pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelser:

Hævet, overført virksomhedsoverskud skulle indgå i beregningen af grundbeløbet, da pensionisten havde taget aktivt del i virksomheden på det tidspunkt, hvor beløbet blev optjent, se SM P-11-98.

Genvundne afskrivninger skulle indgå i beregningen af grundbeløbet, da beløbet var optjent i en periode, hvor pensionisten tog aktivt del i driften af egen virksomhed, se SM P-6-01.

Genvundne afskrivninger skulle ikke indgå særskilt i beregningsgrundlaget for pensionistens folkepension. Beregningen skulle foretages på grundlag af den personlige indkomst, hvor de genvundne afskrivninger indgik og efter fradrag for underskud i forbindelse med afhændelse af virksomhed, se SM P-27-05.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for arbejdsindtægt - fx sygedagpenge.

Honorarer og mødediæter indgår i den personlige indkomst og anses for arbejdsindtægt, da de indtjenes ved personligt arbejde. Vederlag som domsmand skulle indgå som indkomst ved personligt arbejde, da indtægten skyldtes pensionistens egen arbejdsindsats, se SM P-13-02.

Løbende indtægter i form af licensrettigheder (royalty) og andre indtægter fra immaterialrettigheder (fx ophavsretten til litterære og kunstneriske værker, fotografiretten og patentretten) indgår i indtægtsgrundlaget i udbetalingsåret, hvis arbejdsindsatsen er udført i en periode, for hvilken der udbetales folkepension, og hvis indkomsten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det pågældende år, hvor indkomsten indtjenes.

Indtægter ved personligt arbejde i udlandet, der ikke er skattepligtige her i landet, medregnes på samme måde som indtægter, der er skattepligtige her i landet, se bkg’s § 34.

For lønmodtagere indgår hele arbejdsindtægten i den personlige indkomst. Der er ikke fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Arbejdsmarkedsbidrag af lønindtægter, som pensionisten har uden for ansættelsesforhold, fx B-indkomst, fradrages, se ligningslovens § 8 M. Arbejdsindtægten for lønmodtagere er således typisk lig med det beløb, der indgår i den personlige indkomst, dvs. efter arbejdsmarkedsbidrag, se ligningslovens § 7 L.

Indtægt ved beskæftigelse om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, er i princippet skattefri, hvilket der er taget hensyn til ved lønfastsættelsen på området. Ved beregning af sociale ydelser foretages som hovedregel en omregning af indtægten på samme måde som ved beregningen af arbejdsfortjenesten i § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Hjemlen til at fastsætte særlige regler herom ved beregning af folkepensionens grundbeløb er dog ikke benyttet pr. 1. januar 2007.

Ydelser efter sygedagpengeloven og arbejdsløshedslovgivningen, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, regnes med som indtægt ved personligt arbejde.

Ydelser efter lov om besættelsestidens ofre indgår ikke i indtægtsgrundlaget, når man beregner grundbeløbet til folkepensionister, da der ikke er tale om midlertidige ydelser, der træder i stedet for en arbejdsindtægt.

Ejere af de pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, har efter personskatteloven (§ 3, stk. 2, nr. 3) adgang til ved opgørelsen af den personlige indkomst at fradrage egne bidrag og præmier til ordningen i et efter personbeskatningsloven nærmere angivet omfang. Disse fradrag foretages ikke, når man opgør indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, se bkg. § 33.

Selvstændige erhvervsdrivende kan trække udgifter fra, når de er med til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, se personskattelovens § 3, stk. 2. Disse fradrag kan også foretages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, se bkg. § 33, stk. 2. Arbejdsmarkedsbidrag trækkes fra i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M. Bidrag og præmier til pensionsordninger kan dog ikke trækkes fra ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, se bkg. § 33, stk. 2.

Skatteordninger for selvstændige

143. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændiges personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

En forudsætning for, at en indtægt fra egen virksomhed kan anses for indtægt ved personligt arbejde, er, at den pågældende tager aktivt del i virksomhedens drift i det år, indkomsten beskattes som personlig indkomst.

Om de forskellige skatteordninger for selvstændige, henvises til punkt 151 ff.

Ved afgørelse af om en virksomhedsindtægt anses for indkomst ved personligt arbejde, kan forvaltningen søge vejledning hos skattemyndighederne.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændig erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, medregnes kun den del af virksomhedens overskud, der overføres til beskatning som personlig indkomst hos den erhvervsdrivende.

Opsparet overskud indgår i den personlige indkomst i det år, hvor overskuddet overføres til personlig beskatning. Overførte beløb indgår således i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i udbetalingsåret, såfremt pensionisten har taget aktivt del i driften af virksomheden i den periode, hvor overskuddet optjenes. Se endvidere punkt 142.

Overskud af udlejningsejendom medregnes kun i indtægtsgrundlaget, når pensionisten i det daglige deltager i driften af ejendommen, fx ved at denne forestår ejendomsadministration på erhvervsmæssig basis.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Overskud af udlejningsejendom var ikke indkomst ved personligt arbejde, da den aktive indsats var begrænset. Der var ikke mulighed for at anse en begrænset del af indtægten for arbejdsindtægt, se SM P-24-98.

Indtægter fra kommanditselskab, interessentskab mv. medregnes som indtægt ved personligt arbejde, hvis pensionisten deltager aktivt i selskabets drift.

Beløb overført til medarbejdende ægtefælle fragår ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt, se bkg. § 33, stk. 2. Hvis den medarbejdende ægtefælle selv er pensionist, medregnes den overførte indtægt som indtægt ved personligt arbejde. Den indgår derfor i indtægtsgrundlaget ved beregning af pågældendes pension.

Regulering af indkomst til aktuelt niveau

144. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter lovens § 27, stk. 1 og 2, mv., dvs. den personlige indkomst fra det senest afsluttede indkomstår, reguleres efter samme regler, som anvendes ved den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.

Afrunding

145. Det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 27, stk. 1-3, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 27, stk. 4.

Fradrag før indtægtsregulering

146. Indtægtsgrundlaget, som det er opgjort efter lovens § 27, stk. 1-4, anvendes ikke umiddelbart ved indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i indtægtsgrundlaget. Først efter fradraget anvendes indtægtsgrundlaget ved indtægtsregulering af grundbeløbet.

Om selve indtægtsreguleringen, se lovens § 31, samt punkt 175.

Fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb udgør pr. 1. januar 2007 på årsbasis 252.400 kr. Fradragsbeløbet reguleres en gang årligt pr. 1. januar, se lovens § 49.

Kapitel 21

Indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg, personlige tillæg, varmetillæg jf. § 14, stk. 2, helbredstillæg, jf. § 14 a og supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d

147. Indtægtsgrundlaget efter lovens § 29 anvendes ved beregning af pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d, stk. 3.

Hvis pensionisten er gift eller samlevende, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af parrets samlede indtægter.

Efter lovens § 29, stk. 2, betragtes personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999 som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999. Samlevende, der betragtes som enlige efter denne regel, skal således have opgjort et individuelt indtægtsgrundlag ved beregningen af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent, der ligger til grund for udbetalingen af varmetillæg, helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

En samlevende pensionist, der havde fået ret til pension i perioden mellem 26. april 1990 og 1. marts 1999 – og hvor samlivet var etableret inden 1. marts 1999 – skulle have beregnet pensionstillæg med udgangspunkt i satsen for gifte/samlevende. Samleverens indtægtsforhold havde ingen betydning for beregningen, da ansøger skulle betragtes som enlig i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Det var dermed fradragsbeløbet for enlige og nedsættelsesprocenten for enlige, der skulle anvendes ved beregningen, se SM P-43-04.

148. Indtægtsgrundlaget opgøres som summen af følgende:

- Personlig indkomst

- positiv nettokapitalindkomst

- aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Efter reglerne i personskatteloven opdeles de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, i personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Indtægtsgrundlaget fastsættes således på basis af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen, dvs. personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Ved pensionsberegningen ses der dog bort fra det bundfradrag, der anvendes ved skatteberegningen.

Indtægtsoverførsler mellem ægtefæller

149. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter loven tager man hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af indkomster mellem ægtefæller. Endvidere tages der hensyn til eksempelvis personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler om, at man kan fremføre et eventuelt underskud til de følgende indkomstår eller overføre et underskud til en ægtefælle samt til modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

Indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, stk. 1, anvendes ikke direkte til beregning af pensionstillæg mv., idet der i dette grundlag foretages en række fradrag, se § 29, stk. 4, se punkt 162.

Personlig indkomst

150. Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.:

- lønindkomst, honorarer mv.,

- indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

- pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20,

- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder erstatningsydelser,

- anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Der var ikke hjemmel til at fratrække ligningsmæssige fradrag for udgifter til hustrubidrag i den personlige indkomst ved beregning af pensionstillæg, se SM P-25- 97.

Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Fratrædelsesgodtgørelse indgår i beregningen af pensionen i det omfang, den indgår i den personlige indkomst. Fratrædelsesgodtgørelsen kan betragtes som en engangsindtægt henført til den periode, fratrædelsesgodtgørelsen gælder. Om betydningen heraf henvises til punkt 219.

For selvstændige erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen fradrages et beregnet kapitalafkast. Kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som kapitalindkomst. Overskud kan spares op mod en foreløbig virksomhedsskat. Endelig beskatning som personlig indkomst sker i det indkomstår, hvor overskuddet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

For selvstændige erhvervsdrivende, der er omfattet af kapitalafkastordningen, fradrages et beregnet kapitalafkast i virksomhedens overskud. Et resterende overskud er personlig indkomst, mens det beregnede kapitalafkast indgår i kapitalindkomsten. Se nedenfor om kapitalafkast- og virksomhedsordningen.

Når den personlige indkomst opgøres, kan der foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52. Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig virksomhed samt arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed og af anden indkomst, der oppebæres uden for ansættelsesforhold, jf. ligningslovens § 8 M.

151. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændiges personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

Virksomhedsskatteordningen

152. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende den særlige virksomhedsordning efter afsnit I i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) på indkomst fra virksomheden. Det er kun den del af virksomhedens overskud, der overføres fra virksomheden til beskatning som personlig indkomst hos den skattepligtige, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionen.

Efter virksomhedsordningen

- fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter i virksomhedsoverskuddet under virksomhedsordningen. Dermed opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter

- beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et beregnet kapitalafkast af virksomhedens egenkapital som udgangspunkt som kapitalindkomst. Derved sidestilles kapitalanbringelse i erhvervsvirksomhed med investering i fx obligationer

- kan overskud opspares i virksomheden. Overskuddet beskattes foreløbig med en særlig virksomhedsskat. Endelig beskatning som personlig indkomst sker, når det opsparede overskud hæves. Denne ordning giver mulighed for at udjævne skattemæssige virkninger af svingende indkomster.

Virksomhedens kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som kapitalafkast, og den del af det resterende overskud, der overføres og beskattes som personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionen.

Kapitalafkastordningen

153. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan alternativt til virksomhedsordningen vælge at anvende den særlige kapitalafkastordning efter afsnit II i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven).

Efter kapitalafkastordningen fragår et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten.

Herved bliver den del af virksomhedens overskud, der svarer til det beregnede kapitalafkast, kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Herved kan der opnås fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.

De, der anvender kapitalafkastordningen, har inden for visse rammer adgang til henlæggelse til konjunkturudligning mod betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat.

I virksomhedens overskud, der indgår i den personlige indkomst, fratrækkes et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver. Det beregnede kapitalafkast tillægges kapitalindkomsten.

Kapitalafkastet opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a. Kapitalafkastet er afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Afkastsatsen opgøres som den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af det pågældende indkomstår.

Kapitalindkomst

154. Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4. Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis:

- Renteindtægter/renteudgifter,

- skattepligtige gevinster og fradragsberettigede kurstab,

- beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7 (virksomhedsordningen), som overføres til den skattepligtige person inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

- beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a (kapitalafkastordningen), med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

- overskud/underskud af en- eller tofamilies huse mv., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde o.l.,

- fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

For selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at benytte virksomhedsordningen, opdeles virksomhedens overskud i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud. Kapitalafkastet beregnes efter virksomhedsskattelovens § 7, og det indgår i kapitalindkomsten. Det resterende overskud indgår i den selvstændiges personlige indkomst i det omfang, overskuddet overføres til beskatning hos den pågældende.

Selvstændige erhvervsdrivende, der vælger ikke at benytte virksomhedsordningen, kan i stedet vælge at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II. Efter denne ordning fratrækker man et beregnet kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver i skatteyderens personlige indkomst. Det beregnede kapitalafkast indgår derimod i kapitalindkomsten, se personskattelovens § 4 og virksomhedsskattelovens afsnit II og III.

For bankierer, vekselerer mv., skal indtægter og udgifter, der normalt medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, indgå i den personlige indkomst, hvis disse indtægter og udgifter hidrører fra den pågældende virksomhed, se personskattelovens § 4, stk. 3.

Aktieindkomst

155. Aktieindkomst, der omfatter aktieudbytte, afståelsessummer, udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger mv., opgøres efter personskattelovens § 4 a og beskattes efter personskattelovens § 8 a.

Den aktieindkomst, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, er den indkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a. Der ses bort fra udbytteindkomst på op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

For ægtefæller/samlevende foretages opgørelsen individuelt, således at hver har et fradragsbeløb på 5.000 kr. Dog kan et eventuelt uudnyttet fradrag overføres til en ægtefælle eller samlever.

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

156. Kun indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst eller ville indgå i den skattepligtige indkomst, hvis de var skattepligtige her i landet, medregnes i indtægtsgrundlaget, se bkg. § 31, stk. 1. Pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. lovens § 29, stk. 4, nr. 1, fratrækkes i indtægtsgrundlaget, hvis de indgår heri.

Det fremgår af skattelovene eller den lov, som hjemler udbetaling af en ydelse, om selve ydelsen og om afkastet af ydelsen indgår i den skattepligtige indkomst. Indgår ydelsen ikke i den skattepligtige indkomst, medregnes den ikke i indtægtsgrundlaget.

 

Eksempler på indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget:

Erhvervsevnetabserstatninger

Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt men, der ydes efter lov om arbejdsskadesikring, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de indgår i den skattepligtige indkomst.

Udbetalinger fra fonde

Ikke-skattepligtige udbetalinger fra fonde medregnes ikke i indtægtsgrundlaget.

Indtægtsperiode, der ligger til grund ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

157. Indtægtsgrundlaget opgøres på basis af det senest afsluttede indkomstår, dvs. på baggrund af den seneste skattemæssige årsopgørelse, se lovens § 29, stk. 1, nr. 2. Normalt vil denne årsopgørelse vedrøre skatteåret to år forud for det år, for hvilket, der skal beregnes pension. Dvs. at ved pensionsberegningen pr. 1. januar 2007, vil den seneste skattemæssige opgørelse vedrøre skatteåret 2005.

Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvis pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til ægteskab eller samliv - eller hvis pensionisten har haft ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de ændrede eller forventede fremtidige indtægtsforhold. Tilsvarende gælder ved førstegangsberegning af pension. Se punkt 173 om den første pensionsberegning og Afsnit 6, punkt 211 om omregning.

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

158 Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, mv., dvs. den personlige indkomst fra det senest afsluttede indkomstår, reguleres efter samme regler, som anvendes ved den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Se nærmere punkt 209, Afsnit 6.

Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, reguleres ikke.

Udenlandske indtægter og DIS-indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget

Udenlandske indtægter

159. Efter lovens § 29, stk. 3, fastsættes der nærmere regler for, hvorledes indkomster, efter lovens § 29, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes på samme måde som de skattepligtige indtægter her i landet, se bkg. § 35, stk. 1. Indtægterne indgår i indtægtsgrundlaget på samme måde som efter lovens § 29, stk. 1. Det vil sige, at indtægterne opgøres i og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Indtægterne, der indgår i indtægtsgrundlaget reguleres til aktuelt niveau, tilsvarende danske indtægter.

Højesteret dømte Ankestyrelsen til at anerkende, at der ved opgørelsen af en pensionists indtægtsgrundlag for førtidspension kunne ske fradrag af pensionistens bidrag til ratepension, uanset at han var begrænset skattepligtig i Danmark, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-34-03.

DIS-indkomst

160. Efter lovens § 29, stk. 3, fastsættes der nærmere regler for hvorledes indkomster, der er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Disse regler er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006 om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Lønindkomst for personer, der arbejder på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS-indkomst, er i princippet skattefri, hvilket der er taget hensyn til ved lønfastsættelsen på området. Loven om social pension indeholder en række beløbsgrænser, der anvendes, når der skal træffes afgørelser på området. Beløbsgrænserne er fastsat ud fra den forudsætning, at de skal anvendes i forhold til personer, der er skattepligtige i Danmark.

Hvis disse beløbsgrænser skal kunne anvendes i forhold til personer, hvis indtægter reelt er skattefri, er det nødvendigt at foretage en omregning af den skattefri indtægt. Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, fremgår af bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006.

161. Bekendtgørelsen fastsætter en omregningsmodel, så de skattefri DIS-indtægter indgår i beregningsgrundlaget for social pension med samme vægt som skattepligtige indtægter. Omregningsmodellen har til hensigt at beregne en fiktiv skat, som lægges til den skattefri indtægt. Der anvendes samme omregningsmodel til brug for beregning af sociale ydelser som ved beregning af arbejdsløshedsdagpenge. Derfor henvises der i Socialministeriets bekendtgørelse til Arbejdsdirektoratets omregningsmodel og de omregningsfaktorer, som Arbejdsdirektoratet hvert år beregner. Arbejdsdirektoratet fastsætter for fremtiden de omhandlede regler i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. ATP-bidrag indgår dog ikke i indtægtsgrundlaget for de sociale ydelser.

Omregningsmodellen finder anvendelse ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for både pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever.

Omregningsmodellen tager højde for:

- Statsskat,

- landsgennemsnittet af sundhedsbidrag, kommune–og kirkeskat,

- personfradraget, jf. personskattelovens § 10,

- sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk.

Fradrag i indtægtsgrundlaget, lovens § 29, stk. 4

162. I det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 29, stk. 1 og 3, foretages der en række fradrag.

Der foretages fradrag for:

- Skattepligtig social pension,

- skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og Schweiz og omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 1408/71,

- pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension,

- ikke her i landet skattepligtige pensioner omfattet af § 29, stk. 4, nr. 1, i det omfang de indgår i indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1,

- ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere,

- hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik,

- engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

Skattepligtige sociale pensioner

Skattepligtige pensioner efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv., medregnes ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Det samme gælder for skattepligtig pension, der er udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-stat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension.

Pension fra EU/EØS-lande, Schweiz og overenskomstlande

I tilfælde, hvor der er ret til social pension fra Danmark og et eller flere lande, som Danmark har indgået overenskomst med om samordning af pension, skal den udenlandske sociale pension ikke medtages ved indtægtsreguleringen af den danske sociale pension.

Det bemærkes, at udbetaling af tillægspension fra de øvrige nordiske lande - herunder svensk ATP-pension - efter de nordiske landes tilslutning til EØS-aftalen pr. 1. januar 1994 sker efter EF-forordning 1408/71. Når en social pension fra et af de øvrige nordiske lande er tilkendt eller omberegnet efter den 1. januar 1994 efter EØS-aftalen, sker der fradrag i indtægtsgrundlaget for den udbetalte pension fra de øvrige nordiske lande, se lovens § 29, stk. 4, nr. 1.

Ikke-skattepligtig social pension

Efter lovens § 29, stk. 4, nr. 1, skal der ske fradrag i indtægtsgrundlaget for pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis pensionerne ellers indgår i indtægtsgrundlaget. Se bkg. § 35, stk. 2.

Det vil være tilfældet for danske pensioner, der udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, og som på grund af dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældende bopælsland, er fritaget for beskatning af pensionen her i landet.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Ved beregning af den supplerende pensionsydelse skulle både ansøgerens og ægtefællens pensioner fra andre EU-lande fradrages i indtægtsgrundlaget. Kun ansøgeren havde ret til dansk pension, men både ansøgeren og ægtefællen havde social pension fra flere andre EU-lande. Pensionen var således for dem begge omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 1408/71, se SM P-2-05.

Ophørsstøtte

Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages i indtægtsgrundlaget, se lovens § 29, stk. 4, nr. 2. Ophørsstøtte kan under visse nærmere betingelser udbetales til personer i alderen 55 - 67 år, der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 ophørte med landbrugs- eller gartnerivirksomhed eller med erhvervsfiskeri. Støtten udbetales i 10 år, dog kun indtil modtageren fylder 67 år. Ordningerne administreres af Direktoratet for FødevareErhverv.

Hjælp efter aktivlovens § 27 a

Der skal ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ske fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a til ægtefællen eller samleveren. Efter aktivlovens § 27 a kan der udbetales hjælp til personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension.

Efterlevelseshjælp

Der skal ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ske fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik. Efterlevelseshjælpen indgår således ikke ved beregning af pensionen.

Engangsbeløb

Der skal ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ske fradrag for et udbetalt engangsbeløb efter § 15 d. Engangsbeløbet svarer til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis der ikke var anmodet om opsat pension. Beløbet udregnes på grundlag af den samlede faktiske indkomst, den pågældende har haft i kalenderåret.

Hvis en person, der er gift eller samlevende med en folkepensionist eller førtidspensionist, modtager engangsbeløb, påvirkes ægtefællens eller samleverens pension således ikke ved udbetalingen af engangsbeløbet. Heller ikke modtagerens egen folkepension påvirkes, selvom den pågældende har valgt at overgå til folkepension, inden beløbet udbetales.

