Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Udbuddets genstand
Kapitel 2 Minimumskrav til public service-virksomheden
Kapitel 3 Minimumskrav til public service-programindholdet
Kapitel 4 Distribution af indhold
Kapitel 5 Øvrige tilladelsesvilkår
Kapitel 6 Udbud og ansøgningsprocedure
Kapitel 7 Krav til ansøger
Kapitel 8 Krav til indholdet af ansøgningen
Kapitel 9 Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgninger
Kapitel 10 Tilladelsen
Kapitel 11 Ændringer af tilladelsen
Kapitel 12 Public service-redegørelse
Kapitel 13 Tilskud
Kapitel 14 Krav til regnskab og afrapportering
Kapitel 15 Overdragelse af tilladelsen
Kapitel 16 Tilsyn og sanktioner
Kapitel 17 Ophør af tilladelsen
Kapitel 18 Ikrafttræden
Bilag 1 Programkategorier
Bilag 2 Metode til vurdering af opfyldelse af krav om programkvalitet
Bilag 3 Rimelig fortjeneste, tilbagebetaling ved misligholdelse af tilladelsen og claw back ved overkompensation
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udbud af digital public service-radiokanal med fokus på kultur

I medfør af § 45, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019, fastsættes:

Kapitel 1

Udbuddets genstand

§ 1. Radio- og tv-nævnet udbyder tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed i form af en digital radiokanal med tilskud.

Kapitel 2

Minimumskrav til public service-virksomheden

Public service-virksomheden

§ 2. Tilladelseshaver skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed gældende principper og skal i øvrigt overholde den til enhver tid gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed samt regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Tilladelseshaver skal udøve public service-virksomhed i form af en digital public service-radiokanal med fokus på kultur.

Stk. 3. Der skal udsendes programmer 24 timer i døgnet tidligst fra den 1. november 2019 og senest fra den 1. juli 2020 på alle de sendemuligheder, som tilladelsen omfatter.

§ 3. Tilladelseshaver skal have kapacitet til at producere programindhold herunder kulturprogrammer, der dækker hele Danmark.

Stk. 2. Tilladelseshaver skal have en selvstændig nyheds- og aktualitetsredaktion, der skal drives på basis af saglighed, upartiskhed og alsidighed.

Stk. 3. Den ansvarshavende redaktør må ikke samtidig være beskæftiget ved andre medievirksomheder.

Organisation

§ 4. Tilladelseshaver skal være en selvstændig juridisk enhed, hvis eneste formål er at drive den udbudte radiokanal.

Kapitel 3

Minimumskrav til public service-programindholdet

Krav til udsendelse af programkategorier

§ 5. Tilladelseshavers programvirksomhed skal have fokus på kultur i hele landet og på formidlingen af dansk kultur. Tilladelseshavers programvirksomhed, jf. bilag 1 om programkategorier, skal som minimum indeholde følgende nyproduceret programindhold

1) 65 minutters nyhedsprogrammer pr. døgn, der skal sendes som timenyheder i tidsrummet kl. 6-24,

2) 70 minutters kulturnyheder pr. uge, som skal dække kulturlivet bredt fortolket, dog kun sport når det indgår i en større kulturel sammenhæng, og

3) 20 timers øvrige kulturprogrammer pr. uge.

Stk. 2. Tilladelseshaver skal derudover sende mindst 30 timers nyproduceret programindhold pr. uge fordelt på følgende programkategorier, jf. bilag 1 om programkategorier:

1) Aktualitetsprogrammer.

2) Debatprogrammer.

3) Udsendelser i reportage- eller montageform.

4) Satire.

5) Sportsnyheder.

Krav til musik

§ 6. Såfremt der udsendes musik, skal radiokanalen have en bred musikprofil.

Stk. 2. Den daglige andel af musik i programfladen må i tidsrummet kl. 06-18 maksimalt udgøre 20 procent. I tidsrummet kl. 18-24 må musikandelen udgøre op til 65 procent. I tidsrummet kl. 00-06 må musikandelen udgøre op til 55 procent.

Stk. 3. Musik må i tidsrummet kl. 06-24 alene udsendes i relation til værtsbårne programmer. Der må således i dette tidsrum ikke udsendes rene musikprogrammer eller anvendes automatiseret musikudvælgelse.

Krav til nyproduktion

§ 7. Tilladelseshaver skal producere mindst 90 timers nyproduktion pr. uge. Ved nyproduktion forstås programmer, der ikke tidligere har været gjort tilgængelige.

Stk. 2. Enkeltindslag og redigerede sammendrag, herunder programmer bestående af udsnit og/eller sammendrag af allerede udsendte programmer, medregnes som nyproduktion.

Stk. 3. Sammendrag tæller ikke med ved opfyldelsen af minimumskravene til public service-programindholdet, jf. § 5.

Stk. 4. Sponsorkrediteringer medregnes ikke som nyproduktion.

Kapitel 4

Distribution af indhold

Lineær tilrådighedsstillelse

§ 8. Public service-programindholdet skal stilles til rådighed lineært via én radiokanal.

Stk. 2. Radiokanalen skal distribueres via DAB. I en periode på op til to måneder efter programvirksomhedens start kan distribution dog finde sted alene i form af en internetbaseret tjeneste.

Stk. 3. Radiokanalen skal være landsdækkende, hvorfor det ikke er tilladt at opdele sendefladen geografisk. Et givent program skal derfor udsendes samtidig i hele tilladelseshaverens sendeområde via DAB. Dette gælder tillige for eventuel distribution via internettet og eventuelle øvrige benyttede platforme med lineær distribution.

