Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0209

Kritik af manglende forelæggelse inden udsendelse om kendte misbrugere

I en tv-udsendelse bragt på DR1 i oktober 2018 fortalte udsendelsens hovedperson om, hvordan hans forbrug af alkohol og stoffer havde påvirket hans familieliv. Hovedpersonen fortalte, at hans børns mor ikke ville udlevere børnene til samvær med ham, og i udsendelsen fulgte man ham på vej til et møde i fogedretten, hvor han forsøgte at få børnene udleveret.

Børnenes mor klagede til Pressenævnet over udsendelsen. Hun klagede blandt andet over, at DR ikke havde taget hensyn til børnene ved at omtale fogedretssagen, og at DR burde have givet hende mulighed for at forholde sig til oplysningerne i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at DR burde have orienteret moderen om udsendelsen inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have forelagt moderen udsendelsens oplysninger om fogedretssagen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over tv-udsendelsen ”Sidste omgang i Whiskeybæltet (2:2)”, som blev bragt på DR1 den 15. oktober 2018, og artiklen ”[Faderen] kæmper med hverdagslivet: Jeg har en fucking djævel i mig”, som blev bragt på dr.dk ligeledes den 15. oktober 2018, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at DR har bragt oplysninger, som udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet DR ved at bringe oplysningerne ikke har taget hensyn til hendes tre mindreårige børn.

1 Sagsfremstilling

- Den påklagede udsendelse

Udsendelsen ”Sidste omgang i Whiskeybæltet (2:2)” blev den 15. oktober 2018 bragt på DR 1. Udsendelsen, som fortsat er tilgængelig på dr.dk/tv, indledes med optagelser, hvor [Faderen] ses netop at have afsluttet generalprøven til en musical, han medvirker i. Herefter fortæller [Faderen] i et interview, hvordan han har fejret arbejdsmæssige sejre med fester, og hvordan han dermed har svigtet sin familie. Løbende klippes der til et interview med initiativtageren til en selvhjælpsgruppe for kendte og succesfulde mennesker med alkoholproblemer.

Udsendelsen fortsætter med optagelser fra [Faderen]s lejlighed, hvor han tager nogle tegninger frem og breder dem ud på gulvet:

” […]

[Tidskode 03:10]

[Faderen]: De er så fællestegninger, hvor jeg måske starter med at tegne noget, ikke. Og så kommer [Fornavn A] ind og tegner videre på dem. Så tegner jeg måske omridset af et-eller-andet, og så går hun ind og farvelægger. Og så kommer [Fornavn A] her og så nogen gange, så begynder pigerne at male på hinandens tegninger - så er helvede løs. Hvis [Fornavn B] går ind og begynder at sidde og male lidt på [Fornavn A]s, så går [Fornavn A] fuldstændig ned. Og så tegner [Fornavn A] så på [Fornavn B]s tegning, og så går [Fornavn B] fuldstændig ned, og så har jeg to vrælende tøser, der går fuldstændig banjo over det.

[Tidskode 03:50]

[Faderen]: Jeg står i den situation, hvor jeg så kun ser mine piger hver fjortende dag, hver anden weekend. Og det er et kæmpe hul. Og det har det været, lige siden vi gik fra hinanden.

[…] ”

Herefter vises der blandt andet klip fra et interview med [Faderen], hvor han reflekterer over sit liv, og hvor han fortæller om, hvordan han gerne vil være som far. Der vises også optagelser fra [Faderen]s lejlighed, hvor hans ældste søn, som han har med en anden kvinde, medvirker.

Udsendelsen fortsætter med optagelser af [Faderen], der går rundt i sin lejlighed, mens han udtaler:

” […]

[Tidskode 19:40]

[Faderen]: Nå, men vi skal i hvert fald være der til tiden. Vi skal jo skynde os lidt, for vi skal ind i fogedretten jo og ha' endnu en ting afgjort. Vi kan desværre ikke rigtig blive enige om vores fordeling af vores piger der. Altså, nu her efter sommerferien har jeg ikke, har jeg faktisk ikke set dem. Øh, hvad hedder det, så det er, det er snart en måned siden. Nu håber jeg virkelig, at jeg får dem denne her weekend her.

[Tidskode 20:11]

Det, der sker, når jeg ikke ser dem i noget tid, det er, at jeg, altså at man, man knækker, man brister indeni stille og roligt. Altså, det er forfærdeligt, det er tortur et eller andet sted, øh. Umenneskeligt, synes jeg. Så nu skal vi i fogedretten og så i statsforvaltningen - igen. Det er tredje gang. Det er helt åndssvagt. Så håber jeg, at der kommer fred på.

[Faderen] i speak, mens kameraet følger ham ud af en port og ud til en taxa:

[Tidskode 20:39]

Hun vil simpelthen ikke udlevere pigerne til mig. Så derfor har jeg taget kontakt til fogedretten. Simpelthen for at få børnene udleveret.

[Faderen], mens han sidder i en taxa: Så det er ret spændende.

Jeg håber virkelig, at øh, at jeg får dem med hjem i dag. Og man kan helt klart sige, at det der med at ha' brudt op med familie og kæreste og, og ikke bo sammen med mine børn og alt det der, men det har taget hårdt et eller andet sted, og så har jeg helt klart haft tendens til bare at feste det væk. Gå i byen og altså prøve at glemme det, ikke. Øhm, og den går bare ikke længere. Det går ikke længere. Så nu er det den anden sti. Og det er at, det er at give afkald på alt det der. Og så følge op med at få fast arbejde.

[…]

[[Faderen] ses gå ind ad døren til Københavns Byret]

[…] ”

Der vises herefter et interview med én af de andre deltagere i den omtalte selvhjælpsgruppe. Udsendelsen fortsætter med optagelser af [Faderen], der går på gaden:

” […]

[Tidskode 25:02]

[Faderen]: Jamen, det gik jo rettens gang, som man siger. Øh, desværre så bliver sagen trukket i langdrag, så jeg mister også samværet nu her, så nu er det, kommer der til i hvert fald at gå halvanden måned, før jeg ser pigerne, ikke. Det er skide hårdt. Det er totalt stressende, og jeg kan selvfølgelig mærke det også, når jeg skal være på arbejde, at det gælder om at, bare at holde fokus og slå koldt vand i blodet. Men jeg kan godt mærke, at når der nu er gået en måned, mand, det er jo nærmest panikangst. Jeg savner mine piger pisse-meget.

