Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 26-19 om førtidspension - arbejdsevne - dokumentationskrav - udviklingsperspektiv - misbrug

Principafgørelsen fastslår

Førtidspension kan tilkendes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Relevante indsatser

Kravet om dokumentation betyder, at kommunen skal sikre, at ressourceforløb iværksættes i de sager, hvor det er relevant. En borger skal som udgangspunkt have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. Kommunen skal dog tilkende førtidspension, selvom der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles.

Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Ressourceforløb skal kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Betydningen af borgerens misbrug i forbindelse med vurderingen af ret til førtidspension

Misbrug anses ikke nødvendigvis som sygdom. Misbrug kan dog være årsag til en fysisk eller psykisk tilstand, som kan betragtes som sygdom. Misbruget kan også være en hindring for behandlingen af en underliggende sygdom. Misbrug vil oftest påvirke funktionsniveauet og dermed arbejdsevnen og muligvis være arbejdshindrende. Derudover kan misbrug føre til følgesygdomme, som påvirker personens helbredstilstand og nedsætter funktions- og arbejdsevnen.

I forbindelse med vurdering af arbejdsevnen er det derfor nødvendigt at forholde sig til borgerens misbrug. Det betyder, at der skal tages konkret stilling til behandlingsmuligheder for misbruget. Arbejdsevnen kan først anses for varigt nedsat, når alle muligheder for behandling er udtømte. I forbindelse med vurderingen af, om der er mulighed for behandling af misbrug skal der bl.a. tages stilling til, om der er behov for lægebehandling i snæver forstand, fx antabusbehandling, og/eller om der er behov for motiverende og støttende foranstaltninger.

Misbrugsbehandling er oftest en tværfaglig indsats sammensat af bl.a. psykosociale og lægelige tiltag, hvor den psykosociale tilgang er i fokus. Der er derfor ikke nødvendigvis behov for medicinsk behandling. Derudover vil der ved de fleste behandlingssteder være mulighed for at individualisere behandlingen efter ønsker og behov. Der kan i forbindelse med misbrugsbehandling være behov for medicinsk behandling, fx med Antabus. Behandling med Antabus er en lægelig behandling i snæver forstand.

Ret til at afvise lægebehandling

En borger skal bidrage til egen helbredelse. Borgeren skal dog ikke tvinges til at deltage i lægebehandling, herunder at lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke ønsker.

En borger har ret til at afvise lægebehandling, selvom det ud fra en sundhedsfaglig vurdering antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne.

Borgeren har fortsat pligt til at lade sig undersøge.

Det er alene lægebehandling i snæver forstand, som borgeren kan afvise. Det vil sige behandling foretaget af en læge i form af operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter. Det kan eksempelvis være operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Hvis borgeren afviser sådan behandling, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af ret til førtidspension. Det er i den sammenhæng afgørende, at der ikke i øvrigt foreligger andre muligheder for at udvikle arbejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte behandling – må anses for at være varigt nedsat i et sådant omfang, at borgeren ikke kan forsørge sig selv ved arbejde, herunder fleksjob.

Ikke ret til at afvise anden behandling

Behandlingstyper som for eksempel samtaleforløb og behandling hos psykolog, genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, betragtes ikke som lægebehandling i snæver forstand. Det gælder, selvom det er en læge, der har anbefalet behandlingen. Det kan få betydning for borgerens ret til førtidspension m.v., hvis borgeren afviser at deltage i den tilbudte behandling.

3 konkrete afgørelser om førtidspension:

I sag nr. 1 (19-337) havde borgeren bl.a. et aktivt misbrug af alkohol og hash. Han ønskede ikke at deltage i misbrugsbehandling. I den seneste lægeattest blev det vurderet, at han ikke kunne arbejde i sin aktuelle psykiske tilstand og med dagligt misbrug. Desuden var der ikke muligheder for behandling og bedring af den psykiske tilstand, så længe han ikke deltog i relevant behandling af misbruget.