Tillæg for fiktiv indtægt

163. Efter de tidligere gældende regler blev der foretaget et tillæg til indtægtsgrundlaget for fiktiv indtægt, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget skete med varighed for en periode af indtil 10 år fra bortgivelsen. Bortgivelse eller lignende dispositioner foretaget inden den 1. januar 2001 behandles efter de tidligere gældende regler. Det vil sige, at der fortsat i indtil 10 år efter tidspunktet for bortgivelsen før den 1. januar 2001 skal beregnes et tillæg til indtægtsgrundlaget. Den fastsatte forhøjelse anvendes uændret i hele perioden.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Der var ikke hjemmel til ved beregning af tillæg til pension, at medregne et fiktivt beløb fra en indekskontrakt, der endnu ikke var til udbetaling, se SM P-26-06.

Opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg til pensionist, der er gift eller samlevende med en person, der ikke modtager social pension

164. Der gælder en særlig regel for opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg for pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der ikke modtager social pension, se lovens § 29, stk. 5.

Efter denne regel nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. lovens § 49, stk. 1, nr. 4.

Fradraget udgør halvdelen af ægtefællens/samleverens indtægt op til 174.300 kr. (2007 sats). Der foretages således maksimalt et fradrag på 87.150 kr., og indtægter over 174.300 kr. indgår fuldt ud i indtægtsgrundlaget.

Grænsen på 174.300 kr. satsreguleres.

Eksempel: Hvis ægtefællens eller samleverens indtægt er 140.000 kr., indgår 70.000 kr. i beregningen af pensionstillægget. Er indtægten for eksempel 200.000 kr., indgår halvdelen af 174.300 kr. samt indtægten herover dvs. 87.150 + 25.700 = 112.850 kr. i indtægtsgrundlaget.

Fradraget skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

En løbende erhvervsevnetabserstatning var ikke omfattet af den lempeligere beregning af pensionstillægget for pensionister, gift med en person, der ikke modtager social pension, se SM P-27-98.

Afrunding

165. Det indtægtsgrundlag, der er beregnet efter lovens § 29, stk. 1-5, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 29, stk. 6.

Fradrag før indtægtsregulering

166. Indtægtsgrundlaget, som det er opgjort efter § 29, stk. 1-6, anvendes ikke umiddelbart ved indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i indtægtsgrundlaget. Først efter fradraget anvendes indtægtsgrundlaget ved indtægtsregulering af pensionsydelserne.

Om selve indtægtsreguleringen, se lovens § 31, samt punkt 175.

Fradragsbeløbet er forskelligt for gifte og samlevende på den ene side og for enlige pensionister på den anden side.

Fradragsbeløbene reguleres en gang årligt pr. 1. januar, se lovens § 49.

Fradragsbeløb for pensionstillæg

167. Fradragsbeløbet i det opgjorte indtægtsgrundlag ved beregning af pensionstillæg udgør pr. 1. januar 2007 på årsbasis for gifte/samlevende 111.800 kr. og for enlige 55.700 kr.

Fradragsbeløb for personligt tillæg, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse

168. Fradragsbeløbet i det opgjorte indtægtsgrundlag ved beregning af et personligt tillæg (varmetillæg), helbredstillæg og supplerende pensionsydelse, udgør pr. 1. januar 2007 på årsbasis for gifte/samlevende 31.800 kr. og for enlige 16.100 kr.

Kapitel 22

Opgørelse af formue ved helbredstillæg og supplerende pensionsydelse

Lovens § 29 a

    § 29 a. Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 14 a.

    Stk. 2. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

    Stk. 3. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.

Lovens §§ 14 b -14 c

    § 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår

1) indestående i pengeinstitutter mv.,

2) kursværdien af obligationer,

3) pantebreve i depot,

4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,

5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6) kontant beholdning og

7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

    § 14 c. Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

4) lov om erstatning for vaccinationsskader,

5) lov om patientforsikring,

6) lov om lægemiddelskader,

7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller

9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

    Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikkeøkonomisk skade.

    Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

    Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

169. Helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse kan ikke udbetales til pensionister, der har en likvid formue på mere end 58.200 kr. i 2007. Formuegrænsen, der fremgår af lovens § 49, stk. 1, nr. 12, satsreguleres. Likvid formue defineres i § 14 b som bestående af: Indestående i pengeinstitutter mv., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Hvis den samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår endvidere kontant beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet.

Om den supplerende pensionsydelse, se § 72 d, stk. 2, punkt 181 ff.

De formueelementer, der indgår i § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, er alle registreret i det såkaldte slutligningsregister. Andre formueelementer, jf. § 14 b, stk. 2, nr. 6-7, er imidlertid ikke registreret, hvorfor opgørelse heraf må baseres på oplysninger fra pensionisten i forbindelse med ansøgningen om helbredstillæg.

Hvis den registrerede del af formuen i sig selv overstiger formuegrænsen, kommer helbredstillægget ikke til udbetaling, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en opgørelse af den uregistrerede formuedel. Opgørelsen af den uregistrerede formuedel skal derfor alene foretages, hvis den registrerede formue udgør 58.200 kr. eller mindre (2007).

Ved formueopgørelsen ses der bort fra visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade. Disse fremgår af § 14 c. Der ses endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt for godtgørelse til HIV-smittede blødere og tranfusionssmittede samt erstatninger for skader ved LSD-behandling. Endvidere ses der bort fra udenlandske erstatninger, der svarer til de nævnte typer.

En trækningsret på en kassekredit, der kan sidestilles med et lån, har ikke indflydelse på størrelsen af den likvide formue, medmindre trækningsretten anvendes til at forøge et af de formueelementer, der indgår i den likvide formue.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelser om likvid formue:

Provenuet af et nedsparingslån, som var indsat på 2 bankkonti, er likvid formue og skal medregnes ved formueberegningen i forbindelse med ansøgning om helbredstillæg. Se SM P-09-02.

Formue i form af en obligationsbeholdning i depot til sikkerhed for et nedsparingslån er likvid formue. Obligationerne ville løbende blive solgt i takt med udbetaling af lånebeløbene. Pensionistens konkrete aftale med banken om begrænsning i hans råderet over obligationerne blev ikke tillagt betydning for formuens likviditet, se SM P-24-04.

En nedsparingskredit med fri råderet op til kreditmaksimum kunne sidestilles med indestående i et pengeinstitut og betragtes som likvid formue. Se SM P-19-03 om afgørelse om personligt tillæg.

Indbetalinger på kapitalpensioner er ikke likvid formue ved beregning af helbredstillæg i bindingsperioden. Da kapitalpension ikke er registreret i slutligningsregistret, skal kapitalpension ikke medregnes i den likvide formue efter § 19, se SM P-16-05.

Opgørelse af den samlede likvide formue

170. Den likvide formue opgøres samlet for pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever. Dette gælder for alle pensionister, uanset hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan pensionen beregnes.

Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Dette har følgende konsekvenser i relation til helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent uafhængigt af pensionistens samlevers indtægtsforhold – men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt 1. marts 1999 eller senere, beregnes den personlige tillægsprocent afhængigt af pensionistens samlevers indtægtsforhold og samleverens formue indgår i formueopgørelsen.

Ændringer i formuen - helbredstillæg

171. Helbredstillæg ydes efter ansøgning. Når kommunen modtager en ansøgning om helbredstillæg opgøres formuen efter § 14 b og § 14 c. Selve opgørelsen, der sker efter § 29 a, baseres på de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af oplysninger fra pensionisten.

Hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne, foretages opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Ved væsentlige ændringer i formuen forstås, at ændringen vil have betydning for udbetalingen af helbredstillæg, dvs. at den samlede formue har ændret sig til over eller under formuegrænsen i forhold til de senest indberettede oplysninger.

Der skal ikke ske genansøgning om helbredstillæg i forbindelse med den årlige opgørelse af formuen. Er en ansøgning om helbredstillæg imødekommet, fortsætter udbetalingen løbende, medmindre formuen ved den årlige opgørelse overstiger formuegrænsen.

Der kan dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget, såfremt den personlige tillægsprocent ændres. Den personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt. En omregning i løbet af året medfører ikke, at der skal ske en fornyet formueopgørelse.

Er udbetalingen af helbredstillæg ophørt som følge af, at den personlige tillægsprocent er nedsat til nul, kan udbetalingen genoptages i løbet af året, hvis den personlige tillægsprocent øges. Dette kræver ikke en ny ansøgning om helbredstillæg.

Helbredstillægget beregnes med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af den personlige tillægsprocent, og kommunen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører forhøjelsen, jf. § 39, stk. 3.

Årlig formueopgørelse

172. I tilknytning til helbredstillægget skal der pr. 1. januar foretages en årlig opgørelse af formuen. Dette svarer til de gældende regler for årlig fastsættelse af pensionen - herunder den personlige tillægsprocent.

Formuen opgøres på grundlag af de senest indberettede oplysninger til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens oplysninger om kontant beholdning og andre værdipapirer.

Selve opgørelsen, der sker efter § 39 a, baseres således på de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne. Hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i forhold til disse oplysninger, foretages opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Desuden indgår den kontante beholdning og andre værdipapirer. Her anvendes de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever. Har kommunen ikke modtaget nye oplysninger herom siden ansøgningen eller det foregående års formueopgørelse, lægges de samme oplysninger til grund ved den årlige opgørelse.

Viser den årlige opgørelse, at formuen ligger under formuegrænsen, udbetales tillægget indtil udgangen af året. Det betyder, at selvom formuen i løbet af året kommer til at overstige formuegrænsen, har det ikke betydning for udbetalingen af helbredstillæg. I et sådant tilfælde ophører udbetalingen, hvis den efterfølgende årlige opgørelse af formuen viser, at formuen fortsat overstiger formuegrænsen.

Pensionister, der på baggrund af den årlige opgørelse af formue modtager afslag på helbredstillæg efter § 14 a (hvis formuen overstiger formuegrænsen), kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i løbet af året, såfremt det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue ikke længere overstiger formuegrænsen.

I en sådan situation kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 14 a påbegyndes med virkning fra tidspunktet for anmodningen. Selvom formuen måtte være reduceret til at udgøre et mindre beløb end formuegrænsen forud for tidspunktet for anmodningen, kan helbredstillæg ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Ved opgørelsen af formuen til brug for den økonomiske vurdering ved ansøgning om personligt tillæg, skulle der tages udgangspunkt i pensionistens aktuelle formueforhold. Pension eller anden indtægt, der var udbetalt til dækning af leveomkostninger på ansøgningstidspunktet indgik derfor ikke i formuen, men var indtægt, se SM P-4-00.

Kapitel 23

Beregning af pension

Den første pensionsberegning, lovens § 30

173. Den første pensionsberegning skal ske på grundlag af pensionistens nuværende og kommende (forventede) indtægt. I opgørelsen opregnes de aktuelle indkomstforhold til helårsbasis.

Ved førstegangsberegning af pension vil der normalt være sket ændringer i indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige årsopgørelse. Den seneste skattemæssige årsopgørelse kan derfor ikke benyttes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, idet den ikke er udtryk for pensionistens aktuelle indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Den første pensionsberegning skal derfor ske på grundlag af et samlet skøn over den forventede fremtidige indkomst opgjort efter retningslinierne i lovens § 27 og § 29.

For folkepensionister skal den første pensionsberegning af grundbeløb ske på grundlag af et skøn over den fremtidige indtægt ved personligt arbejde.

Om førstegangsberegning, se endvidere punkt 209 i Afsnit 6, herunder om beregning i forbindelse med overgang fra førtidspension til folkepension.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelser:

Folkepensionens grundbeløb skulle udbetales fra ansøgningen, idet pensionisten var ophørt med at arbejde i selvstændig virksomhed. Der var tale om en førstegangsberegning, og kommunen havde pligt til at sørge for sagens oplysning, se SM P-10-95.

Overskud ved salg af selvstændig virksomhed, der skete i forbindelse med overgangen til folkepension, skulle ikke indgå i beregningen af ansøgerens ret til pension. Ankestyrelsen henviste til, at den første pensionsberegning skulle ske på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, se SM P-46-04.

Den årlige fastsættelse af indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningen sker ud fra de skatteregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensionen modtages.

Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om reglerne vedrørende virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ej. Dette skal i givet fald ske inden udløbet af ligningsfristen, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, dvs. senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at anvende reglerne om virksomhedsordningen, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Ved den første pensionsberegning og ved beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal der ved beregning til en selvstændig erhvervsdrivende, der bevarer sin virksomhed efter overgang til pension, tages udgangspunkt i forholdene i det seneste afsluttede (slutlignede) indkomstår, med mindre pensionisten dokumenterer, at der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til virksomhedsordningen for det kommende år. Det kan fx ske ved, at pensionisten får sin seneste skattemæssige årsopgørelse ændret som følge af, at pensionisten har omgjort sin beslutning vedrørende tilslutning til virksomhedsordningen - eller ved at lade sig forskudsregistrere som omfattet af virksomhedsordningen for det kommende år.

»Samspilsløsningen« og omlægninger på skatte- og pensionsområderne

174. Folketinget vedtog i 1987 den såkaldte »samspilsløsning«, hvorefter indtægtsreguleringen af pensionsydelser, dvs. personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb sker i forlængelse af hinanden, så alle ydelserne ikke bortfalder på en gang. Dette er opnået ved, at der er fastsat forskellige fradragsbeløb for personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb.

Nedsættelse af pensionen – indtægtsreguleringen, lovens § 31

175. Nedsættelsen af de pensionsydelser, der indtægtsreguleres, sker på forskellig måde, afhængig af hvilken pensionsydelse der er tale om, se lovens § 31.

Grundbeløbet nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 27 for folkepensionister. Dvs. det opgjorte indtægtsgrundlag efter fradrag af fradragsbeløbet.

Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 29. Dvs. det opgjorte indtægtsgrundlag efter fradrag af fradragsbeløbet. Hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pensionstillæg, nedsættes pensionstillægget dog med 15 pct. for hver pensionist.

Ægteskabstillæg nedsættes i forlængelse af pensionstillægget, se punkt 306.

Nedsættelse af personligt tillæg, helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse

176. Varmetillæg, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse beregnes efter pensionistens personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent er 100, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag opgjort efter § 29, ikke overstiger fradragsbeløbet, se lovens § 29, stk. 8. Den personlige tillægsprocent nedsættes med 1 pct. hver gang indtægten overstiger fradragsbeløbet med et bestemt kronebeløb. Kronebeløbet beregnes efter § 31, stk. 3, på følgende måde: Fradragsbeløb for pensionstillæg (lovens § 49, stk. 1, nr. 5) fratrukket fradragsbeløb for personligt tillæg, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse (lovens § 49, stk. 1, nr. 6) divideret med 100.

I 2007-satser ser beregningen således ud for enlige: (55.700 kr. - 16.100 kr.)/100 = 396 kr. og for gifte/samlevende (111.800 kr. – 31.800 kr.)/100 = 800 kr.

Den personlige tillægsprocent for en enlig pensionist vil således i 2007 blive nedsat med 1 pct., for hver gang indtægten overstiger fradragsbeløbet på 16.100 kr. med 396 kr.

Personligt tillæg efter lovens § 14, stk. 1 og 3 indtægtsreguleres ikke.

Om tildeling af personligt tillæg henvises til Afsnit 2

Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension

177. Hvis en pensionist ikke har optjent ret til fuld pension, men alene optjent ret til en brøkpension, beregnes pensionen i første omgang på samme måde som for en fuld pension. Nedsættelse af pensionen i forhold til bopælstiden sker som sidste led i beregningen, se lovens § 7.

Personligt tillæg efter lovens § 14 og helbredstillæg efter lovens § 14 a, nedsættes ikke i forhold til bopælstiden.

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

178. I det følgende belyses opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til en folkepensionist, der er gift eller samlevende med en pensionist. Indtægtsgrundlaget opgøres samlet for begge pensionister.

1. Udgangspunktet er pensionisternes personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Ved den årlige fastsættelse af pensionen tages der udgangspunkt i den seneste skattemæssige årsopgørelse. Ved denne opgørelse tages der hensyn til skattelovgivningens regler om fremførsel af et evt. underskud til de følgende indkomstår, overførsel af underskud til ægtefælle samt modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

2. I opgørelsen efter punkt 1, sker der herefter fradrag for:

a) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension, udbetalt efter lovgivningen i en EU-medlemsstat og beregnet efter forordning nr. 1408/71 eller efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

b) Fradrag for sociale pensioner, nævnt i punkt a, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget.

c) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

d) Fradrag for hjælp efter § 27 a og for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

e) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

3. Opgøres indtægtsgrundlaget på basis af den seneste skattemæssige årsopgørelse, opreguleres den personlige indkomst efter fradrag nævnt i pkt. 2 a-2 e til en aktuel indkomst efter de samme regler, der gælder for forskudsregistrering efter kildeskatteloven.

4. Det opgjorte beløb afrundes, se punkt 165.

5. Dette beløb nedsættes herefter med fradragsbeløbet, se punkt 167.

6. Pensionstillægget nedsættes med 15 pct. af indtægtsgrundlaget efter pkt. 5 for begge pensionister.

7. Det beregnede pensionstillæg afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med 12, således at der kan udbetales et helt kronebeløb på månedsbasis.

Der henvises til vejledningens bilag 8 med eksempler på beregning af folkepension.

Minimumsbeløb for udbetalt pension, lovens § 31, stk. 4

179. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, se lovens § 31, stk. 4.

Efter EU-reglerne, se artikel 48, stk. 1, i EF-forordning nr. 1408/71, har berettigede krav på at få udbetalt pension efter et års bopæl i Danmark, svarende til 1/40 af grundbeløbet. På basis heraf er minimumsbeløbet fastsat til 1/40 af grundbeløbet, se lovens § 49, nr. 12.

Alle pensionsydelser bortset fra tillæg efter lovens § 14 og § 14 a medregnes ved opgørelse af minimumsbeløbet for udbetaling af folkepension, se bkg. § 42.

Bistands- og plejetillæg

Et bistands- og plejetillæg, der er bevaret ved overgang til folkepension, udbetales, selv om pensionstillæg og grundbeløb er bortreguleret som følge af ekstraindtægter, se § 48 i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Bevarer retten til pension

Selv om en pension er bortreguleret, bevarer pensionisten retten til efter anmodning på ny at få udbetalt pension, hvis en beregning på et senere tidspunkt berettiger til det. Den myndighed, der behandler anmodningen, skal således ikke træffe fornyet afgørelse om tilkendelse i sager, hvor pensionen har været bortreguleret på grund af indtægt.

Særligt om pension og boligstøtte

Efter lovens § 32 kan for meget udbetalt pension og boligstøtte fratrækkes i pensionen. Se desuden punkt 252-257 om tilbagebetalingskrav mv.

Tillæg til pensionister bosiddende i kommuner med høje skatteprocenter og den supplerende pensionsydelse

Lovens §§ 72 c – 72 d

    § 72 c. Til folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,0 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifte og samlevende for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 33,0 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. gifte og samlevende.

    Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2002 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

    Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

    § 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 7.600 kr.

    Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.

    Stk. 3. Indtægtsgrundlaget for den supplerende pensionsydelse opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af den supplerende pensionsydelse med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

    Stk. 4. Den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent beregnet efter § 49, stk. 5.

    Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.

    Stk. 6. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.

    Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.

    Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

    Stk. 9. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.

Tillæg for højt kommuneskatteniveau, lovens § 72 c

180. Til pensionister, der er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 35,4 (grænsen i 2007) udbetales et årligt tillæg. Både enlige og gifte/samlevende pensionister kan være berettiget til tillægget.

Om betingelserne mv. for tillægget henvises til punkt 316.

Kapitel 24

Den supplerende pensionsydelse, lovens § 72 d

Hvem kan modtage den supplerende pensionsydelse

181. Den supplerende pensionsydelse udbetales årligt til folkepensionister, der opfylder betingelserne for folkepension inden den 1. januar i udbetalingsåret. Det vil bl.a. sige, at personen udover at have opnået folkepensionsalderen inden 1. januar i udbetalingsåret, skal opfylde pensionslovens øvrige betingelser om indfødsret, bopæl og optjening. Det har ikke betydning, at en person, der opnår folkepensionsalderen i december måned, først får udbetalt folkepension første gang det efterfølgende år (dvs. i udbetalingsåret for den supplerende pensionsydelse).

Det er desuden en betingelse for retten til den supplerende pensionsydelse, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue på mindre end 58.200 kr. (2007-sats). Der henvises til punkt 169 om formueopgørelse.

Den supplerende pensionsydelse kan også ydes til personer, som har bopæl i et andet EU/EØS-land og Schweiz, og som har optjent ret til dansk folkepension. Det er Sikringsstyrelsen, der administrerer reglerne i forhold til disse pensionister.

Opgørelse af indtægtsgrundlaget

182. Den supplerende pensionsydelse udbetales afhængigt af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter opgjort efter § 29, stk. 1-6. Indtægtsgrundlaget opgøres på samme måde som for beregning af pensionstillæg, se punkt 147 ff.

Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget tages der således udgangspunkt i den seneste slutlignede indkomst (årsopgørelse), jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 2. Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til seneste årsopgørelse, jf. lovens §§ 30 og 39. Det kan fx være tilfældet, hvis pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til ægteskab eller samliv eller, hvis pensionisten har haft ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de ændrede eller forventede fremtidige indtægtsforhold.

Det er således indtægts- og formueforholdene pr. 1. januar i udbetalingsåret som lægges til grund. Ændringer i de økonomiske forhold efter denne dato er uden betydning for berettigelsen til og størrelsen af den supplerende pensionsydelse. Kun ændringer i indkomst- og formueforhold, som ligger før denne dato, men som pensionisten først orienterer kommunen om efter den 1. januar i udbetalingsåret, fx i forbindelse med at kommunen undersøger, om betingelserne for tildeling af ydelsen er opfyldt, eller i forbindelse med at borgeren klager over kommunens afgørelse vedrørende den supplerende pensionsydelse, kan give anledning til en ændret beregning.

