Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0218

Redox får kritik for at bryde løfte om anonymitet

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox ikke havde overholdt en aftale om fuld anonymitet samt over manglende forelæggelse. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt en udtalelse fra personen uden at have sløret hans identitet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at personen havde en berettiget forventning om, at der forelå en aftale om anonymitet, og at Redox ikke havde godtgjort, at der var knyttet særlige betingelser til denne aftale. Nævnet udtalte endvidere kritik for utilstrækkelig forelæggelse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Holocastbenægtelse og trusselssager i NMR’s kølvand” bragt på Researchkollektivet Redox’ (herefter Redox) hjemmeside redox.dk den 17. november 2018, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Redox ikke har overholdt en aftale om, at han skulle fremstå anonym i Redox’ omtale samt over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Redox bragte den 17. november 2018 artiklen ”Holocaustbenægtelse og trusselssager i NMR's kølvand” på Redox’ hjemmeside redox.dk med underrubrikken:

”Siden NMR har etableret sig i Danmark, har deres aktivitetsniveau været støt stigende. Selvom drømmen om en masseorganisation er fjern, så har de tre lokalafdelinger fået både opmærksomhed og nye medlemmer på sine natlige aktioner. ”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende:

”I maj fortalte vi, at Den Nordiske Modstandsbevægelse (forkortet NMR efter den svenske moderorganisation Nordiska Motståndsrörelsen) har etableret sig i Danmark. På det halve år, der er gået siden artiklen, har organisationen været i langsom, men stabil vækst og stået bag en række natlige aktioner, der har fået en del presseopmærksomhed. De er dog endnu ikke lykkedes med at etablere sig på gadeplan.

Nazister på natterend

NMR’s primære aktiviteter i Danmark består af propagandaspredning. Aktiviteterne kan opdeles i tre typer af aktioner. Den første er den kontinuerlige opsætning af klistermærker og plakater samt maling af graffiti med organisationens navn og logo. Det er en aktivitet, som aktivisterne kan udføre på egen hånd eller i små grupper.

Der er krav om, at sympatisører, der søger medlemskab, skal levere en række aktioner i den kategori, for at komme i betragtning til medlemskabet. Det krav betyder, at der hver uge bliver gennemført flere små propagandaaktioner rundt om i landet.

Et af de steder, der har været hårdt ramt, er Bellinge på Fyn.

Den anden aktionsform er mere spektakulære aktioner, der har til formål at skabe omtale af NMR i pressen og på sociale medier. Eksempler på det er f.eks. ”skraldeaktionen” i Aalborg, aktionen mod Per Arnoldis kunstværker i Skjern og Tarm, nedtagning og afbrænding af regnbueflag i forbindelse med Pride-ugen i København, en aktion ved den finske ambassade samt en aktion mod statuen Queen Mary i København. Selvom aktionerne typisk kun kræver en bilfuld deltagere og en meget kortvarig indsats, så giver det jævnligt medieopmærksomhed, der skaber synlighed blandt mulige sympatisører.

Den tredje aktionsform er bevægelsens minidemonstrationer, de såkaldte torvemøder. Her dukker typisk to-tre biler med nazister op i en provinsby, hvor de stiller sig op i gågaden med faner og løbesedler. Hidtil har NMR gennemført fire af den type aktioner i henholdsvis Helsingør, hvor der var gæster fra den skånske afdeling, Kolding, hvor de hastede ud af byen, efter nogle lokale antifascister havde råbt af dem, Svendborg og Slagelse.

Aktionerne får sjældent presseopmærksomhed, men tjener i stedet som manifestering af organisationens fysiske styrke og kampberedthed. I Norge, Finland og især Sverige er organisationens torvemøder jævnligt endt i slagsmål med forbipasserende eller større konfrontationer med antifascistiske moddemonstranter. Hidtil har NMR i Danmark dog også holdt sig fra de byer, hvor den antifascistiske bevægelse står stærkest.

Nazicamp i Nyborg

NMR har også gennemført en lokal udgave af ”Aktivistdagene”, der er organisationens store samlingspunkt i Sverige. Det skete i juni i en spejderhytte udenfor Nyborg. Med hagekorsflag og naturskønne omgivelser var stemningen sat til den første udgave af den nazistiske mini-sommerlejr.

