Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - køn - chikane - afskedigelse - medhold

J.nr. 18-71392

En mand, der var født i 1999, blev afskediget fra sin stilling som timelønnet lærervikar ved en skole. Skolen henviste i afskedigelsen til den beskedne aldersforskel mellem lærervikaren og eleverne og oplyste, at pigerne i de ældre klasser ”var vilde med ham”. Nævnet fandt, at skolen både havde udsat lærervikaren for forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med afskedigelsen. Lærervikaren blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med afskedigelse af klager fra stillingen som lærervikar.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med både forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 35.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1999, blev i august 2018 ansat som lærervikar på den indklagede skole.

Klager har fremlagt en sms-korrespondance mellem klager og viceinspektøren på den indklagede skole af 28. november 2018 og 29. november 2018, hvoraf fremgår:

”[Klager:]

28/11 2018 15.40

Vi runder nu 3. uge, hvor jeg ikke er blevet indkaldt på arbejde på trods af at stå til rådighed.

Jeg ansøgte og tog imod jobbet på [indklagede skole] under forudsætning af, at jeg kunne snuse til lærergerningen og derved afklare, om denne er vejen frem for mig. Dette synes umuligt med så få timer i bagagen.

Kan du afklare, om jeg kan forvente flere timer fremover? Jeg er enormt glad for både kolleger og elever, hvorfor jeg selvfølgelig håber, dette lader sig gøre.

- Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg ikke længere har adgang til Intra.

[indklagedes viceinspektør:]

Jeg forstår godt, at du ikke kan leve af de få timer.

Jeg har talt med [indklagedes skoleleder] og ville ringe til dig.

Vi har nok brug for vikarer, der er lidt ældre end dig. Pigerne i de store klasser er vilde med dig og aldersforskellen er jo ikke så stor.

Vi har derfor prioriteret, at ansætte lidt ældre mennesker.

Jeg vil gerne skrive en anbefaling til dig, da du bestemt har gjort det fint hos os.

Jeg er ked af, at [din] unge alder skal være et problem.

Du ønskes al mulig held i fremtiden.

Jeg er som sagt meget indstillet på at skrive en pæn udtalelse til dig, som kan bruges til et andet sted, måske

med mindre børn/elever.

Jeg håber du kan forstå vores argumentation.

[Klager:]

29/11 2018 12.38

Jeg er godt nok forbløffet over den beslutning, I har truffet.

At I i løbet af 3 uger har prioriteret ansættelsessamtaler med nye vikarer - og har fjernet mig fra lntra – fremfor at give mig en officiel fyring. Alt imens jeg i mellemtiden har siddet i venteposition uden forklaring og uden mulighed for at søge andetsteds.

Uagtet har jeg ikke i sinde at afslå din anbefaling. Jeg håber, at du dog vil undlade at rette denne specifikt mod mindre børn. Jeg er overbevist om, at jeg kan udfylde rollen som lærervikar på alle klassetrin. Jeg har ikke været andet end professionel ved de få lejligheder, jeg har fået lov at bevise det.

[indklagedes viceinspektør:]

Jeg har ikke fjernet dig fra intra, men kan forstå din vrede.

Du må bare forstå, at jeg ikke kan have el[e]ver fra de ældre klasser, der udtrykker, at de er forelsket i dig, når jeres aldersforskel er så lille.

Du er ikke fyret fordi du har gjort noget galt, det skrev jeg tydeligt sidst.

Det er ok, at du ikke respektere min argumentation, men det er mit ansvar at træffe beslutninger her på stedet.

Jeg skulle måske have kontaktet dig lidt tidligere, men jeg har aldrig garanteret dig timer. Jeg giver gerne en

undskyldning for det, men vores beslutning taget udfra din alder står ved magt.

Jeg sender en anbefaling.

Held og lykke og tak for indsatsen”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. december 2018.

Klager har fremlagt en udtalelse fra indklagedes vicedirektør af 10. december 2018, hvoraf fremgår:

”[Klager] har været ansat på [indklagede skole] som vikar siden august 2018.

[Klager] har været meget pligtopfyldende og engageret sin tilgang til jobbet.

Vi har været glade for [klager], både på lærerværelset og blandt eleverne.

Grundet for få vikartimer har vi desværre ikke timer til [klager], men kan anbefale ham til andre skoler. ”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og køn, og at han har været udsat for sexchikane. Klager ønsker på baggrund heraf en godtgørelse.

