Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - kommuner - ej medhold - medhold

J.nr. 18-66504

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med hendes tilbagevenden til arbejde efter fravær efter barselsloven. Der var ikke grundlag for at fastslå, at placeringen af kvinden efter endt orlov førte til en så væsentlig ændring af hendes arbejdsvilkår, at vilkårene kunne anses for at være mindre gunstige i ligebehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i den del af klagen, der angik placeringen af hende efter endt orlov. Den anden del af klagen angik, at kvinden havde fået afslag på at varetage visse opgaver med direkte henvisning til sit køn.

Kvinden fik medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 20.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med klagers tilbagevenden til arbejde efter fravær efter barselsloven.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven ved placeringen af klager efter endt orlov i forbindelse med barsel.

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik afslag på at varetage visse opgaver på institutioner i kommunen.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 20.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager blev i januar 2015 ansat på fuld tid som pædagog i en af den indklagede kommunes institutioner. Arbejdsstedet var ifølge ansættelseskontrakten indtil videre kommunens afdeling med tilbud til unge. Ansættelsen skete ifølge kontrakten efter overenskomst for pædagogisk uddannet personale ved daginstitutioner m.v. indgået mellem BUPL – Forbundet for Pædagoger og Klubfolk og Kommunernes Landsforening.

Fra den 29. september 2016 og frem til den 15. februar 2017 og fra den 21. oktober 2017 og frem til den 8. september 2018 var klager fraværende efter barselsloven. I forlængelse af forældreorlov afviklede klager tre ugers ferie frem til den 1. oktober 2018, hvor hun vendte tilbage til arbejdet.

Den 9. oktober 2018 deltog klager i et møde med sin faglige leder.

Fra den 10. oktober 2018 var klager sygemeldt.

Den 11. oktober 2018 blev klager indkaldt til en sygefraværssamtale den 24. oktober 2018.

Den 24. oktober 2018 deltog klager i en sygefraværssamtale sammen med en bisidder fra klagers faglige organisation. Derudover deltog to faglige ledere; A og B.

Klager optog samtalerne den 9. og 24. oktober 2018 og har for nævnet fremlagt lydfil fra samtalerne.

Det fremgår af referat af sygefraværssamtalen, at klager startede efter barsel den 1. oktober 2018, og at hun sygemeldte sig fra den 10. oktober 2018. Om baggrunden for sygemeldingen oplyste klager, at hun havde fået mange modstridende meldinger om, hvor hun skulle starte efter barsel, og at nogle af de muligheder, der blev tilbudt, ikke kunne lade sig gøre, da skolerne skulle bruge en mand. Klager havde svært ved at agere i usikkerheden omkring de forskellige arbejdsplaceringer. Det fremgår videre af referatet, at ledelsen i ungetilbuddet arbejdede på senest den 1. december 2018 at kunne klarlægge, hvilken stilling klagerskulle bestride pr. 1. januar 2019. Konklusionen var ifølge referatet, at klager hurtigst muligt vendte tilbage til arbejdet. Det var afgørende for klager, at hun blev placeret i en fast stillingsstruktur og ikke blev flyttet rundt.

Ved brev af 31. oktober 2018 opsagde klager sin stilling til fratræden den 30. november 2018.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. november 2018.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet i strid med ligebehandlingsloven på grund af køn og afholdelse af barsel. Hun ønsker en godtgørelse.

I forbindelse med, at klagers seneste barsel sluttede, blev hun indkaldt til et møde tre uger før første arbejdsdag, hvor to faglige ledere deltog; leder A og leder C.

Mødet omhandlede, hvor klager skulle placeres efter endt barsel. Klager blev oplyst om, at indklagede havde overvejet at placere hende i gruppeordningen på C Skole. Ledelsen på C skole havde imidlertid informeret indklagede om, at skolen hellere ville have en mand. Klager blev også oplyst om, at det var svært at placere hende, da hun havde været på barsel to gange.

Klager blev efterfølgende tilbudt en stilling som støttekontaktperson for to unge på hver deres skole – B Skole og A Skole – henholdsvis 10 og 16 timer om ugen. Herudover skulle klager være tilknyttet en café for unge de resterende 11 timer om ugen.

Under en telefonsamtale ultimo september 2018 blev klager informeret om, at den ene stilling ikke blev til noget grundet for få timer. Klager blev tilbudt et barselsvikariat på tre måneder på B Skole fra den 1. oktober 2018 til og med den 2. januar 2019, indtil indklagede fandt noget mere fast til klager.

Efter sin start i vikariatet på B Skole spurgte klager den faglige leder for udskolingen om stillingen som støttekontaktperson. Klager blev oplyst om, at skolen hellere ville have en mand, og at hun derfor ikke blev tilbudt stillingen.