I selskab med svenske organisationsfæller, blandt andet den nordiske organisations øverste leder [Person 1], var de danske nazister igennem en række prøvelser. Udover taler og foredrag stod programmet nemlig blandt andet på fysiske tests, hvor der blandt andet blev løbet, lavet arm- og mavebøjninger, ryghævninger, pull-ups og længdespring. Der blev også øvet bueskydning samt gennemført kamptræning, både med og uden kniv.

Internationalt netværk

Siden Redox sidst gjorde status på NMR, har den danske afdeling været på flere besøg hos de andre nordiske afdelinger. Den 1. maj var en delegation, som tidligere omtalt, i Ludvika i Sverige, hvor de marcherede på Arbejdernes Internationale Kampdag. Efter sommerferien er rejseaktiviteten intensiveret.

[…]

NMR’s internationale samarbejder begrænser sig ikke til organisationens egne afdelinger. I juni havde den danske gren nemlig besøg af den tyske naziorganisation Der Dritte Weg. Tyskerne var på sommertogt i en sejlbåd fra Kiel og lagde til i Faaborg på Sydfyn. Her mødtes de danske og tyske nazister til “flagudveksling og venskabsceremoni”, hvor der blev holdt taler. Der blev også læst op fra gamle breve fra danske frivillige i Waffen SS, inden de to organisationer udvekslede faner.

Stadig underlagt Sverige

Selvom NMR altså har fået etableret sig med tre aktive lokalafdelinger i Danmark, så er den danske gren stadig underlagt den svenske topledelse. I vinters fortalte [Klager] til Redox, at svenskerne både kontrollerede den danske grens hjemmeside og bankkonto. [Klager] var en af de unge nazister, der stod bag Youtube-kanalen ”Guardians of Scandinavia”. Flere af folkene bag kanalen blev efterfølgende involveret i NMR’s danske afdeling. Han fortalte også, at de unge danskere havde besøgt den øverste svenske leder [Person 1] på dennes gård. Her skulle de sværge troskab til NMR og blev optaget som prøvemedlemmer.

Et år senere har den danske afdeling opnået en vis autonomi. De tre afdelinger har hver sin leder. Men i modsætning til de norske og finske grene, så har den danske gren af NMR ikke en øverste leder, der er trådt frem for offentligheden. Ifølge [Klager] var [Person 2], der er leder af Rede 1, dog den officielle kontaktperson til den svenske ledelse allerede i vinters.

Succes og straffesager

Selvom både den svenske og finske gren af NMR er under pres, så har danskerne mere vind i sejlene. Selvom opbakningen fra resten af højrefløjen er begrænset, så får de dog opbakning fra det lille, antisemitiske alt-right miljø omkring podcasten Radio §266B samt netmediet Dagens Blæser. Samtidig dukkede en del nye sympatisører op ved et nyligt afholdt rekrutteringsmøde i Nordjylland. Desuden blev organisationens seneste kampagne, ”Holocaust er fup”, rent aktivistisk en succes med mange små aktioner i hele landet over en kort tidsperiode.

Et af de steder, hvor NMR dog er stødt på modvind, er i retsvæsnet. Siden Redox’ artikelserie om organisationen i foråret er ihvertfald to centrale medlemmer på vej i retten. [Person 3], der er leder af Rede 2, er sigtet for de trusler mod justitsminister [Ministeren] og hans forlovede, som Redox kunne afsløre i maj måned. Desuden er [Person 4], der er en af de helt centrale figurer i den nordjyske afdeling Rede 3, under efterforskning, fordi han på bevægelsens forum havde sat en ledende medarbejder fra Syd- og Sønderjyllands Politi på en liste over personer og grupper, som han ønskede at hænge. Truslerne efterforskes af Fyns Politi, fordi Syd- og Sønderjyllands Politi er inhabile i sagen.

Ingen af de omtalte NMR-medlemmer har ønsket at stille op til interview”

Til artiklen er der indsat en række billeder fra demonstrationer og torvemøder, hvor forskellige medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR) ses.

