Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

 

Vejledningen finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Indledning

Forord

1. Med virkning fra den 1. september 2007 erstatter denne vejledning om førtidspension sammen med en ny selvstændig vejledning om folkepension Socialministeriets Vejledning af 10. marts 1998 om social pension. Redaktionen er afsluttet den 15. juli 2007.

Denne vejledning omfatter personer, som er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Vejledningen finder hovedsagelig anvendelse i sager om forhøjelse af en allerede tilkendt førtidspension og i sager om overgang fra invaliditetsydelse til førtidspension.

For personer, der tilkendes førtidspension efter de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2003 henvises til Socialministeriets Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003.

Personer, der er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., kan ikke overgå til at modtage førtidspension efter lov om social pension, heller ikke i forbindelse med ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension.

I denne vejledning er primært gengivet den tekst om førtidspension, som hidtil har været indeholdt i vejledningen om social pension fra 1998. Der er herudover foretaget ændringer i teksten, som følge af lovændringer mv. frem til den 1. april 2007.

Der kan ikke foretages nytilkendelse af førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Vejledningen har derfor entydigt fokus på forhøjelse af førtidspension. Da de oprindelige vilkår for tilkendelse af pension kan have betydning i forbindelse med senere forhøjelse af førtidspensionen er disse regler dog beskrevet i nødvendigt omfang.

Ankestyrelsens Principafgørelser er i et vist omfang indarbejdet i vejledningen. Der henvises i øvrigt til oversigten over Principafgørelser, som findes på Ankestyrelsens hjemmeside, som løbende ajourføres.

I vejledningen er der foretaget en generel opdatering af henvisninger til lovændringer på det sociale område og andre relevante lovændringer.

Vejledningen følger lovens opbygning.

Vejledningens afsnit henviser til lovens kapitler. De enkelte afsnit er underopdelt i kapitler efter hovedemner. Hvert afsnit og kapitel indledes med en gengivelse af lovtekst, og der henvises til bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., hvor det er relevant.

Loven og bekendtgørelsen udgør sammen med Ankestyrelsens praksis grundlaget for afgørelser efter loven. Vejledningen skal betragtes som udfyldende fortolkning af de gældende regler. Lov og bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. er optrykt som bilag.

I vejledningen er der henvisninger til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. – kaldet »loven« og til bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. – kaldet »bkg.«.

Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. skal ses i sammenhæng med den øvrige sociallovgivning herunder Ankestyrelsens Principafgørelser.

En henvendelse om sociale ydelser skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Kommunen skal derfor også være opmærksom på anden social lovgivning og vejledninger, som foreligger på det sociale område. Det gælder især Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, vejledningerne til serviceloven, Vejledning om individuel boligstøtte og Sikringsstyrelsens vejledninger.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område omfatter blandt andet generelle regler om opholdskommune, sagers oplysning, sagsbehandling og klageregler, som alle har betydning for behandlingen af sager om førtidspension.

For yderligere information om regler og afgørelser se følgende hjemmesider:

Socialministeriet www.social.dk,

Ankestyrelsen www.ast.dk, og

Sikringsstyrelsen www.sist.dk.

Pensionsloven i hovedtræk

2. Førtidspension er en aktuel ydelse, der udbetales til personer i alderen 18 til 65 år, der enten af helbredsmæssige eller behovsbestemte grunde ikke varigt kan forsørge sig selv. Førtidspension sikrer pensionisterne et løbende forsørgelsesgrundlag, som efter lovgivningen er fastsat som passende. Førtidspension er en forsørgelsesydelse, der er indtægtsafhængig for så vidt angår nogle af pensionens bestanddele. Pensionens størrelse baseres på pensionistens økonomiske forhold og på så aktuelle forhold som muligt med henblik på til enhver tid at sikre et forsørgelsesgrundlag.

Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. er førtidspension, invaliditetsydelse samt en række tillæg.

Der findes efter loven følgende førtidspensionstyper:

- Almindelig førtidspension

- Forhøjet almindelig førtidspension

- Mellemste førtidspension og

- Højeste førtidspension

Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen 18 til 65 år, der ikke modtager pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde i et sådant omfang, at det afskærer dem fra en sådan pension. Endvidere kan invaliditetsydelse også være tilkendt personer, der på grund af alvorlig høreskade har store kontaktvanskeligheder.

Alle førtidspensionstyper består af grundbeløb og pensionstillæg. Herudover består de forskellige førtidspensionstyper af et eller flere tillæg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højeste
Førtidspension

 

 

Almindelig
Førtidspension

 

Forhøjet alm.
Førtidspension

 

Mellemste Førtidspension

 

Erhvervsudygtig-hedsbeløb

(Folkepension)

 

Ekstra tillægs-ydelse

 

Ekstra tillægs-ydelse

 

Invaliditetsbeløb

 

Invaliditetsbeløb

 

 

 

 

Førtidsbeløb

 

 

 

 

Pensionstillæg

 

Pensionstillæg

 

Pensionstillæg

 

Pensionstillæg

 

Pensionstillæg

Grundbeløb

 

Grundbeløb

 

Grundbeløb

 

Grundbeløb

 

Grundbeløb

 

Førtidspensionister har herudover mulighed for at søge om forskellige tillæg, personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg.

Bistandstillæg kan tilkendes sammen med førtidspension eller invaliditetsydelse, hvis pågældende vedvarende må have personlig bistand af andre. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

Der er efter anden lovgivning en række særlige regler, der stiller førtidspensionister omfattet af denne lov særligt gunstigt, eksempelvis reglerne om boligydelse.

Retten til en dansk social pension er som hovedregel betinget af, at modtageren

- har dansk indfødsret

- har fast bopæl her i riget samt

- har haft mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Der er imidlertid en række undtagelser herfra.

Betingelserne om indfødsret, bopæl og optjening er således fraveget, hvor De Europæiske Fællesskabs Forordninger om social sikring for arbejdstagere mv. har forrang i forhold til de nationale regler. Betingelserne kan også være fraveget ved overenskomst med et andet land.

Pensionen udbetales i visse tilfælde kun med en brøkdel af fuld ydelse (brøkpension), hvis pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension, fordi den pågældende ikke har haft fast bopæl her i riget i et tilstrækkeligt antal år. Optjeningsprincippet bygger på bopælsår i Danmark, og er ikke afhængigt af indbetalte (skatte)bidrag eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da pensionen er en forsørgelsesydelse, indtægtsreguleres den, såfremt pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter overstiger nærmere fastlagte grænser. Visse ydelser efter loven indtægtsreguleres dog ikke.

Som udgangspunkt er førtidspensionen skattepligtig efter de almindelige regler for indkomstbeskatning. Visse ydelser efter loven er dog skattefri.

Afgørelser om ret til ydelser efter pensionsloven træffes af opholdskommunen. Kommunens afgørelser kan indbringes for henholdsvis beskæftigelsesankenævnet og det sociale nævn i statsforvaltningen afhængigt af hvad der klages over. Nævnenes afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, medmindre Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning. Sikringsstyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse inden for det sociale område.

En afgørelse truffet af en offentlig myndighed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser samt principperne om god forvaltningsskik. Herved stilles krav til

- habilitet

- partshøring

- begrundelse af afgørelser, herunder henvisning til lovgrundlag og

- vejledning, herunder klagevejledning til borgeren.

Afsnit 1

Almindelige betingelser mv.

Lovens §§ 1-12

     § 1. Pension efter denne lov er førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg efter kapitel 2 og 11.

     Stk. 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom før den 1. januar 2003.

Indfødsret

     § 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

     Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

    Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

Bopæl

     § 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

     Stk. 2. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

     Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

    Stk. 4. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2 og 3 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, tillæg efter §§ 16, 17 og 60 og invaliditetsydelse.

     § 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Optjening

     § 5. Ret til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

     Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

     § 6. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales folkepensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat.

     § 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og 18 nedsættes dog ikke.

Opgørelse af bopælstid mv.

     § 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4 og 5 sidestilles med bopæl her i riget

1) forhyring med dansk skib,

2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

     § 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

    Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget.

    Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

     § 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid afrundes til nærmeste hele antal måneder.

     § 11. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

     § 12. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere mv.

Kapitel 1

Hovedbetingelser

Pensionsbegrebet, lovens § 1

3. Ordet pension anvendes i loven som samlebetegnelse for alle de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er:

- førtidspension,

- invaliditetsydelse,

- bistands- eller plejetillæg,

- personligt tillæg,

- helbredstillæg,

- ekstra tillægsydelse og

- tillæg efter lovens kapitel 11

Personer, der modtager disse ydelser, med undtagelse af invaliditetsydelse, kan betegnes som pensionister. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer, der ikke modtager pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, se punkt 164 ff.

Lovens §§ 2-4

4. Der er tre grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, for retten til pension:

- ansøgeren skal have dansk indfødsret (statsborgerskab),

- fast bopæl i Danmark, og

- ansøgeren skal have haft fast bopæl i Danmark i mindst 3 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65 år.

Om hovedbetingelsen om dansk indfødsret henvises til punkt 5.

For undtagelsestilfældene for udlændinge, flygtninge og diplomater henvises til punkt 6-8. Der henvises i øvrigt til kapitel 4-7, for så vidt angår udlændinge og spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter aftaler med andre lande.

Om hovedbetingelsen om fast bopæl i Danmark henvises til punkt 12.

For undtagelsestilfælde, hvor der er fast bopæl i udlandet, eller hvor der kan gives dispensation, henvises til punkt 13-15. Der henvises i øvrigt til kapitel 4-7, for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om fast bopæl i Danmark efter aftaler med andre lande.

Om hovedbetingelsen om mindst 3 års fast bopæl i Danmark henvises til punkt 16.

For flygtninges optjening af pension henvises til pkt. 27.

Indfødsret, lovens § 2 og bkg. §§ 9-10 og §§ 12-14.

5. Retten til pension efter loven er som hovedregel betinget af dansk indfødsret (statsborgerskab).

 

Udlændinge

6. Betingelsen om dansk indfødsret er fraveget for visse grupper af udlændinge.

Udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, har ret til dansk pension, selv om de ikke er danske statsborgere, se lovens § 2, stk. 2, nr. 1.

Reglerne om dansk indfødsret fraviges også, når det drejer sig om personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 om koordinering af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere mv.

Udenlandske statsborgere, der ikke opfylder disse betingelser, kan kun få pension, hvis der er indgået overenskomst om social sikring med det land, hvorfra pågældende kommer, og den pågældende opfylder overenskomstens betingelser. Der henvises i øvrigt til kapitel 4-7, for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af kravet om dansk indfødsret efter overenskomster med andre lande.

Flygtninge

7. For personer, der har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 og 8, stilles ikke krav om dansk statsborgerskab, se § 2, stk. 2, nr. 2. Der stilles ikke krav om, at opholdstilladelsen skal være tidsubegrænset. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-32-90.

De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er dels udlændinge, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventionsflygtninge), jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, dels udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen, men risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland (andre med behov for beskyttelse), jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.

Opholdstilladelse efter § 8 gives til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvoteflygtninge).

Samtlige udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 i udlændingeloven, har således ret til ydelser efter loven på lige fod med danske statsborgere. Det er uden betydning, hvilken nationalitet de pågældende har, eller om de pågældende er statsløse.

Før lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) trådte i kraft den 1. oktober 1983, gav Danmark opholdstilladelse til udlændinge, der var omfattet af flygtningekonventionen.

Danmark gav herudover ifølge praksis opholdstilladelse til udlændinge, der ikke var omfattet af flygtningekonventionen, men som kunne anføre lignende tungtvejende grunde, som anført i konventionen, til støtte for, at de ikke ønskede at vende tilbage til deres hjemland.

Udlændinge, der før 1. oktober 1983 har fået en sådan opholdstilladelse, er ligeledes omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2.

Spørgsmålet om flygtningestatus forelægges for Udlændingeservice med angivelse af den pågældendes fulde navn, fødselsdato og eventuelt CPR-nr., hvis det fremgår af ansøgningen om pension, at den pågældende kan antages at have fået opholdstilladelse efter førnævnte praksis. Udlændingeservice forlanger, at forelæggelsen er skriftlig og vedlagt en samtykkeerklæring. Det er den myndighed, der behandler ansøgningen om pension, der skal forelægge spørgsmålet for Udlændingeservice.

Diplomater m.fl.

8. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde diplomater og andet udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser, se lovens § 2, stk. 3. Lovens § 2, stk. 3, er en undtagelse til lovens § 2, stk. 2, der vedrører pensionsydelser for udlændinge generelt. De nærmere bestemmelser efter lovens § 2, stk. 3, er fastsat i bkg. §§ 12-14.

EU/EØS-lande/Schweiz

9. Efter EF-forordning nr. 1408/71 anses udsendte diplomater som tjenestemænd og dermed ligestillede. De er som følge heraf omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som de repræsenterer, se bkg. § 13, stk. 1.

Efter forordningens regler er lokalt ansatte ved EU/EØS/Schweiz-ambassader og konsulater samt personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd ved sådanne ambassader og konsulater, omfattet af lovgivningen i det land, hvor ambassaden/konsulatet er beliggende. Hvis disse arbejdstagere er statsborgere i den stat, som ambassaden/konsulatet repræsenterer, kan de vælge i stedet at være omfattet af denne stats lovgivning om social sikring. Der henvises til EF-forordning nr. 1408/71, samt bkg. § 14, stk. 2.

EU/EØS/Schweiz-statsborgere, som er beskæftiget ved herværende internationale organisationer, er som arbejdstagere her i landet omfattet af de danske sociale sikringsordninger i overensstemmelse med reglerne i EF-forordning nr. 1408/71. De optjener således også ret til social pension, selv om de ikke er fuldt skattepligtige her i landet, se bkg. § 13, stk. 2.

Lande, hvormed Danmark har indgået overenskomst

10. Ligeledes kan statsborgere fra lande, hvormed Danmark har indgået overenskomst om social sikring, være omfattet af dansk pensionslovgivning. Der henvises til de enkelte overenskomster, se kapitel 7.

11. Diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt sådanne personers familiemedlemmer, har ikke ret til ydelser efter loven, se bkg. § 13, stk. 1.

De nævnte diplomater m.v. omfattes i almindelighed af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om fast bopæl for persongruppen omfattet af bkg. § 13 lægges efter praksis vægt på, om den pågældende er rejst ind i landet og har etableret bopæl her inden tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen.

Endvidere følger det af bkg. § 14, stk. 1, at personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har ret til ydelser efter loven.

Det kan endvidere forekomme, at udsendt udenlandsk, teknisk, administrativt personale ved herværende diplomatiske repræsentationer, se bkg. § 13, senere har fået fast bopæl i Danmark. Dette kan fx være tilfældet, når den pågældende af private årsager ikke ønsker at vende hjem eller blive sendt til et andet land, og således får en nærmere tilknytning til Danmark uanset fremmed statsborgerskab.

Den pågældende vil i sådanne tilfælde kunne blive berettiget til ydelser efter loven og optjene ret til pension fra det tidspunkt, hvor det er konstateret, at der er fast bopæl her i landet.

Bopæl, lovens § 3

12. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, se lovens § 3, stk. 1.

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, og ved udbetalingen af pensionen.

Bopælskravet opfyldes ved hyre på dansk skib, uanset om den pågældende har bopæl i Danmark eller i udlandet.

Ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i Danmark. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregisteret, om der er hensigt til at forblive i Danmark varigt eller i en længere periode, om den pågældende har arbejdet og betalt skat o.l. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Hvis en person fx bor mere end halvdelen af året i udlandet, vil det som hovedregel ikke kunne antages, at der er fast bopæl her i landet.

Midlertidigt ophold i udlandet

13. Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samlede udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Selvom tilmelding til folkeregisteret i almindelighed måtte anses for tilstrækkelig dokumentation, var kommunen ikke afskåret fra i særlige tilfælde at forlange dokumentation for bopælskravet ved at forlange personligt fremmøde, se SM P-21-97.

Ret til at medtage en tilkendt pension til udlandet

14. Efter lovens § 3, stk. 2, kan personer med dansk indfødsret medtage en pension til udlandet, hvis pensionisten enten

- har haft mindst 10 års bopæl her i riget i tiden fra det fyldte 15. år, eller

- har haft bopæl her i riget i mindst 1/4 af tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

I begge situationer skal bopælskravet være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Dette indebærer, at der stilles krav om en sammenhængende bopælsperiode grænsende op til pensionstidspunktet, som har en længde, der mindst svarer til de nævnte bopælstider.

Ved opgørelse af bopælstiden i denne sammenhæng medregnes ikke bopælstid på Færøerne og i Grønland.

Dispensation

15. Direktøren for Sikringsstyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at retten til pension bevares for personer, der modtager pension, inden de tager fast bopæl i udlandet, se lovens § 3, stk. 3.

Der kan således alene gives dispensation til personer, der modtager pension allerede inden udrejsen fra Danmark.

Hvis en pensionist, der ikke opfylder de almindelige betingelser for udbetaling af pension i udlandet efter § 3, stk. 2, ønsker pensionen udbetalt i udlandet, skal kommunen gøre den pågældende opmærksom på, at dispensationsansøgningen skal indgives inden udrejsen. Praksis for at give dispensation fra bopælskravet er meget restriktiv. Der skal foreligge vægtige grunde for, at dispensation kan gives.

I bedømmelsen indgår bl.a. det antal år, den pågældende har haft tilknytning til Danmark i den erhvervsaktive alder. Dispensation har sjældent været meddelt i tilfælde af mindre end 20 års tilknytning til landet. Desuden kan der meddeles afslag, når kun få af bopælsårene har ligget umiddelbart inden ansøgningen.

Af andre forhold, der tillægges betydning, kan nævnes, om ansøgerens nærmeste pårørende er bosat i det land, hvortil der ønskes udrejse. Desuden indgår, om tungtvejende helbredsmæssige grunde taler for dispensation. Ligeledes vil ægtefællen til en pensionist, der har en umiddelbar ret til at medtage sin pension til udlandet, eventuelt kunne få denne ret, når begge rejser.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

En algiersk statsborger fik afslag på at kunne medtage førtidspension til Algeriet. Samarbejdsaftalen mellem EU og Algeriet gav ikke adgang til udbetaling af dansk førtidspension i Algeriet. Ingen særlige omstændigheder talte for en dispensation, se SM P-25-03

Hvis kommunens afgørelse om afslag på at medtage en pension til udlandet efter lovens § 3, stk. 2, er indbragt for det sociale nævn, kan Sikringsstyrelsen ikke tage stilling til en eventuel ansøgning om dispensation, før end det sociale nævn har truffet afgørelse i klagesagen.

3 års fast bopæl

Mindstebopælstid i Danmark, lovens § 4

16. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, se lovens § 4.

Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens § 9, stk. 1. Disse bopælsperioder medregnes ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år. Vedrørende flygtninges ret til pension og optjening af pension henvises til punkt 7 og punkt 27.

Personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 som erhvervsaktiv kan som følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningstider fra andre lande nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i Danmark for at åbne retten til dansk pension.

Vedrørende fravigelse af mindstebopælstiden for personer fra lande, som Danmark har indgået overenskomst med, henvises til kapitel 4-7.

Kapitel 2

Hvilke ydelser kan udbetales i udlandet

Udbetaling i udlandet, lovens § 3, stk. 4

17. Retten til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 2 og 3, omfatter:

- pensionens grundbeløb,

- invaliditetsbeløb,

- erhvervsudygtighedsbeløb,

- førtidsbeløb,

- ekstra tillægsydelse,

- tillæg efter §§ 16, 17 og 60 (bistands- eller plejetillæg, personlige tillæg og husligt bistandstillæg) og

- invaliditetsydelse.

Pensionstillæg kan som udgangspunkt ikke udbetales i udlandet, se dog Afsnit 11 om ret ifølge overgangsbestemmelser

Det bemærkes, at pensionstillæg alene kan medtages til EU-EØS-lande og Schweiz.

Personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 har ret til at få udbetalt dansk pension inden for området EU/EØS og Schweiz på samme betingelser som en dansk statsborger. Dermed kan foruden pensionstillæg den ekstra tillægsydelse medtages til EU/EØS og Schweiz.

Der henvises i øvrigt til kapitel 4-7 for så vidt angår, hvilke ydelser der kan modtages i lande, med hvilke Danmark har indgået overenskomst om social sikring, og hvor der sker fravigelse af kravet om bopæl i Danmark.

Kapitel 3

Optjeningsprincippet

Antallet af år med fast bopæl i Danmark, lovens § 5

18. I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af den tid, en person har haft fast bopæl i Danmark (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller indbetalt skat. Det afgørende er, om den pågældende har haft fast bopæl i Danmark.

Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves efter loven for at kunne få en fuld dansk pension, kan der alene udbetales en brøkpension. Brøkpensionen bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsmåneder og det antal måneder, der kræves efter loven for at kunne udbetale en fuld dansk pension.

Førtidspension

19. Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Der er ret til fuld pension for personer under 65 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulige bopælstid), se lovens § 5, stk. 1.

Hvis der ikke er ret til fuld pension efter lovens § 5, stk. 1, kan der alene udbetales en brøkpension, som fastsættes efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid (tiden fra det fyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes), se lovens § 5, stk. 2.

En bopælsperiode opgøres i antal år, antal måneder og antal dage. Ved opgørelsen regnes en måned for 30 dage. Flere bopælsperioder sammenlægges. Ved sammenlægningen medregnes de enkelte bopælsperioder fuldt ud. Den samlede bopælstid omregnes og afrundes til nærmeste antal hele måneder.

Brøken for beregning af pension vil se således ud:

 

faktisk bopælstid (i måneder)

----------------------------------------------------

4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)

 

Hvis beregningen viser, at der kun er ret til en brøkpension, nedsættes den beregnede del af fuld pension til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension, se lovens § 5, stk. 2.

Eksempel 1: En person, der netop er fyldt 50 år, bliver pensionist. Pågældende har boet i Danmark i 30 år efter det fyldte 15. år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360).

Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det fyldte 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (i måneder 420). 4/5 af 420 måneder udgør 336 måneder.

Brøken for beregning af brøkpension:

 

360 måneder

----------------------- > 1

336 måneder

 

At brøken er større end (eller lig med) 1, er ensbetydende med, at den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid, og der er derfor i eksemplet ret til fuld pension efter lovens § 5, stk. 1.

Eksempel 2: En person, der netop er fyldt 40 år, bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det fyldte 15. år og tidspunktet for tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det fyldte 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid).

Brøken for beregning af brøkpension ser således ud:

 

60 måneder               ;  1

----------------------- = --- < 1

4/5 x 300 måneder      4

 

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1/4 x 40 = 10/40 af fuld pension.

Eksempel 3: En person på 57 år og 4 måneder bliver pensionist. Han har boet her i landet i 27 år og 10 måneder mellem det fyldte 15. år og tidspunktet, hvorfra pension ydes.

Faktiske bopælstider udgør i måneder 27 x 12 + 10 = 334 måneder.

Teoretisk mulige bopælstid udgør i måneder tiden fra det fyldte 15. år til pensionstilkendelsen (57 - 15) x 12 + 4 = 508 måneder.

Brøken for beregning af brøkpension ser således ud:

 

334 måneder             1670

----------------------- = ------ < 1

4/5 x 508 måneder     2032

 

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 1670/2032 x 40 = 32,87 fyrretyvendedele, der nedsættes til 32/40 af fuld pension.

Beregning af brøkpension, lovens § 7

20. Ved beregning af en brøkpension beregnes pensionen først på baggrund af de indtægter, pensionisten og en eventuel ægtefælle har ved siden af den sociale pension efter reglerne i lovens kapitel 4.

Når pensionen er blevet indtægtsreguleret, nedsættes det beregnede pensionsbeløb til det antal fyrretyvendedele, pensionisten er berettiget til efter beregning af bopælstid.

Personlige tillæg efter § 17 og helbredstillæg efter § 18, der tildeles en pensionist, der modtager brøkpension, skal ikke nedsættes på baggrund af bopælstid.

Opgørelse af bopælstid, lovens § 8

Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark

21. Opgørelsen af bopælstiden tager udgangspunkt i den faktiske bopælstid her i landet. Oplysninger herom kan indhentes fra folkeregistret. Folkeregisteret har adgang til det centrale CPR- register, som går tilbage til 1. januar 1971. Søges der oplysninger fra før 1. januar 1971, skal de enkelte kommuner, hvor den pågældende har haft bopæl, anmodes om at give oplysninger herom.

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark:

1. Forhyring med dansk skib.

2. Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3. Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4. Ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab.

5. Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

I lovgivningen bliver der ikke stillet krav om, hvilken form for dokumentation en person skal kunne fremvise. Kommunen skal derfor konkret vurdere dokumentationen, forud for stillingtagen til, hvorvidt den pågældende har bopælstider i udlandet, der kan sidestilles med bopæl i Danmark efter reglerne i lovens § 8.

For personer, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 gælder det, at beskæftigelsesperioder sidestilles med bopælsperioder.

Repræsentant for dansk offentlig myndighed eller beskæftiget i dansk offentlig interesse

22. Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse som hushjælp for danske diplomater. Danske forskere og stipendiater, der er knyttet til internationale forskningsprojekter, anses under udsendelsen for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelser:

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold kan ikke sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab, se SM P-9- 96. Der havde ikke været tale om ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse i forbindelse med ansættelse ved internationale projekter.

Ansættelse i udlandet i en offentlig stilling, der er pensionsgivende i opholdslandet, kan ikke betragtes som udsendt af offentlig dansk myndighed eller som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96. Ligeledes anses beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse, se SM P-9-96 og SM P-14-06.

Ansættelse som tjenestemand ved Europa-Kommissionen sidestilles med »ophold i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse«, og opholdet kunne sidestilles med bopæl i Danmark ved anvendelse af optjeningsprincippet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den pågældende som tjenestemand i Kommissionen ikke var omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, og at optjening af tjenestemandspension ikke kunne sidestilles med optjening af ret til social pension i udlandet, se SM P-27-01.

Dansk firmas filial eller datterselskab

23. Ved opgørelsen af bopælstiden medregnes ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab. Beskæftigelse i et datterselskab i pensionslovens forstand, må forstås i overensstemmelse med henholdsvis aktieselskabslovens § 2, stk. 3, jf. stk. 2, og anpartselskabslovens § 3, stk. 3, jf. stk. 2. Det vil sige, at ansættelse i et datterselskab i udlandet kun kan sidestilles med bopæl i Danmark, såfremt moderselskabet har »bestemmende indflydelse« i datterselskabet.

En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person, må formodentlig betragtes som en filial af moderselskabet i Danmark.

For en person med ophold i 3. land (her Canada) kunne ophold i Grønland ikke umiddelbart medregnes ved opgørelse af dansk bopælstid til beregning af pension.

Da der var tale om ansættelse i danske firmaer og således arbejde i dansk interesse, kunne perioden dog alligevel medtages på samme måde, som hvis arbejdet var foregået i udlandet, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-5-05.

Uddannelse

24. Ophold i udlandet med henblik på uddannelse vil kunne sidestilles med faktisk bopælstid i Danmark, hvis den pågældende har en forudgående eller efterfølgende dansk optjeningstid. For personer, der har dansk indfødsret eller er flygtninge, er det dog ikke nødvendigt med en forudgående dansk optjeningstid.

Ægtefællers og børns optjening

25. For ægtefællen til en person, der har optjent ret til dansk pension efter lovens § 8, nr. 2-5, medregnes bopælstiden i udlandet ligeledes som bopælstid i Danmark for den periode, hvori ægtefællerne har været gift med hinanden. Ægtefællen optjener dog ikke ret til dansk pension i perioder, hvor pågældende selv har været omfattet af en social pensionsordning. Retten består uafhængigt af ægtefællens statsborgerskab. Det er ligeledes uden betydning, om ægtefællen tidligere har haft bopæl i Danmark. Børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos en eller begge forældre, får medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis en eller begge forældrene får sidestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i Danmark.

Optjent pensionsret i udlandet.

26. Ved beregningen af dansk pension ses bort fra perioder, hvor der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i et andet land, jf. § 8, stk.2.

Opgørelse af bopælstid for flygtninge, lovens § 9

27. Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge, se lovens § 9. Det gælder uanset, om de pågældende har/får dansk indfødsret. Som oprindelsesland regnes lande, som de pågældende har forladt under sådanne omstændigheder, at der på dette grundlag ville kunne gives tilladelse til ophold her i landet efter udlændingelovens § 7. En mulig dokumentation vil kunne være et konventionspas/dansk fremmedpas. Disse bopælsperioder medregnes også ved opgørelse af mindstebopælstiden, se punkt 16.

Ved opgørelse af bopælstid ved beregning af førtidspension til en flygtning kunne alene medregnes bopælstiden i oprindelseslandet og Danmark. Ophold i Syrien kunne ikke medregnes, da der ikke var dokumentation for, at ansøger under opholdet i Syrien var anerkendt som flygtning. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-2-03.

Denne udvidelse af bopælstiden gælder kun, så længe de pågældende har bopæl her i landet, dog har flygtninge, der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, ret til at få samme beløb udbetalt som i Danmark, hvis de flytter til et land inden for EU/EØS-området eller Schweiz

Bopælstider, for hvilke der er ret til social pension i oprindelseslandet eller andet land, hvor de pågældende har været anset for flygtninge, kan ikke samtidig medregnes som bopælstider i Danmark.

Eksempel: En 30-årig vietnameser blev modtaget i Danmark som flygtning efter anmodning fra FN’s flygtningehøjkommissær. I en alder af 35 år søgte han førtidspension. Han havde boet i Vietnam, til han var 29 år. Derefter tilbragte han 1 år i en flygtningelejr i Thailand. Hele perioden fra flygtningens fyldte 15. år medregnes som dansk bopælstid, og han var således berettiget til fuld pension.

Bopælsperioder

Opgørelse af bopælsperiode, lovens § 10

28. Når det skal opgøres, hvorvidt en pensionist er berettiget til fuld pension eller brøkpension, medregnes alene bopælsperioder mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Hvis der er flere bopælsperioder, skal disse sammenlægges. Ved fastsættelse af førtidspension afrundes bopælstiderne til nærmeste hele antal måneder.

Opgørelse af bopælstiden beregnes ud fra den tid, hvor den pågældende har haft fast bopæl her i landet, og hvor den pågældende ikke samtidig har modtaget social pension fra Danmark. Ved opgørelse af bopælstid i forhold til en førtidspension fragår antallet af år, hvor der er modtaget social pension fra Danmark, både ved opgørelse af den faktiske og den teoretiske bopælstid. Perioder, hvor der har været modtaget social pension fra Danmark, anses således som »døde perioder« ved opgørelsen af bopælstiden.

Kapitel 4

Fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening

Ret efter andre regler end pensionsloven, lovens § 11 og bkg. kapitel 2 og 3

29. Socialministeren kan efter overenskomster med andre stater fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening, se lovens § 11, stk. 1. Hvis overenskomstens bestemmelser giver bedre ret end lovens bestemmelser, er det overenskomstens bestemmelser, der skal anvendes. Pensionslovens bestemmelser skal anvendes i situationer, hvor lovens bestemmelser vil give en bedre ret end retten efter overenskomsterne. Der henvises til kapitel 7, der indeholder en liste over gældende overenskomster.

Socialministeren fastsætter endvidere bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere mv., se lovens § 11, stk. 2.

Kapitel 5

EF-forordning nr. 1408/71 om koordination af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere m.fl.

30. Forordningens grundlæggende principper for koordinering af sociale sikringsordninger er:

- Ligebehandling (forbud mod diskrimination på grundlag af bopæl eller nationalitet),

- Sammenlægning af optjeningstider i de forskellige lande med henblik på åbning af ret til pension,

- Pro rata temporis, dvs. beregning af pension i overensstemmelse med beskæftigelse eller bopælsperioder tilbagelagt i det pågældende land,

- Eksport, dvs. retten til at medtage sociale kontantydelser, herunder førtidspension, til andre lande.

Ligebehandlingsbestemmelsen i forordningen fører til, at en person, der er omfattet af forordningen, har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning, som denne medlemsstats egne borgere. Det betyder bl.a., at en person, der efter forordningens bestemmelser har optjent ret til dansk pension, kan få udbetalt pensionen i udlandet på samme betingelser, som en dansk statsborger kan. Det geografiske område er ikke kun begrænset til bopæl i et EU/EØS–land eller Schweiz. Se forordningens artikel 3 og Ankestyrelsens principafgørelse SM-P-30-05.

Forordningens regler medfører således, at lovens krav om dansk indfødsret ophæves.

Forordningens regler beskrives kort i det følgende. Der henvises i øvrigt til EF-forordning nr. 574/72 (gennemførelsesforordningen) samt Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring.

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

Anvendelsesområde

Forordningens geografiske udstrækning og personkreds

31. Forordningen anvendes inden for området EU/EØS/Schweiz.

EU-landene er Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. EØS-landene omfatter Island, Liechtenstein og Norge. Desuden finder forordningen anvendelse i forhold til Schweiz.

Som følge af princippet om ligebehandling har personer, der er omfattede af forordning nr. 1408/71, ret til dansk pension på lige fod med danske statsborgere.

Forordningens afgrænsning af personkreds har bl.a. betydning for optjening af ret til dansk pension, idet betingelserne om dansk indfødsret, bopæl her i riget og mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det 15. og 65. år fraviges for personer, der falder ind under forordningens personkreds.

Ved beregning af optjeningstid lægges der vægt på antal beskæftigelsesår eller bopælsår i Danmark.

Pensionens størrelse skal alene fastsættes på grundlag af bopæls/eller beskæftigelsesperioder i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på ned til 1/40.

Personkreds

32. Efter art. 2 i forordning nr. 1408/71 anvendes forordningen for følgende personer:

1. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, og deres familiemedlemmer.

2. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsløse eller flygtninge og bosat i et EU/EØS-land eller Schweiz, og deres familiemedlemmer.

3. Efterlevende ægtefæller efter de arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er nævnt under 1 og 2, uanset den efterlevendes nationalitet.

4. Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes nationalitet, når den efterlevende er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz eller er statsløs eller flygtning bosat i et medlemsland eller Schweiz.

5. Studerende

Erhvervsaktive

33. En person, der er eller har været erhvervsaktiv og socialt sikret i ét eller flere EU/EØS – medlemslande eller i Schweiz, skal betragtes som erhvervsaktiv i forhold til samtlige medlemslande inden for Fællesskabet. Det betyder, at der ikke kan stilles krav om, at en person også skal have været erhvervsaktiv i Danmark for at opnå ret til dansk social pension på grundlag af bestemmelserne i EF – forordning nr. 1408/71, jf. artikel 2.

Der kan ikke stilles krav om 10 års bopæl i Danmark for åbning af ret til dansk social pension for personer, der har været erhvervsaktive i et andet EU/EØS – medlemsland eller i Schweiz, men som ikke har været erhvervsaktiv i Danmark.

Familiemedlemmer

34. Reglerne for familiemedlemmer anvendes kun, hvis personen ikke selv har været erhvervsaktiv i ét eller flere EU/EØS – medlemslande eller i Schweiz, eller hvis personen af en anden årsag ikke kan betragtes som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i forordningens forstand. Familiemedlemmer til en person, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, er uanset nationalitet også omfattet af forordningens personkreds og skal under bopæl i et EU/ EØS – medlemsland eller i Schweiz ligebehandles med bopælslandets egne statsborgere, for så vidt angår optjening af bl.a. ret til social pension, jf. forordningens artikel 3, stk.1. Det betyder, at et familiemedlem også vil være berettiget til dansk social pension på grundlag af 3 års bopæl i Danmark dog uden mulighed for sammenlægning med bopælsperioder fra andre EU/EØS–medlemslande eller Schweiz. Pensionen kan tillægges og udbetales under bopæl i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger.

I forhold til dansk lovgivning om social sikring er det som udgangspunkt en ægtefælle og børn under 18 år, der betragtes som familiemedlemmer.

Studerende

35. Forordningens personkreds blev i 1999 udvidet til også at omfatte studerende (definition af studerende se artikel 1, litra c) a) i forordning 1408/71), men studerende kan ikke på pensionsområdet sammenlægge bopælsperioder fra andre EU/EØS–medlemslande eller Schweiz. De studerende er omfattet af forordningens generelle bestemmelser, herunder ligebehandlingsprincippet, hvilket fører til, at studerende, der er statsborgere i et andet EU/EØS - medlemsland eller Schweiz skal ligebehandles med danske studerende, for så vidt angår optjening af ret til dansk social pension. Det betyder, at der kun består et krav om 3 års bopæl i Danmark for en studerendes åbning af ret til dansk social pension uden mulighed for sammenlægning med bopælsperioder fra andre EU/EØS – medlemslande eller Schweiz. Pensionen kan tillægges og udbetales under bopæl i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger.

Eksempel : En fransk statsborger har studeret ved dansk universitet i 4 år, og har boet i Danmark i disse 4 år og flytter derefter tilbage til Frankrig, hvor han studerer i yderligere 3 år. Han får derefter en alvorlig sygdom og indgiver ansøgning om førtidspension. Han har aldrig haft erhvervsmæssig beskæftigelse. Da han som studerende er omfattet af personkredsen i forordning 1408/71, og da han opfylder betingelserne for at få førtidspension, vil han være berettiget til dansk førtidspension på grundlag af bopælstiden i Danmark, da han ligebehandles med en dansk studerende, jf. forordningen artiklerne 2 og 3. Pensionen kan tillægges og udbetales under bopæl i Frankrig.

Hvis han kun havde været i Danmark i under 3 år, ville han ikke have åbnet ret til dansk pension.

Sammenlægning af bopæls- og forsikringsperioder.

36. Princippet om sammenlægning af optjeningsperioder betyder, at personer, der er omfattede af forordning nr. 1408/71 ikke skal opfylde kravet om 3 års bopæl i Danmark for at kunne åbne ret til dansk social pension. Det gælder for dem, der har været beskæftiget i et eller flere EU/EØS- medlemslande eller i Schweiz, selv om de ikke har været beskæftiget i Danmark, fordi de kan sammenlægge bopæls- eller forsikringsperioder fra andre EU/EØS – medlemslande og Schweiz.

Princippet om sammenlægning indebærer således, at en person har ret til dansk social pension, når personen samlet har haft bopæls – eller forsikringsperioder inden for EU/EØS eller Schweiz i mindst 3 år, hvoraf mindst 1 år skal være tilbagelagt i Danmark. Pensionen tillægges og udbetales i udlandet på samme betingelser som for en dansk statsborger.

Forordningen definerer beskæftigede som arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende. I forhold til Danmark er en arbejdstager enhver person, der, som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,

- For tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

- For tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).

En selvstændig erhvervsdrivende er enhver person, der i medfør af lov om sygedagpenge har ret til disse ydelser på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

Bopæl uden for Danmark

37. Ligebehandlingsbestemmelsen i forordningen fører endvidere til, at en person, der er omfattet af forordningen har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning, som denne medlemsstats egne borgere. Det betyder bl.a., at en person, der efter forordningens bestemmelser har optjent ret til dansk pension kan få udbetalt pensionen i udlandet på samme betingelser, som en dansk statsborger kan. Det geografiske område er ikke kun begrænset til bopæl i et EU/EØS – land eller Schweiz. Se artikel 3 i forordningen og SM P-30-05.

Bopæl i et EU/EØS – land eller Schweiz

38. Personer, der er omfattet af forordningens personkreds, se pkt. 32, har ret til at få tilkendt og udbetalt førtidspension under bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, i det omfang de har optjent retten til dansk pension under bopæl eller beskæftigelse i Danmark, og pensionen udbetales med samme beløb som i Danmark.

Ydelser

39. Retten til at få tilkendt og udbetalt førtidspension under bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz gælder alle ydelser efter loven, bortset fra helbredstillæg, idet helbredstillæg er en naturalydelse ved sygdom, som er knyttet til ophold i Danmark.

Fravigelse af reglerne om optjening af ret til pension

Beskæftigelsesperioder i EU/EØS-lande eller Schweiz

40. Princippet om sammenlægning af optjenings- eller forsikringsperioder fra EU/EØS-lande eller Schweiz indebærer, at beskæftigelses-/eller bopælsperioder fra disse lande skal medregnes til opfyldelse af bopælskravet efter pensionslovens regler.

Pensionens størrelse skal alene fastsættes på grundlag af bopæls-/eller beskæftigelsesperioder i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på ned til 1/40.

41. Som hovedregel er en vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende omfattet af lovgivningen i det land, hvor den pågældende er beskæftiget, selv om pågældende evt. måtte have bopæl i et andet land. Derfor tillægges beskæftigelsesperioder samme betydning som bopælsperioder, når optjeningsperioden gøres op efter pensionsloven. Det gælder desuden, at de personer, der er omfattet af forordningen, alene er omfattet af lovgivningen om social sikring i ét land.

Der gælder dog en række undtagelser fra reglen om, at en vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 1.

EU/EØS-statsborgere eller schweiziske statsborgere, der har bopæl i Danmark, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i Schweiz eller et andet EU/EØS-land end Danmark, kan ikke samtidig optjene ret til dansk pension, selvom de bor i Danmark.

Omvendt vil en person, der har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som i kraft af sin beskæftigelse er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjene ret til dansk pension på grundlag af beskæftigelsen her i landet.

Der gælder særlige regler om sammenlægning af optjeningstider, når der i et EU/EØS-land eller Schweiz er optjeningstider på under 1 år. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 4.

Efterlevende ægtefæller der er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 – enkepension

42. Det er muligt for en efterlevende ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft beskæftigelse i Danmark, at aflede ret til dansk pension.

For at kunne aflede pensionsretten kræves for både efterlevende ægtefæller efter grænsearbejdere, sæsonarbejdere og andre arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, at ægtefællerne var gift med hinanden i optjeningsperioderne, og at de ikke i disse perioder var separerede eller levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelse.

Pensionen til den efterlevende ægtefælle tildeles på grundlag af den efterlevende ægtefælles egne forhold, dvs., at lovens alderskrav, mv., skal være opfyldt.

Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af april 1997, hæfte 4, pkt. 16 og 17 om tillæg af afdød ægtefælles tider vedrørende grænse- og sæsonarbejdere.

Fravigelse af kravet om mindstebopælstid

Forholdet til EU/EØS-reglerne

43. Personer, der er omfattet af EF-forordningen kan opfylde mindstebopæls-kravet i Danmark på 3 år ved sammenlægning med optjeningsperioder i andre EU/EØS-lande eller Schweiz. EF-reglerne indebærer, at der kan ydes pension på grundlag af en mindsteoptjeningstid på 1 år.

Kapitel 6

Nordisk konvention om social sikring.

44. Den nordiske konvention af 18. august 2003 finder anvendelse både på de personer, der er dækket af forordning nr. 1408/71 og dem der ikke er dækket af forordningens personkreds. På pensionsområdet får konventionen derfor kun betydning for personer, der ikke har været erhvervsaktive eller ikke er familiemedlemmer til en person, der omfattet af forordningen. Konventionen har dog stor betydning i forholdet mellem Færøerne og Grønland og de øvrige nordiske lande. Konventionen regulerer ikke forholdet inden for Rigsfællesskabet, og konventionen anvendes ikke mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret

45. Reglerne om social pension (grundpension) i nordisk konvention om social sikring, anvendes i forhold til Danmark for personer, der er statsborgere i et nordisk land, og som ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71.

Efter konventionen har nordiske statsborgere ret til dansk pension, når de i den optjeningsperiode, der gælder efter loven, har haft bopæl i Danmark i mindst 3 år. Dette 3 års krav kan ikke opfyldes ved sammenlægning med perioder tilbagelagt i et andet EU/EØS – land.

Perioder, hvori der er modtaget pension fra et andet EU/EØS-land, indgår ikke ved optjening af bopælsår med henblik på opfyldelse af konventionens krav om 3 års bopæl her i landet. Det betyder, at en nordisk statsborger, der modtog pension fra et andet EU/EØS-land ved tilflytningen til Danmark, eller som får tilkendt en pension fra et andet EU/EØS-land, inden der er tilbagelagt mindst 3 års bopælstid i Danmark, ikke vil få ret til dansk pension, medmindre de almindelige betingelser for udlændinges ret til pension under bopæl i Danmark er opfyldt (10 års reglen), se punkt 6.

Fravigelse af kravet om bopæl i Danmark

46. Nordiske statsborgere, der har optjent ret til dansk pension efter den nordiske konvention om social sikring har efter konventionen ret til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS- land. Pensionen udbetales med samme beløb og pensionsbestanddele som for personer med bopæl i Danmark.

Kapitel 7

Overenskomster med andre lande

Fravigelse af kravet om dansk indfødsret, bopæl og optjening

47. Overenskomsterne om social sikring indebærer at lovens krav om dansk indfødsret, bopæl og optjening er fraveget for personer, der er omfattet af disse overenskomster.

Overenskomsternes regler beskrives kort nedenfor. Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirkulærer/vejledninger, der findes på Sikringsstyrelsens hjemmeside, www.sist.dk.

Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Schweiz og Østrig

Overenskomster med Frankrig af 30. juni 1951, Tyskland af 14. august 1953 og Storbritannien og Nordirland af 27. august 1959, Schweiz af 5. januar 1983 og Østrig af 16. juni 1987 (plus tillægsoverenskomster).

Disse overenskomster kan i visse tilfælde give statsborgere i de pågældende lande, når de ikke er omfattet af EF-forordningen, bedre rettigheder end pensionsloven giver dem. Det gælder for en person, som ikke har været erhvervsaktiv eller ikke er ægtefælle til en erhversaktiv.

Pakistan og Ex-Jugoslavien

Overenskomster med Jugoslavien af 22. juni 1977 og Pakistan af 1. marts 1982. Overenskomsterne giver statsborgere fra de pågældende lande ret til dansk førtidspension på samme vilkår som danske statsborgere, dvs. 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden, på betingelse af, at de pågældende har været arbejdstagere her i landet i sammenlagt mindst 12 måneder og har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionssagen blev påbegyndt og i denne periode har været psykisk og fysisk i stand til at udøve normalt erhverv i mindst 12 måneder. Retten til dansk førtidspension er således betinget af, at uarbejdsdygtigheden med påfølgende invaliditet er indtrådt under bopæl i Danmark.

Personer, der ikke har været arbejdstagere her i landet, har ret til dansk førtidspension under de samme betingelser som beskrevet ovenfor, forudsat at de har boet i Danmark i mindst 5 år i optjeningsperioden, heraf 1 år umiddelbart forud for det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Den tillagte danske førtidspension kan udbetales under bopæl i overenskomstlandet på betingelse af, at personen har været erhvervsaktiv i Danmark i sammenlagt mindst 12 måneder eller opfylder 10 års reglen. Førtidspension kan ikke tillægges under bopæl i overenskomstlandet.

Der er statssuccederet i den jugoslaviske overenskomst fra det tidspunkt, hvorfra Den Socialistiske Forbundsrepublik ophørte med at eksistere. Der er derfor intet afbræk i dækningsperioden.

Statsborgere fra det tidligere Jugoslavien, som har optjent ret til dansk social pension på grundlag af en bopælsperiode i Danmark, har uanset hvilket område i det tidligere Jugoslavien de kommer fra, rettigheder efter overenskomsten med Jugoslavien. Der er dog indgået en selvstændig overenskomst med Kroatien, og statsborgere fra Slovenien kan få rettigheder efter forordning 1408/71.

Canada, Marokko, Chile, Israel, New Zealand, Tyrkiet, Australien, Kroatien og USA

Overenskomsterne med Canada af 12. april 1985, Marokko af 26. april 1982 (med 1 tillægskonvention), Chile af 8. marts 1995, Israel af 3. juli 1995, New Zealand af 6. maj 1997, Australien af 1. juli 1999,Tyrkiet af 13. december 1999 (afløser overenskomst af 22. januar 1976) og Kroatien af 21. april 2005. Der er den 13. juni 2007 underskrevet en overenskomst om social sikring med USA. Overenskomsten forventes at træde i kraft efter ratificering i løbet af 2008.

Disse overenskomster giver statsborgere fra de pågældende lande ret til dansk førtidspension på samme vilkår, som gælder for danske statsborgere, dvs. efter 3 års bopæl i Danmark i optjeningsperioden, på betingelse af, at de pågældende i optjeningsperioden har været fysisk og psykisk i stand til at udøve normalt erhverv i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder.

Den tillagte danske førtidspension kan udbetales under bopæl i overenskomstlandet, hvis den pågældende har været erhvervsaktiv i Danmark i mindst 12 måneder eller opfylder 10-års reglen. Dansk førtidspension kan tillægges under bopæl i overenskomstlandet, hvis den pågældende har været erhvervsaktiv i Danmark i mindst 12 måneder.

Danske statsborgeres ret til dansk førtidspension efter overenskomsterne

48. Danske statsborgere kan få tillagt dansk førtidspension under bopæl i et overenskomstland på samme vilkår, som under bopæl i Danmark, se dog punkt 49 nedenfor.

Hvilke ydelser kan udbetales i disse lande

49. Når der udbetales dansk førtidspension til en person, der har bopæl i et land uden for EU/EØS eller Schweiz, udbetales der ikke pensionstillæg. De øvrige ydelser udbetales kun, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt. Danske statsborgere kan medtage pensionsydelser og tillæg, når de opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 2 og stk. 3, hvis de bosætter sig i et overenskomstland.

Fravigelse af reglerne om udbetaling af pension i forhold til tredjelande

50. EF-domstolens afgørelse af 15. januar 2002, Gottardo, C-00/55 og Artikel 3 i EF-forordning nr. 1408/71.

Som følge af EF-domstolens praksis og justeringer i forordningens artikel 3 har også andre EU – statsborgere i et vist omfang ret til at tage den førtidspension, de måtte have optjent i Danmark, med til et land uden for EU, hvis Danmark har indgået en overenskomst om social sikring med dette land.

EF-domstolen fastslog i sin afgørelse af 15.januar 2002 i sagen C-55/00, Gottardo, at forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet indebærer et krav om ligebehandling, også for så vidt angår overenskomster med tredjelande. Det betyder, at en ikke dansk EU – statsborger, der har optjent ret til dansk social pension skal ligebehandles med en dansk statsborger. Personen har de samme rettigheder, som en dansk statsborger på området for social pension i de overenskomster om social sikring, som Danmark har indgået med lande uden for EU. Det fører til, at en ret til at få udbetalt dansk social pension under bopæl/ophold i et land, som Danmark har indgået overenskomst med, og som gælder for danske statsborgere også skal gælde for en EU – statsborger, som efter forordning 1408/71 har optjent ret til dansk social pension.