Samlevende, som efter de før 1. marts 1999 gældende regler, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, betragtes også som enlige i forhold til beregning/udbetaling af den supplerende pensionsydelse.

Hvis pensionisten er blevet skilt eller har ophævet samlivet før den 1. januar i udbetalingsåret, beregnes den supplerende pensionsydelse alene på baggrund af pensionistens økonomiske forhold. Tilsvarende gælder for den tidligere ægtefælle/samlever, såfremt pågældende ligeledes er berettiget til ydelsen.

Bliver pensionisten skilt eller ophæves samlivet den 1. januar eller senere i det konkrete udbetalingsår, beregnes den supplerende pensionsydelse efter de forhold, der var gældende før den 1. januar, hvilket betyder, at det er de samlede økonomiske forhold for pensionisten og den tidligere ægtefælle/samlever, der har betydning for udbetalingen.

En pensionist, der lever adskilt fra sin ægtefælle som følge af, at den ene har fået ophold i plejehjem, betragtes i relation til pensionsloven som enlig. Dette gælder også i forhold til opgørelsen af likvid formue og således i forhold til beregningen af den supplerende pensionsydelse. I sådanne tilfælde medregnes formuen hos den ægtefælle, der er registreret som ejer af formuen.

Det opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et fradragsbeløb på 16.100 kr. for enlige og 31.800 kr. for gifte/samlevende (2007-sats). Indtægter ved siden af pensionen, som overstiger fradragsbeløbene, vil medføre nedsættelse af den supplerende pensionsydelse.

Beregning

Den supplerende pensionsydelse aftrappes efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Udgør den supplerende pensionsydelse herefter mindre end 200 kr. pr. pensionist, kommer den ikke til udbetaling, se punkt 124 og 125.

Brøkpensionister

Folkepensionister, som har boet i Danmark i mindre end 40 år mellem det 15. og det 65./67. år, og som dermed ikke har optjent ret til fuld pension, men til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension, får nedsat den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.

Udbetaling

Den supplerende pensionsydelse udbetales uden ansøgning i januar måned på baggrund af kommunens indtægts- og formueoplysninger pr. 1. januar i udbetalingsåret.

Kommunen undersøger, hvilke pensionister der er berettiget til ydelsen og indhenter evt. supplerende oplysninger hos pensionisten til brug for beregning af den supplerende pensionsydelse. Den supplerende pensionsydelse udbetales, når de nødvendige oplysninger foreligger.

Hvis pensionisten ikke ønsker at afgive de nødvendige oplysninger, udbetales den supplerende pensionsydelse ikke.

Hvis en pensionist, der er berettiget til den supplerende pensionsydelse, afgår ved døden inden udbetalingen har fundet sted, udbetales ydelsen til pensionistens dødsbo.

Hvis kommunen ikke har modtaget de nødvendige oplysninger om likvid formue og indtægtsgrundlag med henblik på at kunne foretage udbetaling i januar måned, udbetales den supplerende pensionsydelse, når de nødvendige oplysninger er modtaget. Oplysninger, der modtages mere end 6 måneder efter udgangen af januar måned, kan dog ikke medføre udbetaling eller forhøjelse af den udbetalte supplerende pensionsydelse, jf. pensionslovens § 39 om omregning af pension med tilbagevirkende kraft.

Forholdet til andre sociale ydelser

183. Udbetaling af den supplerende pensionsydelse skal som hovedregel behandles på samme måde som skattepligtig pension i øvrigt ved tildeling og udmåling af andre ydelser.

Den supplerende pensionsydelse får således ikke indvirkning på helbredstillæg og varmetillæg, idet ydelsen er skattepligtig pension og dermed skal fradrages i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af helbredstillæg og varmetillæg.

Ved en ansøgning om personligt tillæg, skal kommunen foretage en individuel konkret vurdering af pensionistens samlede aktuelle økonomiske forhold.

Ved beregning af boligstøtte indgår den supplerende pensionsydelse dog ikke i husstandsindkomsten. Denne undtagelse fra beregningsgrundlaget er indført med virkning fra 1. januar 2007.

Afsnit 5

Udbetaling mv.

Lovens § 33 og §§ 34-38 a

    § 33. Folkepension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.

    Stk. 2 (Vedrører førtidspension)

    Stk. 3. Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog stk. 7.

    Stk. 4. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens dødsbo.

    Stk. 5. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og senere.

    Stk. 6. Er der udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo.

    Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med

1) en ægtefælle,

2) en samlever, der modtager social pension, eller

3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer mv. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger mv.

    Stk. 8. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i opgørelsen af efterlevelsespension, jf. § 48.

    § 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer mv., jf. § 46, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.

    Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

    Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.

    § 35. (Ophævet)

    § 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.

    § 37. Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.

    § 38. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personligt tillæg.

    § 38 a. Udbetaling af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om social service, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for ophør af pensionsudbetalingen.

    Stk. 2. Udbetaling af pension, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvor den nærstående dør eller den pågældende anmoder om genoptagelse.

Kapitel 25

Udbetaling

Folkepension

184. Folkepension udbetales bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt.

Indtil 1. februar 1999 blev folkepension udbetalt forud. Personer, som modtager forudbetalt social pension, fortsætter med at få pensionen udbetalt forud. En førtidspensionist, der har modtaget forudbetalt social pension, vil således også ved overgang til at modtage folkepension, fortsætte med at få pensionen udbetalt forud.

Den sociale pension beregnes og udbetales som hovedregel for hele måneder. Det gælder også, når en person bliver berettiget til folkepension.

Disposition

185. Pensionen udbetales bagud således, at den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden, jf. bekendtgørelsen § 36, stk. 1.

Pension, der skal udbetales forud, skal udbetales således, at beløbet for en måned er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i den foregående måned.

En ekstra måneds pension, § 3, stk. 7 i lov nr. 914 af 16. dec. 1998

186. Der gælder en særlig regel for de personer, der ved overgang til bagudbetalt folkepension modtager forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse. Ved overgang til bagudbetalt social pension vil der for disse personer kunne gå op til 2 måneder fra sidste udbetaling af løn/offentlig forsørgelsesydelse, til de får udbetalt folkepensionen. I sådanne tilfælde skal der udbetales en forudbetalt ekstra måneds pension for den første måned for hvilken, der udbetales pension.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Der kan alene udbetales en ekstra måneds forudbetalt pension til personer, der modtager forudbetalt løn eller offentlig forsørgelsesydelse. Personer, der fx alene modtager forudbetalt tjenestemandspension, er således ikke berettiget til den ekstra måneds pension – se SM P-10-00, SM P-23-00 og SM P-9-01.

Personligt tillæg

187. Der kan ikke udbetales personligt tillæg for en periode, der ligger forud for det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt, se punkt 74 vedr. lovens § 14, stk. 4.

Udbetalingsmåde

188. Der er ikke i pensionsloven fastsat regler for, på hvilken måde pensionen skal udbetales.

NemKonto

189. Med Lov om offentlige betalinger mv., jf. lovbkg. nr. 798 af 28. juni 2007, er der blandt andet fastsat regler om, at alle borgere og virksomheder skal anvise en konto i et pengeinstitut – en NemKonto – hvortil offentlige myndigheder kan foretage udbetalinger med frigørende virkning.

NemKonto–systemet trådte i kraft i november 2005. Herefter skal alle borgere som udgangspunkt have en konto, som alle offentlige udbetalinger, herunder pension, kan indgå på.

Det har i praksis vist sig, at stort set alle borgere kan få oprettet en konto i et pengeinstitut, fx med et hævekort til en pengeautomat.

Pensionister, som har problemer i forbindelse med oprettelse af en konto, skal henvende sig til kommunen, som er forpligtet til at sørge for, at pensionen kan udbetales. Kommunen vil fx kunne hjælpe dem med oprettelse af en konto i et pengeinstitut eller finde en anden måde at udbetale pensionen på, som er tilpasset den enkeltes særlige behov.

Økonomistyrelsen har ansvaret for NemKonto-systemet. Der henvises til Økonomistyrelsens pjece Når kontantkassen lukker , 2005.

Se i øvrigt punkt 199 om tavshedspligt.

Kapitel 26

Ophør af pensionsudbetaling ved dødsfald

190. Udbetaling af folkepension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. lovens § 33, stk. 3 og stk. 7.

Modtog afdøde pensionist bagudbetalt pension ophører pensionen til afdøde med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Pensionen, der skulle have været udbetalt for perioden indtil dødsfaldet, udbetales til en efterlevende ægtefælle, hvis ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet. I andre tilfælde udbetales pensionen for perioden indtil dødsfaldet til pensionistens dødsbo, jf. lovens § 33, stk. 4.

Modtog afdøde pensionist forudbetalt pension, ophører pensionen til afdøde med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Pensionen vil allerede være udbetalt og indgå i dødsboet. Samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle, har den efterlevende ægtefælle ret til at udtage et beløb fra dødsboet, der svarer til det, der er udbetalt i den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, jf. lovens § 33, stk. 5.

Det beløb, der udbetales til en efterlevende ægtefælle efter lovens § 33, stk. 4-5, samt tilbagebetaling efter lovens § 33, stk. 6, svarer til det nettobeløb, som tidligere er blevet udbetalt efter indeholdelse af A-skat hos den nu afdøde, jf. bkg. § 37.

Tilbagebetaling

191. Hvis der er udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter § 33, stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. stk. 6. Kravet om tilbagebetaling er dog undtaget i en række situationer, som gennemgås nedenfor.

Et krav om tilbagebetaling fremsættes i forhold til pensionistens dødsbo.

Efter § 71 i dødsboskifteloven er det offentliges krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension (jf. § 33, stk. 6, 2. pkt.) eller en efterlevende ægtefælles krav på et beløb svarende til afdødes pension fra og med dødsfaldsmåneden (jf. lovens § 33, stk. 5) fortrinsstillet i tilfælde, hvor dødsboet er insolvent. Det offentliges eller ægtefællens krav mod boet skal således dækkes forud for al anden gæld, men efter rimelige begravelsesudgifter.

Pensionslovens § 33, stk. 7, indeholder en generel undtagelse fra kravet om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori en forudbetalt pensionist dør. Undtagelse fra kravet om tilbagebetaling gælder, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med

1) En ægtefælle

2) en samlever, der modtager social pension eller

3) En samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Den samme generelle undtagelse fra krav om tilbagebetaling gælder selvom samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer mv. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger mv.

Om efterlevelsespension henvises til punkt 258. Der henvises desuden til reglerne for efterlevelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Oversigt over pensionslovens forskellige regler ved dødsfald

Efterlevendes status

Særlige regler

Afdøde modtog bagudbetalt pension

Ægtefælle er ikke pensionist

Pension indtil tidspunktet for dødsfaldet udbetales til ægtefællen (§ 33, stk. 4). Mulighed for efterlevelseshjælp.

Samlever er ikke pensionist

Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til dødsboet (§ 33, stk. 4). Mulighed for efterlevelseshjælp.

Ægtefælle er pensionist

Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til ægtefællen (§ 33, stk. 4). Ret til efterlevelsespension (§ 48).

Samlever er pensionist

Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til dødsboet (§ 33, stk. 4). Ret til efterlevelsespension (§ 48).

Ægtefælle er ikke pensionist

Ret til at udtage et beløb svarende til månedens pension fra dødsboet (§ 33, stk. 5). Mulighed for efterlevelseshjælp (aktivlovens § 85 a).

Afdøde modtog forudbetalt pension

Samlever er ikke pensionist og ikke arving

Krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 33, stk. 6). Mulighed for efterlevelseshjælp (aktivlovens § 85a).

Samlever er ikke pensionist, men indsat som arving

Ikke krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 33, stk. 7). Mulighed for efterlevelseshjælp (aktivlovens § 85a).

Ægtefælle er pensionist

Ret til at udtage et beløb svarende til månedens pension fra dødsboet (§ 33, stk. 5). Ikke krav om tilbagebetaling (§ 33, stk. 7). Ret til efterlevelsespension (§ 48). For meget udbetalt pension indgår ved opgørelsen af efterlevelsespensionen (§ 33, stk. 8).

Samlever er pensionist

Ikke krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 33, stk. 7). Ret til efterlevelsespension (§ 48). For meget udbetalt pension indgår ved opgørelsen af efterlevelsespensionen (§ 33, stk. 8).

Tilbageførsel af pensionsbeløb fra afdødes konto

192. Pensionsudbetalingen ophører med udgangen af den måned, hvori pensionisten dør, medmindre ægtefællen eller samleveren også modtager pension, se lovens § 48. Hvis dødsfaldet indtræffer i slutningen af en måned, på et tidspunkt hvor næste måneds pension er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, skal beløbet kræves tilbagebetalt, se bkg. § 38, stk. 1.

Hvis pensionisten er død inden dispositionsdagen for den følgende måneds pension, skal kommunen tilbageføre beløbet, hvis både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdagen, se bkg. § 38, stk. 2.

For pensionister med fast bopæl i udlandet kan tilbageførsel dog også ske efter dispositionsdatoen, se bkg. § 38, stk. 2, 2. pkt. Dette kan blive aktuelt i de tilfælde, hvor Sikringsstyrelsen ikke har fået kendskab til, at en pensionist er afgået ved døden, og derfor fortsat har udbetalt pensionen til pensionistens konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Tilbageførsel kan i denne situation kun ske, hvis der ikke gøres krav på beløbet af et evt. dødsbo eller andre berettigede.

Det bemærkes, at kommunen/Sikringsstyrelsen ikke i andre tilfælde kan bede pengeinstituttet om at tilbageføre beløb fra den afdøde pensionists konto.

Hvis pensionen ikke kan tilbageføres efter bkg. § 38, stk. 2, fx i tilfælde, hvor beløbet er hævet, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, bortset fra situationer omfattet af lovens § 33, stk. 7. Kommunen/Sikringsstyrelsen skal anmelde kravet i dødsboet, se bkg. § 38, stk. 3. Ofte udlægges boet i henhold til lov om skifte af dødsboer § 18 som boudlæg (til dækning af begravelsesudgifter). Den, der har fået boet udlagt, hæfter ikke for afdødes gæld, og der kan således ikke gøres krav gældende overfor den pågældende.

Kommunen kan opgive krav på tilbagebetaling af pensionsbeløbet, hvis beløbet må anses for uerholdeligt eller de økonomiske eller administrative omkostninger ved at gennemføre kravet står i misforhold til kravets størrelse, se bkg. § 38, stk. 4.

Om øvrige regler vedrørende tilbagebetaling af social pension henvises til punkt 230-235.

Kapitel 27

Reglerne i øvrigt

Pension og plejevederlag, lovens § 38 a.

193. Udbetaling af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelsen om, at modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om social service. Det er en forudsætning, at der kan udbetales plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.

Udbetalingen af pension genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvori den nærtstående dør, eller modtageren af plejevederlag anmoder herom. Derved sikres det, at plejeren har ret til efterlevelsespension, jf. § 48, hvis den nærtstående er en ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension.

Hvis der er udbetalt plejevederlag for dødsfaldsmåneden skal dette tilbagebetales. Der kan dog ikke kræves tilbagebetalt mere, end der er dækning for i den pågældende måneds pension.

Genoptagelse af pensionsudbetalingen sker uden ansøgning. Pensionssagen skal således ikke genoptages i denne forbindelse.

Udbetaling efter pensionistens ophold i fængsel eller arresthus

194. Pensionen udbetales indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen i fængsel eller arresthus påbegyndes. I forbindelse med udskrivning fra boformer mv. efter lovens § 46, genoptages pensionsudbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør, se lovens § 34, stk. 1. Pensionisten har således et forsørgelsesgrundlag, når den pågældende løslades fra fængsel eller arresthus.

Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes, og udbetalingen genoptages med virkning fra opholdets ophør, se lovens § 34, stk. 1.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsling.

Der henvises i øvrigt til punkt 236 og 239.

Udbetaling efter pensionistens unddragelse af strafforfølgning og straffuldbyrdelse

195. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning og straffuldbyrdelse i særlige tilfælde, jf. § 46 a. Udbetaling ophører fra det tidspunkt, hvor personen unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Udbetaling af pension genoptages med virkning fra unddragelsens ophør, medmindre pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

Der vil således ikke skulle udbetales pension i en meget kort periode fra unddragelsens ophør til pensionsudbetalingen igen skal ophøre i forbindelse med pensionistens indsættelse i fængsel eller arresthus.

Hvis pensionisten løslades efter ophør af unddragelsen, fx fordi sigtelsen frafaldes, eller sagen ikke fører til domfældelse, forudsættes det, at den pågældende selv retter henvendelse til kommunen for at få genoptaget pensionsudbetalingen.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsling.

Se punkt 246 ff.

Kapitel 28

Administration af pension

Lovens § 36

196. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, se lovens § 36.

Se også Socialministeriets vejledning nr. 200 af 30. november 1998 om betaling, administration og opbevaring mv. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Administrationsaftaler (uden for lovens § 36)

197. I de tilfælde, hvor pensionisten er i stand til at handle fornuftsmæssigt og selv kan foretage de nødvendige valg, men alligevel af forskellige årsager ikke mener sig i stand til eller kan klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage de økonomiske dispositioner som fx at hæve penge, betale regninger mv., kan pensionisten indgå en aftale om at overlade disse opgaver til andre.

I disse tilfælde er der ikke grundlag for at anvende lovens § 36.

Der kan være behov for, at pensionisten i en administrationsaftale angiver, hvordan der nærmere skal handles. Det kan fx være tilfældet, hvor der er behov for at etablere nogle nærmere retningslinier for et samarbejde mellem pensionisten, de pårørende, hjemmeplejen, medarbejdere i et botilbud og/eller forvaltningen. Der kan især være behov for en egentlig aftale i situationer, hvor der måtte være forskellige opfattelser af hvilken indsats, der bedst imødekommer den enkelte pensionists behov og ønsker.

I en administrationsaftale kan pensionisten fx tilkendegive:

- Hvem, der har kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger,

- Hvilke beløb, der skal betales,

- Hvilken betalingsform, der skal anvendes,

- Hvem, der skal føre regnskab, og

- Hvordan eventuelle kontanter skal opbevares.

Aftalen bør udformes i overensstemmelse med pensionistens ønsker og behov med henblik på en praktisk tilrettelæggelse af betalingerne.

Det forudsættes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen løbende er opmærksom på, om den indgåede administrationsaftale i tilstrækkelig grad imødekommer den enkelte pensionists behov for bistand.

Kommunalbestyrelsen kan afhængigt af lokale ønsker og behov udarbejde nærmere retningslinier om udformningen af administrationsaftaler.

Administration af pension efter lovens § 36

198. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, se lovens § 36. Efter almindelige delegationsprincipper har kommunalbestyrelsen imidlertid mulighed for at overlade sin beføjelse til at træffe afgørelse om administration til de kommunale institutioner mv. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke delegere sin kompetence til de selvejende institutioner mv. Er der behov for at træffe beslutning om administration for en beboer i en selvejende institution mv., forudsætter det derfor, at den selvejende institution mv. indsender en begrundet indstilling til kommunalbestyrelsen i den kommune, der udbetaler pensionen. Indstillingen kan evt. indeholde et budget over, hvad pengene skal anvendes til. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen derfor fortsat være ansvarlig for administrationen af pensionistens midler.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om administration kan indbringes for det sociale nævn, se Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Afgørelse kan træffes, hvis pensionisten ikke er umyndiggjort eller under nogen anden form for værgemål, men hvor det skønnes, at pensionisten ikke er i stand til at administrere pensionen efter dens formål. Det forudsættes, at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for en værge, se punkt 200. Indtægter ved siden af pensionen kan ikke administreres efter denne regel. Der må i givet fald overvejes værgemål efter værgemålslovens bestemmelser.

En kommune er ikke afskåret fra at træffe beslutning om administration efter § 36, når lovens betingelser er opfyldt, selv om der foreligger en frivillig aftale med pensionisten herom, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-30-95.

Bestemmelsen bør administreres med varsomhed, og der bør tages vidtgående hensyn til den enkelte pensionists ønsker og behov. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at pensionisten har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.

Aftaler, som pensionisten tidligere selv har indgået med fx ægtefælle, advokater, revisorer eller andre om dispositioner vedrørende den udbetalte pension, skal respekteres.

Kommunalbestyrelsen skal føre regnskab med pensionen.

Se i øvrigt § 5 a i retssikkerhedsloven om kommunens pligt til at behandle spørgsmål om hjælp i sager om udsættelse af beboerlejemål.

Forvaltningslov

199. Beslutning om administration er en afgørelse. Sagsbehandlingen skal derfor foregå i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder reglerne om begrundelse for den trufne afgørelse samt reglerne om tavshedspligt.

Af forvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår, at der er tavshedspligt inden for den offentlige forvaltning, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Blandt de interesser, der navnlig er fremhævet, er enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold (se nr. 6).

Oplysninger om rent private forhold vil utvivlsom være omfattet af reglerne om tavshedspligt. Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold. Oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold vil efter omstændighederne være fortrolige.

Reglerne om tavshedspligt har - ved overvejelserne om en administration af pensionen - således betydning i forbindelse med den måde, pensionen bliver udbetalt på, se punkt 188 og 189. Udbetales pensionen ved overførelse til konto i et pengeinstitut, kan kommunen ikke uden pensionistens samtykke give pengeinstituttet besked om, at pensionisten er sat under administration. Kommunen kan heller ikke uden pensionistens samtykke give pengeinstituttet besked om, i hvilke situationer eller under hvilke forhold mv. pensionen kan udbetales til pensionisten.