Til artiklen er der desuden indsat et skærmprint af en chatsamtale mellem [Klager] og en anden deltager, hvoraf følgende fremgår:

””Har du været til nogen arrangementer i NMR regi? ”

[Klager]: ”Nej, ikke noget offentligt, har mødtes med lederen”

”[Person 1]? ”

[Klager]: ”Ja”

”Hvor henne? ”

[Klager]: ”På hans gård”

”Hvor mange var I deroppe? ”

[Klager]: ”Mig, [Person 5] og [Person 6], og hans ”sikkerhedsvagter””

”Hvem var sikkerhedsvagterne og hvor mange var de? ”

[Klager]: ”Det var nogle fra organisationen, der var 3 af dem. Jeg kan ikke huske deres navne, kun ansigterne. Jo den enes navn, [Person 7]”

”Hvordan gik mødet? ”

[Klager]: ”Stille og roligt. Vi snakkede om organisationen i noget tid og så blev vi trukket ind i et lokale og havde en face-to-face samtale hver især, hvor vi skulle sværge en slags ed til organisationen. ”

”Blev I officielt medlemmer efter det? ”

[Klager]: ”Nej vi var prøvemedlemmer som han kaldte det””

Til skærmprintet er følgende tekst indsat:

”[Klager] var kortvarigt en del af NMR, før han blev uvenner med dem. Efterfølgende har han givet Redox en række oplysninger om organisationens interne forhold. (Foto: screenshot fra Facebook)”

Af skærmprintet fremgår desuden [Klager]s profilbillede. Billedet forestiller et portrætbillede af en mand.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. november 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God Presseskik

Aftale om anonymitet og forelæggelse

[Klager] har anført, at Redox i artiklen ”Holocastbenægtelse og trusselssager i NMR’s kølvand” har citeret ham for udtalelser, selvom han var blevet lovet anonymitet. [Klager] har henvist til skærmprint af korrespondancen med Redox, hvor han bliver lovet anonymitet.

Af skærmprintene fremgår blandt andet følgende:

”[Klager]: ”Kommer du til at få brugt oplysningerne på din side som du får af [Person 5]? Og jeg regner med du overholder vores anonymitet. ”

[Person 8]: ”Vi arbejder ofte med kilder i nazibevægelsen og er vant til at beskytte deres identiteter. ”

[Klager]: ”Godt, godt. ””

Og:

”13. februar 21:37

[Redaktøren]: ”Hej [Klager]. Du må undskylde at jeg ikke lige har skrevet til dig her på det sidste, men har lige haft lidt meget om ørene. Jeg tænkte om vi ikke skal tage og få snakket færdig, så vi begge kan komme videre? ” [Redaktøren], Researchkollektivet Redox”

15. februar 20:14

[Klager]: ”Jeg har snakket med [Person 5] og fortalt alt jeg ved mht sagen, så det ville være spild af vores begges tid at snakke. ”

[Redaktøren]: ”Det forstår jeg godt at du tænker, men der var nogle ting som han fortalte at du vidste mere om end han gjorde. Derfor kunne jeg godt tænkte mig at stille dig nogle spørgsmål. Vi kan evt. bare gøre det over telefon, så det ikke behøver være så besværligt. ”

[…]

10. marts 15:14

[Redaktøren]: ”Hej [Klager]. Lad os få lavet en aftale om hvornår vi kan snakkes ved. Passer det dig på hverdagsaftener?

[Klager]: ”Jeg har ikke mere at byde ind med. ”

[Redaktøren]: ”Men vi vil gerne lige have en afsluttende telefonsamtale, hvor vi får rundet det helt af, så der er rene linjer. ”

[Klager]: ”Det er [Person 5] der var interesseret i kontakten og jeg hjalp bare med info, så hvad han har fortalt er det samme jeg kan fortælle. Jeg er ikke intra. ”

[Redaktøren]: "Hvis vi skal kunne regne med, at du ikke længere er aktiv, så kræver det, at vi har en telefonsamtale med dig, hvor du bekræfter det. Du bestemmer selv om du vil have en sådan samtale eller ej, men alternativet er altså, at vi ikke betragter dig om afhoppet."