Øvrig tilrådighedsstillelse

§ 9. Public service-programindhold, der stilles til rådighed via radiokanalen, kan i tilladelsesperioden også stilles til rådighed via en internetbaseret tjeneste i form af

1) tilrådighedsstillelse som paralleludsendelse i streaming-format,

2) tilrådighedsstillelse on demand i streaming-format (catch up radio), og

3) tilrådighedsstillelse som podcast (on demand download af hele programmer).

Stk. 2. Tilladelseshaver kan producere programmer, der alene stilles til rådighed som podcast efter stk. 1, nr. 3, så længe tilladelsens øvrige krav til programvirksomheden er overholdt.

Stk. 3. Public service-programindhold kan stilles til rådighed via øvrige relevante platforme og internetbaserede tjenester, så længe tilladelsens øvrige krav til programvirksomheden er overholdt.

Stk. 4. Tilrådighedsstillelse efter stk. 1-3 kan ske efter bortredigering af musik, såfremt tilladelseshaver ikke har rettigheder til denne tilrådighedsstillelse.

Stk. 5. Produktion og tilrådighedsstillelse af programindhold efter stk. 1-3 betragtes som en del af den samlede public service-virksomhed.

Adgang til brugerbetaling for public service-programindhold

§ 10. Tilrådighedsstillelse af public service-programindhold efter § 9, stk. 1-3, skal ske gratis i en periode af mindst 14 dages varighed regnet fra førstegangsudsendelse. Herefter kan tilladelseshaver opkræve brugerbetaling for adgang til indholdet.

Stk. 2. Ved førstegangsudsendelse, jf. stk. 1, forstås første gang programindhold gøres tilgængeligt.

Stk. 3. Eventuelle indtægter, der hidrører fra tilrådighedsstillelse af programindholdet, herunder fra brugerbetaling, jf. stk. 1, samt eventuel betaling for retransmission pr. kabel mv., betragtes som indtægter, der er knyttet til public service-programvirksomheden og skal medgå til finansieringen af public service-virksomheden.

Kapitel 5

Øvrige tilladelsesvilkår

Salg af sendetid

§ 11. Tilladelseshaveren må ikke sælge sendetiden.

Anden virksomhed

§ 12. Tilladelseshaver kan uanset § 4 drive anden virksomhed i tilknytning til public service-programvirksomheden med henblik på udnyttelse af tilladelseshaverens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

Reklamer og sponsorerede programmer

§ 13. Sponsorerede programmer m.v. kan indgå i programvirksomheden efter de til enhver tid gældende regler i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed herom. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden.

Stk. 2. Tilladelseshavers hjemmeside kan indeholde reklamer.

Stk. 3. Eventuelle indtægter, der hidrører fra reklamer og sponsorerede programmer, jf. stk. 1 og 2, betragtes som indtægter, der er knyttet til public service-programvirksomheden og skal medgå til finansieringen af public service-virksomheden.

Udlægning af programmer

§ 14. Tilladelseshaver skal som minimum afsætte 10 pct. af programbudgettet for de programmer, der ikke er nyhedsprogrammer, til indkøb fra eksterne producenter og tilvejebringelse ved entreprise.

Stk. 2. Til opfyldelse af kravet kan programmer produceres som co-produktioner mellem tilladelseshaver og de eksterne producenter. Co-produktioner medregnes ved opgørelsen af opfyldelse af kravet proportionalt med tilladelseshavers finansieringsandel.

Beredskabsmeddelelser

§ 15. Tilladelseshaver skal sende beredskabsmeddelelser i henhold til bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller bestemmelser fastsat i medfør af loven herom.

Forhold vedrørende eventuel lukning eller ændring af DAB-sendenettet

§ 16. Ved en eventuel lukning af DAB-sendenettet i tilladelsesperioden, skal tilladelseshaveren uden kompensation acceptere, at DAB-sendemulighederne bortfalder fra det givne tidspunkt.

Stk. 2. Tilladelseshaveren må uden kompensation acceptere eventuelle andre ændringer end de i stk. 1, nævnte i relation til sendemuligheder og signaler m.v., herunder overgang til anden standard for digital radio.

Kapitel 6

Udbud og ansøgningsprocedure

§ 17. Programtilladelsen tildeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud i form af en skønhedskonkurrence med et priselement.

Stk. 2. Deltagelse i udbuddet sker på grundlag af indgivelse af ansøgning. Med indgivelse af ansøgning accepterer ansøgerne vilkårene i udbudsmaterialet.

§ 18. Radio- og tv-nævnet fastsætter de nærmere krav til udbudsproceduren og ansøgningens udformning, herunder hvilke oplysninger, hvilken dokumentation og hvilke bilag, ansøgningen skal indeholde, samt frist for indlevering af ansøgning.

§ 19. Radio- og tv-nævnet er berettiget til inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger at aflyse udbuddet.

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet er berettiget til at aflyse udbuddet, hvis der ikke fremkommer egnede ansøgninger, eller der i øvrigt foreligger en saglig grund hertil.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet er berettiget til at foretage ændringer i de i udbudsmaterialet angivne vilkår for tilladelsen eller udbudsmaterialet i øvrigt inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger.

Kapitel 7

Krav til ansøger

§ 20. Ansøger skal på ansøgningstidspunktet være etableret som en selvstændig juridisk enhed, hvis eneste formål er at drive den udbudte radiokanal.