Borgeren havde ikke ret til førtidspension. Der var et udviklingsperspektiv for hans arbejdsevne. Der var behov for yderligere undersøgelse af, om der var behandlingsmuligheder for misbruget, også selv om borgeren ikke ønskede misbrugsbehandling. Kommunen skulle i den forbindelse tage konkret stilling til indholdet af relevant misbrugsbehandling, herunder om der var tale om lægebehandling i snæver forstand, som han kunne afvise. Hvis der var mulighed for anden behandling af hans misbrug, var der efterfølgende også behov for afklaring og udvikling af hans arbejdsevne, eventuelt i et ressourceforløb.

I sag nr. 2 (19-3188) led borger af ADHD og lændesmerter og havde et langvarigt stofmisbrug. Han overvejede medicinsk behandling for ADHD, som dog ikke kunne gøre en forskel pga. hans aktive misbrug. Muligheden for misbrugsreduktion i ambulant behandling skulle undersøges, inden afprøvning af medicin for ADHD. Han havde været igennem mange forskellige tilbud i kommunalt regi i form af praktikker, nytteindsatser og vejledningsforløb, som ikke havde bragt ham tættere på arbejdsmarkedet pga. hans stofmisbrug. Han kom fortsat i misbrugscenter.

Borgeren havde ikke ret til førtidspension. Der var et udviklingsperspektiv for hans arbejdsevne. Han kom fortsat i misbrugscenter, og der var mulighed for yderligere lægelig udredning og eventuel behandling af hans ADHD efter misbrugsreduktion. Det var relevant at overveje mentorstøtte eller lignende, fx motiverende samtaler og støtte i forbindelse med hans forløb ved misbrugscenter, eventuelt i et ressourceforløb, som han ikke tidligere havde deltaget i. Der var derefter behov for en afklaring og udvikling af hans arbejdsevne inden for et bredt fagområde i et længerevarende stabilt beskæftigelsestilbud med hensyntagen til hans skånebehov og hans funktionsniveau.

I sag nr. 3 (18-71230) led borger af ADHD, forstyrret personlighedsstruktur, angst og social fobi. Derudover havde han en skadelig brug af alkohol. Han var ikke klar til at stoppe sit alkoholmisbrug men deltog gerne i samtaler med psykolog/psykiater. Han var ikke interesseret i Antabus.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der var grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet inden afgørelse om førtidspension. Dette blev vurderet på baggrund af oplysninger om hans helbred, lange fravær fra arbejdsmarkedet, hans misbrug og det nedsatte funktionsniveau samt de mange forsøg på behandling, støtte til ophør med misbrug og de beskæftigelsesrettede tilbud, som han allerede havde deltaget i, herunder i et ressourceforløb.

Udvalget lagde bl.a. vægt på det lange psykiatriforløb som var afsluttet i juni 2013. Borgeren var uden succes forsøgt motiveret til at starte i misbrugscenter. Borgerens bostøtte beskrev desuden et lavt funktionsniveau i hverdagen. I praktik havde han alene klaret at møde én time om ugen i en måned, hvorefter han udeblev på grund af angstanfald og andre helbredsproblematikker.

Borgeren havde således været i relevant behandling igennem mange år og havde deltaget i flere relevante arbejdsafklaringer, uden at det havde hjulpet.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet 3 sager om førtidspension principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvilken betydning det har for afklaring af borgerens arbejdsevne, at borgeren har et misbrug. Herunder hvorvidt misbrugsbehandling er omfattet af lægebehandling i snæver forstand, som giver borgeren ret til at afvise behandlingen, uden at dette har betydning for afklaring af borgerens arbejdsevne og borgerens ret til ydelse.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social pension, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, § 16 og § 18, stk. 1, om førtidspension, og § 18 a, om mulighed for at afvise at modtage lægebehandling.

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension, nr. 553 af 29. maj 2018, § 2, nr. 1 og nr. 2, om ændring af §§ 16, stk. 2 og 18, stk. 1 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018, § 11, stk. 1, nr. 2, om pligt til at lade sig undersøge og behandle hos en læge som led i sagsbehandlingen.

Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser),

nr. 495 af 1. maj 2019, § 4, stk. 1, om ændring af § 18 a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

58-18

Principafgørelse 58-18 fastslår bl.a., at der skal tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante behandlingsmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre foranstaltninger, herunder ressourceforløb.

Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne, dvs. når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre din situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Der er ikke udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand,

der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne,

det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb,

der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet.

Der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

der er relevante behandlingsmuligheder,

borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynstagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau,

manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation,

det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler.

42-17

Principafgørelse 42-17 fastslår bl.a., at personer, der tildeles ressourceforløb, ofte har brug for omfattende støtte for at blive klar til job eller uddannelse. Tværgående indsatser kan eksempelsvis være motiverende indsatser til en borger, der på grund af smerter og manglende tro på fremtiden har mistet motivationen for at udvikle arbejdsevnen.

Kasserede:

Følgende principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere (historisk). Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse:

P-9-06

En 38-årig mand, der stort set ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, var ikke berettiget til førtidspension. Uanset hans misbrug og kriminalitet var det ikke på forhånd åbenbart, at der ikke var muligheder for forbedring af arbejdsevnen.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1, j.nr. 19-337

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om førtidspension. Kommunen afgjorde sagen den 16. oktober 2018.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ikke ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Vi kritiserer, at kommunen ikke har overholdt fristen på 4 uger for at genvurdere afgørelsen. Det fører dog ikke til et andet resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at det ikke er dokumenteret, at din arbejdsevne varigt er nedsat i et sådant omfang, at der er grundlag for at tilkende dig førtidspension.

Vi vurderer også, at der er behov for en yderligere afklaring og eventuel behandling af din helbredstilstand, herunder dit misbrug. Først herefter kan kommunen tage stilling til, om din arbejdsevne er varigt nedsat i et omfang, som kan give ret til førtidspension.

Vi vurderer desuden, at der – hvis der er mulighed for behandling af dit misbrug – er behov for en længerevarende afklaring og udvikling af din arbejdsevne, eventuelt i et ressourceforløb. Først herefter kan kommunen tage stilling til dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.

Vi vurderer derfor, at der er udviklingsperspektiv for din arbejdsevne.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du har et alkohol- og hashmisbrug. Du lider også af tinnitus, smerter i lændehvirvel, ben og fingre samt social angst og posttraumatisk belastningsreaktion udløst af afsoning i 2010.

Vi lægger også vægt på arbejdspsykologisk vurdering af 17. september 2013. Det fremgår heraf, at dine psykiske problemer startede i 2008, da du gik ned med stres og blev fyret. Desuden blev du idømt fængselsstraf på 3 måneder i 2010 for at have blufærdighedskrænket din datter. Efter afsoning er du hurtigere irritabel og opfarende samt mere menneskesky og mistænksom overfor andre. Du har tidligere været hos psykiater til tre samtaler. Du fremstår med angst- og depressive symptomer. Du anbefales behandling hos psykolog eller psykiater.

Vi lægger desuden vægt på generel helbredsattest af 29. marts 2017. Det fremgår heraf, at du tidligere har prøvet behandling med forskellige psykofarmaka. På grund af manglende virkning har du valgt at afslutte behandlingen. Du selvmedicinerer dig med alkohol og hash. Du har haft hashmisbrug, siden du var 15 år, og du begyndte at drikke på din arbejdsplads. Du ønsker hverken behandling for misbrug eller behandling hos psykolog/psykiater. Det er meget sandsynligt, at du medicinerer dig selv på grund af angst og depression. Du er ellers fysisk rask. Du undgår at være sammen med andre mennesker. Du kan ikke arbejde, når du er hash/alkoholpåvirket. Du kunne profitere af misbrugsbehandling, dog er du ikke motiveret. Uden behandling er din prognose dårlig.

Vi lægger herudover vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 5. februar 2018. Du har problemer med depression, alkohol og hash. Dit daglige forbrug er 10 flasker øl og 0,25 g hash. Du oplyser, at du fik det værre af samtaler med psykolog og psykiater, hvorfor du bruger cannabis og alkohol som medicin. Du ønsker ikke at reducere indtag af alkohol og cannabis. Det vurderes, at du ikke kan arbejde i din aktuelle psykiske tilstand og med daglig misbrug. Det vurderes også, at der ikke er muligheder for bedring, så længe du ikke deltager i relevant behandling af misbruget.