[Klager]: "Det behøver I heller ikke betragte mig som, men jeg har ikke mere tid at bruge på hverken det ene eller det andet. ””

Og:

”Ons. 21:50

[Redaktøren]: ”Hej [Klager]. Vi er i gang med en artikel om NMR. I den forbindelse bringer vi nogle af de oplysninger, som du tidligere har givet os. I den forbindelse vil vi gerne interviewe dig. Har du tid til det en af de nærmeste dage? Mvh [Redaktøren]”

Tors. 9:43

[Klager]: ”Har ikke noget med politik at gøre længere, så jeg springer over. Fortsat god dag. ”

Man. 15:06

[Klager]: ”Jeg troede vi havde en aftale om anonymitet og jeg ved at I er en del af Pressenævnet, så jeg vil opfordre dig til at omskrive din nye artikel. ”

Man. 22:12

[Redaktøren]: ”Hej [Klager]. Det fremgik klart af vores snak med [Person 5], som han refererede til dig, at anonymiteten var betinget af, at du gennemgik et exitforløb og brød kontakten med nazimiljøet. Det takkede du nej til. Du fik tilbuddet om at udtale dig i artiklen i sidste uge, hvilket du afviste. Vi har derfor overholdt de presseetiske regler til punkt og prikke. Mvh [Redaktøren]”

[Klager] har desuden oplyst, at han efterfølgende har kontaktet Redox’ chefredaktør, [Redaktøren], som påstår, at aftalen om anonymitet var betinget af flere forhold. [Klager] har oplyst, at han ikke var bekendt med disse betingelser. [Redaktøren] brugte en falsk profil til at udspørge [Klager] om de informationer, der er gengivet i den påklagede artikel.

2.2 Redox’ synspunkter

God Presseskik

Aftale om anonymitet og forelæggelse

Redox har anført, at [Klager] ikke har indgået en aftale om anonymitet med Redox. [Klager] påbegyndte en såkaldt exitproces, som [Klager] på eget initiativ har valgt ikke at gennemføre.

Det har i mange år været praksis, at grupper i den antifascistiske bevægelse - herunder Redox - gennemfører såkaldte exitsamtaler med personer, der gerne vil forlade de nazistiske miljøer. Formålet er først og fremmest at mindske omfanget af aktive nazister ved at hjælpe personerne til at forlade miljøet, men også at indsamle yderligere oplysninger om miljøet.

Når Redox indgår i en exitproces med en person fra nazistiske miljøer, så er det en dialog, hvor begge parter får noget ud af det. For Redox er gevinsten først og fremmest, at en aktiv nazist forlader miljøet, men også, at de kan afgive insideroplysninger fra det nazistiske miljø, der ellers er meget ufremkommeligt at researche i.

For personen, der forlader nazimiljøet, er gevinsten, at vedkommende kan sikre sig, at Redox ikke omtaler ham i fremtiden. Samtidig står Redox til rådighed som reference, hvis f.eks. kommende arbejdsgivere eller andre vil have bekræftelse på, at vedkommende faktisk har forladt det nazistiske miljø. Redox understreger i processen, at vores fortrolighed ophører, hvis vedkommende genoptager kontakten med det nazistiske miljø.

[Klager] har indledt en exitproces, hvor kravet fra start var, at [Klager] skulle færdiggøre processen, for at Redox betragtede ham som værende ”tidligere” eller ”afhoppet” nazist. Anonymiteten var betinget af, at [Klager] gennemførte en fuld samtale om hans engagement i nazi-miljøet, hvilket [Klager] ikke gjorde.

Kontakten til [Klager] kom i stand, fordi en af hans venner, ”[Person 3]” (som vi har lovet kildebeskyttelse og derfor ikke fortæller hans rigtige navn), indgik i en exitproces med Redox. ”[Person 3]” kontaktede Redox og bekræftede sit ønske om at forlade det nazistiske miljø og overdrog ved samme lejlighed en større mængde internt materiale om danske nazister.