I praksis er bestemmelsen blevet anvendt i forbindelse med konstatering af fx gentagne tilfælde af »uforsvarlig økonomi«, manglende betaling af vigtige faste udgifter eller konstante ansøgninger om à conto udbetaling. Hvis muligheden for at indgå en aftale ikke er til stede, kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor pensionisten ikke magter at administrere pensionen.

Indhold - eksempler

Pensionen vil fx kunne administreres således, at kommunen sørger for betaling af rimelige faste udgifter og udbetaler et mindre beløb til pensionisten, eventuelt med kortere mellemrum, til personlige fornødenheder via NemKonto. Hvis pensionisten er enig, vil en del af pensionen kunne indsættes på en budgetkonto, hvorfra der via betalingsservicesystemet betales faste udgifter og resten af pensionen på en almindelig konto, hvorfra pensionisten kun kan hæve med visse begrænsninger.

Se i øvrigt § 5 a i retssikkerhedsloven om kommunens pligt til at behandle spørgsmål om hjælp i sager om udsættelse af beboerlejemål.

Foranstaltninger efter værgemålsloven

200. Der kan forekomme situationer, hvor en beslutning om administration efter lovens § 36 ikke imødekommer den enkelte pensionists behov, og hvor der i stedet kan være grundlag for at søge iværksat værgemål for pensionisten efter reglerne i værgemålsloven.

Reglerne administreres af Justitsministeriet. Nedenfor redegøres kort for reglerne.

Værgemålslov § 5

201. Efter § 5 i værgemålsloven kan der iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Værgemål efter § 5 kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.

Værgemål vil bl.a. kunne begrænses til at angå forvaltning af fast ejendom eller repræsentation ved bestemte aftaler, fx kreditkøb, indgåelse af lejemål.

Ved værgemål efter § 5 er værgen en legal repræsentant, der kan træde til og træffe beslutninger, om forhold, der er omfattet af værgemålslovgivningen. Værgemål af denne art medfører ikke, at den, der kommer under værgemål, fratages sin mulighed for selv at træffe beslutninger på de områder, der er omfattet af værgemålet. Værgemål efter § 5 indebærer således ikke, at den, der kommer under værgemål, fratages sin retlige handleevne.

Værgemålslov § 6

202. I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne imidlertid tillige fratages i medfør af værgemålslovens § 6, hvis det er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt.

Kompetence

203. Anmodning om værgemål efter værgemålslovens §§ 5 og 6 kan efter værgemålslovens § 16 bl.a. fremsættes af den pågældende selv, af pårørende eller af kommunalbestyrelsen. Anmodning om iværksættelse af værgemål efter § 5 sendes til statsforvaltningen, mens anmodning om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter § 6 sendes til retten, se værgemålslovens § 17.

Værgemålslov § 7

204. Det vil også i nogle tilfælde kunne være aktuelt at overveje samværgemål efter værgemålslovens § 7. Iværksættelse af samværgemål forudsætter dog, at den pågældende selv anmoder om det. Samværgemål kan iværksættes for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender.

Samværgemål kan ligesom værgemål efter værgemålslovens § 5 begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Samværgemål indebærer, at samværgen og den pågældende handler i forening i anliggender, der er omfattet af værgemålet. Anmodning om samværgemål sendes til statsforvaltningen, se værgemålslovens § 17.

Kapitel 29

Overgang fra førtidspension til folkepension

Lovens § 37

205. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.

Et tilkendt bistands- eller plejetillæg efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., bevares efter § 36 i samme lov ved overgang til folkepension.

Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere og som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhverveudygtighedsbeløb , jf lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., § 13, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Se overgangsreglen i § 2 i lov nr. 287 af 12. maj 1999 (Nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år), samt § 65 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I forbindelse med overgang til folkepension skal der foretages en grundig vejledning af den pågældende, hvor kommunen skal tage situationen op til vurdering, både med hensyn til pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler mv. Samtidig kan det være relevant at vurdere, om pågældende vil være berettiget til personligt tillæg og helbredstillæg.

Kapitel 30

Udbetaling af pension i udlandet

Lovens § 38 og bkg §§ 11, 36, stk. 2 og 56

206. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personlige tillæg, se bkg §§ 36 – 43.

Pension kan i et vist omfang udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, se punkt 15. Om udbetaling under midlertidigt ophold i udlandet, se punkt 14.

I medfør af § 62 i loven er de beføjelser, som kommunerne har efter loven, overført til direktøren for Sikringsstyrelsen, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark, se bkg. § 49, se punkt 300 ff. om administration af sager om pension til personer med fast bopæl i udlandet.

Udbetaling af pension til pensionister med bopæl i udlandet sker som udgangspunkt ved overførsel til en konto i et dansk pengeinstitut. Efter pensionistens anmodning kan overførslen ske til et udenlandsk pengeinstitut. En eventuel merudgift, der er forbundet med overførsel af pensionen til et udenlandsk pengeinstitut, betales af pensionisten.

Ved valg af dansk pengeinstitut overføres pensionen til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres pensionen således, at den bør være til disposition den sidste bankdag i måneden, se bkg. § 36, stk. 2.

Sikringsstyrelsen skal med regelmæssige mellemrum kontrollere pensionistens adresse, og at pensionisten er i live, se bkg. § 56. Det kan ske ved at forlange en attest fra pensionisten.

Herudover skal Sikringsstyrelsen med regelmæssige mellemrum kontrollere pensionisternes oplysninger om civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Sikringsstyrelsen kan forlange en erklæring med oplysning om pensionistens civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Denne kontrol kan ske ved stikprøve blandt modtagere af pension i udlandet.

Der henvises generelt til Sikringsstyrelsens vejledning om internationale sager.

207. Udgået.

Lovens § 38a

208. Der henvises til punkt 193 om pension til personer, som modtager plejevederlag.

Afsnit 6

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling mv.

Lovens §§ 39-48

    § 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a.

    Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,

1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller

2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder

3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

    Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48.

    Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.

    Stk. 5 Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

    § 39 a. (Opgørelse af formue, se Afsnit 2 om helbredstillæg)

    § 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

    § 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

    Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

    § 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

    § 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,

2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller

3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

    Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

    § 43 a (Vedrører førtidspension)

    § 44 (Vedrører førtidspension)

    § 45. (Ophævet)

    § 46. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoning påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.

    Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.

    Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

    Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1,

2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1 i lov om social service,

3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

    § 46 a. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

    Stk. 2. Udbetaling af pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

    Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

    Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

    § 46 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.

    § 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

    Stk. 2. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

    Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav ved udpantning.

    Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive krav efter stk. 3 ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

    Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.

    § 48. Dør den ene af de to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 33, stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.

Kapitel 31

Årlig fastsættelse

Seneste årsopgørelse, lovens § 39

209. Efter lovens § 39 fastsættes pensionen automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar for det pågældende kalenderår. Som hovedregel fastsættes pensionen på grundlag af den seneste skattemæssige årsopgørelse. Den årlige fastsættelse pr. 1. januar 2007 sker således som udgangspunkt på grundlag af årsopgørelsen for 2005. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven. Se punkt 144.

Forventede fremtidige indtægtsforhold

Hovedreglen om, at den seneste årsopgørelse anvendes ved beregning af pensionen, fraviges i tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de forventede fremtidige indtægtsforhold.

Førstegangsberegning

Dette vil bl.a. være tilfældet første gang, folkepensionen skal beregnes, se lovens § 30. Ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar vil det være nødvendigt at beregne pensionen på grundlag af et fremtidigt, aktuelt indtægtsgrundlag, idet pensionistens tidligere indtægtsforhold normalt ikke svarer til indtægtsforholdene efter overgang til pension. Se under punkt 219 om fratrædelsesgodtgørelser.

Hvis en person fx får tilkendt pension med virkning fra den 1. juli 2007, vil årsopgørelsen for 2008 først kunne anvendes som grundlag for den årlige fastsættelse af pensionen for år 2010. Ved de årlige fastsættelser for 2008 og 2009 er det de aktuelle indtægter opregnet til årsbasis, der skal anvendes. Se Afsnit 4, punkt 173.

Ændres indtægtsforholdene ikke ved overgang til folkepension, skal pensionen fastsættes på baggrund af de aktuelle indtægter omregnet til helårsbasis. Dette vil bl.a. være tilfældet ved førstegangsberegning af folkepensionen, hvor pensionisten fortsætter med at arbejde, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-11-94.

Overgang fra førtidspension til folkepension skulle ikke betragtes som en førstegangsberegning af pension. Overgang fra førtids- til folkepension efter lovens § 37 sker uden ansøgning, og beregning af folkepension kan foretages på grundlag af de allerede foreliggende indtægtsoplysninger. Overgangen måtte betragtes som en omregningssituation, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-11-94.

Omregning, lovens § 39, stk. 2 og 3

Aktuel beregning af pension

210. Folkepension er en ydelse baseret på aktuelle forhold, der udbetales til personer på grund af alder. Den sociale pension skal sikre pensionisten et forsørgelsesgrundlag, hvis størrelse er politisk fastsat. Pensionen er indtægtsafhængig, og ydelsens størrelse baseres på pensionistens økonomiske forhold. Derfor har pensionisten oplysningspligt om alle forandringer i forhold, der kan medføre en ændring af pensionen.

Omregning

211. Pensionen kan derfor omregnes når som helst i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. Tilsvarende omregnes pensionen, hvis der sker en ændring i pensionistens personlige forhold (indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv, ægtefælles eller samlevers dødsfald, mv.), som har betydning for pensionens størrelse (dvs. for størrelsen af en folkepension og tillæg efter lovens kap. 2 og 11), se lovens § 39, stk. 2. Ændringer i indtægtsgrundlaget, der fx alene bevirker, at den personlige tillægsprocent ændres med et enkelt procentpoint, er tilstrækkeligt grundlag for, at der skal ske omregning af pensionen, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-9-95.

Eksempler

Som eksempler på ændringer kan nævnes:

- Erhvervsarbejde påbegyndes/afsluttes

- Væsentlige ændringer i formueafkast fx ved salg af ejendom

- Ægtefælle/samlever bliver modtager af fx efterløn eller førtids- / folkepension

- Ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst ændrer sig

- Ægtefælle/samlever overgår fra fx kontanthjælp eller dagpenge til arbejde

- Ægtefælle/samlever får varigt ophold i botilbud/plejehjem/plejebolig

- Ægtefælle/samlever får pensionen inddraget efter lovens § 46, stk. 1 eller § 46a, stk.1 eller 2

- Ægtefælle/samlever dør

- Indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv.

Nogle indtægtsændringer giver ikke grundlag for omregning, idet visse indtægter ikke indgår i indtægtsgrundlaget. Det gælder for eksempel modtagelse af arv og erstatninger. Se dog punkt 150 om erstatning i form af løbende ydelse.

Indgåelse og ophævelse af samliv

212. Omregning af pension kan ske i tilfælde af indgåelse eller ophævelse af ægteskab, samliv eller registreret partnerskab. I tilfælde af samlivsophævelse skal omregning ske, dels fordi pensionen fremover skal beregnes efter satsen for enlige, dels fordi det efter samlivsophævelsen alene er pensionistens indtægt, der skal indgå i indtægtsgrundlaget for de indtægtsregulerede ydelser.

Når to personer flytter sammen eller fra hinanden afgøres det efter en konkret vurdering, om der er tale om henholdsvis indgåelse eller ophævelse af et samlivsforhold.

Efter lovens § 29, stk. 2, betragtes personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999 som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Ægteskab/registreret partnerskab

213. Omregning ved ophævelse af ægteskab eller registreret partnerskab skal ske, uanset om samlivsophævelsen skyldes separation, skilsmisse, ophævelse af registreret partnerskab, ligesom omregning skal ske ved faktisk samlivsophævelse eller dødsfald.

Det afgøres efter konkret vurdering, om samlivet er ophævet. Samlivet anses for ophævet, hvis fx en af ægtefællerne har fået ophold i boformer mv. efter lov om social service, medmindre opholdet er midlertidigt, se punkt 267 ff. om enlige.

Opgørelse af den forventede fremtidige indtægt må tage udgangspunkt i de indtægter og fradrag, der indgår i den skattemæssige indkomstopgørelse, med de fravigelser, der fremgår af lovens §§ 27 og 29.

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, se kildeskattelovens § 4, stk. 4.

Selvom sambeskatningen først ophører med udgangen af året for samlivets ophævelse, sker pensionsberegningen på grundlag af den forventede indtægt for hver ægtefælle opgjort efter de retningslinier, der gælder for opgørelse af indtægtsgrundlaget. Det er derfor nødvendigt allerede fra tidspunktet for samlivsophævelsen at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele. På grundlag heraf beregnes forventet kapitalindkomst, herunder forventet beregnet formueafkast af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel. Ved beregning af pension for den hjemmeboende ægtefælle skal der som forventet indkomst medregnes indtægter af egen bodel og særeje samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb, efter lov om social service § 192, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Ligeledes kan et beløb, der afsættes til forsørgelse af den hjemmeboende ægtefælle eller børn, se lov om social service § 192, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, fratrækkes ved indkomstopgørelsen for pensionisten i plejehjem.

Omregningstidspunkt

214. Pensionen omregnes som følge af ændring i indtægtsgrundlaget og ændring af de personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 1 og 2, med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har oplyst kommunen om de ændrede forhold.

Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning kan ske med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en forhøjet pensionsudbetaling, se lovens § 39, stk. 4.

At pensionen ved ændrede forhold som hovedregel kun omregnes for fremtiden, skyldes, at der er tale om en forsørgelsesydelse, som løbende skal kunne tilpasses modtagerens aktuelle forhold. Dette skal ses i relation til pensionistens oplysningspligt, se lovens § 41 samt kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Se nærmere herom under punkt 228.

Hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør, sker omregningen med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Såfremt den efterlevende pensionist modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophøret af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48.

Efterregulering

215. Pensionen efterreguleres ikke ved udgangen af året, se dog punkt 222.

Automatiske oplysninger om ændring af forskudsregistrering

216. Reguleringen af den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af social pension, sker ved den årlige fastsættelse af pensionen efter samme regler, som anvendes ved den regulering, der sker ved forskudsregistreringen efter kildeskatteloven, se punkt 144 og 148.

Herved er sikret den nødvendige sammenhæng mellem forskudssystemet og pensionssystemet. Pensionsmyndighederne kan omregne sociale pensioner på grundlag af oplysninger fra skattemyndighederne om ændringer af forskudsregistreringen. Disse oplysninger overføres automatisk til pensionsmyndighederne.

Pensionsmyndighederne har hermed mulighed for og pligt til at reagere over for pensionisten med henblik på en eventuel omregning, såfremt oplysningerne om ændrede forhold giver grundlag for en ændret pensionsydelse.

Forskudsregistreringen kan i visse tilfælde ændres på pensionistens anmodning uden større dokumentation for rigtigheden af oplysningerne. Pensionsmyndighederne skal derfor ikke automatisk omregne pensionen alene på dette grundlag, men skal ved henvendelse til pensionisten sikre sig, at de oplysninger om ændringer, der ligger til grund for ændring af forskudsregistreringen, også skal anvendes til en ændret pensionsberegning.

Skønnet indtægtsforhold

217. Har pensionisten eksempelvis skønnet sin eller ægtefællens/samleverens indtægt for lavt, bliver pensionisten som udgangspunkt ikke afkrævet den for meget udbetalte pension. På den anden side modtager pensionisten normalt heller ikke efterbetaling, hvis pensionisten har skønnet sin indtægt for højt.

Omregning i løbet af året

218. Omregning i løbet af året kan blive aktuel, såfremt pensionisten eller dennes ægtefælle/samlever får indtægtsændringer af en vis størrelse. I sådanne tilfælde kan pensionen omregnes med det samme med virkning fra måneden efter.

Er der foretaget omregning i løbet af året, skal pensionen ved den årlige fastsættelse de følgende 2 år beregnes på grundlag af de aktuelle, økonomiske forhold, dvs. efter det forventede fremtidige indtægtsgrundlag.

For så vidt angår andre løbende indtægter, foretages omregning på baggrund af den månedlige indtægt opgjort til årsbasis. Det vil sige, at 12 x den månedlige indtægt indgår i indtægtsgrundlaget. Ophører indtægten derefter, omregnes der straks igen.

Engangsindtægter/ -udgifter

219. En del engangsindtægter bliver ikke beskattet som personlig indkomst og indgår derfor ikke i pensionsberegningen. Disse indtægter giver derfor ikke anledning til omregning. Det drejer sig bl.a. om udbetalte kapitalpensionsbeløb, kapitaliserede erstatninger og arv. Kun afkastet af disse indtægter indgår i indtægtsgrundlaget som kapitalindkomst. Se i øvrigt under Afsnit 4.

Kapitalpensioner beskattes med en afgift uanset, om de hæves før eller efter bindingsperioden. Hævede kapitalpensioner indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Feriepenge indgår ikke i den personlige indkomst i udbetalingsåret og giver derfor ikke anledning til omregning af pensionen.

Engangsindtægter som fratrædelsesgodtgørelse udbetales oftest i forlængelse af en arbejdsindtægt. Fratrædelsesgodtgørelser indgår derfor primært i forbindelse med førstegangsberegninger og kan således efter omstændighederne give anledning til omregning ved udbetalingens ophør.

Er der tale om en engangsindtægt/-udgift, kan indtægten/udgiften henføres til en 12-måneders periode begyndende på det tidspunkt, hvor indtægten/udgiften er til den pågældendes rådighed. 12- måneders perioden fraviges i de tilfælde, hvor indtægten/udgiften kan henføres til en nærmere angivet, dokumenteret periode, der er større eller mindre end 12 måneder.

Omregning, hovedregel

220. Da pensionen er en ydelse, der baseres på de aktuelle forhold, har pensionisten pligt til at meddele kommunen alle oplysninger af betydning for pensionsberegningen. Udgangspunktet er derfor, jf. lovens § 39, stk. 3, at der skal ske omregning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har haft en indtægtsændring. Ved en indtægtsændring i løbet af året, skal ændringen alene have betydning for pensionsberegningen fremover, også selv om ændringen skattemæssigt får virkning for hele indtægtsåret.

Undtagelse: Omregning med tilbagevirkende kraft

221. Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en højere pension, se lovens § 39, stk. 4.

Ankestyrelsen fastslog i en principafgørelse, at der ikke er hjemmel til at foretage omberegning mere end 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen er orienteret om ændringen. Der er således ikke mulighed for at omregne med tilbagevirkende kraft udover 6 måneder, når baggrunden er indtægtsændringer, som man selv har pligt til at orientere om, se SM P-28-97.

222. Pensionen efterreguleres som udgangspunkt ikke. I de tilfælde, hvor der er sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med skatteansættelsen eller i forbindelse med beregningen eller udbetalingen af pensionen, skal der dog ske efterregulering tilbage til det tidspunkt, hvor fejlen har fået indvirkning på pensionsberegningen. Som eksempel på sagsbehandlingsfejl kan nævnes indtastningsfejl eller elektronisk fejl. Se dog punkt 227 om forældelse.

Kapitel 32

Bortfald af ikke hævet pension, lovens § 40

223. Pensionen udbetales ikke, når den ikke har været hævet i et år.

Pension, der er overført til bankkonto, anses for hævet af pensionisten.

Bestemmelsen får således kun betydning, når pensionen har været udbetalt på anden måde.

Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvor forvaltningen har måttet standse pensionsudbetalingen, fordi pensionisten ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest mv.

Kommunens vejledningsforpligtelse

224. Kommunen skal være særligt opmærksom på vejledningsforpligtelsen i forbindelse med anvendelsen af lovens § 40. Anvendelsen af § 40 forudsætter, at kommunen har været uden ansvar for den manglende udbetaling, og at den manglende udbetaling ikke skyldes utilregnelighed hos pensionisten, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-15-94, hvor kommunen var bekendt med, at pensionistens psykiske tilstand bevirkede, at han ikke var i stand til at varetage sine egne interesser.

Genoptagelse af udbetaling

225. Når der er forløbet et år, er pensionen bortfaldet for hele perioden, hvor den ikke har været hævet. Udbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at pågældende har rettet henvendelse herom. Kommunen skal dog som altid være opmærksom på, om pensionisten fortsat er berettiget til pension.

Forsvundne personer

226. Hvis en pensionist er forsvundet, og der ikke foreligger dokumentation for, at pågældende stadig lever, bør kommunen stille pensionsudbetalingen i bero. Kommunen kan konkret anmode pensionisten om oplysninger om forhold af betydning for pensionen, se punkt 228 og 229. Vurderer kommunen efter udløbet af en frist på 3 måneder, at der ikke er dokumentation for, at den pågældende er i live, kan udbetalingen stilles i bero. En eventuel tilbagebleven ægtefælles eller samlevers pension omregnes efter reglerne for enlige.

Hvis pensionisten ikke dukker op inden udløbet af 1 år regnet fra standsningstidspunktet, vil pensionen være bortfaldet i medfør af lovens § 40.

Hvis der i det konkrete tilfælde er sandsynlighed for, at pensionisten er død, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension efter lovens § 48.

Kapitel 33

Forældelse

227. I medfør af Danske Lov 5-14-4 er det hovedreglen, at der gælder en 20-årig forældelsesregel. Dette gælder dog ikke, hvis det pågældende krav er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven, lov nr. 274 af 22. december 1908, eller specielle forældelsesregler i de sociale love.

Krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, pensionen kunne kræves betalt, se 1908-lovens § 2.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension er ligeledes omfattet af den 5-årige forældelsesfrist. Det gælder dog ikke, hvis pensionisten har handlet svigagtigt, jf. 1908-lovens § 1, nr. 6, hvor det er den 20-årige forældelsesfrist, der gælder.

Når fordringshaveren på baggrund af utilregnelig uvidenhed om sit krav har været ude af stand til at gøre sin ret gældende, regnes forældelsesfristen ifølge 1908-lovens § 3 fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt.

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) lov nr. 522 af 6. juni 2007, træder i kraft 1. januar 2008. Samtidig ophæves Danske lov 5-14-4 og 1908 loven, dog med visse undtagelser.

Ukendskab til retlige spørgsmål, herunder retspraksis, medfører ikke suspension af forældelsen, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-24-03.

Kapitel 34

Pensionistens oplysningspligt

Oplysningspligtens omfang, lovens § 41

228. Pensionisten har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om alle forandringer i forhold, der kan medføre ændringer af pensionen, se lovens § 41 og kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger af retssikkerhedslovens § 12, at kommunen skriftligt skal give en person, der modtager hjælp, besked om oplysningspligten og konsekvenserne af, at pågældende tilsidesætter oplysningspligten. Pågældende skal endvidere have skriftlig besked om, hvilke typer ændringer, der kan få betydning for hjælpen.

3-måneders frist

229. Kommunalbestyrelsen kan pålægge pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever at fremskaffe oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget senest 3 måneder efter anmodningen, standses udbetalingen af den del af pensionen, som antages at være afhængig af de ønskede oplysninger, se lovens § 41, stk. 2. Pensionsudbetalingen standses helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen for afgivelse af oplysninger udløber.

Pensionsudbetalingen genoptages fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget de ønskede oplysninger.

Pensionen bortfalder i den periode, hvori pensionsudbetalingen standses på grund af de manglende oplysninger, og der skal således ikke ske efterbetaling for denne periode.

Kommunalbestyrelsen kan forlænge 3-måneders fristen - eller eventuelt lade fristen bortfalde - hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at overholde fristen. Forlængelse af fristen kan eksempelvis ske, hvis der er stillet krav om, at oplysningerne skal dokumenteres eller attesteres af en myndighed i udlandet, og dette ikke kan lade sig gøre inden for den fastsatte frist.

Ifølge bkg. § 41 skal kommunalbestyrelsen, når den afkræver pensionisten oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension, oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen helt eller delvist ophører med udgangen af den måned, hvori fristen udløber, såfremt oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen. Der skal endvidere orienteres om, at pensionsudbetalingen først genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at oplysningerne er modtaget.

Pensionisten skal oplyse om flytning. Flytter pensionisten til en anden kommune, skal den pågældende rette henvendelse til den nye kommune om fortsat udbetaling af pension.

Kapitel 35

Tilbagebetaling

Tilbagebetaling af pension, lovens § 42

230. Pension er en aktuel forsørgelsesydelse bestemt til at dække almindelige leveomkostninger, og kan derfor lige som andre sociale ydelser som hovedregel ikke kræves tilbagebetalt.

Der gælder visse begrænsede undtagelser fra denne hovedregel, dels efter lovens § 33, stk. 6, og §§ 42 og 43 dels efter almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb.

Hvis pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, se lovens § 42.

Der henvises i øvrigt til retssikkerhedsloven § 11 c om fravigelse af samtykkekrav i tilbagebetalingssager.

Tilbagebetalingspligtens omfang

231. Den ubetingede tilbagebetalingspligt omfatter efter domspraksis således - også i tilfælde hvor pensionisten ikke har overholdt oplysningspligten - alene ydelser, som uberettiget er modtaget mod bedre vidende.

Selv om pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt, er der derfor kun tilbagebetalingspligt, hvis pensionisten vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville have betydning for retten til eller størrelsen af pensionen. Ved bedømmelse af, om pensionisten har været i god eller ond tro, indgår den vejledning, kommunen har ydet.

Bestemmelsen omfatter også de tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. tilfælde, hvor pensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos kommunen.

Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor pensionisten ikke har gjort sig skyldig i svig ved modtagelsen, men hvor pensionisten dog har vidst, at udbetalingen beroede på en misforståelse hos kommunen.

Almindelige retsprincipper m.m.

232. Tilbagebetaling kan, udover de situationer der er omfattet af lovens § 42, kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.

Det er således antaget i praksis, at der efter en konkret vurdering kan kræves tilbagebetaling, når en fejlagtig udbetaling er sket under sådanne omstændigheder, at udbetalingsfejlen har været uundgåelig for kommunen, og fejlen skyldes forhold, som pensionisten er nærmest til at holde rede på, selv om pensionisten i det konkrete tilfælde ikke selv har haft mulighed for at være opmærksom på fejlen ved modtagelsen af beløbet.

Dobbeltforsørgelse

233. Som eksempel herpå kan nævnes »dobbeltforsørgelsessituationen«. Ved dobbeltforsørgelse forstås, at

- To ydelser dækker samme forsørgelsesbehov/er en følge af samme begivenhed,

- Dækker samme tidsrum,

- Den ene ydelse ville udelukke/nedsætte den anden, såfremt de var kommet til udbetaling samtidig.

Tilbagebetalingskravet indskrænkes efter praksis til det beløb, der er dækning for i den senest tilkendte ydelse.

Personlig hæftelse

234. Tilbagebetalingskravet kan rettes mod den, der uretmæssigt har modtaget en ydelse. Udgangspunktet er reglerne om personlig hæftelse. Der er således ikke hjemmel til at pålægge en ægtefælle tilbagebetalingspligt, for så vidt angår for meget udbetalt pension til pensionisten. Der hæftes alene for krav, ægtefællerne hver især måtte have modtaget med urette. Den offentligretlige lovgivning må forstås i overensstemmelse med grundsætningen om ægtefællernes særråden og særhæften i ægteskabslovgivningen, se Højesterets dom, Ufr. 1996 s. 1608.

Tilbagebetalingskrav kan i lighed med ovenstående heller ikke rettes mod en samlever.

Tilbagebetaling af personlige tillæg, lovens § 43

235. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.

Tilbagebetaling kan kræves:

1. Når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, fx fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til forudsigelige større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension.

2. Når det på det tidspunkt, hvor der ydes personligt tillæg, kan forudses, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Bestemmelsen giver mulighed for at yde en art lån til en pensionist, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder. Tilbagebetaling i forbindelse med uforsvarlig økonomi eller forudset forbedring af den økonomiske situation (dvs. pkt. 1 og 2) kan kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

3. Når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Kapitel 36

Ophør af udbetaling af pension, lovens §§ 46, 46 a og 46 b og bkg. kap. 10

Strafafsoning i fængsel eller arresthus, lovens § 46

236. Når en pensionist indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen blev påbegyndt.

Bestemmelsen gælder også varetægtsfængsling. Det betyder, at pensionen udbetales indtil udgangen af den måned, hvor pensionisten varetægtsfængsles. Hvis pensionisten inden varetægtsfængslingen fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor pensionisten varetægtsfængsles. Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Mulighed for udbetaling under fængselsophold mv., lovens § 46, stk. 2.

237. Hvis der er rimelig udsigt til, at pensionisten vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan pensionisten af sin pension få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje o.lign. Beløbet kan efter en konkret vurdering ydes til fx dækning af udgifter til husleje, udgifter til ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer. Derudover kan der efter omstændighederne ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas, elektricitet og telefonabonnement. Der kan i almindelighed ikke ydes beløb til betaling af afdrag på indbo. Beløbet afholdes af pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan eventuelt udbetales hjælp i form af personligt tillæg til pågældende, hvis der er et særligt behov herfor.

Den omstændighed, at pensionisten klager til Den Særlige Klageret, medfører ikke, at den periode, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af udgifter til husleje o.lign, kan forlænges, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-6-96.

Kommunen kan under pensionistens varetægtsfængsling efter en konkret vurdering beslutte at udvide den periode, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af husleje o.lign. Det er ved indførelsen af bestemmelsen forudsat, at varetægtsfængslede pensionister ikke bliver stillet ringere end varetægtsfængslede kontanthjælpsmodtagere, og at boligen som altovervejende hovedregel bevares for varetægtsfængslede pensionister, indtil der er faldet dom i sagen. Herefter må det så vurderes, om der er udsigt til, at pensionisten løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder, se lovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, har ret og pligt til at være beskæftiget, mens personer, som er anbragt i arresthus, skal have tilbud om beskæftigelse. Pensionister, der afsoner i fængsler eller arresthuse, kan således få udbetalt arbejdspenge. Der kan endvidere udbetales kostbeløb, selvforvaltningsbeløb og sygevederlag mv., se Justitsministeriets bkg. nr. 372 af 17/05/2001 om beskæftigelse mv. i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen).

Underretningspligt

238. Efter bkg. § 48 påhviler det fængsler og arresthuse at underrette opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis en pensionist indsættes til strafafsoning eller i varetægtsfængsel, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension efter bkg. § 44, dvs. ud over indsættelsesmåneden for pensionister med bagudbetalt pension og ud over måneden, der følger efter indsættelsesmåneden for pensionister, der modtager forudbetalt pension.

Efter Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11319 af 19/08/1994 om indberetning til de sociale myndigheder m.fl. om indsættelse og løsladelse påhviler det kriminalforsorgens institutioner at underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, såfremt en person, der modtager social pension, indsættes som varetægtsarrestant eller til strafafsoning.

Andre frihedsberøvende foranstaltninger

239. Lovens § 46 angiver, at udbetaling af pension ophører i forbindelse med indsættelse i fængsel eller arresthus. Denne angivelse er udtømmende.

Ved dom til anbringelse på psykiatrisk specialsygehus, hospital for sindslidende eller dom til anbringelse i boformer efter lov om social service, der ikke er nævnt i lovens § 46, inddrages pensionen således ikke.

Hvis en pensionist er idømt fængselsstraf, men midlertidigt anbringes på hospital, betragtes opholdet som strafafsoning og kan ikke sidestilles med en behandlingsdom, se SM P-6-96.

Ved anbringelse i varetægtssurrogat eller som led i en mentalundersøgelse af en sigtet inddrages pensionen ikke.

For personer, som er idømt fængselsstraf, men overføres til videre strafafsoning på fx retspsykiatrisk afdeling efter lov om fuldbyrdelse af straf mv. , kommer pensionen igen til udbetaling, da overførte strafafsonere ikke kan betragtes som indsatte til afsoning i fængsel eller arresthus, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-9-03.

En pensionist har ret til udbetaling af pensionen fra det tidspunkt, hvor pågældende får ophold i en institution under den frie kriminalforsorg. Fra dette tidspunkt betragtes den pågældende som beboer og ikke som indsat, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-6-96.

Der henvises i øvrigt til de generelle regler for pensionsinddragelse i punkt 242.

Inddragelse af bistands- eller plejetillæg ved ophold i boformer efter lov om social service, lovens § 46, stk. 4

240. Bistands- eller plejetillæg udbetales ikke til beboere med varigt ophold i boformer mv. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service. Tillæggene udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden. Baggrunden for dette er, at disse boformer dækker det særlige behov for personlig assistance, som bistands- eller plejetillæg forudsættes at skulle bidrage til at dække. Se lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. § 45, stk. 4.

Inddragelse af pension ved ophold i boformer efter lov om social service, lovens § 46, stk. 4

241. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1 i lov om social service. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Generelle regler vedrørende pension under ophold mv., hvor pensionen er inddraget, bkg. kap. 10

242. Der er i bkg. kapitel 10 fastsat nærmere regler for inddragelse af pension efter lovens § 46, stk. 1.

Der kan ansøges om og tilkendes pension til personer, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus eller varetægtsfængsles, jf. § 46, bl.a. med henblik på, at pensionen kan udbetales fra den dag, hvor den pågældende tager ophold i eget hjem el.lign.

Hvis der tilkendes pension under opholdet, inddrages pensionen med virkning fra udgangen af den måned, hvor opholdet er påbegyndt. Pension, der er søgt under opholdet, skal derfor normalt inddrages fra tilkendelsestidspunktet.

Hvis pensionen er inddraget, gælder det hele pensionen, se bkg. § 45.

Selv om pensionen er inddraget, bevarer den pågældende sin status som pensionist, se bkg. § 45. Pensionen anses ikke for bortfaldet. Det betyder, at der ikke på ny skal ansøges om pension, når betingelserne for inddragelse ikke længere er til stede, og at der efter en konkret vurdering kan ydes personligt tillæg og helbredstillæg til den pågældende, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Omregning

243. Er den pågældende gift eller samlevende med en pensionist, omregnes begge pensioner efter reglerne for enlige. Omregningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages, se bkg. § 44, 2. og 3. pkt.

Udbetalingen genoptages fra opholdets ophør

244. Når pensionisten flytter til eget hjem, flytter ind hos pårørende eller lignende, genoptages pensionsudbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdet i fængsel, arresthus eller varetægtsfængsel ophører. Hvis pensionisten før opholdet fik sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør, se lovens § 34, og der foretages i givet fald omregning af pensionen til satsen for gifte og samlevende. Er der alene tale om kortvarigt ophold uden for den pågældende institution og senere tilbagevenden dertil, genoptages pensionsudbetalingen dog ikke, se bkg. § 47, stk. 1. Det kan fx være tilfældet, hvor der er tale om ferieophold, indlæggelse på sygehus til behandling, ophold hos pårørende i forbindelse med højtider eller lignende. Ved fornyet ophold gælder samme regler som ved første optagelse.

Flytning mellem foranstaltninger mv.

245. Ved flytning mellem foranstaltninger, hvor pensionen bliver inddraget, opretholdes inddragelsen, se bkg. § 47, stk. 2. Ligeledes udbetales en pension, der endnu ikke er inddraget, kun til det tidligste tidspunkt, der gælder for ophold i en af de nævnte foranstaltninger.

Det forudsættes, at kommunen i nødvendigt omfang samarbejder med personalet i kriminalforsorgen i sager om inddragelse af pension. Dette gælder især, hvor den fortsatte udbetaling af pension beror på kommunens afgørelse af spørgsmålet om udbetaling af beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, se lovens § 46, stk. 2.

Hvis en pensionist indsættes i fængsel eller arresthus, og der bliver tale om inddragelse af pensionen, skal fængslet eller arresthuset underrette opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for forventet løsladelse, se bkg. § 48.

Når inddragelse af pension bliver aktuel, skal kommunen vejlede pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever om konsekvenserne heraf og om mulighederne for hjælp, både efter loven og efter anden lovgivning.

Ophør af udbetaling af pension ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, lovens §§ 46 a og 46 b

246. Udbetaling af pension til personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning (fx varetægtsfængsel), jf. § 46 a, stk. 1, og straffuldbyrdelse (afsoning mv.), jf. § 46 a, stk. 2, her i landet stoppes, når betingelserne herfor er til stede. Udbetaling af pension ophører ved unddragelsen, jf. stk. 3. Hvis den unddragne ikke bliver domfældt, skal det beløb, som ikke er blevet udbetalt under unddragelsen, efterbetales, jf. stk. 4.

Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, samtidig modtager pension, jf. § 46 b.

Målgruppen

Unddragelse af strafforfølgning (varetægtsfængsling)

247. Lovens § 46 a omfatter for det første personer, der bevidst unddrager sig strafforfølgning (varetægtsfængsling) i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) hvor politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller

3) hvor der allerede foreligger en varetægtsfængslingskendelse (in absentia).

I alle tre situationer skal der foreligge en begrundet mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og som er undergivet offentlig påtale. Det er endvidere et krav, at den konkrete lovovertrædelse kan forventes at ville medføre en straf af fængsel i 30 dage eller derover. Endelig er det et krav, at der allerede foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller at politiet eftersøger personen med henblik på varetægtsfængsling.

Bestemmelsen omfatter de situationer,

1) hvor en person, der er varetægtsfængslet, flygter fra arresten eller fængslet,

2) hvor en person er eftersøgt af politiet – enten via nationale eller internationale eftersøgningsprocedurer – med henblik på varetægtsfængsling, eller

3) hvor retten har afsagt en varetægtsfængslingskendelse in absentia.

I begrebet »bevidst unddrager sig strafforfølgning« ligger, at den pågældende er bekendt med, at politiet eftersøger ham eller hende. Dette vil for eksempel være opfyldt, hvor den pågældende flygter til udlandet eller »går under jorden«. Kravet vil også være opfyldt i de situationer, hvor den pågældende efter at være blevet bekendt med, at politiet eftersøger vedkommende, undlader at rette henvendelse til politiet. Det kan være i situationer, hvor personen - efter at være »gået under jorden« eller rejst ud af Danmark - bliver underrettet om, at den pågældende er eftersøgt af politiet.

Unddragelse af straffuldbyrdelse (afsoning mv.)

248. Lovens § 46 a omfatter for det andet personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse (afsoning mv.), hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse (behandling, anbringelse eller forvaring mv.).

Loven omfatter således personer, som er idømt en ubetinget fængselsstraf, og som efter dommen undlader at møde op til afsoning efter indkaldelse fra kriminalforsorgen eller undviger fra fængslet eller arresthuset, enten ved at flygte eller ved at udeblive efter endt udgang.

Derudover vil en person, som er idømt en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og som unddrager sig straffuldbyrdelse, være omfattet af bestemmelsen. Her er bl.a. tale om personer, som er idømt foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70 (behandling, anbringelse eller forvaring).

Bestemmelsen omfatter derimod ikke personer, som er idømt en betinget straf, eller personer som skal afsone en bødestraf.

Ophør af udbetalingen

249. Udbetalingen ophører med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Pension, som vedrører tiden fra den 1. i en måned til tidspunktet for unddragelse, udbetales på sædvanlig måde ved månedens udgang.

Hvis personen fik sin pension betalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Udbetalingen stoppes så hurtigt som muligt efter unddragelsen.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af pension. Kommunen kan ved afgørelsen lægge underretningen fra politiet eller kriminalforsorgen om, at den pågældende er omfattet af den afgrænsede målgruppe, til grund.

Pensionisten har under unddragelsen ikke mulighed for at få udbetalt et beløb til dækning af huslejeudgifter mv.

Hvis en strafforfølgning ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke har været udbetalt under unddragelsen. Hvis den pågældende afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen, skal pensionen dog ikke efterbetales til afdødes bo.

De almindelige regler om forældelse af pension finder anvendelse.

Overgang fra unddragelse til indsættelse i fængsel eller arresthus

250. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse af frihedsberøvelse, jf. lovens § 46 a, genoptages pensionsudbetalingen ved unddragelsens ophør. Hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, genoptages udbetalingen dog ikke, jf. lovens § 34, stk. 2, 2. pkt. Denne regel medfører, at der ikke udbetales pension i en meget kort periode fra unddragelsens ophør til ophøret af pensionsudbetalingen som følge af indsættelsen.

For de pensionister, der unddrager sig strafforfølgning eller strafafsoning under indsættelse i varetægtsfængsel eller indsættelse til afsoning i fængsel eller arresthus, vil reglerne i lovens § 46 a, det vil sige så længe unddragelsen varer, gå forud for reglerne i lovens § 46. Det betyder, at det under unddragelsen er reglerne om ophørstidspunkt i lovens § 46 a, der finder anvendelse, ligesom det ikke vil være muligt at udbetale et beløb af pensionen til betaling af husleje mv.

Reglerne om genoptagelse af udbetaling efter ophør af indsættelse til strafafsoning i fængsel eller arresthus og efter ophør af unddragelse af strafforfølgelse eller strafafsoning, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med varetægtsfængsling.

Videregivelse af oplysninger, lovens § 46 b

251. Politiet og kriminalforsorgen har pligt til at underrette kommunen om personer, der unddrager sig strafforfølgning (varetægtsfængsling) eller straffuldbyrdelse (afsoning mv.), hvis politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at den pågældende samtidig modtager pension.

Der er tale om en særlig hjemmel til videregivelse af oplysninger, som sikrer, at relevant oplysning om en persons rent private forhold, kan videregives til en anden offentlig myndighed.

Denne pligt til at videregive personlige oplysninger – konkret om strafbare forhold - er en fravigelse af forvaltningslovens almindelige bestemmelser i § 28, stk. 1, om, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende ikke må videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Se endvidere forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1.

Der vil alene skulle ske videregivelse af oplysninger i situationer, hvor der foreligger konkrete oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager en offentlig ydelse, der er omfattet af loven.

I relation til politiet kan det fx dreje sig om den situation, hvor der via efterforskningen er fremkommet oplysning om, at den pågældende modtager pension. For kriminalforsorgen vil formodningen fx kunne opstå, fordi der i forbindelse med dommen er beskrevet, at den pågældende modtager pension. Det fornødne kendskab til den pågældende vil i langt de fleste tilfælde først være til stede, når den dømte i tilknytning til sin indsættelse til afsoning har haft en samtale med en forsorgsmedarbejder.

Modtager kommunen fra anden side oplysning om, at en person bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, og den pågældende person modtager pension, skal kommunen efter omstændighederne nærmere undersøge rigtigheden heraf, herunder eventuelt ved at rette henvendelse til politiet eller kriminalforsorgen.

Kapitel 37

Opkrævning af tilbagebetalingskrav, retsforfølgning og restanceinddrivelse

Udlæg mv., lovens § 47

252. Krav på pension kan efter § 47 ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt.

Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modregning i krav på pension i almindelighed anses for afskåret. Pensionisten kan ej heller ved transport forpligte kommunen til at overføre pensionen til en bestemt kreditor. Pensionisten kan derimod selv indgå aftale om at overføre afdrag til en kreditor.

Aftale

253. Efter praksis kan der mellem pensionisten og kommunen indgås aftale om, at der før udbetaling af pensionen skal ske fradrag for visse ydelser.