§ 21. Tilladelse i henhold til § 1 kan ikke meddeles DR, tilladelseshaver til den fjerde FM-kanal eller evt. deltagerne i et konsortium bag denne kanal med en ejerandel over 10 pct. Hverken DR, tilladelseshaver til den fjerde FM-kanal eller evt. deltagerne i et konsortium bag denne kanal med en ejerandel over 10 pct. må have kontrol over eller bestemmende indflydelse i den selvstændige juridiske enhed, jf. § 20, eller virksomheder, der har kontrol over eller bestemmende indflydelse i enheden.

Kapitel 8

Krav til indholdet af ansøgningen

Programplaner

§ 22. Ansøger skal i sin ansøgning redegøre for sine programplaner.

Stk. 2. Ansøger skal i sin ansøgning beskrive følgende delelementer:

1) Planerne for den selvstændige nyheds- og aktualitetsredaktion, jf. § 3, stk. 2. Herunder skal ansøger redegøre for den organisatoriske og redaktionelle kapacitet i forhold til at producere originale nyheder og aktualitetsudsendelser fra henholdsvis hele Danmark og udlandet.

2) Planlagte konkrete tiltag angående udsendelse af programmer (dog ikke nyhedsprogrammer) med værter, som har klart deklarerede holdninger/værdier.

3) Hvorvidt og i hvilket omfang, der er planlagt nyhedsprogrammer ud over minimumskravene i § 5, stk. 1, nr. 1.

4) Hvordan der arbejdes systematisk med programudvikling m.v. Til dokumentation heraf skal ansøger beskrive, hvorvidt og på hvilken måde radiokanalen løbende gentænker fortælleformer, journalistik, programformater, teknologi, lytterinddragelse og produktionssamarbejder.

5) Konkrete tiltag med henblik på at sikre inddragelse af lyttere som en aktiv del af programfladen både i enkelte programmer og generelt.

6) Planerne for distribution og tilrådighedsstillelse, jf. §§ 8 og 9, herunder særligt distribution via en brugervenlig og dynamisk hjemmeside samt eventuelle øvrige internetbaserede indholdstjenester.

7) Konkrete tiltag med henblik på at sikre, understøtte og fremdrive nye talenter blandt programmedarbejdere.

8) Planerne for formidling af kulturnyheder og kulturprogrammer, jf. § 5, stk. 1, nr. 2 og 3.

9) Planerne for tilrettelæggelse af debatprogrammer ud fra fastlagte temaer, samt procedurer der giver mulighed for fleksibilitet i forhold til særlige aktuelle temaer, jf. § 5, stk. 2, nr. 2.

10) Planerne i forhold til eventuel udsendelse af musik, jf. § 6, og for formidlingen af musik med historisk og faglig viden, herunder hvordan musikken udvælges redaktionelt og indgår i en fortælleteknisk sammenhæng med indholdet i programmerne, samt for formidlingen af musik med faglig viden af værter og/eller programmedarbejdere med relevant uddannelsesmæssig og/eller erfaringsmæssig baggrund.

11) Planerne for at satire fremstår som et markant element inden for tilladelseshavers programprofil, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3. Organisatorisk og redaktionel kapacitet i henhold til stk. 2, nr. 1, kan bestå i

1) egne korrespondenter med journalistisk baggrund,

2) egne interne, redaktionelle medarbejdere med journalistisk baggrund,

3) leveranceaftaler med andre foretagenders korrespondenter med journalistisk baggrund,

4) freelance-korrespondenter (”stringers”), og

5) øvrige redaktionelle freelance-medarbejdere.

Økonomiske og organisatoriske forhold

§ 23. Ansøger skal redegøre for sine økonomiske og organisatoriske forhold, herunder for ledelsen, ansatte og ejerkredsen, samt hvorledes adskillelse fra andre selskaber eller lignende er sikret, jf. § 4.

§ 24. Ansøger skal fremlægge en plan for driften, der dækker hele tilladelsesperioden.

Stk. 2. Planen for driften skal indeholde budgetoverslag for programplanerne, jf. §§ 5-7 og § 22, med oplysninger om eventuelle indtægter, og om udgifter, inklusive forventning til overskud. Ved eventuelle indtægter skal det anføres, hvis der stilles med øvrige midler ud over tilskuddet til programvirksomheden i form af egne indtægter, abonnementsbetaling, reklameindtægter, medfinansiering mv. Planen skal endvidere indeholde en realistisk omkostningsfastsættelse af såvel de planlagte programmer, herunder rettighedsbetaling, som sendeomkostninger.

Stk. 3. Planen for driften skal indeholde en redegørelse for ansøgers kompetencer i relation til programplanerne, jf. §§ 5-7 og § 22. I redegørelsen skal indgå dokumenterede erfaringer med radiovirksomhed og/eller anden dokumentation for kompetencer i relation til den planlagte programvirksomhed.

§ 25. Ansøger kan basere sin virksomhed på andre enheders formåen og ressourcer, herunder eksempelvis underleverandører eller enheder, der er helt eller delvist ejet af ejerkredsen, jf. dog § 21. I givet fald skal ansøger godtgøre, at ansøger fuldt ud – med respekt for kravet om økonomisk adskillelse – kan råde over de beskrevne ressourcer og kompetencer m.v.

Medfinansiering

§ 26. Tilladelseshaver har mulighed for at stille med medfinansiering.

Tilskud

§ 27. Ansøger skal afgive et bud på det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, som ansøger vil drive kanalen for. Buddet kan maksimalt udgøre 280 mio. kr. (2019-PL). Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Ansøger skal i planen for driften, jf. § 24, stk. 1, oplyse om fordelingen af tilskuddet over tilladelsesperioden, idet der maksimalt kan udbetales 70 mio. kr. pr. sendeår fra programvirksomhedens start.