Vi lægger yderligere vægt på, at du ikke ønsker at deltage i misbrugsbehandling. Vi bemærker dog, at du har pligt til at lade dig undersøge. Ordningen om, at borgeren har ret til at afvise lægebehandling, omfatter alene lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis operation og behandling med lægeordineret medicin.

Vi bemærker i den forbindelse, at misbrugsbehandling ofte er tilrettelagt således, at den psykosociale tilgang er i fokus, og den lægelige del ikke nødvendigvis fylder ret meget. Der er således eksempelvis ikke nødvendigvis behov for medicinsk behandling. Dog vil behandling med Antabus være omfattet af en lægelig behandling i snæver forstand.

Vi lægger dernæst vægt på, at du er uddannet tømrer. Du har tidligere haft tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Du har arbejdet som tømrer og indenfor jord- og betonbranchen frem til 2008, hvor du gik ned med stress og efterfølgende blev afskediget.

Vi lægger endvidere vægt på, at du har været i flere beskæftigelsesrettede tilbud, herunder i virksomhedspraktikker. Du har været i praktik hos et bed & breakfast som pedelmedhjælper i seks måneder i 2011-12. Du har også været i to praktikker af tre måneders varighed som gravermedhjælper på kirkegård i 2012 og 2013. Af sagsresumé til rehabiliteringsplanens forberedende del fremgår, at disse forløb gik nogenlunde, dog måtte du sygemelde dig nogle dage. Siden har du ikke været i forløb med praktisk afklaring og udvikling af din arbejdsevne. Du har derudover været tilknyttet projekt Y fra 2016 til den 31. december 2018.

Vi bemærker, at der derfor er et udviklingsperspektiv for din arbejdsevne. Vi lægger vægt på, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at du kan drage nytte af indsatsen, og på sigt kan forbedre din situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Vi henviser til, at mulighed for yderligere misbrugsbehandling skal undersøges. Kommunen skal i den forbindelse indhente nødvendige oplysninger til brug for denne vurdering, evt. ved inddragelse af sundhedskoordinator og rehabiliteringsteam.

Kommunen skal tage konkret stilling til indholdet af relevant misbrugsbehandling. Kommunen skal tage stilling til, om der er tale om lægebehandling i snæver forstand, sådan som det forstås i ordningen om borgerens mulighed for at afvise lægebehandling, eller om den psykosociale tilgang er i fokus, og den lægelige del ikke nødvendigvis fylder ret meget. Hvis den foreslåede misbrugsbehandling og behandling ved psykiater er omfattet af lægebehandling i snævert forstand, skal kommunen følge proceduren beskrevet i reglerne, herunder indhente dit samtykke og forelægge sagen for sundhedskoordinator.

Afhængigt af den helbredsmæssige afklaring, herunder hvorvidt der er muligheder for misbrugsbehandling, kan der være behov for yderligere afklaring og udvikling af din arbejdsevne i et længerevarende stabilt beskæftigelsestilbud indenfor et bredt fagområde med hensyntagen til dine skånebehov og dit funktionsniveau.

På denne baggrund er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at din arbejdsevne er varigt nedsat i et omfang, der giver ret til førtidspension, og uden muligheder for bedring ved behandling eller arbejdsmarkedsrelaterede foranstaltninger.

Vi forudsætter, at kommunen i samarbejde med dig tager stilling til det videre forløb.

Om reglerne

Efter reglerne er det en betingelse for at få førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at en person uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det skal ikke blot være sandsynliggjort, men være dokumenteret bl.a. ved at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i relevante jobafklarings- eller ressourceforløb, er udtømt. Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Vi henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 58-18.

Efter reglerne kan en person bede kommunen om at tage stilling til, om personen har ret til førtidspension. Kommunen skal i disse tilfælde afgøre sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Efter reglerne skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for førtidspension. Det kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor der ikke er den nødvendige dokumentation i sagen, til at kommunen kan vurdere personens helbred eller arbejdsevne, eller sager hvor personen er tilstrækkelig udredt, men hvor sagens oplysninger dokumenterer, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat i en sådan grad, at der kan tilkendes førtidspension.

Efter reglerne har borgeren ret til at afvise lægebehandling. Dette skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Borgeren har fortsat pligt til at lade sig undersøge. Ordningen omfatter alene lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis operationer og behandling med lægeordineret medicin.