Det kan fx dreje sig om betaling for ophold i beskyttet bolig, i plejebolig og andre boformer mv. efter lov om social service, hvor pensionisten af sin pension selv skal betale for de ydelser, der modtages i den pågældende boform. Sådanne aftaler om fradrag i pensionen før udbetaling kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.

Opkrævning

254. Kommunens tilbagebetalingskrav på pension efter henholdsvis §§ 42 og 43 opkræves af kommunen efter regler fastsat af socialministeren efter samråd med skatteministeren, se bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Efter § 4 i denne bekendtgørelse fastsætter kommunen en afdragsordning med skyldneren eller yder henstand med betalingen, jf. §§ 5-7.

Om tilbagebetalingskrav se punkt 230-232.

Overholder en skyldner trods påkrav fra kommunen ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet, og hele gælden er forfalden til betaling. Kommunen træffer herefter afgørelse om, at kravet overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Skyldneren skal underrettes skriftligt herom, jf. denne bekendtgørelses § 10.

Inddrivelse, udpantning og lønindeholdelse mv.

255. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter lovens § 47, stk. 3 og 4 inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Restanceinddrivelsesmyndigheden henhører under Skatteministeriet.

Lovbestemt modregning, pension og boligstøtte

256. Der er efter lovens § 32, udtrykkelig hjemmel til, at krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte kan modregnes i pension.

Modregning i konnekse krav

257. Efter retspraksis gælder en almindelig ulovbestemt regel om, at der uanset forbud mod kreditorforfølgning kan modregnes i krav på en ydelse, når der er en snæver indbyrdes sammenhæng (konneksitet) mellem hovedkravet og den ydelse, der ønskes modregnet, modkravet. Princip om konneks modregning finder også anvendelse over for krav på pension.

En sådan sammenhæng mellem ydelserne foreligger både ved identiske ydelser, som når krav på for meget udbetalt pension ønskes modregnet i et pensionstilgodehavende, og ved ydelser, der typisk har til formål at dække samme behov i en given periode.

Kapitel 38

Efterlevelsespension

Lovens § 48

258. Når den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, dør, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den længstlevende pensionist.

Ved samlevende forstås personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse. Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

En pensionist, der er gift eller registreret – men ikke samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner – betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Hvis de pågældende personer af andre årsager, fx fordi de er søskende, efter dansk ret generelt er udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller generelt er udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Der er ret til efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, uanset om pensionen har været udbetalt og indtægtsreguleret efter de gældende regler for samlevende.

Såfremt kommunen ikke tidligere har taget stilling til, om pensionisterne var samlevende, skal der foretages en konkret vurdering heraf med henblik på udbetaling af efterlevelsespension.

Det er en betingelse for retten til efterlevelsespension, at begge ægtefæller/samlevere modtager pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., dvs. enten folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Det afgørende for retten til efterlevelsespension er, om begge ægtefæller eller samlevere har fået pensioniststatus på tidspunktet for dødsfaldet, se nedenfor om pensioniststatus.

Der er ikke ret til efterlevelsespension, hvis afdødes pension ved dødsfaldet er bortreguleret på grund af indtægtsforholdene.

Samlivsophævelse

259. Efterlevelsespensionen kan ikke udbetales, hvis samlivet mellem ægtefællerne eller de samlevende var ophævet ved dødsfaldet. Samlivet anses bl.a. for ophævet, når en af parterne har fået ophold i en boform mv. efter lov om social service. Samlivet anses for ophævet fra indflytningstidspunktet, se lovens § 39, stk. 2, om omregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt. Samlivet anses som hovedregel ikke for ophævet, hvis begge ægtefæller/samlevere har fået ophold i samme boform, ligesom samlivet ikke anses for ophævet, når en af ægtefællerne eller de samlevende har fået aflastningsophold i et botilbud eller en plejebolig uden at have fået anvist bolig efter bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger eller en plejebolig efter lov om almene boliger mv. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om samlivet må anses for ophævet.

Samlivet anses for ophævet, når den ene af ægtefællerne eller samleverne har fået ophold i en foranstaltning efter § 46, stk. 1, hvor pensionen er inddraget, se punkt 242. Hvis dødsfaldet sker efter dette tidspunkt, kan der ikke udbetales efterlevelsespension.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Den ene ægtefælle flyttede til det plejehjem, hvor den anden ægtefælle allerede i ca. 3 år havde opholdt sig. Parret var stadig gift, men samlivet kunne ikke betragtes som genoptaget, siden det blev afbrudt ved den ene ægtefælles indflytning på plejehjem. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig, se SM P-26-97.

Sammenlagt pension

260. Efterlevelsespension udbetales med ægtefællernes/sammenlevernes sammenlagte pension med det beløb, der blev udbetalt umiddelbart før dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3-månedersperioden således fortsat efter reglerne for samgifte pensionister. Pensionen reguleres på sædvanlig måde med satsreguleringsprocenten.

Efterlevelsespension omfatter også bistands- eller plejetillæg.

Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, i opgørelsen af efterlevelsespensionen, jf. § 33, stk. 8.

Se i øvrigt punkt 226 om retten til efterlevelsespension i en situation, hvor en pensionist er forsvundet og formodes at være død.

Pensioniststatus

261. Folkepensionister opnår pensioniststatus den dato, på hvilken der indgives ansøgning om folkepension, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor betingelserne for folkepension er opfyldt. Hvis der indgives ansøgning om folkepension før det fyldte 65. år, kan der opnås pensioniststatus den dato, den pågældende fylder 65 år, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P- 45-96.

Førtidspensionister opnår som udgangspunkt pensioniststatus ved afgørelsen om tilkendelse af pension, hvis betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt på dette tidspunkt.

Hvis der ikke er truffet afgørelse senest 3 måneder efter behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt, opnås pensioniststatus med tilbagevirkende kraft, når der er forløbet 3 måneder fra påbegyndelse af førtidspensionssagen, hvis betingelserne for tilkendelse i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Der vil kunne udbetales efterlevelsespension fra det tidspunkt, hvorfra pensionen ville kunne udbetales dog højst i 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet.

Afsnit 7

Beløb og regulering

Lovens § 49

    §  49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 51.480 kr. årligt og for gifte og samlevende 24.024 kr. årligt.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.

7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 50.100 kr.

8) (Vedrører førtidspension.)

9) (Vedrører førtidspension.)

10) (Vedrører førtidspension.)

11) (Vedrører førtidspension.)

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør1 /40 af grundbeløbet.

13) (Vedrører førtidspension.)

14) (Vedrører førtidspension.)

    Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.

    Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.

    Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

    Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

Kapitel 39

Aktuelle satser

Pensionssatser i loven, lovens § 49, stk. 1

262. De beløb, der er angivet i lovteksten, er i 2003-niveau. Beløbene reguleres en gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, se nedenfor. De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at fx 2007-satserne beregnes ved at opregulere de faktisk gældende pensionssatser i 2006 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 2007.

De regulerede beløb afrundes efter reglerne i lovens § 49, stk. 4.

De regulerede beløb offentliggøres årligt af Socialministeriet, se Socialministeriets vejledning om regulering af satser på det sociale område.

Vejledningen udsendes i året forud for det år, de regulerede beløb vedrører.

Satsreguleringsprocent, lovens § 49, stk. 3

263. Som grundlag for den årlige regulering af overførselsindkomster fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent, se lov om en satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori satsreguleringsprocenten skal anvendes. Finansministeriet bekendtgør hvert år størrelsen af satsreguleringsprocenten for det kommende år.

Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 tillagt tilpasningsprocenten. Tilpasningsprocenten beregnes på grundlag af den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger) i året to år forud for det pågældende finansår. Lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag i det finansår, som satsreguleringsprocenten fastsættes for, fratrækkes endvidere ved beregningen.

Satsreguleringspulje

264. Den del af stigningen, der overstiger 2 pct., dog højest 0,3 pct., afsættes til satsreguleringspuljen.

Satser til brug for beregning af den personlige tillægsprocent

265. De beløb, der medfører, at den personlige tillægsprocent nedsættes med én procent, beregnes jf. § 49, stk. 5, som differencen mellem de aktuelt gældende fradragsbeløb i lovens § 49, stk. 1, nr. 5 og 6, divideret med 100, se i øvrigt punkt 125.

Satser til brug for beregning af pensionstillæg mv.

266. Med hensyn til anvendelse af de i § 49, stk. 1 anførte fradragsbeløb til brug for beregningen af pensionen henvises til punkt 167.

Kapitel 40

Enlige

Lovens § 49, stk.2

267. Pensionens størrelse er afhængig af, om pensionisten er enlig eller ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende. Endvidere reguleres pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse på grundlag af ægtefællernes eller de samlevendes samlede indtægt.

Ved udbetaling af disse tillæg, anses personer, som enlige, når de ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab/registreret partnerskab efter dansk ret.

En pensionist, der er gift eller registreret, anses som enlig, hvis samlivet efter en konkret vurdering er ophævet se lovens § 49, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis pågældende efter samlivets ophævelse samlever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Hvis de pågældende personer af andre årsager efter dansk ret (fx søskende) generelt er udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning eller generelt er udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

To ægtefæller, der boede i hver sin kommune, ikke kunne betragtes som enlige. Ankestyrelsen lagde vægt på oplysninger om, at ægtefællerne ofte opholdt sig hos hinanden, og at de på skift boede hos hinanden. Samlivet kunne derfor ikke betragtes som ophævet, se SM P-16-98.

Ankestyrelsen har desuden behandlet en række sager til belysning af spørgsmålet om, hvornår en pensionist kan betragtes som enlig. Ankestyrelsen fandt, at der er formodning for, at to personer, der var tilmeldt folkeregistret på samme adresse, som vedrørte en én-familiesbolig, som udgangspunkt måtte betragtes som samlevende. Se SM P-20-95. I en række tilfælde fandt Ankestyrelsen dog, at formodningen ikke kunne lægges til grund:

1. sag. Der var i sagen ikke andre oplysninger end den fælles folkeregisteradresse, der kunne sandsynliggøre, at der var tale om et samlivslignende forhold. Ansøger havde haft ustabile boligforhold og boede efter egne oplysninger ikke på adressen længere.

2. sag. Det var i sagen oplyst, at parterne havde særskilte husholdninger, normalt spiste hver for sig og havde adskilt økonomi, og at der således ikke var tale om fælles husførelse.

3-4. sag. Begge parter havde oplyst, at de ikke havde nogen fælles økonomi og heller ikke ydede gensidig hjælp til madlavning, rengøring mm. Kvinden havde på grund af boligmangel lejet et værelse hos sin tidligere ægtefælle, og hun havde sine egne møbler opmagasineret. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kvinden havde eget fjernsyn, køleskab, kogeplader mv.

Folkeregister

268. Der kan ikke alene lægges vægt på folkeregisteroplysninger ved vurderingen af om en pensionist er enlig. Kommunen skal foretage en konkret vurdering ud fra samtlige relevante forhold. Se ovennævnte SM P-20-95.

Boligform ikke afgørende

269. Det afgørende for vurderingen af, om en pensionist kan betragtes som enlig, er ikke boligformen, men beror på en konkret vurdering.

Har en pensionist en logerende, eller er pensionisten selv logerende, bør kommunen løbende kontrollere, om pensionisten efter en konkret vurdering, fortsat kan anses for at være enlig.

Strafafsoning mv.

270. Hvis pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever også modtager pension, inddrages efter lovens § 46, skal begge pensioner omregnes efter reglerne for enlige pensionister for resten af opholdstiden, da samlivet betragtes som ophævet. Hvis udbetalingen af pensionen er ophørt for en pensionist, som har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, kan samlivet anses for ophørt efter en konkret vurdering.

Ophold på plejehjem mv.

271. Samlivet kan efter en konkret vurdering anses for ophævet, hvis den ene ægtefælle får ophold i en institution under sygehusvæsenet, får ophold i boformer efter §§ 107-110 i lov om social service, får ophold på plejehjem efter § 192 i lov om social service eller får ophold i ældrebolig, herunder i en plejebolig, jf. lov om almene boliger mv. Samlivet anses ikke for ophævet, hvis der kun er tale om et kortvarigt ophold, se Afsnit 6 om omregning af pensionen.

Eksempel: en pensionist med ophold på plejehjem opfyldte fortsat betingelserne for udbetaling af tillæg til enlige, da den anden ægtefælle efterfølgende fik ophold på samme plejehjem, idet ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-26-97.

Ændringer i samlivsstatus

Kontrol, bekendtgørelsen § 8

272. Kommunalbestyrelsen bør løbende kontrollere, at en pensionist fortsat er enlig. Kontrollen kan fx foretages, når der sker flytninger til og fra adressen og ved indgåelse af ægteskab. Endvidere bør kommunen være opmærksom på om de pensionister, der er omfattet af overgangsordningen fortsat opfylder betingelserne for at modtage pensionsydelse som enlig, se punkt 273.

Kommunalbestyrelsen skal indhente oplysninger fra folkeregisteret om ændringer i pensionistens bopælsforhold, herunder om flytninger til og fra pensionistens bopæl. Ved ændringer i pensionistens bopælsforhold skal kommunalbestyrelsen vurdere, om ændringen har betydning for beregning af pensionistens pension, se bekendtgørelsen § 8.

Hvis en pensionist ikke er tilmeldt folkeregisteret med en fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen også i disse tilfælde konkret vurdere, om pensionisten er enlig eller ej.

Kommunens mulighed for at indhente oplysninger til vurderingen af om en person er enlig, fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §§ 11a og 11c, og kapitel 19 i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Overgangsbestemmelser for samlevende

273. Der er fastsat overgangsbestemmelser om, at samlevende personer i visse tilfælde får udbetalt pensionstillæg som enlige.

Dette følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension mv. som følge af skatteomlægning og ændret satsregulering mv.

I følge overgangsbestemmelsen anses personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede, og som havde ret til pension eller var fyldt 67 år, også som enlige, selvom de lever i et samlivsforhold, med mindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt (dvs. 26. april 1990) eller senere. Flytning til en ny bolig medfører ikke i sig selv, at samlivet anses for et nyt samlivsforhold.

Baggrunden for overgangsreglen er, at før 1. januar 1994 havde personer, der modtog social pension eller var fyldt 67 år, ret til et forhøjet personfradrag, mens enlige havde ret til et særligt forhøjet personfradrag.

Ugifte og separerede ansås for enlige, medmindre de levede i et ægteskabslignende forhold. Samlevende, uanset om de var gifte eller ugifte, fik således ikke det særligt forhøjede personfradrag. Disse regler for samlevende blev indført med virkning fra 1991 med henblik på ligestilling af gifte pensionister og ugifte pensionister, der levede i et samlivsforhold. De personer, der havde ret til pension før den 26. april 1990 eller var fyldt 67 år før denne dato, bevarede dog retten til det forhøjede personfradrag efter de hidtidige regler under forudsætning af, at de ikke indledte et nyt samlivsforhold den 26. april 1990 eller senere.

274. Fra den 1. marts 1999 ligestilles samlevende med gifte ved indtægtsregulering af pensionstillæg og personligt tillæg, jf. lov nr. 914 af 16. december 1998. Pensionstillæg og personligt tillæg til førtidspensionister og folkepensionister skal således fremover indtægtsreguleres på grundlag af også en evt. samlevers indtægt.

De fradragsbeløb, der gælder for gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og personligt tillæg, skal fremover også gælde for samlevende.

Den særlige regel i pensionslovens § 29, stk. 2 om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til pensionister, der er gift med en person, som ikke modtager social pension, skal også gælde for samlevende.

Det følger dog af bestemmelsen i § 29, stk. 2, at hvor to personer har været samlevende fra før 1. april 1999, og mindst den ene af de samlevende var pensionist før den 1. april 1999, betragtes de fortsat som enlige med hensyn til beregning af pensionstillæg, så længe de samme to personer er samlevende.

Se endvidere Afsnit 4 om indtægtsregulering.

Afsnit 8

Klageadgang

Lovens § 50

    § 50. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. (Vedrører førtidspension)

Kapitel 41

Klage over afgørelser

275. Reglerne om klageadgang fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovens § 50 indeholder derfor en henvisning til retssikkerhedsloven.

I denne vejledning redegøres kort for klagereglerne.

For en nærmere gennemgang af klagereglerne henvises til Socialministeriets Vejledning og bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De fleste kommunale afgørelser om folkepension, kan ankes til det sociale nævn.

Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen.

To-instanssystem

276. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsen vedrører eller kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Uenighed mellem kommuner

277. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtigelser (eks. opholdskommuneforpligtigelsen) kan indbringes for det sociale nævn, som den kommune, forpligtigelsen gøres gældende mod, hører under.

Uenighed om Sikringsstyrelsens kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller Sikringsstyrelsen, kan indbringe sagen for Ankestyrelsen.

Pension i udlandet

278. Sikringsstyrelsens afgørelser om ret til pension i udlandet kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen vedrører, kan indbringe sagen.

Klagefrist

279. Klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der kan ses bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er klageinstansen, der tager stilling til, om der er særlig grund til at se bort fra, at klagefristen ikke er overholdt. Afgørelse om at se bort for overskridelse af klagefristen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Pligt til at genvurdere sagen (remonstration)

280. Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Hvis myndigheden giver klager fuldt medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Hvis myndigheden giver klageren delvist medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden sende afgørelsen med begrundelse til ankeinstansen inden 14 dage.

Hvis myndigheden fastholder den oprindelige afgørelse, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Klage over sagsbehandling

281. En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i en kommune, fx over sagsbehandlingstiden, lægekonsulentens eller sagsbehandlerens opførsel, udtalelser mv., indgives til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i det sociale nævn, indgives til direktøren for statsforvaltningen.

En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i Sikringsstyrelsen, indgives til direktøren for Sikringsstyrelsen.

En klage over den måde en, sag er blevet behandlet på i Ankestyrelsen, indgives til styrelseschefen.

Afsnit 9

Finansiering og refusion

Lovens §§ 52-55

    § 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12 og kapitel 2 a. Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct.

    Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af staten med 75 pct.

    Stk. 3. Staten afholder udgifterne til ension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

    § 53. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

    § 54. Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til

personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,

personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og

personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

    Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

    § 55. Staten refunderer kommunernes udgifter til helbredstillæg efter denne lov, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion, kommunen anmelder krav herom og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.

    Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten.

Kapitel 42

Finansiering og refusion

Pension, lovens § 52

282. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til folkepension og opsat pension. Efter § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. refunderer staten ligeledes 100 pct. af kommunens udgifter til bistandstillæg og plejetillæg til personer, der er fyldt 65 år.

Personlige tillæg

283. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til personlige tillæg efter lovens § 14, stk. 1 og helbredstillæg efter § 14 a.

Kommunernes udgifter til personlige tillæg efter lovens § 14, stk. 2 og 3, dvs. varmetillæg og petroleumstillæg, refunderes af staten med 75 pct.

Skattekompensation, lovens § 72 c

284. Kommunernes udgifter efter lovens § 72 c til pensionister som den 1. januar bor i kommuner med høj skatteprocent, jf. punkt 316, refunderes af staten med 100 pct.

Den supplerende pensionsydelse, loven § 72 d

285. Kommunernes udgifter til den supplerende pensionsydelse (»ældrechecken«) efter lovens § 72 d, jf. 181, refunderes af staten med 100 pct.

Bopæl i udlandet

286. Udgifter til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet, afholdes 100 pct. af staten, jf. lovens § 52, stk. 3.

Mellemkommunal refusion, lovens § 53

287. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9 c. Da der ydes 100 pct. refusion fra staten til kommunens udgifter til folkepension, vil der ikke opstå krav herpå mellem kommuner. Personlige tillæg er ikke omfattet af retssikkerhedslovens regler om refusion mellem kommuner. Dog kan kommunerne indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder den kommunale andel af udgiften til fx personlige tillæg. Det skal fremgå af aftalen, hvor længe den skal gælde.

Uenighed om disse aftaler kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Regnskab, refusion, revision

288. Pensionsloven er omfattet af reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i retssikkerhedslovens § 85, se i øvrigt retssikkerhedslovens kapitel 42.

Lovens § 54

289. Om lovens § 54 om Færøerne og Grønland henvises til vejledningens Afsnit 12.

Lovens § 55

290. Efter lovens § 55, der træder i kraft den 1. juli 2007, refunderer staten kommunernes udgifter til helbredstillæg, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatlig refusion, kommunerne anmelder krav herom og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstaten.

Når en dansk kommune yder hjælp i form af en naturalydelse ved sygdom, det vil i relation til pensionsloven sige helbredstillæg, som i medfør af EF-rettens regler skal betales af en anden stat, kan kommunen vælge at søge udgiften dækket af den stat, der i medfør af EF-retten er ansvarlig for modtagerens sociale sikring.

Refusionskrav ekspederes af medlemsstaternes nationale kontaktorgan. I Danmark er Indenrigs- og Sundhedsministeriet kontaktorgan.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har etableret et elektronisk indberetningssystem, der hidtil har været anvendt til opkrævning af refusion af udgifterne til sundhedsydelser, som er omfattet af reglerne om mellemstatslig refusion.

Lovens § 55, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til efter forhandling med socialministeren at fastsætte administrative regler om gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten. De nærmere regler er fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 704 af 21. juni 2007 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten.

Afsnit 10

Administration mv.

Lovens §§ 57-62

    § 57. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

    Stk. 2. Opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

    Stk. 3. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

    §§ 58-59. (Ophævet)

    § 60. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

    § 61. (Ophævet)

    § 62. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

    Stk. 2. (Vedrører førtidspension)

    Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.

    §§ 62 a-b. (Ophævet)

Kapitel 43

Administration mv.