Bankgaranti

§ 28. Der skal ved indlevering af ansøgningen stilles en ubetinget og uigenkaldelig bankgaranti på 4 mio. kr. Garantien skal være udstedt af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab, hvis langsigtede gæld skal have en rating fra S&P Global på mindst A eller fra Moody’s Investors Service Limited på mindst A2.

Stk. 2. Når programtilladelsen er tildelt, vil bankgarantierne blive frigivet.

Kapitel 9

Radio- og tv-nævnets vurdering af ansøgninger

Tildelingskriterier

§ 29. Radio- og tv-nævnet udsteder programtilladelsen til den ansøger, som af nævnet vurderes at være bedst egnet til at udøve public service-programvirksomhed i form af en radiokanal med tilskud ud fra en samlet bedømmelse af ansøgningerne.

Stk. 2. I vurderingen anvender Radio- og tv-nævnet følgende kriterier:

1) Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften, jf. § 24. Dette delkriterium vægter 35 procent.

2) Størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, som ansøger tilbyder at kunne drive radiokanalen for, maksimalt 280 mio. kr., jf. § 27. Dette delkriterium vægter 25 procent.

3) Indholdet af de i ansøgningen beskrevne programplaner, jf. § 22. Dette delkriterium vægter 40 procent.

Vurdering af ansøgninger ud fra pointskala

§ 30. Radio- og tv-nævnet opstiller for hvert af de i § 29, stk. 2, nævnte kriterier en pointskala, der anvendes ved bedømmelsen af ansøgningerne. Ved vurderingen beregnes hver ansøgers samlede antal point med anvendelse af de i § 29, stk. 2, nævnte procentvægte.

Stk. 2. Såfremt to eller flere ansøgere opnår samme højeste pointantal, foretages udvælgelsen af vinderen ved lodtrækning af Radio- og tv-nævnet.

Stk. 3. Nævnet kan indhente sagkyndig bistand fra revisorer, konsulentfirmaer eller lignende i forbindelse med sin vurdering af delkriterierne i § 29, stk. 2.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet lægger i vurderingen vægt på følgende:

1) Kvaliteten og realismen i ansøgers plan for driften, herunder dokumentationen for, at ansøger besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer – såvel ledelsesmæssige, medarbejdermæssige som økonomiske – til gennemførelse af planen, herunder opfyldelse af minimumskravene, jf. §§ 2-7, distribution af indhold, jf. §§ 8-10 og programplanerne, jf. § 22, gennem hele tilladelsesperioden.

2) Størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, idet et lavere bud tildeles flere point end et højere bud. Radio- og tv-nævnet vil opstille en pointskala, hvor det laveste, ikke unormalt lave bud opnår maksimumpoint, og de øvrige bud opnår point gradueret efter en fastsat økonomisk ramme.

3) Ansøgers bindende tilsagn om programplaner. Der gives point for programvirksomhedens indhold m.v. i henhold til de i ansøgningen beskrevne programplaner, jf. § 22, idet ansøgers planer for kulturnyheder og kulturprogrammer tillægges særlig vægt.

Stk. 5. Radio- og tv-nævnet vil ved vurderingen af størrelsen af det samlede tilskud for hele tilladelsesperioden, jf. stk. 4, nr. 2, efter forudgående partshøring afvise ansøgere, der har afgivet unormalt lave bud, som vurderes at være under et realistisk minimum til opfyldelse af de forpligtelser, der følger af tilladelsen.

Kapitel 10

Tilladelsen

Tilladelsens varighed

§ 31. Tilladelsen udstedes af Radio- og tv-nævnet og gælder fra den i ansøgningen anførte dato for programvirksomhedens start, jf. dog § 2, stk. 3, og fire år frem.

Tilladelsesvilkår

§ 32. Tilladelsesvilkårene fastsættes på baggrund af bekendtgørelsens vilkår, herunder kravene til programvirksomheden m.v., jf. §§ 5-7, som skal fremgå af udbudsmaterialet, og indholdet af ansøgningen, herunder tilsagn om programplaner m.v., jf. § 22.

Tilladelsens overholdelse

§ 33. Programvirksomheden skal i hele tilladelsesperioden udøves i overensstemmelse med tilladelsen.

Stk. 2. Kravene i henhold til tilladelsen træder i kraft fra programvirksomhedens start, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Kravene til sendetidsomfang, jf. § 5, skal være opfyldt senest 6 måneder efter programvirksomhedens start.

Kapitel 11

Ændringer af tilladelsen

Ansøgning om ændring

§ 34. Tilladelseshaver kan ansøge om Radio- og tv-nævnets forudgående godkendelse af ændringer af den konkrete opfyldelsesmåde af de elementer, som fremgår af ansøgningen, jf. § 22. Tilsvarende gælder for opfyldelsesmåden af minimumskrav til public service-programindholdet, jf. §§ 5-7.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en ansøgning efter stk. 1 kan imødekommes, lægger Radio- og tv-nævnet vægt på

1) om danskernes brug af den i ansøgningen beskrevne opfyldelsesmåde efterfølgende er aftaget væsentligt,

2) om den påtænkte nye opfyldelsesmåde på anmodningstidspunktet er så udbredt blandt danske medievirksomheder, at den må anses som tidssvarende,

3) om den påtænkte nye opfyldelsesmåde på anmodningstidspunktet er så almindeligt tilgængelig for befolkningen, at den må anses som tidssvarende, og

4) om formålet med den ønskede deltjeneste på anmodningstidspunktet kan anses som opfyldt mindst lige så godt ved den ændrede opfyldelsesmåde som ved den i ansøgningen beskrevne.