[Faderen], skiftevis i speak og skiftevis mens han taler til kameraet:

Din kontakt med dig selv, den brænder du ud af din sjæl med stoffer og sprut. Og når du har kørt i sjette gear, og du skal til at geare ned, så kommer minderne, og så kommer følelsen af ensomhed. At lige pludselig, når lyset brænder ud, så bliver der stille. Det er sådan noget: Nu begynder jeg at leve et godt og sundt liv. Det er dér, du får den. Det er dér, den rigtige smerte er. Fucking uretfærdigt. Det er ikke, når du drikker, det er luksus. Næste skridt i den der proces: godt så, troede du det andet var smerte? Det har intet med smerte at gøre. Det har det, når du sidder og reflekterer over, hvad fanden det er, du har lavet. Jeg har tudet og tudet i ugevis. Du kan blive sentimental, ikke, og du kan gå og knuse dig over det, men det hjælper ikke. Jeg er ked af, at jeg har en kærlighed, som jeg ikke kan give slip på. Jeg er ked af at jeg ikke ser mine børn hver dag. Der er en masse ting. Jeg er ikke bare ked af, jeg er heartbroken, hjerteknust, fucking hjerteknust over det.

Og velkommen til livet, mand. Altså, det er at vokse op. Det er at acceptere alle de der ting og at kan rumme det og sidde og føle det der. Og altså, jeg kan mærke at jeg får sådan helt klump i halsen også af at tale om det. Jeg er bange for ikke at være en god far for dem, altså. Det er så skrøbeligt. Det er så skrøbeligt at skulle føle her i livet altså.

[…] ”

Efterfølgende klippes der blandt andet til interviews med flere af de andre deltagere i den omtalte selvhjælpsgruppe. Herefter fortæller [Faderen] blandt andet om, hvordan en bytur, efter et skænderi med hans kæreste, endte med, at han kørte bil med kokain i blodet, og hvordan denne oplevelse gav ham anledning til at reflektere over sit liv.

Udsendelsen fortsætter med optagelser af [Faderen], som ses læse op fra sin mobiltelefon:

” […]

[Tidskode 37:04]

[Faderen], mumlende, mens han delvis læser højt for sig selv: Fogedretten [utydeligt] Skriftlig begrundelse [utydeligt] anmodning [utydeligt] udlevering af dine børn.

[Faderen], henvendt til en person bag kameraet: Men jeg har fået medhold fra begge sider, både fra fogedretten og fra statsamtet. Så. Nu får jeg pigerne igen. Det er dejligt. Det er rigtig fedt.

[…] ”

- Den påklagede artikel

Artiklen ”[Faderen] kæmper med hverdagslivet: Jeg har en fucking djævel i mig” blev bragt på dr.dk den 15. oktober 2018. Af artiklen fremgår blandt andet:

Artiklen er rettet den 22.oktober 2018 klokken 17.10. BERIGTIGELSE: Det fremgik tidligere i denne artikel, at det var [Faderen], der brød med [Klager] - det har vi intet belæg for at skrive. [DR’s fremhævning, Pressenævnet]

[…]

[Faderen] er ikke sådan en far, der lukker festen ned og sender de unge hjem med formanende ord. Han er en af dem. Med øl i hånden og klar til at lade festen fortsætte inde i byen.

[…]

- Jeg mistede min identitet, og derfor blev baren blev mit andet hjem. Jeg kunne gå ned i baren og spille [Faderen]. Som bajerne røg ned, så kunne jeg mærke, at jeg kunne ryge op i mit sjette gear igen og tillade mig at være pisseligeglad.

Bajerne før børnene

Og han står der altså stadig. Alt for ofte i sjette gear. Bare i andre rammer og med andre mennesker. Og med sin snart voksne søn på sidelinjen. Men pisseligeglad er han bare ikke længere.

For den dårlige samvittighed rammer. Den dårlige smag fylder munden, når festen endnu en gang er blevet valgt frem for familien. Når bajerne er kommet før børnene.

Han vil gerne være familiefar. Den trofaste og ansvarsfulde far, der hver dag står op og har overskud til at smøre madpakke og stå klar med aftensmaden.

[Faderen] er i dag far til fire. Ud over 17-årige [Fornavn C], som han har sammen med [Person A], har han to piger og en dreng sammen med sin tidligere partner [Klager].

[…]

Hans to piger ser han kun hver anden weekend. Eller slet ikke, som det ser ud lige nu. Fogedretten og statsamtet har dog besluttet, at han kan få sine piger udleveret til samvær.

- Jeg er hjerteknust over ikke at se mine børn. Jeg savner mine piger pisse meget.

[…] ”

[Klager] klagede den 23. oktober 2018 til DR over omtalen. DR afviste klagen den 29. oktober 2018. [Klager]s klage over DR’s afslag er modtaget i Pressenævnet den 30. oktober 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred og hensyn til børn

[Klager] har anført, at DR har handlet i strid med de vejledende presseetiske reglers punkt B. 1 om privatlivets fred og punkt B. 5 om hensyn til børn ved i den påklagede udsendelse og artikel at omtale hendes børn, som hun har med [Faderen], og ved at omtale en verserende retssag, anlagt af [Faderen], vedrørende retten til samvær med børnene.

En retssag tilhører privatlivets fred, og det er ikke børnenes tarv, at DR oplyser offentligheden om, at der foregår en retssag om børnene. [Klager] er rystet over, at DR, som er en public service kanal, tager så let på udsendelsens konsekvenser for hendes børn.

Den påklagede udsendelse handler om misbrug, og DR burde have været opmærksom på, at misbrugere ikke altid træffer fornuftige beslutninger. Der er skærpende omstændigheder omkring børn, og der er skærpende omstændigheder omkring misbrugere. DR skulle derfor have haft overvejelser omkring omtale af børnene. Hertil kommer, at [Klager]s børn måtte erfare om retssagen gennem udsendelsen, og at klagers ældste datter på otte år efterfølgende er blevet konfronteret med udsendelsen i skolegården af ældre elever, hvilket selvfølgelig gør hende meget ked af det.