Opholdskommune, lovens § 57

291. Lov om social pension administreres af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 57. Reglerne om opholdskommune er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, se kapitel 3 i retssikkerhedsloven samt retssikkerhedsvejledningens kapitel 32.

Midlertidigt ophold

292. Ved midlertidigt ophold uden for opholdskommunen, fx i forbindelse med ferie, højskoleophold o.l., overgår administrationen og den økonomiske forpligtigelse for mere vedvarende kontantydelser, så som pension, kontanthjælp, sygedagpenge mv., ikke til den midlertidige opholdskommune, se Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bopæl i udlandet

293. Tager en pensionist fast bopæl i udlandet, overgår administrationen af pensionsloven til Sikringsstyrelsen, se lovens § 62 og punkt 300ff.

Opholdskommuneforpligtelsen

294. Opholdkommuneforpligtelsen indebærer bl.a., at kommunen skal:

- Modtage ansøgning om sociale ydelser/folkepension

- Vejlede ansøger/pensionisten

- Træffe afgørelse om ret til social pension

- Beregne pension

- Udbetale pension

- Finansiere den kommunale andel af udgifter til pension (herunder personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg)

- Følge op på oplysninger om ændringer i pensionistens forhold – herunder i en evt. ægtefælles eller samlevers forhold.

Om finansiering, se Afsnit 9.

Om kompetenceforholdet mellem kommunalbestyrelsen og Sikringsstyrelsen, se lovens § 62 og bkg. kap. 10.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område og Socialministeriets bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Denne bekendtgørelse indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilke krav der stilles til kommunernes dokumentation og registrering i personsager.

Flytning til en anden kommune

295. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal pensionisten give meddelelse til fraflytningskommunen og henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af pension. Fraflytningskommunen skal sende de relevante akter i sagen til den nye kommune, se bkg. § 10

Flytter en person, der ansøger om ydelser efter loven, til en anden kommune, inden kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, oversendes sagen til videre behandling i den nye opholdskommune. Det er herefter tilflytningskommunen, der skal færdigbehandle pensionssagen, træffe afgørelse og afholde den kommunale andel af pensionsudgifterne.

Der henvises i øvrigt til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Flytning under klagesagsbehandling

296. Det sociale nævn i den statsforvaltning, hvor den kommune, som har truffet afgørelse om en ydelse efter loven, er beliggende, skal behandle klager over kommunalbestyrelsens afgørelser, uanset om klageren i den mellemliggende periode er flyttet til en anden region.

Skattepligtige indkomster

297. Skat foretager opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, stk. 1 for indkomster, der er skattepligtige her i landet, på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Klage over skattemyndighedernes oplysninger

298. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Se i øvrigt Afsnit 4 om beregning af pension.

Fradrag for udenlandsk pension, lovens § 60

299. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter loven. Socialministeren har ikke fastsat regler herom. Se i øvrigt Afsnit 4 om beregning af pension, herunder om udenlandske pensioners betydning for indtægtsgrundlaget for beregning af pension.

Sikringsstyrelsen, lovens § 62 og bkg. kap. 10

300. Sikringsstyrelsen varetager administrationen af EF-forordningerne 1408/71 og 574/72, den nordiske og de bilaterale overenskomster om social sikring og bistår Socialministeriet med indgåelse af disse overenskomster og udarbejder administrative aftaler i tilslutning hertil. Sikringsstyrelsen udsender generelle vejledninger og informerer om internationale regler om social sikring.

Kommunernes kompetence i sager om pension efter EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomster om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, varetages af Sikringsstyrelsen, når det drejer sig om personer, der har bopæl i udlandet.

Kommunernes kompetence i sager, der vedrører ret til dansk pension i øvrigt til personer med fast bopæl i udlandet, varetages af Sikringsstyrelsen.

301. Sikringsstyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven. Sikringsstyrelsen skal herunder

- Modtage ansøgninger om ydelser efter loven,

- Vejlede ansøgere og pensionister,

- Træffe afgørelse om ret til social pension,

- Beregne og udbetale pension.

Personer med fast bopæl i udlandet

302. Sikringsstyrelsens kompetence er begrænset til at omfatte personer med fast bopæl i udlandet. Det betyder, at Sikringsstyrelsen ingen kompetence har i relation til pensionister med midlertidigt ophold i udlandet, ligesom Sikringsstyrelsens kompetence ophører, når en pensionist, der tidligere har haft fast bopæl i udlandet, vender tilbage til Danmark med henblik på fast bopæl her i landet. Når en pensionist flytter til udlandet, skal den hidtidige bopælskommune indsende pensionssagen til Sikringsstyrelsen, se bkg. § 12 .

Når det drejer sig om pension, der er omfattet af EF- forordningen, sender borgere, der bor i udlandet, ansøgning om pension til bopælslandets myndigheder, eller - hvis der ikke er optjent ret til pension i bopælslandet - til myndighederne i det land, hvor ansøgeren senest var pensionsforsikret. Når pensionen skal fastsættes efter en overenskomst, indgives ansøgning ligeledes til myndighederne i bopælslandet.

Borgere med fast bopæl i et andet land end et EU/EØS eller lande, med hvilke, der er indgået overenskomst, indgiver ansøgning om pension til Sikringsstyrelsen.

Personer bosat her i landet, der samtidig har ret til pension fra EU/EØS-lande, Schweiz eller lande, hvormed der er indgået overenskomst

303. Personer, der har bopæl her i landet, indgiver ansøgning til opholdskommunen. Hvis der kan være ret til pension fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz efter EF-reglerne, skal opholdskommunen indsende kopi af pensionssagens akter til Sikringsstyrelsen. Sikringsstyrelsen sørger for at ansøgningen bliver videresendt til den udenlandske pensionsmyndighed. Det samme gælder, hvis der kan være ret til pension fra et land, hvormed der er indgået overenskomst om social sikring.

Ansøgning om dansk pension gælder tillige som ansøgning om pension fra andre EU/EØS-medlemsstater eller Schweiz, eller et land, hvormed EU og medlemsstaterne har indgået aftale eller et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst om social sikring. Ansøgningen medfører automatisk samtidig fastsættelse af pensionerne. Tilsvarende anses ansøgning om pension i et af de nævnte lande tillige som ansøgning om dansk pension.

Afsnit 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

I det følgende gennemgås diverse overgangsbestemmelser og lovændringer som stadig har betydning.

Lovens §§ 63-73

    § 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

    Stk. 2. Lov om folkepension, jf. lovbkg. nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide og førtidspension mv., jf. lovbkg. nr. 437 af samme dato, ophæves.

    § 64. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere love, der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.

    § 65. (Ophævet)

    § 66. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension mv., skal modtage enten fuld pension efter denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.

    Stk. 2.(Vedrører førtidspension)

    § 67. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension mv., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

    § 68. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

    § 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 65. år 912 kr. årlig. Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.980 kr. årlig. For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år. For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.

    Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.784 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 72. år 4.020 kr. årlig.

For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension. Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.

    Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager pension på grund af reglerne i § 27.

    Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.

    § 70. (Ophævet)

    § 71. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. januar 2003.

    § 72. Husligt bistandstillæg udbetales til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.180. årlig, jf. § 49.

    § 72 a. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf. §§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.

    Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivel-sesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.

    Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

    § 72 b. ( Vedrører førtidspension)

    § 72 c. Til folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,0 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifter og samlevende for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 33,0 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for gifte og samlevende.

    Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2002 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

    Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

    § 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 7.600 kr.

    Stk. 2. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres pr. 1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne, og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om likvid formue.

    Stk. 3. Indtægtsgrundlaget for den supplerende pensionsydelse opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1-6, på grundlag af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af den supplerende pensionsydelse med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

    Stk. 4. Den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent beregnet efter § 49, stk. 5.

    Stk. 5. For folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.

    Stk. 6. Den supplerende pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr.

    Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.

    Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

    Stk. 9. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.

    § 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 44

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv., lovens §§ 63-73

Ret til pension 1. okt. 1984, lovens § 66

304. Personer, der den 1. oktober 1984 havde ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension mv., modtager enten fuld pension efter loven eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter loven som hidtil, se lovens § 66, stk. 1. Reglen sikrer, at personer, der ved lovens ikrafttræden havde ret til pension efter de tidligere bestemmelser herunder også overgangsreglerne i lovene af 7. januar 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene har ret til at modtage enten fuld pension eller pension beregnet med mindst samme antal fyrretyvendedele som hidtil. Dog anvendes reglerne om årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling mv. i Afsnit 6 i lov om social pension.

Disse personer får pensionen beregnet efter de regler, der er mest gunstige for dem. Lovens regler om optjening skal således ikke anvendes i de tilfælde, hvor personerne bliver dårligere stillet.

Flygtninge, der havde ret til pension den 1. oktober 1984, får efter lovens § 9 pensionen beregnet efter de gunstigere regler i denne bestemmelse.

Pension i udlandet, lovens § 67

305. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtog fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension mv., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

Reglen i § 67 sikrer, at pensionister, som ikke opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3, om at medtage pension til udlandet, bevarer retten til at medtage en pension til udlandet, hvis de modtager fuld forhøjet almindelig eller fuld almindelig førtidspension.

Reglen har betydning for pensionister under 67 år, der inden den 1. januar 1984 modtog fuld førtidig folkepension, og som efter 1. januar 1984 er overgået til at modtage fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension mv.

Ægteskabstillæg

306. Ægteskabstillægget blev indført ved lov nr. 360 af 4. juli 1947 i forbindelse med ændringer i indtægtsberegningen for pensioner.

Ægteskabstillæg blev indtil den 1. januar 1984 ydet til gifte folke- og invalidepensionister, hvis ægtefælle ikke selv modtog pension eller invaliditetsydelse. Personer, der den 1. januar 1984 modtog ægteskabstillæg eller senere fik ret til tillægget fra et tidspunkt før den 1. januar 1984, bevarer retten til tillægget, indtil ægtefællen selv bliver pensionist, se § 5, stk. 1, i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 1, i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Ægteskabstillægget indtægtsreguleres på samme måde som pensionstillægget og i forlængelse af dette, se punkt 175.

Retten til ægteskabstillæg er helt bortfaldet, hvis tillægget på grund af indtægt er bortreguleret ved pensionsberegningen den 1. januar 1984 eller bortreguleres inden ægtefællen bliver pensionist, se § 5, stk. 3, i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 3, i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Når ægteskabstillæg er bortfaldet, indtræder retten til tillægget ikke på ny.

Det fulde ægteskabstillæg udgør 7.872 kr. årligt pr. 1. januar 2007.

Tillægget satsreguleres.

Personer, der modtager pension i et andet EU/EØS-land eller Schweiz efter EF- reglerne, har også ret til at modtage ægteskabstillæg, idet krav om indfødsret og bopæl i Danmark i disse tilfælde fraviges.

Ventetillæg, lovens § 69, stk. 1 og 2

307. Ventetillæg blev indført ved lov nr. 348 af 7. august 1922, hvor tilgangsalderen for adgangen til aldersrente var fastsat til 65 år. Ventetillæg blev udbetalt som et tillæg til den årlige rente til personer der udsatte begæring om rente, ud fra den betragtning, at personer der opsatte begæring om aldersrente ud over 65 års alderen, burde have krav på en forholdsvis højere aldersrente i deres senere leveår.

Enlige kvinder

Enlige kvinder, der er fyldt 62 år senest den 30. juni 1975, får ventetillæg efter lovens § 69, stk. 1, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 65. år og det fyldte 67. år. Kvinden skal have været enlig i hele den periode, hvor hun har opsat begæring om pension.

Hvis den enlige kvinde er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, kan hun dog også have opsparet ret til ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2. I så fald er det alene det største ventetillæg, der kan udbetales.

Opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975

Omfattet af lovens § 69, stk. 2, er personer (inkl. enlige kvinder), der er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, dersom begæring om pension tidligst er indgivet ved henholdsvis det fyldte 70. år og det fyldte 72. år.

Ægtepar

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle har opsat begæring om pension i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975, uden at den anden ægtefælle har opsat begæringen senest den 31. december 1972, er der ikke ret til ventetillæg til den pensionsberettigede ægtefælle, med mindre denne selv har opsat begæringen i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975. I så fald beregnes tillægget for hver pensionist for sig på grundlag af pensionistens egen opsættelse af begæring om pension.

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle (eller begge ægtefæller) senest den 31. december 1972 har opsat begæringen om pension, gælder følgende.

Samgifte

For samgifte pensionister udbetales ventetillæg til hver ægtefælle for sig. Hvis betingelserne for at yde ventetillæg er opfyldt, ydes der også tillæg til den pensionsberettigede ægtefælle, som ikke selv har opsat begæring om pension. Ventetillæggets størrelse bestemmes af den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, da ægtefællerne eller en af dem indgav begæring om folkepension.

Reglen gælder, hvad enten der på dette tidspunkt blev indgivet begæring om indtægtsbestemt folkepension eller om mindstebeløbet. Reglen gælder også i tilfælde, hvor ægteskabet ikke var indgået, eller ægtefællerne var separerede eller levede faktisk adskilt på det tidspunkt, da en af de nuværende ægtefæller indgav begæring om pension.

Er en af ægtefællerne overgået fra invalidepension til folkepension ved den alder, der til enhver tid giver mænd adgang til folkepension, medens den anden ægtefælle har opsat indgivelse af begæring om folkepension, regnes herved med den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, invalidepensionisten overgik til folkepension.

Ved ægtefælles død

For ægtepar, hvor den ene er berettiget til førtidspension, og den anden til folkepension, regnes med den anden ægtefælles alder på det tidspunkt, da denne begyndte at modtage folkepension, og ventetillægget beregnes fortsat efter denne alder, selv når førtidspensionisten overgår til folkepension. Er den ene ægtefælle tidligere overgået fra invalidepension til folkepension, regnes der dog med den ældste ægtefælles alder på dette tidspunkt.

Afgår den ene ægtefælle ved døden, beregnes ventetillæg til den efterlevende ægtefælle efter den alder, den ældste af ægtefællerne havde da ægteparret eller en af ægtefællerne begyndte at modtage folkepension, for så vidt den længstlevende ved ægtefællens død i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage folkepension.

Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, nedsættes ventetillægget tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4. Om ventetillæggenes størrelse henvises til Socialministeriets vejledning om regulering af satser på Socialministeriets område.

Venteydelse, lovens § 69, stk. 3

308. Ventetillægsordningen ophørte med virkning fra 1. januar 1984 i forbindelse med indførelse af indtægtsregulering af pension for personer i alderen 67-69 år. Samtidig blev betegnelsen ventetillæg ændret til venteydelse.

Retten til ventetillæg ved at opsætte begæring om pension bortfaldt den 1. juli 1983. Personer, der er fyldt 67 år den 1. juli 1983 eller senere, kan ikke opsætte begæringen om folkepension med den følge, at de bliver berettiget til ventetillæg.

Personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år og som ikke er omfattet af lovens § 69, stk. 1 og 2, om ventetillæg, får udbetalt venteydelse efter lovens § 69, stk. 3.

Venteydelse beregnes som en procentdel af det grundbeløb, som gælder ved venteperiodens afslutning for henholdsvis samgifte og andre pensionister.

For hvert halve års opsættelse umiddelbart efter det fyldte 67. år udgør ydelsen således 5 pct. dog højst 30 pct. af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning.

Får en person beregnet sin venteydelse efter beløbet for andre end pensionistægtepar, skal pågældende fortsat have beregnet ydelsen sådan, selv om pågældende senere indgår ægteskab, eller pensionen ikke længere er bortreguleret på grund af indtægt. På samme måde skal en person, der får venteydelse som samgift pensionist, fortsat have ydelsen med beløbet for samgifte, uanset om ægteskabet senere opløses eller pensionen bortreguleres.

Hvis der ikke er optjent ret til fuld pension, nedsættes venteydelsen tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4.

Invaliditetstillæg, lovens § 71

309. Personer, der modtog invalidepension før den 1. april 1966, var berettiget til et invaliditetstillæg. Invalidepensionister, der den 1. april 1966 var fyldt 60 år, modtog fortsat invaliditetstillæg efter ikrafttræden af lov om invalidepension mv., medmindre de valgte i stedet at modtage invaliditetsbeløb. Invaliditetstillæg udbetales nu til folkepensionister, der havde ret til tillægget den 1. oktober 1984, se lovens § 71. Tillægget indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. januar 2003.

Invaliditetstillægget udgør 6.408 kr. årligt pr. 1. januar 2007.

Tillægget satsreguleres.

Husligt bistandstillæg, lovens § 72

310. Husligt bistandstillæg blev indført ved lov nr. 238 af 10. juni 1960 til pensionister, der som følge af invaliditeten havde behov for bistand til pasning af husholdningen.

Reglen om husligt bistandstillæg blev ophævet den 1. april 1966, således at personer, som var fyldt 60 år den 1. april 1966, og som fortsat modtog invaliditetstillæg, bevarede retten til husligt bistandstillæg. Husligt bistandstillæg udbetales nu til de folkepensionister, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984, se lovens § 72.

Husligt bistandstillæg udgør 10.680 kr. årligt pr. 1. januar 2007.

Tillægget satsreguleres.

Optjeningsregler før den 1. juli 1989, lovens § 68

311. Personer, som har haft bopæl her i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, og som har haft bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, og som havde ret til pension senest fra den 1. oktober 1989, bevarer retten til at få udbetalt fuld pension.

Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene

Overgangsregler for danske statsborgere

312. Det følger af lovens § 66, stk. 1, at der uanset bestemmelserne i lovens § 5 er ret til fuld folkepension for:

1. Danske statsborgere, der er født i 1917, 1916, 1915 eller 1914, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst henholdsvis 9, 8, 7 og 6 år efter det fyldte 15. år og inden det fyldte 67. år, herunder mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år.

2. Danske statsborgere, der er født i årene 1913 til og med 1909, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, således at tallet 5 nedsættes med 1 for hvert år, de pågældende er født før 1913, dog mindst i det sidste år forud for begæringens indgivelse.

3. Danske statsborgere, der er født i 1908 eller tidligere, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i det sidste år forud for begæringens indgivelse, og bosættelse her i riget har fundet sted senest den 31. december 1975.

Det følger af overgangsreglerne fra 1972, at retten til at medtage fuld folkepension til udlandet efter den tidligere gældende regel i folkepensionslovens § 1, stk. 3, ikke omfatter personer, der har fået tillagt pension inden 1. januar 1973, eller har fået tillagt fuld pension efter ovenstående punkt 1 og 3. Disse folkepensionister kunne dog medtage pensionen til udlandet efter de regler, der var gældende før den 1. januar 1973, og som svarer til den nugældende regel i lovens § 3, stk. 3.

Om ophævelse af indfødsretskrav og bopælskrav i overgangsreglerne fra 1972 i forhold til personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, se forordningens kap. III, pkt. 14 og kap. IV, pkt. 20 d.

Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid

313. Personer, der den 1. januar 1984 modtog pension beregnet på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, bevarer denne ret. Det gælder også, hvis den pågældende overgår til en anden pensionstype, se § 3, stk. 4 i lov nr. 249 og lov nr. 248 af 8. juni 1983.

De efterlevende ægtefæller, der er omfattet af de EU-regler, der er nævnt under 312, er også omfattet af denne bestemmelse.

Pension i udlandet

314. De personer med dansk indfødsret, der bosætter sig her i riget efter den 1. januar 1973, og som modtog folkepension inden udrejsen, har uanset bestemmelsen i lovens § 5, ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, se § 4, stk. 3, i lov nr. 257 af 7. juni 1972.

De personer, der den 1. januar 1970 modtog pension i udlandet, bevarer retten til at modtage pensionstillæg, uanset lovens § 3, stk. 5, se § 2, stk. 2, i lov nr. 351 af 18. juni 1969.

Inddrivelse af fortsat henstående ubetalte arbejdsgiverbidrag, lovens § 72 a

315. Indtil 1. januar 1988 skulle arbejdsgivere indbetale bidrag til delvis dækning af statens udgifter til førtidspension. Med hjemmel i § 72 a kan restanceinddrivelsesmyndigheden inddrive de fortsat henstående ubetalte arbejdsgiverbidrag ved udpantning, De skyldige beløb, herunder tilskrevne renter og omkostninger, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.m. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.(opkrævningsloven).

Med virkning fra den 1. november 2005 er inddrivelsesopgaverne henlagt til en statslig restanceinddrivelsesmyndighed, jf. lov nr. 429 af 6. juni 2005 om blandt andet samling af inddrivelsesopgaverne i en statslig restanceinddrivelsesmyndighed.

Tillæg som følge af højt kommunalt skatteniveau, lovens § 72 c

316. Til folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,0 pct.( i 2007 35,4 pct.) udbetales et tillæg.

Tillægget udbetales som et engangsbeløb i tilknytning til pensionsudbetalingen i starten af året. Grænsen for den samlede beskatningsprocent for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocent forhøjes årligt med 0,4 procentpoint.

Tillægget udbetales til pensionister, der får udbetalt pension, og som er bosiddende i kommunen den 1. januar i det pågældende år. Det gælder også, selv om pensionisten er skattepligtig i en anden kommune. Personer, der får ret til pension med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar eller tidligere, har dog også ret til dette tillæg, hvis de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Det er den administrerende kommune, der udbetaler tillægget, se lovens § 57.

Tillægget udbetales uafhængigt af pensionistens indtægtsforhold.

Tillægget udgør 59 kr. for og 34 kr. for gifte og samlevende for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 35,4 pct. (2007). Tillægget afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 50.

Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for gifte og samlevende.

De nævnte beløbsstørrelser satsreguleres ikke.

