Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0234

Artikel om virksomheds utilfredshed med SKAT skal ikke anonymiseres

En person klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist at anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede skattemyndighedernes håndtering af personens familievirksomhed. I artiklen medvirkede personen og personens ægtefælle, der udtalte sig om, hvordan virksomheden følte sig uretfærdigt behandlet af SKAT. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at anonymisere artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ægteparret selv havde medvirket i artiklen, og at omtalen fortsat havde almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten har afvist at anonymisere artiklen ”I nærkontakt med Skat”, som blev bragt den 9. marts 2013 i Jyllands-Posten, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat. Artiklen er i dag tilgængelig på jyllands-posten.dk.

1 Sagsfremstilling

Jyllands-Posten bragte den 9. marts 2013 artiklen ”I nærkontakt med Skat”. Af artiklen, som fortsat er tilgængelig på jyllands-posten.dk, fremgår blandt andet:

” […]

[Klagers ægtefælle] skummede af raseri, da han satte sig til tasterne 15. januar i år.

Efter næsten et års totalkontrol af hans virksomhed, [Virksomheden] i Silkeborg, havde Skat besluttet at stange en stribe skattekrav ud mod ham, firmaet og familien.

På computeren skrev [Klagers ægtefælle] en email til sagsbehandleren i Skat og bad om et møde. Han ville gerne vide, hvordan Skat mener, han skal drive sin virksomhed for at leve op til skattelovgivningen, for hans revisor kunne ikke længere give dette svar.

»Jeg er rystet over, at jeg med revisorrådgivning på detaljeniveau kan komme i denne situation, og jeg står i et vakuum, der gør, at jeg er usikker i min håndtering af selskabet,« skrev han.

[Klagers ægtefælle]s sag viser, at det kan være meget svært at navigere i den danske skattelovsjungle, og kommer man først i nærkontakt med skattevæsenet, kan det hurtigt blive en meget ubehagelig oplevelse.

[Klagers ægtefælle] siger, at han troede, han havde sikret sig med revisorrådgivning, men alligevel skal han, familien og firmaet nu betale skat af ekstra godt 600.000 kroner. Ifølge Skat fordi hans virksomhed har finansieret private udgifter og bil. Ifølge hans revisor fordi Skat har været »helt vildt restriktiv«. »Der er en skattemedarbejder, der har taget sin opgave meget alvorligt,« siger revisoren [Revisoren].

Ingen lejekontrakt

[Virksomheden] blev stiftet i 2004 af [Klagers ægtefælle], der er uddannet civilingeniør og har en ph. d.-grad i industriel automation.

Selskabet afholder blandt andet kurser og udfører konsulentopgaver for en række store danske virksomheder som Grundfos, Velux og Arla Foods.

Virksomheden drives af ham selv og hans hustru, mens deres tre døtre på 15, 18 og 20 år i begrænset omfang har hjulpet til med for eksempel pakning af kursusmateriale. I 2008 flyttede familien ind i en storvilla på 368 kvm., hvor virksomheden kunne være i kælderetagen på 60 kvm. Der blev ikke lavet nogen formel lejekontrakt mellem virksomheden og ægteparret, hvilket der ifølge loven heller ikke er noget krav om.

Når man træder ind i kælderetagens lokaler, er man ikke i tvivl om, at her drives virksomhed.

To arbejdsstationer og et kæmpemæssigt mødebord dominerer det største lokale, og i et tilstødende lokaler trækker industri-kopimaskiner og servere elmåleren op i fart. Efter råd fra revisoren blev der lavet en fordeling af udgifter til el og varme mellem privaten og virksomheden. Normalt regner man med, at en familie bruger 4.000 kilowatttimer på et år, men [Klagers ægtefælle] valgte af forsigtigshedshensyn at sætte sin families forbrug til 4.800 kilowatttimer. Resten skulle betales af virksomheden.