”[Person 3]” skabte også kontakt til Redox på vegne af [Klager], fordi [Klager] også gerne ville gennemføre en exitsamtale. Det ledte i første omgang til en længere chat, hvor [Klager] tilbød at tilføje en af Redox’ dækprofiler til en hemmelig Facebookgruppe for nazister. Det er derfor, at chatten mellem [Klager] og Redox i første omgang foregik via dét, [Klager] kalder en ”falsk” profil.

I den første samtale berørtes anonymitet ganske kort:

”[Klager]: Kommer du til at få brugt oplysningerne på din side som du får af [Navn fjernet pga. kildebeskyttelse, red]? Og jeg regner med du overholder vores anonymitet.

Redox: Vi arbejder ofte med kilder i nazibevægelsen og er vant til at beskytte deres identiteter. ”

Efter den første chatsession ombestemmer [Klager] sig og meddeler Redox utvetydigt, at han ikke er interesseret i at fortsætte processen, og at det ikke er vigtigt for ham at blive betragtet som ”afhopper”.

Redox har henvist til et uddrag af en anden chatsession mellem Redox og [Klager]:

”Redox: ”Hej [Klager]. Lad os få lavet en aftale om hvornår vi kan snakkes ved. Passer det dig på hverdagsaftner? ”

[Klager]: ”Jeg har ikke mere at byde ind med. ”

Redox: ”Men vi vil gerne lige have en afsluttende telefonsamtale, hvor vi får rundet det helt af, så der er rene linjer. ”

[Klager]: ”Det er [Navn fjernet pga. kildebeskyttelse, red] der var interesseret i kontakten og jeg hjalp bare med info, så hvad han har fortalt er det samme jeg kan fortælle. Jeg er ikke intra. ”

Redox: ”Hvis vi skal kunne regne med, at du ikke længere er aktiv, så kræver det, at vi har en telefonsamtale med dig, hvor du bekræfter det. Du bestemmer selv om du vil have en sådan samtale eller ej, men alternativet er altså, at vi ikke betragter dig som afhoppet. ”

[Klager]: ”Det behøver I heller ikke betragte mig som, men jeg har ikke mere tid at bruge på hverken det ene eller det andet. ””

[Klager] understreger sit ønske om ikke at forlade nazistmiljøet ved efterfølgende at optræde på offentlige billeder på sociale medier med en anden kendt nazist.

Som det ses af [Klager]s formuleringer i de vedhæftede chats, er [Klager] klar over, at der foreligger et oplæg til en aftale. [Klager] afviser altså at gennemføre exitaftalen og frasiger sig dermed også muligheden for at blive betragtet som ”afhopper” og dermed den kildebeskyt-telse, der følger med den status.

Som medie har Redox ret til at indgå aftaler med kilder om præmisserne for eksempelvis medvirken i interviews eller overdragelse af information. Det er almen praksis på alle medier, at der foregår en gensidig kravsudveksling mellem journalister og kilder hver eneste dag. Det er klart, at Redox’ krav til kilderne i den her sammenhæng adskiller sig fra mange andre mediers praksis, men det overordnede princip er altså det samme: At et medie kan indgå aftaler med deres kilder.

Redox har ingen intention om at afsløre kilder i det højreradikale miljø og er ærgerlige over, at [Klager] ikke færdiggjorde sin exitproces. Vi har gennemført utallige af disse exitforløb uden problemer og uden at kilderne nogensinde er blevet afsløret. Det var [Klager]s eget valg at afbryde processen og i stedet omgås med aktive nazister. Vi vil derfor ikke tages til indtægt for, at [Klager] føler, at hans kildebeskyttelse er blevet brudt - for kildebeskyttelsen blev aldrig indgået.

Redox har afslutningsvis henvist til chatsamtalen mellem [Klager] og Redox, som er gengivet ovenfor, såfremt [Klager]s klage omfatter manglende forelæggelse. Af chatsamtalen fremgår tilbuddet om interview tydeligt, ligesom [Klager]s afslag også gør det.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

God Presseskik

Aftale om anonymitet

[Klager] har klaget over, at han er citeret for udtalelser i artiklen ”Holocastbenægtelse og trusselssager i NMR’s kølvand” bragt på Redox’ hjemmeside redox.dk den 17. november 2018. [Klager] har klaget over, at Redox ikke har overholdt en aftale om, at han skulle fremstå anonym i artiklen.