Klager blev afskediget fra den indklagede skole, hvilket fremgår af indklagedes sms af 29. november 2018, hvor indklagede har anført ”Du er ikke fyret, fordi du har gjort noget galt, det skrev jeg tydeligt sidst”.

Indklagedes bemærkninger om, at der ikke var tale om en ansættelse, da klager var timelønnet vikar, bygger efter klagers opfattelse på en misforståelse af reglerne. Der er ikke holdepunkter for at antage, at en afskedigelse af en medarbejder i juridisk forstand ikke kan gennemføres, fordi denne er timelønnet, eller at timelønnede ikke skal betragtes som ansatte. Der var i øvrigt ikke indgået en særlig aftale mellem indklagede og klager om, at han ikke var ansat på skolen. Det er endvidere ikke et krav i forhold til, om der består et ansættelsesforhold, hvorvidt der er udstedt et ansættelsesbevis.

Klager blev først bekendt med afskedigelsen lang tid efter, at beslutningen om at afskedige ham var blevet truffet. Dette skete ved, at klager ikke længere kunne tilgå skolens intranet, og derfor skrev til indklagedes viceinspektør, som oplyste klager om baggrunden herfor.

Klager har ikke under sin ansættelse ved indklagede optrådt på en måde, der kan begrunde en afskedigelse, hvilket indklagedes viceinspektør blandt andet bekræfter i den fremlagte sms-korrespondance.

Afskedigelsen var alene begrundet i klagers alder og køn. Indklagedes viceinspektør oplyste således, at indklagede havde brug for vikarer, der var ældre end klager, og at pigerne i de store klasser var vilde med klager, samt at aldersforskellen ikke var så stor, og at indklagede derfor ønskede at ansætte lidt ældre personer.

Klager stiller sig uforstående overfor, at hans alder var et problem i forhold til det arbejde, som han skulle udføre. Det er almindeligt at ansætte unge vikarer på folke- og privatskoler, og det er klagers opfattelse, at unge menneske kan agere som vikarer og undervisere, også når det gælder ældre klassetrin, såfremt vedkommendes faglige kompetencer rækker til det. Klager blev i øvrigt umiddelbart efter afskedigelse hos indklagede ansat som vikar på en anden skole. Der er således ikke holdepunkter for at antage, at klager ikke kunne varetage hvervet som vikar.

Til indklagedes oplysninger om, at afskedigelsen skyldtes, at klager ikke formåede at vinde elevernes respekt og have distancerende forhold til eleverne på grund af klager unge alder, bemærker klager, at oplysningerne står i modsætning til den begrundelse, som indklagede først lagde til grund for afskedigelsen, og som fremgår af den fremlagte sms-korrespondance. Det fremgår ikke heraf, at afskedigelsen skyldtes, at klager ikke evnede at varetage opgaven som vikar på et professionelt plan. Tværtimod udtrykte indklagedes viceinspektør, at klager havde gjort det fint, og at indklagede var indstillet på at skrive en god udtalelse til mig.

I forhold til indklagedes oplysninger om, at der var en generel praksis på indklagede skole om ikke at ansætte vikarer under 21 år, har indklagede ikke fremlagt dokumentation for, at der skulle gælde en sådan praksis, og der blev ikke i forbindelse med afskedigelsen af klager henvist til en sådan intern regel. Selv i det tilfælde, hvor der egentlig forelå en særlig intern regel om aldersgrænser, ville en sådan regel også ville være i strid med reglerne om forbud mod forskelsbehandling.

Det afvises desuden, at viceinspektørens ukendskab til en eventuel intern regel om ikke at ansætte unge kan fritage indklagede fra et ansvar.

Vurderingen af om en person kan varetage en stilling som vikar må i stedet bero på en vurdering af blandt andet karakterer, personlighed, modenhed, formidlingsevne, tidligere erhvervserfaring m.v. Disse kriterier havde indklagede mulighed for at vurdere ud fra ved ansættelsessamtalen, hvor indklagede fandt klager kompetent til stillingen.

Udover forskelsbehandling på grund af alder blev klager i forbindelse med afskedigelsen udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Derudover har begrundelsen for afskedigelsen karakter af sexchikane, idet klager følte, at skolen insinuerede, at der var fare for, at klager indledte et forhold med eleverne.