Da Skat slog til mod [Virksomheden] og familien [Efternavn], blev regnestykket fejet fuldstændigt til side. Årsag: der var ingen lejekontrakt, og virksomheden har ikke betalt husleje.

En katastrofe

[Advokaten] er skatteretsadvokat i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, der næstefter Kammeradvokaten (som fører retssager for Skat) formentlig er det advokatfirma, der fører flest skattesager i Danmark.

Han vurderer, at Skats afgørelse i sagen om [Virksomheden] og familien [Efternavn] er meget hård og præget af mistillid til de oplysninger, som familien selv har givet i sagen.

Og det er slet ikke usædvanligt.

»Vi har mange sager, og vi møder ofte sådanne vurderinger fra Skat. Vi har meget ofte held til at få nogle mere realistiske og fair afgørelser i sådanne sagstyper hos Landsskatteretten,« siger han og spår også umiddelbart [Klagers ægtefælle] gode chancer i en Landsskatteretssag.

Til gengæld er han mere bekymret over borgere, der fremover kommer i en lignende situation. Regeringen har sendt et nyt lovforslag i høring, der vil afskaffe almindelige borgeres adgang til at klage over skatteafgørelser til Landsskatteretten. Er de utilfredse, skal de klage til et skatteankenævn, der består af politisk udpegede medlemmer uden skatteretlig indsigt, og er borgeren ikke tilfreds med ankenævnets afgørelse, er der kun domstolene tilbage. Det kan både blive langvarigt og bekosteligt og vil formentlig afholde de fleste fra at gå videre med deres sag.

»Retssikkerhedsmæssigt er der tale om en katastrofe. Hvis man fremover får en tvist med Skat, skal man klage til nogen, der notorisk ikke har forstand på skatteret,« siger [Advokaten].

Dele af det skattefaglige miljø er i oprør over lovforslaget, der kommer kun få år efter, at man til erhvervslivets store frustration fjernede virksomheders muligheder for omkostningsdækning, når de vinder over skattevæsenet, men indtil videre er det uklart om regeringen vil tage kritikken til sig.

Vil klage over Skat

[Klagers ægtefælle] har netop besluttet sig for at klage over familiens og virksomhedens skatteregninger, men risiciene og de potentielle omkostninger har fået ham til at tøve.

»Jeg har fået at vide, at jeg ikke kan få virksomhedens omkostninger refunderet, men på den anden side kan jeg heller ikke forstå, at skattelovgivningen skal være så avanceret, at jeg skal have en advokat til 3.000 kroner i timen til at hjælpe mig i en virksomhed, hvor vi reelt kun er to ansatte.

Jeg er stået helt af,« siger han.

Når Skat overhovedet fattede interesse for [Virksomheden], så skyldes det, at [Klagers ægtefælle] i 2010 købte en firmabil. Indtil da havde ægteparret haft to biler, som det ejede privat, men med over 20.000 kilometer på landevejene om året syntes han, at det blev for dyrt.

Derfor blev beslutningen, at parret skulle beholde en bil i privat regi, men [Klagers ægtefælle] kunne råde over den anden i virksomheden.

Han har ført detaljeret kørebog over sine ture i firmabilen, og for at være på den sikre side besluttede han i samråd med revisoren at lave en fraskrivelseserklæring, hvori han fraskrev sig retten til at bruge bilen privat.

»Undtaget herfor er kun feriekørsel, hvor firmabilbeskatning så foretages«, hed det desuden.

[Klagers ægtefælle] valgte to gange i juli 2011 og februar 2012 at køre i bilen på ferie.

Begge måneder er indberettet til Skat, og [Klagers ægtefælle] er blevet beskattet af fri bil for de to perioder.