Af [Klager] og Redox’ chatsamtale forud for, at artiklen blev bragt, fremgår blandt andet følgende:

”[Klager]: Kommer du til at få brugt oplysningerne på din side som du får af [Navn fjernet pga. kildebeskyttelse, red]? Og jeg regner med du overholder vores anonymitet.

Redox: Vi arbejder ofte med kilder i nazibevægelsen og er vant til at beskytte deres identiteter. ”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende:

”I vinters fortalte [Klager] til Redox, at svenskerne både kontrollerede den danske grens hjemmeside og bankkonto. [Klager] var en af de unge nazister, der stod bag Youtube-kanalen ”Guardians of Scandinavia”. Flere af folkene bag kanalen blev efterfølgende involveret i NMR’s danske afdeling. Han fortalte også, at de unge danskere havde besøgt den øverste svenske leder [Person 1] på dennes gård. Her skulle de sværge troskab til NMR og blev optaget som prøvemedlemmer. ”

Til artiklen er der desuden indsat et skærmprint, hvoraf [Klager]s fulde navn, profilbillede samt udtalelser om NMR fremgår.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at Redox ved besvarelsen af [Klager]s spørgsmål om, hvorvidt deres aftale om anonymitet ville blive overholdt, ikke gjorde [Klager] opmærksom på, at der var knyttet betingelser til aftalen, ligesom Redox ikke har godtgjort, at der i anden sammenhæng er meddelt [Klager] betingelser for at undlade offentliggørelse af hans identitet i forbindelse med offentliggørelse af de oplysninger, som han har meddelt Redox.

På denne baggrund og efter indholdet af mailkorrespondancen mellem [Klager] og Redox, finder Pressenævnet, at [Klager] havde en berettiget forventning om, at han ville blive få beskyttet sin identitet. Pressenævnet finder herefter, at Redox i den konkrete situation har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre udtalelsen fra [Klager] uden at sløre hans identitet, og nævnet udtaler kritik heraf.

Forelæggelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3.

Nævnet finder, at der er tale om oplysninger, der kan være skadelige eller krænkende for [Klager]. Redox burde derfor have forelagt [Klager] oplysningerne, inden disse blev bragt. Uanset Redox forud for artiklens offentliggørelse rettede henvendelse til [Klager] med tilbud om interview, fremgik det imidlertid ikke klart af Redox’ henvendelse til [Klager], at han ville blive omtalt med navn i artiklen. På denne baggrund udtaler nævnet kritik af Redox for utilstrækkelig forelæggelse.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Redox at offentliggøre følgende med Pressenævnets logo som illustration:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Researchkollektivet Redox.

[underrubrik]

Redox får kritik for at bryde løfte om anonymitet.

[tekst]

Researchkollektivet Redox omtalte i artiklen ”Holocastbenægtelse og trusselssager i NMR’s kølvand”, som blev bragt på hjemmesiden redox.dk, Den Nordiske Modstandsbevægelse

(NMR) og de danske afdelinger af NMR. I den forbindelse blev en navngiven person med tilknytning til NMR citeret.

Personen klagede til Pressenævnet over, at Redox ikke havde overholdt en aftale om fuld anonymitet samt over manglende forelæggelse.

Pressenævnet udtaler kritik af Redox for at bringe udtalelsen fra klager uden at sløre hans identitet, idet nævnet finder, at klager havde en berettiget forventning om, at der var indgået en aftale om anonymitet, ligesom Redox ikke havde godtgjort, at der var knyttet betingelser til denne aftale. Nævnet udtaler endvidere kritik af Redox for utilstrækkelig forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 21. maj 2019.

Redaktionel note
  • Afgørelsens titel er den 27. august 2019 rettet, således at [Kendelse i Pressenævnets] er korrigeret til: [Pressenævnets kendelse i].