[Klager] har som børnenes mor, deres primære omsorgsperson, den som har børnenes bopæl, og den som har børnene over 80 procent af tiden, rådført sig med psykologer og misbrugskonsulenter med ekspertise i børn af misbrugere. I samråd med dem og efter mange overvejelser har [Klager] gjort en indsats for at skåne sine børn mod visse oplysninger. De er endnu alt for små til at forstå, hvad en retssag betyder for dem, og derfor giver det ikke mening, at de nu gennem udsendelsen skal tvinges til at forholde sig til disse oplysninger.

Det, at [Klager] tidligere har udtalt sig til pressen, og at hun har medvirket i et livsstilsprogram på TV3, betyder ifølge DRs bemærkninger under Pressenævnssagen, at DR gerne må bringe nye oplysninger om hendes børn og om retssagen. [Klager] passer godt på sine børn i virkelighedens verden såvel som i alle medier, hun deltager i, hvorfor hun i livsstilsprogrammet har sikret sine børn kontraktsligt i de få scener, der berører dem. [Klager] har aldrig udtalt sig om noget i programmet eller i pressen generelt, som [Faderen] ikke allerede har bragt til offentligheden forudgående. At DR i alt har formået at opstøve fire udtalelser fra [Klager] som ”eksempler” på hendes medieudtalelser over de sidste 12 år, giver ikke et billede af, at hun er særligt åbenmundet i forhold til sine børns privatliv.

Endvidere kan [Klager] ikke genkende nogensinde at have udtalt sig om sine børn og samvær i medierne. Det er meget beklageligt, at DR under Pressenævnssagen har henvist til andre mediers omtale af en samværssag i 2011, da sandheden er, at [Klager] og [Faderen] første gang var i Statsforvaltningen i 2017.

Programserien ”[Faderen]s kamp”, som DR har henvist til, og som ligeledes omtaler problemer mellem [Faderen] og hende selv, blev sendt på Kanal 4 i 2011. Serien er ikke længere i rotation, den genudsendes ikke, og den kan ikke findes på internettet, netop fordi kanalen har fjernet serien af hensyn til børnene, som nu har en alder, hvor udsendelserne ikke er i deres tarv. [Klager]s medvirken i programserien kan derfor ikke retfærdiggøre, at det er forsvarligt at bringe retssagen fra 2018 i fokus i den påklagede udsendelse. I øvrigt er Ekstra Bladets artikel ”[Faderen] single igen: Derfor skred jeg” fra januar 2016 ligeledes efterfølgende blevet slettet.

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at der i udsendelsen bliver bragt oplysninger, som er skadelige og krænkende for hende, hvorfor oplysningerne burde have været forelagt hende inden offentliggørelsen. [Klager] er en offentlig kendt person, blandt andet fordi hun laver TV på en konkurrerende kanal. Såfremt DR aktivt har vurderet, at det ikke var nødvendigt at forelægge udsendelsens oplysninger for [Klager], burde hun i det mindste have været orienteret herom. I stedet blev hun oplyst om udsendelsen af Ekstra Bladet, der ringede hende op, mens hun var på ferie med sine børn.

DR holder i udsendelsen mikrofonen for en misbruger uden at have forhørt sig hos modparten, hvilket vil sige hende, om oplysningerne er sande. Således får [Faderen] i udsendelsen lejlighed til at fremkomme med udtalelser om deres fælles børns privatliv, som i flere tilfælde er usande.

I udsendelsen udtaler [Faderen], at det er ”umenneskeligt”, at han ikke har set sine børn i en måned. Det ville i den forbindelse have været relevant at tydeliggøre, at børnene ikke har været tilbageholdt ”i en måned”, men derimod kun én enkelt weekend. At [Faderen] ikke så sine døtre i en periode på tæt på en måned, skyldes primært den sommerferieplan, som han selv var med til at vedtage i Statsforvaltningen primo 2018.

Tilbageholdelsen bliver i udsendelsen fremlagt som noget, der er umådeligt synd for [Faderen]. [Klager] har hertil oplyst, at hun på ingen måde tager let på en tilbageholdelse af sine børn, og at det er første gang, at det er sket. Årsagen til tilbageholdelsen ønsker [Klager] at holde privat for ikke at såre sine børn. Hun har dog oplyst, at det drejer sig om en alvorlig indberetning, som hun var nødt til at reagere på. [Klager] har også oplyst, at at hun fik medhold i tilbageholdelsen, da hun og [Faderen] var i fogedretten første gang. Under den efterfølgende sagsbehandling blev hun bedt om at have børnene i sin varetægt, mens sagen stod på.

Det er endvidere ikke korrekt, som oplyst sidst i udsendelsen, at [Faderen] får medhold i Statsforvaltningen. [Faderen] fremlagde i Statsforvaltningen et ønske om at have sine og klagers døtre hver mandag i tre måneder i stedet for hver anden weekend. Aftalen blev, at [Faderen] fik et par timer med døtrene hver tirsdag. DR har under Pressenævnssagen anført, at det ikke er udsendelsens ærinde at gå ind i, hvor ofte [Faderen] må se sine døtre. Når DR har valgt at omtale retssagen, burde omtalen have været korrekt. Beskrivelsen i udsendelsen er imidlertid så unuanceret og fordrejet, at seerne får en forkert opfattelse af virkeligheden. Den egentlige årsag til retssagen udelades, det samme gør en del mellemregninger, og den endelige afgørelse bliver omskrevet til, at han fik medhold.

Det klinger hult i udsendelsen at lade [Faderen] fortælle om, hvor umenneskeligt det er, at han ikke ser sine børn, når det i høj grad skyldes hans egen udeblivelse, hvilket han imidlertid ikke bliver bedt om at forholde sig til. [Klager] har redegjort for [Faderen]s ønsker og fravalg i forhold til samvær med deres tre børn. Dette er detaljer, som børnene allerede kender til, og som kunne have været interessante at omtale i udsendelsen.