Eksempel: En græsk statsborger har boet og arbejdet i Danmark i sammenlagt 5 år, og får ved det 55. år tillagt dansk førtidspension under bopæl i Grækenland. Han flytter herefter til Australien. Da Danmark har indgået overenskomst med Australien kan dansk førtidspension udbetales i Australien, idet han skal ligebehandles med en dansk statsborger for så vidt angår retten til at få udbetalt den danske førtidspension i et overenskomstland

Personer, der under beskæftigelse og/eller bopæl i et land, hvormed der er indgået overenskomst, og fortsat er omfattet af dansk lovgivning efter overenskomstens regler, fordi de er udstationeret eller på anden måde er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, optjener ret til dansk pension, selv om der ikke er bopæl her i landet.

Efter overenskomsterne gælder der for personer, der ikke er danske statsborgere, særlige regler for optjening af ret til pension, hvorved lovens optjeningsregler fraviges. Det drejer sig fx om fravigelse af bestemmelsen i lovens § 8. Der henvises til de enkelte overenskomster med tilhørende administrative aftaler og cirkulærer/vejledninger.

Kapitel 8

Administration af EF-forordning nr. 1408/ 71 og overenskomsterne om social sikring

Hvem administrerer ordningerne

51. Administration af pensionsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring varetages af Sikringsstyrelsen, bkg. kap. 11

Ret til pension fra et andet land

52. Når en person, der har bopæl i Danmark, indgiver ansøgning til kommunen om dansk pension, betragtes denne ansøgning også som ansøgning om pension i de andre EU/EØS-lande eller Schweiz, og de lande hvormed Danmark har indgået overenskomst.

Dette indebærer, at kommunen, når der indgives ansøgning om pension, skal være opmærksom på, om ansøgeren har været omfattet af lovgivningen i et andet land, enten i kraft af beskæftigelse eller bopæl.

Hvis det af en ansøgning fremgår, at ansøgeren har haft beskæftigelse eller bopæl i et andet land, hvor der kan være optjent ret til pension, skal kommunen sende kopi af ansøgningen samt oplysninger om bopæl og beskæftigelse i udlandet til Sikringsstyrelsen, der varetager administrationen af pensionsreglerne i EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomsterne om social sikring.

I bkg. § 54 er der fastsat nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om pension, hvor der tillige er spørgsmål om ret til pension fra et andet land.

Der henvises i øvrigt til Afsnit 2 om ansøgning om pension og Afsnit 10 om administration.

Afsnit 2

Pensionssystemets opbygning

Loven:

     § 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form af

1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,

2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,

3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg, eller

4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg.

Kapitel 9

Førtidspension

53. Førtidspension kan efter lovens § 13 tilkendes og udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening, se Afsnit 1. Det er endvidere en betingelse, at pågældendes erhvervsevne er nedsat i et vist omfang, se nedenfor vedrørende lovens § 14.

Loven omfatter kun personer, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før den 1. januar 2003, eller hvis sag om førtidspension eller invaliditetsydelse er påbegyndt før den 1. januar 2003.

De pensionsformer, der kan tilkendes, er:

- Højeste førtidspension,

- Mellemste førtidspension og

- Almindelig førtidspension, herunder forhøjet almindelig førtidspension.

Højeste førtidspension kan tilkendes personer fra 18 til 60 år.

Mellemste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. For personer, der er fyldt 60 år, skal erhvervsevnen dog være nedsat til det ubetydelige.

Almindelig førtidspension omfatter også forhøjet almindelig førtidspension.

Forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, mens almindelig førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 60 år.

Størrelsen af de enkelte pensioner er beskrevet i Afsnit7.

I stedet for mellemste eller højeste førtidspension kan der være mulighed for at tilkende invaliditetsydelse. Betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse er beskrevet i punkt 164 og 165.

Som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse kan der tilkendes bistands- eller plejetillæg. Betingelserne for tilkendelse af disse ydelser er beskrevet i kapitel 11.

Som supplement til alle typer førtidspension kan der tilkendes varmetillæg, personligt tillæg og helbredstillæg. Der kan dog ikke ydes personligt tillæg til modtagere af invaliditetsydelse. Se kapitel 12ff. om disse tillæg.

Sådan er de enkelte førtidspensionstyper sammensat:

Førtids-

pension

Grund-

beløb

Pensions-

tillæg

Ekstra tillægsydelse

Førtids-

beløb

Invaliditets-

beløb

Erhvervs-

udygtigheds

beløb

Almindelig

x

x

x

 

 

 

Forhøjet almindelig

 

x

 

x

 

x

 

x

 

 

Mellemste

x

x

 

 

x

 

Højeste

x

x

 

 

x

x

Kapitel 10

Tilkendelse af førtidspension

54. Betingelserne er beskrevet i lovens §§ 14 og 15 og bekendtgørelsens kapitel 4 og 5.

»Ansøgningstidspunkt« og alder

55.. Alderen på det tidspunkt, hvor behandlingen af en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om bistands- eller plejetillæg eller invaliditetsydelse, er afgørende for, hvilken pension, der kan tilkendes.

Fx kan højeste førtidspension kun tilkendes personer i alderen 18 til 60 år. Er personen fyldt 60 år, når alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og der hermed kan påbegyndes en sag om førtidspension, kan der alene tilkendes mellemste førtidspension, selvom personens erhvervsevne er nedsat til det ubetydelige, jf. § 14, stk. 2, nr. 2.

Tidspunktet for påbegyndelse af en førtidspensionssag og ansøgningstidspunktet for bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse har således ikke blot betydning for udbetalingstidspunktet, men også for berettigelsen til ydelser efter pensionsloven, jf. lovens § 14, stk. 6.

Om førtidspensionssagens påbegyndelse, se punkt 183.

Hovedbetingelser for tilkendelse af førtidspension

56. Loven skelner mellem tilkendelse af førtidspension på et rent helbredsmæssigt grundlag og tilkendelse af førtidspension fortrinsvis af sociale grunde.

Helbredsbetinget førtidspension

For at tilkende pension på et helbredsmæssigt grundlag, er det en betingelse,

- at erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af fysisk eller psykisk invaliditet,

- at tilstanden er varig og

- at mulighederne for at bedre erhvervsevnen ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet og er udtømte.

Helbredsbetinget førtidspension kan tilkendes som en højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller en almindelig førtidspension.

Socialt betinget førtidspension

Førtidspension, der tilkendes alene eller fortrinsvis af sociale grunde, kan kun tilkendes som en almindelig førtidspension eller en forhøjet almindelig førtidspension.

Sag om førtidspension på socialt grundlag kan kun behandles,

- hvis pågældendes og en eventuel ægtefælles forsørgelsesgrundlag varigt er lavere end en vis indtægtsgrænse, jf. bkg. §§ 15 og 16.

Det er endvidere en betingelse,

- at erhvervsevnen efter en individuel, konkret vurdering er nedsat med mindst halvdelen, eller sociale og helbredsmæssige forhold efter en konkret samlet bedømmelse taler for tilkendelse af pension, jf. bkg. § 17.

Fysisk eller psykisk invaliditet

57. Ved fysisk eller psykisk invaliditet forstås, at der skal være tale om helbredsmæssige forhold, som varigt medfører begrænsninger i mulighederne for at klare et arbejde.

Varig tilstand

58. At tilstanden skal være varig betyder, at der efter en konkret vurdering er grundlag for at antage, at den fysiske eller psykiske invaliditet hos den pågældende ansøger ikke vil kunne bedres væsentligt hverken spontant eller ved behandling.

Udtømte aktiverings- og revalideringsmuligheder mv.

59. Aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, skal være afprøvet, og erhvervsevnen skal ikke varigt kunne forbedres, jf. lovens § 15, stk. 2.

Der kan endvidere henvises til Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003 efter lov om social pension og Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Helhedsvurdering

60. Ifølge § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kan kommunerne ikke nøjes med at behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til reglerne om social pension. En ansøgning om førtidspension skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning mv. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller hjælp efter anden lovgivning. Sagen skal således ikke kun behandles i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om. Det er derfor ikke muligt for ansøgeren at anmode om, at der alene påbegyndes en sag om førtidspension.

Sager om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension

61. En person, der tidligere er tilkendt almindelig, forhøjet almindelig eller mellemste førtidspension, har mulighed for at søge om at få tilkendt en anden pensionstype. Ved vurderingen af en sådan sag skal kommunen også, ligesom ved personer, der ikke tidligere er tilkendt førtidspension, foretage en helhedsvurdering og afprøve og forsøge at forbedre erhvervsevnen. Om sagsbehandlingen i øvrigt ved sager om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension, herunder om anvendelse af arbejdsevnemetoden, se Afsnit 3.

Forebyggelse og aktivering

62. Helhedsvurderingen skal styrke den tidlige, forebyggende og aktiverende indsats med henblik på, at ansøgere eller modtagere af sociale ydelser kan opnå eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at ansøgere om sociale ydelser på et så tidligt tidspunkt som muligt får den rigtige hjælp.

Det er således vigtigt med en tidlig indsats i form af aktivering, revalidering eller skånejob/fleksjob mv. Lovens § 15, stk. 2, forudsætter, at der sker en tidlig, aktiv indsats for de personer, der hermed kan hjælpes tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet.

Før en førtidspensionssag påbegyndes, stilles der krav om, at pågældende har været igennem et forudgående forløb, hvor pågældende er forsøgt hjulpet tilbage til eller ind på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at arbejdsprøvningen, uddannelsen mv. er tilpasset den enkelte borgers formåen, og at der således tages hensyn til borgerens fysiske eller psykiske gener ved tilrettelæggelsen af indsatsen. Det er også vigtigt, at kommunen vurderer, hvornår sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, således at der ikke iværksættes foranstaltninger, som ikke bidrager til yderligere afklaring eller udvikling af borgerens ressourcer. Sager om førtidspension skal være overbevisende oplyst, de skal ikke være overbelyste.

Alene i de tilfælde, hvor det efterfølgende må konkluderes, at der ikke er nogen foranstaltninger, der varigt kan forbedre den pågældendes erhvervsevne eller muligheder på arbejdsmarkedet, kan behandlingen af førtidspensionssagen påbegyndes. Efter en nærmere vurdering af de konkrete forhold, kan der eventuelt tilkendes førtidspension.

Når betingelserne om invaliditet, varighed og udtømte aktiverings- og revalideringsforanstaltninger mv. er opfyldte, foretages vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen.

Nærmere gennemgang af betingelser

63. Nedenfor gennemgås betingelserne for at tilkende de enkelte pensionsydelser.

Der gøres nærmere rede for den helbredsmæssige og sociale bedømmelse. Der omtales endvidere betydningen af muligheden for forbedring af erhvervsevnen, om bedømmelsesgrundlaget for gifte personer, for hvem der overvejes førtidspension, samt bedømmelsen af økonomiske forhold.

Tilkendelsesbetingelser

Lovens §§ 14-15

     § 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

     Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes

1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og

2) personer i alderen fra 60 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.

     Stk. 3. Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

1) personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,

2) personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og

3) personer i alderen fra 50 til 65 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

     Stk. 4. Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

     Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3.

     Stk. 6. Alderen på det tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 21, er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes.

     Stk. 7. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke for invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.

     § 15. Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold.

     Stk. 2. Tilkendelse af førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres.

     Stk. 3. Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.

    Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

Højeste førtidspension

Nedsættelse af erhvervsevnen

64. Højeste førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, hvis erhvervsevne er helt eller næsten helt bortfaldet på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, se lovens § 14, stk. 1, og § 15.

Nedsættelsen af erhvervsevnen skal ses i relation til ethvert erhverv. Det er ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er ophævet eller ubetydelig i pågældendes hidtidige arbejde. Invaliditeten skal være af en sådan sværhedsgrad, at den forhindrer pågældende i at påtage sig arbejde af nogen betydning. Enhver relevant aktiverings- og revalideringsmulighed mv. skal være forsøgt.

Betingelsen er opfyldt, når der er konstateret en alvorlig kronisk, fysisk eller psykisk lidelse, som medfører en svær svækkelsestilstand, eller der er konstateret alvorlige blivende følger efter en overstået sygdom.

Betingelsen er også opfyldt, når der er tale om en alvorlig kronisk lidelse, og det skønnes, at arbejde vil forringe helbredstilstanden, således at det er nødvendigt, at pågældende varigt skånes for arbejde af betydning.

Bedømmelsen af, om en person har en ubetydelig erhvervsevne, sker ved et skøn på baggrund af samtlige oplysninger i sagen, fx helbredsoplysninger, oplysninger om resultat af eventuelle arbejdsprøvninger mv. Kommunen skal således vurdere, i hvilket omfang pågældende har mulighed for at udføre indtægtsgivende arbejde.

Tilkendelse af højeste førtidspension er betinget af, at ansøger i ethvert erhverv må anses for kun at have en ubetydelig erhvervsevne i behold. Det er således ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er nedsat med mere end 2/3. Erhvervsevnen skal være helt eller næsten helt bortfaldet, og enhver revalideringsmulighed skal være udelukket. Se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-19-01.

Hvis personen på afgørelsestidspunktet har indtægtsgivende arbejde, kan der ved afgørelsen tages hensyn til dette. En varig indtægt ved personligt arbejde kan normalt ikke betragtes som ubetydelig, hvis den har en sådan størrelse, at den svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet. En indtægt af en sådan størrelse kan derfor ikke umiddelbart forenes med tilkendelse af højeste førtidspension.

Mellemste førtidspension

Nedsættelse af erhvervsevnen for personer under 60 år

65. Mellemste førtidspension kan tilkendes personer under 60 år, hvis deres erhvervsevne ikke skønnes ophævet i ethvert erhverv, men dog nedsat med omkring 2/3, se lovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Det skal fremgå af de helbredsmæssige oplysninger, at der er tale om en betydelig invaliditet, som kan anses for at være årsag til den varige nedsættelse af erhvervsevnen.

Ved bedømmelsen af om erhvervsevnen i det enkelte tilfælde kan anses for betydeligt nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem på den ene side den arbejdsindtægt, pågældende skønnes at kunne tjene ud fra pågældendes kræfter og færdigheder, og på den anden side den arbejdsindtægt, som personer med lignende uddannelse og færdigheder normalt tjener.

I bedømmelsen skal bl.a. indgå pågældendes alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder. Den generelle beskæftigelsesmæssige situation kan ikke tillægges betydning.

Ved tilkendelse af denne pension antages det, at der er en resterhvervsevne. Ved vurderingen af omfanget af den resterende erhvervsevne skal der lægges vægt på bl.a. resultaterne af den forudgående samlede konkrete indsats for at fastholde pågældende på arbejdsmarkedet, eller få pågældende ind på arbejdsmarkedet.

Om bedømmelsen af helbredsmæssige, sociale samt økonomiske forhold, se punkt 69ff.

Nedsættelse af erhvervsevnen for personer over 60 år

66. Personer, der efter det fyldte 60. år søger pension på grund af en alvorlig invaliditet, kan tilkendes mellemste førtidspension, se lovens § 14, stk. 2, nr. 2. Betingelsen herfor er, at erhvervsevnen er nedsat i samme omfang som nævnt i lovens § 14, stk. 1 (højeste førtidspension), se punkt 64.

Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension, loven § 14, stk. 3, nr. 1

67. Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Om bedømmelsen af helbredsmæssige, sociale samt økonomiske forhold, se punkt 69ff.

Grænsen mellem forhøjet almindelig førtidspension og mellemste førtidspension er fastlagt på baggrund af Højesterets domme, se Ankestyrelsens principafgørelser SM P-3-00 og SM P-5-01. Praksis er efterfølgende præciseret ved en række domme og afgørelser, se Ankestyrelsens database for principafgørelser.

I forbindelse med bedømmelse af ret til mellemste førtidspension er der sket en lempelse i forhold til tidligere af kravet til de objektive lægelige fund samtidig med, at der lægges vægt på andre forhold. Det kan fx være behov for hjælpemidler, personlig og praktisk hjælp mv. Anfører en (eller flere) lægeerklæringer, at der er tale om en betydelig nedsættelse af funktionsevnen, kan myndigheden ikke blot afvise dette med henvisning til manglende objektive fund. Hvis kommunen er uenig med sådanne konklusioner, må kommunen således reagere ved at stille supplerende spørgsmål til lægen, indhente yderligere lægelige oplysninger eller foretage arbejdsprøvning mv.

Se i øvrigt om sagsbehandlingen i Afsnit 3.

Behovsbestemt pension

Almindelig/forhøjet almindelig førtidspension, § 14, stk. 3, nr. 2 og 3

Bekendtgørelsens §§ 15-18:

Indtægtsforhold

     § 15. Sag om førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, kan kun behandles, når forsørgelsesgrundlaget for en gift eller samlevende ansøger varigt er lavere end et beløb, der svarer til 52 gange det beløb, der ugentligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom. For en enlig ansøger er den tilsvarende grænse 2/3 af dette beløb.

     § 16. Ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget indgår ansøgerens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter, der udgør et aktuelt forsørgelsesgrundlag opregnet til årsbasis. For selvstændige, der er omfattet af virksomhedsordningen, indgår hele virksomhedens nettooverskud i opgørelsen.

     Stk. 2. For hvert barn, som ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever har forsørgelsespligt overfor, forhøjes indtægtsgrænserne, der er nævnt i § 15, med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

     § 17. Er forsørgelsesgrundlaget, jf. § 16, varigt lavere end det beløb, der er nævnt i § 15, kan pension alene tilkendes

1) personer, hvis erhvervsevne efter en individuel, konkret vurdering er nedsat med mindst halvdelen, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 2, og

2) personer, der er fyldt 50 år, hvor sociale og helbredsmæssige forhold (herunder alder, uddannelse og arbejdsforhold mv.) efter en konkret, samlet bedømmelse taler for tilkendelse af pension, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

Tidsbegrænsning

     § 18. Ved tilkendelse af førtidspension til personer under 60 år efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvornår sagen skal genoptages. Sagen skal dog genoptages senest efter 5 år regnet fra tilkendelsen.

     Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved genoptagelse af sagen undersøge mulighederne for at iværksætte aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen.

     Stk. 3. Finder kommunalbestyrelsen, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er uforandret, ydes pensionen fortsat, og der fastsættes ny frist for genoptagelse.

     Stk. 4. Viser kommunalbestyrelsens undersøgelse, at pensionisten har mulighed for erhvervsmæssig placering, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal frakendes.

68. Der kan tilkendes almindelig førtidspension eller en forhøjet almindelig førtidspension alene eller fortrinsvis af sociale grunde (behovsbestemt pension).

Reglerne om behovsbestemt førtidspension findes i lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, og bekendtgørelsens §§ 15-18. Da der ikke foretages nye tilkendelser af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 eller 3, vil reglerne ikke blive omtalt nærmere i denne vejledning.

Ved tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvornår sagen skal genoptages, dog senest 5 år efter tilkendelsen, se bekendtgørelsen § 18, stk. 1. Efter det fyldte 60. år kan pensionen uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til en lavere form for pension, se lovens § 14, stk. 7.

Ved den løbende vurdering og ved kontrol (genoptagelse) af disse sager må kommunen forholde sig til, om de forhold, der blev lagt til grund ved tilkendelsen, fortsat er til stede, se punkt 328 og 329.

Bedømmelse af helbredsmæssige forhold, der indgår i vurderingen ved tilkendelse af førtidspension

Bedømmelse af helbred

69. Pension kan tilkendes, hvis personens erhvervsevne er nedsat på grund af en varig fysisk eller psykisk invaliditet, se lovens § 15. Det er en betingelse, at lidelsen i sig selv bevirker en betydelig og varig nedsættelse af personens funktionsevne på arbejdsmarkedet og dermed af evnen til at forsørge sig selv ved arbejde.

Kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det er kommunen, der efter en konkret vurdering beslutter, hvilke oplysninger der er nødvendige til belysningen af pågældende helbredsforhold. Det er endvidere kommunen, der selvstændigt vurderer de helbredsmæssige oplysninger i relation til førtidspensionssagen.

Kommunens bedømmelse forudsætter, at pågældendes helbredsforhold er grundigt undersøgt og velbeskrevet - typisk af en læge eller andre fagfolk. Bedømmelsen forudsætter desuden et indgående kendskab til lidelsens indvirkning på den erhvervsmæssige funktionsevne. Bedømmelsen må tage udgangspunkt i erfaringer om, hvilke helbredsmæssige begrænsninger og lidelser der almindeligvis medfører, at folk må opgive erhvervsarbejde helt eller delvis.

Om den helbredsmæssige oplysning af sagen og vurderingen heraf henvises til Afsnit 3, punkt 199ff.

Varig lidelse

70. At lidelsen skal være varig betyder, at der ikke er udsigt til, at den bedres væsentligt hverken af sig selv eller ved behandling.

Sagens oplysning

71. Kommunen kan anmode om, at den pågældende medvirker til sagens oplysning, herunder lader sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Pågældende har naturligvis ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Afklaring heraf må foretages på baggrund af en lægelig vurdering i det konkrete tilfælde.

Samtykke

72. Om samtykke ved indhentelse af helbredsmæssige oplysninger og følgerne af manglende afgivelse af samtykke, henvises til § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt vejledningen hertil.

Medvirken

73. Hvis pågældende ikke medvirker til at få nødvendige oplysninger frem, ikke vil lade sig undersøge eller behandle (i de tilfælde hvor dette kan kræves) eller ikke vil give samtykke til at kommunen indhenter oplysninger, træffer kommunen afgørelse på det foreliggende grundlag. Dette gælder dog ikke, hvis kommunen kan indhente oplysninger uden samtykke, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11b.

Samlet vurdering af erhvervsevnenedsættelsen

74. I de fleste tilfælde indgår den helbredsmæssige vurdering som et led i kommunens samlede skøn over erhvervsevnens nedsættelse. Pågældendes sociale og erhvervsmæssige forhold sammen med den helbredsmæssige vurdering er således med til at bestemme, om der skal tilkendes højeste, mellemste eller (forhøjet) almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold.

Vurdering alene på helbredsmæssige oplysninger

75. En helbredsvurdering alene kan dog være tilstrækkeligt grundlag for bedømmelse af erhvervsevnens nedsættelse. Det drejer typisk sig om tilfælde, hvor det ud fra de helbredsmæssige oplysninger er klart, at erhvervsevnen er nedsat til en ubetydelighed, og at der ikke er nogen mulighed for at forbedre den. I et sådant tilfælde kan der altså tilkendes højeste førtidspension uden nærmere arbejdsprøvning eller lignende.

Sproglige vanskeligheder

76. Manglende sproglige færdigheder (fx analfabetisme eller manglende danskkundskaber) kan alene medføre social/erhvervsmæssig invaliditet, og kan ikke tillægges betydning ved graduering af helbredsbetinget førtidspension.

Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med vurdering af erhvervsevnen

Erhvervsmæssige følger af invaliditet

77. Erhvervsevnetabskriteriet rummer både lægelige og sociale momenter. De samme helbredsmæssige forhold kan have helt forskellige erhvervsmæssige følger for den enkelte ansøger. På baggrund af de helbredsmæssige og sociale oplysninger skal det bedømmes, hvad pågældende er i stand til at tjene, når invaliditeten tages i betragtning. Alle de muligheder, som det med rimelighed kan forlanges, at pågældende udnytter, skal indgå i bedømmelsen. Der skal tages hensyn til pågældendes uddannelse, tidligere virksomhed, alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder samt til andre forhold, der kan antages at være af betydning, se lovens § 15, stk. 3.

Indtægten sammenlignes med en normal arbejdsindtægt for en person med lignende uddannelse og baggrund.

Med udgangspunkt i sammenligningen træffes der afgørelse om, hvorvidt erhvervsevnen er nedsat i et omfang, der giver ret til pension og i bekræftende fald hvilken type. Det samlede skøn udøves på grundlag af relevante oplysninger fra den sociale, erhvervsmæssige og sundhedsmæssige sagkundskab.

Varigt forsørgelsesbehov

78. Varighedsbetingelsen er kun opfyldt, hvis det må forventes, at de årsager, der har medført behovet, fortsat vil være til stede, og deres virkning ikke kan afhjælpes på anden måde inden det fyldte 65. år.

Andre faktorer

79. I det følgende omtales en række andre faktorer, der må indgå ved vurderingen af forsørgelsesbehovet. De enkelte forhold har ikke direkte karakter af tilkendelsesbetingelser. Det vil imidlertid være vanskeligt at bedømme, om en person reelt har et udækket forsørgelsesbehov, og om situationen er varig, hvis der ikke er skaffet tilstrækkelige oplysninger om disse forhold. Der kan ikke gives en udtømmende og detaljeret beskrivelse af alle de faktorer, der kan indgå i den samlede vurdering.

Beskrivelsen omfatter forhold, der klart har betydning, når en førtidspensionssag behandles for personer i alderen fra 50 til 65 år efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. De samme undersøgelser vil imidlertid ofte være nødvendige for at fastslå, om erhvervsevnenedsættelsen efter § 14, stk. 3, nr. 2, er mindst halvdelen, og for at opnå sikkerhed for, at nedsættelsen er varig.

Alder

80. Pågældendes alder indgår ved bedømmelsen af, om behovet for forsørgelse vil vare ved. Varighedsbetingelsen er kun i ganske særlige situationer opfyldt for yngre personer. Generelt kan siges, at jo yngre en person er, desto stærkere må de øvrige faktorer, der indgår ved bedømmelsen, tale for forhøjelse af en tilkendt pension.

Helhedsvurdering

81. Det forudsættes, at kommunen i overensstemmelse med lov om aktiv socialpolitik, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt loven udøver en aktiv indsats for at aktivere og revalidere mv.

Kommunen skal være opmærksom på og benytte sig af alle tilbud, der eksisterer både inden for og uden for sociallovgivningens område for erhvervsplacering, aktivering, oplæring, uddannelse og genoptræning i videste forstand.

Vurdering af beskæftigelses- og revalideringsmuligheder under sagens behandling

82. Principielt skal alle relevante aktiverings- og revalideringsbestræbelser mv. således være afprøvet og vist sig udsigtsløse, førend spørgsmålet om forhøjelse af førtidspension kan overvejes.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der undtagelsesvis kan være tilfælde, hvor det er uomtvisteligt, at ansøger er berettiget til en given førtidspension, men hvor det via en aktiverings- eller revalideringsindsats mv., kan begrænses til netop denne type førtidspension. Se i øvrigt Afsnit 6 om lovens § 44.

Hvis der er mulighed for at opnå en begrænset forbedring af erhvervsevnen, men det er klart, at pågældende selv derefter vil være berettiget til en pension, må der tilkendes den pension, der under alle omstændigheder er ret til. Efter afsluttet aktiverings-, revalideringsindsats mv. må det herefter afgøres, om pågældende eventuelt er berettiget til en højere pension.

Beskæftigelse og revalidering, når der er tilkendt pension

83. Når pension er tilkendt, skal kommunen fortsat være opmærksom på, om der kan være muligheder for at forbedre erhvervsevnen.

Personer med førtidspension kan søge om revalidering efter lov om aktiv socialpolitik med henblik på at få et job med løntilskud til førtidspensionister, et fleksjob eller et job på ordinære vilkår.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen følger pensionisten og er opmærksom på, om der i løbet af perioden opstår ændringer i pensionistens forhold, som gør det muligt at gennemføre aktiverings- eller revalideringsforanstaltninger mv.

Der kan således efter tilkendelsen af førtidspension ske ændringer, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af pensionen. Pensionen kan også gøres hvilende. Både førtidspensionisten og kommunen kan tage initiativ til sådanne ændringer i pensionen. Se nærmere Afsnit 6, punkt 324-332.

Økonomiske forhold

84. Ved tilkendelse af førtidspension skal der på forskellig vis tages hensyn til pågældendes indtægtsforhold og eventuelt også til ægtefællens indtægtsforhold.

Opgørelsen af indtægten og indtægtens betydning er imidlertid ikke den samme for de forskellige pensionstyper. I punkt 85 gøres rede for den bedømmelse af økonomiske forhold, der må foretages i forbindelse med vurdering af nedsættelse af erhvervsevnen.

Spørgsmålet om indtægtens betydning i forbindelse med frakendelse af pension er omtalt under punkt 328 og 329.

Bedømmelse af økonomiske forhold som led i vurderingen af erhvervsevnen

85. Ved tilkendelse af de pensionstyper, som forudsætter en nedsættelse af erhvervsevnen, dvs. højeste og mellemste førtidspension og almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1 og 2, anvendes bl.a. indtægtsoplysninger til at belyse nedsættelsens omfang. Indtægten skal med andre ord anvendes ved afgørelsen af, om der er en sådan grad af overensstemmelse mellem den sociale/erhvervsmæssige vurdering og den lægelige vurdering, at betingelserne for den overvejede pensionstype må anses for opfyldt.

Indtægter baseret på arbejdsindsats

86. Ved opgørelsen medregnes i denne forbindelse kun indtægter, der er baseret på pågældendes arbejdsindsats. De indtægter, der kommer i betragtning, kan dels være lønindtægt, dels indtægt ved arbejde i egen eller ægtefællens virksomhed. Når pågældende ikke har nogen indtægt, må der foretages et skøn over pågældendes indtjeningsevne. Opgørelsen og skønnet over pågældendes indtjeningsevne foretages med udgangspunkt i de principper for opgørelse af arbejdsindtægten, som anvendes ved beregning af grundbeløbet til folkepensionister. Der henvises til Afsnit 4 i vejledningen om folkepension.

Når omfanget af erhvervsevnenedsættelsen bedømmes, skal der foretages en sammenligning mellem den arbejdsindtægt, pågældende har eller skønnes at kunne opnå, og den indtægt, der er sædvanlig inden for tilsvarende erhverv i samme egn, se lovens § 15, stk. 3.

Hvis der foreligger en arbejdsindtægt, som ikke stemmer overens med vurderingen af de helbredsmæssige forhold, skal det overvejes, om denne vurdering understøttes af andre forhold. Førtidspension kan således ikke udelukkes alene under henvisning til en høj arbejdsindtægt.

Pension/invaliditetsydelse

87. Der kan opstå situationer, hvor en person både har ret til invaliditetsydelse og til pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilfældet, hvis indtægten har en sådan størrelse, at den efter bedømmelsen i lovens § 15, stk. 3, afskærer fra mellemste førtidspension, men ikke fra almindelig førtidspension. Pågældende har da ret til selv at vælge mellem pension eller invaliditetsydelse. Valgfriheden består kun ved tilkendelsen. Pågældende bør skriftligt tilkendegive over for kommunalbestyrelsen, hvilken af ydelserne der foretrækkes.

Om overgang fra invaliditetsydelse til førtidspension, se punkt 166.

Bedømmelsesgrundlag

88. Ved en ny vurdering af en pensionssag i forbindelse med ændring af pensionen, må de oplysninger om beskæftigelsens omfang mv., der lå til grund ved den 1. afgørelse om tilkendelse af pension, som udgangspunkt også lægges til grund ved den nye vurdering.

Ved ansøgning om forhøjelse af tilkendt pension, ved sager om frakendelse mv., anvendes det bedømmelsesgrundlag, der blev lagt vægt på ved den oprindelige tilkendelse af førtidspension.

I det følgende gennemgås reglerne om bedømmelsesgrundlag, sådan som de oprindeligt har været anvendt ved tilkendelsen af førtidspension.

Vurdering af erhvervsevnenedsættelse for ansøgere, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede (bedømmelsesgrundlag)

89. Ved tilkendelse af de pensionsformer, som forudsætter en nedsat erhvervsevne, se lovens § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2, bedømmes pågældendes erhvervsevne i forhold til den måde, pågældende hidtil har anvendt sin arbejdsevne på, se lovens § 15, stk. 1 og 3.

Efter lovens § 15, stk. 4, er der i kap. 5 i bekendtgørelsen fastsat nærmere regler for vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

For personer, hvor der er påbegyndt sag om førtidspension efter den 1. januar 2002 skal erhvervsevnenedsættelsen altid vurderes i forhold til fuldt erhverv, uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelsens § 19.

Pensionssag påbegyndt før 1. januar 2002

90. For personer, der har arbejdet helt eller delvist i eget hjem, kan erhvervsevnens nedsættelse ikke umiddelbart bestemmes efter de kriterier, der er fastsat i lovens § 15, stk. 1 og 3. Der er derfor fastsat særlige regler for bedømmelse af erhvervsevnetab for personer, der har arbejdet i eget hjem.

Om bedømmelsesgrundlag for personer for hvem, der er påbegyndt en sag om førtidspension i kalenderåret 2002, se bkg. § 19.

Bedømmelsesgrundlag for en enlig

91. Vurderingen af erhvervsevnetabet for en enlig person foretages altid i forhold til et arbejde i fuldt erhverv, jf. bekendtgørelsen § 20.

Bedømmelsesgrundlag for en gift eller samlevende

92 . For en gift/registreret partner eller samlevende person, kan erhvervsevnetabet vurderes i forhold til helt eller delvist arbejde i eget hjem.

Ved vurdering af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende personer, der lever i et fast ægteskabslignende forhold, der har bestået gennem længere tid, sidestilles samlevende med gifte. Det samme gælder for personer, der lever i et partnerskab, som ikke er registreret, hvis partnerskabet kunne registreres.

Der må ved vurderingen af, om der foreligger et ægteskabslignende forhold lægges vægt på, om der er fælles husførelse, fælles børn, fælles ejerbolig, mv. En betydelig aldersforskel vil fx kunne tale imod, at der foreligger et ægteskabslignende forhold. Samlivets varighed vil have betydning, og der må ikke være en formodning for, at der umiddelbart vil ske ændringer i samlivsforholdet.

Afhængigt af, hvordan pågældende tidligere har anvendt sin erhvervsevne, vurderes erhvervsevnen således ud fra forskellige bedømmelsesgrundlag.

Ved tvivl om hvilket bedømmelsesgrundlag, der skal lægges til grund, anvendes det for personen gunstigste bedømmelsesgrundlag.

Bedømmelsesgrundlag: Hidtidig beskæftigelse:

- fuldt erhverv (fuldtidsarbejde)

- supplerende erhverv (deltidsarbejde)

- social indikation for (fuldtidshjemmearbejdende supplerende erhverv hvor ægtefællerne har et lavt forsørgelsesgrundlag)

- arbejde i eget hjem (fuldtidshjemmearbejdende)

Erhvervsevnenedsættelse vurderes i forhold til hidtidigt arbejde

93. I forbindelse med vurdering af erhvervsevnenedsættelsen stilles der andre krav, når vurderingen foretages i forhold til arbejde i eget hjem end i forhold til fuldt erhverv, da pågældende ved arbejde i eget hjem i højere grad selv har mulighed for at tilrettelægge og tilpasse arbejdsindsatsen i forhold til de arbejdsopgaver, der udføres. En tilsvarende vurdering anvendes også, når erhvervsevnenedsættelsen skal bedømmes for personer, der har været på arbejdsmarkedet på fuld tid, da bedømmelsen vil være afhængig af, hvilket udeerhverv de pågældende hidtil har haft.

Fuldt erhverv

Fuldtidsarbejde

94. Personer, som under ægteskabet har været beskæftiget ved heltidsarbejde uden for hjemmet, og som har måttet opgive arbejdet på grund af en invaliderende lidelse, skal have erhvervsevnen vurderet i forhold til, at pågældende tidligere har haft heltidsarbejde uden for hjemmet. Pågældendes eventuelle arbejdsevne ved husligt arbejde i eget hjem har ikke indflydelse på afgørelsen om pensionsform.

Lønmodtagere/selvstændige

95. Personer, der har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til ca. 27 timer ugentligt eller mere, vurderes ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. Der kan være tale om arbejde enten som lønmodtager eller som selvstændig eller en kombination heraf. Der kan også være tale om en kombination, hvor pågældende tillige har været beskæftiget som medarbejdende ægtefælle.

Hvis pågældende hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til fuld arbejdstid inden for arbejdsområdet, men under 27 timer ugentlig, kan pågældendes erhvervsevne også vurderes ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. Det er dog en forudsætning, at beskæftigelsen har haft et omfang, der ligger betydeligt over halvtidsbeskæftigelse inden for området.

Medarbejdende ægtefæller

96. Medarbejdende ægtefæller, der ikke hidtil har haft anden erhvervsindkomst og som hidtil dagligt har deltaget i driften, vurderes også ud fra bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv. I disse tilfælde må der dog særligt lægges vægt på, om pågældende har været registreret som medarbejdende ægtefælle. Der kan forekomme situationer, hvor en medarbejdende ægtefælle ikke kan registreres som medarbejdende ægtefælle. Det kan fx være tilfældet, hvis det ikke er muligt at overføre et beløb af virksomhedens overskud til den medarbejdende ægtefælle pga. underskud i virksomheden. Endvidere er det ikke muligt at anvende reglerne om overførsel af virksomhedens overskud til en medarbejdende samlever. I sådanne tilfælde må forvaltningen i højere grad vurdere dokumentationsbehovet for den tidligere arbejdsindsats. Der bør som minimum indhentes en beskrivelse af virksomheden, dens driftsform og arbejdsindsatsen.

En person bedømmes ligeledes i fuldt erhverv, når der ud over deltidsarbejde i ægtefællernes virksomhed er deltidsarbejde andetsteds.

Supplerende erhverv

Ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde

97. Hvis en person, der har opgivet sit arbejde på grund af en invaliderende lidelse, i øvrigt har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde, og bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv ikke kan anvendes efter § 22, stk. 1, i bekendtgørelsen., vurderes pågældendes arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem. Det vil sige efter bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, se bekendtgørelsen § 22, stk. 2.

Herefter skal både arbejdsevnen ved det supplerende erhverv og arbejdsevnen ved husligt arbejde indgå i vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen.

Størrelsen af det supplerende erhverv har betydning for i hvilket forhold, arbejdsevnen i henholdsvis det supplerende og det huslige arbejde skal lægges til grund. Hvis en person har fordelt sin arbejdsevne ligeligt mellem husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde, er der ret til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, hvis arbejdsevnen i en af funktionerne er bortfaldet. Bedømmelsen af pågældendes ret til højeste eller mellemste førtidspension skal ske i forhold til det samlede arbejdsområde, husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde. Det er dog en forudsætning for at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, at timetallet i erhvervet ikke er reduceret til det bagatelagtige.

Social indikation for supplerende erhverv

Formodning for at pågældende ville bidrage til forsørgelse via erhvervsarbejde

98. For en person, der har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, og hvor ægtefællernes eller de samlevendes forsørgelsesgrundlag opgjort efter § 16 i bekendtgørelsen ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 15 i bekendtgørelsen, vurderes pågældendes erhvervsevne ved deltidserhvervsarbejde og ved deltidsarbejde i eget hjem, dvs. at bedømmelsesgrundlaget »indikation for supplerende erhverv« anvendes, se bekendtgørelsen § 22, stk. 3. Der er i disse tilfælde en formodning for, at pågældende ville bidrage til forsørgelsen ved at tage erhvervsarbejde, hvis pågældende var i stand til det.

Arbejde i eget hjem

99. For personer, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen § 22, stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter pågældendes arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem, dvs. at erhvervsevnetabet skal bedømmes på baggrund af denne funktion, se bekendtgørelsen § 22, stk. 4.

Dokumentation for hidtidig arbejdsindsats

100. Forvaltningen skal som udgangspunkt lægge vægt på pågældendes egne oplysninger i forbindelse med vurdering af den hidtidige arbejdsindsats. Herudover har forvaltningen mulighed for at indhente oplysninger om den hidtidige arbejdsindsats fx ved at indhente erklæringer fra tidligere arbejdsgivere, indhente erklæringer om indbetalt ATP, og indhente oplysninger fra skatteforvaltningen om hidtidig indkomst, herunder om hidtidig overførsel af virksomhedens overskud til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

Valg af bedømmelsesgrundlag

101. Bedømmelsesgrundlaget vælges efter den måde, pågældende tidligere har valgt at anvende sin arbejdsevne på.

Vurdering af tidligere erhvervsindtægt

I forbindelse med valg af bedømmelsesgrundlag har det også betydning, hvilken vægt en erhvervsindtægt rent faktisk har haft i familiens økonomi. Endvidere må der ikke foreligge et åbenbart misforhold mellem arbejdstiden og arbejdsindtægten. Hvis eksempelvis et fuldtidsarbejde over længere tid indbringer et beløb, der væsentligt afviger fra den normale indtægt ved fuldtidsarbejde, vil det oftest være rimeligt at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv.

Vurdering af tidligere erhvervstilknytning

Hvis en person inden for de seneste 5-6 år har haft en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år, anses pågældende for at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde. Det er en betingelse, at pågældende har måttet opgive arbejdet af helbredsmæssige grunde eller har måttet opgive arbejdet på grund af nedslidning og alder efter en længerevarende beskæftigelse i et ikke ubetydeligt omfang.

Formodning for erhvervstilknytning

Endvidere skal der være en konkret formodning for, at pågældende ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat. Der kan i den forbindelse lægges vægt på bl.a. tidligere uddannelse eller andre tiltag, der kunne tyde på, at pågældende ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat, se bekendtgørelsen § 23, stk. 1.

Særlige tilfælde

Årsag til arbejdsophør

102. En person, som fx tidligere (for mere end 5-6 år tilbage) har opgivet arbejdet af helbredsmæssige grunde, anses også for hidtil at have anvendt arbejdsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at pågældende ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat. Det kan fx være tilfældet, hvis pågældende har en langsomt fremadskridende eller hyppigt tilbagevendende lidelse, som må antages at have haft indflydelse på pågældendes erhvervsmønster over en længere periode.

En person, der tidligere har opgivet arbejdet på grund af pasning af et familiemedlem, det kan fx være mindre børn eller handicappede, anses også for hidtil at have anvendt erhvervsevnen ved erhvervsarbejde, når der er en konkret formodning for, at pågældende ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis erhvervsevnen ikke var nedsat. For så vidt angår behovet for dokumentation for, at pasningen af et handicappet familiemedlem har været et alternativ til et egentligt erhvervsarbejde, kan det bl.a. søges oplyst, om der er ydet kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, eller om den handicappede har modtaget plejetillæg, se bekendtgørelsen § 23, stk. 2.

Kapitel 11

Bistands- eller plejetillæg

Lovens § 16

     § 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

     Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

Betingelser

103. Bistands- eller plejetillæg kan tilkendes som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse til personer i alderen fra 18 til 65 år. Der kan således ikke tilkendes bistands- eller plejetillæg, hvis der ikke er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse.

For at tilkende bistands- eller plejetillæg skal der foreligge et behov for personlig bistand af andre eller et behov for vedvarende pleje eller tilsyn.

Bistandstillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren stadig må have personlig bistand af andre, eller når invaliditeten består i blindhed eller stærkt svagsynethed.

Plejetillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, som nødvendiggør andres stadige nærværelse.

Det er således en betingelse, at der skal foreligge invaliditet - en varig nedsættelse af pågældendes funktionsevne, som alene skyldes helbredsmæssige forhold.

Det behov, som bistandstillægget er beregnet til at dække, er bistand til personlige fornødenheder, som fx hjælp til personlig hygiejne, bistand i forbindelse med måltider, af- og påklædning og toiletbesøg.

Tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter.

Hvis det er muligt at afhjælpe behovet gennem andre foranstaltninger, kan tillæggene ikke tilkendes.

Afhjælpning af behov

104. Et eventuelt behov kan fx afhjælpes via hjælpemidler eller hensigtsmæssig indretning af hjemmet

Et eventuelt behov for hjælp til selve husførelsen, som fx madlavning og rengøring mv. kan ikke dækkes efter reglerne om bistandstillæg, men må afhjælpes på anden måde, fx efter reglerne i kap. 16 i lov om social service om personlig hjælp, omsorg og pleje mv.

Vedvarende bistands- og plejebehov hos personer, som er tilkendt førtidspension, skal som udgangspunkt dækkes efter pensionsloven.

Kontante ydelser til dækning af plejebehov efter serviceloven er subsidiære i forhold til ydelser efter pensionsloven.

Ophold i boformer

105. Et tilkendt bistands- eller plejetillæg til personer, der får varigt ophold i boformer mv. efter §§ 107-110 og § 192 i lov om social service, udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden, se lovens § 45, stk. 4, og Afsnit 6. I disse tilfælde anses behovet for dækket gennem opholdet i boformen.

Ophold i andre boformer efter serviceloven udelukker ikke i sig selv tilkendelse af bistandstillæg, men der må foretages en konkret vurdering af behovet. Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at bistandstillægget ikke kunne udbetales under varigt ophold på et behandlingscenter, men bistandstillægget var med urette frakendt, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-15-02.

Ophold i eget hjem

106. Ansøgere med ophold i eget hjem, som modtager anden hjælp til dækning af bistands- eller plejebehovet, fx hjælpeordning efter serviceloven eller kommunale hjemmeplejeordninger, er ikke afskåret fra at bevare eller få tilkendt bistands- eller plejetillæg. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af bistands- eller plejebehovet sammenholdt med den hjælp, der i øvrigt ydes de pågældende, således at det samme behov ikke dækkes to gange, se Ankestyrelsens principafgørelser SM P-15-05 og SM P-21-05.

Særligt om bistandstillæg

Bistandstillæg

107. Der skal være tale om en nedsættelse af evnen til at fungere i daglige situationer i og uden for hjemmet med en stærk begrænsning af mulighederne for livsudfoldelse. I den samlede bedømmelse af, om der er ret til bistandstillæg, må bl.a. indgå oplysninger om behov for hjælp til at gå på toilettet, spise, færdes ude og inde og hjælp til af- og påklædning. Hvis bistanden alene er påkrævet i forbindelse med at kunne færdes ude, tilkendes der efter praksis ikke bistandstillæg.

Bistandstillæg kan tilkendes, når tilstanden nødvendiggør et betydeligt tilsyn. Det kan fx dreje sig om en svær demens eller medfødt ringe begavelse, der bevirker, at den pågældende er ude af stand til at færdes på egen hånd og ude af stand til at varetage egne forhold.

Bistandstillæg til enlig/gift

108. For ansøgere med ophold i eget hjem skal der i forbindelse med vurderingen af behovet for tilkendelse af bistandstillæg ses på, om ansøgeren er enlig eller gift. Ved gifte forstås også samlevende. Når ansøgeren er gift, forudsættes det, at ægtefællen hjælper den anden med personlige fornødenheder i ret vidt omfang, hvis ægtefællen er i stand til det. De samme forudsætninger gælder ikke, hvis ansøgeren har ophold hos slægtninge eller venner.

Der skal lægges vægt på, om den personlige bistand skal gives på tidspunkter af døgnet, der ikke er mulige at forudsige, eller der fx er tale om bistand, som ægtefællen kan give uanset, om pågældende er på arbejde dagen igennem. Bistand til påklædning om morgenen og afklædning om aftenen eller den omstændighed, at det er nødvendigt med hjælp til at få maden skåret ud ved måltiderne, giver i almindelighed ikke ret til bistandstillæg.

Hvis ægtefællen opgiver sit arbejde, giver dette i sig selv ikke ret til bistandstillæg, selv om det fx sker, fordi ansøgeren er angst for at komme i en hjælpeløs situation under et eventuelt anfald.

Hvis helbredstilstanden kræver, at ansøgeren skal mades ved måltiderne, må hjælpes ved toiletbesøg eller til at færdes indendørs, kan der tilkendes bistandstillæg.

Hvis ansøgeren er enlig, kan der tilkendes bistandstillæg, hvis der er behov for hjælp til bl.a. af- og påklædning, personlig vask mv. og indtagelse af måltider.

Blinde eller stærkt svagsynede

109. Bistandstillæg til blinde og stærkt svagsynede kan normal tilkendes, hvis synet på det bedste øje måles til 1/60 (eller derunder) med korrektion, eller der er tale om stærk synsfeltindskrænkning (5-10 grader), hvor synsfeltet er målt med objektstørrelse 30/1000. Når de nævnte talmæssige værdier ikke er nået, må der i kombinationstilfælde skønnes ud fra en samlet vurdering af virkningen på synsfunktionen.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

En 43-årig mand med stærk svagsynethed fik tilkendt bistandstillæg. Ankestyrelsen lagde vægt på, at han ikke var selvhjulpen i en sådan grad, at det talte imod tilkendelse af bistandstillæg, se SM P-2-04.

Særligt om plejetillæg

Plejetillæg

110. Plejetillæg kan tilkendes, hvis invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige nærværelse.

Tillægget tilkendes pensionister, der varigt eller over en længere periode må overvåges konstant eller hjælpes mange gange i døgnet af andre på tidspunkter, der ikke kan forudsiges. Tillæg kan ligesom pension tilkendes i slutstadiet af en dødelig sygdom, selv om plejeperioden har været eller må antages at blive af kortere varighed.

Det afgørende for, om tillægget kan ydes, er, at plejebehovet må anses for vedvarende i den forstand, at der ikke er udsigt til, at den tilstand, der begrunder behovet, vil bedres af sig selv eller ved behandling. Efter praksis kan der tilkendes plejetillæg, hvis det kun kan forsvares at lade ansøgeren være alene i ganske korte perioder, som regel ikke over 1-2 timer.

Svært invaliderede, der er konstant sengeliggende, kan få tilkendt plejetillæg. Det gælder, både når sengelejet er nødvendigt af hensyn til behandling eller forebyggelse af lidelsen, og når lidelsens sværhedsgrad gør det naturligt, at den pågældende varigt holder sengen. Det kan fx være på grund af en lidelse, der medfører stærk træthed.

Plejetillæg tilkendes oppegående patienter, når det er nødvendigt med en så omfattende og hyppig personlig bistand, at der må siges at være tale om pleje, eller når lidelsen kræver konstant tilsyn.

Enlig pensionist

111. En enlig pensionist er i en sådan plejesituation, hvis der er tale om en mere omfattende bistand end den, der giver ret til bistandstillæg.

Plejetillæg til den enlige, svært invaliderede kan tilkendes, når den personlige hjælp, der skal gives, er så omfattende, at pensionisten ville skulle have ophold i et plejehjem eller plejebolig med omfattende pleje, såfremt han ikke har mulighed for at bo hos andre, der kan varetage plejen.

Lidelser, der hurtigt forværres

112. Ved lidelser, der hurtigt forværres, kan det forekomme, at der i begyndelsen af sygdomsperioden er behov for nogen bistand, men dog ikke nok til at der kan ydes bistandstillæg. Ved sådanne lidelser, som man med ganske stor sikkerhed kan forudse vil slutte i en plejetilstand, er der i praksis eksempler på, at der er tilkendt bistandstillæg for hele perioden ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Udbetaling og frakendelse af bistands- eller plejetillæg

113. Et tilkendt bistands- eller plejetillæg udbetales med en fast ydelse, som den berettigede selv kan disponere over til dækning af behovet. Tillæggene udbetales dog ikke ved varigt ophold i boformer mv. efter §§ 107-110 og § 192 i lov om social service, se lovens § 45, stk. 4.