Under mødet med sin faglige leder A den 9. oktober 2018 blev klager informeret om, at hun var svær at placere grundet barslen, og at hun ikke blev tilbudt stillingen som støttekontaktperson grundet sit køn.

Det fremgår af lydoptagelsen af fraværssamtalen den 24. oktober 2018 og af referatet herfra, at nogle af de muligheder, der blev tilbudt klager, ikke kunne lade sig gøre, da skolerne skulle bruge en mand. Det fremgår også, at klager var svær at placere grundet de to afholdte barsler.

Klager er fortsat sygemeldt og opsagde sin stilling den 30. november 2018 på grund af arbejdssituationen og samarbejdet.

Klager vendte tilbage til en stilling på forringede vilkår. Hun blev placeret i en stilling, som var et tre måneders vikariat, hvor hun bl.a. skulle arbejde søndage en til to gange om måneden.

Det er kritisabelt, at kommunen ikke havde planlagt klagers tilbagevenden fra barsel bedre og sørget for, at hun vendte tilbage til tilsvarende arbejde. Indklagede havde kendskab til, hvornår klager ville vende tilbage efter endt barsel. Placeringsproblemerne kan ikke forklares med, at klager vendte tilbage efter endt barsel i et igangværende skoleår.

Klager modtog først oplysning om vikarstillingen og skemaet for arbejdstimerne tirsdag den 25. september 2018, hvilket var fire arbejdsdage, inden hun skulle påbegynde arbejdet.

Klager oplevede, at indklagede havde svært ved at placere hende, da hun i uge 37 til et møde blev tilbudt stillingen som støtte- og kontaktperson. Dagen efter fik klager at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Dette skete tre uger, inden klager startede i vikariatet.

Klager modtog oplysninger om, at hun ikke blev ansat på baggrund af sit køn uden yderligere begrundelse. Hun fik ikke fremvist et stillingsopslag eller anden form for materiale omhandlende stillingerne.

Klager undrer sig over indklagedes oplysning om, at man ønskede at orientere klager om, hvilke umiddelbare placeringsmuligheder der havde været overvejet. Ifølge indklagede var der tale om stillinger, som det ikke var muligt for klager at komme i betragtning til.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling.

Klager var alene på arbejde i syv arbejdsdage, inden hun sygemeldte sig den 10. oktober 2018.

Optagelse af samtalerne den 9. og 24. oktober 2018 uden forudgående oplysning om, at samtalerne ville blive optaget, er bortvisningsgrund. Bortvisning kan ske med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor samtalen blev afholdt. Indklagede har derfor overvejet at bortvise klager med tilbagevirkende kraft fra samtalen den 9. oktober 2018.

Indklagede beklager den usikkerhed, der var omkring placeringen af klager ved hendes tilbagevenden efter barsel. Klager blev imidlertid ikke udsat for forskelsbehandling.

Klager blev ikke afskediget fra sit arbejde, og hun vendte ikke tilbage til en stilling på forringede vilkår hverken i forhold til arbejdstid eller aflønning. Der var udelukkende tale om en beklagelig og uhensigtsmæssig problemstilling i forhold til at finde et fast arbejdssted til klager efter endt barsel. Ligebehandlingslovens § 8 a er derfor opfyldt.

Klager blev heller ikke udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Der var alene tale om en manglende uddybelse af begrundelsen for afslaget på de nævnte stillinger fra ledelsens side. Det var ledelsens ønske at holde klager bedst muligt orienteret om, hvilke umiddelbare placeringsmuligheder der havde været overvejet.

Skolernes ønsker om en mandlig medarbejder havde intet at gøre med klager som medarbejder. Der var tale om et ønske om en medarbejder, der kunne udfylde de konkrete opgavebeskrivelser, der viste sig at indeholde et krav om en mandlig medarbejder, da det drejede sig om støtte til en drengegruppe i puberteten omkring deres skole og fritidstilbud.

Det konkrete støtteforhold var en drengegruppe med særlige behov for en pædagog tæt på. Foruden skolearbejdet bestod arbejdsopgaven i at deltage i fritidsaktiviteter, herunder idræt, svømning og tilsvarende, hvor medarbejderen skulle være sammen med drengene i omklædnings- og badesituationer. Det var derfor påkrævet, at det var en mandlig medarbejder.

Det andet støtteforhold bestod i en kombination mellem to skoler. Da dette bevillingsmæssigt ikke kunne lade sig gøre, bortfaldt muligheden. Klager blev derefter tilbudt et fast skema i vikariat for en mandlig medarbejder, indtil en mere permanent placering kunne anvises senest den 1. december 2018 med opstart den 1. januar 2019.

Det var ikke på noget tidspunkt afgørende for de omtalte placeringer, at klager havde været på barsel. Flere måneder inde i et igangværende skoleår kan det være vanskeligt at finde en mere permanent placering.

