Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 27-19 om efterværn - opretholdt anbringelse efter det 18. år

Principafgørelsen fastslår

Den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes.

Hvis en ung, der har været anbragt indtil sit fyldte 18 år, skifter opholdskommune ved det fyldte 18 år, skal den hidtidige opholdskommune (A) oversende den reviderede handleplan til den unges nye opholdskommune (B). Den nye opholdskommune (B) skal herefter inden 30 dage fra modtagelse af sagen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn.

Den hidtidige opholdskommune (A)’s afgørelse er ikke bindende for den nye opholdskommune (B).

Den nye opholdskommune (B) kan, så længe den unge er under 18 år, alene træffe afgørelse om efterværn. Den nye opholdskommune (B) kan ikke træffe afgørelse om, at anbringelsen opretholdes efter servicelovens § 76 a. Grunden hertil er, at den nye opholdskommune (B) ikke kan pålægge den hidtidige opholdskommune (A) at beholde pligten til at yde den unge hjælp efter serviceloven.

Når den unge er fyldt 18 år, og vedkommende ikke er i en opretholdt anbringelse efter servicelovens § 76 a, skal den nye opholdskommune (B) træffe alle afgørelser om den unges forhold. Kommunen kan herunder også træffe afgørelse om, at den unge skal tilbydes opretholdt anbringelse efter § 76 a, men det ændrer ikke på, at den nye opholdskommune (B) fortsat har pligten til at yde den unge hjælp.

Hvis det er åbenbart, at den hidtidige opholdskommune (A) har forsømt at give et relevant tilbud om opretholdt anbringelse, kan den nye opholdskommune (B) gøre refusionskrav gældende i overensstemmelse med retssikkerhedslovens regler herom.

I den konkrete sag vurderede den hidtidige opholdskommune, at den unge skulle tilbydes efterværn. Den nye opholdskommune vurderede imidlertid, at den unges vanskeligheder var så omfattende, at den unge ikke var omfattet af personkredsen for efterværn. Det vurderedes også, at den unge formentlig var omfattet af den personkreds, der kan tilbydes opretholdt anbringelse. Den nye opholdskommune kunne dog ikke træffe afgørelse om opretholdt anbringelse. Grunden hertil er, at opretholdt anbringelse ikke fremgår af servicelovens § 68, stk. 14, der alene omtaler servicelovens § 76.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, at en ny opholdskommune alene kan træffe afgørelse om efterværn, jf. servicelovens § 76. Den nye opholdskommune kan ikke træffe afgørelse om, at en anbringelse opretholdes efter servicelovens § 76 a så længe den unge er under 18 år.

Den principielle problemstilling

En opholdskommune (B), kan alene træffe afgørelse om efterværn efter servicelovens § 76, når den unge er under 18 år. Der kan ikke træffes afgørelse om at opretholde anbringelsen efter § 76 a, stk. 2.

I forbindelse med indførelsen af den nuværende ordlyd af servicelovens § 76 og den nuværende ordlyd af servicelovens § 68, stk. 14, fremgår af det af bemærkninger til lovforslaget L 178 fra 2009/2010, at der ikke ændres ved reglerne om beslutningskompetence og betaling i forbindelse med efterværn. Det gælder således fortsat, at hvis en ung skifter opholdskommune ved det fyldte 18. år (til en anden kommune end den, der har truffet afgørelsen om anbringelsen), er det den nye opholdskommune, der skal træffe afgørelse efter § 76. Afgørelsen truffet af den hidtidige opholdskommune (A) er ikke juridisk bindende for den nye opholdskommune (B). Den bindende afgørelse om, hvad der skal ske med den unge efter det fyldte 18. år, træffes af den nye opholdskommune (B), som har ret til refusion efter retssikkerhedsloven fra den hidtidige opholdskommune (B) for udgifterne til efterværnsforanstaltninger.

