Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 18-63141

En mand med udenlandsk klingende navn blev afvist af dørmanden ved indgangen til et diskotek. Manden anførte, at han blev nægtet adgang til diskoteket på grund af sin hudfarve. Diskoteket afviste, at baggrunden for afvisningen var mandens hudfarve. Nævnet vurderede, at en afgørelse af, om der i forbindelse med afvisningen skete ulovlig forskelsbehandling på grund af hudfarve, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af hudfarve i forbindelse med, at klager blev afvist fra indgangen til et diskotek.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin hudfarve, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der har et udenlandsk klingende navn, ankom omkring midnat den 19. oktober 2018 til det indklagede diskotek, hvor han i første omgang blev afvist ved døren.

Klager blev senere samme aften lukket ind på diskoteket efter at have bestilt bord.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. oktober 2018.

Indklagede har under sagen for nævnet fremlagt en oversigt over bl.a. antallet af borde, medlemmer, gæster på gæstelisten og det samlede gæsteantal på diskoteket den pågældende aften.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af hudfarve. Han ønsker sig tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Vagten afviste i første omgang klager med ordene ”Det bliver ikke i aften”. Da klager bad om en forklaring, fik han at vide, at diskoteket kun var for medlemmer, og at han kunne søge om medlemsskab på deres Facebookside.

Umiddelbart forinden blev en gruppe af seks drenge med dansk udseende og blondt hår lukket ind uden problemer. Disse drenge var ikke medlemmer.

Klager fik derimod at vide, at han kun kunne komme ind ved køb af et bord for 3.995 kr., da der var fuldt hus på diskoteket.

Klager følte sig derfor nødsaget til at betale for et bord for at blive lukket ind. Da klager kom ind på diskoteket, var der ikke fuldt hus som oplyst.

Klager følte sig forskelsbehandlet ved episoden. Han ville have fået en anden behandling, hvis han havde haft blondt hår.

Indklagede bestrider, at klager blev forskelsbehandlet på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Diskoteket var fuldt booket den pågældende aften. Det er normal procedure, at vagterne udelukkende lukker medlemmer og bordgæster ind, når der er fuldt hus.

Vagten på stedet vejledte klager i, hvordan han kunne søge om medlemskab.

Klager blev tilladt adgang efter at have bestilt bord i henhold til den normale procedure, som gælder for alle gæster.

Indklagede bestrider klagers oplysning om, at der blev lukket seks drenge af dansk udseende, som ikke var medlemmer, ind. Der kan dokumenteres, hvilke medlemmer der var lukket ind i løbet af aftenen.

Der var i alt 1.425 gæster på diskoteket over 9 timer i løbet af natten mellem den 19. og20. oktober 2018, hvilket fremgår af det fremlagte bilag. Diskotekets kapacitet er 505 mennesker. Indklagede anser af denne grund diskoteket for at være fuldt booket hele aftenen.

Indklagede tager i øvrigt afstand fra enhver form for diskrimination og forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race, herunder hudfarve.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er tilsidesat.

Nævnet lægger til grund, at klager den 19. oktober 2018 i første omgang blev nægtet adgang til det indklagede diskotek. Han blev senere givet adgang, da han i mellemtiden havde bestilt og betalt for et bord på diskoteket.

Klager har oplyst, at han indledningsvist blev afvist med ordene: "Det bliver ikke i aften." Han fik at vide af dørmanden, at han for at få adgang skulle søge om medlemskab og betale for et bord, hvilket han gjorde. Ifølge klagers oplysninger blev seks personer med lyst hår og dansk udseende imidlertid umiddelbart forinden lukket ind på diskoteket uden at have medlemsskab.

Indklagede har heroverfor bestridt, at baggrunden for den indledningsvise afvisning af klager skulle være hans hudfarve. Det er normal procedure, at vagterne kun lukker medlemmer og bordgæster ind, når der er fuldt hus. Klager blev lukket ind i henhold til den normale procedure, der gælder for alle. Indklagede bestrider klagers oplysning om, at der umiddelbart forinden blev lukket seks personer med lyst hår og dansk udseende ind, som ikke var medlemmer.

Nævnet vurderer, at der er en sådan uklarhed omkring, hvorfor klager indledningsvist blev afvist ved diskoteket, at en afgørelse af, om der i den forbindelse er sket ulovlig forskelsbehandling på grund af hudfarve, kræver bevisførelse i form af mundtlige vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foregå for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

§ 8, nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om etnisk ligebehandling

§ 2, om lovens anvendelsesområde

§ 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7, om delt bevisbyrde

<18-63141>