Hos indklagede er man ked af at høre, at situationen med en manglende fast placering ved klagers tilbagevenden efter barsel påvirkede hende i en sådan grad, at hun efter syv arbejdsdage var nødsaget til at sygemelde sig og efterfølgende opsagde sin stilling.

Indklagede oplevede klager som en dygtig medarbejder og ønskede derfor også at finde en fast placering fremadrettet.

Der skete løbende en ændring i stillingsstruktur, mødeplaner m.m. for alle medarbejdere, mens klager var på barsel. Det var i perioden blevet en naturlig del af medarbejdernes arbejdstilrettelæggelse at arbejde i weekenden. Denne udvikling omfattede også klagers tidligere stilling og er blevet den almindelige arbejdsrutine, som indeholder rullende weekendvagter.

Klagers tilbagevenden foregik ikke, som afdelingen havde planlagt. Den oprindelige plan måtte ændres, da de tilknyttede skoler ikke fik de forventede bevillinger. Afdelingen ønskede at holde klager orienteret om de stillingsmuligheder, ledelsen mente var i spil, og det betød desværre, at klager fik stillet forslag i udsigt, som kort tid efter viste sig ikke at være mulige grundet manglende bevillinger.

Placeringen i et vikariat på tre måneder var netop en midlertidig foranstaltning for at sikre en fast placering i en af de stillinger, hvor der efterfølgende blev fastansat både kvinder og mænd pr. 1. januar 2019.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Klagen angår spørgsmål om forskelsbehandling på grund af køn ved placeringen af klager efter endt barsel og i forbindelse med, at klager fik afslag på at blive placeret på institutioner i kommunens ungeafdeling med den begrundelse, at de pågældende institutioner ønskede en mandlig medarbejder.

For så vidt angår spørgsmålet om placeringen af klager efter endt barsel fremgår det af ligebehandlingsloven, at forældre, der har udnyttet retten til fravær efter barselslovens §§ 6-14, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem.

Klager var ifølge ansættelseskontrakten ansat ved én af den indklagede kommunes institutioner. Arbejdsstedet var indtil videre kommunens ungeafdeling.

Klager var under ansættelsen hos indklagede omfattet af overenskomst for pædagogisk uddannet personale ved daginstitutioner m.v. indgået mellem BUPL – Forbundet for Pædagoger og Klubfolk og Kommunerne Landsforening. Det fremgår af overenskomstens § 14, stk. 1, at aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. gælder. Aftalen om arbejdstidsregler regulerer bl.a. arbejdstidsopgørelse, definition af aften- og nattjeneste samt optjent frihed ved aften- og nattjeneste.

Klager havde kommunens ungeafdeling som arbejdssted, da hun overgik til orlov efter barselsloven, og da hun vendte tilbage efter endt orlov i forbindelse med barsel.

I forbindelse med afslutningen af klagers barsel blev der efter det oplyste afholdt et møde mellem hende og to faglige ledere, idet der var usikkerhed om, hvor hun skulle placeres efter endt orlov.

Klager blev efterfølgende placereret i et vikariat på tre måneder. Der var tale om en midlertidig foranstaltning, hvorefter indklagede ville sikre klager en fast placering.

Hverken aftalen om arbejdstidsregler, som efter overenskomsten var gældende for ansættelsesforholdet, eller sagens øvrige oplysninger giver nævnet grundlag for at fastslå, at placeringen af klager efter endt orlov førte til en så væsentlig ændring af hendes arbejdsvilkår, at vilkårene kan anses for at være mindre gunstige i lovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

For så vidt angår den anden del af klagen fremgår det af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved bl.a. forflyttelser og for så vidt angår arbejdsvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at klager fik afslag på at varetage visse opgaver på institutioner i kommunen med direkte henvisning til sit køn.

Klager har på den baggrund påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der blev udøvet direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Kravet fra de pågældende institutioner om, at opgaverne skulle varetages af en mandlig medarbejder, skyldtes ifølge oplysninger fra den indklagede kommune navnlig, at der var tale om pædagogiske opgaver i relation til en drengegruppe i puberteten. Arbejdet for den pædagogiske medarbejder indebar ud over skolearbejde deltagelse i fritidsaktiviteter sammen med drengegruppen, herunder tilstedeværelse i omklædningsrum.

Der foreligger ikke oplysninger om, at den indklagede kommune har ansøgt om eller fået dispensation til at fravige ligebehandlingslovens bestemmelser om, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved bl.a. forflyttelser og for så vidt angår arbejdsvilkår.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 20.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse foretaget et skøn over de faktiske omstændigheder i sagen, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 20.000 kr. til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 4, om forbud mod forskelsbehandling

§ 8 a, om ret til at vende tilbage til samme eller tilsvarende arbejde

§ 13, om dispensation

§ 14, om godtgørelse

§ 16 a, om delt bevisbyrde

<18-66504>