Stk. 3. Tilladelseshaver skal redegøre for de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og for konsekvenserne for lytterne/brugerne af den påtænkte ændring, idet en eventuel besparelse for tilladelseshaver vil skulle bedømmes i henhold til § 29, stk. 2, nr. 2, og § 48.

Stk. 4. Radio- og tv-nævnet kan ud fra de i stk. 2 anførte kriterier pålægge tilladelseshaver at ændre en konkret opfyldelsesmåde i forhold til det i ansøgningen beskrevne. Nævnet kan anmode tilladelseshaver om at bidrage til oplysning af, hvorvidt kriterierne er opfyldt og til oplysning af de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og konsekvenserne for lytterne/brugerne, idet en eventuel besparelse vil skulle bedømmes i henhold til § 29, stk. 2, nr. 2, og § 48. Nævnet kan ikke pålægge tilladelseshaver en ændring i opfyldelsesmåde, der samlet set over den resterende tilladelsesperiode vil medføre en væsentlig fordyrelse for tilladelseshaver.

§ 35. Radio- og tv-nævnet kan efter forudgående ansøgning godkende ændringer, der ikke er omfattet af § 34, herunder ændringer af programindholdet.

Stk. 2. Nævnet kan alene godkende ændringer af elementer som angivet i § 29, stk. 2, hvis disse ikke var væsentlige for nævnets udpegning af vinderen af udbuddet.

Stk. 3. Nævnet kan ved vurderingen af, om en ansøgning om ændring, jf. stk. 1, kan imødekommes, lægge vægt på de i § 34, stk. 2, anførte elementer.

Stk. 4. Tilladelseshaver skal redegøre for de økonomiske konsekvenser for tilladelseshaver og for konsekvenserne for lytterne/brugerne af den påtænkte ændring, idet en evt. besparelse for tilladelseshaver vil skulle bedømmes i henhold til § 29, stk. 2, og § 48.

Kapitel 12

Public service-redegørelse

§ 36. Tilladelseshaveren skal hvert år senest den 1. maj redegøre for og dokumentere det foregående års programvirksomhed og opfyldelsen af de i tilladelsen stillede krav, jf. § 32, samt for hvilke ressourcer, der er medgået til opfyldelse af forpligtelserne.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde en kvantitativ opgørelse og en kvalitativ beskrivelse af de udsendte programmer, herunder redegøre for og dokumentere opfyldelse af såvel tilladelsens minimumskrav til public service-programindholdet, jf. §§ 5-7, som de krav, der følger af tilladelseshavers programplaner m.v., jf. § 22.

Stk. 3. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om og dokumentation for fordelingen af de forskellige programtyper på sendefladen, hvordan disse er blevet anvendt af lytterne, og hvordan lytterne har vurderet programmerne. Tilladelseshaveren skal endvidere dokumentere befolkningens kendskab til og vurdering af radiokanalen.

Stk. 4. Til dokumentation af lytternes og befolkningens vurdering m.v. af radiokanalen, jf. stk. 3, anvendes skemaerne i bilag 2. Radio- og tv-nævnet kan efter forudgående ansøgning godkende ændringer i skemaerne. Radio- og tv-nævnet lægger ved sin bedømmelse heraf bl.a. vægt på muligheden for at sammenligne undersøgelser gennemført i tilladelsesperiodens forskellige år, ligesom nævnet lægger vægt på eventuelle uhensigtsmæssige ændringer i forhold til den opfyldelse af mål for kvalitetsvurdering, hvorved tilladelseshaver kan opnå øget afkast på investeret kapital.

Stk. 5. Med henblik på tilladelseshaverens dokumentation af programvirksomheden skal tilladelseshaver have adgang til og anvende officielle, brancheanerkendte lyttermålinger.

Stk. 6. Radio- og tv-nævnet kan på baggrund af redegørelsen bl.a. stille krav om, at tilladelseshaveren tilpasser sin programvirksomhed med henblik på at sikre overholdelse af tilladelsens krav om programindhold, herunder programkvalitet.

Stk. 7. Tilladelseshaveren skal opbevare udsendelser og programoversigter, indtil nævnet har godkendt public service-regnskab og regnskab, jf. § 48.

Kapitel 13

Tilskud

§ 37. Det årlige tilskud til programvirksomheden, jf. tilladelseshaverens ansøgning, jf. § 27 og § 29, stk. 2, nr. 2, udbetales forskudsvis med en fjerdedel hvert kvartal hver den 1. i den første måned af hvert kvartal.

Stk. 2. Tilskud kan tidligst udbetales i november 2019.

Stk. 3. Tilbagebetaling af tilskud efter opgørelsen, jf. § 48, samt tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud i forbindelse med tilbagelevering eller inddragelse af tilladelsen, jf. § 51, stk. 1 og 2, skal ske uden ophold.

Stk. 4. De pålagte public service-forpligtelser og det udbetalte tilskud er omfattet af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Kapitel 14

Krav til regnskab og afrapportering

Regnskabsaflæggelse

§ 38. Tilladelseshaver skal aflægge årligt regnskab for virksomheden. Regnskabet skal opfylde kravene til regnskaber for virksomheder, der skal føre særskilte regnskaber, jf. artikel 1, stk. 2, og artikel 4 i direktiv 2006/111/EF af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder, uanset om tilladelseshaver er omfattet af direktivets artikel 5, stk. 2.