Et tilkendt plejetillæg kan ikke reduceres under henvisning til, at kommunen varetager den fulde pleje. Kommunen må i stedet afgøre om, hvorvidt der fortsat er ret til tillægget, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-15-05.

Tillægget bevares ved overgang til folkepension, se lovens § 36.

Hvis betingelserne for at oppebære tillægget ikke længere er til stede, frakendes tillægget – også efter det 65. år.

Om frakendelse se punkt 330.

Kapitel 12

Generelt om personligt tillæg

Lovens § 17

     § 17. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

     Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

     Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

     Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 14 og 16 er tilkendt.

Lovens § 17 og bkg. §§ 24-33

114. Kommunen kan efter ansøgning yde personligt tillæg til pensionister, der modtager pension efter loven. Der kan ikke ydes personligt tillæg til modtagere af invaliditetsydelse og til personer, der alene modtager udenlandsk pension, og som ikke modtager pension efter loven.

Varmetillæg, § 17, stk. 1

Der kan ydes personligt tillæg til betaling af pensionistens opvarmningsudgifter, se lovens § 17, stk. 1. Efter ansøgning tager kommunen stilling til, om ansøger opfylder betingelserne for varmetillæg. Reglerne for varmetillæg er fastsat i bekendtgørelsen. For pensionister, der har modtaget varmetillæg før 1. januar 1988, beregnes varmetillægget efter særlige overgangsregler, se punkt 119. Varmetillæg udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent, se punkt 121 og 171.

Personligt tillæg, § 17, stk. 2

Kommunen kan efter ansøgning træffe afgørelse om et personligt tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, se lovens § 17, stk. 2 og pkt. 117. Tillæggets størrelse er ikke afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Petroleumstillæg, § 17, stk. 3

Der kan ydes et tillæg til udgifter til petroleum under visse nærmere angivne betingelser, se lovens § 17, stk. 3, og punkt 137ff. Tillægget er ikke afhængigt af den personlige tillægsprocent.

Tildelingstidspunkt, § 17, stk. 4

Personligt tillæg efter § 17 kan tidligst ydes og udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor der er tilkendt social pension efter §§ 14 og 16.

Ansøgning

115. Personligt tillæg ydes efter ansøgning. Kommunen bør generelt vejlede pensionisterne om muligheden for tildeling af personligt tillæg og i forbindelse med drøftelser med pensionisten om økonomiske forhold mv. være opmærksom på, om pågældendes forhold kan afhjælpes ved andre foranstaltninger end tildeling af personligt tillæg.

Pensionisten ansøger kommunen om personligt tillæg. Kommunen kan efter ønske eller behov være pensionisten behjælpelig med ansøgningen.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Personligt tillæg og helbredstillæg kunne ikke afvises med den begrundelse, at ansøgning er indgivet for sent. Med konkret begrundelse blev der truffet afgørelse om at fravige princippet om, at der skal ansøges om hjælp før en behandling iværksættes, se SM P-39-04.

Generelt om ydelse af personligt tillæg

116. Personligt tillæg ydes kun, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem private midler eller støtte efter anden lovgivning, fx efter lov om social service og efter sundhedsloven.

Medicin

Sundhedsloven, der med virkning fra den 1. januar 2007 blandt andre erstatter lov om offentlig sygesikring, indeholder regler om størrelsen af det offentliges tilskud til medicin, herunder regler om egenbetaling og særlige regler for pensionister.

Efter sundhedsloven er der ud over det generelle tilskud mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra lægen kan bestemme, at der ydes tilskud til personer med et stort, varigt behov for lægemidler (kronikertilskud), enkelttilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er meddelt generelt tilskud, forhøjet tilskud og terminaltilskud. Der kan endvidere ydes tilskud til håndkøbslægemidler, der ordineres på recept til pensionister. Der henvises til sundhedsloven kap. 42.

Hvem træffer afgørelse

Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt pensionisten opfylder betingelserne for tildeling af personligt tillæg. For pensionister, der bor i udlandet, er det Sikringsstyrelsen, der træffer afgørelse om personligt tillæg, se punkt 389 og 397ff.

Boligudgift

Boligydelse efter lov om individuel boligstøtte skal medregnes ved opgørelsen af det økonomiske behov, uanset at en del af boligydelsen udbetales som lån, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-1-94.

Brøkpension

En pensionist, som modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne - brøkpension - kan efter ansøgning om et personligt tillæg eventuelt få dækket et ekstra hjælpebehov. Kommunen skal også i disse tilfælde træffe afgørelse om størrelsen af tillægget efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens indtægter og faste udgifter, se punkt 117 og Ankestyrelsens principafgørelse SM P-4-97.

Egenbetaling

Det er ikke efter pensionsloven udelukket at yde personligt tillæg til egenbetaling efter anden lovgivning, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-8-02.

Ægtefælle

Udgifter til pensionistens ægtefælle, der ikke modtager pension, afholdes ikke efter lovens regler, men kan eventuelt ydes efter anden lovgivning.

Børn

Udgifter til forsørgelse af pensionisters børn kan derimod dækkes efter reglerne om personligt tillæg, hvis pensionisten har forsørgelsespligt over for dem, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Samlever

En samlevers indtægt og formue indgår ikke i den økonomiske vurdering af, om en pensionist har ret til et personligt tillæg, da der ikke er en gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-1-02.

Tilbagebetaling

Om eventuel tilbagebetaling af personligt tillæg henvises til pkt. 323.

Kapitel 13

Personligt tillæg, lovens § 17, stk. 2.

Konkret, individuel afgørelse

117. Kommunen skal træffe afgørelse om personligt tillæg efter en nærmere konkret, individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale pension og alle andre indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Størrelsen af indtægt eller formue kan herunder vurderes i relation til det formål, der søges om personligt tillæg til at dække. Det er ikke afgørende, hvilken udgift pensionisten anmoder om at få dækket via personligt tillæg, men om pensionisten har mulighed for at afholde de nødvendige og rimelige udgifter vurderet i forhold til indtægter og formue.

Kommunen skal således ved hver enkelt ansøgning om personligt tillæg foretage en nærmere individuel vurdering af, om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde kunne afholde den udgift, som pensionisten søger personligt tillæg til at dække. Først når kommunen efter en samlet vurdering finder, at pensionistens økonomiske forhold er særligt vanskelige, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om tildeling af personligt tillæg.

I kommunens vurdering af pensionistens økonomiske forhold kan hverken et bistands- eller plejetillæg generelt holdes udenfor, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-2- 96, derimod indgår en likvid formue i form af godtgørelse for varigt mén ikke i den samlede økonomiske vurdering, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-2-00.

Løbende ydelse

118. Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling fortsat er til stede. Træffer kommunen afgørelse om at yde personligt tillæg som en løbende ydelse, skal kommunen følge pensionistens forhold, fx ved samtidigt med afgørelsen at fastsætte tidspunkt for ny vurdering af sagen.

Kapitel 14

Personligt tillæg til varmeudgifter (varmetillæg)

Lovens § 17, stk. 1 og bkg. §§ 24-33

Loven:

     § 17. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Bekendtgørelsen:

     § 24. Varmetillæg efter lovens § 17, stk. 1, fastsættes efter et beregningsgrundlag, jf. §§ 25-26, for et varmeregnskabsår. Varmetillæg kan udbetales til opvarmningsudgifter, herunder udgifter til opvarmning af vand i den bolig, som pensionisten opholder sig i.

     Stk. 2. For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes ét varmetillæg.

     § 25. I beregningsgrundlaget indgår udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer. Der kan ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen.

     Stk. 2. Beregningsgrundlaget for et varmetillæg svarer ved tildelingen til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår. Foreligger der ikke oplysninger for de sidste 3 års udgifter til opvarmning, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af gennemsnittet af de seneste, dokumenterede årlige udgifter til opvarmning eller på grundlag af den forventede, årlige udgift.

     Stk. 3. Petroleumstillæg efter lovens § 17, stk. 3, fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige, dokumenterede forbrug af petroleum de sidste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af de seneste, årlige dokumenterede forbrug eller efter det forventede forbrug.

     Stk. 4. Varmetillæg og petroleumstillæg, der udbetales på grundlag af beregningsgrundlaget efter henholdsvis stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., fastsættes på ny, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift.

    § 26. Beregningsgrundlaget efter § 25, stk. 2, nedsættes med tillæg efter lovens § 17, stk. 3.

     Stk. 2. Beregningsgrundlaget nedsættes med den del af opvarmningsudgiften, der skønnes at vedrøre en eventuel logerende.

     Stk. 3. For pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres beregningsgrundlaget som varmeregningen med et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg. Ved kollektiv varmeforsyning forstås, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl. For de pensionister med kollektiv varmeforsyning efter 2. pkt., der ikke er omfattet af lejelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., eller af § 52, stk. 2, 3. pkt., i lov om leje af almene boliger, er beregningsgrundlaget varmeregningen.

     Stk. 4. Beregningsgrundlaget kan maksimalt udgøre 18.200 kr. årligt. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes maksimumbeløbet på 18.200 kr. med 5.400 kr. pr. person ud over 2 personer.

     Stk. 5. Hvis der i husstanden udover pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt mellem disse personer.

     § 27. Ydelse af varmetillæg forudsætter, at beregningsgrundlaget overstiger en egenbetaling på 3.500 kr. for enlige pensionister. For gifte eller samlevende pensionister, jf. § 24, stk. 2, udgør egenbetalingen 1 1/2 gange egenbetalingen for enlige.

     § 28. Varmetillægget udgør summen af:

1) 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 11.200 kr.,

2) 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 11.200 kr. og op til 14.700 kr. , og

3) 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 14.700 kr.

    Stk. 2. For pensionister med kollektiv varmeforsyning, der kompenseres for udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg efter § 10, stk. 5, i boligstøtteloven eller § 4, stk. 12, i lov nr. 419 af 1. juni 1994, opgøres den isolerede virkning heraf. Er dette beløb større end det beløb, som fradraget på 10 pct. i beregningsgrundlaget ville have indebåret i varmetillæg, jf. stk. 1, nedsættes varmetillægget med forskellen.

     § 29. Varmetillæg efter § 28 ydes afhængig af den personlige tillægsprocent, der er fastsat for den enkelte pensionist, jf. lovens § 29, stk. 3.

     Stk. 2. Varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

     § 30. Varmetillæg og petroleumstillæg udbetales månedsvis bagud sammen med de øvrige pensionsydelser, jf. lovens § 31.

     Stk. 2. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan varmetillæg og petroleumstillæg udbetales på andre tidspunkter.

     § 31. Varmetillæg og petroleumstillæg fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, indtil der sker væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften jf. dog stk. 2, eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status eller samlivsforhold, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 25, stk. 2 og 3.

     Stk. 2. Hvis den aktuelle udgift til opvarmning på årsbasis overstiger det hidtil anvendte beregningsgrundlag, jf. § 25, stk. 2 og 3, med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget, jf. §§ 27-29, for det pågældende år på grundlag af den aktuelle, årlige opvarmningsudgift. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag anvendes herefter igen, medmindre der foreligger en ændring som nævnt i stk. 1.

     Stk. 3. Ændret beregningsgrundlag for varme- og petroleumstillæg har virkning fra den 1. i måneden efter meddelelse om ændring. Der foretages ikke efterregulering, jf. dog stk. 2, 1. pkt. Har pensionisten tilsidesat sin oplysningspligt, jf. lovens § 41, eller mod bedre vidende modtaget varme- eller petroleumstillæg, tilbagebetales det beløb, der er modtaget med urette, jf. lovens § 42.

     Stk. 4. For en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever dør, omregnes varmetillægget med virkning fra dagen efter dødsfaldet, jf. dog lovens § 38, stk. 3, 3. pkt.

     § 32. Det beløb, der er nævnt i § 27, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2008.

     Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 26, stk. 4, og § 28, stk. 1, reguleres efter prisudviklingen på flydende brændsel og fjernvarme mv. ifølge Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Den årlige regulering opgøres pr. 1. september på grundlag af prisudviklingen gennem de forudgående 12 måneder. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2008.

     Stk. 3. Beløbene afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

     § 33. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal, ved fortsat bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, have beregnet varmetillæg efter de hidtidige regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter §§ 24-32.

Generelt om varmetillæg

119. Tildeling og beregning af varmetillæg sker som hovedregel efter regler fastsat i bekendtgørelsen §§ 24-32. Pensionisten skal ansøge om tillægget.

Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg efter de kommunalt fastsatte regler, skal dog fortsat have beregnet varmetillæg efter disse regler, hvis varmetillægget giver et højere beløb end efter de almindelige regler i bekendtgørelsen §§ 24-32, se bekendtgørelsen § 33, og pkt. 94. Det er en betingelse for at kunne oppebære det højere varmetillæg, at pensionisten fortsat har bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987.

Varmetillæg kan alene udbetales til opvarmningsudgifter i den bolig, pensionisten opholder sig i, se bekendtgørelsen § 24, stk. 1.

For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes ét varmetillæg.

Varmetillæg fastsættes efter objektive kriterier og er ikke afhængigt af, at pensionistens økonomiske forhold er særligt vanskelige.

Opvarmningsudgiften

120. Der ydes varmetillæg til både ejer- og lejeboliger uanset opvarmningsform. Varmetillæg kan alene ydes til de egentlige opvarmningsudgifter, herunder udgiften til opvarmning af varmt vand, dvs. udgifter til køb af el, gas, olie og andre brændselsformer, se bekendtgørelsen § 24, stk. 1 og § 25, stk. 1. Der kan således ikke ydes tillæg til andre udgifter, der vedrører varme i boligen, herunder udgifter til drift og vedligeholdelse af opvarmnings- og forsyningsanlæg.

For så vidt angår pensionister, der får leveret varme fra bl.a. kollektive varmeforsyningsanlæg, foretages der et standardfradrag på 10 pct. for udgifter til drift og vedligeholdelse. Se nærmere punkt 124.

Opvarmes boligen med samme energiform (fx el eller gas), som anvendes ved det almindelige husholdningsforbrug, fratrækkes den del af udgiften, der anvendes til almindeligt husholdningsforbrug, førend varmetillægget beregnes. I de tilfælde, hvor beregningsgrundlaget fastsættes som et gennemsnit af flere års varmeudgifter, bør fradraget for husholdningsforbrug ske i det enkelte år, før gennemsnittet beregnes. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en så præcis vurdering som muligt af størrelsen af udgiften til almindeligt husholdningsforbrug.

Udbetaling

121. Varmetillæg udbetales månedsvis bagud sammen med de øvrige pensionsydelser, se bekendtgørelsens § 30. Varmetillæg udbetales svarende til det beregnede beløb, hvis pensionistens personlige tillægsprocent er 100. Er tillægsprocenten mindre, nedsættes det beregnede varmetillæg forholdsmæssigt afhængigt af tillægsprocentens størrelse, se punkt 171.

Energibesparende foranstaltninger

122. Pensionister, der modtager varmetillæg efter lovens § 17, stk. 1, kan få tilskud til at gennemføre isoleringsarbejder og forbedringer af varmeanlægget i deres bolig. Disse regler findes i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 234 af 24. april 1998, om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger.

Denne bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i lov nr. 1050 af 23. december 1992, som ændret ved § 1 i lov nr. 128 af 25. februar 1998 og § 6 i lov nr. 1087 af 13. december 2000. Det er kommunen, der administrerer denne ordning.

Beregningsgrundlag, bkg. §§ 25-31

123. I forbindelse med ansøgning om varmetillæg fastsættes et beregningsgrundlag, der svarer til gennemsnittet af den dokumenterede årsudgift til opvarmning i de sidste 3 varmeregnskabsår.

Foreligger oplysningerne ikke - fx fordi pensionisten ikke har haft boligen så længe - udgør beregningsgrundlaget gennemsnittet af de seneste to års eller eventuelt det seneste års dokumenterede udgifter til opvarmning. Foreligger der ikke en dokumenteret årlig opvarmningsudgift, fastsættes beregningsgrundlaget på grundlag af den forventede udgift, se bekendtgørelsen § 25, stk. 2.

Kan beregningsgrundlaget ikke fastsættes på grundlag af gennemsnittet af 3 års opvarmningsudgifter, skal der fastsættes et nyt beregningsgrundlag, når der foreligger en ny årlig dokumenteret udgift, se bekendtgørelsen § 25, stk. 4. Hvis en pensionist fx som nyindflyttet har fået beregnet et varmetillæg på grundlag af den forventede årlige udgift, ændres beregningsgrundlaget, når der foreligger et afsluttet varmeregnskab for et fuldt varmeregnskabsår. Dette års varmeudgift lægges til grund ved den fremtidige beregning, indtil der foreligger afsluttede varmeregnskaber for 2 år. Det vil da være gennemsnittet af de 2 års udgifter, der er beregningsgrundlaget, indtil hovedreglen om gennemsnittet af de seneste 3 års udgifter kan benyttes.

Beregningsgrundlaget efter bekendtgørelsen § 25, nedsættes med et evt. petroleumstillæg, se bekendtgørelsen § 26, stk. 1, og punkt 137.

Pensionister med kollektiv varmeforsyning.

124. Som det fremgår af punkt 120, kan der kun ydes varmetillæg til selve opvarmningsudgiften, og ikke til udgifter til drift og vedligeholdelse af varmeanlæg mv. Særligt for personer med kollektiv varmeforsyning kan det være meget vanskeligt at opgøre hvor stor en del af varmeregningen, der dækker udgifter til drift og vedligeholdelse. Derfor er der med virkning fra 1. september 2002 indført et standardfradrag på 10 pct., der skal dække udgifter til drift og vedligeholdelse. Beregningsgrundlaget for pensionister med kollektiv varmeforsyning opgøres som varmeregningen fratrukket 10 pct., se bekendtgørelsens § 26, stk. 3. Selvom det konkret måtte være muligt, at opgøre den nøjagtige udgift til drift og vedligeholdelse, skal standardfradraget på 10 pct. alligevel benyttes.

Begrebet »kollektiv varmeforsyning« er defineret i bekendtgørelsens § 26, stk. 3, 2. pkt. Ifølge denne bestemmelse forstås der ved kollektiv varmeforsyning, at selve varmeproduktionen (omdannelsen af råstof til varmeenergi, herunder også produktion af elektricitet til elvarme) foregår fra et centralt sted uden for pensionistens bopæl.

Ifølge bekendtgørelsens § 26, stk. 3, 3. pkt., er der nogle pensionister som, selvom de har kollektiv varmeforsyning ifølge definitionen i bekendtgørelsen om social pension, alligevel skal have beregnet varmetillæg på baggrund af varmeregningen, uden fradraget på 10 pct. Det er pensionister, som ikke er omfattet af de definitioner af kollektiv varmeforsyning, som findes i lov om leje og lov om leje af almene boliger. Disse pensionister betaler nemlig udgifterne til drift og vedligeholdelse over huslejen, og ikke over varmeregningen. Derfor skal der ikke foretages et fradrag i varmeregningen for drift og vedligeholdelse for disse pensionister.

Det drejer sig hovedsageligt om pensionister, som modtager varme fra små blokvarmecentraler på under 0,25 MW og varmeleverandører, som reguleres efter elforsyningsloven.

Ændringer i beregningsgrundlaget

125. Et varmetillæg, der er beregnet ud fra gennemsnittet af 3 års udgifter til opvarmning, udbetales, indtil der sker væsentlige ændringer, jf. dog bekendtgørelsens § 31, stk. 2, (se nedenfor). Det kan være ændringer i opvarmningsudgiften eller ændringer i husstandens størrelse, i pensionistens ægteskabelige status, ved ændring af opvarmningsform eller ved flytning, herunder logerendes flytning til og fra pensionistens bolig, se bekendtgørelsen § 31, stk. 1. Kommunen er således ikke forpligtet til hvert år at indhente nye afsluttede varmeregnskaber. Men kommunen tager stilling til, om det er mest praktisk.

Kommunen skal nøje informere pensionisterne om reglerne, herunder om pensionistens almindelige oplysningspligt efter lovens § 41, stk. 1. Pensionisten skal også gøres opmærksom på, at varmetillægget udbetales, indtil kommunen får nye oplysninger, der giver anledning til ændring af beregningsgrundlaget.

Væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften, bkg. § 31, stk.1

126. Ved væsentlige ændringer i opvarmningsudgiften forstås, at gennemsnittet af de seneste 3 års opgjorte årlige opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra beregningsgrundlaget, se bekendtgørelsen § 31, stk. 1. Reglen finder først anvendelse, når beregningsgrundlaget er baseret på gennemsnittet af 3 års varmeudgifter.

Ændring af beregningsgrundlaget efter bekendtgørelsen § 31, stk. 1, sker alene for fremtiden og på grundlag af afsluttede varmeregnskaber. Der foretages ikke efterregulering.

Ændringer i ægteskabelig status eller samlivsforhold

127. Hvis fx den ene af to gifte pensionister i samme husstand dør, skal der efter reglen i bekendtgørelsens § 31, stk. 1, beregnes varmetillæg på baggrund af et nyt beregningsgrundlag. Det skyldes den forskel, der er på beregningen af varmetillæg til enlige og til samlevende eller gifte. Ved den nye beregning af varmetillægget er der principielt tale om en helt ny situation. Som hovedregel bør varmetillægget derfor fastsættes på baggrund af den forventede årlige varmeudgift, se bekendtgørelsen § 25, stk. 2, 2. pkt. Ved denne vurdering vil der formentlig ofte kunne tages udgangspunkt i det hidtidige beregningsgrundlag for ægtefællerne/de samlevende.

Ændringer, bkg. § 31, stk. 2

128. Hvis den aktuelle udgift til varme på årsbasis overstiger beregningsgrundlaget med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget for det pågældende år på grundlag af den aktuelle årlige opvarmningsudgift, se bekendtgørelsen § 31, stk. 2. Det hidtil anvendte beregningsgrundlag benyttes herefter igen, medmindre der er grundlag for at ændre beregningsgrundlaget fremover, se bekendtgørelsen § 31, stk. 1.

Reglen kan anvendes både ved ændringer i løbet af varmeåret, og når det efter slutningen af varmeåret viser sig, at varmeudgiften var højere end beregningsgrundlaget. I sidstnævnte tilfælde vil der således skulle foretages omberegning med tilbagevirkende kraft. Omregning efter denne bestemmelse kan ske, uanset på hvilket grundlag beregningsgrundlaget er fastsat. Det er således ikke et krav for omregning efter bekendtgørelsens § 31, stk. 2, at beregningsgrundlaget er fastsat på baggrund af 3 års varmeregnskaber, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-4-98

Reglen i bekendtgørelsens § 31, stk. 2, anvendes bl.a. ved en stigning i a conto indbetaling.

Eksempel: En pensionist, der har varmeregnskabsperiode 1. juli til 30. juni, får beregnet varmetillæg efter en gennemsnitlig årlig opvarmningsudgift på 4.800 kr. Pr. 1. januar bliver à conto indbetalingen forhøjet fra 400 kr. til 550 kr. månedlig pga. en meget kold vinter. Beregningsgrundlaget for det pågældende år vil herefter være 6 måneder à 400 kr. og 6 måneder à 550 kr., i alt 5.700 kr. Da dette beløb overstiger det anvendte beregningsgrundlag med 10 pct. eller mere, omregnes varmetillægget for det pågældende år. For det følgende varmeår udbetales varmetillægget med det oprindelige beløb, medmindre gennemsnittet for de seneste års opvarmningsudgifter afviger med 10 pct. eller mere fra beregningsgrundlaget.

Tilbagebetaling

129. Når omregning er sket ud fra à conto betalinger for varme, og det ved varmeregnskabets afslutning viser sig, at beregningsgrundlaget har været for højt, kan der kun kræves tilbagebetaling efter lovens almindelige regler, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil primært sige i tilfælde, hvor pensionisten ikke har opfyldt sin oplysningspligt, se lovens §§ 42 og 43 og punkt 318-323.

Maksimale beregningsgrundlag

130. Beregningsgrundlaget kan højest fastsættes til et beløb på 18.200 kr., se bkg. § 26, stk. 4. Hvis husstanden består af mere end 2 personer over 18 år, forhøjes beløbsgrænsen med 5.400 kr. pr. person ud over 2 personer. Satserne reguleres årligt, jf. bkg. § 32.

Husstanden

131. Som medlemmer af husstanden medregnes pensionistens ægtefælle eller samlever, hjemmeboende børn og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende. Hvis der i husstanden ud over pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever er flere personer over 18 år, deles beregningsgrundlaget forholdsmæssigt.

Eksempel: Et pensionistægtepar har et hjemmeboende barn over 18 år. Der vil i beregningsgrundlaget højest kunne medtages opvarmningsudgifter på 23.600 kr. - svarende til 18.200 kr. + forhøjelsen på 5.400 kr. Der beregnes kun et varmetillæg til gifte pensionister på baggrund af det samlede beregningsgrundlag for ægtefællerne. I eksemplet vil der således kunne beregnes et varmetillæg til ægtefællerne på grundlag af opvarmningsudgifter på tilsammen 15.733 kr. (23.600 kr. x 2/3).

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal en evt. logerendes varmeudgifter fratrækkes den samlede boligs opvarmningsudgift. Hvis opvarmningsudgiften for den logerende ikke kan dokumenteres, må der foretages en skønsmæssig nedsættelse afhængigt af oplysninger om boligens størrelse, opvarmningsform etc.

Gifte eller samlevende pensionister

132. For gifte eller samlevende pensionister i samme husstand fastsættes som nævnt i pkt. 92 ét varmetillæg. Gifte pensionister, der bor i samme plejehjem mv., får dog beregnet hvert sit varmetillæg, hvis de anses for og får beregnet deres pension som enlige.

I bekendtgørelsen er fastsat en egenbetaling, som skal fratrækkes, førend der beregnes varmetillæg. For gifte eller samlevende pensionister er egenbetalingen 5.850 kr. årligt, og for enlige er den 3.900 kr. årligt , se bkg, § 27.

Tillæggets størrelse

133. Varmetillægget udgør summen af (2007-satser)

1) 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 11.200 kr.,

2) 1/2 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 11.200 kr. og op til 14.700 kr. og

3) 1/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over 14.700 kr.

Se bkg. § 28, stk. 1.

Pensionister med kollektiv varmeforsyning, som samtidig modtager boligydelse.

134. Som ovenfor anført skal der for pensionister med kollektiv varmeforsyning, foretages et fradrag på 10 pct. i varmeregningen, før varmetillægget beregnes. Fradraget dækker udgiften til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmetillæg til. Samtidig findes der en regel i lov om individuel boligstøtte, § 10, stk. 5, hvorefter lejere, som bor i en lejlighed, der opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor lejeren betaler den fulde udgift hertil (inklusive udgifter til drift og vedligeholdelse) udover huslejen, får forhøjet den leje, der indgår ved beregningen af boligstøtte. Se nærmere om denne regel i Socialministeriets Vejledning om individuel boligstøtte.

I nogle tilfælde vil den ekstra boligstøtte man får som følge af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5, overstige den nedsættelse af varmetillægget, der sker som følge af reglen om fradraget på 10 pct. af varmeregningen. I et sådant tilfælde fradrages det overskydende beløb i det beregnede varmetillæg, se bkg. § 28, stk. 2. Denne ordning sikrer, at pensionisten ikke får kompensation for samme udgift både i form af varmetillæg og af boligstøtte.

Kommunen skal således beregne, hvor stor en fordel pensionisten har haft af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5. Det gøres ved at foretage en boligstøtteberegning med anvendelsen af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5, og derefter foretage en boligstøtteberegning uden anvendelse af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5. Ved at sammenholde disse to beregninger finder man frem til den ekstra boligstøtte, der er ydet på grund af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5.

Kommunen skal herefter foretage en almindelig varmetillægsberegning ved anvendelsen af standardfradraget på 10 pct., og derefter foretage en beregning, hvor dette fradrag ikke benyttes. Ved at sammenholde disse to beregninger finder man frem til den nedsættelse af varmetillægget, der er sket som følge af reglen om et fradrag på 10 pct.

Til slut skal kommunen sammenholde de to beregninger. Det vil sige, sammenligne den ekstra boligstøtte, pensionisten har fået som følge af reglen i boligstøtteloven § 10, stk. 5, med det mindre varmetillæg pensionisten har fået som følge af reglen i bekendtgørelsen § 26, stk. 3, om fradrag på 10 pct. i varmeregningen. Hvis den ekstra boligstøtte overstiger det beløb, som fradraget på 10 pct. medfører i nedsat varmetillæg, fradrages det overskydende beløb ved beregningen af varmetillæg. Hvis den ekstra boligstøtte ikke overstiger det beløb, som fradraget på 10 pct. har medført i nedsat varmetillæg, benyttes det beregnede varmetillæg uden yderligere fradrag.

Eksempel: En pensionist har fået forhøjet boligstøtten med 1.332 kr. som følge af reglen i boligstøttelovens § 10, stk. 5. Varmetillægget med anvendelsen af reglen om fradrag på 10 pct. udgør 2.172 kr. Varmetillæg uden fradraget udgør 2.700 kr. forskellen er således 2.700 kr. - 2.172 kr. = 528 kr.

Beløbet der skal fradrages i varmetillægget er 1.332 kr. – 528 kr. = 804 kr.

Varmetillægget udgør således 2.172 kr. – 804 kr. = 1.368 kr.

Personlig tillægsprocent

135. Ifølge lovens § 29, stk. 3 ydes det beregnede varmetillæg afhængigt af størrelsen af den personlige tillægsprocent. Se punkt 171 om beregning af den personlige tillægsprocent.

Overgangsordningen – bekendtgørelsens § 33

136. Pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, skal ved fortsat bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, have beregnet varmetillæg efter de regler, der var fastsat i den enkelte kommune for 1987, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter de almindelige regler i bekendtgørelsen §§ 24-32, se bkg. § 33.

Udover, at pensionisten skal have haft bopæl inden for den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987 og på det tidspunkt have modtaget varmetillæg, er det også et krav, at der ikke har været perioder, hvor pensionisten ikke har modtaget varmetillæg. Hvis en pensionist, der har modtaget varmetillæg efter de regler der var gældende ved udgangen af 1987, i en periode ikke er berettiget til varmetillæg, betyder det, at overgangsreglen i bekendtgørelsens § 33 ikke længere finder anvendelse for pensionisten. Pensionisten skal derfor have beregnet varmetillæg efter de almindelige regler i bekendtgørelsens §§ 24-32, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-26-98.

For de pensionister, der opfylder kravene om bopæl og uafbrudt varmetillæg siden udgangen af 1987, skal kommunen foretage en konkret sammenligning af, hvad pensionisten vil kunne få i varmetillæg efter reglerne fra 1987, og hvad pensionisten vil kunne få i varmetillæg efter de almindelige regler i bekendtgørelsens §§ 24-32, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-20-97.

Når kommunen anvender reglerne for varmetillæg fra 1987, skal kommunen anvende disse regler fuldt ud. Det vil blandt andet sige de regler, der var gældende med hensyn til egenbetaling, varmeudgiftens størrelse, husstandsforhold, opvarmningsform, indtægts- og formueforhold mv. Hvis de kommunale regler indeholdt regler om à conto udbetaling og efterregulering ved varmeregnskabsårets afslutning, følges disse regler.

Når varmetillægget beregnes efter de kommunale regler for 1987, skal det beregnede varmetillæg ikke nedsættes efter den personlige tillægsprocent, da der på daværende tidspunkt ikke fandtes regler om personlig tillægsprocent.

Kapitel 15

Petroleumstillæg

Loven:

     § 17. ( )

     Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

137. Efter lovens § 17, stk. 3, ydes der et særligt tillæg til pensionister til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højest 10 liter er en nødvendig opvarmningsform i pensionistens helårsbolig.

En ansøgning om varmetillæg er samtidig en ansøgning om petroleumstillæg.

Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift. Tillægget svarer pr. 1. januar 2007 til 262,50 øre pr. liter. Tillægget kan højest ydes for 2.000 liter petroleum i dunk om året pr. husstand.

Petroleumstillægget udbetales uafhængigt af pensionistens økonomiske forhold. Det er ligeledes uden betydning, om pensionisten i øvrigt er berettiget til eller modtager varmetillæg.

For pensionister, der modtager varmetillæg, fradrages petroleumstillægget i det beregningsgrundlag, der anvendes til beregning af varmetillæg, se punkt 123 og bekendtgørelsen § 26, stk. 1. Pensionister med et forbrug af petroleum på 2.000 liter om året i dunke af 10 liter får den fulde afgift godtgjort og herudover varmetillæg til den resterende varmeudgift.

Ordningen sikrer således, at pensionister, der er afhængige af petroleum til opvarmning, friholdes for petroleumsafgiften inden for et maksimalt årligt forbrug på 2.000 liter pr. husstand.

Nødvendig opvarmningsform

138. Det er som nævnt en betingelse for at modtage petroleumstillæg, at petroleumsopvarmning er en nødvendig opvarmningsform, men det kan ikke udelukkes, at der også anvendes anden form for opvarmning, fx el-varme . Petroleumstillæg kan derfor ikke ydes til pensionister, der bor i en bolig, hvor der fx er installeret centralvarme, idet petroleumsopvarmning i et sådant tilfælde ikke her kan anses for at være en nødvendig opvarmningsform.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Opvarmning med petroleum i 10 liters dunke var ikke en nødvendig opvarmningsform, da pensionisten havde en 500 liters tank, der kunne påfyldes fra tankbil, se SM P-25-96.

Beregningsgrundlag

139. Petroleumstillæg fastsættes på grundlag af det gennemsnitlige dokumenterede forbrug af petroleum de seneste 3 år. Foreligger dette ikke, fastsættes petroleumstillægget efter gennemsnittet af det seneste årlige forbrug eller efter det forventede årlige forbrug, indtil der foreligger en samlet 3 års periode. Se bkg. § 25, stk. 3 og 4.

Fastsættelsen af beregningsgrundlaget og ændringer i dette foregår i øvrigt på samme måde som ved beregning af varmetillæg efter de generelle regler, se punkt 119. Dog finder reglen i bekendtgørelsen § 31, stk. 2, ikke anvendelse for petroleumstillæg. Når tillægget er baseret på gennemsnittet af 3 års dokumenteret forbrug sker omregning af petroleumstillægget kun på grundlag af væsentlige ændringer i forbruget, og kun for fremtiden, se bkg. § 31, stk. 1 og 3.

Udbetaling

140. Petroleumstillæg udbetales ligesom varmetillæg månedsvis bagud samtidig med de øvrige pensionsydelser. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan tillægget udbetales på andre tidspunkter.

Kapitel 16

Helbredstillæg

Lovens § 18 og bkg. §§ 11, 34-38 og 55

Loven

     § 18. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

     Stk. 2 . Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.

     Stk. 3 . Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.

     Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

     Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.

Generelt om helbredstillæg

141. Helbredstillæg omfatter to typer tillæg, det almindelige helbredstillæg efter § 18, stk. 1-3, og det udvidede helbredstillæg efter § 18, stk. 4.

Det almindelige helbredstillæg, § 18, stk. 1-3

Kommunen yder tillæg til dækning af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42. Helbredstillægget kan således ydes til dækning af visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor.

Det udvidede helbredstillæg, § 18, stk. 4.

Kommunen kan yde tillæg til dækning af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

De grundlæggende vilkår for udbetaling af begge typer helbredstillæg er, at pensionisten skal ansøge om tillæg. Tillægget beregnes i forhold til 85 % af pensionistens egen andel af udgiften, den likvide formue er mindre end 58.200 kr. Tillægget udbetales på grundlag af den personlige tillægsprocent.

Helbredstillægget ydes således målrettet til de pensionister, der har helbredsrelaterede udgifter, men begrænsede indtægter og begrænset likvid formue ved siden af pensionen.

Hvem kan modtage helbredstillæg

142. Førtidspensionister, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension før 1. januar 2003, kan modtage helbredstillæg.

Helbredstillægget er i henhold til EU-retten en naturalydelse ved sygdom, der kan ydes til pensionister, der bor eller opholder sig i Danmark, og som modtager en dansk pension og/eller en pension fra et land, hvor EF-forordning 1408/71 finder anvendelse, jf. bkg. § 11.

Helbredsstillægget kan ikke ydes til pensionister, der modtager dansk pension, hvis de ikke bor eller opholder sig i Danmark.

Pensionister, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold i Danmark ret til helbredstillæg, hvis behovet for ydelsen opstår under opholdet. Dette gælder både for personer, som modtager dansk social pension og for personer, som alene modtager pension fra en anden EU-medlemsstat eller et EØS-land. Se i øvrigt punkt 387.

Efter sundhedslovens § 168 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om ydelse af tilskud til visse varer og tjenesteydelser efter loven, som leveres i et andet EU-/EØS-land. Pensionister, som bor i Danmark, men modtager behandling i et andet EU-/EØS-land, kan således få helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 1-3, hvis behandlingen er tilskudsberettiget efter sundhedslovens § 168, hvilket gælder visse ydelser til tandbehandling, fysioterapi og kiropraktik. Der gives ikke tilskud til medicin indkøbt i et andet land efter sundhedslovens § 168 og derfor heller ikke helbredstillæg.

Helbredstillæggets størrelse og beregning

143. Helbredstillægget dækker 85 pct. af førtidspensionisters egenbetaling - afhængig af den personlige tillægsprocent, jf. lovens § 18, stk. 1, og § 29, stk. 3.

Desuden afhænger retten til helbredstillæg af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue. Der kan således ikke ydes helbredstillæg til pensionister, der på ansøgningstidspunktet eller ved den årlige formueopgørelse har en likvid formue på mere end 58.200 kr. (i 2007), se punkt 237.

Helbredstillægget er skattefrit.

Helbredstillægget er en subsidiær ydelse

144. Helbredstillægget er en subsidiær ydelse, der delvist dækker pensionistens egen udgift. Helbredstillægget beregnes subsidiært i forhold til tilskud efter sundhedsloven og i forhold til andre kendte tilskud på tidspunktet for den faktiske betaling. Hvis det ved betalingen kan opgøres, hvad pensionisten modtager af faktiske tilskud (konkrete beløb) i forbindelse med betalingen eller senere, skal der foretages fradrag herfor, inden helbredstillægget beregnes.

Helbredstillæg til medicinudgifter beregnes subsidiært i forhold til tilskud fra regionsrådet efter sundhedslovens kapitel 42.

Der tages derimod ikke hensyn til, om der efterfølgende ydes tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, da pensionisten ikke kender de aktuelle tilskud på tidspunktet for betalingen.

Ved køb af f.eks. briller ved en optiker beregnes helbredstillægget efter fradrag af tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, da størrelsen af tilskuddet til briller er kendt på betalingstidspunktet.

Nettoafregning

145. Ved køb af medicin kan der ske en nettoafregning på apoteket. På baggrund af oplysning fra kommunerne om den personlige tillægsprocent beregner apotekerne såvel det aktuelle tilskud efter sundhedsloven som helbredstillægget. Pensionisten betaler herefter apoteket nettoudgifterne til medicin.

Se retssikkerhedslovens § 14 om kommunernes mulighed for at udlevere oplysning om den personlige tillægsprocent mv. Se endvidere sundhedslovens § 156, stk. 3, nr. 2, som indeholder en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om kommunernes pligt til at indberette oplysninger til CTR-registeret (Lægemiddelstyrelsens centrale tilskudsregister). Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse.

Mulighed for nettoafregning afhænger af, om kommunerne har indgået aftale eller oprettet systemer, der kan håndtere afregning i forhold til leverandører af ydelser. Er der ikke indgået aftale om nettoafregning, afholder pensionisten selv udgiften og må herefter henvende sig til kommunen for at få helbredstillægget udbetalt.

Det almindelige helbredstillægs dækning, § 18, stk. 1-3

146. De helbredsrelaterede udgifter, der skal dækkes med helbredstillægget efter § 18, stk. 1, er udgifter til de ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, bortset fra §§ 60, stk. 2 og 64, stk. 2. Helbredstillægget kan således ydes til dækning af udgifter til visse typer medicin samt forskellige behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fysioterapeut, psykolog, fodterapeut og kiropraktor.

Tilskud til medicin efter sundhedsloven beregnes herefter som hovedregel i forhold til prisen på det billigste synonyme lægemiddel på det danske marked. Lægemiddelstyrelsen følger løbende markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste synonyme lægemiddel.

Helbredstillæg til medicin beregnes i forhold til tilskudsprisen efter sundhedslovens kapitel 42.

Pensionister, som vælger det billigste lægemiddel, vil fortsat have mulighed for at få dækket op til 85 procent af sin egen andel af udgiften til medicin.

Ønsker pensionisten selv et andet og dyrere præparat end det tilskudsberettigede efter sundhedsloven, kan pensionisten frit vælge dette præparat mod selv at betale differencen op til den højere pris.

Efter sundhedsloven ydes der ikke tilskud til køb af tilskudsberettigede lægemidler, hvis den samlede årlige udgift ikke overstiger 465 kr. (i 2007). Til udgifter herudover ydes der varierende tilskud afhængigt af det samlede udgiftsniveau.

I det omfang der er tale om tilskudsberettigede lægemidler, vil pensionistens egenudgift kunne dækkes med helbredstillægget. Der vil således også skulle ydes helbredstillæg til dækning af de første 465 kr. af pensionistens udgift til tilskudsberettigede lægemidler, selvom regionsrådet ikke yder et faktisk tilskud hertil.

Der er efter sundhedsloven mulighed for, at en læge i enkelttilfælde kan ansøge om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er generelt tilskudsberettigede. Såfremt der ydes tilskud efter sundhedsloven, skal der også ydes helbredstillæg til dækning af egenbetalingen, selvom lægemidlet ikke er generelt tilskudsberettiget.

Se i øvrigt kapitel 42 i sundhedsloven om pensionisters mulighed for forhøjet tilskud til håndkøbslægemidler ordineret på recept, kronikertilskud mv.

Med hensyn til de øvrige ydelser efter sundhedsloven dækker regionsrådet en vis procentdel af udgiften til konkret specificerede behandlinger/undersøgelser (fastsat efter overenskomst), såfremt behandleren er tilmeldt overenskomsten.

Om betydningen af valg af sikringsgruppe

147. For personer, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, yder regionsrådet tilskud til behandling ved tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog med samme beløb, som der ville skulle ydes til personer, der har valgt sikringsgruppe 1.

For sikringsgruppe 1 er den samlede pris for den tilskudsberettigede behandling fastlagt ved overenskomst med regionsrådet. Dette gælder ikke for sikringsgruppe 2, for hvilken der gælder fri honorarfastsættelse.

Derfor skal helbredstillægget til dækning af disse udgifter for sikringsgruppe 2 udbetales med samme beløb, som ville blive udbetalt, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1, jf. § 18, stk. 3. Pensionisten kan ved at vælge sikringsgruppe 1 undgå denne eventuelt forøgede egenbetaling.

Efter § 18, stk. 2 dækker helbredstillægget ikke den egenbetaling for lægehjælp, herunder speciallægehjælp, som pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2, eventuelt måtte have. Se sundhedslovens § 60, stk. 2 og § 64, stk. 2. Som nævnt ovenfor kan pensionisten undgå denne egenbetaling ved at vælge sikringsgruppe 1.

Det udvidede helbredstillægs dækning, § 18, stk. 4

148. Bemyndigelsen i § 18, stk. 5 er udnyttet, idet der er fastsat regler i bekendtgørelsens §§ 34 – 38 om, hvilke udgifter det udvidede helbredstillæg omfatter, om krav til dokumentation og om vilkår for indgåelse af prisaftaler.

Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., nr. 1137 af 13. december 2006.

     § 34. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese. Tilskuddet ydes til helproteser og helsæt i form af akryl-proteser og til aftagelige delproteser i form af stålunitor-proteser, med mindre en akryl-protese er mere velegnet. Helbredstillægget omfatter de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet, herunder udgiften til dublikering og rebasering.

     Stk. 2. Til pensionister, der ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelig tandprotese, som alternativt ville være nødvendig.

     § 35. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgiften til individuelt fremstillede:

1) permanente briller, der afhjælper nær- og langsynethed, herunder bygningsfejl, eller

2) ikke permanente briller (læsebriller), hvis synsnedsættelsen nødvendiggør briller med en styrkeforskel på glassene på 1 dioptri eller mere og/eller læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje.

     Stk. 2. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille, hvor der ydes tilskud til stel og henholdsvis enkeltstyrkeglas og bifokale glas.

     Stk. 3. Til pensionister, der ønsker progressive glas, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med bifokale glas af tilsvarende styrke. Til pensionister, der ønsker kontaktlinser, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke.

     § 36. Kommunen yder helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling. Tilskuddet ydes til behandling i form af almindelig fodpleje og egentlig fodbehandling, som pensionisten ikke selv kan varetage, og som ikke er omfattet af sundhedsloven eller anden lovgivning.

     § 37. Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.

     § 38. Ved indgåelsen af de prisaftaler, der kan lægges til grund for beregning af helbredstillæg, bør kommunen sikre sig, at aftalen indeholder den nødvendige kapacitet, geografiske nærhed og valgmuligheder.

Faglig vurdering ved udvidet helbredstillæg

149. Kommunen skal vurdere om udgiften til tandprotese, briller eller fodbehandling er nødvendig, når der søges om helbredstillæg til dækning af udgiften. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.

Der stilles ikke krav om, at kommunen skal anvende konsulenter (fx. tandlægekonsulent) for at foretage den faglige vurdering, idet dokumentationen og vurderingen afhænger af de individuelle forhold i den enkelte sag. Er der f.eks. tale om en knækket tandprotese, er det i sig selv dokumentation nok til, at udgiften til en ny protese må vurderes som nødvendig. Modsat kræver det en faglig vurdering at tage stilling til, hvilken proteseløsning der er den nødvendige, hvis der er substitutionsmuligheder.

I afsnittene om henholdsvis tandproteser, briller og fodbehandling redegøres for, hvilke forhold der bl.a. kan tillægges vægt i forbindelse med vurderingen af, om udgiften er nødvendig.

Tandproteser

150. Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til den billigste, men tilstrækkelige aftagelige tandprotese. Aftagelige tandproteser er proteser, der erstatter mistede tænder, og som kan fjernes fra mundhulen. Aftagelige tandproteser omfatter delproteser, som erstatter et delvis tandtab i over- eller underkæbe og helproteser, som erstatter samtlige tænder i over- eller underkæben. Helsæt erstatter samtlige tænder i munden.

Helproteser og helsæt er akryl-proteser. Aftagelige delproteser har forskellig holdbarhed afhængig af, om der er tale om akryl-proteser eller stålunitor-proteser. Set ud fra et tandlægefagligt synspunkt bør kommunen vælge stålunitor-proteser frem for akryl-proteser, medmindre særlige forhold gør sig gældende, eller at pensionisten ønsker sidstnævnte type protese. Der kan ydes helbredstillæg til dækning af de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet (f.eks. beslibning af eksisterende tænder) og således ikke alene til selve protesen. Ligeledes er udgiften til aftagelige tandproteser i form af duplikering og rebasering omfattet.

Der kan ydes helbredstillæg til en aftagelig protese af tryklåstypen, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-8-06.

Udgifter til faste tandproteser er ikke selvstændigt omfattet af de udvidede regler for helbredstillæg Ved faste tandproteser forstås ikke-aftagelige erstatninger af hele eller dele af tænder. Det drejer sig bl.a. om fastcementerede tandkroner (hel- eller delkroner), fastcementerede broer og implantater.

Ved vurderingen, af om udgiften til en tandprotese er nødvendig, kan der bl.a. lægges vægt på funktionelle forhold (bl.a. tygge- og talefunktion samt den muskulære funktion) og på psykosociale forhold (hvor afvigende ansigtsfysiognomi og manglende tænder for det enkelte individ kan være et stort problem). På baggrund af sådanne forhold kan tandproteser være nødvendige for såvel helt som delvist tandløse personer.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Til pensionister, som ønsker en fast protese, beregnes helbredstillægget i forhold til prisen på den type aftagelige tandprotese, som alternativt ville være nødvendig. Det havde ikke betydning for retten til dette tillæg, at en aftagelig protese i det konkrete tilfælde ville forudsætte, at tanden blev trukket ud, og at fast krone derfor tandlægefagligt var den rigtige løsning. Efter bekendtgørelsen var det ikke en betingelse, at en aftagelig tandprotese tandlægefagligt ville være en reel alternativ behandlingsmulighed i det enkelte tilfælde, se SM P-25-05.

Der vil efter en konkret individuel vurdering kunne udbetales personligt tillæg til dækning af merudgiften ved en fast protese, såfremt kommunen vurderer, at det er nødvendigt med en sådan.

Ved vurderingen af behovet for en udskiftning af en tandprotese skal kommunen desuden tage stilling til, om det vil være tilstrækkeligt med en duplikering eller en rebasering af den eksisterende protese, eller om det er nødvendigt med en ny protese.

Briller

151. Ved briller og læsebriller forstås en standardbrille bestående af stel og henholdsvis enkeltglas og bifokale glas.

Med standardbrille menes stel og glas, som er omfattet af kommunens prisaftale om briller. Har kommunen ikke indgået en prisaftale betyder standardbrille det nødvendige, men tilstrækkelige stel med enkeltglas eller bifokaleglas.

Der kan kun ydes helbredstillæg til ét par briller i den aktuelle situation.

Kommunen kan yde tillæg til dækning af udgiften til individuelt fremstillede permanente briller (dvs. briller, som bæres hele tiden), der afhjælper nær- eller langsynethed, herunder bygningsfejl, eventuelt med indbygget læsefelt.

Der kan ikke ydes tillæg til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser.

Pensionister, der alene har behov for læsebriller (ikke-permanente briller), kan ikke få dækket udgiften efter reglerne om helbredstillæg, medmindre pensionistens synsnedsættelse nødvendiggør briller med en styrkeforskel på glassene på 1 dioptri eller mere, og/eller læsebrillen skal afhjælpe en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje.

Færdigfremstillede læsebriller er derimod ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt uden en optikers mellemkomst.

Pensionister, som har behov for læsebriller med så stærke glas, at de ikke færdigfremstilles, vil almindeligvis også have behov for permanente briller. Disse pensionister vil derfor kunne få helbredstillæg til permanente briller med indbygget læsebrille (bifokale glas).

