Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - sport - medhold

J.nr. 19-1594

En far ønskede at tilmelde sin datter til parkourtræning i en gymnastikforening. Det fremgik af gymnastikforeningens hjemmeside, at parkourtræningen var for drenge. Dette bekræftede træneren i en sms-besked til pigens far og oplyste, at træningen gav mere ro og et frirum for drengene. Pigen kunne dermed ikke blive tilmeldt parkourtræningen. Gymnastikforeningen besvarede ikke nævnets henvendelser og oplyste således ikke om baggrunden for, at det kun var drenge, der kunne tilmelde sig parkourtræningen, ligesom gymnastikforeningen ikke redegjorde for, hvorfor der var et behov for at give drenge ro og et frirum.

Pigen fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke kunne blive tilmeldt parkourtræning i en gymnastikforening.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at klager ikke kunne blive tilmeldt parkourtræning i den indklagede gymnastikforening.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 2.500 kr.

Sagsfremstilling

Klager, der er en pige, ønskede at blive tilmeldt parkourtræning i den indklagede gymnastikforening.

Af gymnastikforeningens hjemmeside fremgår blandt andet:

”Er du en dreng, der kan li’, at bruge din krop, springe, hoppe og svede, så er parkour lige noget for dig.

Der er ikke nogen krav til, hvad man kan, bare man vil bruge sin krop.

(…)

Her er plads til alle uanset højde og drøjde, bare man er fyldt med godt gå på mod og masser af godt humør…”

Klagers far rettede henvendelse til træneren for parkourholdet. Af sms-korrespondance mellem klagers far og træneren fremgår:

Klagers far:

”Hej [træner]. Jeg skal lige være sikker på vi ikke har misforstået hinanden. Er det korrekt at piger ikke er velkomne på parkour holdet 4.-7. kl? Mvh [klagers far]”

Træneren sendte herefter et skærmbillede af gymnastikforeningens hjemmeside.

Klagers far:

”Så det er kun for drenge? ”

Træneren:

”Hej [klagers far]. Det er korrekt forstå. Det giver mere ro og et fri rum for drengene. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. januar 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager elsker idræt og er vild med parkour. Klagers far forsøgte derfor at tilmelde hende til parkour i den lokale gymnastikforening. Klagers far ønskede at støtte lokalsporten, og gymnastikforeningen skrev på sin hjemmeside, at de tilbød parkour fra 4. til 7. klasse. Det ville derfor være oplagt for klager at dyrke sin idrætsgren i gymnastikforeningen.

Det fremgår af gymnastikforeningens hjemmeside, at hvis man er en dreng, er man velkommen. Længere nede i teksten på hjemmesiden står, at træningen er for alle. Klagers far antog derfor i første omgang, at det eventuelt var en skrivefejl, når der stod, at træningen kun var for drenge. Klagers far ringede til træneren for det pågældende parkourhold for at sikre sig, at han kunne tilmelde klager til parkourtræning i gymnastikforeningen. Klager blev afvist af træneren med henvisning til sit køn, idet parkourtræningen kun var for drenge.

Klager ønsker, at gymnastikforeningen byder alle drenge og piger velkommen på alle hold uanset køn. Foreningen skal være et rart og sjovt fritidstilbud for alle. Alle drenge og piger i samme alder skal have samme mulighed for at kunne dyrke parkour, da denne idrætsgren på ingen måde udelukkende henvender sig til drenge.

Klager blev ikke afvist fra at blive tilmeldt parkourtræning på grund af motoriske, anatomiske eller fysiologiske mangler. Afvisningen var udelukkende begrundet i hendes køn.

Indklagede er trods flere opfordringer ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Indklagede er en gymnastikforening, som leverer tjenesteydelser. Gymnastikforeningen er derfor omfattet af ligestillingsloven.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det fremgår af gymnastikforeningens hjemmeside, at parkourtræningen var for drenge, hvilket træneren for parkourholdet bekræftede i sin sms-besked til klagers far.

Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev behandlet ringere på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke kunne blive tilmeldt parkourtræning i den indklagede gymnastikforening.

Det påhviler herefter gymnastikforeningen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det følger af § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, der er udstedt i medfør af ligestillings- og ligebehandlingsloven, at det er tilladt at etablere hold og undervisning m.v. for det ene køn inden for idræt.

Nævnet har i flere sager taget stilling til anvendelsesområdet for bekendtgørelsens § 6, jf. herved bl.a. nævnets afgørelser i sagerne 18-33560, 18-8286 og 18-6910.

Det fremgår af trænerens sms-besked til klagers far, at det ”giver mere ro og et fri rum for drengene”, at parkourtræningen kun er for drenge.

Den indklagede gymnastikforening er imidlertid - trods flere opfordringer fra nævnet - ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.

Gymnastikforeningen har således ikke over for nævnet oplyst om baggrunden for, at det kun var drenge, der kunne tilmelde sig parkourtræning, ligesom gymnastikforeningen ikke har redegjort for, hvorfor der var et behov for at give drenge ro og et frirum.

Det er på den baggrund ikke godtgjort, at parkourtræning kun for drenge var et initiativ til fremme af ligestilling, der falder ind under anvendelsesområdet for bestemmelsen i § 6 i bekendtgørelsen.

Gymnastikforeningen har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager får dermed medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling

Ligestillingsloven

§ 1 a, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

§ 3 c, om godtgørelse

Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling

§ 6, om hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt

<19-1594>