I artiklen ”[Faderen] kæmper med hverdagslivet: Jeg har en fucking djævel i mig” er der ukritisk refereret fra udtalelserne i den påklagede udsendelse, ligesom [Klager] bliver omtalt ved navns nævnelse uden forinden at være blevet kontaktet. Samtidig er det ikke korrekt, som oprindeligt oplyst i artiklen, at [Faderen] havde brudt med [Klager] ”for længst”. [Klager] har ikke villet indgå i et forhold med [Faderen], siden deres yngste barn blev født, netop på grund af [Faderen]s misbrug.

Sletning – punkt B. 8

Med henvisning til ovenstående synspunkter har [Klager] anmodet om, at oplysningerne om hendes og [Faderen]s fælles børn samt om den omtalte retssag fjernes straks.

2.2 DR’s synspunkter

DR har afvist, at den påklagede udsendelse og artikel er i strid med god presseskik.

Privatlivets fred og hensyn til børn

DR har oplyst, at udsendelsen ”Sidste omgang i Whiskeybæltet” har til formål at vise, at alkoholisme og misbrug ikke kun rammer ”manden på bænken”, men at det også findes blandt offentligt kendte danskere, der har haft stor succes med deres metier. På forskellig vis illustrerer de medvirkendes beretninger og ytringer, at det er særdeles vanskeligt at erkende, at man er misbruger og derefter tage konsekvensen og blive ædru. Udsendelsen viser, hvordan et misbrug påvirker misbrugeren selv, men i høj grad også hvordan misbruget påvirker misbrugerens pårørende.

[Faderen] fortæller i udsendelsen om sit liv og sit misbrug og de konsekvenser, som misbruget har haft for hans privatliv, herunder for samværet med hans døtre. DR har fået oplyst, at [Faderen] og [Klager] har tre fælles børn, som de deler forældremyndigheden over. [Klager] nævnes ikke ved navn i udsendelsen, og hverken hun eller de fælles børn medvirker.

De to døtres fornavne nævnes i scenen med tegningerne. [Faderen] fortæller om en hverdagssituation med sine to døtre og nævner, at han kun ser pigerne hver fjortende dag. Det er DR’s opfattelse, at det ikke er krænkende for de to døtre, at deres fornavne nævnes i denne kontekst. Det hører inden for DR’s redigeringsret, at denne scene, som giver indblik i [Faderen]s rolle som far, er medtaget i udsendelsen.

Oplysningen om samværssagen i fogedretten er vigtig for at kunne forstå udsendelsens præmis vedrørende [Faderen] og konsekvenserne af hans misbrug. I udsendelsen erkender han, at mange af hans fejl og mangler som far er relateret til et problematisk forhold til rusmidler. [Faderen] forholder sig selvkritisk til problemstillingen uden at rette kritik mod [Klager]. [Faderen] har ret til at fortælle sin historie, også selvom han er en kendt person, og i den historie indgår, at han på det tidspunkt ikke så sine to døtre.

DR har bemærket, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale af deres person og de handlinger, de foretager sig, end ikke-offentlige personer. Det er fast antaget i Pressenævnets praksis, at hvis en person har udtalt sig om sit privatliv, må vedkommende tåle en efterfølgende omtale heraf.

DR har henvist til Pressenævnets kendelse af 20. januar 2015 i sag nr. 14-70-00742, hvor nævnet ikke udtalte kritik af et medies omtale af et offentligt ægtepars mulige ægteskabelige krise, selvom mediets vurdering af ægteskabet ifølge ægteparret var forkert. I Pressenævnets kendelse af 16. december 2014 i sag nr. 14-70-00710 lagde nævnet vægt på, at klageren var en offentligt kendt person, som flere gange havde udtalt sig om sit privatliv og samliv.

DR har i den forbindelse henvist til, at [Klager] har optrådt med sine børn i forskellige offentlige sammenhænge og tidligere har udtalt sig til medierne om relationen til [Faderen] og om børnene. Klager har blandt andet medvirket i realityserien ”[Realityserien]” på TV3, og hun har desuden en offentlig Instagram-profil med ca. 82.800 følgere, som har adgang til profilens omkring 1.500 billeder, hvoraf flere af dem er af børnene.

DR har endvidere fremlagt eksempler på medieomtale af forholdet mellem [Faderen] og [Klager] til illustration af, hvordan samlivet og de fælles børn, herunder spørgsmål om samværsret, tidligere har været omtalt i medierne. Eksemplerne viser samtidig, at [Klager] tidligere har udtalt sig til medierne om sit privatliv.

DR har blandt andet henvist til artiklen ”Model-[Faderen] og kæresten efter husspektakler: Vi elsker stadig hinanden”, bragt i BT den 23. september 2012, som omtaler en tvist mellem [Faderen] og klager, og hvoraf det fremgår, at ”opgøret kostede forholdet, timers parterapi og samtaler med myndighederne om samvær med datteren”. Det har således tidligere været omtalt i medierne, at [Faderen] og klager har været i kontakt med myndighederne om samvær.

[Klager] er i artiklen citeret for at udtale følgende, hvor hun forholder sig til oplysninger om stofmisbrug, og nævner navnet på sin ene datter:

”Jeg udtrykte bekymring for min datter i forhold til stoffer i hjemmet. Derfor skulle han ind og aflægge prøver. Det er stort indgreb i den personlige frihed, men det gjorde mig rolig som mor, og det er simpelthen det bedste, der er sket for os. [Fornavn A] har i dag den bedste far, hun kunne ønske sig. ”

I artiklen ”Skulle aflevere urinprøver”, bragt i Ekstra Bladet den 16. maj 2014, omtales det, at [Faderen] har været i Statsforvaltningen vedrørende forældremyndighed og samvær, og i Ekstra Bladets artikel af 7. januar 2016, ”[Faderen] single igen: Derfor skred jeg”, hvor navnene på de to fælles døtre fremgår, udtaler [Klager] sig i forbindelse med et brud med [Faderen]. Endvidere har [Klager] i nyere artikler, herunder artiklen ”[Klager] efter barn nummer tre: Sådan er mit og [Faderen]s forhold nu”, bragt i BT den 30. april 2018, udtalt sig om forholdet til [Faderen], ligesom børnene er blevet omtalt ved navn. Af artiklen fremgår således blandt andet følgende:

”Nu uddyber hun [[Klager], Pressenævnet] over for Realityportalen.dk, hvordan hende og [Faderen]s forhold er i dag:

»Jeg holder fast i min beslutning om, at vi er forældre sammen. Og det går godt med det. Vores børn trives, og det er dejligt. Vi er gode til at være forældre sammen, og børnene har også fået en alder nu, hvor det sgu ikke er for sjov. [Fornavn A] er alligevel otte år nu. Det bliver for forvirrende for dem, hvis vi ikke har styr på det […] men der er også en grund til, at vi er gået fra hinanden mange gange. Han er en skøn mand på mange punkter, men kærester skal vi ikke være. «

[Faderen] og [Klager] medvirkede desuden begge i programserien ”[Faderen]s kamp”, som blev sendt på Kanal4 i 2012-2013, og som var tilgængelig på streamingtjenesten dplay i sommeren 2018, da DR producerede den påklagede udsendelse. På streamingportalen Playpilot ligger programomtalen fortsat tilgængelig. Denne programomtale belyser, hvordan [Faderen] og klager tidligere har inddraget offentligheden i deres forhold og samliv. Af programomtalen fremgår blandt andet følgende:

” […]

Anden sæson begynder, hvor første sæson slap. [Klager] er flyttet tilbage til [Faderen], og for en tid blomstrer kærligheden igen – og der er familiehygge med [Faderen], [Klager] og den lille datter [Fornavn A]. […] Men pludselig krakelerer det hele. [Klager] og [Faderen] kommer op at skændes, og de går fra hinanden igen.

[…] ”

I artiklen ”[Faderen] blotter sig på tv” bragt på tv2.dk den 23. april 2012 refereres fra Kanal4’s pressemeddelelse om programserien. Det fremgår af artiklen, at [Faderen] tidligere ikke kunne se sin datter. Det har således flere gange været fremme i medierne, at [Faderen] og [Klager] har været uenige om samværet med børnene.

I denne sammenhæng gør det ikke en forskel, at [Klager] og [Faderen], efter det af klager under Pressenævnssagen oplyste, ikke har været i Statsforvaltningen inden 2017, idet medierne ubestrideligt har omtalt uenigheder vedrørende samvær med børnene.

[Klager] er således utvivlsomt en offentlig person, og hun har tidligere udtalt sig om sit privatliv. Klager må derfor tåle en mere nærgående omtale af sin person.

[Klager] berøres kun indirekte i udsendelsen ved, at [Faderen] udtaler, at ”vi kan ikke blive enige om fordelingen af vores piger” og ”hun vil simpelthen ikke udlevere pigerne til mig”. Udsendelsen tager ikke stilling til [Faderen]s udtalelser om den verserende sag men videregiver alene, at han savner sine børn, og at han skal i fogedretten, hvor der i øvrigt ikke vises optagelser fra retsmødet. På denne baggrund har DR anført, at det ikke er i strid med god presseskik, at samværssagen omtales i udsendelsen.

For så vidt angår hensynet til [Klager]s børn har DR bemærket, at der generelt i medierne og særligt i sager om konflikt mellem forældre skal udvises et betydeligt hensyn til de involverede børn. Dette hensyn har DR varetaget ved, at børnene ikke medvirker i udsendelsen, og at der heller ikke vises billeder af børnene. DR har henvist til Pressenævnets kendelse af 18. august 2015 i sag nr. 15-70-00803, som vedrørte en klage over et tv-program, der belyste en konfliktfyldt forældremyndighedssag. Pressenævnet anerkendte moderens ret til at fortælle sin historie, men udtalte kritik af mediet, da det ikke var nødvendigt for at belyse temaet i udsendelsen at offentliggøre ikke anonymiserede oplysninger om børnene.

Sådanne kritisable forhold gør sig ikke gældende i denne sag, og oplysningerne om samværssagen går ikke længere end, hvad der er nødvendigt for, at [Faderen] kan fortælle sin historie, som indgår i en relevant debat af væsentlig samfundsmæssig interesse om konsekvenserne af misbrug.

Korrekt information og forelæggelse

DR har anført, at hverken omtalen af [Faderen] og [Klager]s to fælles døtre eller af samværssagen er krænkende eller skadelig for [Klager] eller hendes børn. Oplysningerne i udsendelsen har således ikke en sådan karakter, at der burde være sket forelæggelse for [Klager]. DR har dog beklaget over for [Klager], at de ikke orienterede hende om udsendelsens indhold og om, hvornår den ville blive sendt, idet det ville have været mest hensigtsmæssigt, at en sådan orientering var sket.

Således fremsætter [Faderen] i udsendelsen ikke udokumenterede beskyldninger mod klager, og DR har bevidst undladt at bringe udtalelser fra [Faderen], hvor han udtaler sig nærmere om uenigheden med [Klager].

I udsendelsen, hvor hverken [Klager] eller hendes børn medvirker, fortæller [Faderen], at ”hun” – som ud af sammenhængen må forstås som en henvisning til hans tidligere kæreste og moderen til døtrene ([Klager]) – ikke har udleveret deres fælles to piger til samvær, og, senere i udsendelsen, at fogedretten har givet [Faderen] medhold i, at han har ret til samvær med pigerne. Disse faktuelle påstande har DR inden udsendelsen fået bekræftet i sagens retsdokumenter.

Af hensyn til børnene har DR ikke ønsket, at børnene skulle medvirke i udsendelsen, og af samme grund berører udsendelsen ikke retssagens detaljer. Ligeledes nævnes [Klager] ikke ved navn i udsendelsen. Disse oplysninger er udeladt af hensyn til klager og børnene.