Til pensionister, der i stedet for briller med indbygget læsebrille ønsker 2 par briller, beregnes tillægget i forhold til prisen på en standardbrille med indbygget læsebrille (bifokale glas).

Til pensionister, der ønsker briller med glidende overgang (progressive glas), beregnes tillægget i forhold til prisen på en standardbrille med indbygget læsebrille (bifokale glas) af tilsvarende styrke.

Til pensionister, der ønsker kontaktlinser i stedet for briller, beregnes tillægget i forhold til prisen på en standardbrille med enkeltstyrkeglas af tilsvarende styrke.

Udgifter til eventuel overflade- eller refleksbehandling mv. indgår ikke i den tilskudsberettigede udgift.

Nødvendige briller

152. Ved vurderingen af om udgiften til briller er nødvendig, skal der lægges vægt på, om der er tale om en synsnedsættelse, der skal afhjælpes gennem permanente briller. I vid udstrækning kan en optikers synsprøveresultat lægges til grund ved vurderingen.

Normalt vil der ikke opstå behov for nye briller på grund af synsændringer, med mindre der er tale om, at der opstår behov for en indbygget læsebrille. Dog kan ændringer af synsstyrken også forårsages af ændringer i øjets linse, forkalkninger på nethinden og lignende. I det omfang sådanne synsændringer kræver, at pensionisten får (nye) permanente briller, vil der kunne ydes helbredstillæg til dækning af udgiften.

Ud over disse tilfælde kan udgiften til nye briller være nødvendig, hvis tidligere indkøbte briller er slidt op, gået itu eller af anden årsag ikke kan anvendes mere.

Fodbehandling

153. Der kan ydes udvidet helbredstillæg til vedvarende fodbehandling, der ligger ud over den behandling, der kan varetages af hjemmeplejen, til pensionister, som ikke har en funktionsnedsættelse, men som alligevel har behov for fodbehandling, og til pensionister med funktionsnedsættelse, som har brug for fodbehandling.

Det er et krav, at det drejer sig om fodbehandling, der ikke kan ydes tilskud til efter sundhedsloven og dermed heller ikke helbredstillæg til efter lovens § 18, stk. 1, og at fodbehandlingen ikke kan dækkes efter servicelovens § 83 om personlig pleje, enten på grund af behovets særlige karakter eller fordi pensionisten ikke har nedsat funktionsevne. Der kan ikke ydes tilskud til fodbehandling, som pensionisten selv kan varetage.

Ved vurderingen af om fodbehandling er nødvendig, kan der lægges vægt på, om pensionisten selv kan foretage den almindelige fodpleje såsom klipning af tånegle, fjernelse af hård hud mv. En funktionsnedsættelse (f.eks. gigt) kan betyde, at pensionisten ikke selv kan nå sine fødder eller ikke selv kan ordne dem.

Manglende mulighed for at varetage den almindelige fodpleje, skyldes ikke nødvendigvis en funktionsnedsættelse, men kan også skyldes, at pensionisten ikke selv fysisk set kan udføre den (f.eks. klipning af forhornede negle), hvilket vil kunne begrunde, at der er tale om en nødvendig og vedvarende udgift til fodbehandling. Derudover kan der opstå trykbelastninger, øget risiko for tryksår og ligtorne mv., som kan betyde, at det er nødvendigt med vedvarende fodbehandling.

Behandling af visse typer hårdhudsdannelser, ligtorne, nedgroede negle mv. skal foretages af en autoriseret fodterapeut, da indgreb, der indebærer gennembrydning af huden, kun må foretages af autoriseret sundhedspersonale.

Der kan ydes tilskud til nødvendig behandling, uanset om denne er udført af en statsautoriseret fodterapeut eller en anden type fodbehandler. Det er ikke et krav for at yde tilskud til fodbehandling, at behandlingen udføres af en bestemt type behandler, medmindre det følger af anden lovgivning.

Beregning af tilskud efter § 18, stk. 4

154. Beregningen af det konkrete tilskud efter reglerne om helbredstillæg foretages i forhold til pensionistens egen udgift til den behandling, der er vurderet nødvendig.

Hvis kommunen har indgået en prisaftale (jf. nedenfor) om den pågældende udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til denne pris. Hvis kommunen ikke har indgået en prisaftale vedrørende den konkrete udgiftstype, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris, som pensionisten har betalt forudsat, at udgiftstypen er omfattet af reglerne om helbredstillæg.

Helbredstillægget beregnes dermed efter ensartede principper, men afhængigt af prisaftalerne i de enkelte kommuner og priserne ved de enkelte leverandører ved fravær af prisaftaler kan prisen og dermed tilskuddets og egenbetalingens endelige størrelse variere.

Det er ikke en forudsætning for at beregne helbredstillæg på grundlag af en prisaftale, at der er indgået aftale om alle de udgiftstyper, der er omfattet af udvidelsen af helbredstillægget, eller at aftalen omfatter alle de udgifter, der f.eks. vedrører tandproteser. Hvis en behandling indebærer flere forskellige udgifter, der er omfattet af helbredstillægget, men prisaftalen ikke dækker alle udgifter, skal helbredstillægget beregnes i forhold til henholdsvis den aftalte pris og den faktiske pris, afhængig af om den enkelte udgift er eller ikke er omfattet af prisaftalen.

Ved fravær af prisaftaler, kan helbredstillægget alene beregnes i forhold til faktiske priser hos den valgte leverandør på udgiftstyper, der er omfattet af reglerne. Det betyder, at en pensionist, der har ret til dækning af udgiften til et par briller, som f.eks. køber et par briller med et særligt stel, alene kan få beregnet helbredstillæg i forhold til den faktiske pris på en standardbrille hos den pågældende leverandør.

Er der indgået en prisaftale om den konkrete udgiftstype, er den pris, der skal lægges til grund ved beregningen af helbredstillæg, defineret. Dette beregnede helbredstillæg udbetales, uanset om pensionisten vælger en anden (dyrere) løsning og/eller at få foretaget behandling mv. hos en anden leverandør. Hvis pensionisten vælger en billigere løsning, beregnes helbredstillægget i forhold til pensionistens egenbetaling.

Pensionister, der modtager tilskud til dækning af de omfattede udgifter fra f.eks. private ordninger, skal have beregnet helbredstillæg i forhold til den resterende egenudgift. Hvis pensionisten vælger en dyrere løsning end den, der er bevilget helbredstillæg til, fratrækkes sådanne tilskud i pensionistens samlede udgift. Hvis pensionistens egenbetaling herefter mindst svarer til den udgift, der er bevilget helbredstillæg til, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris eller prisen ifølge prisaftalen. Hvis pensionistens egenbetaling efter fraregning af tilskud er mindre end den udgift, der er bevilget helbredstillæg til, beregnes helbredstillægget i forhold til den resterende egenbetaling.

Personligt tillæg

155. Kommunen kan tildele et personligt tillæg efter en individuel konkret vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. Personlige tillæg kan ligeledes bevilges til dækning af den del af egenbetalingen, der påhviler pensionisten som følge af, at helbredstillægget maksimalt kan dække 85 pct. af udgiften.

Frit valg

156. Uanset at der efter reglerne om helbredstillæg ydes tilskud til en række konkrete udgiftstyper, og uanset at kommunen kan have indgået prisaftaler med enkelte leverandører af de omfattede ydelser, har pensionisten frit valg med hensyn til valget af fx briller og med hensyn til leverandør.

Selvom der efter reglerne alene kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille, kan pensionisten frit vælge en anden (dyrere) løsning. Det beregnede helbredstillæg i forhold til prisen på standardbrillen udbetales alligevel, men merudgiften påhviler pensionisten. Hvis merudgiften er nødvendig, kan der som nævnt efter en individuel konkret vurdering ydes personligt tillæg.

Ligeledes kan pensionisten vælge en anden leverandør, end den kommunen eventuelt har indgået prisaftale med. For flere af de omfattede udgiftstyper kan der være tale om, at pensionisten ønsker at fortsætte med at modtage behandlinger f.eks. hos egen tandlæge eller fodbehandler. Hvis der er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til samme priser, som gælder i prisaftalen. Hvis der ikke er indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris hos den valgte leverandør.

Eventuelle merudgifter som følge af, at pensionisten vælger en anden leverandør, eller som følge af, at der ikke er indgået en prisaftale, påhviler som udgangspunkt pensionisten. Der kan dog efter en individuel konkret vurdering ydes personlige tillæg til pensionistens resterende egenbetaling.

Generelt om prisaftaler

157. Det er op til den enkelte kommune at træffe beslutning om, hvorvidt der skal indgås prisaftaler. Kommunerne har mulighed for i fællesskab at indgå prisaftaler med leverandører.

Prisaftaler kan indgås med leverandørerne af de ydelser, der er omfattet af reglerne om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 4: tandlæger, kliniske tandteknikere, laboratorietandteknikere, optikere, statsautoriserede fodterapeuter og andre fodbehandlere.

En prisaftale består i, at kommunen indgår en aftale med en eller flere leverandører om hvilke priser, der skal gælde for de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om helbredstillæg for pensionister efter lovens § 14 a, stk. 4. Aftalerne skal således specificere de konkrete priser på de forskellige udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling.

Det er ikke en forudsætning for at beregne helbredstillæg i henhold til en prisaftale, at prisaftalen omfatter alle de udgiftstyper, der er omfattet af reglerne om helbredstillæg. Hvis en kommune vælger alene at indgå prisaftale om de mest centrale udgiftstyper, vil helbredstillæg til andre omfattede udgifter skulle beregnes på baggrund af de faktiske priser.

Når der er indgået en prisaftale om en konkret udgiftstype, er prisen, der skal lægges til grund ved beregning af helbredstillægget, hermed fastlagt.

De udgiftstyper, der kan indgå i en prisaftale, er overordnet beskrevet i Socialministeriets orienteringsskrivelse nr. 9624 af 18. december 2002.

Ved indgåelse af prisaftaler bør kommunen sikre sig, at prisaftalen indgås med leverandører med en tilstrækkelig kapacitet således, at pensionisten har en reel mulighed for at modtage den pågældende ydelse til den aftalte pris uden ekstraordinær ventetid eller andre omkostninger. En prisaftale, der indgås med f.eks. en enkelt, mindre leverandør, der ikke har fornøden kapacitet til at håndtere efterspørgslen, vil således ikke være tilstrækkelig. Ligeledes bør prisaftaler indgås med leverandører, der er i stand til at levere den pågældende ydelse i geografisk nærhed af de pensionister, der får beregnet helbredstillæg på grundlag af aftalen. Kommunen bør derfor allerede i udbudsmaterialet specificere hvilke krav, der stilles til leverandøren om den fornødne kapacitet og mulighed for at levere ydelsen inden for et geografisk område.

Udbudsreglerne, herunder udbudsdirektivet, direktiv 2004/18 EF af 31. marts 2004, regulerer proceduren indtil aftaleindgåelse mellem ordregivende myndighed – kommunen – og en eller flere leverandører.

Fra 1. juli 2007 er der i tilbudsloven indført en annonceringspligt gældende for alle offentlige vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, hvis kontraktværdi overstiger 500.000 kr., og som ikke er omfattet af krav om EU-udbud.

Af EF-traktaten er der endvidere afledt nogle vigtige principper om ligebehandling, ikke-diskriminering, proportionalitet og gennemsigtighed. Disse principper gælder for alle indkøbsprocedurer, uanset om de er omfattet af udbudsdirektivet, annonceringspligten eller er undtaget begge disse regelsæt.

I udbudsdirektivet sondres der mellem vareindkøb (fx køb af briller) og tjenesteydelser. For så vidt angår tjenesteydelser, sondres der endvidere mellem bilag II A og bilag II B ydelser. Protese (behandling) og fodbehandling er eksempler på bilag II B ydelser.

Der henvises til Konkurrencestyrelsens udbudsvejledning fra 2006 og til styrelsens hjemmeside, www.ks.dk.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter retssikkerhedsloven skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Dette gælder også, hvis kommunen ønsker at indgå prisaftaler.

Vareindkøb

158. Indkøb af briller er et varekøb omfattet af udbudsdirektivets detaljerede procedureregler. Kommunen er alene forpligtet til at afholde EU-udbud, hvis et indkøb overskrider den til enhver tid gældende tærskelværdi. Den gældende tærskelværdi er 1.570.203 kr. Tærskelværdien er gældende indtil 31. december 2007, og vil herefter blive justeret af EU Kommissionen. Ved vurdering af om kontrakten er over eller under tærskelværdien, ser man på den forventede værdi af kontrakten eksklusiv moms. Ordregiver er forpligtet til at anvende sit bedste skøn ved vurdering af kontraktværdien. For tidsbestemte aftaler er beregningsgrundlaget den anslåede samlede kontraktværdi i hele aftalens løbetid. For tidsubestemte løbende kontrakter beregnes kontraktværdien som værdien for én måned ganget med 48.

Direktivets detaljerede procedureregler indebærer, at der skal vælges mellem nogle foruddefinerede procedurer for udbudsprocessens afholdelse, ligesom der er regler for frister, kommunikation mv., der skal følges. Der henvises til kapitel 6 og 7 i Konkurrencestyrelsens udbudsvejledning.

Udbudsdirektivets artikel 32 åbner for muligheden for at indgå rammeaftaler med en eller flere leverandører. Der kan f.eks. indgås en rammeaftale efter udbud med en leverandør om levering af standardstel og brilleglas til borgere til den gennem udbuddet indkomne pris og kvalitet. På denne vis sikrer ordregiveren leverancesikkerhed hos en speciel leverandør, ligesom prisen på ydelserne vil være kendt i forvejen.

Det vil desuden være muligt for kommunerne at indgå prisaftaler med en sammenslutning af leverandører, som afgiver et samlet tilbud.

Det afgørende er, at den aftalte pris på de enkelte ydelser skal være identisk således, at forudsætningerne for beregning af helbredstillæg til pensionisterne er ens i kommunen.

Vareindkøbskontrakter, hvis værdi ikke overstiger tærskelværdien for EU-udbud, men hvis kontraktværdi overstiger 500.000 kr., skal annonceres efter tilbudslovens regler.

Tjenesteydelser, der er omfattet af bilag II B

159. Aftaler om ydelse af protese(behandling) og fodbehandling er omfattet af udbudsdirektivets bilag II B. Tærskelværdien for udbudsdirektivets anvendelse er 1.570.203 kr. Når en tjenesteydelse er omfattet af bilag II B, og kontraktværdien overstiger tærskelværdien, skal kommunen som ordregivende myndighed ikke følge udbudsdirektivets detaljerede procedureregler, men er alene forpligtet af to bestemmelser i udbudsdirektivet. Den ene er forbudet mod at udforme diskriminerende kravspecifikationer, jf. artikel 23, den anden er kravet om at meddele EU tidende om indgåede kontrakter, jf. § 35, stk. 4 i udbudsdirektivet.

EF-traktatens principper om ligebehandling, proportionalitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination, som gælder uanset om tærskelværdien er overskredet eller ej, indebærer imidlertid, at der skal sikres en vis offentlighed forud for en kontraktstildeling. Kravet om graden af offentliggørelse afhænger af kontraktens værdi og genstand og hermed af en konkret vurdering, som den ordregivende myndighed må foretage i forbindelse med hver enkel kontrakt.

Annonceringspligten efter tilbudsloven gælder endvidere for tjenesteydelseskontrakter omfattet af bilag II B når kontraktværdien overstiger 500.000 kr. Kommunen skal være opmærksom på, at både de to førnævnte bestemmelser fra udbudsdirektivet og reglerne for annoncering skal følges sideløbende, når kontraktværdien overstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet.

Når kontrakten ikke er omfattet af de detaljerede procedureregler, er der ingen begrænsninger for så vidt angår rammeaftaler eller prisaftaler, blot EF-traktatens principper er overholdt. Det betyder for kontrakter omfattet af bilag II B, f.eks. vedrørende tandproteser eller fodbehandling, at kommunen kan indgå parallelle aftaler med flere leverandører eller lade nye leverandører tilslutte sig en indgået prisaftale.

Hvis kommunen indgår prisaftale med tilslutning fra flere leverandører om samme udgiftstype, skal den aftalte pris på de enkelte ydelser være identisk således, at forudsætningerne for beregning af helbredstillæg til pensionisterne er ens i kommunen.

Formuegrænsen – den likvide formue

160. Helbredstillægget udbetales ikke, hvis pensionistens eller en eventuel ægtefælles ellers samlevers samlede likvide formue er på mere end 58.200 kr.(i 2007). Formuegrænsen, der fremgår af lovens § 48, stk. 1, nr. 14, satsreguleres.

Der henvises til Afsnit 4 vedrørende lovens § 29, punkt 237.

Ansøgning om almindeligt helbredstillæg, § 18, stk. 1

161. Helbredstillæg ydes efter ansøgning. Når kommunen modtager en ansøgning om helbredstillæg opgøres formuen efter § 19 og § 20. Selve opgørelsen, der sker efter § 27, baseres på de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af oplysninger fra pensionisten.

Der skal ikke ansøges på ny om helbredstillæg i forbindelse med den årlige opgørelse af formuen efter § 39, jf. Afsnit 4 om årlig formueopgørelse. Er en ansøgning om helbredstillæg imødekommet, fortsætter udbetalingen løbende, medmindre formuen ved den årlige opgørelse overstiger formuegrænsen.

Ansøgning om udvidet helbredstillæg efter § 18, stk. 4

162. Helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling ydes efter ansøgning. Hvis udgiften skal kunne dækkes efter reglerne om helbredstillæg, skal pensionisten indgive ansøgningen inden behandlingen udføres/bestilles. Dette skyldes, at kommunen skal foretage en vurdering af, om den foreslåede behandling er nødvendig, eller om der findes et alternativ samtidig med, at det er oplysningerne om formuen på tidspunktet for ansøgningen, der er afgørende for om pensionisten opfylder betingelserne for helbredstillæg. Helbredstillæg kan således ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Ved ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 4, skal der foretages en opgørelse af formuen på ansøgningstidspunktet, uanset om der tidligere er truffet afgørelse om helbredstillæg efter § 18, stk. 1. Dette skyldes, at der er tale om en ny særskilt ansøgning, selvom der tidligere måtte være indgivet ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 18, stk. 1. Opgørelsen af formue foretages på baggrund af de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens egne oplysninger om den aktuelle formue.

Da kommunen skal foretage en vurdering af, om der er tale om en nødvendig udgift, kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 18, stk. 4, ikke ske løbende, sådan som det gælder for helbredstillæg efter § 18, stk. 1. Det gælder f. eks. i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående udgifter eller vedvarende fodbehandling i en afgrænset periode. Er der derimod tale om behov for vedvarende fodbehandling, som ikke er afgrænset til en bestemt periode, kan helbredstillægget ydes løbende. I sådanne tilfælde skal formuen opgøres årligt pr. 1. januar efter de gældende regler i lovens § 39.

Pensionisten skal på ny ansøge om helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling efter § 18, stk. 4, når der opstår en ny udgift, eller den tidligere periode med bevilget fodbehandling udløber. En afgørelse om helbredstillæg til dækning af udgifter til fodbehandling i en angivet periode ændres ikke, selv om den personlige tillægsprocent eller den likvide formue måtte ændre sig i perioden.

Ændringer i formuens størrelse

163. Pensionister har pligt til at oplyse om forandringer, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, hvilket indebærer en pligt til at oplyse kommunen om ændringer i kontant beholdning og andre værdipapirer.

Der henvises til Afsnit 4 om opgørelse af formuen, punkt 237.

Viser den årlige opgørelse, at formuen ligger under formuegrænsen, udbetales tillægget indtil udgangen af året. Det betyder, at selvom formuen i løbet af året kommer til at overstige formuegrænsen, har det ingen betydning for den løbende udbetaling af helbredstillægget. I et sådant tilfælde ophører udbetalingen, hvis formuen fortsat overstiger formuegrænsen.

Pensionister, der på baggrund af den årlige opgørelse af formue modtager afslag på helbredstillæg efter § 18, stk. 1 (hvis formuen overstiger formuegrænsen), kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i løbet af året, såfremt det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue ikke længere overstiger formuegrænsen.

I en sådan situation kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 18 påbegyndes med virkning fra tidspunktet for anmodningen. Selvom formuen måtte være reduceret til at udgøre et mindre beløb end formuegrænsen forud for tidspunktet for anmodningen, kan helbredstillæg ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Kapitel 17

Invaliditetsydelse

Lovens § 21

     § 21. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Betingelser

164. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen 18 til 65 år, hvis invaliditet helbredsmæssigt vurderet er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer fra at opnå en sådan pension.

Det skal vurderes, om ansøgerens erhvervsevne ud fra en rent helbredsmæssig vurdering må anses for nedsat i det omfang, der er angivet i lovens § 14, stk. 1 eller 2, dvs. med mindst 2/3.

For ansøgere over 60 år skal erhvervsevnen således være nedsat til det ubetydelige, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-9-92.

Arbejdsindsats/arbejdsindtægt

165. Der skal derudover som led i vurderingen af erhvervsevnen lægges vægt på, om ansøgeren ved det arbejde, der udføres, gør en indsats, der er udover, hvad der kan forventes i betragtning af invaliditeten. Endvidere skal det vurderes, om ansøgerens erhvervsindtægt efter den vurdering, der skal foretages efter lovens § 15, stk. 3, afskærer fra tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension. Den opnåede erhvervsindtægt skal være udtryk for en reel arbejdsindsats. Hvis arbejdsindtægten ikke er udtryk for pågældendes arbejdsindsats, men fx skyldes velvilje fra arbejdsgiverens side eller opnås gennem familiens indsats, har ansøgeren ikke ret til invaliditetsydelse, men derimod til pension.

Uddannelse/revalidering

Uddannelse eller revalidering sidestilles som regel med faktisk udøvet erhverv således, at der normalt tilkendes invaliditetsydelse i stedet for førtidspension i disse situationer. Det er dog en forudsætning, at uddannelsen eller revalideringsforløbet kan antages at medføre, at ansøgeren senere kommer i erhverv.

Under et forrevalideringsforløb uden egentlig erhvervsmæssigt sigte kan der ikke tilkendes invaliditetsydelse, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-23-95.

Fleksjob

Det er muligt at modtage invaliditetsydelse ved ansættelse i fleksjob. En afgørelse herom beror dog på en helt konkret vurdering, hvor der bl.a. indgår en vurdering af den arbejdsindsats, der ydes.

Efterløn/fleksydelse

Arbejdsindsatsen/erhvervsindtægten samt helbredstilstanden er afgørende for, om betingelserne for modtagelse af invaliditetsydelse er opfyldt – også efter overgang til efterløn eller fleksydelse

Arbejdsløshedsdagpenge/ledighedsydelse

Modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge, som må sidestilles med erhvervsindtægt, er principielt ikke til hinder for tilkendelse af invaliditetsydelse, såfremt lovens betingelser herfor i øvrigt er opfyldt herunder, at ansøger trods invaliditeten er til rådighed for arbejdsmarkedet, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-4-95. Tilsvarende gælder ved modtagelse af ledighedsydelse.

Fra IY til førtidspension

166. En person, der modtager invaliditetsydelse, har i princippet ret til førtidspension, hvis erhvervsindtægten ikke længere er til hinder for tilkendelse. Kommunen skal i en sådan situation foretage en ny vurdering af de aktuelle og evt. ændrede forhold og træffe afgørelse om førtidspension på dette grundlag.

Det anerkendes i praksis, at en person, der tilkendes invaliditetsydelse før det fyldte 60. år, og som ved tilkendelsen helbredsmæssigt vurderes som berettiget til mellemste førtidspension ved ny kendelse efter det fyldte 60. år, kan få ændret invaliditetsydelse til mellemste førtidspension. Dette gælder, selv om de helbredsmæssige betingelser for højeste førtidspension ikke er opfyldt.

Fra førtidspension til IY

167. Træffer kommunen afgørelse om, at pensionen skal være hvilende eller frakendes, fx fordi den pågældende har en erhvervsindtægt, der er så stor at pensionen ikke kan bevares, kan der, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, træffes en konkret afgørelse om invaliditetsydelse. Se punkt 332 om hvilende pension.

Til døve og svært tunghøre

168. Der kan tilkendes invaliditetsydelse til personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder, se lovens § 21, 2. pkt. Ydelsen tilkendes, selv om der er tale om en lidelse, der ikke giver ret til førtidspension, og uanset om den pågældende har erhvervsindtægt. Betingelserne for at tilkende invaliditetsydelse efter § 21, 2. pkt., er således væsentlig forskellig fra betingelserne for at tilkende invaliditetsydelse efter § 21, 1. pkt.

Ydelsen tilkendes, fordi et kommunikationshandicap har så indgribende en betydning i dagligdagen, at det normalt medfører forskellige, vanskeligt definerbare merudgifter.

Invaliditetsydelsen kan ikke udbetales sammen med en førtidspension. Hvis der tilkendes førtidspension, bortfalder en tidligere tilkendt invaliditetsydelse.

Betingelser

169. Betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse anses for opfyldt, når der foreligger kvantitativ nedsættelse af høreevnen på 80 decibel eller derover på bedste øre uden høreapparat, samt kvalitativt et skelnetab (antallet af misforståede ord efter hørecentralens særlige prøver med udvalg af ord fra daglig tale) på 30 eller derover med høreapparat.

I almindelighed foreligger svære kontaktvanskeligheder, når pågældende for at gøre sig forståelig er nødsaget til at anvende særlige meddelelsesmidler som fx tegnsprog. Der er således en formodning for, at der er svære kontaktvanskeligheder til stede, når der foreligger en så alvorlig hørenedsættelse som den, der er beskrevet ovenfor.

I særlige tilfælde kan svære kontaktvanskeligheder dog også foreligge, selv om den talmæssige grænse for alvorlig hørenedsættelse ikke er nået. I sådanne tilfælde skal der ved ansøgning om invaliditetsydelse til alvorligt høreskadede foreligge erklæring fra såvel tunghøre- eller døvekonsulent som vedkommende hørecentral (klinik).

Kapitel 18

Indtægtsregulering

Lovens § 22

     § 22. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 25.

    S tk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes på grund af indtægt efter § 26.

     Stk. 3. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

170. Førtidspension består af flere forskellige ydelser. Nogle af ydelserne udbetales afhængigt af indtægter ud over pensionen, mens andre ydelser udbetales uafhængigt af disse indtægter.

Pensionens grundbeløb og pensionstillæg, og personlige tillæg til varmeudgifter efter lovens § 17, stk. 1 og helbredstillæg efter § 18, nedsættes ved indtægter ud over pensionen, se lovens § 22.

Ydelserne nedsættes på grundlag af et indtægtsgrundlag opgjort for de enkelte ydelser.

Der henvises til Afsnit 4 om beregning af pension, herunder opgørelse af indtægtsgrundlag og nedsættelse af pensionen.

Den personlige tillægsprocent

171. Personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 (varmetillæg) og helbredstillæg efter lovens § 18 udbetales afhængigt af størrelsen af den personlige tillægsprocent, se lovens §§ 29, stk. 3.

Den personlige tillægsprocent fastsættes for den enkelte pensionist i forbindelse med den årlige fastsættelse af pensionen hver 1. januar, se lovens § 38 og punkt 297. Den personlige tillægsprocent kan omregnes i løbet af året, se punkt 299.

Den personlige tillægsprocent fastsættes ud fra et indtægtsgrundlag, der er det samme, som gælder ved beregningen af pensionstillæg, se lovens § 26 og punkt 231ff.

Fradragsbeløb

172. Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg (varmetillæg og helbredstillæg) efter lovens § 26, stk. 5, udgør 16.100 kr. for enlige og 31.800 kr. for gifte/samlevende (i 2007), se punkt 236. Beløbene reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.

Ved et indtægtsgrundlag på størrelse med eller mindre end fradragsbeløbet er den personlige tillægsprocent 100, og et tillæg vil blive udbetalt med den fulde ydelse.

Ved et indtægtsgrundlag, der overstiger fradragsbeløbet med henholdsvis 396 kr. for enlige og 800 kr. for gifte/samlevende, er den personlige tillægsprocent mindre end 100, og tillægget vil blive udbetalt med den fastsatte procentsats af fuld ydelse, jf. § 29, stk. 3.

Den personlige tillægsprocent nedsættes med 1 pct. for hver 396 kr. for enlige og for hver 800 kr. for gifte/samlevende, som indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet med efter lovens § 26, stk. 5. Dette betyder, at den personlige tillægsprocent er 0 ved et indtægtsgrundlag på 55.700 kr. for enlige og 111.800 kr. for gifte/samlevende, og der vil ikke blive udbetalt et tillæg. Se punkt 242 om aftrapning af pensionstillæg i fortsættelse af personligt tillæg.

Den personlige tillægsprocent kan omregnes i løbet af året efter samme regler som omregning af den øvrige pension, se punkt 299 og Ankestyrelsens principafgørelse SM P-9-95.

Samlevende og gifte

173. Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Dette har følgende konsekvenser i relation til helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent uafhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold, men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt efter 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent afhængig af pensionistens samlevers indtægtsforhold og samleverens formue indgår i formueopgørelsen, se § 26 og § 27.

Afsnit 3

Ansøgning og sagsbehandling

Lovens §§ 23-24

     § 23. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.

     § 24. Kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

     Stk. 2. Behandlingen af en sag om førtidspension kan først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet, jf. § 15, stk. 2. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det vurderes, jf. stk. 1, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres efter de nævnte foranstaltninger i 1. pkt.

     Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens påbegyndelse, jf. stk. 2. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om hvornår sagen forventes afgjort.

Kapitel 19

Ansøgning

Lovens §§ 23 og 24 og bkg. kap. 1 og 11

174. Det er alene personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar 2003, der fortsat skal have deres sag behandlet efter reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv.

Personer, der ikke er omfattet af denne lov, skal have behandlet sager om førtidspension mv. efter reglerne i lov om social pension.

Ansøgninger efter lovens kap. 3 vil derfor fortrinsvis være sager om forhøjelse/frakendelse af en tidligere tilkendt førtidspension, tilkendelse af førtidspension efter overgang fra invaliditetsydelse eller ansøgning om tillæg efter §§ 16-18.

Med indførelse af den ekstra tillægsydelse fra 1. januar 2006 jf. lovens § 13 til modtagere af forhøjet almindelig og almindelig førtidspension svarer pensionsniveauet for disse pensionstyper til mellemste førtidspension. På trods af dette kan der være flere grunde til, at personer, der modtager forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension inklusive den ekstra tillægsydelse, ønsker at få tilkendt mellemste eller højeste førtidspension.

En tilkendelse af mellemste førtidspension, hvor erhvervsevnen er nedsat med 2/3, kan tillægges vægt af den pågældende selv, af et pensionsselskab eller en anden myndighed. Tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension kan endvidere få betydning ved udbetaling af pensionsydelser efter det fyldte 65. år. Efter lovens § 65, stk. 4 bevarer personer, der umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige folkepensionister. Det er dog en betingelse, at de har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002.

Kommunalbestyrelsens kompetence

175. Efter retssikkerhedsloven har kommunalbestyrelsen kompetence til at tildele alle forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning. Kommunalbestyrelsen har således tilkendelseskompetencen på førtidspensionsområdet og kan træffe afgørelse i alle typer af førtidspensionsager, se punkt 395. Den samlede kommunalbestyrelse kan dog ikke behandle sager om hjælp til enkeltpersoner.

Delegation af kompetence

176. Kommunalbestyrelsens kompetence efter loven forudsættes delegeret til forvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sager om ydelser mv. til enkeltpersoner kan som ovenfor nævnt, ikke behandles af den samlede kommunalbestyrelse, se § 17 i retssikkerhedsloven og Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Afgørelse i sådanne sager træffes af det eller de udvalg, som efter kommunens styrelsesvedtægter varetager de pågældende sagsområder. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med loven fastlægge retningslinier for behandling og afgørelse af sådanne sager. Der kan ikke træffes afgørelse af et udvalg, der er sammensat af embedsmænd og politikere. Se § 17, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og Socialministeriets Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvor indgives ansøgning

Opholdskommune

177. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 23.

Spørgsmålet om hvilken kommune, der er opholdskommune, er omtalt i Afsnit 10 om administration mv. For en nærmere omtale af regler se retssikkerhedsloven, § 9, og Afsnit VI i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Sikringsstyrelsen

178. Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, skal indgive ansøgning til Sikringsstyrelsen. Søfolk uden fast bopæl i Danmark skal ligeledes indgive ansøgning til Sikringsstyrelsen, se bkg. § 54, stk. 1.

Hvis en ansøger har bopæl i et EU/EØS-land, Schweiz eller et land, Danmark har indgået overenskomst med, og ansøgeren er pensionsforsikret i bopælslandet, indgives ansøgning om dansk pension til pensionsmyndigheden i bopælslandet, se bkg. § 54, stk. 4-5.

Helhedsvurdering

179. Ansøgning om hjælp efter den sociale lovgivning kan indgives ved, at den pågældende personligt henvender sig til kommunen eller ved skriftlig henvendelse.

Ansøgning om hjælp efter den sociale lovgivning kan indgives af ansøgeren selv eller af andre med samtykke fra ansøgeren, fx af en pårørende. Hvis en person ikke kan varetage egne interesser, kan en værge søge om hjælp efter den sociale lovgivning på den pågældendes vegne uden samtykke fra ansøgeren.

Det er ikke muligt at anmode om, at en ansøgning alene skal behandles i forhold til muligheden for forhøjelse af førtidspension. Ifølge retssikkerhedsloven kan kommunen således ikke nøjes med at behandle en ansøgning om forhøjelse af førtidspension i forhold til reglerne herom. En ansøgning om forhøjelse af førtidspension skal behandles i forhold til alle de relevante hjælpemuligheder, og ikke kun i forhold til den konkrete form for hjælp, der er søgt om, se retssikkerhedslovens § 5.

Jobcentrets funktion i førtidspensionssager.

180. Sager om forhøjelse af førtidspensionen og om overgang fra invaliditetsydelse til førtidspension begynder i jobcentret.

I forbindelse med kommunalreformen pr. 1. januar 2007 placeres ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats i jobcentret. Der henvises til lov nr. 522 af 24. juni 2005 og bekendtgørelse nr. 161 af 22. februar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Kommunen skal som led i etableringen af jobcentret sikre, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen.

Afgørelser vedrørende borgerens forsørgelse (bortset fra sager om ret til revalideringsydelse og ret til sygedagpenge) - det vil sige om ret til fx kontanthjælp, enkeltydelser og førtidspension, ligger herimod i en anden del af forvaltningen - i det følgende benævnt »ydelseskontor«.

Jobcentret har ansvaret for, at alle muligheder for at blive selvforsørgende ved beskæftigelse – herunder i fleksjob – er afprøvet, før der kan påbegyndes en sag om førtidspension. Afprøvning omfatter alle aktiverings- revaliderings- og behandlingsmæssige samt øvrige foranstaltninger.

Kommunen har pligt til at foretage en helhedsvurdering af behovet for hjælp efter retssikkerhedslovens regler.

Jobcentret indstiller

181. Når jobcentret finder det dokumenteret, i hvilket omfang erhvervsevnen er varigt nedsat, og at alle relevante muligheder for forbedring af arbejdsevnen er afprøvet, indstiller jobcentret, at der påbegyndes sag om forhøjelse af førtidspensionen. Indstillingen videregives til den del af forvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om førtidspension.

Jobcentret udarbejder i sager om forhøjelse af førtidspension, eller tilkendelse i forbindelse med overgang fra invaliditetsydelse en indstilling til ydelseskontoret. Indstillingen kan med fordel udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen.

Det er væsentligt at bemærke, at jobcentret ikke har kompetence til at påbegynde en sag om førtidspension, tilkende eller forhøje en førtidspension, men alene har adgang til at foretage indstilling i disse sager.

Samarbejde mellem jobcenter og ydelseskontor

182. Arbejdsdelingen mellem jobcentret og ydelseskontoret forudsætter et tæt samarbejde. Når jobcentret finder det dokumenteret, at erhvervsevnen er yderligere varigt nedsat, og at alle relevante muligheder for forbedring er afprøvet, skal sagen drøftes med ydelseskontoret, som har kompetencen til at træffe afgørelse om førtidspension. Ydelseskontoret har viden om praksis på førtidspensionsområdet, og kan derfor tage stilling til, om der er grundlag for at lade sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Det er ydelseskontoret, der løbende skal påse, at betingelserne for en tilkendt førtidspension er opfyldt. Ydelseskontoret kan i samarbejde med jobcentret indlede sag om eventuel frakendelse.

Hvornår påbegyndes en sag om forhøjelse mv.

183. En ansøgning om tillæg efter lovens §§ 16, 17 og 18 og invaliditetsydelse efter § 21, anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen, se bkg. § 2, stk. 1.

Fastlæggelse af tidspunktet for, hvornår ansøgning er indgivet, har betydning for, fra hvilket tidspunkt tillæg efter lovens §§ 16, 17 og 18 samt invaliditetsydelse kan ydes, se lovens § 31 og Afsnit 5.

En førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, kommunen træffer beslutning om, at alle relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, se lovens § 24, stk. 2, og bkg. § 2, stk. 2.

Ved ansøgning om forhøjelse af en allerede tilkendt førtidspension gælder det samme som ved påbegyndelse af en førtidspensionssag, hvor ansøgeren ikke i forvejen modtager en ydelse efter loven. Det betyder, at en sag om forhøjelse af en allerede tilkendt førtidspension anses for påbegyndt, når alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan ændre pågældendes erhvervsevne, har været forsøgt.

Der skal også i forhøjelsessager foretages en helhedsvurdering af de helbredsmæssige og sociale forhold, før der tages stilling til, om der er grundlag for at påbegynde en sag om forhøjelse, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-16-99.

Datoen for, hvornår en sag om førtidspension anses for påbegyndt, har betydning for, fra hvilket tidspunkt førtidspension kan ydes, se lovens § 14, stk. 6, og Afsnit 2 om pensionssystemets opbygning.

Bopæl i udlandet

184. For personer med fast bopæl i udlandet anses en sag for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om forhøjelse af pension indgives til Sikringsstyrelsen eller til rette myndighed i bopælslandet, se bkg. § 2, stk. 3.

Ingen formkrav

185. Kommunen kan udlevere et skema ved påbegyndelse af en pensionssag, men der er ingen særlige formkrav, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-19-96.

I forbindelse med påbegyndelse af en sag om førtidspension må det antages, at sagen på dette tidspunkt er så velbelyst, at der næppe vil være tale om benyttelse af et egentlig ansøgningsskema.

Kontrolsag

186. Når kommunen tager en sag op til kontrol, anses kontrolsagen for rejst den dato, som er fastsat i en truffet afgørelse, eller den dato, hvor der træffes beslutning om at tage sagen op til kontrol, se bkg. § 2, stk. 4.

Opfølgning

187. Selvom der ikke er fastsat en dato for kontrol, skal kommunen løbende undersøge, om der er sket forandringer, der kan begrunde, at der rejses sag om ændring, se lovens § 44.

Meddelelse om dato

188. Kommunen skal meddele ansøgeren datoen for, hvornår ansøgningen om tillæg efter lovens § 16 og invaliditetsydelse er modtaget, datoen for kommunens beslutning om, at en sag om førtidspension påbegyndes, og datoen for, hvornår en kontrolsag er rejst, se bkg. § 2, stk. 5. Dette gælder dog ikke ansøgninger om personligt tillæg efter lovens § 17 og helbredstillæg efter § 18. Det bør desuden fremgå af meddelelsen fra kommunen, at man kan klage over det fastsatte ansøgningstidspunkt til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, se lovens § 49, som henviser til kapitel 10 i retssikkerhedsloven, om de almindelige klageregler på det sociale område.

Kapitel 20

Sagsbehandling

Lovens § 24 og retssikkerhedslovens §§ 5-7

189. I forbindelse med gennemgang af lovens § 24 om en helhedsvurdering i forbindelse med behandlingen af en førtidspensionssag, skal der generelt henvises til retssikkerhedsloven. Det bemærkes, at regler om hjælp efter den sociale lovgivning samt rådgivning og vejledning for hele det sociale område findes i retssikkerhedsloven og i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herudover indeholder pensionslovens § 24 nærmere bestemmelser om, hvordan kommunen skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til den øvrige sociale lovgivning.

Helhedsvurdering mv.

Hjælp efter den sociale lovgivning

190. Det følger af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag. Kommunen skal træffe afgørelse i forhold til alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning, og ikke kun tage stilling til den ydelse, som ansøgeren eventuelt konkret har søgt om. Kommunen kan således ikke nøjes med at behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Anden hjælp end der er søgt om

191. Træffer kommunen afgørelse om, at ansøgeren skal have en anden form for hjælp end den, pågældende konkret har søgt om, har ansøgeren mulighed for at indbringe afgørelsen for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter de almindelige klageregler, se punkt 213. I en forhøjelsessag kan kommunen fx vurdere, om borgeren har mulighed for at anvende sin resterhvervsevne, hvis der gennemføres revalidering.

Førtidspensionssag kan påbegyndes med det samme

192. En førtidspensionssag kan kun undtagelsesvis påbegyndes, uden at der forinden er iværksat aktiverings- og revalideringstiltag mv. Det vil kun være i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at disse foranstaltninger ikke vil kunne forbedre erhvervsevnen, og denne skønnes ubetydelig, se § 24, stk. 2.

Sagsbehandlingstid

193. Kommunen skal som hovedregel træffe afgørelse i førtidspensionssagen senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens påbegyndelse, dvs. senest 3 måneder efter den dato, hvor sagen om forhøjelse af førtidspension er påbegyndt.

Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort, se lovens § 24, stk. 3.

Meget kort sagsbehandlingstid skal prioriteres meget højt i sager, der vedrører førtidspension til personer, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udsigtsløse, og prognosen er kort levetid.

Indhentelse af oplysninger

194. Det er den myndighed, der skal træffe afgørelse, der har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, se retssikkerhedslovens § 10.

I retssikkerhedsloven er der fastsat regler for indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag, herunder også i sager om førtidspension. Der henvises derfor til Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, kap. 12-19.

Vedrørende indhentelse af fortrolige oplysninger mv. inden for den sociale lovgivning, henvises endvidere til forvaltningsloven, §§ 27-32 og straffeloven, §§ 152-152 f, samt pkt. 145-192 i Justitsministeriets Vejledning om forvaltningsloven fra 1986 og persondataloven.

Kommunen afholder endeligt udgifter til fx lægeerklæringer, som indhentes i forbindelse med sagsbehandlingen.

Hvilke oplysninger skal indhentes

Nødvendige oplysninger

195. Det forudsættes, at der ved førtidspensionssagens påbegyndelse allerede foreligger en stor del af de oplysninger, der er nødvendige for at behandle en førtidspensionssag, herunder eventuelle helbredsmæssige oplysninger til brug for sagens behandling.

Arbejdsevnemetoden vil med fordel kunne anvendes. Der henvises til Bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne og til Vejledning om førtidspension fra den 1. januar 2003, hvori arbejdsevnemetoden er nærmere beskrevet.

Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger der skal foreligge og eventuelt indhentes i forbindelse med behandlingen af sagen.

I det følgende omtales hvilke oplysninger, der normalt må foreligge, før en førtidspensionssag kan anses for tilstrækkelig oplyst.

Familieforhold

196. Der skal normalt gives en beskrivelse af pågældendes familieforhold, da dette kan have betydning for borgerens mulighed for at udnytte erhvervsevnen. Det kan være forhold som økonomi, ægtefælle/samlevers arbejde, antal børn, pasningsmuligheder mv. Særligt i forhold til sager om (ændring af tidligere tilkendt) behovsbestemt førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, er det af afgørende betydning at få beskrevet, om borgeren(fortsat) er gift eller samlevende

Uddannelse

197. Det må oplyses, om pågældende har gennemgået almindelig folkeskole eller en udvidet skolegang, og da hvilke afsluttende prøver, pågældende har taget. Hvis der har været en unormal skolegang, fx specialskole eller hyppige skoleskift, må der gøres rede for baggrunden herfor. Desuden må det oplyses, om pågældende har gennemgået en efterfølgende teoretisk eller praktisk uddannelse. Dette er af betydning for at vurdere, om der er mulighed for uddannelse, omskoling eller revalidering.

Arbejdsmarkedserfaring

198. Pågældendes erhvervsforløb må belyses med en kort men dækkende beskrivelse af de enkelte arbejdsforhold. Det er især forløbet gennem de sidste 4-5 år, der er af betydning. Det skal også beskrives, om det var arbejde på normale vilkår, eller om der blev taget særlige hensyn.

Oplysning om arbejdsmarkedserfaring er også relevant i sager om personer, der tidligere er tilkendt invaliditetsydelse, men som nu ønsker at overgå til førtidspension.

For førtidspensionister, der fx har måttet ophøre med et deltidsarbejde, og derfor søger om forhøjelse af førtidspension, skal tidspunktet for det helt eller delvise arbejdsophør anføres, og årsagen hertil oplyses. Det må beskrives, om årsagen har været, at der har været tale om mangel på arbejde, herunder rationalisering på arbejdspladsen, ulykkestilfælde, ansøgerens eventuelle manglende evne til at følge arbejdstempo, transportproblemer eller eventuel opstået personlig konflikt med foresatte eller kollegaer.

For selvstændige må arbejdsfunktionerne nøje belyses, fx om pågældende selv deltager i det forefaldende arbejde, antallet af medarbejdere i virksomheden, om pågældendes indsats i forhold til tidligere er reduceret fx ved tilsynsfunktioner, indkøb o.l. Det må oplyses, om den eventuelle reduktion af arbejdsindsatsen skyldes sygdom, eller om det er en naturlig følge af virksomhedens/brancheområdets udvikling.

Foreliggende helbredsmæssige oplysninger

199. Sagen skal være tilstrækkeligt belyst, herunder tilstrækkeligt lægeligt belyst, førend der træffes afgørelse om førtidspension.

Alle foreliggende oplysninger af betydning for pensionsvurderingen fx udskrivningsbreve, udskrifter af hospitalsjournaler og psykologiske tests skal indhentes, hvis dette ikke allerede er sket i forbindelse med den forudgående behandling af sagen. Oplysninger af betydning for pensionsvurderingen kan eventuelt også foreligge i forbindelse med behandlingen af en tjenestemandspensionssag eller i forbindelse med et forsikringsselskabs/pensionsselskabs behandling af en privat pensionssag mv.

Hvis ansøgeren har været udsat for en arbejdsskade, herunder en erhvervssygdom, og det må antages, at der i arbejdsskadesagen foreligger oplysninger, der kan have betydning for pensionssagen, kan sagsakter fra arbejdsskadesagen indhentes fra Arbejdsskadestyrelsen.

Der henvises til § 12 d i retssikkerhedsloven, hvorefter kommuner og Arbejdsskadestyrelsen automatisk og uden borgerens samtykke kan udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om førtidspension.

Hvis ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke skønnes at være tilstrækkeligt belyst ud fra de foreliggende helbredsmæssige oplysninger, må der tages stilling til, hvilke yderligere helbredsmæssige oplysninger, der er påkrævet.

Når en praktiserende læge eller en speciallæge anmodes om at udarbejde en erklæring, bør der lægges stor vægt på præcist at angive, hvilke lægelige oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af sagen.

Fyldestgørende og præcise oplysninger

200. De helbredsmæssige oplysninger og beskrivelsen heraf skal være fyldestgørende og præcise.

Der skal redegøres nærmere for diagnose, herunder det undersøgelsesmateriale, diagnosen hviler på. Sygehistorien skal gennemgås grundigt med oplysning om tidligere foretagne undersøgelser og resultaterne heraf. Der skal endvidere foreligge nærmere oplysninger om de behandlingsforsøg, der er foretaget for at bedre tilstanden, resultaterne heraf samt oplysninger om igangværende behandlinger.

Lægeerklæringerne skal udelukkende indeholde relevante oplysninger og beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold. Den praktiserende læges/speciallægens opgave er at undersøge ansøgeren og udarbejde en erklæring. Det er hverken den praktiserende læge eller speciallægens opgave at vurdere, hvorvidt pågældende er berettiget til pension. Det er heller ikke den praktiserende læge/speciallægens opgave at vurdere, i hvor høj grad erhvervsevnen ud fra en helhedsvurdering er nedsat. Det er alene pensionsmyndigheden, der ud fra alle oplysningerne i sagen skal vurdere pågældendes erhvervsevne og eventuelle berettigelse til pension, se punkt 206.

Ansøgerens medvirken

201. Kommunen kan anmode ansøgeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre hvilken hjælp den pågældende er berettiget til, ligesom kommunen kan anmode ansøgeren om at lade sig undersøge og behandle hos en læge, se retssikkerhedslovens § 11, stk. 1.

Ansøgeren kan dog ikke mod sin vilje undergives nogen undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Hvis ansøgeren ikke ønsker at medvirke, er udgangspunktet, at dette ønske skal respekteres, men konsekvensen kan være, at der kan indtræde processuel skadevirkning, se retssikkerhedslovens § 11 b og kapitel 14-15 i vejledningen til retssikkerhedsloven.

Kommunen kan beslutte, at en sag bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser til oplysning af sagen, se lovens § 54, stk. 4.

Lægefaglig bistand

Lægekonsulent

202. I forbindelse med myndighedernes forberedelse af sagen kan en lægekonsulent medvirke. Der er ikke fastsat regler om lægekonsulenternes medvirken i sager om førtidspension.

Da helbredsmæssige forhold ofte vil have en central betydning i sager om førtidspension, er kommunens beskrivelse og vurdering af helbredsforhold – herunder vurderingen af konsekvenserne for arbejdsevnen – central. Samtidig er helbredsmæssige oplysninger ofte forståelsesmæssigt mindre tilgængelige for såvel sagsbehandlere som borgere. Det er derfor vigtigt, at det klart og tydeligt fremgår, hvem der har truffet afgørelse i en sag om førtidspension og på hvilket grundlag. Præmisserne for afgørelsen skal klart og tydeligt fremgå af sagen, herunder hvilken betydning helbredsoplysninger som et delelement i sagen har haft for den samlede vurdering af arbejdsevnen.

Det er pensionsmyndigheden, der har ansvaret for oplysning af sagen, og som træffer afgørelse i sager om førtidspension. Læger har ikke nødvendigvis en tilstrækkelig socialfaglig indsigt eller kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning mv. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension. Af hensyn til at sikre en helhedsorienteret socialfaglig bedømmelse i sager om førtidspension, bør lægekonsulenter derfor ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser, herunder træffe afgørelse om førtidspension.