Ordningen omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter ordningen ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Hvis borgeren afviser at modtage lægebehandling, som antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, skal der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales. Det kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren. Hvis borgeren ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Afgørelse på det foreliggende grundlag

Du har søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag den 3. september 2018. Kommunen skal træffe afgørelse om din ret til pension alene på grundlag af de allerede foreliggende oplysninger på tidspunktet for påbegyndelse af pensionssagen.

Ved det foreliggende dokumentationsgrundlag forstås det materiale, som allerede er udarbejdet. Kommunen skal fremskaffe dette til brug for sagsbehandlingen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Sag 2, j.nr. 19-3188

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om førtidspension. Kommunen afgjorde sagen den 11. december 2018.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ikke ret til førtidspension på det foreliggende dokumentations grundlag.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Vi kritiserer, at kommunen har anvendt et mangelfuldt retsgrundlag i afgørelsen. Det har ikke betydning for afgørelsens resultat.

Vi kritiserer også, at kommunen ikke har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt præcist. Det fører dog ikke til et andet resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at det ikke er dokumenteret, at din arbejdsevne varigt er nedsat i et sådant omfang, at der er grundlag for at tilkende dig førtidspension.

Vi vurderer også, at der er behov for en yderligere lægelig afklaring og eventuel behandling af din helbredstilstand, herunder af dit misbrug. Først herefter kan kommunen tage stilling til, om din arbejdsevne er varigt nedsat i et omfang, som kan give ret til førtidspension.

Vi vurderer desuden, at der er behov for en længerevarende afklaring og udvikling af din arbejdsevne, eventuelt i et ressourceforløb. Afklaringen skal tage hensyn til dine skånehov, og du skal kunne have et stabilt fremmøde. Først herefter kan kommunen tage stilling til dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.

Vi vurderer, at der er udviklingsperspektiv for din arbejdsevne.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du har langvarigt misbrug, som startede, da du var 8-9 år gammel. Derudover lider du af ADHD og lændesmerter.

Vi lægger også vægt på specifik helbredsattest af 25. juni 2014 fra egen læge, hvor der beskrives normal rygundersøgelse uden tegn på smerter eller rodpåvirkning. Du har god effekt af rygtræning, og du træner regelmæssigt i eget træningsrum. Du fremtræder veltrænet og i god fysisk tilstand.

Vi lægger desuden vægt på statusattest af 16. juni 2015 fra egen læge. Det fremgår heraf, at du er sjældent lægesøgende. Du er kendt med rygproblemer. Der er ikke iværksat behandling. Der er givet råd om rygøvelser. Aktuelle funktionsniveau kan ikke vurderes ud fra foreliggende oplysninger. Det er nødvendigt med almindelige skånehensyn i forhold til direkte rygbelastende arbejde, ellers er der ingen begrænsninger i forhold til aktivering.

Vi lægger herudover vægt på notat af 2. marts 2017 fra din psykiater. Det fremgår heraf, at du har en livslang sygehistorie, herunder omfattende misbrug siden barneårene. Det foreslås, at du skal se på ADHD foreningens tilbud og sammen med behandleren undersøge, om der stadigvæk er et kommunalt kursus for ADHD. Det foreslås også, at du indvier nøglepersonerne i dit liv i, at du har ADHD, for at du kan blive bedre støttet. Du er åben overfor forslag om forskellige strategier i forhold til imødegåelse af ADHD symptomer. Du overvejer medicinsk behandling. Du har dog så stort indtag af amfetamin, at det formentlig ikke vil gøre nogen forskel lige nu. Planen er, at du ser på muligheden for misbrugsreduktion i den ambulante behandling og eventuelt kommer frem til en periode, hvor du ikke tager amfetamin og muligvis afprøver Concerta.

Du oplyser i rehabiliteringsplanens forberedende del af 1. oktober 2018, at du fortsat går i misbrugscenter.

Vi lægger dernæst vægt på, at du er ufaglært. Du har modtaget kontanthjælp siden 1994, med få afbrydelser grundet fængselsophold eller sanktioner. Du har aldrig haft et ordinært arbejde.