Det oplyses ikke i udsendelsen, at de to fælles døtre har været tilbageholdt i en måned, og DR mener heller ikke, at udsendelsen efterlader seerne det indtryk. [Faderen]s udtalelse om, at det ”umenneskeligt”, når han ”ikke ser dem i noget tid”, er udtryk for [Faderen]s følelser. Han har ret til at fortælle sin historie, herunder at han i perioder savner sine børn. [Faderen]s bemærkning om, at han har fået ”medhold” er hans måde at udtrykke, at han har fået lov til at se sine døtre igen.

Det er ikke udsendelsens ærinde at gå ind i, hvor ofte [Faderen] må se sine døtre, eller hvor mange dage eller timer han i første omgang havde ønsket, at samværet skulle vare. Statsforvaltningen fandt, at [Faderen] har ret til samvær med sine døtre og ændrede samværstiderne, dog ikke til de tidspunkter, [Faderen] ønskede. Set i lyset af, at [Klager] påstod, at [Faderen] ikke havde ret til samvær i denne periode, er det ikke faktuelt forkert at betragte afgørelserne som medhold til [Faderen].

Den påklagede artikel på dr.dk omtaler og refererer loyalt den påklagede artikel. De refererede udtalelser i artiklen angår [Faderen]s misbrug og er ikke krænkende eller skadelige for [Klager] eller hendes børn. Den korte, generelle omtale af samværssagen er berettiget, blandt andet i lyset af den tidligere medieomtale af [Faderen] og klager, som er refereret ovenfor.

Endvidere indgår [Klager]s navn ikke i en krænkende sammenhæng i artiklen. Man har ikke en generel ret til ikke at blive omtalt, og som anført ovenfor må offentlige personer tåle en mere nærgående omtale end andre. Det er offentligt kendt, at [Faderen] og [Klager] har været i et forhold og har fælles børn. Af denne grund er det ikke i strid med det presseetiske regler, at klagers navn indgår i artiklen.

Oplysningen om, at [Faderen] brød med [Klager], fremgår ikke længere af artiklen, da DR efter telefonisk henvendelse fra klager den 22. oktober 2018 vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt faktuelt grundlag for denne oplysning. DR foretog samme dag en korrekt og tilstrækkelig berigtigelse. Berigtigelsen er fremhævet med fed skrift i artiklen under angivelsen ”BERIGTIGELSE”. Oplysningen om, at [Faderen] brød med klager har dog ikke en sådan karakter, at den i sig selv er krænkende. Offentliggørelsen af oplysningen var derved ikke i strid med god presseskik.

Sletning – punkt B. 8

DR har ikke anført bemærkninger vedrørende klagepunktet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

God presseskik

Privatlivets fred og hensyn til børn

[Klager] har klaget over, at DR i udsendelsen ”Sidste omgang i Whiskeybæltet 2:2” og i artiklen ”[Faderen] kæmper med hverdagslivet: Jeg har en fucking djævel i mig” har krænket hendes børns privatliv ved at omtale børnene, og ved at omtale en retssag om retten til samvær med hendes børn anlagt af børnenes far, [Faderen].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor, jf. punkt B. 1 og B. 5.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] i flere tv-udsendelser og artikler har udtalt sig om sit forhold til [Faderen], herunder om uoverensstemmelser i relation deres fælles børn, og at børnene i den forbindelse i flere tilfælde er blevet omtalt ved navn og med billede. Dermed har hun åbnet op for, at hendes private relationer, også vedrørende børnene, kan have offentlig interesse.

Pressenævnet har endvidere lagt til grund, at [Klager] og [Faderen] har fælles forældremyndighed over deres tre børn, hvoraf det ældste barn på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse var otte år gammel. Nævnet har endelig lagt til grund, at de omtalte børn ikke havde kendskab til retssagen vedrørende samvær, førend oplysningerne blev bragt i den påklagede omtale.

Pressenævnet finder, at det har en samfundsmæssig interesse at belyse, hvordan misbrug kan påvirke familiemæssige relationer.

Pressenævnet bemærker endvidere, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre. [Klager] må som offentlig person tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, som hun i offentligheden er kendt for, og herunder i forbindelse med oplysninger, som hun tidligere har givet til offentligheden.

Medierne skal imidlertid tage særligt hensyn til børn, når de bliver omtalt i udsendelser og artikler. Hvis omtalen indgår i en sammenhæng, der kan være krænkende for barnet, bør mediet normalt få samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Ved fælles forældremyndighed er det et krav, at begge forældre har givet samtykke til omtalen.

Først i udsendelsen udtaler [Faderen] blandt andet følgende:

” […]

[Tidskode 03:10]

[Faderen]: De er så fællestegninger, hvor jeg måske starter med at tegne noget, ikke. Og så kommer [Fornavn A] ind og tegner videre på dem. Så tegner jeg måske omridset af et-eller-andet, og så går hun ind og farvelægger. Og så kommer [Fornavn A] her og så nogen gange, så begynder pigerne at male på hinandens tegninger - så er helvede løs. Hvis [Fornavn B] går ind og begynder at sidde og male lidt på [Fornavn A]s, så går [Fornavn A] fuldstændig ned. Og så tegner [Fornavn A] så på [Fornavn B]s tegning, og så går [Fornavn B] fuldstændig ned, og så har jeg to vrælende tøser, der går fuldstændig banjo over det.

[Tidskode 03:50]

[Faderen]: Jeg står i den situation, hvor jeg så kun ser mine piger hver fjortende dag, hver anden weekend. Og det er et kæmpe hul. Og det har det været, lige siden vi gik fra hinanden.

[…] ”

Pressenævnet finder, at udtalelserne ikke kan betragtes som værende krænkende over for [Klager]s døtre, og nævnet udtaler ikke kritik af DR for at have bragt udtalelserne.

Nævnet finder derimod, at oplysningerne om, at børnenes mor, hvilket vil sige [Klager], ikke har ønsket at udlevere sine børn til samvær med [Faderen], hvorfor han søger at få børnene udleveret via fogedretten, kan være belastende for børnene, idet de ikke kendte til sagen. Det havde derfor været bedst i overensstemmelse med god presseskik, hvis DR havde forelagt [Klager], at fogedretssagen vedrørende børnene ville blive omtalt i udsendelsen og i artiklen. Det var derfor uhensigtsmæssigt, at DR ikke orienterede [Klager] om udsendelsen, inden den blev offentliggjort.