Stk. 2. Tilladelseshaver opbevarer i løbet af overdragelsesperioden og i mindst 10 år fra udløbet af overdragelsesperioden alle oplysninger, der måtte være nødvendige for at fastslå, om det tilskud, der er ydet, er forenelig med Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Public service-virksomhed og anden virksomhed

§ 39. Tilladelseshaver skal for samtlige aktiviteter foretage en vurdering af, om der er tale om public service-virksomhed eller anden virksomhed.

Stk. 2. Til public service-virksomhed henregnes den virksomhed, der er omfattet af denne bekendtgørelse og tilladelsen til at drive public service-programvirksomhed i form af en radiokanal.

Stk. 3. Til anden virksomhed henregnes den virksomhed, som tilladelseshaveren udbyder med henblik på at udnytte tilladelseshaverens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v., jf. § 12.

Stk. 4. Anden virksomhed kan udøves i eget regi og/eller i en anden selvstændig juridisk enhed.

Stk. 5. Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende stk. 1-4 skal forelægges Radio- og tv-nævnet.

Regnskabsmæssig adskillelse

§ 40. Tilladelseshaver skal som en del af årsregnskabet offentliggøre et særskilt regnskab for public service-virksomheden og et særskilt regnskab for anden virksomhed.

Stk. 2. De særskilte regnskaber opstilles efter samme principper som det samlede årsregnskab og skal afstemmes med dette.

Stk. 3. Udarbejdelse af særskilte regnskaber sker første gang på grundlag af selskabets åbningsbalancer for henholdsvis public service-virksomheden og anden virksomhed. Åbningsbalancerne revideres af selskabets revisor. Efterfølgende særskilte regnskaber udarbejdes med udgangspunkt heri.

Stk. 4. Såfremt tilladelseshaver etablerer dattervirksomheder eller associerede virksomheder med henblik på udøvelse af anden virksomhed, jf. § 12, kan der udarbejdes koncernregnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser herom. Koncernregnskabet revideres af selskabets revisor.

§ 41. Tilladelseshavers regnskabssystemer skal tilrettelægges, så det er muligt at henføre omkostninger og indtægter samt balanceposter til henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed.

Udveksling af ydelser

§ 42. Udveksling af ydelser m.v. mellem henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed inden for den enkelte virksomhed kan ske ved omkostningsfordeling, jf. § 43.

Stk. 2. Udveksling af ydelser m.v. kan ligeledes ske til markedspris. Det vil sige til den pris, hvortil ydelsen afsættes til tredjepart, jf. § 44. Er der tale om en ydelse m.v., der ikke afsættes til tredjepart, skal prisen mindst give dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger samt en rimelig avance ved ydelsen m.v.

Fordeling af indtægter og omkostninger

§ 43. Tilladelseshaver skal ved fordeling af indtægter og omkostninger på henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed i det omfang, der ikke sker intern afregning til markedspris mellem de to former for virksomhed, anvende en almindeligt anerkendt metode til fordeling af såvel indtægter som de fulde omkostninger på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder.

Stk. 2. Indtægts- og omkostningsfordeling på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed foretages med baggrund i regnskabskontering, transaktionsregistrering, tidsstudier, statistik, stikprøver og/eller skøn. Fordelingen skal resultere i et retvisende billede af indtægter og udgifter/ressourceforbrug forbundet med de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under henholdsvis public service-virksomhed og anden virksomhed.

Stk. 3. Henføring af omkostninger og indtægter skal ske i overensstemmelse med betingelserne i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Prisfastsættelse for varer eller tjenesteydelser

§ 44. Prisen for den enkelte vare eller tjenesteydelse, som tilladelseshaver afsætter som led i deres anden virksomhed, skal fastsættes på grundlag af markedsmæssige vurderinger, idet der ikke må ske konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter.

Stk. 2. Ved prisfastsættelsen skal der samtidig sikres dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med anden virksomhed som helhed samt en rimelig avance. Ved beregningen af de langsigtede gennemsnitsomkostninger for anden virksomhed som helhed skal indgå såvel direkte som indirekte omkostninger (også på sigt) forbundet med produktionen af de varer og tjenesteydelser, der produceres eller afsættes som led i anden virksomhed.

Overførsel af kapital og materielle anlægsaktiver

§ 45. Tilladelseshaver kan overføre kapital fra public service-virksomheden til anden virksomhed, herunder anden virksomhed i selskabsform forudsat, at der ikke er tale om tilskud og forudsat, at overførslen sker på markedsøkonomiske vilkår i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Kapitaloverførsel skal godkendes af bestyrelsen for den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Overførsel af materielle anlægsaktiver mellem public service-virksomhed og anden virksomhed (herunder anden virksomhed i selskabsform), jf. stk. 1, skal ske til markedspris, dog minimum til bogført værdi.

Redegørelse for henregning af aktiviteter til public service-virksomhed og anden virksomhed

§ 46. Tilladelseshaver skal til enhver tid over for Radio- og tv-nævnet kunne redegøre for, hvilke konkrete aktiviteter der henregnes som public service-virksomhed, og hvilke konkrete aktiviteter der henregnes som anden virksomhed.