Vi lægger yderligere vægt på, at du har været i flere beskæftigelsesrettede tilbud. Af sagens oplysninger fremgår, at du har været igennem mange forskellige tilbud i kommunalt regi, herunder utallige praktikker, nytteindsatser og vejledningsforløb. Intet har bragt dig tættere på arbejdsmarkedet grundet din stofmisbrug. Du blev ofte sanktioneret grundet manglende rådighed. Du har senest været i praktik i 2016 i forbindelse med fodlænkeafsoning. Praktikken blev afbrudt, da du skulle afsone i fængslet i stedet. Der foreligger ingen beskrivelser af de forløb, som du har været igennem. Du har ikke deltaget i et ressourceforløb.

Vi bemærker, at der er et udviklingsperspektiv for din arbejdsevne. Vi lægger vægt på, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at du kan drage nytte af indsatsen, og på sigt kan forbedre din situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Vi henviser til, at du går i misbrugscenter, og at der er mulighed for yderligere lægelig udredning og eventuel behandling af din ADHD efter misbrugsreduktion. Vi bemærker, at det også bør overvejes, om du har behov for mentorstøtte eller lignende, fx motiverende samtaler og støtte i forbindelse med dit forløb ved misbrugscenter.

Vi henviser også til, at der derefter er behov for en afklaring og udvikling af din arbejdsevne inden for et bredt fagområde i et længerevarende stabilt beskæftigelsestilbud, med hensyntagen til dine skånebehov og dit funktionsniveau.

Vi bemærker, at der ikke er foretaget en afklaring af din arbejdsevne, som dokumenterer, at du ikke længere kan klare nogen former for arbejde, herunder på fleksjobvilkår. Vi bemærker, at afklaringsforløb, hvor fremmøde ikke er stabilt, ikke giver et fuldt retvisende billede af arbejdsevnen.

Vi er opmærksomme på din manglende arbejdsmarkedserfaring og dit langvarige misbrug. Vi vurderer dog, at der på sigt alligevel er et udviklingsperspektiv for din arbejdsevne, fx med henblik på fleksjob.

Vi bemærker endvidere, at det som udgangspunkt er en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at man har deltaget i relevante jobafklarings- eller ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen. Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i arbejdsevnen.

På denne baggrund er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at din arbejdsevne er varigt nedsat i et omfang, der giver ret til førtidspension, og uden muligheder for bedring ved behandling eller arbejdsmarkedsrelaterede foranstaltninger.

Vi forudsætter, at kommunen i samarbejde med dig tager stilling til det videre forløb, herunder om du bør have et ressourceforløb, hvor de nævnte relevante indsatser kan iværksættes.

Om reglerne

Efter reglerne er det en betingelse for at få førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at en person uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det skal ikke blot være sandsynliggjort, men være dokumenteret bl.a. ved at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i relevante jobafklarings- eller ressourceforløb, er udtømt. Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.

Efter reglerne kan en person bede kommunen om at tage stilling til, om personen har ret til førtidspension. Kommunen skal i disse tilfælde afgøre sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Afgørelse på det foreliggende grundlag

Du har søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag den 26. september 2018, og kommunen har truffet afgørelse om påbegyndelse af sagen den 9. oktober 2018. Kommunen skal derefter træffe afgørelse om din ret til pension alene på grundlag af de allerede foreliggende oplysninger på tidspunktet for påbegyndelse af pensionssagen.

Ved det foreliggende dokumentationsgrundlag forstås det materiale, som allerede er udarbejdet. Kommunen skal fremskaffe dette til brug for sagsbehandlingen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 3, j.nr. 18-71230

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om førtidspension. Kommunen afgjorde sagen den 29. november 2018.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunen skal behandle din sag igen og forelægge den for rehabiliteringsteamet.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til samme resultat.

Kommunen kontakter dig.

Vi kritiserer, at kommunen har anvendt udtalelse fra kommunens lægekonsulent i forbindelse med sagens behandling. Det fører dog ikke til et andet resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der er grundlag for at forelægge din sag for rehabiliteringsteamet, idet det ikke er utvivlsomt, at du ikke opfylder betingelser for tilkendelse af førtidspension.