Tillæggenes størrelse er uafhængig af pensionistens øvrige indtægter, og tillægget indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Staten afholder udgiften til tillæg efter § 72 c.

Lovens § 72 d

317. Om lovens § 72 d vedrørende supplerende pensionsydelse (ældrechecken) henvises til afsnit 4, punkt 181.

Kapitel 45

Overgangsregler med fortsat betydning i love med ikrafttræden den 1. januar 1999 og senere

Lov nr. 914 af 16. december 1998 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 29, 31, 32, 33, 41, 47, 49 og 72 c. Lovændringen angår ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte mv.)

Information til nedenstående § 3, stk. 3: Lovens § 1, nr. 8, trådte i kraft den 1. februar 1999 , jf. bekendtgørelse nr. 23 af 13. januar 1999.

    § 3 . Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2. §§ 29, 31 og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, træder i kraft den 1. marts 1999.

    Stk. 3. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 8.

    Stk. 4. §§ 29, 31 og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11 og 12, får ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.

    Stk. 5. § 32 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse for udbetaling af pension tilkendt efter lovens ikrafttræden.

    Stk. 6. § 33, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse på personer, der opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3.

    Stk. 7. Til personer, som opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.

Om ligestilling af samlevende og gifte

318. Med virkning fra 1. marts 1999 blev samlevende og gifte ligestillet ved indtægtsregulering af pensionstillæg og personligt tillæg. Ændringen omfatter de personer, som fra og med den 1. marts opnår ret til social pension. Endvidere omfatter ændringen pensionister, som fra og med den 1. marts 1999 indleder et nyt samlivsforhold. Personer, der før 1. marts 1999 modtog pension, og som efter dette tidspunkt indleder nyt samlivsforhold er også omfattet af ændringen.

Ændringen omfatter ikke personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge modtog social pension før den 1. marts 1999, med mindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Der henvises til Afsnit 4 om indtægtsregulering og Afsnit 7 om begrebet enlig i modsætning til samlevende og gifte.

Bagudbetaling eller forudbetaling af pension

319. Personer, der opnår ret til social pension fra den 1. februar 1999 eller senere, får udbetalt pensionen bagud. Personer, der før denne dato modtog forudbetalt pension, får pensionen udbetalt forud.

En ekstra måneds pension

320. Personer, der opnår ret til social pension fra den 1. februar 1999 eller senere, får udbetalt pensionen bagud. Hvis de forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned. Den ekstra måneds pension udbetales forud. Personer, der fx modtager forudbetalt tjenestemandspension, er ikke berettiget til en ekstra måneds pension.

Lov nr. 287 af 12. maj 1999 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (Lovændringen vedrører §§ 2, 3, 4, 5, 6, 10, 12, 13, 14, 16, 18, 20, 28, 29, 31, 37, 44, 49, 52, 69, 70, 71, 72, 72 b og 72 c. Lovændringen angår nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år mv.)

    § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

    Stk. 3. Personer, der er omfattet af stk. 2, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13 i lov om social pension, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.

    Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 2, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1. juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i landet ved det fyldte 67. år.

Overgang fra førtidspension til folkepension

321. Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtog førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige.

Opfyldelse af bopælskrav

322. Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1. juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, hvis de ville kunne have haft 10 års bopæl her i landet ved det fyldte 67. år.

Lov nr. 1309 af 20. december 2000 indeholder nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 17 b, 28, 29, 31, 39 a og 49. Lovændringen angår ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte mv.)

    § 2 . Loven træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. januar 2001. For bortgivelse eller lignende dispositioner, der er foretaget inden den 1. januar 2001, finder de hidtil gældende regler i §§ 28 og 29 i lov om social pension dog fortsat anvendelse.

Tillæg for fiktiv indtægt

323. Pensionister, der inden den 1. januar 2001 har foretaget bortgivelse eller lignende dispositioner før den 1. januar 2001 og derved forringet sin økonomiske stilling, skal fortsat have beregnet tillæg for fiktiv indtægt i forbindelse med beregningen af social pension efter de indtil da gældende regler. Bortgivelse eller lignende dispositioner foretaget inden den 1. januar 2001 kan derfor medføre en forhøjelse af indtægtsgrundlaget for en periode af indtil 10 år efter, at dispositionen er foretaget.

Lov nr. 394 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 29, og 32 a. Lovændringen angår forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger.)

Information til nedenstående § 17, stk. 1: Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. maj 2003.

    § 17 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. § 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse.

    Stk. 3-5.

    Stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier mv. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier mv., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

    Stk. 7. Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier mv., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.

    Stk. 8. Reglerne i § 6 a, stk. 5, nr. 2, i lov om VækstFonden som affattet ved § 12, nr. 2, finder alene anvendelse for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende april kvartal 2003 eller tidligere.

Medarbejderaktier mv.

324. Lovens § 29, stk.1, nr.1 om opgørelsen af indtægtsgrundlaget har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før denne dato, finder de hidtil gældende regler i ligningsloven fortsat anvendelse.

Med overgangsreglerne kan det således have betydning for opgørelse af indtægtsgrundlaget efter lovens § 29, om aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier er tildelt før eller fra den 1. juli 2003.

Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 34, 46-46 b og 53. Lovændringen angår ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.)

    § 13 . Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

    Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

    Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

    Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

Genoptagelse af pensionsudbetaling, der er ophørt efter den hidtil gældende § 46

325. Personer, der før den 1. juli 2005 har fået pensionen udbetalt indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen er påbegyndt efter den hidtil gældende § 46 i lov om social pension, får genoptaget pensionsudbetalingen efter de hidtil gældende regler. Denne persongruppe er ikke omfattet af forskydningen af pensionsudbetalingen i forbindelse med afsoningen, hvorfor der ikke udbetales en måneds pension ved opholdets ophør.

Lov nr. 545 af 24. juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 14 a. Lovændringen angår konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen.)

    § 18 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

326. Sundhedsloven erstatter sygesikringsloven.

Lov nr. 369 af 1. maj 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 14 a, 29 og 32 a. Lovændringen angår udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen mv.)

    § 5 Loven træder i kraft den 1. juli 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2.

    Stk. 3. § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2007.

 

Lov nr. 515 af 7. juni 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 27, 29, 32 a og 72 c. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen.)

Information til nedenstående § 31. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. juni 2006.

    § 31 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-7 og § 32.

    Stk. 3-7.

1) Ændringen der følger af § 10, nr. 2, 2. pkt., i lov nr. 523 af 24. juni 2005, hvorefter § 50, stk. 2, bliver til stk. 3, er ikke medtaget, da § 50, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004 er ophævet ved § 55 i lov nr. 430 af 6. juni 2005.

2) 2. pkt. er ophævet, jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003.

 

Lov nr. 1584 af 20. december 2006 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om almene boliger mv. og forskellige andre love
(Tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen mv.)

    §  13 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

 

Lov nr. 1586 af 20. december 2006 om ændring af lov om social pension (Lov om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år mv.)

    §  3 Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

 

Der henvises til vejledningens indledning, punkt 3 om Velfærdsreformen.

Lov nr. 1588 af 20. december 2006 om ændring af lov om social pension og lov om individuel boligstøtte (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget for boligstøtte)

    §  3 Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

 

Lov nr. 293 af 20. marts 2007 om ændring af lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten mv.)

    § 4 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, § 2, nr. 6, og § 3, nr. 5, træder dog først i kraft den 1. juli 2007.

Afsnit 12

Færøerne og Grønland

Lovens §§ 54 og 73.

    § 54. Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til

1) personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,

2) personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og

3) personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

    Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

    § 73. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Se endvidere bekendtgørelsen.

Kapitel 46

Færøerne og Grønland

327. Dansk folkepension kan som hovedregel ikke udbetales på Færøerne og i Grønland. Udtrykket »fast bopæl her i riget« i lovens § 3, stk. 1, skal forstås således, at det ikke omfatter bopæl på Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 3, stk. 2 og 3, er der på visse betingelser adgang til pension ved fast bopæl i udlandet, se punkt 17 og 18. Grønland og Færøerne betragtes ikke som udland i denne forbindelse. Pension fra Danmark kan dog udbetales under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland.

Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes ved opgørelse af bopælstiden efter lovens §§ 4, 5 og 6. Den medregnes derimod ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3, se bkg.§ 57, stk. 3.

Færøerne

328. Ved flytning fra Færøerne til Danmark kan der normalt udbetales dansk folkepension af den nye bopælskommune uden fornyet ansøgning, se bkg.§ 57, stk. 1.

Til brug ved afgørelsen modtager den danske kommune efter anmodning pensionssagens akter fra Almannastovan (Færøernes Socialforvaltning), se bkg.§ 10.

Overgang til dansk folkepension efter reglen i bekendtgørelsen § 57, stk. 1 er betinget af, at pågældende ved flytningen opfylder de almindelige betingelser for pension i lovens kap. 1, se bkg.§ 57, stk. 2.

Når en dansk pensionist flytter til Færøerne sendes sagens akter til: Almannastovan, (Færøernes Socialforvaltning), Smyrilsvegur 20, Postúm 3096, Fo-110 Tórshavn, der udbetaler pågældende den færøske pension, se bkg.§ 10.

Man skal dog være opmærksom på, at folkepensionsalderen på Færøerne fortsat er 67 år. En person, der er tilkendt dansk folkepension før det 67. år, vil ved flytning til Færøerne først kunne modtage færøsk folkepension, når vedkommende fylder 67 år.

Nærmere oplysninger om de færøske regler kan fås ved henvendelse til Færøernes repræsentation i København, Strandgade 91, 1401 København K, tlf. 32 83 37 70.

Grønland

329. Ved flytning fra Grønland til Danmark standses udbetalingen af grønlandsk folkepension. Pågældende kan herefter søge dansk folkepension efter reglerne i loven.

Folkepensionsalderen i Grønland er 63 år. En grønlandsk folkepensionist, der flytter til Danmark som 63 eller 64-årig, vil først kunne være berettiget til dansk folkepension fra det fyldte 65. år i overensstemmelse med de almindelige regler i loven, se lovens § 12.

Ved flytning fra Danmark til Grønland standses udbetalingen af dansk pension med udgangen af fraflytningsmåneden, og pågældende må henvises til eventuelt at søge pension i Grønland, se bkg. § 39. Kommunen bør vejlede nøje om dette, hvis den bliver opmærksom på, at en folkepensionist ønsker at flytte til Grønland.

Grønland har egne pensionslove, der afviger væsentligt fra den danske lov, bl.a. med hensyn til betingelserne for tilkendelse af pension, pensionens størrelse, og indtægtsreguleringen.

Nærmere oplysning om de grønlandske regler kan fås ved henvendelse til Grønlands repræsentation i København, Strandgade 91,3, Postboks 2151, 1016 København K., tlf. 32 83 38 00.

Grønlændere med ophold i boformer mv. i Danmark

330. Lovens § 54, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til socialministeren til at indgå aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre om afholdelse af udgifter til pension til personer, der får ophold i Danmark på foranledning af de færøske eller grønlandske sociale myndigheder, personer, der får ophold i Danmark som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende, og personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

Denne bemyndigelse er udnyttet og de nærmere regler fastsat ved bekendtgørelse nr. 619 af 15. juni 2006 om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder.

Ifølge bekendtgørelsen betaler kommunen pensionen til personer, der af de grønlandske sociale myndigheder er visiteret til ophold i Danmark i boformer efter §§ 107-110, plejehjem mv. efter § 192 i lov om social service og boliger, boformer mv., der træder i stedet for og kan sidestilles med de ovennævnte boformer mv.

Kommunens udgifter til folkepension til den persongruppe, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal afholdes endeligt af de grønlandske sociale myndigheder. Regningen sendes til Grønlands repræsentation i København, Strandgade 91, 3, Postboks 2151, 1016, København K.

Disse regler gælder kun, hvor der er truffet afgørelse om tilkendelse af social pension efter den 1. januar 1992.

Bemyndigelsen til at indgå aftale om betaling for pension til personer, der får ophold i Danmark som følge af dom til anbringelse i særlig sikret afdeling eller på hospital for sindslidende er trådt i kraft i 2007 og endnu ikke udnyttet pr. 1. juli 2007.

Bemyndigelsen til at indgå aftale om betaling af pension for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland, er ikke udnyttet.

Efter lovens § 54, stk. 2, afgøres uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter bekendtgørelsen af Ankestyrelsen.

Socialministeriet, den 31. august 2007

Eva Kjer Hansen

/Bent Nielsen



Bilag 1-7

 

Bilag 1: Bekendtgørelse af lov om social pension

Bilag 1 indeholder lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 om social pension A20070048429.

Lovbekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 2: Bekendtgørelse om social pension

Bilag 2 indeholder bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006 om social pension B20060143805.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 3: Bekendtgørelse om opsat pension

Bilag 3 indeholder bekendtgørelse nr. 350 af 17. maj 2004 om opsat pension B20040035005.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 4: Bekendtgørelse om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder

Bilag 4 indeholder bekendtgørelse nr. 619 af 15. juni 2006 om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder B20060061905.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 5: Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Bilag 5 indeholder bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. B20060138305

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 6: Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Bilag 6 indeholder bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006 om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister B20060138405.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 7: Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder

Bilag 7 indeholder bekendtgørelse nr. 1391 af 12/12/2006 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder B20060139105.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

 



Bilag 8

Eksempler på beregning af folkepension

I det følgende er vist en række eksempler på beregning af folkepension. Der henvises til vejledningens afsnit 4 om beregning af folkepension, herunder til punkt 178 om skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.

I eksemplerne nedenfor er tallene anført i 2007 tal.

 

 

Eksempel 1

 

Lovens §§

Enlig folkepensionist

Kr.

 

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag

300.000

 

Andre pensionsordninger

23.000

 

 

 

27, stk. 1

Indkomst til beregning af grundbeløb

300.000

27, stk. 4

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

300.000

27, stk. 5

Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb

252.400

 

Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb

47.600

 

Sats for grundbeløb

59.424

31, stk. 1

Nedsættelse af grundbeløb

(30 pct. af 47.600)

14.280

 

1) Grundbeløb

45.144

 

 

 

 

Indkomst til beregning af pensionstillæg

323.000

29, stk. 7

Fradrag i indtægtsgrundlag

55.700

29, stk. 6

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

267.300

 

Sats for pensionstillæg

59.820

31, stk. 2

Nedsættelse af pensionstillæg

(30 pct. af 267.300)

80.190

 

2) Pensionstillæg

0

 

 

 

 

Beregnet folkepension 1) + 2)

45.144

49, stk. 4

Beregnet pension efter 12.-delsafrunding

45.144

 

 

Eksempel 2

 

Lovens §§

Enlig folkepensionist

Kr.

 

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag

20.000

 

Andre pensionsordninger

43.000

 

Indkomst i alt ekskl. social pension

63.000

 

 

 

27, stk. 1

Indkomst til beregning af grundbeløb

20.000

27, stk. 4

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

20.000

27, stk. 5

Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb

252.400

 

Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb

0

 

Sats for grundbeløb

59.424

31, stk. 1

Nedsættelse af grundbeløb

(30 pct. af 0)

0

 

1) Grundbeløb

59.424

 

 

 

 

Indkomst til beregning af pensionstillæg

63.000

29, stk. 7

Fradrag i indtægtsgrundlag

55.700

29, stk. 6

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

7.300

 

Sats for pensionstillæg

59.820

31, stk. 2

Nedsættelse af pensionstillæg

(30 pct. af 7.300)

2.190

 

2) Pensionstillæg

57.630

 

 

 

 

Beregnet folkepension 1) + 2)

117.054

49, stk. 4

Beregnet pension efter 12.-delsafrunding

117.060

 

 

Eksempel 3

 

Lovens §§

Enlig folkepensionist

Kr.

 

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag

0

 

Andre pensionsordninger

23.000

 

Indkomst i alt ekskl. social pension

23.000

 

 

 

27, stk. 1

Indkomst til beregning af grundbeløb

0

27, stk. 4

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

0

27, stk. 5

Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb

252.400

 

Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb

0

 

Sats for grundbeløb

59.424

31, stk. 1

Nedsættelse af grundbeløb

(30 pct. af 0)

0

 

1) Grundbeløb

59.424

 

 

 

 

Indkomst til beregning af pensionstillæg

23.000

29, stk. 7

Fradrag i indtægtsgrundlag

55.700

29, stk. 6

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

0

 

Sats for pensionstillæg

59.820

31, stk. 2

Nedsættelse af pensionstillæg

(30 pct. af 0)

0

 

2) Pensionstillæg

59.820

 

 

 

 

Beregnet folkepension 1) + 2)

119.244

49, stk. 4

Beregnet pension efter 12.-delsafrunding

119.244

 

 

 

31, stk. 3

Indtægtsgrundlag for beregning af personlig tillægsprocent

23.000

 

Fradrag i indtægtsgrundlaget

16.100

 

Indtægtsgrundlag for beregning af tillægsprocenten

6.900

 

Nedsættelse af den personlige tillægsprocent fra 100 med én pct. for hver 396 kr. i indtægtsgrundlaget 6.900/396 = 17

Den personlige tillægsprocent er 100-17=83

 

 

 

Eksempel 4

 

Lovens §§

Folkepensionist gift/samlevende med folkepensionist

F0P

Kr.

F0P

Kr.

 

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag

0

30.000

 

Andre pensionsordninger

30.000

30.000

 

Indkomst i alt ekskl. social pension

30.000

60.000

 

 

 

 

27, stk. 1

Indkomst til beregning af grundbeløb

0

30.000

27, stk. 4

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

0

30.000

27, stk. 5

Fradrag i indkomst til beregning af grundbeløb

252.400

252.400

 

Satsen for grundbeløb

59.424

59.424

31, stk. 1

Nedsættelse af grundbeløb

(30 pct. af 0)

0

0

 

1) Grundbeløb

59.424

59.424

 

 

 

 

 

Indkomst til beregning af pensionstillæg

(30.000 + 60.000)

90.000

90.000

27, stk. 7

Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg

111.800

111.800

29, stk. 6

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

0

0

 

Sats for pensionstillæg

27.936

27.936

31, stk. 2

Nedsættelse af pensionstillæg

(15 pct. af 0)

 

0

 

0

 

2) Pensionstillæg

0

0

 

 

 

 

 

Beregnet folkepension 1) + 2)

87.360

87.360

49, stk. 4

Beregnet pension efter 12.-delsafrunding

87.360

87.360

 

 

Eksempel 5

 

Lovens §§

Folkepensionist gift/samlevende med førtidspensionist efter nye regler

FOP

 

Kr.

NY-FØP

Kr.

 

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

0

20.000

 

Andre pensionsordninger

30.000

70.000

 

Indkomst i alt ekskl. social pension

30.000

90.000

 

 

 

 

 

Beregning af folkepension

 

 

27, stk. 1

Indkomst til beregning af grundbeløb

0

 

27, stk. 4

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

0

 

27, stk. 5

Fradrag i indkomst til beregning af grundbeløb

252.400

 

 

Sats for grundbeløb

59.424

 

31, stk. 1

Nedsættelse af grundbeløb

(30 pct. af 0)

0

 

 

1) Grundbeløb

59.424

 

 

 

 

 

 

Indkomst til beregning af pensionstillæg

(30.000 + 90.000)

120.000

 

29, stk. 7

Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg

111.800

 

29, stk. 6

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

8.200

 

 

Sats for pensionstillæg

27.936

 

31, stk. 2

Nedsættelse af pensionstillæg

(15 pct. af 8.200)

 

1.230

 

 

2) Pensionstillæg

26.706

 

 

 

 

 

 

Beregnet folkepension 1) + 2)

86.130

 

 

 

 

 

 

Beregning af førtidspension

 

 

 

Indkomst i alt ekskl. social pension

30.000

90.000

 

Ægtefælles indkomst

90.000

30.000

32 a, stk. 4

Der sker ikke fradrag for ægtefælle/samlevers indkomst som ikke pensionist, da denne modtager social pension

 

 

 

Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag

30.000

90.000

32 a, stk. 5

Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever

 

297.300

 

Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum

 

30.000

 

Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension, nedrundet til hele hundrede (90.000 + 30.000)

 

120.000

32 a, stk. 7

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

 

95.800

 

Indtægtsgrundlag i alt (120.000 – 95.800)

 

24.200

 

Pensionssats for gifte/samlevende

 

150.984

32 c, stk. 1

Nedsættelse af førtidspension

(15 pct. af 24.200)

 

3.630

 

Beregnet førtidspension efter nedsættelse

 

147.354

 

 

 

 

49, stk. 4

Beregnet pension efter 12.-delsafrunding

86.136

147.348

 

 

Eksempel 6

 

Lovens §§

Folkepensionist gift/samlevende med lønmodtager

FOP

 

Kr.

Lønmod-tager

Kr.

 

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

0

250.000

 

Andre pensionsordninger

60.000

0

 

Indkomst i alt ekskl. social pension

60.000

250.000

 

 

 

 

27, stk. 1

Indkomst til beregning af grundbeløb

0

 

27, stk. 4

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

0

 

27, stk. 5

Fradrag i indkomst til beregning af grundbeløb

252.400

 

 

Sats for grundbeløb

59.424

 

31, stk. 1

Nedsættelse af grundbeløb

(30 pct. af 0)

0

 

 

1) Grundbeløb

59.424

 

 

 

 

 

29, stk. 5

Indkomst til beregning af pensionstillæg

(60.000 + (250.000 - ½ af denne indtægt op til 174.300) = 60.000 + 125.000

185.000

 

29, stk. 7

Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg

111.800

 

29, stk. 6

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede (185.000 – 111.800)

73.200

 

 

Sats for pensionstillæg

27.936

 

31, stk. 2

Nedsættelse af pensionstillæg

(30 pct. af 73.200)