Stk. 2. Tilladelseshaver skal endvidere kunne dokumentere de anvendte principper for omkostningsfordeling og prisfastsættelse, herunder at principperne er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Rimelig fortjeneste

§ 47. Regnskabet, der hvert år senest den 1. maj skal indsendes til Radio- og tv-nævnet, skal indeholde en særskilt opgørelse af overskuddet i forhold til reglerne om rimelig fortjeneste m.v., jf. § 48. Fortjenesten skal opgøres i regnskabet således, at de samlede indtægter (herunder tilskuddet og anden direkte og indirekte støtte til tilladelseshaver) fremgår særskilt. Ved indirekte støtte forstås refusion af tilladelseshavers udgifter, eller at andre afholder omkostninger for tilladelseshaver. Alle beløb opgøres eksklusiv moms.

Stk. 2. Regnskabet og opgørelsen af tilskudsgrundlaget skal opfylde følgende krav:

1) Der skal udarbejdes en forretningsgang med heri indbyggede interne kontroller, der sikrer, at alle relevante poster medtages i opgørelsen af fortjenesten. Forretningsgangene skal blandt andet sikre, at alle leverancer m.v. (herunder mellem koncernforbundne selskaber) sker til markedspris, og at der sker en korrekt fordeling af indtægter og udgifter.

2) En statsautoriseret eller registreret revisor skal underskrive en revisorerklæring, hvori revisoren erklærer, at de nævnte principper for opgørelsen af tilskudsgrundlaget er fulgt. Revisor skal endvidere erklære, at de ovenstående forretningsgange og de heri indbyggede interne kontroller har fungeret tilfredsstillende i hele perioden.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet har som tilsynsmyndighed mulighed for at foretage kontrol af opgørelsen af tilskudsgrundlaget ved egen revisor. Tilladelseshaver skal i så fald give Radio- og tv-nævnets egen revisor de oplysninger, som revisor anser for nødvendige for at bedømme opgørelsen.

Godkendelse af opgørelse og eventuelt overskud

§ 48. På grundlag af den årlige public service-redegørelse, jf. § 36, og det årlige regnskab, jf. §§ 38-47, godkender Radio- og tv-nævnet tilladelseshavers opgørelse, herunder af eventuelt overskud, jf. bilag 3. Radio- og tv-nævnet godkender herunder

1) tilladelseshavers rimelige fortjeneste, jf. bilag 3,

2) tilladelseshavers eventuelle afkast på grund af produktudvikling, jf. bilag 3,

3) tilladelseshavers overførsel af eventuelle overskud fra driften til efterfølgende regnskabsår, jf. bilag 3, og

4) tilladelseshavers tilbagebetaling af eventuelt overskud ved virksomheden, jf. bilag 3.

Stk. 2. Såfremt tilladelseshaver ikke opfylder sine programforpligtelser m.v., skal tilladelseshaver tilbagebetale de hermed forbundne, beregnede besparelser, jf. bilag 3, tillagt 15 procent.

Kapitel 15

Overdragelse af tilladelsen

§ 49. Tilladelsen kan overdrages, hvis tilladelseshaver forinden overdragelsen har indhentet Radio- og tv-nævnets godkendelse heraf.

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan af tilladelseshaver kræve de oplysninger, som nævnet skønner nødvendige for en stillingtagen til, om vilkårene for tilladelsen fortsat vil være opfyldt efter overdragelsen.

Stk. 3. Overdragelser efter stk. 1, omfatter også indirekte overdragelser, herunder overdragelser af aktier, anparter eller andre ejerinteresser, der medfører ændringer i, hvem der har kontrol over eller bestemmende indflydelse i tilladelseshaver.

Kapitel 16

Tilsyn og sanktioner

§ 50. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med programvirksomheden.

Stk. 2. Tilladelsen kan i henhold til radio- og fjernsynsloven inddrages midlertidigt eller endeligt af Radio- og tv-nævnet, hvis tilladelseshaveren

1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne,

2) tilsidesætter radio- og fjernsynslovens bestemmelser om opbevaring af programkopier eller pålæg, der er meddelt herom,

3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på,

4) tilsidesætter pålæg meddelt efter radio- og fjernsynslovens bestemmelser om udsendelse af meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen,

5) i forbindelse med udbuddet og udstedelsen af tilladelsen har afgivet urigtige oplysninger,

6) gennemfører væsentlige ændringer, der ikke er godkendt i overensstemmelse med §§ 34 og 35, eller

7) ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.

Kapitel 17

Ophør af tilladelsen

§ 51. Tilladelseshaver er ved tilbagelevering af tilladelsen til Radio- og tv-nævnet forpligtet til at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt tilskud. Det vil sige den forholdsmæssige del af det kvartalsvist udbetalte tilskud, der dækker perioden fra tilbageleveringen.

Stk. 2. Hvis tilladelsen inddrages endeligt af Radio- og tv-nævnet, jf. § 50, stk. 2, er tilladelseshaveren forpligtet til at tilbagebetale eventuelt for meget udbetalt tilskud, det vil sige den forholdsmæssige del af det kvartalsvist udbetalte tilskud, der dækker perioden fra inddragelsen.

Stk. 3. Public service-redegørelse, regnskab og opgørelse, jf. §§ 36 og 38-47 skal indsendes til Radio og tv-nævnet senest ved udgangen af den fjerde måned efter tilbageleveringen eller inddragelsen, jf. stk. 1 og 2. Indbetaling af skyldige beløb, skal ske senest samtidig med indsendelse af regnskabet.

Stk. 4. Alle rettigheder til det programarkiv, der frembringes af tilladelseshaveren i tilladelsesperioden, tilhører tilladelsesindehaveren. Dette begrænser ikke de pligter, der påhviler tilladelsesindehaveren efter programtilladelsen i øvrigt.