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen og er hermed underlagt borgmesterens øverste ledelsesansvar. Lægekonsulenten har bl.a. til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægekonsulenten kan desuden pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler. Lægekonsulenten må ikke efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenten skal være habil i forhold til den konkrete sag, det vil sige, at lægekonsulenten ikke må have en særlig personlig interesse i udfaldet af førtidspensionssagen. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.

Lægeerklæringer

203. I sager om førtidspension indhentes ofte lægeerklæringer som dokumentation for helbredets indvirkning på arbejdsevnen. Retningslinierne for lægeerklæringer fremgår af aftalen om Socialt-lægeligt samarbejde mellem Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg Kommune.

En lægeerklæring bør ikke ved sit indhold bidrage til at skabe usikkerhed hos patienten om, at den endelige beslutning om tildeling af sociale ydelser tages af kommunen.

Det påhviler pensionsmyndigheden nøje at beskrive formålet, når den indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er relevante.

Kommunen bør reagere på lægeerklæringer, der indeholder synspunkter om borgerens ret til sociale ydelser, og ikke blot acceptere sådanne erklæringer som dokumentation i sagen. Kommunen kan fx rette henvendelse til den attestudstedende læge og bede om en attest, der er i overensstemmelse med aftalen med Lægeforeningen. Ved strid mellem kommunen og den attestudstedende læge kan attesten indsendes til »Kontaktudvalget« og her vurderes af KL og Lægeforeningen.

204. Det kan forekomme, at kommunen ikke er enig i den undersøgende læges konklusion om borgerens funktionsevne i forhold til forskellige arbejdsfunktioner. I sådanne tilfælde kan kommunen redegøre for sin vurdering og anføre en faglig forklaring som fx begrunder, hvorfor kommunen ikke finder det dokumenteret, at erhvervsevnen er varigt nedsat på trods af det beskrevne funktionstab. Kommunen kan også pege på, hvorfor borgeren på trods af det beskrevne funktionstab fortsat kan udføre konkret angivne arbejdsfunktioner. Alternativt kan kommunen vælge at indhente yderligere dokumentation fx ved arbejdsprøvning eller en ny lægeerklæring.

Samarbejdet med borgeren

205. Når der skal indhentes lægeerklæringer, kan kommunen – når det er praktisk muligt – give borgeren mulighed for at vælge mellem flere læger inden for samme speciale.

Under sagens behandling kan kommunen løbende gøre borgeren bekendt med indholdet i de indhentede oplysninger og kommunens vurdering af oplysningerne.

Ud fra princippet om meroffentlighed kan kommunen give borgerne mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse. Tilbuddet kan gives på borgerens anmodning og efter, at sagen er afsluttet.

Afgørelse af sagen

Samlet vurdering - arbejdsevnemetoden

206. Afgørelse om førtidspension træffes af kommunen, der efter loven har kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension. Kommunen har pligt til at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, se retssikkerhedsloven, § 10. Afgørelse træffes ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen.

Kommunen har ansvaret for, at der træffes juridisk korrekte afgørelser, der er i overensstemmelse med reglerne i loven og praksis på området.

De faktiske oplysninger om ansøgerens fysiske, psykiske og sociale situation, som beskrevet og dokumenteret, sammenholdt med lovens regler mv., giver kommunen grundlaget for at kunne træffe afgørelse om førtidspension.

Reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (arbejdsevnebekendtgørelsen) kan med fordel anvendes til at opbygge det dokumentationsgrundlag, der skal være til stede for at tage stilling til, om betingelserne for påbegyndelse af sag om førtidspension (med henblik på forhøjelse) er til stede. Det er dog ikke et krav, at denne sagsbehandlingsmetode anvendes ved genoptagelse af sager om førtidspension, der er tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Det helbredsmæssige element er kun et delelement i den samlede bedømmelse af en persons erhvervsevne. Således skal bl.a. sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold også indgå i den samlede vurdering af erhvervsevnen, herunder revalidering og aktiveringsmæssige foranstaltninger.

En førtidspensionssag kan typisk ikke blot afgøres på grundlag af lægeerklæringer. Det skyldes, at en førtidspensionssag ikke kan ses isoleret fra den øvrige sociale lovgivning, idet en borger, der henvender sig om hjælp, skal behandles i forhold til samtlige tilbud og muligheder indenfor den sociale lovgivning mv. Kommunen forudsættes at have et sådant samlet kendskab til den sociale lovgivning mv. samt generelt til arbejdsmarkedsforhold og muligheder for udnyttelse af erhvervsevnen. Det bør fremgå af afgørelsen, jf. forvaltningsloven § 24, hvilke forhold der er tillagt vægt ved afgørelsen. Det vil som hovedregel ikke være tilstrækkeligt alene at henvise til indholdet af lægeerklæringer.

Aktindsigt, partshøring og begrundelse

207. Reglerne findes i forvaltningsloven. Der henvises derfor til kapitel 4, 5 og 6 i forvaltningsloven, til Vejledning om forvaltningsloven og til Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Aktindsigt

208. Det følger af forvaltningsloven, § 9, at ansøgeren som udgangspunkt har ret til at blive gjort bekendt med sagens dokumenter (typisk kopi af alle sagens akter). Hvis afgørende hensyn til ansøgeren taler for, at pågældende ikke skal se alle oplysningerne, kan der gives afslag på aktindsigt i dele af sagens akter, jf. § 15, stk. 1. Hvis der gives delvist afslag på aktindsigt, skal dette normalt begrundes.

Afgørelse om aktindsigt træffes af den myndighed, der i øvrigt træffer afgørelse i den pågældende sag, se forvaltningslovens § 16.

Myndighedens interne arbejdsdokumenter

209. En myndigheds interne arbejdsdokumenter vil være undtaget for partens aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, stk. 1. Interne arbejdsdokumenter vil typisk være notater, huskesedler og lignende, som en myndighed udarbejder til eget brug.

Udtalelser fra en lægekonsulent, der er ansat af kommunen, vil også være interne, og dermed som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt. Kommunen vil dog normalt kunne bestemme, at udtalelser fra lægekonsulenten skal være undergivet aktindsigt på linje med andre dokumenter efter princippet om meroffentlighed.

Partshøring

210. Efter forvaltningslovens § 19 er der pligt til partshøring, hvis ansøgeren ikke kan antages at være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er til ugunst for ansøgeren og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Der skal partshøres om alle lægeerklæringer, der er udarbejdet til brug for pensionssagen, medmindre disse er uden betydning for sagens udfald, eller entydigt er til fordel for pågældende.

Hvis der er oplysninger, som pågældende er bekendt med, men som pågældende ikke er klar over vil indgå i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring. Dette gælder dog kun, når oplysningerne er til ugunst for ansøgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.

Begrundelse

211. En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på afgørelsens indhold.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftlig, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, se forvaltningslovens § 22.

En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang afgørelsen efter retsreglerne beror på et administrativt skøn, sådan som det fx vil være tilfældet ved afgørelse om afslag på forhøjelse af førtidspension, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Endvidere skal de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, fremgå af afgørelsen, se forvaltningslovens § 24.

212. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene yder vejledning til kommunerne. Vejledningen er af generel karakter. Nævnene koordinerer praksis i samarbejde med Ankestyrelsen, se retssikkerhedslovens kap. 11 og Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Klage over kommunens afgørelse

Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet

213. Vedrørende klage over kommunens afgørelse henvises til Afsnit 8. Se i øvrigt retssikkerhedslovens § 60 og retssikkerhedsvejledningen afsnit V.

Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn og kommunens eller statens afgørelser i et jobcenter for beskæftigelsesankenævnet.

Kommunens afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og stk. 4, det vil sige om tilkendelse/forhøjelse af førtidspension og invaliditetsydelse, om sagsbehandling i forbindelse med tilkendelse/forhøjelse, frakendelse, hvilende pension og om bortfald af en pensionssag, kan påklages til beskæftigelsesankenævnet.

Det sociale nævn behandler klager over afgørelser truffet efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. bortset fra ovennævnte afgørelser, der kan påklages til beskæftigelsesankenævnet. Det vil fx sige afgørelser om personligt tillæg, varme- om petroleumstillæg, helbredstillæg og bistands- og plejetillæg, samt afgørelsen om beregning og udbetaling og tilbagebetaling af førtidspension, samt spørgsmål om sagsbehandlingen i relation til sådanne afgørelser.

Afsnit 4

Beregning af pension

Lovens §§ 22 og 25-30

     § 22. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 25.

     Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes på grund af indtægt efter § 26.

     Stk. 3. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

     § 25. Indtægtsgrundlaget for grundbeløb opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.

     Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

     Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.

4) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.

5) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1, fradrages.

6) Hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.

     Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

     Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 2.

     § 26. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3. Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fradrag foretages der fradrag for engangsbeløb udbetalt til en ægtefælle eller samlever efter § 15 d, stk. 4, i lov om social pension.

     Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget social pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

     Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens samtlige indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse, på op til 10.000 kr.

     Stk. 4. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 5.

     Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 6.

     § 27. Formue efter §§ 19 og 20 opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 18.

     Stk. 2. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

     Stk. 3. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.

     § 28. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 25 og 26.

     § 29. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 25.

     Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 26, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.

     Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 48, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6.

     Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 15.

     § 30. I pension, der er tilkendt efter § 14, og som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 31, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode.

     Stk. 2. For meget udbetalt pension eller boligstøtte kan fratrækkes pensionen.

Kapitel 21

Pensionernes bestanddele

214. De sociale pensioner består af forskellige ydelser. Nogle af ydelserne indtægtsreguleres på baggrund af indtægter ud over pensionen, andre ikke. Nogle af ydelserne er skattepligtige, andre ikke.

Dette kan for de vigtigste ydelser opstilles i skemaform på følgende måde:

 

Indtægtsreguleres

Skattepligtig

Invaliditetsydelse

Nej

Nej

Plejetillæg

Nej

Nej

Bistandstillæg

Nej

Nej

Erhvervsudygtighedsbeløb

Nej

Ja

Invaliditetsbeløb

Nej

Nej

Førtidsbeløb

Nej

Nej

Ekstra tillægsydelse

Nej

Nej

Varmetillæg og helbredstillæg)

Ja

(På grundlag af egen og en evt. ægtefælle/samlevers indtægt)

Nej

Pensionstillæg

Ja

(På grundlag af egen og en evt. ægtefælle/samlevers indtægt)

Ja

Grundbeløb

Ja

(På grundlag af egen indtægt)

Ja

Kapitel 22

Indtægtsgrundlag

215. Indtægtsreguleringen af pensionsydelserne foretages på grundlag af et indtægtsgrundlag.

Indtægtsgrundlaget opgøres på lidt forskellig måde afhængig af, hvilken pensionsydelse der indtægtsreguleres.

Selve indtægtsreguleringen (nedsættelsen af beløbet) er ligeledes forskellig for de enkelte ydelser, se punkt 242.

Nedsættelsen af de enkelte ydelser begynder først, når indtægtsgrundlaget overstiger visse beløb - fradragsbeløbene, se punkt 230, 235 og 236.

Kapitel 23

Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb

Lovens § 25 og bkg. § 39

216. Indtægtsgrundlaget efter lovens § 25 anvendes ved beregning af grundbeløb.

Indtægtsgrundlaget opgøres som summen af følgende:

- Personlig indkomst

- Positiv nettokapitalindkomst

- Aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieindkomst op til 5.000 kr., hvor der er indeholdt endelig udbytteskat.

Efter reglerne i personskatteloven opdeles de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, i personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Indtægtsgrundlaget fastsættes således på basis af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen, dvs. personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Ved pensionsberegningen ses der dog bort fra de fradragsbeløb mv., der foretages før skatteberegningen.

De følgende punkter tager udgangspunkt i skattelovgivningens regler om opgørelse af personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, herunder virksomhedsskattelovens regler om overførsel af værdier til den skattepligtige. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter loven tager man hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af indkomster mellem ægtefæller. Endvidere tages der hensyn til eksempelvis personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler om, at man kan fremføre et eventuelt underskud til de følgende indkomstår eller overføre et underskud til en ægtefælle samt til modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

Skattemyndighederne yder rådgivning om fortolkningsspørgsmål vedrørende opgørelse af indkomst efter skattelovgivningens regler.

Indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, anvendes ikke direkte til beregning af grundbeløbet, idet der i dette grundlag foretages en række fradrag og tillæg, se lovens § 25, stk. 2 og 3, se punkt 228.

Personlig indkomst

217. Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.:

- lønindkomst, honorarer mv.,

- indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

- pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20,

- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder erstatningsydelser,

- anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Der var ikke hjemmel til at fratrække ligningsmæssige fradrag for udgifter til hustrubidrag i den personlige indkomst ved beregning af pensionstillæg, se SM P-25- 97.

Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Fratrædelsesgodtgørelse indgår i beregningen af pensionen i det omfang, den indgår i den personlige indkomst. Fratrædelsesgodtgørelsen kan betragtes som en engangsindtægt henført til den periode, fratrædelsesgodtgørelsen vedrører. Om betydningen heraf henvises til punkt 307.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven skulle indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af førtidspension med det (reducerede) beløb, som efter ligningsloven medregnes i den personlige indkomst. Da fratrædelsesgodtgørelsen svarede til tre måneders løn, skulle beløbet henføres til en tre-måneders periode, se SM P-03-98.

Når den personlige indkomst opgøres, kan der foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger mv. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52. Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed samt arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed og anden indkomst, der oppebæres uden for ansættelsesforhold, se ligningslovens § 8 M.

Skatteordninger for selvstændige

218. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændiges personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

Virksomhedsskatteordningen

219. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende den særlige virksomhedsordning efter afsnit I i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven) på indkomst fra virksomheden. Det er kun den del af virksomhedens overskud, der overføres fra virksomheden til beskatning som personlig indkomst hos den skattepligtige, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionens grundbeløb.

Efter virksomhedsordningen

- fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter i virksomhedsoverskuddet under virksomhedsordningen. Dermed opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter

- beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et beregnet kapitalafkast af virksomhedens egenkapital som udgangspunkt som kapitalindkomst. Derved sidestilles kapitalanbringelse i erhvervsvirksomhed med investering i fx obligationer

- kan overskud opspares i virksomheden. Overskuddet beskattes foreløbig med en særlig virksomhedsskat. Endelig beskatning som personlig indkomst sker, når det opsparede overskud hæves. Denne ordning giver mulighed for at udjævne skattemæssige virkninger af svingende indkomster.

Virksomhedens kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som kapitalafkast, og den del af det resterende overskud, der overføres og beskattes som personlig indkomst, indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.

Kapitalafkastordningen

220. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan alternativt til virksomhedsordningen vælge at anvende den særlige kapitalafkastordning efter afsnit II i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven).

Efter kapitalafkastordningen fragår et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten.

Herved bliver den del af virksomhedens overskud, der svarer til det beregnede kapitalafkast, kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Herved kan der opnås fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.

De, der anvender kapitalafkastordningen, har inden for visse rammer adgang til henlæggelse til konjunkturudligning mod betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat.

I virksomhedens overskud, der indgår i den personlige indkomst, fratrækkes et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver. Det beregnede kapitalafkast tillægges kapitalindkomsten.

Kapitalafkastet opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a. Kapitalafkastet er afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Afkastsatsen opgøres som den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af det pågældende indkomstår.

Kapitalindkomst

221. Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4. Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis:

- renteindtægter/renteudgifter,

- skattepligtige gevinster og fradragsberettigede kurstab,

- beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7 (virksomhedsordningen), som overføres til den skattepligtige person inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a.,

- beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a (kapitalafkastordningen), med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

- overskud/underskud af en- eller tofamilies huse mv., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde o.l.,

- fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

For selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at benytte virksomhedsordningen, opdeles virksomhedens overskud i et beregnet kapitalafkast og i et resterende overskud. Kapitalafkastet beregnes efter virksomhedsskattelovens § 7, og det indgår i kapitalindkomsten. Det resterende overskud indgår i den selvstændiges personlige indkomst i det omfang, overskuddet overføres til beskatning hos den pågældende.

Selvstændige erhvervsdrivende, der vælger ikke at benytte virksomhedsordningen, kan i stedet vælge at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II. Efter denne ordning fratrækker man et beregnet kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver i skatteyderens personlige indkomst. Det beregnede kapitalafkast indgår derimod i kapitalindkomsten, se personskattelovens § 4 og virksomhedsskattelovens afsnit II og III.

For bankierer, vekselerer mv., skal indtægter og udgifter, der normalt medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, indgå i den personlige indkomst, hvis disse indtægter og udgifter hidrører fra den pågældende virksomhed, se personskattelovens § 4, stk. 3.

Aktieindkomst

222. Aktieindkomst, der omfatter aktieudbytte, afståelsessummer, udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger mv., opgøres efter personskattelovens § 4 a og beskattes efter personskattelovens § 8 a.

Den aktieindkomst, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, er den indkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a. Der ses bort fra udbytteindkomst på op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

For ægtefæller/samlevende foretages opgørelsen individuelt, således at hver har et fradragsbeløb på 5.000 kr. Dog kan et eventuelt uudnyttet fradrag overføres til en ægtefælle eller samlever.

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

223. Kun indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst eller ville indgå i den skattepligtige indkomst, hvis de var skattepligtige her i landet, medregnes i indtægtsgrundlaget, se bekendtgørelsen § 39, stk. 1. Pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, jf. lovens § 25, stk. 3, nr. 1, fratrækkes i indtægtsgrundlaget, hvis de indgår heri. Se bekendtgørelsen § 39, stk. 2.

Det fremgår af skattelovene eller den lov, som hjemler udbetaling af en ydelse, om selve ydelsen og om afkastet af ydelsen indgår i den skattepligtige indkomst. Indgår ydelsen ikke i den skattepligtige indkomst, medregnes den ikke i indtægtsgrundlaget.

Eksempler på indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget:

Erhvervsevnetabserstatninger

Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt men, der ydes efter lov om arbejdsskadesikring, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgru ndlaget, da de indgår i den skattepligtige indkomst.

Udbetalinger fra fonde

Ikke skattepligtige udbetalinger fra fonde medregnes ikke i indtægtsgrundlaget.

Indtægtsperiode, der ligger til grund ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

224. Indtægtsgrundlaget opgøres på basis af det senest afsluttede indkomstår, dvs. på baggrund af den seneste skattemæssige årsopgørelse, se lovens § 25, stk. 1, nr. 2. Normalt vil denne årsopgørelse vedrøre skatteåret to år forud for det år, for hvilket, der skal beregnes pension.

Dvs. at ved pensionsberegningen pr. 1. januar 2007, vil den seneste skattemæssige opgørelse vedrøre skatteåret 2005.

Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvis pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til ægteskab eller samliv - eller hvis pensionisten har haft ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de ændrede eller forventede fremtidige indtægtsforhold. Tilsvarende gælder ved førstegangsberegning af pension. Se punkt 241 om den første pensionsberegning og Afsnit 6, punkt 299 om omregning.

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

225. Opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter lovens § 25, stk. 1, foretages af SKAT på grundlag af oplysninger fra det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter de samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven, se lovens § 25, stk. 1, nr. 3. Se nærmere punkt. 304, Afsnit 6.

Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, nr. 1 og 2, reguleres ikke. Se § 25, stk. 1, nr. 3.

Udenlandske indtægter og DIS-indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget

Udenlandske indtægter

226. Efter lovens § 25, stk. 2, fastsættes der nærmere regler for, hvorledes indkomster efter lovens § 25 stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i indtægtsgrundlaget. Disse regler er fastsat i bekendtgørelsen.

Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes på samme måde som de skattepligtige indtægter her i landet, se bekendtgørelsen § 39, stk. 1. Indtægterne indgår i indtægtsgrundlaget på samme måde som efter lovens § 25, stk. 1. Det vil sige, at indtægterne opgøres i og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Indtægterne, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres til aktuelt niveau, tilsvarende danske indtægter.

Højesteret dømte Ankestyrelsen til at anerkende, at der ved opgørelsen af en pensionists indtægtsgrundlag for førtidspension kunne ske fradrag af pensionistens bidrag til ratepension, uanset at han var begrænset skattepligtig i Danmark, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-34-03.

DIS-indkomst

227. Efter lovens § 25, stk. 2, fastsættes der nærmere regler for hvorledes indkomster, der er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Lønindkomst for personer, der arbejder på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS-indkomst, er i princippet skattefri, hvilket der er taget hensyn til ved lønfastsættelsen på området. Loven om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. indeholder en række beløbsgrænser, der anvendes, når pensionen skal beregnes og indtægtsreguleres. Beløbsgrænserne er fastsat ud fra den forudsætning, at de skal anvendes i forhold til personer, der er skattepligtige i Danmark.

Hvis disse beløbsgrænser skal kunne anvendes i forhold til personer, hvis indtægter reelt er skattefri, er det nødvendigt at foretage en omregning af den skattefri indtægt. Fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, fremgår af bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006.

Bekendtgørelsen fastsætter en omregningsmodel, så de skattefri DIS-indtægter indgår i beregningsgrundlaget for social pension med samme vægt som skattepligtige indtægter. Omregningsmodellen har til hensigt at beregne en fiktiv skat, som lægges til den skattefri indtægt. Der anvendes samme omregningsmodel til brug for beregning af sociale ydelser og beregning af arbejdsløshedsdagpenge. Derfor henvises der i Socialministeriets bekendtgørelse til Arbejdsdirektoratets omregningsmodel og de omregningsfaktorer, som Arbejdsdirektoratet hvert år beregner. Arbejdsdirektoratet fastsætter de omhandlede regler i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. ATP-bidrag indgår dog ikke i indtægtsgrundlaget for de sociale ydelser.

Omregningsmodellen finder anvendelse ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for både pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever.

Omregningsmodellen tager højde for:

- Statsskat,

- landsgennemsnittet af sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskat,

- personfradraget, jf. personskattelovens § 10,

- sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk.

Fradrag i indtægtsgrundlaget, lovens § 25, stk. 3

228. I det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 25, stk. 1 og 2 mv., foretages der en række fradrag.

Der foretages fradrag for:

- Skattepligtig social pension,

- skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-medlemstat og Schweiz og omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 1408/71,

- pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension,

- ikke her i landet skattepligtige pensioner omfattet af § 25 , stk. 3, nr. 2, i det omfang de indgår i indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1,

- pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

- ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere,

- sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension efter lovens § 30, stk. 1,

- hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik

Skattepligtige sociale pensioner

Skattepligtige pensioner efter lov om social pension medregnes ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Det samme gælder for skattepligtig pension, der er udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension.

Pension fra EU/EØS-lande, Schweiz og lande hvormed Danmark har indgået overenskomst

I tilfælde, hvor der er ret til social pension fra Danmark og et eller flere lande, som Danmark har indgået overenskomst med om samordning af pension, skal den udenlandske sociale pension ikke medtages ved indtægtsreguleringen af den danske sociale pension.

Det bemærkes, at udbetaling af tillægspension fra de øvrige nordiske lande - herunder svensk ATP-pension - efter de nordiske landes tilslutning til EØS-aftalen pr. 1. januar 1994 sker efter EF-forordning 1408/71. Når en social pension fra et af de øvrige nordiske lande er tilkendt eller omberegnet efter den 1. januar 1994 efter EØS-aftalen, sker der fradrag i indtægtsgrundlaget for den udbetalte pension fra de øvrige nordiske lande, se lovens § 25, stk. 3, nr. 1.

Ikke-skattepligtig social pension

Efter lovens § 25, stk. 3, nr. 2, skal der ske fradrag i indtægtsgrundlaget for pensioner, omfattet af lovens § 25, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis pensionerne ellers indgår i indtægtsgrundlaget. Se bekendtgørelsen § 39, stk. 2.

Det vil være tilfældet for danske pensioner, der udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, og som på grund af dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældende bopælsland er fritaget for beskatning af pensionen her i landet.

Ophørsstøtte

Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages i indtægtsgrundlaget, se lovens § 25, stk. 3, nr. 4. Ophørsstøtte kan under visse nærmere betingelser udbetales til personer i alderen 55 - 67 år, der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 ophørte med landbrugs- eller gartnerivirksomhed eller med erhvervsfiskeri. Støtten udbetales i 10 år, dog kun indtil modtageren fylder 67 år. Ordningerne administreres af Direktoratet for FødevareErhverv.

Hjælp efter aktivlovens § 27 a

Der skal ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ske fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a til ægtefællen eller samleveren. Efter aktivlovens § 27 a kan der udbetales hjælp til personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension.

Efterlevelseshjælp

Der skal ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ske fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik. Efterlevelseshjælpen indgår således ikke ved beregning af pensionen.

Tillæg til indtægtsgrundlaget ved bortgivelse før 1. januar 2001

Om tillæg til indtægtsgrundlaget som følge af, at førtidspensionisten inden 1. januar 2001 har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner, henvises til Afsnit 11.

Afrunding

229. Det indtægtsgrundlag, der er beregnet efter lovens § 25, stk. 1-3, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 25, stk. 4.

Fradrag før nedsættelse af grundbeløb

230. Indtægtsgrundlaget, som det er opgjort efter § 25, stk. 1-4, anvendes ikke umiddelbart ved indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i indtægtsgrundlaget. Først efter fradraget anvendes indtægtsgrundlaget ved indtægtsregulering af pensionsydelserne. Se § 25, stk. 5.

Om selve indtægtsreguleringen, se lovens § 29, stk.1, samt punkt 243.

Fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløb udgør pr. 1. januar 2007 på årsbasis 171.200 kr. for gifte og 252.400 kr. for enlige.

Fradragsbeløbene reguleres en gang årligt pr. 1. januar, se lovens § 48, stk. 1, nr. 2 og stk. 3.

Kapitel 24

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, lovens § 26

231. Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg opgøres på samme måde som indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløb til førtidspensionister. Dvs. at indtægtsgrundlaget opgøres efter lovens § 25, stk. 1-4, se punkt 216 ff. Hvis pensionisten er gift eller samlevende, opgøres indtægtsgrundlaget dog på grundlag af ægtefællernes eller de samlevendes samlede indtægter.

Der skal ikke foretages fradrag i indtægtsgrundlaget for udbetalt ATP-pension efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3. Se § 26, stk. 1.

Et engangsbeløb udbetalt efter § 15 d i lov om social pension til en ægtefælle eller samlever, skal fradrages i indtægtsgrundlaget, jf. § 26, stk. 1. Engangsbeløbet svarer til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis der ikke var anmodet om opsat folkepension. Beløbet udregnes på grundlag af den samlede faktiske indkomst, den pågældende har haft i kalenderåret. Heller ikke modtagerens egen folkepension påvirkes, hvis den pågældende har valgt at blive folkepensionist, inden beløbet udbetales.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Der var ikke hjemmel til i den personlige indkomst at fratrække erhvervsmæssige renteudgifter vedrørende pensionistens ægtefælles selvstændige virksomhed ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, se SM P-09-04. Ankestyrelsen lagde vægt på, at indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg opgøres på samme måde som indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløb til førtidspensionister, og at bestemmelserne udtømmende gør op med, hvordan indtægtsgrundlaget opgøres.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at pensionistens ægtefælle var beskattet efter personskatteloven, men ikke var med i virksomhedsordningen eller i kapitalafkastordningen.

Enlige og samlevende eller gifte

232. Efter lovens § 26, stk. 2, betragtes personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999 som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999. Samlevende, der betragtes som enlige efter denne regel, skal således have opgjort et individuelt indtægtsgrundlag ved beregningen af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent, der ligger til grund for udbetalingen af varmetillæg og helbredstillæg.

En samlevende pensionist, der havde fået ret til pension i perioden mellem 26. april 1990 og 1. marts 1999 – og hvor samlivet var etableret inden 1. marts 1999 – skulle have beregnet pensionstillæg med udgangspunkt i satsen for gifte/samlevende.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Samleverens indtægtsforhold havde ingen betydning for beregningen, da ansøger skulle betragtes som enlig i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Det var dermed fradragsbeløbet for enlige og nedsættelsesprocenten for enlige, der skulle anvendes ved beregningen, se SM P-43-04.

Der henvises til vejledningens Afsnit 7 om udbetaling af social pension til personer, der før 26. april 1990 var ugifte eller separerede.

Opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg til en førtidspensionist, der er gift eller samlevende med en person, der ikke er pensionist

233. Der gælder en særlig regel for opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der ikke modtager social pension, se lovens § 26, stk. 3.

Hvis ægtefællen eller samleveren har indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, foretages der et fradrag i indtægten. Dette fradrag fremgår af lovens § 48, stk. 1, nr. 4, og det reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten, jf. § 48, stk. 3. For 2007 udgør fradraget halvdelen af indtægten op til 174.300 kr.

Eksempel: Hvis ægtefællens eller samleverens indtægt er 150.000 kr., indgår 75.000 kr. i beregningen af pensionstillægget. Hvis indtægten er 250.000 kr. indgår halvdelen af 174.300 kr. samt indtægten herover, det vil sige 87.150 kr. + 75.700 kr. (250.000 – 174.300) = 162.850 kr. i indtægtsgrundlaget.

Fradraget skal dog altid være på mindst 10.000 kr. af ægtefællens eller samleverens indtægt ved personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, eller overgangsydelse. Se § 26, stk. 3, 2. pkt.

Fradragsbeløb før indtægtsregulering af pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg

234. Indtægtsgrundlaget som det er opgjort efter § 26, stk. 1-3 anvendes ikke umiddelbart ved indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i indtægtsgrundlaget. Først efter fradraget anvendes indtægtsgrundlaget ved indtægtsregulering af pensionsydelserne.

Om selve indtægtsreguleringen se lovens § 29, stk. 2 og 3. samt punkt 243 og 244.

Fradragsbeløbet er forskelligt for gifte og samlevende på den ene side og for enlige på den anden side.

Fradragsbeløbene reguleres en gang årligt pr. 1. januar, se lovens § 48.

Fradragsbeløb for pensionstillæg

235. Fradragsbeløbet i det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 26, stk. 1 og 3, ved beregning af pensionstillæg udgør pr. 1. januar 2007 på årsbasis for gifte eller samlevende 111.800 kr. og for enlige 55.700 kr. Se lovens § 26, stk. 4 og § 48, stk. 1, nr. 5. Beløbet reguleres efter § 48, stk. 3.

Fradragsbeløb for varmetillæg og helbredstillæg

236. Fradragsbeløbet i det opgjorte indtægtsgrundlag efter § 26, stk. 1 og 3, ved beregning af varmetillæg efter lovens § 17, stk. 1 og helbredstillæg efter lovens § 18, udgør pr. 1. januar 2007 på årsbasis for gifte og samlevende 31.800 kr. og for enlige 16.100 kr. Se § 26, stk. 5 og § 48, stk. 1, nr. 6.

Kapitel 25

Opgørelse af formue ved helbredstillæg

Lovens §§ 27 og 19-20

     § 27. Formue efter §§ 19 og 20 opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 18.

     Stk. 2. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

     Stk. 3. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.

     § 19. Helbredstillæg efter § 18 udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14.

     Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår

1) indestående i pengeinstitutter mv.,

2) kursværdien af obligationer,

3) pantebreve i depot,

4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,

5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6) kontant beholdning og

7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

     Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

     § 20. Ved opgørelse af formue efter § 19 bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

4) lov om erstatning for vaccinationsskader,

5) lov om patientforsikring,

6) lov om lægemiddelskader,

7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller

9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

     Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

     Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

     Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

237. Helbredstillæg kan ikke udbetales til pensionister, der har en likvid formue på mere end 58.200 kr. i 2007. Formuegrænsen, der fremgår af lovens § 48, stk. 1, nr. 13, satsreguleres. Likvid formue defineres i § 19 som bestående af: Indestående i pengeinstitutter mv., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Hvis den samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår endvidere kontant beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet.

De formueelementer, der indgår i § 19, stk. 2, nr. 1-5, er alle registreret i det såkaldte slutligningsregister. Andre formueelementer, jf. § 19, stk. 2, nr. 6-7, er imidlertid ikke registreret, hvorfor opgørelse heraf må baseres på oplysninger fra pensionisten i forbindelse med ansøgningen om helbredstillæg.

Hvis den registrerede del af formuen i sig selv overstiger formuegrænsen, kommer helbredstillægget ikke til udbetaling, og det er derfor ikke nødvendigt at foretage en opgørelse af den uregistrerede formuedel. Opgørelsen af den uregistrerede formuedel skal derfor alene foretages, hvis den registrerede formue udgør 58.200 kr. eller mindre (2007).

Ved formueopgørelsen ses der bort fra visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade. Disse fremgår af § 20. Der ses endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade samt for godtgørelse til HIV-smittede blødere og tranfusionssmittede samt erstatninger for skader ved LSD-behandling. Endvidere ses der bort fra udenlandske erstatninger, der svarer til de nævnte typer.

En trækningsret på en kassekredit, der kan sidestilles med et lån, har ikke indflydelse på størrelsen af den likvide formue, medmindre trækningsretten anvendes til at forøge et af de formueelementer, der indgår i den likvide formue.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelser om likvid formue:

Provenuet af et nedsparingslån, som var indsat på 2 bankkonti, er likvid formue og skal medregnes ved formueberegningen i forbindelse med ansøgning om helbredstillæg, se SM P-09-02.

Formue i form af en obligationsbeholdning i depot til sikkerhed for et nedsparingslån er likvid formue. Obligationerne ville løbende blive solgt i takt med udbetaling af lånebeløbene. Pensionistens konkrete aftale med banken om begrænsning i hans råderet over obligationerne blev ikke tillagt betydning for formuens likviditet, se SM P-24-04.

En nedsparingskredit med fri råderet op til kreditmaksimum kan sidestilles med indestående i et pengeinstitut og betragtes som likvid formue, se SM P-19-03.

Indbetalinger på kapitalpensioner er ikke likvid formue ved beregning af helbredstillæg i bindingsperioden. Da kapitalpension ikke er registreret i slutligningsregistret, skal kapitalpension ikke medregnes i den likvide formue efter § 19, se SM P-16-05.

Opgørelse af den samlede likvide formue

238. Den likvide formue opgøres samlet for pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever. Dette gælder for alle pensionister, uanset hvornår pensionen er tilkendt, og uanset hvordan pensionen beregnes.

Samlevende blev ligestillet med gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og beregning af den personlige tillægsprocent med virkning fra den 1. marts 1999. Samlevende er tidligere blevet sidestillet med enlige i relation til indtægtsreguleringen af den personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent beregnes således forskelligt afhængig af, om pensionisten (der er samlevende) har fået tilkendt pension eller påbegyndt sit samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Dette har følgende konsekvenser i relation til helbredstillægget: Er pensionen tilkendt inden 1. marts 1999, beregnes den personlige tillægsprocent uafhængigt af pensionistens samlevers indtægtsforhold – men samleverens formue indgår i formueopgørelsen. Er pensionen tilkendt eller samlivet påbegyndt 1. marts 1999 eller senere, beregnes den personlige tillægsprocent afhængigt af pensionistens samlevers indtægtsforhold og samleverens formue indgår i formueopgørelsen.

Ændringer i formuen - helbredstillæg

239. Helbredstillæg ydes efter ansøgning. Når kommunen modtager en ansøgning om helbredstillæg opgøres formuen efter § 19 og § 20. Selve opgørelsen, der sker efter § 27, baseres på de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af oplysninger fra pensionisten.

Hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne, foretages opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Ved væsentlige ændringer i formuen forstås, at ændringen vil have betydning for udbetalingen af helbredstillæg, dvs. at den samlede formue har ændret sig til over eller under formuegrænsen i forhold til de senest indberettede oplysninger.

Der skal ikke ske genansøgning om helbredstillæg i forbindelse med den årlige opgørelse af formuen. Er en ansøgning om helbredstillæg imødekommet, fortsætter udbetalingen løbende, medmindre formuen ved den årlige opgørelse overstiger formuegrænsen.

Der kan dog ske ændringer i den løbende udbetaling af helbredstillægget, såfremt den personlige tillægsprocent ændres. Den personlige tillægsprocent omregnes løbende, hvis fx indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt.

Er udbetalingen af helbredstillæg ophørt som følge af, at den personlige tillægsprocent er nedsat til nul, kan udbetalingen genoptages i løbet af året, hvis den personlige tillægsprocent øges. Dette kræver ikke en ny ansøgning om helbredstillæg.

Helbredstillægget beregnes med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af den personlige tillægsprocent, og kommunen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører forhøjelsen, jf. § 38, stk. 4.

Årlig formueopgørelse

240. I tilknytning til helbredstillægget skal der pr. 1. januar foretages en årlig opgørelse af formuen. Dette svarer til de gældende regler for årlig fastsættelse af pensionen - herunder den personlige tillægsprocent.

Formuen opgøres på grundlag af de senest indberettede oplysninger til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens oplysninger om kontant beholdning og andre værdipapirer.

Selve opgørelsen, der sker efter § 39, baseres således på de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne. Hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i forhold til disse oplysninger, foretages opgørelsen på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Desuden indgår den kontante beholdning og andre værdipapirer. Her anvendes de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever. Har kommunen ikke modtaget nye oplysninger herom siden ansøgningen eller det foregående års formueopgørelse, lægges de samme oplysninger til grund ved den årlige opgørelse.

Viser den årlige opgørelse, at formuen ligger under formuegrænsen, udbetales tillægget indtil udgangen af året. Det betyder, at selvom formuen i løbet af året kommer til at overstige formuegrænsen, har det ikke betydning for udbetalingen af helbredstillæg. I et sådant tilfælde ophører udbetalingen, hvis den efterfølgende årlige opgørelse af formuen viser, at formuen fortsat overstiger formuegrænsen.

Pensionister, der på baggrund af den årlige opgørelse af formue modtager afslag på helbredstillæg efter § 18 (hvis formuen overstiger formuegrænsen), kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i løbet af året, såfremt det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue ikke længere overstiger formuegrænsen.

I en sådan situation kan udbetalingen af helbredstillæg efter § 18 påbegyndes med virkning fra tidspunktet for anmodningen. Selvom formuen måtte være reduceret til at udgøre et mindre beløb end formuegrænsen forud for tidspunktet for anmodningen, kan helbredstillæg ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelse:

Ved opgørelsen af formuen til brug for den økonomiske vurdering ved ansøgning om personligt tillæg, skulle der tages udgangspunkt i pensionistens aktuelle formueforhold. Pension eller anden indtægt, der var udbetalt til dækning af leveomkostninger på ansøgningstidspunktet indgik derfor ikke i formuen, men var indtægt, se SM P-4-00.

Kapitel 26

Beregning af pension

Den første pensionsberegning, lovens § 28

241. Den første pensionsberegning skal ske på grundlag af pensionistens nuværende og kommende (forventede) indtægt. I opgørelsen opregnes de aktuelle indkomstforhold til helårsbasis.

Ved førstegangsberegning af pension vil der normalt være sket ændringer i indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige årsopgørelse. Den seneste skattemæssige årsopgørelse kan derfor ikke benyttes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, idet den ikke er udtryk for pensionistens aktuelle indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Den første pensionsberegning skal derfor ske på grundlag af et samlet skøn over såvel pensionisten som ægtefællens eller samleverens forventede fremtidige indkomst opgjort efter retningslinierne i lovens §§ 25-26.

Den årlige fastsættelse af indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningen sker ud fra de skatteregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensionen modtages.

Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomst år tilkendegive, om reglerne vedrørende virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ej. Dette skal i givet fald ske inden udløbet af ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, dvs. senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at anvende reglerne om virksomhedsordningen, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Ved den første pensionsberegning og ved beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal der ved beregning til en selvstændig erhvervsdrivende, der bevarer sin virksomhed efter overgang til pension, tages udgangspunkt i forholdene i det seneste afsluttede indkomstår, med mindre pensionisten dokumenterer, at der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til virksomhedsordningen for det kommende år. Det kan fx ske ved, at pensionisten får sin seneste skattemæssige årsopgørelse ændret som følge af, at pensionisten har omgjort sin beslutning vedrørende tilslutning til virksomhedsordningen - eller ved at lade sig forskudsregistrere som omfattet af virksomhedsordningen for det kommende år.

»Samspilsløsningen« og omlægninger på skatte- og pensionsområderne

242. Folketinget vedtog i 1987 den såkaldte »samspilsløsning«, hvorefter indtægtsreguleringen af pensionsydelser, dvs. personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb sker i forlængelse af hinanden, så alle ydelserne ikke bortfalder på en gang. Dette er opnået ved, at der er fastsat forskellige fradragsbeløb for personlige tillæg, pensionstillæg og grundbeløb.

Nedsættelse af pensionen – indtægtsreguleringen, lovens § 29

243. Nedsættelsen af de pensionsydelser, der indtægtsreguleres, sker på forskellig måde, afhængig af hvilken pensionsydelse der er tale om, se lovens § 29.

Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 25. Dvs. det opgjorte indtægtsgrundlag efter fradrag af fradragsbeløbet.

Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter § 26. Dvs. det opgjorte indtægtsgrundlag efter fradrag af fradragsbeløbet. Hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til social pension, nedsættes pensionstillægget dog med 15 pct. for hver ægtefælle.

Nedsættelse af varmetillæg og helbredstillæg

244. Størrelsen af et tildelt varmetillæg efter lovens § 17, stk. 1 og helbredstillæg efter lovens § 18 beregnes efter pensionistens personlige tillægsprocent.

Den personlige tillægsprocent er 100, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag opgjort efter § 26, ikke overstiger fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6, se lovens § 29, stk. 3.

Den personlige tillægsprocent nedsættes med 1 pct. for hver gang indtægten overstiger fradragsbeløbet med et bestemt kronebeløb. Kronebeløbet beregnes efter § 29, stk. 3 og § 48, stk. 5 på følgende måde: Fradragsbeløb for pensionstillæg (lovens § 48, stk. 1, nr. 5) fratrukket fradragsbeløb for varmetillæg og helbredstillæg (§ 48, stk. 1, nr. 6) divideret med 100.

I 2007 satser ser beregningen således ud for enlige: 55.700 kr.- 16.100 kr.)/ 100 = 396 kr. og for gifte/samlevende: (111.800 kr. – 31.800 kr.) / 100 = 800 kr.

Den personlige tillægsprocent for en enlig førtidspensionist vil således i 2007 blive nedsat med 1 pct. for hver gang indtægten overstiger fradragsbeløbet på 16.100 kr. med 396 kr. Det betyder, at den personlige tillægsprocent er 0 ved en indtægt på 55.700 kr.

Personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 2 og 3, indtægtsreguleres ikke.

Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension

245. Hvis en pensionist ikke har optjent ret til fuld pension, men alene optjent ret til en brøkpension, beregnes pensionen i første omgang på samme måde, som for en fuld pension. Nedsættelse af pensionen i forhold til bopælstiden sker som sidste led i beregningen, se lovens § 7.

Personligt tillæg efter lovens § 17, nedsættes ikke i forhold til bopælstiden.

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

246. I det følgende benyttes opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg som eksempel. Indtægtsgrundlaget opgøres for hver ægtefælle eller samlever for sig.

1. Udgangspunktet er pensionistens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2. Ved den årlige fastsættelse af pensionen tages der udgangspunkt i den seneste skattemæssige årsopgørelse. Ved denne opgørelse tages der hensyn til skattelovgivningens regler om fremførsel af et evt. underskud til de følgende indkomstår, overførsel af underskud til ægtefælle samt modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

2. I opgørelsen efter pkt. 1, sker der herefter fradrag for:

a) Fradrag for social pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig social pension, udbetalt efter lovgivningen i en EU-medlemsstat og beregnet efter forordning nr. 1408/71 eller efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

b) Fradrag for sociale pensioner, nævnt i pkt. a, der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget.

c) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

d) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension

e) Fradrag for hjælp efter § 27 a og for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

f) Fradrag for engangsbeløb efter lov om social pension, § 15 d

3. Opgøres indtægtsgrundlaget på basis af den seneste skattemæssige årsopgørelse, opreguleres den personlige indkomst efter fradrag og tillæg nævnt i pkt. 2, a) - f), efter samme regler, som gælder for forskudsregistreringen efter kildeskatteloven.

4. Det opgjorte beløb afrundes nedad, se punkt 229.

5. Dette beløb nedsættes herefter med fradragsbeløbet, se punkt 235.

6. Pensionstillægget nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget efter nr. 5, (dog 15. pct., hvis ægtefællen eller samleveren også har ret til social pension).

7. Det beregnede pensionstillæg afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med 12 således, at der kan udbetales et helt kronebeløb på månedsbasis.

Der henvises til vejledningens bilag 10 med eksempler på beregning af førtidspension.

Minimumsbeløb for udbetalt pension, lovens § 29, stk. 4

247. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, se lovens § 29, stk. 4.

Efter EU-reglerne, se artikel 48, stk. 1, i EF-forordning nr. 1408/71, har berettigede krav på at få udbetalt pension efter et års bopæl i Danmark, svarende til 1/40 af grundbeløbet. På basis heraf er minimumsbeløbet fastsat til 1/40 af grundbeløbet, se lovens § 48, stk. 1, nr. 14.

Alle pensionsydelser bortset fra personlige tillæg og helbredstillæg efter lovens §§ 17 og 18 medregnes i mindstebeløbet, se bkg § 46.

Bistands- og plejetillæg

Bistands- og plejetillæg udbetales, selv om pensionstillæg og grundbeløb er bortreguleret som følge af ekstraindtægter, se bkg § 48.

Modregning af andre ydelser

Førtidspension udbetales månedsvis bagud eller forud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Førtidspensionen udbetales dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagen er påbegyndt eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 eller 21, se lovens § 31, stk. 2.

Hvis førtidspensionen tilkendes efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse, vil der således skulle ske en efterbetaling af pensionen.

En sådan efterbetaling vil kunne forekomme, hvor en tidligere tilkendt førtidspension forhøjes, eller hvor der tilkendes førtidspension til en person, der tidligere modtog invaliditetsydelse.

Hvis der, i den periode efterbetalingen vedrører, er udbetalt sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal de udbetalte beløb fratrækkes i efterbetalingen.

Der kan i den enkelte måned ikke fratrækkes mere end den samme måneds udbetaling af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp.

Endvidere giver lovens § 30, stk. 2, adgang til at foretage modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte.

Tillæg til pensionister bosiddende i kommuner med høje skatteprocenter

Lovens § 62

     § 62. Til førtidspensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,8, udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 33,8. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for andre.

     Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2004 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

     Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

248. Til pensionister, der er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 35,4 (grænsen i 2007) udbetales et årligt tillæg. Både enlige og gifte/samlevende pensionister kan være berettiget til tillægget.

Om betingelserne mv. for tillægget henvises til Afsnit 11.

Afsnit 5

Udbetaling mv.

Lovens §§ 31-37a

     § 31. Pension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2.

     Stk. 2. Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 21 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 eller 21. Pensionen, jf. 1. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af pension efter §§ 14, 16 og 21 er opfyldt.

     Stk. 3. Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog stk. 7.

     Stk. 4. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens dødsbo.

     Stk. 5. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og senere.

     Stk. 6. Er der udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo.

     Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt for den måned, hvori pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med

1) en ægtefælle,

2) en samlever, der modtager social pension, eller

3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer mv. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger mv.

     Stk. 8. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i opgørelsen af efterlevelsespensionen, jf. § 47.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

     § 32. Personer, der modtager førtidspension, kan vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension.

Supplerende arbejdsmarkedspension

     § 33. Personer, der modtager førtidspension, kan vælge at være omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social pension.

Særlige udbetalingsregler

     § 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer mv., jf. § 45, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.

     Stk. 2. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 45 a, genoptages udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

     Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.

     § 35. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.

     § 36. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

     § 37. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personlige tillæg.

     § 37 a. Udbetaling af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om, at modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om social service, når modtageren kan få udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for ophør af pensionsudbetalingen.

     Stk. 2. Udbetalingen af pension, jf. stk.1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvor den nærstående dør eller den pågældende anmoder om genoptagelse.

Kapitel 27

Udbetaling

249. Pension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt, § 31, stk. 1. Reglen om bagudbetaling gælder for personer, der har opnået ret til førtidspension efter den 1. januar 1999.

Til personer, der har opnået ret til førtidspension den 1. januar 1999 eller tidligere udbetales pensionen månedsvis forud, jf. § 64, stk. 1.

Den sociale pension beregnes og udbetales som hovedregel for hele måneder. Det gælder både, når en person første gang bliver berettiget til pension, og ved overgang fra en pensionsform til en anden.

Disposition

250. Pensionen udbetales bagud således, at beløbet for en måned er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden, se § 40, stk. 1, i bkg.

Pension, der skal betales forud, skal udbetales således, at den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i den foregående måned.

En ekstra måneds pension

251. Der gælder en særlig regel for de personer, som ved overgang til bagudbetalt førtidspension efter den 1. januar 1999 har modtaget forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse. Ved overgang til bagudbetalt førtidspension vil der for disse personer kunne gå op til 2 måneder fra sidste udbetaling af løn/offentlig forsørgelsesydelse, til de får udbetalt førtidspension. I sådanne tilfælde skal der udbetales en forudbetalt ekstra måneds pension for den første måned for hvilken, der udbetales pension, jf. § 64, stk. 2.

Der kan alene udbetales en ekstra måneds forudbetalt pension til personer, der modtager forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse. Personer, der fx alene modtager forudbetalt tjenestemandspension, er således ikke berettiget til den ekstra måneds pension, se Ankestyrelsens principafgørelser SM P-10-00, SM P-23-00 og SM P-9-01.

Førtidspension mv.

252. Retten til pension opnås ved afgørelsen om tilkendelse af pension. Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 21, udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, hvis betingelserne for tilkendelse af pension i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt, se § 31, stk. 2. Dette gælder også i sager om forhøjelse af førtidspension.

Hvis der ikke er truffet afgørelse om pension efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt, eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 21, udbetales pensionen dog med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen af sagen er påbegyndt, eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 21, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Af hensyn til udbetalingstidspunktet er det derfor meget vigtigt, at kommunen i den enkelte sag præcist angiver tidspunktet for sagens påbegyndelse.

Personligt tillæg

253. Der kan ikke udbetales personligt tillæg for en periode, der ligger forud for det tidspunkt, hvorfra pensionen er tilkendt, se punkt 114 vedr. lovens § 17, stk. 4.

Udbetalingsmåde

254. Der er ikke i pensionsloven fastsat regler for, på hvilken måde pensionen skal udbetales.

NemKonto

255. Med Lov om offentlige betalinger mv., er der blandt andet fastsæt regler om, at alle borgere og virksomheder skal anvise en konto i en pengeinstitut- en NemKonto – hvortil offentlige myndigheder kan foretage udbetalinger med frigørende virkning.