[Klager] har imidlertid selv udtalt sig offentligt om sit forhold til [Faderen] og om deres uoverensstemmelser i relation til deres fælles børn. Idet nævnet samtidig anerkender [Faderen]s ret til at fortælle sin historie, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for udtale kritik af DR for at have bragt oplysningerne om fogedretssagen uden forinden at have indhentet [Klager]s samtykke hertil.

[Klager] har også klaget over, at hun er omtalt ved navn i den påklagede artikel uden forinden at være blevet kontaktet.

Da [Klager], som anført ovenfor, offentligt har udtalt sig om sit forhold til [Faderen], finder Pressenævnet, at det ikke kan betragtes som værende krænkende for klagers privatliv, at hun nævnes ved navn i den påklagede artikel. Nævnet udtaler derfor ikke kritik på dette punkt.

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at DR har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen. [Klager] har også klaget over, at DR ikke orienterede hende om udsendelsen inden offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

[Klager] har navnlig klaget over følgende udsagn i udsendelsen:

” […]

[Tidskode 19:40]

[Faderen]: […] for vi skal ind i fogedretten jo og ha' endnu en ting afgjort. Vi kan desværre ikke rigtig blive enige om vores fordeling af vores piger der. Altså, nu her efter sommerferien har jeg ikke, har jeg faktisk ikke set dem. Øh, hvad hedder det, så det er, det er snart en måned siden. Nu håber jeg virkelig, at jeg får dem denne her weekend her.

[Tidskode 20:11]

Det, der sker, når, når jeg ikke ser dem i noget tid, det er, at jeg, altså at man, man knækker, man brister indeni stille og roligt. Altså, det er forfærdeligt, det er tortur et eller andet sted, øh. Umenneskeligt, synes jeg. Så nu skal vi i fogedretten og så i statsforvaltningen - igen. Det er tredje gang. […]

[Faderen] i speak, mens kameraet følger ham ud af en port og ud til en taxa:

[Tidskode 20:39]

Hun vil simpelthen ikke udlevere pigerne til mig. Så derfor har jeg taget kontakt til fogedretten. Simpelthen for at få børnene udleveret.

[…]

[Tidskode 37:04]

[…]

[Faderen], henvendt til en person bag kameraet: Men jeg har fået medhold fra begge sider, både fra fogedretten og fra Statsamtet. Så. Nu får jeg pigerne igen. Det er dejligt. Det er rigtig fedt. ”

[Klager] har anført, at det på baggrund af [Faderen]s udtalelser fremstår som om, at hun tilbageholdte sine børn fra samvær i en måned, hvilket ikke er korrekt, da der alene var tale om én weekend. Samtidig fremstilles det som synd for [Faderen], at han ikke ser sine børn, uden DR i udsendelsen kommer ind på [Faderen]s fravalg i forhold til samvær med børnene. Endvidere er den afsluttende bemærkning om, at [Faderen] har fået medhold, en fordrejet gengivelse af sagen.

Heroverfor har DR anført, at DR har valgt ikke at beskrive detaljerne i samværssagen, men at sagens faktiske forhold er blevet bekræftet over for DR i sagens retsdokumenter. DR er ikke enig i, at udsendelsen efterlader det indtryk, at børnene blev tilbageholdt i en måned. DR har også anført, at [Faderen] i de påklagede udsagn udtrykker sine følelser omkring savn af sine børn, samt at [Faderen]s bemærkning om, at han har fået ”medhold” er hans måde at udtrykke, at han har fået lov til at se sine døtre igen. Endelig har DR medgivet, at [Klager] burde have været orienteret om udsendelsen, hvilket DR har beklaget.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] har tilbageholdt sine børn fra en planlagt samværsaftale med [Faderen], som efter klagers oplysninger skulle have fundet sted over én weekend. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Faderen] søgte fogedrettens hjælp til at få børnene udleveret til samvær, men at fogedretten ved retsmødet, der omtales i udsendelsen, fandt, at børnene ikke skulle udleveres til [Faderen]. Endelig lægger nævnet til grund, at [Faderen] efterfølgende igen har fået ret til samvær med børnene, herunder at Statsforvaltningen i en afgørelse gav [Faderen] ret til samvær med børnene, dog ikke på de tidspunkter og i det omfang, som [Faderen] havde ønsket.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke finder, at det på baggrund af udseendelsen er muligt for seeren at danne sig et konkret indtryk af, hvor længe børnene er blevet tilbageholdt fra samvær med [Faderen]. Nævnet finder endvidere, at [Faderen]s udsagn ”Det, der sker, når, når jeg ikke ser dem i noget tid, det er at jeg, altså at man, man knækker, man brister indeni stille og roligt. Altså, det er forfærdeligt, det er tortur et eller andet sted, øh. Umenneskeligt, synes jeg” klart fremstår som [Faderen]s subjektive vurdering af, hvordan det er ikke at have set sine børn i længere tid, og ikke som et angreb mod [Klager]. Samtidig finder nævnet, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at DR har valgt ikke at omtale nærmere detaljer omkring [Faderen]s ønsker og fravalg i forhold til samværet med sine børn. Uanset, det ikke er faktuelt korrekt, at [Faderen] fik ”medhold” i samværssagen, finder Pressenævnet, at udsagnet fremstår som [Faderen]s subjektive vurdering af, at han igen fik mulighed for at få samvær med sine børn. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af DR for at have bragt disse udsagn uden forudgående forelæggelse for [Klager].

Som anført ovenfor finder Pressenævnet, at det var uhensigtsmæssigt, at DR ikke orienterede [Klager] om udsendelsen inden offentliggørelsen. Samtidig finder nævnet, at de påklagede udsagn, hvori det oplyses, at [Klager] har tilbageholdt sine børn fra en planlagt samværsaftale med [Faderen], kan være skadelige og krænkende for klager. Udsagnene i udsendelsen og artiklen vedrørende den verserende samværssag i fogedretten burde derfor have været forelagt for hende forud for offentliggørelsen. Nævnet udtaler kritik.