Indklagedes bemærkning om, at eleverne ikke kunne ”mønstre den nødvendige distance til [klager]” fremstår uklar, og det er klagers opfattelse, at det er helt urimeligt, hvis indklagede med formuleringen hentyder til, at klager skulle have haft mere end bare et professionelt forhold til eleverne. Dette er aldrig forekommet, og klager betragter indklagedes tilkendegivelse heraf som sexchikane.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med reglerne.

Indklagede har ikke afskediget klager, idet klager ikke var ansat på skolen. Klager arbejdede som timelønnet vikar i ganske få timer uden ansættelseskontrakt. Klager havde således i alt 36,75 timers arbejde på skolen fordelt på 9 uger, svarende til 4 timer pr. uge.

Indklagede var derfor berettiget til uden nærmere begrundelse at undlade at tilbyde klager flere timer.

Indklagedes viceinspektør har ansvaret for at hyre vikarer, men har som forholdsvis ny i stillingen ikke stor erfaring hermed, og kendte derfor ikke skolens politik om udelukkende at bruge vikarer, der som minimum er i gang med en videregående uddannelse og er over 21 år. Indklagede har aldrig tidligere anvendt vikarer, som er ligeså unge som klager, og ønsker heller ikke til at gøre det i fremtiden.

Indklagede er en overbygningsskole, hvor der udelukkende går elever i 7.-9. klasse i alderen 13-16 år.

Grundet klagers unge alder måtte indklagede hurtigt erkende, at aldersforskellen til eleverne var for lille til, at eleverne følte den nødvendige respekt og professionelle distance til klager. Indklagedes skoleleder bad derfor viceinspektøren om at undlade at tilbyde klager flere timer. Som ”plaster på såret” valgte viceinspektøren at skrive en pæn udtalelse til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter forskelsbehandlingsloven og på grund af køn efter ligebehandlingsloven.

Forskelsbehandling på grund af alder

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke på grund af bl.a. alder må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Bestemmelserne tilsigter at gennemføre Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet).

Direktivet bestemmer i artikel 3, der fastsætter direktivets anvendelsesområde, at direktivet finder anvendelse i både den offentlige og private sektor på alle personer for så vist angår vilkårene for adgang til beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse.

De danske bestemmelser skal fortolkes i overensstemmelse med direktivet og på en sådan måde, at bestemmelsernes formål sikres opfyldt.

Indklagede har oplyst, at der ikke bestod et ansættelsesforhold mellem indklagede og klager, og at indklagede derfor ikke har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Der er for nævnet ikke tvivl om, at stillingen som lærervikar udgjorde en erhvervsmæssig beskæftigelse i direktivets forstand og dermed er omfattet af loven, uanset at der alene var tale om fire timers ugentlig arbejde.

Der er heller ikke tvivl om, at indklagede besluttede ikke at tilbyde klager flere vikartimer på grund af hans unge alder.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Forskelsbehandling på grund af køn

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige blandt andet ved afskedigelse. Pligten omfatter enhver arbejdsgiver i forhold til alle ansættelsesforhold uanset længde og omfang.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har henvist til, at indklagede også har begrundet afskedigelsen med, at han er en mand, idet indklagede har oplyst, at pigerne, som klager var vikar for, var vilde med ham.

Det er nævnets vurdering, at klager derved har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen.

Da indklagede ikke har godtgjort, at ligebehandlingsprincipper ikke er blevet krænket, får klager også medhold i denne del af klagen.

Sexchikane

Chikane og sexchikane betragtes efter Ligebehandlingsloven som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Det er nævnets vurdering, at beskeden om, at indklagede ikke ønskede klager beskæftiget som vikar på skolen, fordi ”pigerne i de store klasser var vilde med klager” ikke i sig selv er udtryk for sexchikane.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 35.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen. Nævnet har vurderet det som en skærpende omstændighed, at klager blev afskediget i strid med både forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven.

Indklagede skal herefter betale 35.000 kr. til klager Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

§ 6, stk. 1, om klagebehandling

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 4, og stk. 6, om lovens anvendelsesområde

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

§ 14 om godtgørelse

§ 16 a om delt bevisbyrde

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1 og stk. 2, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

§ 7 a, om delt bevisbyrde

<18-71392>