Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om øvrige

J.nr. 19-9294

En journalist havde ikke ret til aktindsigt i navnet på en indklaget virksomhed. Den indklagede virksomhed var en mindre virksomhed, hvis hovedformål var at sælge billetter til sportsrejser.

Nævnet vurderede, at det ville kunne medføre vidtrækkende økonomiske konsekvenser for den indklagede mindre virksomhed, hvis dennes navn blev videregivet i forbindelse med en oplysning om, at virksomheden som led i sit primære virke som rejsebureau havde overtrådt lov om etnisk ligebehandling. Væsentlige hensyn til virksomhedens interesser gjorde efter forholdets særlige karakter undtagelse af retten til aktindsigt i virksomhedens navn påkrævet. Reglerne om meroffentlighed medførte heller ikke, at der var grundlag for at oplyse navnet på rejsebureauet. Der var derfor ikke ret til aktindsigt i navnet på den indklagede virksomhed.

Sagen angår en klage fra en journalist over afgørelse om begrænsning af aktindsigt.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder, at journalisten ikke har ret til aktindsigt i navnet på det indklagede rejsebureau.

Sagsfremstilling

En journalist anmodede den 18. og 19. februar 2019 om aktindsigt i dokumenterne vedrørende Ligebehandlingsnævnets afgørelse truffet den 30. januar 2019 og behandlet under sagsnr. 18-55300. Journalisten anmodede også om at blive gjort bekendt med navnet på det indklagede rejsebureau.

Den 27. februar 2019 anmodede sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet indklagede i sagen om at angive, om særlige hensyn og væsentlige konkrete interesser ville lide skade, hvis navnet på virksomheden blev videregivet.

Indklagede udtalte sig ved mail af 6. marts 2019. Det fremgår af udtalelsen bl.a., at det ifølge indklagede ville have vidtrækkende konsekvenser for virksomheden, hvis sagens dokumenter og navnet på virksomheden blev videregivet. Videregivelse ville ifølge virksomheden være ødelæggende for dens omdømme og dermed for forretningen.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 13. marts 2019 afgørelse vedrørende journalistens anmodning om aktindsigt.

Ved afgørelsen fik journalisten kopi af aktoversigten og 15 akter i sagen. Journalisten fik afslag på aktindsigt i navnet på det indklagede rejsebureau, i sagens interne dokumenter og i oplysninger om klager.

Om begrænsningen af aktindsigten i relation til navnet på det indklagede rejsebureau fremgår af afgørelsens begrundelse:

Begrundelse for afslag på indsigt i navnet på rejsebureauet

Sådan vurderer vi sagen

Sekretariatet vurderer, at der foreligger særlige hensyn og væsentlige konkrete interesser, der vil lide skade, hvis vi videregiver navnet på indklagede i sagen.

Hvad er afgørende for resultatet

Du er ikke part i sagen, du beder om aktindsigt i. Det betyder, at vi behandler din anmodning om aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven.

Retten til aktindsigt kan i medfør af offentlighedsloven § 33, nr. 5, begrænses i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Sekretariatet har bedt indklagede i j.nr. 18-55300, om at angive om der er særlige hensyn og væsentlige konkrete interesser, der vil lide væsentlig skade, hvis sekretariatet videregiver navnet på virksomheden.

Virksomhedens partsrepræsentant har i den forbindelse gjort gældende, at det vil have vidtrækkende konsekvenser for virksomheden, hvis sagens dokumenter samt navnet på virksomheden bliver videregivet.

Virksomhedens partsrepræsentant angiver, at såfremt sagens dokumenter og virksomhedens navn bliver videregivet, vil det være ødelæggende for virksomhedens omdømme og dermed forretningen.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet finder på baggrund af dette, at der foreligger særlig væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Vi bemærker, at det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnets afgørelser skal offentliggøres i anonymiseret form, og at Ligebehandlingsnævnet er underlagt reglerne i forvaltningsloven og dermed også reglerne om tavshedspligt.

Derfor finder sekretariatet, at retten til aktindsigt skal begrænses, således at navnet på den indklagede virksomhed ikke indgår i indsigten.

Om meroffentlighed

Vi giver heller ikke aktindsigt efter reglen om meroffentlighed i de dokumenter og oplysninger, som vi har undtaget.

Vi lægger vægt på samme hensyn som dem, der ligger bag de anvendte undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven.