NemKonto–systemet trådte i kraft i november 2005. Herefter skal alle borgere som udgangspunkt have en konto, som alle offentlige udbetalinger, herunder pension, kan indgå på.

Det har i praksis vist sig, at stort set alle borgere kan få oprettet en konto i et pengeinstitut, fx med et hævekort til en pengeautomat.

Pensionister, som har problemer i forbindelse med oprettelse af en konto, skal henvende til kommunen, som er forpligtet til at sørge for, at pensionen kan udbetales. Kommunen vil fx kunne hjælpe dem i forbindelse med oprettelse af en konto i et pengeinstitut eller finde en måde at udbetale pensionen på, som er tilpasset den enkeltes særlige behov.

Økonomistyrelsen har ansvaret for NemKonto-systemet.

Der henvises til Økonomistyrelsens pjece Når kontantkassen lukker , 2005.

Kapitel 28

Ophør af pensionsudbetaling ved dødsfald

256. Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. lovens § 31, stk. 3 og stk. 7.

Modtog afdøde pensionist bagudbetalt pension, ophører pensionen til afdøde med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Pensionen, der skulle have været udbetalt for perioden indtil dødsfaldet, udbetales til en efterlevende ægtefælle, hvis ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet. I andre tilfælde udbetales pensionen for perioden indtil dødsfaldet til pensionistens dødsbo, jf. lovens § 31, stk. 4.

Modtog afdøde pensionist forudbetalt pension, ophører pensionen til afdøde med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Pensionen vil allerede være udbetalt og indgå i dødsboet. Samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle, har den efterlevende ægtefælle ret til at udtage et beløb fra dødsboet, der svarer til det, der er udbetalt i den måned, hvori dødsfaldet fandt sted og senere, jf. lovens § 31, stk. 5.

Det beløb, der udbetales til en efterlevende ægtefælle efter lovens § 31, stk. 4-5, samt tilbagebetaling efter lovens § 31, stk. 6, svarer til det nettobeløb, som tidligere er blevet udbetalt efter indeholdelse af A-skat hos den nu afdøde, jf. bkg. § 41.

Tilbagebetaling

257. Hvis der er udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter § 31, stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. stk. 6. Kravet om tilbagebetaling er dog undtaget i en række situationer, som gennemgås nedenfor.

Et krav om tilbagebetaling fremsættes i forhold til pensionistens dødsbo.

Efter § 71 i dødsboskifteloven er det offentliges krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension eller en efterlevende ægtefælles krav på et beløb svarende til afdødes pension fra og med dødsfaldsmåneden fortrinsstillet i tilfælde, hvor dødsboet er insolvent. Det offentliges eller ægtefællens krav mod boet skal således dækkes forud for al anden gæld, men efter rimelige begravelsesudgifter.

Pensionslovens § 31, stk. 7, indeholder en generel undtagelse fra kravet om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for den måned, hvori en forudbetalt pensionist dør. Undtagelse fra kravet om tilbagebetaling gælder, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med

1) En ægtefælle

2) En samlever, der modtager social pension eller

3) En samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Den samme generelle undtagelse fra krav om tilbagebetaling gælder selvom samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer mv. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger mv.

Om efterlevelsespension henvises til punkt355 Der henvises desuden til reglerne for efterlevelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Oversigt over pensionslovens forskellige regler ved dødsfald

Efterlevendes status

Særlige regler

Afdøde modtog bagudbetalt pension

Ægtefælle er ikke pensionist

Pension indtil tidspunktet for dødsfaldet udbetales til ægtefællen (§ 31, stk. 4). Mulighed for efterlevelseshjælp.

Samlever er ikke pensionist

Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til dødsboet (§ 31, stk. 4). Mulighed for efterlevelseshjælp.

Ægtefælle er pensionist

Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til ægtefællen (§ 31, stk. 4). Ret til efterlevelsespension (§ 47).

Samlever er pensionist

Pension indtil tidspunkt for dødsfaldet udbetales til dødsboet (§ 31, stk. 4). Ret til efterlevelsespension (§ 47).

Ægtefælle er ikke pensionist

Ret til at udtage et beløb svarende til månedens pension fra dødsboet (§ 31, stk. 5). Mulighed for efterlevelseshjælp (Aktivlovens § 85 a).

Afdøde modtog forudbetalt pension

Samlever er ikke pensionist og ikke arving

Krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 31, stk. 6). Mulighed for efterlevelseshjælp (Aktivlovens § 85a).

Samlever er ikke pensionist, men indsat som arving

Ikke krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 31, stk. 7). Mulighed for efterlevelseshjælp (Aktivlovens § 85a).

Ægtefælle er pensionist

Ret til at udtage et beløb svarende til månedens pension fra dødsboet (§ 31, stk. 5). Ikke krav om tilbagebetaling (§ 31, stk. 7). Ret til efterlevelsespension (§ 47). For meget udbetalt pension indgår ved opgørelsen af efterlevelsespensionen (§ 31, stk. 8).

Samlever er pensionist

Ikke krav om tilbagebetaling mod dødsboet (§ 31, stk. 7). Ret til efterlevelsespension (§ 47). For meget udbetalt pension indgår ved opgørelsen af efterlevelsespensionen (§ 31, stk. 8).

Tilbageførsel af pensionsbeløb fra afdødes konto

258. Pensionsudbetalingen ophører med udgangen af den måned, hvori pensionisten dør, medmindre ægtefællen eller samleveren også modtager pension, se lovens § 47. Hvis dødsfaldet indtræffer i slutningen af en måned på et tidspunkt, hvor næste måneds pension er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, skal beløbet kræves tilbagebetalt, se bekendtgørelsens § 42, stk. 1.

Hvis pensionisten er død inden dispositionsdagen for den følgende måneds pension, skal kommunen tilbageføre beløbet, hvis både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdagen, se bkg. § 42, stk. 2.

For pensionister med fast bopæl i udlandet kan tilbageførsel dog også ske efter dispositionsdatoen, se bkg. § 42, stk. 2, 2. pkt. Dette kan blive aktuelt i de tilfælde, hvor Sikringsstyrelsen ikke har fået kendskab til, at en pensionist er afgået ved døden, og derfor fortsat har udbetalt pensionen til pensionistens konto i et dansk eller udenlandsk pengeinstitut. Tilbageførsel kan i denne situation kun ske, hvis der ikke gøres krav på beløbet af et evt. dødsbo eller andre berettigede.

Det bemærkes, at kommunen/Sikringsstyrelsen ikke i andre tilfælde kan bede pengeinstituttet om at tilbageføre beløb fra den afdøde pensionists konto.

Hvis pensionen ikke kan tilbageføres efter bkg. § 42, stk. 2, fx i tilfælde, hvor beløbet er hævet, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, bortset fra situationer omfattet af lovens § 31, stk. 7. Kommunen/Sikringsstyrelsen skal anmelde kravet i dødsboet, se bkg. § 42, stk. 3. Ofte udlægges boet i henhold til lov om skifte af dødsboer § 18 som boudlæg (til dækning af begravelsesudgifter). Den, der har fået boet udlagt, hæfter ikke for afdødes gæld, og der kan således ikke gøres krav gældende overfor den pågældende.

Kommunen kan opgive krav på tilbagebetaling af pensionsbeløbet, hvis beløbet må anses for uerholdeligt, eller de økonomiske eller administrative omkostninger ved at gennemføre kravet står i misforhold til kravets størrelse, se bkg. § 42, stk. 4.

Om øvrige regler vedrørende tilbagebetaling af social pension henvises til punkt 318ff.

Kapitel 29

Reglerne i øvrigt

Pension og plejevederlag, lovens § 37 a.

259. Udbetaling af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelsen om, at modtageren har ret til plejevederlag efter § 120, stk. 2, i lov om social service. Det er en forudsætning, at der kan udbetales plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.

Udbetalingen af pension genoptages med virkning fra den 1. i den måned, hvori den nærtstående dør, eller modtageren af plejevederlag anmoder herom. Derved sikres det, at plejeren har ret til efterlevelsespension, jf. § 47, hvis der var tale om til gifte eller samlevende pensionister. Ligeledes vil den pågældende kunne være berettiget til boligydelse efter lov om individuel boligstøtte i den måned.

Hvis der er udbetalt plejevederlag for dødsfaldsmåneden, skal dette tilbagebetales. Der kan dog ikke kræves tilbagebetalt mere, end der er dækning for i den pågældende måneds pension.

Genoptagelse af pensionsudbetalingen sker uden ansøgning. Pensionssagen skal således ikke genoptages i denne forbindelse.

Udbetaling efter pensionistens ophold i fængsel eller arresthus.

260. Pensionen udbetales indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen i fængsel eller arresthus påbegyndes. I forbindelse med udskrivning fra boformer mv. efter lovens § 45, genoptages pensionsudbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør, se lovens § 34, stk.1. Pensionisten har således et forsørgelsesgrundlag, når den pågældende løslades fra fængsel eller arresthus.

Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes, og udbetalingen genoptages med virkning fra opholdets ophør, se lovens § 34, stk. 1, 2. pkt.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsling.

Der henvises i øvrigt til punkt 333.

Udbetaling efter pensionistens unddragelse af strafforfølgning og straffuldbyrdelse.

261. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning og straffuldbyrdelse i særlige tilfælde, jf. § 45 a. Udbetaling ophører fra det tidspunkt, hvor personen unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Udbetaling af pension genoptages med virkning fra unddragelsens ophør, medmindre pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, jf. § 34, stk. 2.

Der vil således ikke skulle udbetales pension i en meget kort periode fra unddragelsens ophør til pensionsudbetalingen igen skal ophøre i forbindelse med pensionistens indsættelse i fængsel eller arresthus.

Hvis pensionisten løslades efter ophør af unddragelsen, fx fordi sigtelsen frafaldes, eller sagen ikke fører til domfældelse, forudsættes det, at den pågældende selv retter henvendelse til kommunen for at få genoptaget pensionsudbetalingen.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsling.

Kapitel 30

Indbetaling af ATP og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

Frivillig indbetaling af ATP-bidrag, lovens §  32

262. Personer, der modtager førtidspension, kan vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension, se Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1439 af december 2006 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension.

ATP-bekendtgørelsen:

     § 2. Førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, eller for hvem der er påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, kan vælge at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

     Stk. 2. Førtidspensionister, som allerede inden den 1. januar 2003 har valgt at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, fortsætter med frivillig betaling af ATP-bidrag.

     Stk. 3. Førtidspensionister, jf. stk. 1, der vælger at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, giver kommunen meddelelse herom. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

     Stk. 4. Førtidspensionister, der har valgt at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 1, eller er omfattet af stk. 2, kan ophøre med at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at give kommunen meddelelse herom. Ophør med indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Det betyder, at førtidspensionisten fortsat har mulighed for at tilmelde sig ordningen og at udtræde af ordningen.

En førtidspensionist, der ønsker at indbetale bidrag til ATP giver kommunen meddelelse om dette. Indbetalingen af bidraget sker herefter med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

En førtidspensionist, der ønsker at ophøre med at indbetale bidrag til ATP, skal give kommunen meddelelse om dette. Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

263. Der betales et ATP-bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver måned, der udbetales førtidspension. Bidraget svarer til det normale bidrag for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 2007 udgør bidraget 243 kr. pr. måned). Der kan dog ikke indbetales ATP-bidrag, hvis førtidspensionen udgør mindre end 1.000 kr. pr. måned.

Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget og kommunen betaler 2/3 af bidraget. De to bidragsdele nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Kommunen tilbageholder førtidspensionistens del af bidraget ved den månedsvise udbetaling af førtidspensionen.

Kommunens udgifter til bidraget refunderes af staten.

Hvis førtidspensionisten dør, ophører indbetalingen af bidrag til ATP fra den 1. i den måned, der følger efter dødsfaldet.

Kommunen opgør det samlede ATP-bidrag og indbetaler dette til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet indbetales på de indbetalingskort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb. Indbetalingen foretages på et SE-nummer.

Bidragene forfalder til betaling den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb, og kommunen skal betale det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb, dog er sidste rettidige indbetalingsdag den 20. januar for bidrag, der skal indbetales i januar måned. Kommunen ifalder ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Renten opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1,5 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

Kommunen indberetter til Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang månedligt, under et særskilt SE-nummer, det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt førtidspensionist. Indberetningen sker til indkomstregistret efter § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om et indkomstregister.

Se den særlige overgangsregel for året 2007 om indberetning af indbetaling af ATP-bidrag for den enkelte førtidspensionist i § 8, stk. 3 i bkg. nr. 1439 af december 2006.

I tilfælde af at førtidspensionen skal tilbagebetales, skal indbetalte bidrag til ATP for denne periode overføres fra ATP til kommunen.

Ydelsen fra ATP, der i det væsentligste er en livsvarig alderspension, udbetales fra det fyldte 65. år. Ydelsen beregnes på baggrund af de bidrag, der er indbetalt for den enkelte.

Derudover omfatter ordningen engangsydelser til efterladte – ægtefælle og børn – efter afdøde ATP-medlemmer.

Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1439 af december 2006 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension.

Supplerende arbejdsmarkedspension –SAP, lovens § 33

264. Personer, der modtager førtidspension kan vælge at være omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. §§ 33 b – 33 e i lov om social pension, se Socialministeriets bekendtgørelse nr. 868 af 23. oktober 2002 om Den supplerende arbejdsmarkedspension.

Supplerende Arbejdsmarkedspension (SAP) blev indført som et led i førtidspensionsreformen, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001, med virkning fra 1. januar 2003. Ordningens indhold blev nærmere præciseret ved lov nr. 403 af 6. juni 2002.

Ordningen omfatter alle førtidspensionister, dvs. både personer, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., og personer, som har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension.

Ordningen er frivillig.

Fra 1. januar 2003 kan alle førtidspensionister vælge at betale bidrag til SAP. Førtidspensionisten betaler 1/3 og kommunen 2/3 af bidraget. Det samlede bidrag udgør 4.896 kr. årligt i 2007 niveau og reguleres med satsreguleringsprocenten. Kommunens andel refunderes af staten.

Bidrag, der indbetales til SAP, investeres og godskrives særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), eller anvendes til køb af en livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Pensionisten har valgfrihed med hensyn til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der skal indbetales bidrag til. Livsforsikringsselskabet eller pensionskassen skal dog opfylde lovens betingelser for at være omfattet af ordningen, se punkt 268.

Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år. Indeståendet på den enkeltes konto i ATP anvendes til køb af en livsvarig pension i ATP. Indbetalinger til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal tilsvarende anvendes til køb af en livsvarig alderspension, der kan udbetales fra det fyldte 65. år, eller eventuelt til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig alderspension.

Det indestående beløb på kontoen eller den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales i tilfælde af førtidspensionistens død, før førtidspensionisten fylder 65 år, til boet eller til den begunstigede ifølge en pensionsaftale med et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

I tilfælde af skifte i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til ejerægtefællen.

Der sker ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (fx ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet mv.), når den pågældende førtidspensionist er fyldt 65 år. Bidraget går således udelukkende til finansiering af en alderspension.

Pensionsretten skal fastsættes på et fælleskøngrundlag, det vil sige, at mænds og kvinders forskellige forventede levetid ikke vil kunne begrunde forskellige pensionsrettigheder.

SAP-bekendtgørelsen:

     § 1. Modtagere af førtidspension, der ønsker at indbetale bidrag til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP), giver kommunen meddelelse herom. Førtidspensionisten giver samtidig kommunen meddelelse om, hvorvidt bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 4.

     Stk. 2. Kommunen indeholder førtidspensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

     § 2. I forbindelse med påbegyndelse af en sag om førtidspension giver ansøgeren kommunen meddelelse om, hvorvidt pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP.

     Stk. 2. Kommunen indeholder førtidspensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med virkning fra den 1. i den måned, som førtidspensionisten får tilkendt pension fra.

    § 3. Førtidspensionister, der inden 1. april 2003 meddeler kommunen, at de ønsker at betale bidrag til SAP, kan efter anmodning betale bidrag til ordningen med virkning tilbage fra 1. januar 2003 eller et tidspunkt herefter, hvis de i perioden i øvrigt opfylder betingelserne for at betale bidrag til ordningen.

265. Alle modtagere af førtidspension, som ønsker at indbetale bidrag til SAP, kan tilmelde sig ordningen. Det vil sige både personer, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. og personer, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension.

Ansøgeren giver kommunen meddelelse om, hvorvidt pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP-ordningen og hvilket pensionsinstitut, bidraget skal indbetales til.

Påbegyndelse af indbetaling

266. For modtagere af førtidspension sker indbetaling af bidrag med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen. Hvis eksempelvis førtidspensionisten den 18. januar har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at betale bidrag, vil der første gang blive indbetalt bidrag for marts måned.

Bidraget til SAP indbetales af kommunen månedsvis til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget, som kommunen fratrækker den månedlige udbetaling af førtidspensionen. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Hvem indbetales bidraget til

SAP-bekendtgørelsen:

     § 4. Kommunen indbetaler bidraget til:

1) en særskilt konto i ATP, eller

2) det livsforsikringsselskab eller den pensionskasse, som førtidspensionisten har valgt, jf. stk. 2.

     Stk. 2. Hvis førtidspensionisten vælger at indbetale bidraget til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. stk. 1, nr. 2, skal kommunen sikre sig, at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen vil modtage bidraget, og at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen erklærer, at de rettigheder, som førtidspensionisten herved erhverver, er i overensstemmelse med det i loven fastlagte indhold af SAP.

     § 5. Bidraget til SAP indbetales månedsvis. Bidraget på årsbasis er fastsat i § 49, stk. 1, nr. 14, i lov om social pension.

     § 6. Betaling af bidrag ophører med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år, eller 67 år, hvis førtidspensionisten er født før 1. juli 1939.

    Stk. 2. Betaling af bidrag til SAP ophører med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionistens død.

     § 7. Førtidspensionister, der ønsker at ophøre med at betale bidrag til SAP, giver kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen.

     Stk. 2. Førtidspensionister, der allerede betaler bidrag til SAP, jf. § 4, stk. 1, og som ønsker at indbetale fremtidige bidrag til et andet pensionsinstitut (dvs. til ATP eller et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse), giver kommunen meddelelse herom. Bidragsindbetalingen til det ønskede pensionsinstitut finder sted fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen om det ønskede skifte af pensionsinstitut.

     § 8. Der indbetales ikke bidrag for en måned, hvis førtidspensionen er mindre end førtidspensionistens andel af bidraget.

     § 9. Hvis en førtidspensionist skal tilbagebetale førtidspensionen for en periode, skal bidrag, som kommunen har indbetalt til SAP for pågældende for samme periode, tilbagebetales til kommunen.

    Stk. 2. Der kan dog ikke ske tilbagebetaling af bidrag fra SAP, hvis pensionsudbetaling er påbegyndt, jf. § 11 og § 12, eller der er sket udbetaling til boet eller en begunstiget efter førtidspensionistens død, jf. § 15.

     § 10. Kommunen tilbageholder ved hver udbetaling af pension førtidspensionistens 1/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb, og indbetaler dette sammen med kommunens 2/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb, jf. § 5, under et særskilt SE-nummer til ATP, eller til det af pensionisten valgte livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Bidraget for en måned forfalder til betaling den 1. i den følgende måned.

    Stk. 2. Hvis førtidspensionisten dør, kan kommunen indbetale bidraget for den måned, hvor førtidspensionisten dør, til dødsboet.

    Stk. 3. Kommunen indbetaler bidraget for en måned, jf. stk. 1, senest den 20. i den følgende måned. Kommunen anfører ved hver indbetaling størrelsen af det bidrag til SAP, der er indbetalt for hver enkelt førtidspensionist, og førtidspensionistens personnummer.

    Stk. 4. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende bankdag.

    Stk. 5. Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder kommunen ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Er indbetaling af bidrag sket for sent til ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, opkræver ATP renter efter ATP-lovens § 17, stk. 3, for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. § 10, stk. 1. Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.

267. Førtidspensionisten har valgfrihed med hensyn til, om bidraget skal indbetales til ATP, til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

Ved indbetaling til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse må kommunen sikre sig, at lovens betingelser er opfyldt således, at de rettigheder, som pensionisten erhverver ved indbetaling af bidrag, er i overensstemmelse med indholdet af SAP-ordningen, se punkt 268.

Hvis førtidspensionisten vælger at indbetale til ATP, kan kommunen umiddelbart indbetale bidraget til ATP, dvs., der skal ikke indsendes blanket til ATP. Indbetalingen udgør tilmeldingen.

Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser

268. Ved indbetaling af bidrag til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, herunder til forhøjelse af en eksisterende pensionsordning, må kommunen sikre sig, at pensionsordningen er omfattet af SAP. Det kan ske ved en erklæring fra livsforsikringsselskabet eller pensionskassen om, at ordningen opfylder lov om social pension, §§ 33 b – 33 e. Følgende betingelser skal være opfyldt:

- Bidraget anvendes til en livsvarig alderspension med udbetaling fra det fyldte 65. år.

- Bidraget medgår alene til finansiering af alderspension. Bidraget må altså ikke bidrage til finansiering af eventuelle supplerende ydelser (dødsfaldsydelser mv.)

- I tilfælde af skifte ved separation eller skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til ejerægtefællen.

- I tilfælde af at førtidspensionisten dør før det fyldte 65. år, udbetales den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til den begunstigede efter pensionsaftalen.

- Pensionsretten er fastsat på et fælleskøngrundlag, dvs. at mænds og kvinders forskellige forventede levetid ikke kan begrunde forskellige pensionsrettigheder.

- Det skal kunne specificeres, hvor store pensionsrettigheder der er erhvervet som følge af indbetaling til SAP.

SAP er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven om pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det indebærer bl.a., at der er bortseelsesret for indbetalingerne, dvs. at bidraget ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Kommunen bør være opmærksom på, at dette forudsætter, at pensionskassen er omfattet af § 3 og forsikringsselskabet af § 4 i pensionsbeskatningsloven.

Kontakten mellem kommunerne og pensionsinstitutter

269. Når en førtidspensionist har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP, skal førtidspensionisten samtidig give meddelelse om, hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse pensionisten ønsker at indbetale bidrag til, eller om pensionisten ønsker at indbetale bidraget til ATP.

Kommunen skal sikre sig, at det ønskede livsforsikringsselskab eller den ønskede pensionskasse vil modtage indbetaling til SAP-ordningen.

Kommunen orienterer herefter det pågældende livsforsikringsselskab eller pensionskasse om pensionistens ønske om at indbetale SAP-bidrag, og livsforsikringsselskabet eller pensionskassen bekræfter overfor pensionisten via kommunen, at der kan tegnes en SAP-pension. Kommunen aftaler herudover med livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, hvordan indbetalingen sker.

Kommunen indbetaler bidrag under et særskilt SE-nummer for en måned ad gangen, senest den 20. i den følgende måned til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen. Såfremt kommunen ikke indbetaler bidrag rettidigt, ifalder kommunen ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Ved forsinket indbetaling til ATP opkræves en rente, der andrager 1,5 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen. Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.

Information om optjente rettigheder mv.

270. ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen skal efter anmodning eller mindst en gang om året give pensionisten en opgørelse, der viser indeståendet på kontoen eller de erhvervede pensionsrettigheder.

I forbindelse med påbegyndelse af udbetaling af pension skal ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen give pensionisten en opgørelse, der viser størrelsen af de indbetalte bidrag til SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet herved.

Pensionsinstituttet skal kunne specificere, hvilke yderligere pensionsrettigheder, der opnås som følge af bidrag til SAP. Det skal ske efter anmodning fra pensionisten, og det skal altid oplyses i forbindelse med påbegyndelsen af udbetaling af SAP-pensionen.

Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP

271. Hvis førtidspensionisten har valgt at lade kommunen indbetale bidraget til ATP, indgår og investeres de indbetalte beløb på særskilte konti, der administreres sammen med Den Særlige Pensionsopsparing, se ATP-lovens kapitel 5 c. Dette sker af administrative hensyn. Der er dog tale om to særskilte ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæfter for hinanden, men af driftsøkonomiske årsager administreres og forvaltes sammen.

Bidragets størrelse

272. Bidraget på årsbasis er fastsat i lov om social pension, § 49, stk. 1, nr. 14. Bidraget reguleres med satsreguleringsprocenten.

Pensionisten indbetaler 1/3 af bidraget, som kommunen tilbageholder ved udbetaling af pensionen. Kommunen betaler 2/3 af bidraget, som refunderes af staten. Pensionistens andel og kommunens andel af bidraget nedrundes til nærmeste kronebeløb.

Minimumsgrænse

273. Der indbetales ikke bidrag for en måned, hvis førtidspensionen er mindre end pensionistens andel af bidraget. Bidraget skal således kunne rummes i førtidspensionen. Førtidspensionisten har således ikke mulighed for at betale sin andel af bidraget af andre midler og dermed opnå ret til, at kommunen indbetaler et fuldt bidrag til ordningen.

Skift af pensionsinstitut

274. Pensionisten kan beslutte, at bidraget fremover skal indbetales til et andet pensionsinstitut end det hidtidige. Pensionisten skal give kommunen meddelelse herom. Bidragsindbetalingen til det ønskede selskab finder sted fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen om det ønskede skifte af institut.

Ophør med indbetaling

275. Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter pensionisten fylder 65 år.

I tilfælde af pensionistens død standser indbetalingen med virkning fra den 1. i måneden efter pensionistens død.

Hvis førtidspensionisten ønsker at ophøre med at betale bidrag til SAP, skal pågældende give kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen.

Skilsmisse mv.

276. Rettigheder i SAP skal ikke deles mellem ægtefællerne i tilfælde af skilsmisse mv., men udtages forlods af ejerægtefællen. Baggrunden herfor er, at der er tale om en ordning med betydelig offentlig støtte, som sigter på at forbedre vilkårene for førtidspensionister ved overgang til folkepension. Ordningen vil kun i begrænset omfang kunne opfylde sit formål, hvis rettighederne i ordningen skulle deles. Hertil kommer, at ægtefællen typisk vil have egen pensionsordning. Der sker heller ikke deling af rettigheder i en arbejdsmarkedspensionsordning i tilfælde af skilsmisse mv.

Udbetaling af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

SAP-bekendtgørelsen:

     § 11. Ved det fyldte 65. år, eller 67. år hvis personen er født før 1. juli 1939, konverteres indeståendet på førtidspensionistens konto i ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, til en livsvarig pensionsret i ATP. Pensionen udbetales efter de regler, der gælder for udbetaling af tillægspension efter § 9 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

     § 12. Udbetaling af en livsvarig pensionsret, der er erhvervet ved indbetaling af bidrag til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse kan udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år, eller 67 år hvis personen er født før 1. juli 1939.

     Stk. 2. Pensionen udbetales i øvrigt efter de regler, der gælder for andre løbende, livsvarige pensionsudbetalinger i det pågældende livsforsikringsselskab eller pensionskasse.

     § 13. Hvis den pensionsret, der kan erhverves i ATP eller i et livsforsikringsselskab eller i en pensionskasse er mindre end 100 kr. pr. måned, udbetales pensionen som et éngangbeløb.

     Stk. 2. Hvis pensionsretten er en forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret kan ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen dog uanset stk. 1 vælge at udbetale pensionen som en løbende livsvarig pension.

     § 14. ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen skal efter anmodning eller mindst en gang om året give pensionisten en opgørelse, der viser indeståendet på kontoen eller de erhvervede pensionsrettigheder.

     Stk. 2. I forbindelse med påbegyndelse af udbetaling af pension eller i forbindelse med at pensionisten fylder 65 år eller 67 år, hvis pensionisten er født før 1. juli 1939, skal ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen give pensionisten en opgørelse, der viser størrelsen af de indbetalte bidrag til SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet herved.

     § 15. Ved førtidspensionistens død før det fyldte 65. år, eller 67. år hvis personen er født før 1. juli 1939, udbetales indeståendet på førtidspensionistens særskilte konto i ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, til boet.

     Stk. 2. Har førtidspensionisten valgt at indbetale bidrag til SAP til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, udbetales den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til den begunstigede ifølge pensionsaftalen med forsikringsselskabet eller pensionskassen ved førtidspensionistens død før det fyldt 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før 1. juli 1939.

     Stk. 3. Udbetaling ved død, jf. stk. 1, finder ikke sted, når førtidspensionisten er fyldt 65 år eller 67 år, hvis personen er født før 1. juli 1939.

277. Udbetaling af alderspension fra SAP kan begynde med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år. Udbetalingen sker månedsvis.

Udbetaling fra ATP

278. Når førtidspensionisten fylder 65 år, konverteres indeståendet på kontoen i SAP til en pensionsret i ATP-ordningen. Pensionsretten erhverves efter regler, der fremgår af ATP-ordningens pensionsgrundlag, der er anmeldt til Finanstilsynet.

Størrelsen af den pensionsret, som pågældende har erhvervet, specificeres i forbindelse med påbegyndelsen af udbetalingerne.

Udbetaling af pension fra ATP sker efter reglerne i lov om ATP.

Den pensionsret, der erhverves for midler i SAP, medregnes ikke ved opgørelsen af, om en efterladt ægtefælle eller børn er berettiget til dødsfaldssummer i den almindelige ATP-ordning. Tilsvarende skal der ikke betales bidrag til ægtefælledækning ved erhvervelsen af den nævnte pensionsret i ATP.

Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse

279. Hvis bidraget til SAP er anvendt til at forhøje en eksisterende livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, skal det ved påbegyndelsen af pensionsudbetalingerne specificeres, hvilke pensionsrettigheder, der er optjent som følge af bidrag til SAP.

Udbetaling som éngangsbeløb

280. Hvis den livsvarige pensionsret i medfør af SAP er mindre end 100 kr. månedligt udbetales den som et engangsbeløb.

Hvis pensionsretten er en forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret, kan ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen dog vælge at udbetale pensionen som en løbende livsvarig pension.

Ingen udbetaling ved dødsfald, når pensionisten er fyldt 65 år

281. SAP ordningen er en ren alderspensionsordning uden supplerende ydelser knyttet hertil. Der sker således ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (fx ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet mv.), hvis pensionisten er fyldt 65 år ved dødsfaldet.

Udbetaling ved pensionistens dødsfald før det fyldte 65. år

282. Dør pensionisten før det 65. år, udbetales det indestående beløb på kontoen i ATP eller den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, til boet eller til den begunstigede ifølge pensionsaftalen med livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.

Udbetalingen omfatter således både den del af bidraget, som pensionisten selv har betalt, den del der er finansieret af kommunen (staten) samt værdiforøgelsen.

Beskatning af indbetalinger og udbetalinger

283. SAP behandles skattemæssigt og med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på samme måde som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

SAP behandles således efter reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger i de tilfælde, hvor udbetalingerne er løbende. Ved en éngangsudbetaling betales 40 pct. i afgift heraf.

Indbetalinger til SAP skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (der er bortseelsesret), og der skal betales AM-bidrag af indbetalingerne svarende til, hvad der gælder for arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

Bortseelsesretten gælder uanset, om førtidspensionisten vælger, at ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal administrere ordningen. Hvis førtidspensionisten vælger en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab til at administrere ordningen, er bortseelsesretten dog betinget af, at pensionskassen er omfattet af § 3 og forsikringsselskabet af pensionsbeskatningslovens § 4.

Kapitel 31

Administration af pension

Lovens § 35

284. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, se lovens § 35.

Se også Socialministeriets vejledning nr. 200 af 30. november 1998 om betaling, administration og opbevaring mv. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Administrationsaftaler uden for lovens § 35

285. I de tilfælde, hvor pensionisten er i stand til at handle fornuftsmæssigt og selv kan foretage de nødvendige valg, men alligevel af forskellige årsager ikke mener sig i stand til eller kan klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage de økonomiske dispositioner som fx at hæve penge, betale regninger mv., kan pensionisten indgå en aftale om at overlade disse opgaver til andre.

I disse tilfælde er der ikke grundlag for at anvende lovens § 35.

Der kan være behov for, at pensionisten i en administrationsaftale angiver, hvordan der nærmere skal handles. Det kan fx være tilfældet, hvor der er behov for at etablere nogle nærmere retningslinier for et samarbejde mellem pensionisten, de pårørende, hjemmeplejen, medarbejdere i et botilbud og/eller forvaltningen. Der kan især være behov for en egentlig aftale i situationer, hvor der måtte være forskellige opfattelser af hvilken indsats, der bedst imødekommer den enkelte pensionists behov og ønsker.

I en administrationsaftale kan pensionisten fx tilkendegive:

- Hvem, der har kompetence til at træffe de nødvendige beslutninger,

- hvilke beløb, der skal betales,

- hvilken betalingsform, der skal anvendes,

- hvem, der skal føre regnskab, og

- hvordan eventuelle kontanter skal opbevares.

Aftalen bør udformes i overensstemmelse med pensionistens ønsker og behov med henblik på en praktisk tilrettelæggelse af betalingerne.

Det forudsættes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen løbende er opmærksom på, om den indgåede administrationsaftale i tilstrækkelig grad imødekommer den enkelte pensionists behov for bistand.

Kommunalbestyrelsen kan afhængigt af lokale ønsker og behov udarbejde nærmere retningslinier om udformningen af administrationsaftaler.

Administration af pension efter lovens § 35

286. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales, se lovens § 35. Efter almindelige delegationsprincipper har kommunalbestyrelsen imidlertid mulighed for at overlade sin beføjelse til at træffe afgørelse om administration til de kommunale institutioner mv. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke delegere sin kompetence til de selvejende institutioner mv. Er der behov for at træffe beslutning om administration for en beboer i en selvejende institution mv., forudsætter det derfor, at den selvejende institution mv. indsender en begrundet indstilling til kommunalbestyrelsen i den kommune, der udbetaler pensionen. Indstillingen kan evt. indeholde et budget over, hvad pengene skal anvendes til. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen derfor fortsat være ansvarlig for administrationen af pensionistens midler.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om administration kan indbringes for det sociale nævn, se Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Afgørelse kan træffes, hvis pensionisten ikke er umyndiggjort eller under nogen anden form for værgemål, men hvor det skønnes, at pensionisten ikke er i stand til at administrere pensionen efter dens formål. Det forudsættes, at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for en værge, se punkt 288ff. Indtægter ved siden af pensionen kan ikke administreres efter denne regel. Der må i givet fald overvejes værgemål efter værgemålslovens bestemmelser.

En kommune er ikke afskåret fra at træffe beslutning om administration efter § 35, når lovens betingelser er opfyldt, selv om der foreligger en frivillig aftale med pensionisten herom, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-30-95.

Bestemmelsen bør administreres med varsomhed, og der bør tages vidtgående hensyn til den enkelte pensionists ønsker og behov. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at pensionisten har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.

Aftaler, som pensionisten tidligere selv har indgået med fx ægtefælle, advokater, revisorer eller andre om dispositioner vedrørende den udbetalte pension, skal respekteres.

Kommunen skal føre regnskab med pensionen.

Se i øvrigt § 5 a i retssikkerhedsloven om kommunernes pligt til at behandle spørgsmål om hjælp i sager om udsættelse af beboerlejemål.

Forvaltningslov

287. Beslutning om administration er en afgørelse. Sagsbehandlingen skal derfor foregå i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder reglerne om begrundelse for den trufne afgørelse samt reglerne om tavshedspligt.

Af forvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår, at der er tavshedspligt inden for den offentlige forvaltning, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Blandt de punkter, der navnlig er fremhævet, er nr. 6 om enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold.

Oplysninger om rent private forhold vil utvivlsom være omfattet af reglerne om tavshedspligt. Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold. Oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold vil efter omstændighederne være fortrolige.

Reglerne om tavshedspligt har - ved overvejelserne om en administration af pensionen - således betydning i forbindelse med den måde, pensionen bliver udbetalt på, se punkt 255. Kommunen kan ikke uden pensionistens samtykke give et pengeinstitut besked om, at pensionisten er sat under administration. Kommunen kan heller ikke uden pensionistens samtykke give pengeinstituttet besked om, i hvilke situationer eller under hvilke forhold mv. pensionen kan udbetales til pensionisten.

I praksis er bestemmelsen blevet anvendt i forbindelse med konstatering af fx gentagne tilfælde af »uforsvarlig økonomi«, manglende betaling af vigtige faste udgifter eller konstante ansøgninger om à-conto udbetaling. Hvis muligheden for at indgå en aftale ikke er til stede, kan bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor pensionisten ikke magter at administrere pensionen.

Eksempel: Pensionen vil fx kunne administreres således, at kommunen sørger for betaling af rimelige faste udgifter og udbetaler et mindre beløb til pensionisten, eventuelt med kortere mellemrum, til personlige fornødenheder via NemKonto. Hvis pensionisten er enig vil en del af pensionen kunne indsættes på en budgetkonto, hvorfra der via betalingsservicesystemet betales faste udgifter og resten af pensionen på en almindelig konto, hvorfra pensionisten kun kan hæve med visse begrænsninger.

Foranstaltninger efter værgemålsloven

288. Der kan forekomme situationer, hvor en beslutning om administration efter lovens § 35 ikke imødekommer den enkelte pensionists behov, og hvor der i stedet kan være grundlag for at søge iværksat værgemål for pensionisten efter reglerne i værgemålsloven.

Reglerne administreres af Justitsministeriet. Nedenfor redegøres kort for reglerne.

Værgemålslov § 5

289. Efter § 5 i værgemålsloven kan der iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Værgemål efter § 5 kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.

Værgemål vil bl.a. kunne begrænses til at angå forvaltning af fast ejendom eller repræsentation ved bestemte aftaler, fx kreditkøb, indgåelse af lejemål.

Ved værgemål efter § 5 er værgen en legal repræsentant, der kan træde til og træffe beslutninger om forhold, der er omfattet af værgemålslovgivningen. Værgemål af denne art medfører ikke, at den, der kommer under værgemål, fratages sin mulighed for selv at træffe beslutninger på de områder, der er omfattet af værgemålet. Værgemål efter § 5 indebærer således ikke, at den, der kommer under værgemål, fratages sin retlige handleevne.

Værgemålslov § 6

290. I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne imidlertid tillige fratages i medfør af værgemålslovens § 6, hvis det er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt.

Kompetence

291. Anmodning om værgemål efter værgemålslovens §§ 5 og 6 kan efter værgemålslovens § 16 bl.a. fremsættes af den pågældende selv, af pårørende eller af kommunalbestyrelsen. Anmodning om iværksættelse af værgemål efter § 5 sendes til statsforvaltningen, mens anmodning om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter § 6 sendes til retten, se værgemålslovens § 17.

Værgemålslov § 7

292. Det vil også i nogle tilfælde kunne være aktuelt at overveje samværgemål efter værgemålslovens § 7. Iværksættelse af samværgemål forudsætter dog, at den pågældende selv anmoder om det. Samværgemål kan iværksættes for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender.

Samværgemål kan ligesom værgemål efter værgemålslovens § 5 begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Samværgemål indebærer, at samværgen og den pågældende handler i forening i anliggender, der er omfattet af værgemålet. Anmodning om samværgemål sendes til statsforvaltningen, se værgemålslovens § 17.

Kapitel 32

Overgang fra førtidspension til folkepension, lovens § 36

293. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg. Der henvises til Afsnit 2, kapitel 11.

Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere og som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb , jf § 13, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige, jf. lovens § 65, stk. 4.

I forbindelse med overgang til folkepension skal der foretages en grundig vejledning af den pågældende, hvor kommunen skal tage situationen op til vurdering, både med hensyn til pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler mv. Samtidig kan det være relevant at vurdere, om pågældende vil være berettiget til personligt tillæg og helbredstillæg efter lov om social pension.

Kapitel 33

Udbetaling af pension i udlandet, mv.

Lovens § 37 og bkg §§ 5, 8, 40, stk. 2 og 54.

294. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personlige tillæg, se bkg §§ 40 – 48.

Pension kan i et vist omfang udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, se punkt 14. Om udbetaling under midlertidigt ophold i udlandet, se punkt 13.

I medfør af lovens § 56 er de beføjelser, som kommunerne har efter loven, overført til direktøren for Sikringsstyrelsen, når de angår pension til personer med bopæl uden for Danmark, se bkg. § 54, se endvidere punkt 397ff. om administration af sager om pension til personer med fast bopæl i udlandet.

Udbetaling af pension til pensionister med bopæl i udlandet sker som udgangspunkt ved overførsel til en konto i et dansk pengeinstitut. Efter pensionistens anmodning kan overførslen ske til et udenlandsk pengeinstitut. En eventuel merudgift, der er forbundet med overførsel af pensionen til et udenlandsk pengeinstitut, betales af pensionisten.

Ved valg af dansk pengeinstitut overføres pensionen til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres pensionen således, at den bør være til disposition den sidste bankdag i måneden, se bkg. § 40, stk. 2.

Sikringsstyrelsen skal med regelmæssige mellemrum kontrollere pensionistens adresse, og at pensionisten er i live, se bkg. § 5. Det kan ske ved at forlange en attest.

Herudover skal Sikringsstyrelsen med regelmæssige mellemrum kontrollere pensionisternes oplysninger om civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Sikringsstyrelsen kan desuden forlange en erklæring med oplysning om pensionistens civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Denne kontrol kan ske ved stikprøve blandt modtagere af pension i udlandet

295. Der henvises generelt til Sikringsstyrelsens vejledning om internationale sager.

Lovens § 37 a

296. Der henvises til punkt 259 om pension til personer, som modtager plejevederlag

Afsnit 6

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling mv.

Lovens §§ 38-47

     § 38. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.

     Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,

1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller

2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder

3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

     Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.

     Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.

     Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

     § 39. (opgørelse af formue, se kap. 2 om helbredstillæg)

     § 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

     § 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

     Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

     Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

     § 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

     § 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,

2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller

3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

     Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

     § 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension,

1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,

2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet, jf. dog § 15, stk. 3, eller

3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 21.

     Stk. 2. Pensionen kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter stk. 1 kan ske.

     Stk. 3. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.

     § 45. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen, herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoning påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndtes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.

     Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.

     Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

     Stk. 4. Får en person varigt ophold i boformer mv. efter § 107 stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.

     Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg til personer, der har ophold i de institutioner mv., der er nævnt i stk. 1 og 4,

2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1 i lov om social service,

3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

     § 45 a. Udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

     Stk. 2. Udbetaling af pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

     Stk. 3. Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

     Stk. 4. Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen efter betales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

     § 45 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.

     § 46. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

     Stk. 2. Tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, opkræves af kommunen efter regler fastsat af socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

     Stk. 3. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved udpantning.

    Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav efter stk. 2 ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

     Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tilbagebetalingskrav efter stk. 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

     § 47. Dør den ene af de to samlevende ægtefæller eller samlevende, der begge modtager pension, fortsætter udbetalingen af ægtefællernes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetaling af efterlevelsespension, jf. dog § 31, stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.

Kapitel 34

Årlig fastsættelse

Seneste årsopgørelse

297. Efter lovens § 38 fastsættes pensionen automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar for det pågældende kalenderår. Som hovedregel fastsættes pensionen på grundlag af den seneste skattemæssige årsopgørelse. Den årlige fastsættelse pr. 1. januar 2007 sker således som udgangspunkt på grundlag af årsopgørelsen for 2005. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer mv. (kildeskat). Se punkt 225.

Forventede fremtidige indtægtsforhold

Hovedreglen om, at den seneste årsopgørelse anvendes ved beregning af pensionen, fraviges i tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de forventede fremtidige indtægtsforhold.

Dette vil bl.a. være tilfældet første gang førtidspensionen skal beregnes, se lovens § 28. Ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar vil det være nødvendigt at beregne pensionen på grundlag af et fremtidigt, aktuelt indtægtsgrundlag, idet pensionistens tidligere indtægtsforhold normalt ikke svarer til indtægtsforholdene efter overgang til pension. Se under punkt 307 om fratrædelsesgodtgørelser.

Hvis en person fx får tilkendt pension med virkning fra den 1. juli 2007, vil indkomsten for 2008 først kunne anvendes som grundlag for den årlige fastsættelse af pensionen for år 2010. Ved de årlige fastsættelser for 2008 og 2009 er det de aktuelle indtægter opregnet til årsbasis, der skal anvendes. Se Afsnit 4, punkt 241.

Overgang fra førtidspension til folkepension betragtes ikke som en førstegangsberegning af pension.

Omregning, lovens § 38, stk. 2 og 3

Aktuel beregning af pension

298. Førtidspension er en ydelse baseret på aktuelle forhold, der skal sikre pensionisten et forsørgelsesgrundlag, hvis størrelse er politisk fastsat. Pensionen er indtægtsafhængig, og ydelsens størrelse baseres på pensionistens økonomiske forhold. Derfor har pensionisten oplysningspligt om alle forandringer i forhold, der kan medføre en ændring i pensionen.

Omregning

299. Pensionen kan derfor omregnes når som helst i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. Tilsvarende omregnes pensionen, hvis der sker en ændring i pensionistens personlige forhold (indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv, ægtefælles eller samlevers dødsfald mv.), som har betydning for pensionens størrelse (dvs. for størrelsen af en førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter lovens kap. 2 og 11), se lovens § 38, stk. 2. Ændringer i indtægtsgrundlaget, der fx alene bevirker, at den personlige tillægsprocent ændres med et enkelt procentpoint, er tilstrækkeligt grundlag for, at der skal ske omregning af pensionen, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-9-95.

Overgang fra førtids- til folkepension efter lovens § 36 sker uden ansøgning, og er derfor at sidestille med omregning efter lovens § 38, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-11-94.

Eksempler

Som eksempler på ændringer kan nævnes:

- Erhvervsarbejde påbegyndes/afsluttes

- Væsentlige ændringer i formueafkast fx ved salg af ejendom

- Ægtefælle eller samlever bliver modtager af fx efterløn eller førtids-/folkepension

- Ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst ændrer sig

- Ægtefælle eller samlever overgår fra fx kontanthjælp eller dagpenge til arbejde

- Ægtefælle eller samlever får varigt ophold i fx plejebolig

- Ægtefælle eller samlever dør

- Indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv

Nogle indtægtsændringer giver ikke grundlag for omregning, idet visse indtægter ikke indgår i indtægtsgrundlaget. Det gælder for eksempel modtagelse af arv og erstatninger. Se dog punkt 217 om erstatning i form af løbende ydelser.

Indgåelse og ophævelse af samliv

300. Omregning af pension kan ske i tilfælde af indgåelse eller ophævelse af ægteskab, samliv eller registreret partnerskab. I tilfælde af samlivsophævelse skal omregning ske, dels fordi pensionen fremover skal beregnes efter satsen for enlige, dels fordi det efter samlivsophævelsen alene er pensionistens indtægt, der skal indgå i indtægtsgrundlaget for de indtægtsregulerede ydelser. Når to personer flytter sammen eller fra hinanden, afgøres det efter en konkret vurdering, om der er tale om henholdsvis indgåelse eller ophævelse af et samlivsforhold.

Efter lovens § 26, stk. 2, betragtes personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999 som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Ægteskab/registreret partnerskab

301. Omregning ved ophævelse af ægteskab/registreret partnerskab skal ske, uanset om samlivsophævelsen skyldes separation, skilsmisse, ophævelse af registreret partnerskab, faktisk samlivsophævelse eller dødsfald.

Det afgøres efter en konkret vurdering, om samlivet er ophævet. Samlivet anses for ophævet, hvis fx en af ægtefællerne har fået ophold i boformer mv. efter lov om social service, medmindre opholdet er midlertidigt, se punkt 364-368 om enlige.

Opgørelse af den forventede fremtidige indtægt må tage udgangspunkt i de indtægter og fradrag, der indgår i den skattemæssige indkomstopgørelse, med de fravigelser, der fremgår af lovens §§ 25 og 26.

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, se kildeskattelovens § 4, stk. 4.

Selvom sambeskatningen først ophører med udgangen af optagelsesåret, sker pensionsberegningen på grundlag af den forventede indtægt for hver ægtefælle opgjort efter de retningslinier, der gælder for opgørelse af indtægtsgrundlaget. Det er derfor nødvendigt allerede fra tidspunktet for samlivsophævelsen at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele. På grundlag heraf beregnes forventet kapitalindkomst og forventet beregnet formueafkast af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel. Ved beregning af pension for den hjemmeboende ægtefælle skal der som forventet indkomst medregnes indtægter af egen bodel og særeje samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb efter lov om social service § 192, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Ligeledes kan et beløb, der afsættes til forsørgelse af den hjemmeboende ægtefælle eller børn, se lov om social service § 192, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, fratrækkes ved indkomstopgørelsen for pensionisten i plejehjem.

Omregningstidspunkt

302. Pensionen omregnes som følge af ændring i indtægtsgrundlaget og ændring af de personlige forhold – jf. § 38, stk. 2, nr. 1 og 2 - med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har oplyst kommunen om de ændrede forhold.

Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning kan ske med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en forhøjet pensionsudbetaling, se lovens § 38, stk. 4.

At pensionen ved ændrede forhold som hovedregel kun omregnes for fremtiden, skyldes, at der er tale om en forsørgelsesydelse, som løbende skal kunne tilpasses modtagerens aktuelle forhold. Dette skal ses i relation til pensionistens oplysningspligt, se lovens § 41 samt kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Se nærmere herom under punkt 316.

Hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør, sker omregningen med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Såfremt den efterlevende pensionist modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophøret af udbetaling af efterlevelsespensionen, jf. § 47.

Efterregulering

303. Pensionen efterreguleres ikke ved udgangen af året, se dog punkt 310.

Automatiske oplysninger om ændring af forskudsregistrering

304. Reguleringen af den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af social pension, sker ved den årlige fastsættelse af pensionen efter samme regler, som anvendes ved den regulering, der sker ved forskudsregistreringen efter kildeskatteloven, se punkt 225.

Herved er sikret den nødvendige sammenhæng mellem forskudssystemet og pensionssystemet. Pensionsmyndighederne kan omregne sociale pensioner på grundlag af oplysninger fra skattemyndighederne om ændringer af forskudsregistreringen. Disse oplysninger overføres automatisk til pensionsmyndighederne.

Pensionsmyndighederne har hermed mulighed for og pligt til at reagere over for pensionisten med henblik på en eventuel omregning, såfremt oplysningerne om ændrede forhold giver grundlag for en ændret pensionsydelse.