Firmabil i Skats søgelys

Alligevel dukkede [Virksomheden] af ukendte årsager op på Skats radar, og i februar 2012 begyndte den næsten et år lange kontrol af virksomhedens forhold, da Skat bad om dokumentation for [Klagers ægtefælle]s brug af firmabilen. Han sendte detaljerede kørebogsoplysninger, og Skat fulgte op med at bede om blandt andet tankningsbilag, Brobizzudtog, og når han for eksempel havde noteret, at han havde været en tur i Elgiganten, ville Skat gerne se et bilag, der viser, hvad han har købt. Også dette kunne han fremvise.

Men netop som han troede, at Skat nu måtte stille sig tilfreds, lød svaret den 27.

august: "Vi kommer på kontrolbesøg hos dig om to uger". Ifølge [Klagers ægtefælle] blev mødet en meget ubehagelig oplevelse. Han fortæller, at de to skattemedarbejdere fra Skats indsatsafdeling i Herning var åbenlyst kritiske.

»På et tidspunkt siger de: Du har jo bilen til rådighed. Det svarede jeg nej til, men de fastholdt, for bilen stod jo udenfor, og der var en landsskatteretskendelse i 2002, hvor en mand blev dømt skattepligtig, fordi han havde bilen holdende i indkørslen,« siger [Klagers ægtefælle].

Hans advokat forsøgte senere forgæves at argumentere med, at [Klagers ægtefælle] havde fraskrevet sig retten at bruge bilen, men Skat afviste, at den kunne tillægges nogen form for betydning, fordi den havde tilladt feriekørsel.

Skat påpegede desuden, at bilen rent faktisk havde været brugt privat udover de to feriekørsler. Således kunne skattefolkene ud fra hans kørebog konstatere, at den havde været benyttet til at hente blomster og et maleri. Begge dele blev indkøbt og bogført til virksomheden, men da der ingen lejekontrakt findes, og virksomhedens lokaler også er "anvendelige til private formål", blev blomster og maleriet betragtet som en privat udgift afholdt af selskabet, og skulle følgelig også betragtes som maskeret udbytte til [Klagers ægtefælle].

Temperamentet koger

Derudover fandt Skat en række udgifter, som på tilsvarende måde er blevet beskattet som maskeret udbytte. For eksempel havde familien købt sportstøj for 10.000 kroner på firmaets regning, en strategi-og teambuildingtur til London for familiens fem medlemmer, et strategimøde i Tyskland, skattefri kørselsgodtgørelse og et udendørs sofasæt til en terrasse, der støder op til forretningslokalerne i kælderetagen.

Der er dele af disse krav, som [Klagers ægtefælle] er parat til acceptere, men hovedkravene vedrørende fri bil, skattefri kørselsgodtgørelse og virksomhedens udgifter el og varme får temperamentet til at koge. Han har fået en fornemmelse af at være kommet i Skats sorte bog, og at han skulle ned med nakken.

»Jeg er kontrolfreak og føler, at jeg har styr på alt. Men lige nu står jeg i en situation, hvor jeg ikke længere kan gennemskue, om jeg er en lovlydig borger, og så bliver min retsfølelse altså krænket,« siger han.

[…] ”

I artiklen er der indsat et billede af [Klagers ægtefælle] og [Klager], som er ledsaget af billedteksten: ”[Klagers ægtefælle] og hustruen [Klager] mener, at de er kommet i unåde hos Skat”.

[Klager] anmodede den 18. december 2018 Jyllands-Posten om at hindre tilgængeligheden af artiklen. Jyllands-Posten afviste anmodningen samme dag. [Klager]s klage over Jyllands-Postens afslag er modtaget i Pressenævnet den 19. december 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager] synspunkter

[Klager] har anført, at hun og hendes mand var indforstået med, at den påklagede artikel blev bragt i den trykte avis. Klager og hendes mand har imidlertid på intet tidspunkt givet samtykke til eller været vidende om, at artiklen ville blive gjort tilgængelig online.