Kommunen kunne derfor ikke afgøre din ansøgning om førtidspension uden at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet inden afgørelsen om at påbegynde førtidspensionssagen.

De manglende oplysninger udgør en væsentlig del af kommunens beslutningsgrundlag og skal derfor indgå i den vurdering, som kommunen skal foretage, når den skal afgøre sagen. Oplysningerne vil derfor kunne have væsentlig betydning for afgørelsens resultat.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af ADHD, forstyrret personlighedsstruktur, skadeligt brug af alkohol, angst og social fobi.

Det fremgår af rehabiliteringsplanen, at du ikke er klar til at stoppe med alkohol. For tiden drikker du hver anden dag mellem 18-24 øl. Du lider af ludomani i perioder.

Vi lægger også vægt på lægeattest til rehabiliteringsteamet af 18. september 2014. Du har haft et langt psykiatriforløb, som er afsluttet i juni 2013, hvor du uden succes er forsøgt motiveret til at starte i misbrugscenter. Du har i kortere perioder været alkoholfri. Du har bostøtte, som beskriver, at du har forbedret dit funktionsniveau gennem de sidste år. Aktuelt tager du medicin stabilt. Din tilstand er kronificeret. Behandlingsmuligheder er vedvarende bostøtte og samtaleforløb ved lægen, hvor der løbende tages stilling til medicinjustering. Dine skånebehov omfatter hensyn til skrøbelig psyke og dårlig stresscoping.

Det vurderes i lægeattesten, at din prognose er dårlig på sigt, idet samtlige tidligere tiltag ikke har ført til beskæftigelse. Der er intet til hinder for, at du kan deltage i beskæftigelsesrelaterede tiltag under hensynstagen til dit funktionsniveau og dine skånehensyn. Det vurderes, at i det rette miljø vil du kunne mere, end du selv forventer.

Vi lægger desuden vægt på statusattest af 7. december 2016 fra egen læge. Din psykiske sygdom er velkendt, og du er i forløb hos din læge. Du har støttekontaktperson og regelmæssig kontakt til socialpsykiatrien. Øget motion kan muligvis føre til en mere naturlig grad af træthed og muligvis mindske dit behov for alkohol, som du bruger, når du har svært ved at sove. Motiverende samtaler ved egen læge er primært om alkohol. Dine psykiske ressourcer er yderst begrænsede. Der er ikke forslag til videre indsatser. Det vurderes, at du vil kunne indgå i et skånsomt aktiveringstilbud.

Vi lægger herudover vægt på, at du er ufaglært. Du har afsluttet folkeskolens 10. klasse og afbrudt en uddannelse til kok. Du har arbejdet på savværk og pallefabrik frem til 1996. Herefter har du ikke været i ordinær beskæftigelse. Du har haft længere perioder i aktiveringsprojekter, herunder XX, tekstilværkstedet af flere omgange og i køkkenet på XY.

Du har også deltaget i et toårigt ressourceforløb frem til november 2016. Rehabiliteringsteamet har anbefalet støtte i forhold til, at du overholder aftaler, kommer til træning, kommer op om morgenen og får styr på dit alkoholproblem. Du skal have støtte og hjælp til at strukturere dagligdagen, tage medicin regelmæssigt og begrænse computerspil. Teamet anbefalede kontakt til Rusmiddelcenter, samtaler ved psykolog/psykiater samt henvisning til kommunens Sundhedscenter i forhold til kost, træning og motion. På sigt skulle der iværksættes praktik med mentor.

Af sagens oplysninger fremgår, at det i Sundhedscenteret blev vurderet, at du ikke er målgruppen for tilbud om livsstilsændring, så længe du har et aktivt misbrug. Du ønsker ikke behandling ved Rusmiddelcenteret, men deltager gerne i samtaler med psykiater/psykolog. I ressourceforløbet har der været iværksat træning med vejledning fra fysioterapeut på Sundhedscenteret samt motiverende samtaler med bostøtte. Der blev ikke iværksat praktik i ressourceforløbet.

Vi lægger yderligere vægt på, at du i flere år har haft tilknyttet bostøtte. Du har aktuelt en mestringsvejleder to timer om måneden, som støtter og hjælper dig i forhold til at holde dit hjem. Det vurderes, at du gerne vil, men at det er svært for dig, da du er godt brugt efter en time, og mangler overskud.