Den hidtidige opholdskommune (A), skal derfor oversende den unges reviderede handleplan til den nye opholdskommune (B), hvis den får kendskab til, at den unge skifter opholdskommune, når den pågældende fylder 18 år, og anbringelsen dermed ophører. Det vil typisk ske, hvis den unge har været anbragt i en anden kommune end den anbringende kommune, og han eller hun så vælger at blive boende der.

Servicelovens § 76 a trådte i kraft 1. januar 2014. Af forarbejderne til servicelovens § 76 a fremgår det imidlertid ikke, hvorvidt det har været meningen ved indførelsen af bestemmelsen, at den nye opholdskommune (B) har kompetence til at træffe afgørelse om opretholdt anbringelse. Af bemærkningerne til lovforslaget, som foreslog indførelsen af § 76 a, fremgår det alene, at hvis den hidtidige opholdskommune (A) har truffet afgørelse om at opretholde anbringelsen i plejefamilie efter § 76 a, bevarer den unge den oprindelige opholdskommune (A) som handlekommune for så vidt angår hjælp efter loven, selv om de skifter opholdskommune, når de fylder 18 år, jf. retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 7, 1. pkt. Der er i forbindelse med indførelsen af servicelovens § 76 a således ikke foretaget ændringer i servicelovens § 68, stk. 14, som derfor fortsat alene henviser til, at den nye opholdskommune skal træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter servicelovens § 76. Servicelovens § 68, stk. 14 nævner således ikke servicelovens § 76 a, hvilket efter en ordlydsfortolkning må betyde, at den nye opholdskommune (B) alene har hjemmel til at træffe afgørelse efter servicelovens § 76 om efterværn så længe den unge er under 18 år, jf. servicelovens § 68, stk. 14.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017. (senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018)

§ 68 om ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelse

§ 76 om efterværn

§ 76 a om opretholdt anbringelse

Lov retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1345 af 23. november 2016 (senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1064 af 10. august 2018)

§ 9 a, stk. 7 og stk. 8 om kommunens fortsatte handlepligt ved opretholdt anbringelse.

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

95-13: om personkredsen for efterværn.

Den konkrete afgørelse

X har klaget over kommune (B)s afgørelse om afslag på efterværn. Kommune (B) afgjorde sagen den 4. september 2017.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om efterværn den 10. november 2017. Ankestyrelsen har genoptaget sagen og truffet en ny afgørelse. Det betyder, at afgørelsen af 10. september 2017 ikke længere er gældende.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde.

Resultatet er:

X har ikke ret til efterværn efter serviceloven § 76

Det betyder, at vi stadfæster (B) kommunes afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Vi vurderer, at Xs behov for støtte er så omfattende, at det ikke kan dækkes ved et tilbud om efterværn.

X er derfor ikke omfattet af den personkreds, der kan modtage støtte i form af efterværn.

Vi vurderer, at (B) kommune den 4. september 2017 alene kunne træffe afgørelse om efterværn, jf. serviceloven § 76, da X på daværende tidspunkt ikke var fyldt 18 år.

(B) kommune havde således ikke på daværende tidspunkt mulighed for at træffe afgørelse om opretholdt anbringelse.

(B) kommune har mulighed for, som opholdskommune for X, at træffe afgørelse om opretholdt anbringelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Vi har med denne afgørelse ikke taget stilling til eventuelle refusionsspørgsmål over for kommune (A).

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at X i beskrivelse fra (A) kommune af 13. juli 2017 er beskrevet med omfattende vanskeligheder. Det fremgår, at X er diagnosticeret med ADHD og modtager medicin herfor. X har kognitive og indlæringsmæssige vanskeligheder. X har en tendens til social angst.

Der er udarbejdet en pædagogisk psykologisk vurdering. Her er X testet med en IQ på 74. X er beskrevet som umoden i forhold til sin alder, og X er meget usikker.