Forskudsregistreringen kan i visse tilfælde ændres på pensionistens anmodning uden større dokumentation for rigtigheden af oplysningerne. Pensionsmyndighederne skal derfor ikke automatisk omregne pensionen alene på dette grundlag, men skal ved henvendelse til pensionisten sikre sig, at de oplysninger om ændringer, der ligger til grund for ændring af forskudsregistreringen, også skal anvendes til en ændret pensionsberegning.

Skønnet indtægtsforhold

305. Har pensionisten eksempelvis skønnet sin eller ægtefællens/samleverens indtægt for lavt, bliver pensionisten som udgangspunkt ikke afkrævet den for meget udbetalte pension. På den anden side modtager pensionisten normalt heller ikke efterbetaling, hvis pensionisten har skønnet sin indtægt for højt.

Omregning i løbet af året

306. Omregning i løbet af året kan blive aktuel, såfremt pensionisten eller dennes ægtefælle får indtægtsændringer af en vis størrelse. I sådanne tilfælde kan pensionen omregnes med det samme med virkning fra måneden efter.

Er der foretaget omregning i løbet af året, skal pensionen ved den årlige fastsættelse de følgende 2 år beregnes på grundlag af de aktuelle, økonomiske forhold, dvs. efter det forventede fremtidige indtægtsgrundlag.

For så vidt angår andre løbende indtægter, foretages omregning på baggrund af den månedlige indtægt opgjort til årsbasis. Det vil sige, at 12 x den månedlige indtægt indgår i indtægtsgrundlaget. Ophører indtægten derefter, omregnes der straks igen.

Engangsindtægter/ -udgifter

307. En del engangsindtægter bliver ikke beskattet som personlig indkomst og indgår derfor ikke i pensionsberegningen. Disse indtægter giver derfor ikke anledning til omregning. Det drejer sig bl.a. om udbetalte kapitalpensionsbeløb, kapitaliserede erstatninger og arv. Kun afkastet af disse indtægter indgår i indtægtsgrundlaget som kapitalindkomst. Se i øvrigt under Afsnit 4.

Kapitalpensioner beskattes med en afgift uanset, om de hæves før eller efter bindingsperioden. Hævede kapitalpensioner indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Feriepenge indgår ikke i den personlige indkomst i udbetalingsåret og giver derfor ikke anledning til omregning af pensionen.

Engangsindtægter som fratrædelsesgodtgørelse udbetales oftest i forlængelse af en arbejdsindtægt. Fratrædelsesgodtgørelser indgår derfor primært i forbindelse med førstegangsberegninger og kan således efter omstændighederne give anledning til omregning ved udbetalingens ophør.

Er der tale om en engangsindtægt/-udgift, kan indtægten/udgiften henføres til en 12-måneders periode, begyndende på det tidspunkt, hvor indtægten/udgiften er til den pågældendes rådighed. 12- måneders perioden fraviges i de tilfælde, hvor indtægten/udgiften kan henføres til en nærmere angivet, dokumenteret periode, der er større eller mindre end 12 måneder.

Omregning med tilbagevirkende kraft

Hovedregel

308. Da pensionen er en ydelse, der baseres på de aktuelle forhold, har pensionisten pligt til at meddele kommunen alle oplysninger af betydning for pensionsberegningen. Udgangspunktet er derfor, jf. lovens § 38, stk. 3, at der skal ske omregning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har haft en indtægtsændring. Ved en indtægtsændring i løbet af året, skal ændringen alene have betydning for pensionsberegningen fremover, også selv om ændringen skattemæssigt får virkning for hele indtægtsåret.

Undtagelse: Omregning med tilbagevirkende kraft

309. Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at ændringen er sket, såfremt ændringen medfører en forhøjelse af pensionen, og kommunalbestyrelsen først modtager oplysning om ændringen på et senere tidspunkt. Omregning med tilbagevirkende kraft kan ske i op til 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om de ændringer, der medfører en højere pension, se lovens § 38, stk. 4.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

I SM P-28-97 fastslog Ankestyrelsen, at der ikke er hjemmel til at foretage omberegning mere end 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor kommunen er orienteret om ændringen. Der er således ikke mulighed for at omregne med tilbagevirkende kraft ud over 6 måneder, når baggrunden er indtægtsændringer, som man selv har pligt til at orientere om.

310. Pensionen efterreguleres som udgangspunkt ikke. I de tilfælde, hvor der er sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med skatteansættelsen eller i forbindelse med beregningen eller udbetalingen af pensionen, skal der dog ske efterregulering tilbage til det tidspunkt, hvor fejlen har fået indvirkning på pensionsberegningen. Som eksempel på sagsbehandlingsfejl kan nævnes indtastningsfejl eller elektronisk fejl. Se dog punkt 315 om forældelse.

Kapitel 35

Bortfald af ikke hævet pension

Lovens § 40

311. Pensionen udbetales ikke, når den ikke har været hævet i et år.

Pension, der er overført til bankkonto, anses for hævet af pensionisten.

Bestemmelsen får således kun betydning, når pensionen har været udbetalt på anden måde.

Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvor forvaltningen har måttet standse pensionsudbetalingen, fordi pensionisten ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest mv.

Kommunens vejledningsforpligtelse

312. Kommunen skal være særligt opmærksom på vejledningsforpligtelsen i forbindelse med anvendelsen af lovens § 40. Anvendelsen af § 40 forudsætter, at kommunen har været uden ansvar for den manglende udbetaling, og at den manglende udbetaling ikke skyldes utilregnelighed hos pensionisten, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-15-94, hvor kommunen var bekendt med, at pensionistens psykiske tilstand bevirkede, at han ikke var i stand til at varetage sine egne interesser.

Genoptagelse af udbetaling

313. Når der er forløbet et år, er pensionen bortfaldet for hele perioden, hvor den ikke har været hævet. Udbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at pågældende har rettet henvendelse herom. Det er ikke nødvendigt, at der træffes ny afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Kommunen skal dog som altid være opmærksom på, om pensionisten fortsat er berettiget til pension.

Forsvundne personer

314. Hvis en pensionist er forsvundet, og der ikke foreligger dokumentation for, at pågældende stadig lever, bør kommunen stille pensionsudbetalingen i bero. Kommunen kan konkret anmode pensionisten om oplysninger om forhold af betydning for pensionen, se punkt 316 og 317. Vurderer kommunen efter udløbet af en frist på 3 måneder, at der ikke er dokumentation for at den pågældende er i live, kan udbetaling af pensionen stilles i bero. En eventuel tilbagebleven ægtefælles eller samlevers pension omregnes efter reglerne for enlige.

Hvis pensionisten ikke dukker op inden udløbet af 1 år regnet fra standsningstidspunktet, vil pensionen være bortfaldet i medfør af lovens § 40.

Hvis der i det konkrete tilfælde er sandsynlighed for, at pensionisten er død, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension efter lovens § 47.

Kapitel 36

Forældelse

315. I medfør af Danske Lov 5-14-4 er det hovedreglen, at der gælder en 20-årig forældelsesregel. Dette gælder dog ikke, hvis det pågældende krav er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven, lov nr. 274 af 22. december 1908, eller specielle forældelsesregler i de sociale love.

Krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, pensionen kunne kræves betalt, se 1908-lovens § 2.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension er ligeledes omfattet af den 5-årige forældelsesfrist. Det gælder dog ikke, hvis pensionisten har handlet svigagtigt, jf. 1908-lovens § 1, nr. 6, hvor det er den 20-årige forældelsesfrist, der gælder.

Når fordringshaveren på baggrund af utilregnelig uvidenhed om sit krav har været ude af stand til at gøre sin ret gældende, regnes forældelsesfristen ifølge 1908-lovens § 3 fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt.

Ukendskab til retslige spørgsmål herunder retspraksis, medfører ikke suspension af forældelsen, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-24-03.

Der er i foråret 2007 fremsat forslag til en ny forældelseslov. Lov om forældelse af fordringer, forventes vedtaget i 2007 med ikrafttræden 1. januar 2008.

Kapitel 37

Pensionistens oplysningspligt

Oplysningspligtens omfang, lovens § 41

316. Pensionisten har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om alle forandringer i forhold, der kan medføre ændringer af pensionen, se lovens § 41 og kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger af retssikkerhedslovens § 12, at kommunen skriftligt skal give en person, der modtager hjælp, besked om oplysningspligten og konsekvenserne af, at pågældende tilsidesætter oplysningspligten. Pågældende skal endvidere have skriftlig besked om, hvilke typer ændringer, der kan få betydning for hjælpen.

3-måneders frist

317. Kommunalbestyrelsen kan pålægge pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever at fremskaffe oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget senest 3 måneder efter anmodningen, standses udbetalingen af den del af pensionen, som antages at være afhængig af de ønskede oplysninger, se lovens § 41, stk. 2. Pensionsudbetalingen standses helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori fristen for afgivelse af oplysninger udløber.

Pensionsudbetalingen genoptages fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget de ønskede oplysninger.

Pensionen bortfalder i den periode, hvori pensionsudbetalingen standses på grund af de manglende oplysninger, og der skal således ikke ske efterbetaling for denne periode.

Kommunalbestyrelsen kan forlænge 3-måneders fristen - eller eventuelt lade fristen bortfalde - hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at overholde fristen. Forlængelse af fristen kan eksempelvis ske, hvis der er stillet krav om, at oplysningerne skal dokumenteres eller attesteres af en myndighed i udlandet, og dette ikke kan lade sig gøre inden for den fastsatte frist.

Ifølge bkg. § 45 skal kommunalbestyrelsen, når den afkræver pensionisten oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension, oplyse pensionisten om, at pensionsudbetalingen helt eller delvist ophører med udgangen af den måned, hvori fristen udløber, såfremt oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen. Der skal endvidere orienteres om, at pensionsudbetalingen først genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at oplysningerne er modtaget.

Pensionisten skal oplyse om flytning. Flytter pensionisten til en anden kommune, skal den pågældende rette henvendelse til den nye kommune om fortsat udbetaling af pension.

Kapitel 38

Tilbagebetaling af pension, lovens § 42

Tilbagebetaling

318. Pension er en aktuel forsørgelsesydelse bestemt til at dække almindelige leveomkostninger, og kan derfor lige som andre sociale ydelser som hovedregel ikke kræves tilbagebetalt.

Der gælder visse begrænsede undtagelser fra denne hovedregel, dels efter § 31, stk. 7 og § 42, dels efter almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb.

Hvis pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, se lovens § 42.

Der henvises i øvrigt til retssikkerhedslovens § 11 c om fravigelse af samtykkekrav i tilbagebetalingssager.

Tilbagebetalingspligtens omfang

319. Den ubetingede tilbagebetalingspligt omfatter efter domspraksis således - også i tilfælde, hvor pensionisten ikke har overholdt oplysningspligten - alene ydelser, som uberettiget er modtaget mod bedre vidende.

Selv om pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt, er der derfor kun tilbagebetalingspligt, hvis pensionisten vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville have betydning for retten til eller størrelsen af pensionen. Ved bedømmelse af, om pensionisten har været i god eller ond tro, indgår den vejledning, kommunen har ydet.

Bestemmelsen omfatter også de tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. tilfælde, hvor pensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos kommunen.

Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor pensionisten ikke har gjort sig skyldig i svig ved modtagelsen, men hvor pensionisten dog har vidst, at udbetalingen beroede på en misforståelse hos kommunen.

Almindelige retsprincipper m.m.

320. Tilbagebetaling kan, udover de situationer der er omfattet af lovens § 42, kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.

Det er således antaget i praksis, at der efter en konkret vurdering kan kræves tilbagebetaling, når en fejlagtig udbetaling er sket under sådanne omstændigheder, at udbetalingsfejlen har været uundgåelig for kommunen, og fejlen skyldes forhold, som pensionisten er nærmest til at holde rede på, selv om pensionisten i det konkrete tilfælde ikke selv har haft mulighed for at være opmærksom på fejlen ved modtagelsen af beløbet.

Dobbeltforsørgelse

321. Som eksempel herpå kan nævnes »dobbeltforsørgelsessituationen«. Ved dobbeltforsørgelse forstås, at

- to ydelser dækker samme forsørgelsesbehov/er en følge af samme begivenhed,

- dækker samme tidsrum,

- den ene ydelse ville udelukke/nedsætte den anden, såfremt de var kommet til udbetaling samtidig.

Tilbagebetalingskravet indskrænkes efter praksis til det beløb, der er dækning for i den senest tilkendte ydelse.

Personlig hæftelse

322. Tilbagebetalingskravet kan rettes mod den, der uretmæssigt har modtaget en ydelse. Udgangspunktet er reglerne om personlig hæftelse. Der er således ikke hjemmel til at pålægge en ægtefælle tilbagebetalingspligt for så vidt angår for meget udbetalt pension til pensionisten. Der hæftes alene for krav, ægtefællerne hver især måtte have modtaget med urette. Den offentligretlige lovgivning må forstås i overensstemmelse med grundsætningen om ægtefællernes særråden og særhæften i ægteskabslovgivningen, se Højesterets dom, Ufr. 1996 s. 1608.

Tilbagebetalingskrav kan i lighed med overstående heller ikke rettes mod en samlever.

Tilbagebetaling af personlige tillæg, lovens § 43

323. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.

Tilbagebetaling kan kræves:

1) Når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, fx fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til forudsigelige større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension.

2) Når det på det tidspunkt, hvor der ydes personligt tillæg, kan forudses, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Bestemmelsen giver mulighed for at yde en art lån til en pensionist, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder.
Tilbagebetaling i forbindelse med uforsvarlig økonomi eller forudset forbedring af den økonomiske situation (dvs. punkt 1 og 2) kan kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

3) Når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg,

Kapitel 39

Ændring af tilkendt pension

Lovens § 44

324. En tilkendt førtidspension kan ændres. Der kan være tale om forhøjelse, nedsættelse eller frakendelse.

Spørgsmålet om ændring eller frakendelse kan rejses af kommunen eller af pensionisten selv.

Se retssikkerhedslovens § 11 c om kommunens mulighed for at indhente oplysninger uden pensionistens samtykke i sager om frakendelse eller overflytning til en anden pensionsform.

Beslutning om genoptagelse

325. Kommunen skal holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunen skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til den tilkendte pension, eller om der er sket ændringer, der begrunder en forhøjelse eller nedsættelse af pensionen. Hvis det er tilfældet, skal kommunen træffe afgørelse om ændring af pensionen.

Kommunen skal være opmærksom på de aldersgrænser, der har betydning for pensionsniveauet. Det gælder fx 60-års aldersgrænsen, der bl.a. har betydning for udbetaling af førtidsbeløb og tilkendelse af højeste førtidspension.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 2 og 3

Ved tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, skal der være fastsat en frist for, hvornår sagen skal genoptages. Fristen skal være fastsat efter de konkrete forhold i den pågældende sag, og der må højst gå 5 år regnet fra tilkendelsen, før sagen genoptages, se bkg. § 18.

Ved genoptagelsen skal mulighederne for at iværksætte aktiverings-, revaliderings og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, undersøges. Hvis kommunen når til det resultat, at muligheden for erhvervsmæssig placering er uforandret, består retten til pension fortsat, og der skal fastsættes en ny frist for genoptagelse.

Hvis undersøgelsen viser, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret, eller spørgsmålet er tvivlsomt, tager kommunen stilling til, om der er grundlag for at inddrage pensionen, og i stedet tilbyde revaliderende eller aktiverende foranstaltninger, se dog nedenfor under pkt. 327 om lovens § 14, stk. 7.

Kontrol

326. Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen, se lovens § 54, stk. 1, nr. 4.

Det gælder uanset kravet om fastsættelse af genoptagelsesfrist ved pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, se bkg. § 18, stk. 1.

Afgørelse om kontrol efter § 54, stk. 1, nr. 4 forekommer især, når der er tale om pension til meget unge, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Der kan dog ikke fastsættes kontrol i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt betingelsen om varighed er opfyldt.

Beslutning om kontrol skal meddeles førtidspensionisten i forbindelse med afgørelsen. Pensionisten har selv mulighed for at rejse spørgsmål om ændring eller frakendelse af en allerede tilkendt pension, se lovens § 44, stk. 3.

Ændring eller frakendelse

Over 60-årige

327. Efter lovens § 14, stk. 7, kan pensionen efter pensionistens fyldte 60. år ikke frakendes eller nedsættes til lavere pension, medmindre pensionisten samtykker.

Efter det 60. år kan der således kun ske de ændringer i pensionen, der følger af indtægtsreguleringen.

Reglen afskærer ikke pensionisten fra selv at rejse sag om frakendelse, se lovens § 44, stk. 3.

Invaliditetsydelse kan dog uden pensionistens samtykke frakendes og ændres, indtil pågældende fylder 65 år. Bistands- eller plejetillæg kan også ændres eller frakendes efter det 60. år uden pensionistens samtykke. Der gælder ingen øvre aldersgrænse for frakendelse eller ændring af bistands- eller plejetillæg, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-3-93. For pensionister over 65 år kan der derfor rejses sag om den fortsatte berettigelse til bistands- og plejetillæg.

Helbredsbetinget pension

328. Pension efter § 14, stk. 1 og 2, samt stk. 3, nr. 1 og 2, skal frakendes, eller der skal ske overflytning til anden pensionsform, herunder invaliditetsydelse, hvis der er sket en væsentlig, varig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen. Se § 15, stk. 1, 1. pkt.

Kommunen skal ligeledes træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension, hvis en pensionist med uændret invaliditet har en personlig arbejdsindtægt, der vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet, se § 44, stk. 1, nr. 2. Det dobbelte af grundbeløbet udgør pr. 1. januar 2007 118.848 kr. årligt. Pensionen skal i almindelighed frakendes, uanset hvilken pensionsform den pågældende har fået tilkendt.

Retten til pension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1, bevares således så længe den fysiske og psykiske invaliditet er uændret, og den personlige arbejdsindtægt ikke overstiger det dobbelte af grundbeløbet.

Den frakendelsesregel, der er nævnt ovenfor, må dog ses i sammenhæng med reglen i lovens § 15, stk. 3. Det kan betyde, at pensionen bevares, selvom indtægten overstiger det dobbelte af grundbeløbet. Det er fx tilfældet, hvis en pensionist med pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, ikke tjener over halvdelen af det, der er normalt inden for pågældendes fagområde, eller en pensionist med pension efter § 14, stk. 2, nr. 1, ikke tjener over en tredjedel af det normale inden for dennes fagområde.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 2

Pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, skal endvidere frakendes, hvis der indtræder en varig forbedring af forsørgelsesgrundlaget således, at ansøgerens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede forsørgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrænsen, se bkg. § 15.

For pensionister, der modtager pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, gælder således principielt 2 økonomiske grænser. Hvis det forudsættes, at vurderingen af erhvervsevnen er uændret, kan en gift eller samlevende pensionist således bevare sin pension, når pågældendes egen arbejdsindtægt ligger under det dobbelte af grundbeløbet samtidig med, at parrets samlede indtægter varigt ikke overstiger det beløb, der svarer til 52 x det beløb, der ugentligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom (udelukkelsesgrænsen), pr. 1. januar 2007, ca. 177.580 kr. årligt.

Behovsbestemt pension, § 14, stk. 3, nr. 3.

329. Pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3, frakendes, hvis der indtræder en væsentlig og varig forbedring af pensionistens forsørgelsesmuligheder således, at betingelsen for tilkendelse ikke længere er opfyldt. Frakendelse på grund af en forbedret forsørgelsessituation kommer på tale, når ansøgerens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter vedvarende overstiger udelukkelsesgrænsen.

Frakendelsesbestemmelsen i § 44 er derimod uanvendelig på pension, som udbetales efter bestemmelsen i § 3, stk. 2, i lov nr. 248 af 8. juni 1983 om ændring af lov om invalidepension mv. og ophævelse af enkepension mv., idet retten til pension for personkredsen, der modtager pension efter denne bestemmelse, ikke har beroet på, at indtægten lå under udelukkelsesgrænsen.

Bistands- eller plejetillæg, invaliditetsydelse

330. Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan frakendes, hvis betingelserne for disse ydelser ikke længere er opfyldt, se lovens § 44, stk. 1, nr. 3.

Bistands- eller plejetillæg kan frakendes, hvis der er en klar bedring af den tilstand, som i sin tid bevirkede, at tillægget blev givet. Frakendelse kan også komme på tale, hvis funktionsniveauet er bedret betydeligt uanset, at den invaliditet, der begrundede tillægget, er uændret. Endelig kan frakendelse ske, hvis behovet for bistand eller pleje ikke længere er til stede, fx fordi behovet bliver dækket ved omfattende hjælp efter anden lovgivning, fx ved personlig og praktisk hjælp, ophold i boformer mv. efter lov om social service og lignende. Der henvises til punkt 337 vedr. administrativ inddragelse af bistands- eller plejetillæg i visse typer af boformer mv.

Se retssikkerhedslovens § 11 c om kommunens mulighed for at indhente oplysninger uden pensionistens samtykke i sager om frakendelse eller overflytning til en anden pensionsform.

Tidspunkt

331. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at pensionen skal ændres eller bortfalde, fastsættes det samtidig, fra hvilket tidspunkt dette skal ske, se § 54, stk. 1, nr. 3.

Ved frakendelse kan det besluttes, at pensionen bevares i 3 måneder fra afgørelsestidspunktet, se lovens § 44, stk. 2 og § 54, stk. 1, nr. 5.

Hvilende pension

332. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelsen om, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende, se lovens § 54, stk. 3.

At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget i den periode, hvor pensionen er gjort hvilende, alene ved henvendelse til kommunen. Det kan fx ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder. Der skal ikke søges om og tilkendes pension på ny.

Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.

Bestemmelsen om hvilende pension anvendes, når den pågældende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om erhvervsindtægter, der er så store, at pensionen ikke kan bevares, selv om de helbredsmæssige forhold isoleret betragtet giver grundlag for pensionen.

Baggrunden kan også være, at det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen må frakendes.

Efter det fyldte 60. år kan pensionen kun frakendes eller nedsættes med pensionistens samtykke, se lovens § 14, stk. 7.

Revalidering, fleksjob, mv.

For pensionister, til hvem der gives tilbud om fleksjob eller aktiverings- eller revalideringsmæssige foranstaltninger, kan pensionen gøres hvilende under tilbuddet eller foranstaltningen. Det forudsættes, at pensionen gøres hvilende i de tilfælde, hvor der iværksættes revalidering på det almindelige arbejdsmarked med løntilskud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats §§ 51, 56 og 63-64.

I andre tilfælde kan man lade pensionsudbetalingen fortsætte selv under mere langvarige revalideringsforanstaltninger. Dette kan fx tænkes i situationer, hvor helbredsforholdene og måske især prognosen vil gøre, at det må anses for usandsynligt, at pågældende vil blive i stand til varigt at opnå en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen kan frakendes. Når revalidenden således har førtidspension som forsørgelsesgrundlag, kan der særskilt ydes hjælp til de særlige udgifter, der følger af uddannelsen eller handicappet, se lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 63.

Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik § 51, stk. 1, og § 52 kan ikke udbetales samtidig med førtidspension. Hvis den pågældende overgår til revalideringsydelsen, forudsættes det derfor, at pensionen gøres hvilende.

Når omstændighederne taler for det, kan der tilkendes invaliditetsydelse, mens pensionen er gjort hvilende, se punkt 164 om betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse.

Kapitel 40

Ophør af udbetaling af pension

Lovens §§ 45, 45 a og 45 b og bkg. kap. 10

Strafafsoning i fængsel eller arresthus, lovens § 45

333. Når en pensionist indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen blev påbegyndt. Bestemmelsen gælder også varetægtsfængsling. Det betyder, at pensionen udbetales indtil udgangen af den måned, hvor pensionisten varetægtsfængsles.

Hvis pensionisten inden varetægtsfængslingen fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor pensionisten varetægtsfængsles. Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Mulighed for udbetaling under fængselsophold mv., § 45, stk. 2.

334. Hvis der er rimelig udsigt til, at pensionisten vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan pensionisten af sin pension få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje o.lign. Beløbet kan efter en konkret vurdering ydes til fx dækning af udgifter til husleje, udgifter til ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer. Derudover kan der efter omstændighederne ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas, elektricitet og telefonabonnement. Der kan i almindelighed ikke ydes beløb til betaling af afdrag på indbo. Beløbet afholdes af pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan eventuelt udbetales hjælp i form af personligt tillæg til pågældende, hvis der er et særligt behov herfor.

Den omstændighed, at pensionisten klager til Den Særlige Klageret, medfører ikke, at den periode, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af udgifter til husleje o.lign, kan forlænges, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-6-96.

Kommunen kan under pensionistens varetægtsfængsling efter en konkret vurdering beslutte at udvide den periode, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af husleje o.lign. Det er ved indførelsen af bestemmelsen forudsat, at varetægtsfængslede pensionister ikke bliver stillet ringere end varetægtsfængslede kontanthjælpsmodtagere, og at boligen som altovervejende hovedregel bevares for varetægtsfængslede pensionister, indtil der er faldet dom i sagen. Herefter må det så vurderes, om der er udsigt til, at pensionisten løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder, se lovens § 45, stk. 2, 2. pkt.

Personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, har ret og pligt til at være beskæftiget, mens personer, som er anbragt i arresthus, skal have tilbud om beskæftigelse. Pensionister, der afsoner i fængsler eller arresthuse, kan således få udbetalt arbejdspenge. Der kan endvidere udbetales kostbeløb, selvforvaltningsbeløb og sygevederlag mv., se Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 17/05/2001 om beskæftigelse mv. i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen).

Underretningspligt

335. Efter bekendtgørelsens § 53 påhviler det fængsler og arresthuse at underrette opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis en pensionist indsættes til strafafsoning eller i varetægtfængsel, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension efter bkg. § 49, dvs. ud over indsættelsesmåneden for pensionister med bagudbetalt pension og ud over måneden, der følger efter indsættelsesmåneden for pensionister, der modtager forudbetalt pension.

Efter Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11319 af 19/08/1994 om indberetning til de sociale myndigheder m.fl. om indsættelse og løsladelse påhviler det kriminalforsorgens institutioner at underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, såfremt en person, der modtager social pension, indsættes som varetægtsarrestant eller til strafafsoning.

Andre frihedsberøvende foranstaltninger

336. Lovens § 45 angiver, at udbetaling af pension ophører i forbindelse med indsættelse i fængsel eller arresthus. Denne angivelse er udtømmende.

Ved dom til anbringelse på psykiatrisk specialsygehus, hospital for sindslidende eller dom til anbringelse i boformer efter lov om social service, der ikke er nævnt i lovens § 45, inddrages pensionen således ikke.

Hvis en pensionist er idømt fængselsstraf, men midlertidigt anbringes på hospital, betragtes opholdet som strafafsoning og kan ikke sidestilles med en behandlingsdom, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-6-96.

Ved anbringelse i varetægtssurrogat eller som led i en mentalundersøgelse af en sigtet inddrages pensionen ikke.

For personer, som er idømt fængselsstraf, men overføres til videre strafafsoning på fx retspsykiatrisk afdeling efter lov om fuldbyrdelse af straf mv. , kommer pensionen igen til udbetaling, da overførte strafafsonere ikke kan betragtes som indsatte til afsoning i fængsel eller arresthus, se Ankestyrelsens principafgørelse SM-P-9-03

En pensionist har ret til udbetaling af pensionen fra det tidspunkt, hvor pågældende får ophold i en institution under den frie kriminalforsorg. Fra dette tidspunkt betragtes den pågældende som beboer og ikke som indsat, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P-6-96.

Inddragelse af bistands- eller plejetillæg ved ophold i boformer efter lov om social service, lovens § 45, stk. 4

337. Bistands- eller plejetillæg udbetales ikke til beboere med varigt ophold i boformer mv. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service. Tillæggene udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden. Baggrunden for dette er, at disse boformer dækker det særlige behov for personlig assistance, som bistands- eller plejetillæg forudsættes at skulle bidrage til at dække.

Inddragelse af pension ved ophold i boformer efter lov om social service, lovens § 45, stk. 5

338. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1 i lov om social service. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Generelle regler vedrørende pension under ophold mv., hvor pensionen er inddraget, bkg. kap. 10

339. Der er i bkg. kapitel 10 fastsat nærmere regler for inddragelse af pension efter lovens § 45, stk. 1.

Der kan ansøges om forhøjelse af førtidspension til personer, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus eller varetægtsfængsles, jf. § 45, bl.a. med henblik på, at den forhøjede førtidspension kan udbetales fra den dag, hvor den pågældende tager ophold i eget hjem el.lign. Udbetaling af forhøjelsen sker efter de samme regler som den øvrige del af pensionen. Der bør ikke ansøges om bistands- eller plejetillæg, medmindre dette sker i forbindelse med en løsladelse.

Hvis pensionen er inddraget, gælder dette for alle de bestanddele, hvormed pensionen udbetales, herunder invaliditetsydelse, se bkg. § 50.

Selv om pensionen er inddraget, bevarer den pågældende sin status som pensionist, se bkg. § 50. Pensionen anses ikke for bortfaldet. Det betyder, at der ikke på ny skal ansøges om pension, når betingelserne for inddragelse ikke længere er til stede, og at der efter en konkret vurdering kan ydes personligt tillæg og helbredstillæg til den pågældende, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Omregning

340. Er den pågældende gift eller samlevende med en pensionist, omregnes begge pensioner efter reglerne for enlige pensionister. Omregningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages, se bkg. § 49, 2. pkt.

Udbetalingen genoptages fra opholdets ophør

341. Når pensionisten flytter til eget hjem, flytter ind hos pårørende eller lignende, genoptages pensionsudbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdet i fængsel, arresthus eller varetægtsfængsel ophører. Hvis pensionisten før opholdet fik sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør, se lovens § 34, og der foretages i givet fald omregning af pensionen til satsen for gifte og samlevende. Er der alene tale om kortvarigt ophold uden for den pågældende institution og senere tilbagevenden dertil, genoptages pensionsudbetalingen dog ikke, se bkg. § 52, stk. 1. Det kan fx være tilfældet, hvor der er tale om ferieophold, indlæggelse på sygehus til behandling, ophold hos pårørende i forbindelse med højtider eller lignende. Ved fornyet ophold gælder samme regler som ved første optagelse.

Flytning mellem foranstaltninger mv.

342. Ved flytning mellem foranstaltninger, hvor pensionen bliver inddraget, opretholdes inddragelsen, se bkg. § 52, stk. 2. Ligeledes udbetales en pension, der endnu ikke er inddraget, kun til det tidligste tidspunkt, der gælder for ophold i en af de nævnte foranstaltninger.

Det forudsættes, at kommunen i nødvendigt omfang samarbejder med personalet i kriminalforsorgen i sager om inddragelse af pension. Dette gælder især, hvor den fortsatte udbetaling af pension beror på kommunens afgørelse af spørgsmålet om udbetaling af beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, se lovens § 45, stk. 2.

Hvis en pensionist indsættes i fængsel eller arresthus, og der bliver tale om inddragelse af pensionen, skal fængslet eller arresthuset underrette opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for forventet løsladelse, se bkg. § 53.

Når inddragelse af pension bliver aktuel, skal kommunen vejlede pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever om konsekvenserne heraf og om mulighederne for hjælp, både efter loven og efter anden lovgivning.

Ophør af udbetaling af pension ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, lovens §§ 45 a og 45 b

343. Udbetaling af pension til personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning (varetægtsfængsel), jf. § 45 a, stk. 1, og straffuldbyrdelse (afsoning mv.), jf. stk. 2, her i landet, stoppes når betingelserne herfor er til stede. Udbetaling af pension ophører ved unddragelsen, jf. stk. 3. Hvis den unddragne ikke bliver dømt, skal det beløb, som ikke er blevet udbetalt under unddragelsen, efterbetales, jf. stk. 4.

Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, samtidig modtager pension, jf. § 45 b.

Målgruppen

Unddragelse af strafforfølgning (varetægtsfængsling)

344. Lovens § 45 a omfatter for det første personer, der bevidst unddrager sig strafforfølgning (varetægtsfængsling) i tilfælde, hvor

1) den pågældende er varetægtsfængslet,

2) hvor politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller

3) hvor der allerede foreligger en varetægtsfængslingskendelse (in absentia).

I alle tre situationer skal der foreligge en begrundet mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og som er undergivet offentlig påtale. Det er endvidere et krav, at den konkrete lovovertrædelse kan forventes at ville medføre en straf af fængsel i 30 dage eller derover. Endelig er det et krav, at der allerede foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller at politiet eftersøger personen med henblik på varetægtsfængsling.

Bestemmelsen omfatter de situationer,

1) hvor en person, der er varetægtsfængslet, flygter fra arresten eller fængslet,

2) hvor en person er eftersøgt af politiet – enten via national eller international eftersøgningsprocedurer – med henblik på varetægtsfængsling, eller

3) hvor retten har afsagt en varetægtsfængslingskendelse in absentia.

I begrebet »bevidst unddrager sig strafforfølgning« ligger, at den pågældende er bekendt med, at politiet eftersøger ham eller hende. Dette vil for eksempel være opfyldt, hvor den pågældende flygter til udlandet eller »går under jorden«. Kravet vil også være opfyldt i de situationer, hvor den pågældende efter at være blevet bekendt med, at politiet eftersøger vedkommende, undlader at rette henvendelse til politiet. Det kan være i situationer, hvor personen – efter at være »gået under jorden« eller rejst ud af Danmark – bliver underrettet om, at den pågældende er eftersøgt af politiet.

Unddragelse af straffuldbyrdelse (afsoning mv.)

345. Lovens § 45 a omfatter for det andet personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse (afsoning mv.), hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse (behandling, anbringelse eller forvaring mv.).

Loven omfatter således personer, som er idømt en ubetinget fængselsstraf, og som efter dommen undlader at møde op til afsoning efter indkaldelse fra kriminalforsorgen eller undviger fra fængslet eller arresthuset, enten ved at flygte eller ved at udeblive fra endt udgang.

Derudover vil en person, som er idømt en anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og som unddrager sig straffuldbyrdelse, være omfattet af bestemmelsen. Her er bl.a. tale om personer, som er idømt foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70 (behandling, anbringelse eller forvaring).

Bestemmelsen omfatter derimod ikke personer, som er idømt en betinget straf, eller personer som skal afsone en bødestraf.

Ophør af udbetalingen

346. Udbetalingen ophører med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Pension, som vedrører tiden fra den 1. i en måned til tidspunktet for unddragelse, udbetales på sædvanlig måde ved månedens udgang.

Hvis personen fik sin pension betalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.

Udbetalingen stoppes så hurtigt som muligt efter unddragelsen.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af pension. Kommunen kan ved afgørelsen lægge underretningen fra politiet eller kriminalforsorgen om, at den pågældende er omfattet af den afgrænsede målgruppe, til grund.

Pensionisten har under unddragelsen ikke mulighed for at få udbetalt et beløb til dækning af huslejeudgifter mv.

Hvis en strafforfølgning ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke har været udbetalt under unddragelsen. Hvis den pågældende afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen, skal pensionen dog ikke efterbetales til afdødes bo.

De almindelige regler om forældelse af pension finder anvendelse.

Overgang fra unddragelse til indsættelse i fængsel eller arresthus

347. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse af frihedsberøvelse, jf. lovens § 45 a, genoptages pensionsudbetalingen ved unddragelsens ophør. Hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, genoptages udbetalingen dog ikke. Denne regel medfører, at der ikke udbetales pension i en meget kort periode fra unddragelsens ophør til ophøret af pensionsudbetalingen som følge af indsættelsen.

For de pensionister, der unddrager sig strafforfølgning eller strafafsoning under indsættelse i varetægtsfængsel eller indsættelse til afsoning i fængsel eller arresthus, vil reglerne i lovens § 45 a, det vil sige så længe unddragelsen varer, gå forud for reglerne i lovens § 45. Det betyder, at det under unddragelsen er reglerne om ophørstidspunkt i lovens § 45 a, der finder anvendelse, ligesom det ikke vil være muligt at udbetale et beløb af pensionen til betaling af husleje mv.

Reglerne om genoptagelse af udbetaling efter ophør af indsættelse til strafafsoning i fængsel eller arresthus og efter ophør af unddragelse af strafforfølgelse eller strafafsoning, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med varetægtsfængsling.

Videregivelse af oplysninger, lovens § 45 b.

348. Politiet og kriminalforsorgen har pligt til at underrette kommunen om personer, der unddrager sig strafforfølgning (varetægtsfængsling) eller straffuldbyrdelse (afsoning mv.), hvis politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at den pågældende samtidig modtager pension.

Der er tale om en særlig hjemmel til videregivelse af oplysninger, som sikrer, at relevant oplysning om en persons rent private forhold, kan videregives til en anden offentlig myndighed.

Denne pligt til at videregive personlige oplysninger – konkret om strafbare forhold - er en fravigelse af forvaltningslovens almindelige bestemmelser i § 28, stk. 1 om, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende ikke må videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Se endvidere forvaltningslovens §  28, stk. 2, nr. 1.

Der vil alene skulle ske videregivelse af oplysninger i situationer, hvor der foreligger konkrete oplysninger, der kan danne grundlag for en formodning om, at den pågældende modtager en offentlig ydelse, der er omfattet af loven.

I relation til politiet kan det fx dreje sig om den situation, hvor der via efterforskningen er fremkommet oplysning om, at den pågældende modtager pension. For kriminalforsorgen vil formodningen fx kunne opstå, fordi det i forbindelse med dommen er beskrevet, at den pågældende modtager pension. Det fornødne kendskab til den pågældende vil i langt de fleste tilfælde først være til stede, når den dømte i tilknytning til sin indsættelse til afsoning har haft en samtale med en forsorgsmedarbejder.

Modtager kommunen fra anden side oplysning om, at en person bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet, og den pågældende person modtager pension, skal kommunen efter omstændighederne nærmere undersøge rigtigheden heraf, herunder eventuelt ved at rette henvendelse til politiet eller kriminalforsorgen.

Kapitel 41

Opkrævning af tilbagebetalingskrav, retsforfølgning og restanceinddrivelse

Udlæg, lovens § 46

349. Krav på pension kan efter § 46 ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt.

Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modregning i krav på pension i almindelighed anses for afskåret. Pensionisten kan ej heller ved transport kan forpligte kommunen til at overføre pensionen til en bestemt kreditor. Pensionisten kan derimod selv indgå aftale om at overføre afdrag til en kreditor.

Aftale

350. Efter praksis kan der mellem pensionisten og kommunen indgås aftale om, at der før udbetaling af pensionen skal ske fradrag for visse ydelser.

Det kan fx dreje sig om betaling for ophold i beskyttet bolig, i plejebolig og andre boformer mv. efter lov om social service, hvor pensionisten af sin pension selv skal betale for de ydelser, der modtages i den pågældende boform. Sådanne aftaler om fradrag i pensionen kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.

Opkrævning

351. Kommunens tilbagebetalingskrav på pension efter § 42 i tilfælde, hvor pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension og efter § 43 om undtagelsesvis tilbagebetaling af personlige tillæg, opkræves af kommunen efter regler fastsat af socialministeren efter samråd med skatteministeren. Se bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2007 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Efter § 4 i denne bekendtgørelse fastsætter kommunen en afdragsordning med skyldneren eller yder henstand med betalingen, jf. bekendtgørelsens §§ 5-7.

Om tilbagebetalingskrav se punkt 318-320.

Overholder en skyldner trods påkrav fra kommunen ikke en afdragsordning, anses afdragsordningen for bortfaldet, og hele gælden er forfalden til betaling. Kommunen træffer herefter afgørelsen om, at kravet overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Skyldneren skal underrettes skriftligt herom, jf. bekendtgørelsens § 10.

Inddrivelse, udpantning og lønindeholdelse mv.

352. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan efter lovens § 46, stk. 3 og 4 inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav efter § 46, stk. 2 ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Restanceinddrivelsesmyndigheden henhører under Skatteministeriet.

Lovbestemt modregning, pension og boligstøtte

353. Der er efter lovens § 30, stk. 2, udtrykkelig hjemmel til, at krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte kan modregnes i pension.

Modregning i konnekse krav

354. Efter retspraksis gælder en almindelig ulovbestemt regel om, at der uanset forbud mod kreditorforfølgning kan modregnes i krav på en ydelse, når der er en snæver indbyrdes sammenhæng (konneksitet) mellem hovedkravet og den ydelse, der ønskes modregnet, modkravet. Princip om konneks modregning finder også anvendelse over for krav på pension.

En sådan sammenhæng mellem ydelserne foreligger både ved identiske ydelser, som når krav på for meget udbetalt pension ønskes modregnet i et pensionstilgodehavende, og ved ydelser, der typisk har til formål at dække samme behov i en given periode.

Kapitel 42

Efterlevelsespension

Lovens § 47

355. Når den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, dør, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den længstlevende pensionist.

Ved samlevende forstås personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse. Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

En pensionist, der er gift eller registreret – men ikke samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner – betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Hvis de pågældende personer af andre årsager, fx fordi de er søskende, efter dansk ret generelt er udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller generelt er udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Der er ret til efterlevelsespension til den længstlevende pensionist, uanset om pensionen har været udbetalt og indtægtsreguleret efter de gældende regler for samlevende

Såfremt kommunen ikke tidligere har taget stilling til, om pensionisterne var samlevende, skal der foretages en konkret vurdering heraf med henblik på udbetaling af efterlevelsespension

Det er en betingelse for retten til efterlevelsespension, at begge ægtefæller/samlevere modtager pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. dvs. enten folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Det afgørende for retten til efterlevelsespension er, om begge ægtefæller eller samlevere har fået pensioniststatus på tidspunktet for dødsfaldet, se nedenfor om pensioniststatus.

Der er ikke ret til efterlevelsespension, hvis afdødes pension ved dødsfaldet er bortreguleret på grund af indtægtsforholdene.

Samlivsophævelse

356. Efterlevelsespensionen kan ikke udbetales, hvis samlivet mellem ægtefællerne eller de samlevende var ophævet ved dødsfaldet. Samlivet anses bl.a. for ophævet, når en af parterne har fået ophold i en boform mv. efter lov om social service. Samlivet anses for ophævet fra indflytningstidspunktet, se lovens § 38, stk. 2, om omregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt. Samlivet anses som hovedregel ikke for ophævet, hvis begge ægtefæller har fået ophold i samme boform, ligesom samlivet ikke anses for ophævet, når en af ægtefællerne har fået aflastningsophold i et botilbud eller en plejebolig uden at have fået anvist bolig efter bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger eller en plejebolig efter lov om almene boliger mv. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om samlivet må anses for ophævet.

Samlivet anses for ophævet, når den ene af ægtefællerne/samleverne har fået ophold i en foranstaltning efter § 45 og § 45 a, hvor pensionen er inddraget, se punkt 333. Hvis dødsfaldet sker efter dette tidspunkt, kan der ikke udbetales efterlevelsespension.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

Den ene ægtefælle flyttede til det plejehjem, hvor den anden ægtefælle allerede i ca. 3 år havde opholdt sig. Parret var stadig gift, men samlivet kunne ikke betragtes som genoptaget, siden det blev afbrudt ved den ene ægtefælles indflytning på plejehjem. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig, se SM P-26-97.

Sammenlagt pension

357. Efterlevelsespension udbetales med ægtefællernes/samlevernes sammenlagte pension med det beløb, der blev udbetalt umiddelbart før dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3-månedersperioden således fortsat efter reglerne for samgifte pensionister. Pensionen reguleres på sædvanlig måde med satsreguleringsprocenten.

Efterlevelsespension omfatter også bistands- eller plejetillæg.

Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, i opgørelsen af efterlevelsespensionen, jf. § 31, stk. 8.

Se i øvrigt punkt 314 om retten til efterlevelsespension i en situation, hvor en pensionist er forsvundet og formodes at være død.

Pensioniststatus

358. Førtidspensionister opnår som udgangspunkt pensioniststatus ved afgørelsen om tilkendelse af pension, hvis betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt på dette tidspunkt.

Hvis der ikke er truffet afgørelse senest 3 måneder efter behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt, opnås pensioniststatus med tilbagevirkende kraft, når der er forløbet 3 måneder fra påbegyndelsen af førtidspensionssagen, hvis betingelserne for tilkendelse i øvrigt er opfyldt på dette tidspunkt.

Folkepensionister opnår pensioniststatus den dato, der indgives ansøgning om folkepension, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor betingelserne for folkepension er opfyldt. Hvis der indgives ansøgning om folkepension før det fyldte 65. år, kan der opnås pensioniststatus den dato, den pågældende fylder 65 år, se Ankestyrelsens principafgørelse SM P- 45-96.

Der vil kunne udbetales efterlevelsespension fra det tidspunkt, hvorfra pensionen ville kunne udbetales dog højst i 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet.

Afsnit 7

Beløb og regulering

Lovens § 48

     § 48. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enlige og 156.200 kr. for gifte.

3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for enlige, jf. stk. 2, 2. pkt., 54.564 kr. årligt og for andre 25.464 kr. årligt.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 159.000 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. for gifte og samlevende.

7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr. årligt.

8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr. årligt.

9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt.

10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årligt.

11) Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3, udgør differencen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4, udgør et beløb svarende til invaliditetsbeløbet.

12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540 kr. årligt.

13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. årligt.

14) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 53.100 kr.

15) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

     Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg og helbredstillæg, jf. § 26, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter stk. 1, nr. 5 og 6.

     Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt i § 60, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2004.

     Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 7-10, 12, 13 og 15, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

     Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes med 1 pct., jf. § 29, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

Kapitel 43

Aktuelle satser

Pensionssatser i loven, lovens § 48, stk. 1

359. De beløb, der er angivet i lovteksten, er i 2003-niveau. Beløbene reguleres en gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten, se nedenfor. De beløb, der reguleres, er de faktisk gældende, dvs. at fx 2007-satserne beregnes ved at opregulere de faktisk gældende pensionssatser i 2006 med den satsreguleringsprocent, der gælder for 2007.

De regulerede beløb afrundes efter reglerne i lovens § 48, stk. 4.

De regulerede beløb offentliggøres årligt af Socialministeriet i Socialministeriets vejledning om regulering af satser på det sociale område.

Vejledningen udsendes i året forud for det år, som de regulerede beløb vedrører.

Satsreguleringsprocent, lovens § 48, stk. 3

360. Som grundlag for den årlige regulering af overførselsindkomster fastsættes for hvert finansår en satsreguleringsprocent, se lov om en satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten fastsættes året før det finansår, hvori satsreguleringsprocenten skal anvendes. Finansministeriet bekendtgør hvert år størrelsen af satsreguleringsprocenten for det kommende år.

Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten. Satstilpasningsprocenten beregnes på grundlag af den konstaterede udvikling i arbejderes og funktionærers bruttolønninger (ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger) i året to år forud for det pågældende finansår. Lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag i det finansår, som satsreguleringsprocenten fastsættes for, fratrækkes endvidere ved beregningen.

Satsreguleringspulje

361. Den del af stigningen, der overstiger 2 pct., dog højst 0,3 pct., afsættes til satsreguleringspuljen.

Satser til brug for beregning af den personlige tillægsprocent

362. De beløb, der medfører, at den personlige tillægsprocent nedsættes, beregnes jf. § 48, stk. 5, som differencen mellem de aktuelt gældende fradragsbeløb i lovens § 48, stk. 1, nr. 5 og 6, se i øvrigt punkt 172.

Satser til brug for beregning af pensionstillæg mv.

363. Med hensyn til anvendelse af de i § 48, stk. 1, anførte fradragsbeløb til brug for beregningen af pensionen henvises til punkt 235.

Kapitel 44

Enlige

Lovens § 48, stk. 2

364. Pensionens størrelse er afhængig af, om pensionisten er enlig eller ej. Pensionstillæg til en enlig pensionist er større end til en pensionist, der er gift eller samlevende. Endvidere reguleres pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg efter størrelsen af ægtefællers eller samlevendes samlede indtægter.

Ved udbetaling af disse tillæg anses personer som enlige, når de ikke lever sammen i et samlivsforhold,

- hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og

- hvor samlivet kan føre til ægteskab/registreret partnerskab efter dansk ret.

En pensionist, der er gift eller registreret, anses som enlig, hvis samlivet efter en konkret vurdering er ophævet, se lovens § 48, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis pågældende efter samlivets ophævelse samlever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Hvis de pågældende personer af andre årsager efter dansk ret (fx søskende) generelt er udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller generelt er udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Ankestyrelsen har behandlet en række sager til belysning af spørgsmålet om, hvornår en pensionist kan betragtes som enlig. Ankestyrelsen fandt, at der er formodning for, at to personer, der var tilmeldt folkeregistret på samme adresse, som vedrørte en-familiesbolig, som udgangspunkt måtte betragtes som samlevende. I en række tilfælde fandt Ankestyrelsen dog, at formodningen ikke kunne lægges til grund, se eksempler på Ankestyrelsens principafgørelser:

SM P-20-95

1. sag. Der var i sagen ikke andre oplysninger end den fælles folkeregisteradresse, der kunne sandsynliggøre, at der var tale om et samlivslignende forhold. Ansøger havde haft ustabile boligforhold og boede efter egne oplysninger ikke på adressen længere.

2. sag. Det var i sagen oplyst, at parterne havde særskilte husholdninger, normalt spiste hver for sig og havde adskilt økonomi, og at der således ikke var tale om fælles husførelse.

3-4. sag. Begge parter havde oplyst, at de ikke havde nogen fælles økonomi og heller ikke ydede gensidig hjælp til madlavning, rengøring mm. Kvinden havde på grund af boligmangel lejet et værelse hos sin tidligere ægtefælle, og hun havde sine egne møbler opmagasineret. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kvinden havde eget fjernsyn, køleskab, kogeplader mv.

SM P-16-98

Her fandt Ankestyrelsen, at to ægtefæller, der boede i hver sin kommune, ikke kunne betragtes som enlige. Ankestyrelsen lagde vægt på oplysninger om, at ægtefællerne ofte opholdt sig hos hinanden, og at de på skift boede hos hinanden. Samlivet kunne derfor ikke betragtes som ophævet.

SM P-42-04

En førtidspensionist havde ret til udbetaling af pension som enlig fra den 1. december 2002. Ankestyrelsen lagde vægt på, at førtidspensionistens ægtefælle havde opholdt sig i Libanon fra den 12. juli 2001, og at ægtefællerne havde levet faktisk adskilt siden dette tidspunkt. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at ægtefællen den 11. november 2002 var frameldt folkeregistret som udrejst af landet.

Folkeregister

365. Der kan ikke alene lægges vægt på folkeregisteroplysninger ved vurderingen af, om en pensionist er enlig. Kommunen skal foretage en konkret vurdering ud fra samtlige relevante forhold. Se ovennævnte SM P-20-95.