Vi lægger dernæst vægt på statusrapport udarbejdet af din bostøtte den 18. januar 2018. Du er ikke interesseret i antabus, dog vil du gerne begrænses i dit alkoholforbrug. Du er i samarbejde med din læge i medicinsk behandling med et alkoholreducerende præparat. Du kan have brug for støtte til møder, da du ofte bliver frustreret og ikke føler dig hørt. Du har også brug for støtte til at overskue og strukturere dit hjem, eksempelvis har du brug for støtte til praktiske opgaver som opvask, gulvvask og rengøring af badeværelse.

Vi lægger tillige vægt på, at du har fået plads i kommunens interne praktik fra den 9. september 2018 med én times mødetid om ugen. Grundet helbredsproblemer har du først mødt til opstartssamtale den 4. oktober 2018. Du har efterfølgende været i praktik i fire uger, af én times varighed om ugen. Du har haft lavpraktisk monterings- og pakkeopgaver. I november 2018 udeblev du fra praktikken på grund af angstanfald og andre helbredsproblematikker.

På baggrund af sagens samlede oplysninger i sagen er vi ikke enige i kommunens vurdering af, uden inddragelse af rehabiliteringsteamet, at det er utvivlsomt, at du ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Vi henviser i den forbindelse til principafgørelse 40-17. Vi lægger vægt på oplysningerne om dit helbred, herunder dit misbrug og dit nedsatte funktionsniveau, de mange forsøg på behandling og støtte til ophør med misbrug, de beskæftigelsesrettede tilbud, herunder deltagelse i ressourceforløb, samt dit lange fravær fra arbejdsmarkedet.

Selv om du ikke har klaget over, at sagen ikke har været forelagt for rehabiliteringsteamet, vurderer vi, at der er grundlag for at drage kommunens vurdering af, at du ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, i tvivl.

Hvad skal kommunen gøre

Til brug for sagsbehandlingen skal kommunen fremskaffe materiale, som allerede er udarbejdet samt opdatere den forberedende del af rehabiliteringsplanen og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Kommunen skal umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen træffe afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Kommunen skal herefter på baggrund af oplysningerne foretage en ny vurdering af, om du har ret til førtidspension. Ud fra det skal kommunen afgøre sagen igen. Hvis kommunen ikke imødekommer din ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.

Du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse.

Om reglerne

Hjemvisning af en sag betyder, at kommunen igen skal behandle sagen og træffe en helt ny afgørelse over for borgeren. Kommunen skal ikke bare genvurdere den tidligere afgørelse og sende denne til Ankestyrelsen. Hvis borger klager over kommunens nye afgørelse, skal kommunen genvurdere den nye afgørelse. Først herefter skal kommunen sende sagen til Ankestyrelsen.

Efter reglerne er det en betingelse for at få førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at en person uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Det skal ikke blot være sandsynliggjort, men være dokumenteret bl.a. ved at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i relevant jobafklarings- eller ressourceforløb, er udtømt. Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Vi henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse 58-18.

Efter reglerne kan en person bede kommunen om at tage stilling til, om personen har ret til førtidspension. Kommunen skal i disse tilfælde afgøre sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for førtidspension. Det kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor der ikke er den nødvendige dokumentation i sagen, til at kommunen kan vurdere personens helbred eller arbejdsevne, eller sager hvor personen er tilstrækkelig udredt, men hvor sagens oplysninger dokumenterer, at borgerens arbejdsevne ikke er nedsat i en sådan grad, at der kan tilkendes førtidspension.

Afgørelse på det foreliggende grundlag

Du har søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag den 20. august 2018, og kommunen har truffet afgørelse om påbegyndelse af sagen den 19. november 2018. Kommunen skal derefter træffe afgørelse om din ret til pension alene på grundlag af de allerede foreliggende oplysninger på tidspunktet for påbegyndelse af pensionssagen.

Ved det foreliggende dokumentationsgrundlag forstås det materiale, som allerede er udarbejdet. Kommunen skal fremskaffe dette til brug for sagsbehandlingen.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.