Efterskole C udarbejdede i februar 2017 en funktionsbeskrivelse af X. Det fremgår heraf, at X har en tendens til social angst, særligt i større forsamlinger. X er en sød, men også forsigtig pige. X trives godt i tydelige og strukturerede rammer. X er afhængig af visuel støtte, og X oplever større uro ved anderledes dage eller uger, hvor rytmen afviger fra normalen. Det fremgår også, at X ikke selv kan klare madlavning og indkøb. X har vanskeligt ved at forstå en opskrift og har brug for visuel instruktion til de forskellige punkter. X har ingen tidsfornemmelse og forståelse for ”før” og ”efter”. Funktionsbeskrivelsen konkluderer, at X højst sandsynligt vil have behov for støtte resten af sit liv. Herunder støtte til strukturering af skole- og dagligdagsopgaver, samt socialt samspil med andre.

Vi lægger også vægt på oplysninger i den reviderede handleplan af juli 2017. Det er heri beskrevet, at X har været anbragt siden 1. juli 2002. X har gået i specialklasse til X starter på efterskole C. X har en svag begrebsforståelse, og X er særligt udfordret i samtale med andre. X har ofte brug for gentagelser. X har på grund af sine verbale færdigheder svært ved at forstå andres intentioner og udtrykke egne meninger. Det er også beskrevet, at X ikke vurderes klar til at håndtere en selvstændig tilværelse på nuværende tidspunkt. X fremstår umoden følelsesmæssigt, og X er ikke alderssvarende udviklet. Xs indlæringstempo er generelt meget lav.

På baggrund af sagens samlede oplysninger finder vi, at der ikke er udsigt til en tilstrækkelig positiv udvikling i forhold til de færdigheder, der er nødvendige for at blive forberedt til en selvstændig tilværelse. Vi vurderer, at X fortsat behøver meget støtte, og at der således ikke er udsigt til, at efterværn vil kunne bidrage til en god overgang til en selvstændig voksentilværelse.

Vi er opmærksomme på, at X er beskrevet med en positiv udvikling under sit ophold på efterskolen C. Vi vurderer dog fortsat, at X ikke omfattet af personkredsen for efterværn.

Kommune (B) kan alene træffe afgørelse om efterværn

Vi har tidligere hjemvist sagen, da kommune (B) vurderede, at X formentlig kunne tilbydes støtte i form at opretholdt anbringelse i sin plejefamilie efter servicelovens § 76 a.

Vi bemærker, at det er alene kommune (A), som kan træffe afgørelse om støtte efter servicelovens § 76 a, jf. serviceloven § 68, stk. 14, så længe X er under 18 år. Det er derfor en fejl, at vi tidligere har hjemvist sagen, hvorfor vi ved brev af 15. november 2018 valgte at genoptage sagen.

Om reglerne

Efterværn er et tilbud til unge fra 18-23 år, som inden de fyldte 18 år enten har været anbragt uden for hjemmet eller har haft en kontaktperson. Efterværn skal bidrage til at skabe en god overgang til en selvstændig voksentilværelse. Der skal være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men det er ikke et krav, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest, når han/hun fylder 23. år. Det afgørende er, om den unge kan få noget væsentligt ud af at komme i efterværn. Efterværn kræver samtykke fra den unge

Der skal under efterværnet være et fremadrettet fokus på den unges livssituation og evne til at have et selvstændigt liv. Der skal bl.a. være fokus på den unges uddannelse, beskæftigelse, boligsituation, økonomihåndtering og husholdning.

Efterværn kan ydes som fortsat døgnophold, kontaktperson eller anden form for støtte. Efterværn kan i nogle tilfælde genetableres, selvom det har været afbrudt i en periode.

Efterværn i form af anbringelse uden for hjemmet forudsætter, at den unge umiddelbart forinden det fyldte 18. år har været anbragt uden for hjemmet. Kommunen er forpligtet til løbende at følge op på, om støtten opfylder den unges behov.

Hvis den unge har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan opholdet i en plejefamilie opretholdes, hvis det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Hvis den kommune, som i sin tid har anbragt barnet eller den unge, træffer afgørelse om opretholdt anbringelse på grund af nedsat funktionsevne, beholder denne kommune handleforpligtelsen og betalingsforpligtelsen, også selv den unge får ny opholdskommune.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Der er enighed om afgørelsen.