Vi har afvejet flere hensyn. På den ene side er det hensyn, der ligger til grund for bestemmelserne i offentlighedsloven om undtagelse af dokumenter og oplysninger. På den anden side er der hensynet til den berettigede interesse, du har i at få aktindsigt.

Vi finder ikke, at der på den baggrund er grundlag for at udlevere interne dokumenter. Ved afvejningen lægger vi vægt på en myndigheds interesse i at have mulighed for at kunne overveje forskellige hensyn i sagen og gøre sig foreløbige overvejelser i en intern beslutningsproces.

Vi finder, at der på den baggrund ikke er grundlag for at udlevere flere oplysninger. Vi lægger her vægt på hensynet til den person eller virksomhed, som oplysningerne handler om. I den forbindelse lægger vi særligt vægt på, at der er tale om oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, da det er oplysninger om personlige forhold. ”

Ved mail af 25. marts 2019 klagede journalisten over afgørelsen om aktindsigt fra sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet.

Journalistens bemærkninger

Generalklausulen i offentlighedslovens § 33, stk. 5, er tiltænkt kun at skulle anvendes i begrænset omfang, og det skal være klart påkrævet, at hemmeligholdelse er nødvendig.

Denne ”bevisbyrde” er ikke løftet ved at henvise til, at de i rejsebureauet selv finder, at de vil lide skade, hvis navnet på virksomheden bliver offentliggjort.

Generalklausulen kan ikke bruges til at beskytte en virksomheds omdømme. Den beskedne bødestørrelse har ingen præventiv effekt. Med hemmeligholdelse af firmanavnet udelukker Ligebehandlingsnævnet, at dets afgørelse kan få præventiv effekt.

Det er i strid med offentlighedsloven at hemmeligholde navnet på virksomheden, der skal betale en godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling.

Det kan ikke bruges som argument for ikke at offentliggøre navnet, at det af lov om Ligebehandlingsnævnet fremgår, at nævnets afgørelser skal offentliggøres i anonymiseret form. En aktiv offentliggørelse er noget andet end aktindsigt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet, at nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form.

Det fremgår også af forretningsordenen, at der gives aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Af offentlighedsloven fremgår, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Retten til aktindsigt omfatter med de i offentlighedslovens §§ 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og forudsættes alene anvendt, hvor hemmeligholdelse af hensyn til offentlige eller private interesser er klart påkrævet.

Det fremgår videre af forarbejderne, at bestemmelsen i første række skal tilgodese beskyttelsesinteresser, der som sådan er anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig at være utilstrækkelige. Bestemmelsen kan imidlertid også i særlige tilfælde anvendes til at varetage beskyttelses-interesser, der ikke har en snæver sammenhæng med de interesser, der er kommet til udtryk i undtagelsesbestemmelserne.

Den indklagede virksomhed er en mindre virksomhed, hvis hovedformål er at sælge billetter til sportsrejser.

Nævnet vurderer, at det vil kunne medføre vidtrækkende økonomiske konsekvenser for den indklagede mindre virksomhed, hvis dennes navn bliver videregivet i forbindelse med en oplysning om, at virksomheden som led i sit primære virke som rejsebureau har overtrådt lov om etnisk ligebehandling.

Nævnet vurderer på den baggrund, at væsentlige hensyn til virksomhedens interesser efter forholdets særlige karakter gør undtagelse af retten til aktindsigt i virksomhedens navn påkrævet.

Meroffentlighed

En myndighed kan give aktindsigt i videre omfang end loven kræver. Denne mulighed er begrænset af reglerne om tavshedspligt. Det fremgår af offentlighedsloven.

Sekretariatet afvejede i afgørelsen af 13. marts 2019 spørgsmålet om meroffentlighed ud fra forskellige hensyn, herunder de hensyn, der ligger til grund for offentlighedslovens bestemmelser om undtagelse af oplysninger. Sekretariatet inddrog hensynet til virksomheden, som oplysningerne handler om, og på den anden side journalistens interesse i at få aktindsigt.

Nævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at ændre sekretariatets afvejning i forhold til meroffentlighed.

Ligebehandlingsnævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om, at der ikke er ret til aktindsigt i navnet på den indklagede virksomhed.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 9, stk. 2, om offentliggørelse i anonymiseret form

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet

§ 26, om offentliggørelse i anonymiseret form

§ 29, om aktindsigt

Offentlighedsloven

§ 7, stk. 1, om ret til aktindsigt

§ 14, om meroffentlighed

§ 33, nr. 5, om undtagelse af oplysninger

<19-9294>