Ved en søgning på klager og hendes mands navne dukker artiklen fortsat op, hvilket er krænkende. Artiklen er samtidig en påmindelse om en tid, der kostede mange - særligt psykiske - kræfter, da klagerne var oppe imod et hensynsløst og kynisk system i form af Skat og de medarbejdere fra Skat, som stod bag undersøgelsen af familiens virksomhed.

På den baggrund har [Klager] anmodet om, at hendes og hendes mands navne slettes fra artiklen, om ikke andet af menneskelige hensyn.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har oplyst, at det er almindelig praksis, at alle artikler, som offentliggøres i papiravisen, senest samtidig offentliggøres på jp.dk og på e-avisen, en elektronisk kopi af

papiravisen, som er tilgængelig for avisens abonnenter, og derefter indgår begge i uændret form i avisens elektroniske arkiv.

Endvidere har Jyllands-Posten bemærket, at den påklagede artikel blev til på [Klagers ægtefælle]s foranledning og direkte anmodning om offentlig omtale af sagen. Således skrev [Klagers ægtefælle] i en mail af 4. februar 2013 blandt andet følgende:

”Til Jyllands Posten,

Sender denne mail til jer pga. vores uberettigede behandling af SKAT.

Vi er en lille ejerledet virksomhed, der er kommet i SKAT’s klør, deres metoder er særdeles utilstedeligt og manipulerende. Se vedhæftet beskrivelse: SKAT er sammenlignelig med ”Stasi”.

Formålet med denne skrivelse er, at vi ønsker et større fokus på SKAT’s hårdhændede metoder, som de anvender for på den måde at bringe virksomheder i knæ på.

[…] ”

På baggrund af henvendelsen gik en journalist fra Jyllands-Posten i gang med at researche sagen, herunder ved interview med [Klagers ægtefælle]. Både [Klagers ægtefælle] og [Klager] stillede op til fotografering med henblik på illustration til artiklen.

Da der hverken foreligger følsomme eller private oplysninger, men det tværtimod drejer sig om en absolut samfundsrelevant artikel om en erhvervsdrivendes konflikter med den offentlige myndighed, Skattevæsenet, og tillige på baggrund af, at artiklen er kommet til veje på baggrund af [Klagers ægtefælle]s udtrykkelige anmodning, har Jyllands-Posten afvist anmodningen om anonymisering.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

Formelle forhold – klageberettigelse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Pressenævnet har modtaget en klage fra [Klager], der er nævnt ved navn i den påklagede artikel. Hun har derfor retlig interesse i, at hendes klage behandles. Der ses ikke at være indgivet fuldmagt fra hendes mand, som er nævnt i klagen. Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager].

Sletning – punkt B. 8

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist at anonymisere artiklen ”I nærkontakt med Skat”, som blev bragt den 9. marts 2013 i Jyllands-Posten, og som er tilgængelig i et artikelarkiv på jyllands-posten.dk.

Generelt om punkt B. 8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen omtaler, at [Klagers ægtefælle]s virksomhed, som drives af [Klagers ægtefælle] og [Klager], er blevet udsat for en hård behandling fra Skat.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager efter offentliggørelsen af artiklen i Jyllands-Posten i marts 2013 ikke anmodede nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at klager og hendes ægtefælle frivilligt medvirkede i artiklen, og at artiklen blev til efter en opfordring fra [Klagers ægtefælle].

Pressenævnet finder, at man ved at medvirke i en artikel må forvente, at artiklen vil kunne bringes på andre af mediets platforme i samme kontekst som i den oprindelige artikel.

Endvidere finder nævnet, at der ikke foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til, at Jyllands-Posten burde have imødekommet anmodningen om at anonymisere artiklen. Nævnet har lagt vægt på, at klager og hendes ægtefælle frivilligt medvirkede i artiklen, at omtalen fortsat kan anses for at have almen interesse, og at der efter nævnets opfattelse ikke er tale om krænkende eller private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for anonymisering i medfør af punkt B. 8.

Afgjort den 21. maj 2019