[Klager] har også klaget over, at det fremgik af den påklagede artikel, at [Faderen] havde brudt med hende ”for længst”.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved en telefonisk henvendelse til DR den 22. oktober 2018 klagede over udsagnet, hvorefter DR samme dag fjernede oplysningen fra artiklen. DR tilføjede endvidere følgende afsnit, som nu fremgår øverst i artiklen:

Artiklen er rettet den 22.oktober 2018 klokken 17.10. BERIGTIGELSE: Det fremgik tidligere i denne artikel, at det var [Faderen], der brød med [Klager] - det har vi intet belæg for at skrive.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 7.

Som anført ovenfor har [Klager] ved flere tilfælde udtalt sig offentligt om sit forhold til [Faderen]. I den forbindelse har [Klager] også udtalt sig om brud mellem hende og [Faderen]. Det må anses for at kunne være krænkende, at DR i artiklen fejlagtigt oplyste, at [Faderen] havde brudt med [Klager]. Da artiklen imidlertid blev berigtiget samme dag, som DR blev gjort opmærksom på den fejlagtige oplysning, finder nævnet efter omstændighederne ikke grundlag for at udtale kritik af DR på dette punkt.

Sletning – punkt B. 8

[Klager] har anmodet om, at oplysningerne om hendes børn og om retssagen vedrørende samvær slettes fra udsendelsen og fra den påklagede artikel, som begge er tilgængelige på dr.dk.

Generelt om punkt B. 8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Den påklagede omtale indeholder blandt andet oplysninger om, at [Klager] har tilbageholdt sine børn fra en planlagt samværsaftale med [Faderen], hvorfor [Faderen] forsøger at få børnene udleveret med fogedrettens hjælp.

Pressenævnet lægger som anført ovenfor til grund, at [Klager] tidligere har udtalt sig offentligt om sit forhold til [Faderen], herunder om uoverensstemmelser i relation til deres tre fælles børn. Der har ikke tidligere været offentliggjort oplysninger om en retssag vedrørende [Faderen]s ret til samvær med børnene, ligesom de fælles børn, efter [Klager]s oplysninger, ikke var vidende om retssagens eksistens.

Efter en samlet afvejning finder nævnet, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af udsendelsen og artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at DR burde have orienteret [Klager] om udsendelsen, således at hun havde fået mulighed for at orientere børnene om udsendelsens indhold inden offentliggørelsen. Nævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for særligt belastende, at oplysningerne fortsat er tilgængelige i udsendelsen og artiklen på dr.dk. Samtidig har nævnet lagt til grund, at DR snarest opretter et link til denne kendelse med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen/artiklen” ved starten af den påklagede udsendelse og ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på dr.dk og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere DR for ikke at fjerne oplysningerne vedrørende klagers børn og vedrørende retssagen fra udsendelsen og artiklen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse.

- Tv-kanalen

For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse på tv-kanalen DR1, skal offentliggørelsen ske snarest på et tidspunkt tæt på samme tidspunkt, som den kritiserede udsendelse og bringes i følgende udformning: En speaker oplyser til et stillbillede af Pressenævnets logo:

”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen ”Sidste omgang i Whiskeybæltet 2:2” sendt i oktober 2018”.

Billedet skifter til stillbilleder eller levende billeder fra den kritiserede udsendelse, der hjælper seerne med at identificere, hvad det er for en udsendelse, der kritiseres, hvad der klages over, og hvori Pressenævnets kritik består, idet billederne dog ikke må indebære en krænkelse af klager. Herunder oplæses:

”I udsendelsen fortæller hovedpersonen, hvordan hans forbrug af alkohol og stoffer har påvirket hans familieliv. Han fortæller, at hans børns mor ikke vil udlevere børnene til samvær med ham, og man følger ham på vej til et retsmøde i fogedretten, hvor han forsøger at få børnene udleveret.

Børnenes mor har klaget til Pressenævnet over udsendelsen. Børnenes mor mener, at DR har ikke har taget hensyn til børnene ved at omtale fogedretssagen, og at DR burde have givet hende mulighed for at forholde sig til oplysningerne i udsendelsen.

DR kontaktede ikke børnenes mor inden udsendelsen blev offentliggjort, og hun blev derfor ikke bedt om at forholde sig til de oplysninger, som blev bragt i udsendelsen.

Pressenævnet er enig med børnenes mor i, at hun burde have været orienteret om udsendelsen, og at hun skulle have fået mulighed for at forholde sig til oplysningerne om, at børnene var blevet tilbageholdt fra en planlagt samværsaftale. ”

Indslaget slutter med oplæsning af ”Pressenævnet har derfor udtalt kritik af DR for ikke at have forelagt oplysningerne om fogedretssagen for børnenes mor” til et billede af Pressenævnets logo, idet der samtidig, uden billeder i baggrunden, vises en rulletekst med kritikken. Herefter oplyser speakeren:

”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”.

Den sidste sætning understøttes af en grafik med Pressenævnets webadresse.

Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal det beskrevne indslag om offentliggørelse af nævnets kendelse vises som en indledning til den pågældende udsendelse. Endvidere skal der ved udsendelsen være et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” til nævnets kendelse.

- Hjemmesiden

For så vidt angår offentliggørelse af nævnets kendelse på dr.dk skal offentliggørelse ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelsen skal ske i følgende udformning med Pressenævnets logo som illustration:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer DR.

[underrubrik]

DR får kritik for ikke at forelægge oplysninger vedrørende samværssag.

[tekst]

DR bragte i oktober 2018 en artikel på dr.dk, som indeholdt en programomtale af udsendelsen ”Sidste omgang i Whiskeybæltet 2:2” på DR1. I artiklen omtales en samværssag i fogedretten mellem hovedpersonen i udsendelsen og moderen til hans mindreårige børn.

Børnenes mor har klaget til Pressenævnet over artiklen og udsendelsen.

Pressenævnet har udtalt kritik af DR for ikke at have forelagt oplysningerne vedrørende fogedretssagen for børnenes mor inden offentliggørelsen.

Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk. ”

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 21. maj 2019