Boligform ikke afgørende

366. Det afgørende for vurderingen af, om en pensionist kan betragtes som enlig, er ikke boligformen, men beror på en konkret vurdering.

Har en pensionist en logerende, eller er pensionisten selv logerende, bør kommunen løbende kontrollere, om pensionisten efter en konkret vurdering, fortsat kan anses for at være enlig.

Strafafsoning mv.

367. Hvis pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever også modtager pension, inddrages efter lovens § 45, skal begge pensioner omregnes efter reglerne for enlige pensionister for resten af opholdstiden, da samlivet betragtes som ophævet. Hvis udbetalingen af pensionen er ophørt for en pensionist, som har unddraget sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, kan samlivet anses for ophørt efter en konkret vurdering.

Ophold på plejehjem mv.

368. Tilsvarende kan samlivet efter en konkret vurdering anses for ophævet, hvis den ene ægtefælle/samlever får ophold i en institution under sygehusvæsenet, får ophold i boformer efter §§ 107-110 i lov om social service, får ophold på plejehjem efter § 192 i lov om social service eller får ophold i ældrebolig, herunder i en plejebolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. Samlivet anses ikke for ophævet, hvis der kun er tale om et kortvarigt ophold, se Afsnit 6 om omregning af pensionen.

Ankestyrelsen har truffet følgende principafgørelse:

En pensionist med ophold på plejehjem opfyldte fortsat betingelserne for udbetaling af tillæg til enlige, da den anden ægtefælle efterfølgende fik ophold på samme plejehjem, idet ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig, se SM P-26-97.

Ændringer i samlivsstatus

Kontrol, bekendtgørelsens § 4

369. Kommunalbestyrelsen bør løbende kontrollere, at en pensionist fortsat er enlig. Kontrollen kan fx foretages, når der sker flytninger til og fra adressen og ved indgåelse af ægteskab. Endvidere bør kommunen være opmærksom på, om de pensionister, der er omfattet af overgangsordningen, fortsat opfylder betingelserne for at modtage pension som enlige, se punkt 370.

Kommunalbestyrelsen skal modtage oplysninger fra folkeregisteret om ændringer i pensionistens bopælsforhold, herunder om flytninger til og fra pensionistens bopæl. Ved ændringer i pensionistens bopælsforhold skal kommunalbestyrelsen vurdere, om ændringen har betydning for beregning af pensionistens pension, se bkg. § 4.

Hvis en pensionist ikke er tilmeldt folkeregisteret med en fast bopæl, skal kommunalbestyrelsen også i disse tilfælde konkret vurdere, om pensionisten er enlig eller ej.

Kommunens mulighed for at indhente oplysninger til vurdering af om en person er enlig, fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §§ 11a og 11c og kapitel 19 i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Overgangsregler for samlevende

370. Efter § 63 får samlevende personer i visse tilfælde udbetalt pensionstillæg som enlige. Reglen er en videreførelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension mv., som følge af skatteomlægning og ændret satsregulering mv.

I følge bestemmelsen anses personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede, og som havde ret til pension eller var fyldt 67 år, også som enlige, selvom de lever i et samlivsforhold, med mindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt (dvs. 26. april 1990) eller senere. Flytning til en ny bolig medfører ikke i sig selv, at samlivet anses for et nyt samlivsforhold.

Baggrunden for overgangsreglen er, at før 1. januar 1994 havde personer, der modtog social pension eller var fyldt 67 år, ret til et forhøjet personfradrag, mens enlige havde ret til et særligt forhøjet personfradrag.

Ugifte og separerede ansås for enlige, medmindre de levede i et ægteskabslignende forhold. Samlevende, uanset om de var gifte eller ugifte, fik således ikke det særligt forhøjede personfradrag. Disse regler for samlevende blev indført med virkning fra 1991 med henblik på ligestilling af gifte pensionister og ugifte pensionister, der levede i et samlivsforhold. De personer, der havde ret til pension før den 26. april 1990 eller var fyldt 67 år før denne dato, bevarede dog retten til det forhøjede personfradrag efter de hidtidige regler under forudsætning af, at de ikke indledte et nyt samlivsforhold den 26. april 1990 eller senere.

371. Fra den 1. marts 1999 ligestilles samlevende med gifte ved indtægtsregulering af pensionstillæg og personligt tillæg, jf. lov nr. 914 af 16. december 1998. Pensionstillæg og personligt tillæg til førtidspensionister og folkepensionister skal således fremover indtægtsreguleres på grundlag af også en evt. samlevers indtægter.

De fradragsbeløb, der gælder for gifte i relation til indtægtsreguleringen af pensionstillæg og personligt tillæg, skal fremover også gælde for samlevende.

Den særlige regel i lovens § 26, stk. 2 om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til pensionister, der er gift med en person, som ikke modtager social pension, skal også gælde for samlevende.

Det følger dog af bestemmelsen i § 26, stk. 2, at hvor to personer har været samlevende fra før 1. april 1999, og mindst den ene af de samlevende var pensionist før den 1. april 1999, betragtes de fortsat som enlige med hensyn til beregning af pensionstillæg, så længe de samme to personer er samlevende.

Se endvidere Afsnit 4 om indtægtsregulering.

Afsnit 8

Klageadgang

Lovens § 49

     § 49. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.

     Stk. 2. Afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4 kan påklages til beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 45

Klage over afgørelser

372. Reglerne om klageadgang fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovens § 49, indeholder derfor en henvisning til retssikkerhedsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

I denne vejledning redegøres kort for klagereglerne.

For en nærmere gennemgang af klagereglerne henvises til Socialministeriets vejledning og bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, se bkg. §§ 20 og 21.

De fleste kommunale afgørelser inden for det sociale område, herunder ydelser efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., kan ankes til det sociale nævn. Undtaget herfra er afgørelser om tilkendelse, herunder forhøjelse, og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse, § 49, stk. 2.

Afgørelser efter ovennævnte bestemmelse skal påklages til beskæftigelsesankenævnet. Beskæftigelsesankenævnene, der ligesom de sociale nævn er placeret i statsforvaltningerne, behandler også ankesager om bl.a. fleksjob og revalidering.

Øvrige afgørelser af betydning for førtidspension, som fx bopælstid, personlige tillæg, opgørelse af indtægt og formue mv., skal fortsat indbringes for de sociale nævn, da sådanne afgørelser ikke vedrører vurdering af arbejdsevne, og da disse regler er fælles for førtidspension og folkepension.

Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen.

To-instanssystem

373. Afgørelser truffet af det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsen vedrører eller kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Uenighed mellem kommuner

374. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtigelser (eks. opholdskommuneforpligtigelsen) kan indbringes for det sociale nævn, som den kommune, forpligtigelsen gøres gældende mod, hører under.

Uenighed om Sikringsstyrelsens kompetence kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller Sikringsstyrelsen, kan indbringe sagen for Ankestyrelsen.

Pension i udlandet

375. Sikringsstyrelsens afgørelser om ret til pension i udlandet kan indbringes for Ankestyrelsen. Den person, som afgørelsen vedrører, kan indbringe sagen.

Klagefrist

376. Klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der kan ses bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er klageinstansen, der tager stilling til, om der er særlig grund til at se bort fra, at klagefristen ikke er overholdt. Afgørelse om at se bort for overskridelse af klagefristen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Pligt til at genvurdere sagen (remonstration)

377. Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Hvis myndigheden giver klager fuldt medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Hvis myndigheden giver klager delvist medhold, skal myndigheden sende en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren skal herefter inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden sende afgørelsen med begrundelse til ankeinstansen inden 14 dage.

Hvis myndigheden fastholder den oprindelige afgørelse, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Klage over sagsbehandling

378. En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i en kommune, fx over sagsbehandlingstiden, lægekonsulentens eller sagsbehandlerens opførsel, udtalelser mv., indgives til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i det sociale nævn, indgives til direktøren for statsforvaltningen.

En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i Sikringsstyrelsen, indgives til direktøren for Sikringsstyrelsen.

En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i Ankestyrelsen, indgives til styrelseschefen.

Afsnit 9

Finansiering og refusion

Lovens §§ 50 - 52 a

     § 50. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 16 til personer, der er fyldt 65 år. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 21 til personer under 65 år afholdes af staten med 35 pct., jf. dog stk. 2.

     Stk. 2. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4.

     Stk. 3. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 75 pct.

     Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

     § 51. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

     § 52. Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til

1) personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,

2) personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på et hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og

3) personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

     Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

     § 52 a. Staten refunderer kommunernes udgifter til helbredstillæg efter denne lov, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion, kommunen anmelder krav herom, og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.

     Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten.

Kapitel 46

Finansiering og refusion

Lovens § 50, stk. 1 og 2

379. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til bistandstillæg og plejetillæg til personer, der er fyldt 65 år.

Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til førtidspension, bistandstillæg og plejetillæg, samt invaliditetsydelse til personer under 65 år.

Kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4 afholdes fuldt ud af staten uanset pensionistens alder.

Om særlige overgangsregler se nedenfor, punkt 410ff.

Personlige tillæg, lovens § 50, stk.3

380. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til personlige tillæg efter lovens § 17, stk. 2, dvs. personlige tillæg til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, og af kommunernes udgifter til helbredstillæg efter § 18.

Kommunernes udgifter til personlige tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 3, dvs. varmetillæg og petroleumstillæg, refunderes af staten med 75 pct.

Skattekompensation, lovens § 62

381. Kommunernes udgifter efter lovens § 62 til førtidspensionister, som den 1. januar bor i kommuner med høj skatteprocent, jf. pkt. 260, refunderes af staten med 100 pct.

Bopæl i udlandet, lovens §  50, stk. 4

382. Udgifter til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet, afholdes 100 pct. af staten.

Mellemkommunal refusion, lovens § 51

383. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 9 c.

Opholdskommunen kan kræve sin andel af udgifterne efter § 50, stk. 1 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. refunderet af en tidligere opholdskommune, når den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person har ophold i en af de boformer og institutionstyper, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, eller når en pensionist er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune, som nævnt i § 9 c, stk. 4. Da der stadig udvikles nye boformer er refusionsadgangen udvidet til også at gælde for ophold i boformer, som træder i stedet for og kan sidestilles med de i § 9 c, stk. 2 og 4 nævnte botilbud, jf. § 9 c, stk. 7.

Refusionsadgangen gælder, så længe pensionisten har ophold i særlige boformer i en anden kommune, og uanset om personen først har fået tilkendt pension under opholdet.

Finansieringsforpligtelsen overgår til opholdskommunen ved udflytning fra institution mv.

Adgangen til at kræve refusion af en tidligere opholdskommune gælder for udgifter til pension efter lovens §§ 14, 16 og 21 i loven. Udgifter til personlige tillæg efter lovens § 17 og helbredstillæg efter lovens § 18 er således ikke omfattet af refusionsadgangen.

Flytter pensionisten fra en af de i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2 og 4 nævnte boformer til privat bolig, finansierer den kommune, som pensionisten herefter har ophold i, den kommunale andel af udgiften til pension. Dette gælder uanset, om flytningen sker til den kommune, som institutionen mv. ligger i.

I de tilfælde, hvor pensionisten flytter fra en af de i § 9 c, stk. 2 og 4 nævnte boformer mv. i en anden kommune til en af de nævnte boformer mv. i en tredje kommune, vil det fortsat være den oprindelige opholdskommune, der finansierer den kommunale andel af udgiften til pension.

Aftale om refusion

384. Udover de tilfælde, hvor kommunen efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2 og 4 kan kræve sine udgifter til pension refunderet af en tidligere opholdskommune, kan kommunerne indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder den kommunale andel af udgiften til pension efter loven. Det skal fremgå af aftalen, hvor længe den skal gælde.

Uenighed om disse aftaler kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Regnskab, refusion, revision

385. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. er omfattet af reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i retssikkerhedslovens § 85, se i øvrigt retssikkerhedsvejledningens kapitel 42.

Lovens § 52

386. Om lovens § 52 om Færøerne og Grønland henvises til vejledningens Afsnit 12.

Lovens § 52 a

387. Efter lovens § 52 a, der træder i kraft den 1. juli 2007, refunderer staten kommunernes udgifter til helbredstillæg, når udgiften er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatlig refusion, kommunerne anmelder krav herom og staten modtager den anmeldte refusion fra debitorstaten.

Når en dansk kommune yder hjælp i form af en naturalydelse ved sygdom, det vil i relation til pensionsloven sige helbredstillæg, som i medfør af EF-rettens regler skal betales af en anden stat, kan kommunen vælge at søge udgiften dækket af den stat, der i medfør af EF-retten er ansvarlig for modtagerens sociale sikring.

Refusionskrav ekspederes af medlemsstaternes nationale kontaktorgan. I Danmark er Indenrigs- og Sundhedsministeriet kontaktorgan.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har etableret et elektronisk indberetningssystem, der hidtil har været anvendt til opkrævning af refusion af udgifterne til sundhedsydelser, som er omfattet af reglerne om mellemstatslig refusion.

Lovens § 52 a, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til efter forhandling med socialministeren at fastsætte administrative regler om gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EF-retten. De nærmere regler er fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 704 af 21. juni 2007 om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten.

Afsnit 10

Administration mv.

Lovens §§ 53 - 56

     § 53. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

     Stk. 2. Opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 25, stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

     Stk. 3. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

     § 54. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter denne lov, herunder

1) fra hvilket tidspunkt en sag er påbegyndt,

2) om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16, 17 og 18,

3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,

4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, eller

5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

     Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. § 25, stk. 1, nr. 2 i lov om sygedagpenge.

     Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende. En eventuel fastsat frist for genoptagelse af sagen efter stk. 1, nr. 4, gælder uafhængigt af afgørelsen om hvilende pension.

     Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

     § 55. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

     § 56. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

     Stk. 2. Ved udøvelse af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 24, stk. 2 og 3, ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

     Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.

Kapitel 47

Administration mv.

Opholdskommune, lovens § 53

388. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. administreres af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen.

Reglerne om opholdskommune er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, se kapitel 3 i retssikkerhedsloven samt retssikkerhedsvejledningens kapitel 42.

Midlertidigt ophold

389. Ved midlertidigt ophold uden for opholdskommunen, fx i forbindelse med ferie, højskoleophold o.l., overgår administrationen og den økonomiske forpligtigelse for mere vedvarende kontantydelser, så som pension, kontanthjælp, sygedagpenge mv., ikke til den midlertidige opholdskommune, se retssikkerhedsvejledningen.

Bopæl i udlandet

Tager en pensionist fast bopæl i udlandet, overgår administrationen af pensionsloven til Sikringsstyrelsen, se lovens § 56 og punkt 397ff.

Det er imidlertid ikke altid opholdskommunen, der skal afholde udgifterne til social pension, se lovens § 51 og Afsnit 9.

Opholdskommuneforpligtelsen

390. Opholdkommuneforpligtelsen indebærer bl.a., at kommunen skal:

- Modtage ansøgning om sociale ydelser/pension

- Vejlede ansøger/pensionisten

- Afprøve alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen

- Træffe afgørelse om tidspunktet for en pensionssags påbegyndelse og give borgeren meddelelse herom

- Træffe afgørelse om ret til social pension, herunder begrunde afgørelsen

- Beregne pension

- Udbetale pension

- Finansiere den kommunale andel af udgifter til pension

- Følge op på oplysninger om ændringer i pensionistens forhold.

Om påbegyndelse og sagsbehandling af en pensionssag, se Afsnit 3.

Om finansiering, se Afsnit 9.

Om kompetenceforholdet mellem kommunalbestyrelsen og Sikringsstyrelsen, se lovens § 56 og bkg. kap. 11.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område og Socialministeriets bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder.

Denne bekendtgørelse indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilke krav der stilles til kommunernes dokumentation og registrering i personsager.

Flytning til en anden kommune

391. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal pensionisten give meddelelse til fraflytningskommunen og henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af pension. Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune, se bkg. § 6.

Flytter en person, der ansøger om ydelser efter loven, til en anden kommune, inden kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, oversendes sagen til videre behandling i den nye opholdskommune. Det er herefter tilflytningskommunen, der skal færdigbehandle pensionssagen, træffe afgørelse og afholde den kommunale andel af pensionsudgifterne.

Der henvises i øvrigt til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Flytning under klagesagsbehandling

392. Det sociale nævn i den statsforvaltning, hvor den kommune, som har truffet afgørelse om en ydelse efter loven, er beliggende, skal behandle klager over kommunalbestyrelsens afgørelser, uanset om klageren i den mellemliggende periode er flyttet til en anden region.

Om hvilken kommune, der skal finansiere den kommunale udgift til pension i en flyttesituation, henvises til lovens § 51, beskrevet i kap. 9, og retssikkerhedslovens Afsnit 3.

Oplysning fra skattemyndighederne

Skattepligtige indkomster, lovens § 53, stk. 2 og 3

393. Skat foretager opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter lovens § 25, stk. 1 for indkomster, der er skattepligtige her i landet på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår.

Klage over skattemyndighedernes oplysninger, lovens § 53, stk.3

394. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Se i øvrigt Afsnit 4 om beregning af pension.

Kommunalbestyrelsens kompetence

395. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelser om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven, herunder

- Fra hvilket tidspunkt en sag er påbegyndt,

- Om betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16 og 17 er opfyldt,

- Fra hvilket tidspunkt disse betingelser er opfyldt,

- Om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt samt fastsætte tidspunktet herfor,

- Om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske,

- Om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til sygedagpenge, se sygedagpengelovens § 25, stk. 1, nr. 2.

Hvilende pension

Kommunalbestyrelsen kan desuden træffe afgørelse om, at retten til pension efter lovens § 14 skal være hvilende. Kommunalbestyrelsen kan løbende tage sagen op til fornyet vurdering. En eventuel fastsat frist for genoptagelse af sagen efter § 54, stk. 1, nr. 4, gælder uafhængigt af om der er truffet afgørelse om hvilende pension

Om hvilende pension henvises til Afsnit 6.

Bortfald af pension

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en sag bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt, se kap. 3 a i retssikkerhedsloven. Se retssikkerhedsvejledningens kapitel 15 om den processuelle skadesvirkning/konsekvens når borgeren ikke medvirker.

§ 17 i retssikkerhedsloven

Uanset at kommunalbestyrelsen efter lovens § 54 har kompetence til at træffe afgørelse om ydelser efter loven, kan sager om ydelser mv. efter den sociale lovgivning til enkeltpersoner ikke behandles i den samlede kommunalbestyrelse, se § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Fradrag for udenlandsk pension, lovens § 55

396. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter loven. Socialministeren har ikke fastsat regler herom. Se i øvrigt Afsnit 4 om beregning af pension, herunder om udenlandske pensioners betydning for indtægtsgrundlaget for beregning af pension.

Sikringsstyrelsen, lovens § 56 og bkg. kap. 11

397. Sikringsstyrelsen varetager administrationen af EF-forordningerne 1408/71 og 574/72, den nordiske og de bilaterale overenskomster om social sikring og bistår Socialministeriet med indgåelse af overenskomster og udarbejder administrative aftaler i tilslutning hertil. Sikringsstyrelsen udsender generelle vejledninger og informerer om internationale regler om social sikring.

Kommunernes kompetence i sager om pension efter EF-forordning nr. 1408/71 og overenskomster om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, varetages af Sikringsstyrelsen, når det drejer sig om personer, der har bopæl i udlandet.

Kommunernes kompetence i sager, der vedrører ret til dansk pension i øvrigt til personer med fast bopæl i udlandet, varetages af Sikringsstyrelsen.

398. Sikringsstyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven. Sikringsstyrelsen skal herunder

- Modtage ansøgninger om ydelser efter loven,

- vejlede ansøgere og pensionister,

- afprøve alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen,

- træffe afgørelse om ret til social pension,

- beregne og udbetale pension.

Reglerne om, at sagsbehandlingen af en førtidspensionssag først anses for påbegyndt efter afprøvning af aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger mv., finder ikke anvendelse for personer med fast bopæl i udlandet. Baggrunden herfor er, at disse foranstaltninger formodes at blive foretaget i personens bopælsland i overensstemmelse med dette lands lovgivning, og at reglerne herom i den danske lovgivning vanskeligt kan finde anvendelse. Endvidere fremgår det af de Fællesskabsretlige regler og de relevante overenskomster med andre stater, at tidspunktet for indgivelse af ansøgning om pension i bopælslandet også skal anses som tidspunktet for ansøgning om dansk pension.

Reglen i lovens § 15, stk. 2 - om at tilkendelse af førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger mv. har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres - gælder naturligvis også i de sager, hvor Sikringsstyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension. Se kap. 2 og 3.

3 måneders fristen for sagens afgørelse finder ikke anvendelse for personer med fast bopæl i udlandet. Sagsbehandlingen i disse sager er mere kompliceret og tidskrævende, idet særlige procedurer skal overholdes, og samtlige akter skal oversættes til dansk.

Personer med fast bopæl i udlandet

399. Sikringsstyrelsens kompetence er begrænset til at omfatte personer med fast bopæl i udlandet. Det betyder, at Sikringsstyrelsen ingen kompetence har i relation til pensionister med midlertidigt ophold i udlandet, ligesom Sikringsstyrelsens kompetence ophører, når en pensionist, der tidligere har haft fast bopæl i udlandet, vender tilbage til Danmark med henblik på fast bopæl her i landet. Når en pensionist flytter til udlandet, skal den hidtidige bopælskommune indsende pensionssagen til Sikringsstyrelsen, se bkg. § 8.

Når det drejer sig om pension, der fastsættes efter EF- forordningen, sender borgere, der bor i udlandet, ansøgning om pension til bopælslandets myndigheder, eller - hvis der ikke er optjent ret til pension i bopælslandet - til myndighederne i det land, hvor ansøgeren senest var pensionsforsikret. Når pensionen skal fastsættes efter en overenskomst, indgives ansøgning ligeledes til myndighederne i bopælslandet.

Borgere med fast bopæl i et andet land end et EU/EØS-land eller et land, hvormed der er indgået overenskomst om social sikring, indgiver ansøgning om pension til Sikringsstyrelsen.

Personer bosat her i landet, der samtidig har ret til pension fra EU/EØS-lande samt Schweiz eller lande hvormed Danmark har indgået overenskomst om social sikring

400. Personer, der har bopæl her i landet, indgiver ansøgning til opholdskommunen. Hvis der kan være ret til pension fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz efter EF-reglerne, skal opholdskommunen indsende kopi af pensionssagens akter til Sikringsstyrelsen. Sikringsstyrelsen sørger for, at ansøgningen bliver videresendt til den udenlandske pensionsmyndighed. Det samme gælder, hvis der kan være ret til pension fra et land, hvormed der er indgået overenskomst om social sikring.

Ansøgning om dansk pension gælder tillige som ansøgning om pension fra andre berørte EF-medlemsstater, eller et land, hvormed Danmark har indgået overenskomst. Ansøgningen medfører automatisk samtidig fastsættelse af pensionerne. Tilsvarende anses ansøgning om pension i et af de nævnte lande tillige som ansøgning om dansk pension.

For så vidt angår ansøgning om førtidspension fra et andet nordisk land henvises der til Sikringsstyrelsens hjemmeside www.sist.dk.

Afsnit 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

I det følgende gennemgås diverse overgangsbestemmelser og lovændringer som stadig har betydning.

Lovens §§ 57 - 68

     § 57. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

     Stk. 2. Samtidig ophæves § 6, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).

     Stk. 3. Lovens § 25, stk. 1, nr. 1, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog § 17, stk. 6, i lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger). For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler i ligningsloven, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C, fortsat anvendelse.

     § 58. Administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov om invalidepension og førtidspension mv. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov.

     § 59. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m. v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

     § 60. Husligt bistandstillæg udbetales til invaliditetsydelsesmodtagere, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.732 kr. årligt, jf. § 48.

     § 61. Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. § 16 og § 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, som gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et tillæg, der årligt udgør 29.928 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension mv. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestruktur mv.).

     § 62. Til førtidspensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,8, udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 33,8. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for andre.

     Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2004 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

     Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

     § 63. Pensionstillæg til enlige efter § 48, stk. 1, nr. 3, og tillæg efter § 62 udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til førtidspension, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

     § 64. Til personer, der har opnået ret til pension efter den 1. januar 1999, udbetales pensionen månedsvis bagud. Til personer, der har opnået ret til førtidspension den 1. januar 1999 eller tidligere, udbetales pensionen månedsvis forud.

     Stk. 2. Til personer, der har opnået ret til førtidspension efter den 1. januar 1999, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.

     § 65. For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan pension, jf. § 1, tilkendes indtil det 67. år.

    Stk. 2. Uanset § 36 overgår personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, og som har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år til at modtage folkepension.

     Stk. 3. Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.

     Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 3, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.

     § 66. For førtidspensionister, der inden den 1. januar 2001 har forringet deres økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner, finder §§ 28 og 29 i lov om social pension som gældende indtil 1. januar 2001 anvendelse.

     § 67. Staten afholder kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet inden den 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.

     Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 60 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet efter den 1. januar 1992, samt hvis kommunen efter denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer, der er fyldt 60 år.

     Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt.

     Stk. 4. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelsen om pension er truffet den 12. juni 1997 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 12. juni 1997 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

     Stk. 5. Staten afholder 35 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelse om pension er truffet den 1. januar 1999 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1999 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 35 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

     Stk. 6. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, stk. 3 og 4, uanset stk. 2, 4 og 5.

     § 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 48

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

Medarbejderaktier mv., lovens § 57, stk. 3.

401. Lovens § 25, stk. 1, nr. 1 om opgørelsen af indtægtsgrundlaget har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før denne dato, finder de hidtil gældende regler i ligningsloven fortsat anvendelse.

Med overgangsreglerne kan det således have betydning for opgørelse af indtægtsgrundlaget efter lovens § 25, om aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier er tildelt før eller fra den 1. juli 2003.

Pension i udlandet, lovens § 59

402. Personer under 67 år (65 år) med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtog fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension mv., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

Reglen i § 59 sikrer, at pensionister, som ikke opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3, om at medtage pension til udlandet, bevarer retten til at medtage en pension til udlandet, hvis de modtager fuld forhøjet almindelig eller fuld almindelig førtidspension.

Reglen har betydning for pensionister under 67 år (65 år), der inden den 1. januar 1984 modtog fuld førtidspension, og som efter 1. januar 1984 er overgået til at modtage fuld førtidspension.

Husligt bistandstillæg, lovens §  60

403. Husligt bistandstillæg blev indført ved lov nr. 238 af 10. juni 1960 til pensionister, der som følge af invaliditeten havde behov for bistand til pasning af husholdningen. Reglen om husligt bistandstillæg blev ophævet den 1. april 1966, således at personer, som var fyldt 60 år den 1. april 1966, og som fortsat modtog invaliditetstillæg, bevarede retten til husligt bistandstillæg. Husligt bistandstillæg udbetales nu til de folkepensionister, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984, se lovens § 72.

Husligt bistandstillæg udgør 10.680 kr. årligt pr. 1. januar 2007.

Tillægget satsreguleres.

Særligt tillæg til enlige, lovens § 61

404. Enlige erhvervsaktive personer, der i december måned 1993 modtog invaliditetsydelse samt enten bistands- eller plejetillæg, modtager et tillæg, der årligt udgør 29.928 kr.(32.796 kr. i 2007). Tillægget er varigt og blev indført som en kompensation for afskaffelsen af det forhøjede personfradrag, som disse personer tidligere var berettiget til.

Tillægget bortfalder for personer, der tilkendes førtidspension, eller som ikke længere er reelt enlig.

Tillægget reguleres og finansieres efter lovens almindelige regler herom, se Afsnit 7 og 9.

Tillæg som følge af højt kommunalt skatteniveau, lovens § 62

405. Til førtidspensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,8 pct. (35,4 pct. i 2007), udbetales et tillæg.

Tillægget udbetales som et engangsbeløb i tilknytning til pensionsudbetalingen i starten af året. Grænsen for den samlede beskatningsprocent for sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskatteprocent forhøjes årligt med 0,4 procentpoint.

Tillægget udbetales til pensionister, der får udbetalt pension, og som er bosiddende i kommunen den 1. januar i det pågældende år. Det gælder også, selv om pensionisten er skattepligtig i en anden kommune. Personer, der får ret til pension med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar eller tidligere, har dog også ret til dette tillæg, hvis de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Det er den administrerende kommune, der udbetaler tillægget, se lovens § 53.

Tillægget udbetales uafhængigt af pensionistens indtægtsforhold.

Tillægget udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifte og samlevende for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 35,4 pct. (2007). Tillægget afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 50.

Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for gifte og samlevende.

De nævnte beløbsstørrelser satsreguleres ikke.

Tillæggenes størrelse er uafhængig af pensionistens øvrige indtægter, og tillægget indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Staten afholder udgiften til tillæg efter § 62.

Særligt personligt tillæg til reelt enlige, lovens § 63

406. Pensionstillæg til enlige efter § 48, stk. 1, nr. 3, og tillæg efter § 62 (tillæg som følge af højt kommunalt skatteniveau) udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til førtidspension, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

Overgangsreglen har oprindelig hjemmel i § 4 i lov nr. 497 af 30. juni 1993 (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering mv.)

Ved lovændringen blev de sociale pensioner delvist gjort skattepligtige (bruttopensionsprincippet). Pensionssystemet blev herved tilpasset ændringerne i skattesystemet, herunder ophævelse af det forhøjede personfradrag til pensionister. Som kompensation fik reelt enlige pensionister i stedet udbetalt et supplerende særligt pensionstillæg, der i perioden 1995-1999 gradvist blev indregnet i det almindelige pensionstillæg. Sidste udbetaling af tillægget var i 1998, og omlægningen var således fuldt gennemført i 1999. Endvidere blev satsreguleringen fremrykket til 1. januar, og reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlag for beregning af social pension blev forenklet.

Bagudbetaling eller forudbetaling af pension, lovens § 64

407. Personer, der opnår ret til social pension fra den 1. februar 1999 eller senere, får udbetalt pensionen bagud. Personer, der før denne dato modtog forudbetalt pension, får pensionen udbetalt forud.

En ekstra måneds pension

Personer, der opnår ret til social pension fra den 1. februar 1999 eller senere får udbetalt pensionen bagud. Hvis de forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig forsørgelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned. Den ekstra måneds pension udbetales forud. Personer, der fx modtager forudbetalt tjenestemandspension, er ikke berettiget til en ekstra måneds pension.

Overgang fra førtidspension til folkepension, lovens § 65

408. Bestemmelsen indeholder overgangsregler for tilkendelse af førtidspension og regler om overgang fra førtidspension til folkepension, som følge af nedsættelses af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år den 1. juli 1999.

For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan pension efter lovens § 1 tilkendes indtil det 67. år.

Personer, som er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999 og som har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse overgår uanset bestemmelsen i § 36 fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år til at modtage folkepension.

Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere , og som har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.

Der gælder endvidere den særlige regel, at personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002 og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13 fortsat bevarer disse tillæg som 65- og 66-årige.

Det er således to betingelser for, at denne persongruppe kan bevare tillæg efter § 13 – førtidspension eller invaliditetsydelse skal være tilkendt med virkning fra før den 1.januar 2002 – og personen skal umiddelbart inden det fyldt 65. år modtage et af de nævnte tillæg som førtidspensionist.

Det er ikke muligt fortsat at oppebære invaliditetsydelse eller ekstra tillægsydelse efter denne bestemmelse.

Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige.

Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.

Tillæg for fiktiv indtægt, lovens § 66

409. Pensionister, der inden den 1. januar 2001 har foretaget bortgivelse eller lignende dispositioner før den 1. januar 2001 og derved forringet sin økonomiske stilling, skal fortsat have beregnet tillæg for fiktiv indtægt i forbindelse med beregningen af social pension efter de indtil da gældende regler. Bortgivelse eller lignende dispositioner foretaget inden den 1. januar 2001 kan derfor medføre en forhøjelse af indtægtsgrundlaget for en periode af indtil 10 år efter, at dispositionen er foretaget.

Særlige refusionsregler, lovens § 67

410. Der gælder særlige refusionsregler, hvis kommunen har truffet afgørelse eller afgivet indstilling om førtidspension mv. før eller efter bestemte datoer.

I skemaet nedenfor er angivet med hvilke procenter staten afholder kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, samt forhøjelsen af en tidligere tilkendt pension, afhængig af afgørelses- eller indstillingstidspunktet, mv.

Afgørelses- eller

indstillingstidspunkt mv.

Alder

Ydelse

Refusionspct.

1)

Før 01.01.1992

Under 67 år

Førtidspension. Invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg

100

2)

Den 01. 01.1992 og senere

Under 60 år

Førtidspension. Invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg

50 indtil det fyldte 60. år, herefter 100

3)

Den 01.01.1992 og senere

Under 67 år

Forhøjelsen

50 indtil det fyldte 60 år, herefter 100

2)

Den 01.01.1992 og senere

Over 60 år

Førtidspension. Invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg

100

3)

Den 01.01.1992 og senere

Over 60 år

Forhøjelsen Førtidspension. Invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg

100

4)

Den 01.01.1992 og senere

Under 67 år

Førtidspension. Invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg

100

5)

Den 12. 06.1997 og senere

Under 67 år

 

Førtidspension. Invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg

50

6)

Den 12. 06.1997 og senere

Under 67 år

Forhøjelsen

50

5)

Den 01.01.1998 og senere

Under 67 år

Førtidspension. Invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg

35

6)

Den 01.01.1999 og senere

Under 67 år

Forhøjelsen

35

7)

Fra 01.01.2006 og senere

Under 65 år

Ekstra tillægsydelse

100

1) Afgørelse om ret til pension, samt kommunal indstilling om ret til pension indgivet til revaliderings- og pensionsnævnet inden den nævnte dato.

2) Afgørelse om ret til pension, samt kommunal indstilling om ret til pension indgivet til revaliderings- og pensionsnævnet den nævnte dato eller senere.

3) Indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension den nævnte dato eller senere.

4) Afgørelse om ret til pension den nævnte dato eller senere, og hvor personen havde ophold i en institution efter Bistandslovens § 112, stk. 1, den 1. januar 1992.

5) Afgørelse om ret til pension den nævnte dato eller senere.

6) Afgørelse om ret til forhøjelse af en allerede tilkendt pension den nævnte dato eller senere.

Der gælder således særlige refusionsregler, hvis kommunen har truffet afgørelse eller afgivet indstilling om førtidspension mv. før eller efter den 1. januar 1992, samt for udgifter til pension for personer, der den 1. januar 1992 havde ophold i en institution efter den tidligere bistandslovs § 112, stk. 1. Der gælder endvidere særlige regler for pension tilkendt inden den 12. juni 1997, og før og efter den 1. januar 1999.

411. I forbindelse med omlægningen af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen mv. fra 1992 blev der fastsat nogle overgangsbestemmelser, se lov nr. 399 af 6. juni 1991.

Efter disse overgangsbestemmelser afholder staten 100 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension mv. til personer under 67 år, hvis der er truffet afgørelse om ret til førtidspension mv. inden den 1. januar 1992 , samt hvis kommunen inden denne dato har afgivet indstilling til revaliderings og pensionsnævnet - dvs., at indstilling er modtaget i nævnet senest den 31. december 1991. Se § 67, stk. 1.

Hvis kommunen efter 1. januar 1992 har truffet afgørelsen om ret til pension til personer under 60 år eller efter denne dato har afgivet indstilling herom til revaliderings- og pensionsnævnet afholder staten 50 pct. af kommunernes udgifter. Hvis kommunen afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension efter §§ 14, 16 og 18 refunderer staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Dog afholder staten 100 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg til personer, som er fyldt 60 år.

Hvis invaliditetsydelse til en person under 60 år ændres til førtidspension efter 1. januar 1992 refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til pensionen. Det samme gælder, hvis pensionen er gjort hvilende inden den 1. januar 1992, og der ved hvileperiodens udløb efter denne dato tilkendes pension. Se § 67, stk. 2.

Staten refunderer 100 pct. af udgiften til pension til personer, der den 1. januar 1992 havde ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som har fået eller får tilkendt pension efter dette tidspunkt. Hvis der senere tilkendes en højere pension, refunderer staten også udgifterne til forhøjelsen med 100 pct.. Se § 67, stk. 3.

412. Ved lov nr. 456 af 10. juni 1997 blev reglerne om refusion af kommunernes udgifter til pension til personer i alderen 60-66 år ændret fra 100 pct. statsrefusion til 50 pct. (svarende til den gældende refusionssats for personer under 60 år). Ændringen har virkning for alle pensioner, der tilkendes den 12. juni 1997 eller senere.

Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse, og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelsen om pension er truffet den 12. juni 1997 eller senere. Såfremt der træffes afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, refunderer staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Se § 67, stk. 4.

Ved lov nr. 1039 af 23. december 1998, blev reglerne om refusion af kommunerne udgifter til førtidspension ændret som led i styrkelsen af den virksomhedsrettede revalideringsindsats.

Staten refunderer 35 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse, og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelse om pension er truffet den 1. januar 1999 eller senere. Hvis der træffes afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, refunderer staten 35 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Se § 67, stk. 5.

Kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse afholdes fuldt ud af staten. Den ekstra tillægsydelse blev indført med virkning fra 1. januar 2006, jf. lov nr. 1419 af 21. december 2005.

Kapitel 49

Overgangsregler mv. efter 23. december 2003

Lov nr. 327 af 18. maj 2005 om ændring af lov om social pension og andre love (Ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse).

Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 34, 45, 45 a og b. Lovændringen angår ophør af udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.)

     § 13. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

     Stk. 2. Loven har virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

     Stk. 3. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

     Stk. 4. Hvis pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil gældende regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

Genoptagelse af pensionsudbetaling, der er ophørt efter den hidtil gældende § 45

413. Personer, der før den 1. juli 2005 har fået pensionen udbetalt indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen er påbegyndt efter den hidtil gældende § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., får genoptaget pensionsudbetalingen efter de hidtil gældende regler. Denne persongruppe er ikke omfattet af forskydningen af pensionsudbetalingen i forbindelse med afsoningen, hvorfor der ikke udbetales en måneds pension ved opholdets ophør.

Lov nr. 545 af 24. juni 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 14 a. Lovændringen angår konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen.)

     § 18. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

414. Sundhedsloven erstatter sygesikringsloven.

Lov nr. 369 af 1. maj 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 14 a, 29 og 32 a. Lovændringen angår udvidelse af personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen og lovpligtig revision af ordningen mv.)

     § 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

    S tk. 2.

     Stk. 3. § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2007.

 

Lov nr. 515 af 7. juni 2006 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 27, 29, 32 a og 72 c. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen.)

Information til nedenstående § 31. Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 8. juni 2006.

     § 31. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-7 og § 32.

     Stk. 3-7.

1) Ændringen der følger af § 10, nr. 2, 2. pkt., i lov nr. 523 af 24. juni 2005, hvorefter § 50, stk. 2, bliver til stk. 3, er ikke medtaget, da § 50, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004 er ophævet ved § 55 i lov nr. 430 af 6. juni 2005.

2) 2. pkt. er ophævet, jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003.

 

Lov nr. 523 af 24/06/2005om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen)

     § 11.

I lov nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., er der foretaget som ændret senest ved § 2 i lov nr. 327 af 18. maj 2005 (Lovændringen vedrører § 49)

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

     § 23. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

     Stk. 2–4....

     Stk. 5. Klager over afgørelser efter § 128 og § 131 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer, § 98, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 11, § 32 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 17 i lov om delpension, kapitel 3 samt §§ 43 a og 44 i lov om social pension, §§ 13-15, 21, 24 og 44 og § 54, stk. 3 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., afgørelser efter § 53, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark, dog bortset fra de afgørelser, der er nævnt i § 53, stk. 2, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 12, nr. 22, og afgørelser efter § 19, stk. 2, i lov om børnepasningsorlov, der ikke er afgjort senest den 31. december 2006, behandles af beskæftigelsesankenævnene.

415. Der henvises til Afsnit 3.

Lov nr. 1584 af 20. december 2006 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om almene boliger mv. og forskellige andre love
(Tekniske rettelser på det sociale område og boligområdet som følge af kommunalreformen mv.)

     § 13. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

 

Lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om social Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen mv.)

     § 19. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

 

Lov nr. 293 af 20. marts 2007 om ændring af lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten mv.)

     § 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, § 2, nr. 6, og § 3, nr. 5, træder dog først i kraft den 1. juli 2007.

Afsnit 12

Færøerne og Grønland

Lovens §§ 52 og 68.

     § 52. Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til

1) personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark,

2) personer, der som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende får ophold i Danmark, og

3) personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.«

     Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

     § 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 50

Færøerne og Grønland

416. Dansk førtidspension kan som hovedregel ikke udbetales på Færøerne og Grønland. Udtrykket »fast bopæl her i riget« i lovens § 3, stk. 1, skal forstås således, at det ikke omfatter bopæl på Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 3, stk. 2 og 3, er der på visse betingelser adgang til pension ved fast bopæl i udlandet, se punkt 14 og 15. Grønland og Færøerne betragtes ikke som udland i denne forbindelse. Pension fra Danmark kan dog udbetales under midlertidigt ophold på Færøerne og Grønland.

Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes ved opgørelse af bopælstiden efter lovens §§ 4, 5 og 6. Den medregnes derimod ikke ved anvendelse af lovens § 3, stk.3, se bkg. § 59, stk. 2.

Færøerne

417. Ved flytning fra Færøerne til Danmark kan der udbetales dansk social pension af den nye bopælskommune uden fornyet ansøgning i de situationer, der er nævnt i bkg. §§ 56 – 59.

Herefter kan personer, der modtager førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- eller plejetillæg efter lagtingsloven, overgå til tilsvarende danske ydelser efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv.

Dette gælder dog kun, hvor den færøske førtidspension er tilkendt eller pensionssagen er påbegyndt før den 1. januar 2003. Dette skyldes, at reglerne om udbetaling af førtidspension uden ansøgning forudsætter, at der er parallelitet mellem det færøske og det danske pensionssystem. Det var der kun indtil førtidspensionsreformens indtræden den 1. januar 2003. En færøsk førtidspensionist, hvis sag om førtidspension er rejst efter den 1. januar 2003, kan således ikke overgå til dansk førtidspension uden ansøgning. Kommunen skal i denne situation foretage en helt ny vurdering af pågældendes mulighed for at blive selvforsørgende efter de almindelige regler i Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets lovgivning. En sag om førtidspension skal i et sådanne tilfælde bedømmes efter reglerne i lov om social pension.

Til brug ved afgørelsen modtager den danske kommune efter anmodning pensionssagens akter fra Almannastovan (Færøernes Socialforvaltning), se bkg. § 7.

Overgang til dansk social pension efter reglen i bekendtgørelsen §§ 56 – 58, er betinget af, at pågældende ved flytningen opfylder de almindelige betingelser for pension i lovens kap. 1, jf. bkg. 59, stk. 1.

Danske pensionister omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., der flytter til Færøerne, har normalt ret til en pension fra Færøerne svarende til den pension, der er tillagt i Danmark. Når en dansk pensionist flytter til Færøerne sendes sagens akter til: Almannastovan, (Færøernes Socialforvaltning), Smyrilsvegur 20, Postúm 3096, Fo-110 Tórshavn, jf. bkg. § 7.

Nærmere oplysninger om de færøske regler kan fås ved henvendelse til Færøernes repræsentation i København, Strandgade 91, 1401 København K, tlf. 32833770.

Grønland

418. Ved flytning fra Grønland til Danmark standses udbetalingen af grønlandsk førtidspension. Pågældende kan herefter søge dansk pension efter reglerne i lov om social pension.

Ved flytning fra Danmark til Grønland standses udbetalingen af dansk social pension med udgangen af fraflytningsmåneden, og pågældende må henvises til eventuelt at søge pension i Grønland, se bkg. § 43. Kommunen bør vejlede nøje om dette, hvis den bliver opmærksom på, at en førtidspensionist ønsker at flytte til Grønland.

Grønland har egne pensionslove, der afviger væsentligt fra de danske love, bl.a. med hensyn til betingelserne for tilkendelse af pension, pensionens størrelse, og indtægtsreguleringen.

Nærmere oplysning om de grønlandske regler kan fås ved henvendelse til Grønlands repræsentation i København, Strandgade 91,3, Postboks 2151, 1016 København K., tlf. 32 83 38 00.

I ganske enkelte tilfælde kan det dog, efter en restriktiv vurdering af de konkrete omstændigheder, anses for forsvarligt at betragte et ophold ud over 1 års varighed på Grønland for midlertidigt. Eksempelvis i en situation, hvor en ung hjemmeboende førtidspensionist er afhængig af forældrenes pleje, og i en periode på op til 2 år skal have bopæl på Grønland sammen med forældrene.

Grønlændere med ophold i boformer mv. i Danmark

419. Lovens § 52, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til socialministeren til at indgå aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre om afholdelse af udgifter til pension til personer, der er får ophold i Danmark på foranledning af de færøske eller grønlandske sociale myndigheder, personer, der får ophold i Danmark som følge af dom til anbringelse på en særlig sikret afdeling eller behandling på hospital for sindslidende, og personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

Denne bemyndigelse er udnyttet og de nærmere regler fastsat ved bekendtgørelse nr. 619 af 15. juni 2006 om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder.

Ifølge bekendtgørelsen betaler kommunen pensionen til personer, der af de grønlandske sociale myndigheder er visiteret til ophold i Danmark i boformer efter §§ 107 -110, plejehjem mv. efter § 192 i lov om social service og boliger, boformer mv., der træder i stedet for og kan sidestilles med de ovennævnte boformer mv.

Kommunens udgifter til førtidspension til den persongruppe, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal afholdes endeligt af de grønlandske sociale myndigheder. Regningen sendes til Grønlands repræsentation i København, Strandgade 91, 3, Postboks 2151, 1016, København K.

Disse regler gælder kun, hvor der er truffet afgørelse om tilkendelse af social pension efter den 1. januar 1992. Hvis der er truffet afgørelse om social pension før den 1. januar 1992, og hvis personen den 1. januar 1992 havde ophold i en institution efter den da gældende bistandslovs § 112, stk. 1, afholder staten udgiften til førtidspension.

Bemyndigelsen til at indgå aftale om betaling for pension til personer, der får ophold i Danmark som følge af dom til anbringelse i særlig sikret afdeling eller på hospital for sindslidende er trådt i kraft i 2007 og endnu ikke udnyttet pr. 1. juli 2007.

Bemyndigelsen til at indgå aftale om betaling af pension for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland, er ikke udnyttet.

Efter § 52, stk. 2, afgøres uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter bekendtgørelsen af Ankestyrelsen.

Socialministeriet, den 31. august 2007

Eva Kjer Hansen

/Bent Nielsen



Bilag 1-9

 

Bilag 1: Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Bilag 1 indeholder lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. A20070048529

Lovbekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 2: Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Bilag 2 indeholder bekendtgørelse nr. 1437 af 13. december 2006 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. B20060143705

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 3: Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension

Bilag 3 indeholder bekendtgørelse nr. 1439 af 13. december 2006 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension. B20060143905

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 4: Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister

Bilag 4 indeholder bekendtgørelse nr. 868 af 23. oktober 2002 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. B20020086805

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 5: Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Bilag 5 indeholder bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. B20060140205

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 6: Bekendtgørelse om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder

Bilag 6 indeholder bekendtgørelse nr. 619 af 15. juni 2006 om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder B20060061905.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 7: Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

Bilag 7 indeholder bekendtgørelse nr. 1384 af 12. december 2006 om fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister B20060138405.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 8: Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Bilag 8 indeholder bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. B20060138305

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

Bilag 9: Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder

Bilag 9 indeholder bekendtgørelse nr. 1391 af 12. december 2006 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder B20060139105.

Bekendtgørelsen er udeladt her, da den har været offentliggjort i Lovtidende A og findes i Retsinformation.

 



Bilag 10

Eksempler på beregning af førtidspension

 

I det følgende er vist en række eksempler på beregning af førtidspension. Der henvises til vejledningens afsnit 4 om beregning af førtidspension, herunder til pkt. 246 om skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.

I eksemplerne nedenfor er tallene anført i 2007 tal.

 

 

Eksempel 1

 

Lovens §§

Enlig førtidspensionist

Kr.

 

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

300.000

 

Andre pensionsordninger

23.000

 

 

 

25, stk. 1

Indkomst til beregning af grundbeløb

323.000

25, stk. 4

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

323.000

25, stk. 5

Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb

252.400

 

Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb

70.600

 

Sats for grundbeløb

59.424

29, stk. 1

Nedsættelse af grundbeløb

(60 pct. af 70.600)

42.360

 

1) Grundbeløb

17.064

 

 

 

 

Indkomst til beregning af pensionstillæg

323.000

26, stk. 4

Fradrag i indtægtsgrundlag

55.700

26, stk. 1

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

267.300

 

Satsen for pensionstillæg

59.820

29, stk. 2

Nedsættelse af pensionstillæg

(30 pct. af 267.300)

80.190

 

2) Pensionstillæg

0

 

 

 

 

Beregnet førtidspension 1) + 2)

17.064

48, stk. 4

Beregnet pension efter 12.-delsafrunding

17.064

 

Herudover udbetales de dele af førtidspensionen, der ikke indtægtsreguleres

 

 

 

Eksempel 2

 

Lovens §§

Enlig førtidspensionist

Kr.

 

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

20.000

 

Andre pensionsordninger

43.000

 

Indkomst i alt ekskl. social pension

63.000

 

 

 

25, stk. 1

Indkomst til beregning af grundbeløb

63.000

25, stk. 4

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

63.000

25, stk. 5

Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb

252.400

 

Indtægtsgrundlag for beregning af grundbeløb

0

 

Sats for grundbeløb

59.424

29, stk. 1

Nedsættelse af grundbeløb

(60 pct. af 0)

0

 

1) Grundbeløb

59.424

 

 

 

 

Indkomst til beregning af pensionstillæg

63.000

26, stk. 4

Fradrag i indtægtsgrundlag

55.700

26, stk. 1

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

7.300

 

Satsen for pensionstillæg

59.820

29, stk. 2

Nedsættelse af pensionstillæg

(30 pct. af 7.300)

2.190

 

2) Pensionstillæg

57.630

 

 

 

 

Beregnet førtidspension 1) + 2)

117.054

48, stk. 4

Beregnet pension efter 12.-delsafrunding

117.060

 

Herudover udbetales de dele af førtidspensionen, der ikke indtægtsreguleres

 

 

 

Eksempel 3

 

Lovens §§

Enlig førtidspensionist

Kr.