Kapitel 18

Ikrafttræden

§ 52. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. juli 2019.

Kulturministeriet, den 9. juli 2019

Joy Mogensen

/ Katrine Tarp


Bilag 1

Programkategorier

Programkategorier

For nærmere bestemmelse af de i denne bekendtgørelse nævnte programkategorier gælder de standarder og definitioner, der fremgår nedenfor. Programkategorierne vil blive lagt til grund ved Radio- og tv-nævnets vurdering af tilladelseshavers public service-redegørelse angående opfyldelse af minimumskrav og de krav, der følger af tilladelseshavers tilsagn om programindhold.

ESCORT: Standard for programkategorier

Inddelingen af programkategorier tager udgangspunkt i ESCORT 2007, som er de europæiske public service-tv og -radiostationers (EBU) forslag til programkategorisering, som kan anvendes både til radio og tv (ESCORT 2007, EBU system of classification of radio and television programmes. EBU – TECH 3322, Geneva October 2007).

Kategorierne omfatter tre dimensioner, som hvert program bestemmes i forhold til:

A. Format – Programmets form, uanset indholdet

B. Indhold – Programmets indhold, uanset formen

C. Produktionsforhold – Primær sondring mellem outside eller fra studie

A. Format

1. Non-fiktion

1.01 Bulletin

1.02 Magasin

1.03 Kommenteret begivenhed

1.04 Religiøs gudstjeneste

1.05 Dokumentar

1.06 Diskussion/talkshow/interview/debat

1.07 Forelæsning/tale/præsentation

1.08 Telefonprogram (phone-in)

1.09 DJ med plader

1.10 Andre/blandede ukendte

2. Show/underholdning

2.1 Stand-up comedian(s)

2.2 Reality show

2.3 Værtsbåret show

2.4 Panel show

3. Fiktion

3.1 Oplæsninger

4. Kunstnerisk optræden

4.1 Solo optræden

4.2 Små ensemblers optræden

4.3 Storeensembers optræden

4.4 Blandet

5. Interaktive

6. Andre/blandede/ukendte

B. Indhold

1. Non-fiktion/information

1.01 Nyheder

1.02 Aktualitet/current affairs ("Nyhedsmagasin")

1.03 Trafik

1.04 Vejrudsigter

1.05 Sportsnyheder

1.06 Forbrugerforhold

1.07 Økonomi/marked/finans/business

1.08 Retslige forhold (Legal)

1.09 Sociale forhold

1.20 Politik

1.11 Religion/Filosofi (kan deles)

1.12 Uddannelse

1.13 Kunst

Musik

Dans

Teater

Opera

Film/biograf

Plastisk kunst

Malerkunst

Eksperimental kunst

Arkitektur

Poesi

Litteratur

1.14 Medier

Reklame

Trykte medier

TV

Radio

Nye medier

Internet

Showbiz

1.15 Humaniora og historie

Humaniora

Historie

1.16 Naturvidenskab og teknologi

Naturvidenskab

Teknologi

1.17 Medicin/sundhed

1.18 Natur og miljø

1.19 Human interest

Society/show business/Sladder

Biograf/kendte personer

Personlige problemer

1.20 Transport og trafikmidler

1.21 Begivenheder

Specielle

Internationale

Nationale

Andre

Kongelige begivenheder

Statsbegivenheder

Lokale/regionale

Sæsonbetonede

Festivaler

Koncerter

Begravelse/Mindehøjtideligheder

2. Fritid/hobby/livsstil

2.1 Forbrugerrådgivning

2.2 Computer/teknologi

2.3 Madlavning/fødevarer/drikkevarer

2.4 Hjemmet/indretning/haven

2.5 Hobbyer

2.6 Bil og motor

2.7 Personligt/livsstil/familie

2.8 Rejser/turisme

3. Sport (sportsgrene, transmissioner)

4. Fiktion/drama

4.1 Fiktion

4.2 Drama baseret på virkelige begivenheder (docu-drama)

4.3 Biografisk drama

5. Underholdning og fornøjelse

5.1 Quiz

5.2 Konkurrencer

5.3 Snak (chat)

5.4 Comedy

Satire

Humor

6. Musik

6.01 Klassisk musik

Tidlig

Klassisk

Romantisk

Nutidig

Let klassisk

Middelalder-musik

Renæssance

Barok

Opera

Solo instrument, f.eks. klaver

Kammermusik

Symfonisk

Vokal

Kor

Sang

Orkester

Stryge kvartet

Eksperimentel/avant garde

6.02 Jazz

New Orleans/early jazz

Big band/swing/dixie

Blues/soul jazz

Bob/bebob/hardbob/postbob

Traditional/smooth

Latin & worl jazz

Pop jazz/jazz funk

Acid jazz/fusion

Cool

Moderne/avant garde/fri jazz

6.03 Pop-rock

Pop

Soft pop

Chanson/ballad

Traditional rock and roll

Classic/dance/pop-rock

Folk

New Age

Seasonal/holiday

Japanes pop-rock

Karaoke/singing contest

Rock

AOR/slow rock/soft rock

Metal

Glam rock

Punk rock

Prog/symphonic rock

Alternative/indie

Experimental/avantgarde

Art rock

Folk rock

Nu punk

Grunge

Garage punk/psychedelia

Heavy rock

Others

New wave

Easy listening/exotica

Singer/songwriter

6.04 Blues/rhythm and blues/soul/gospel/spiritual

Blues

R&B

Soul

Gospel

Rhythm and blues

Funk

6.05 Country and western

6.06 Rap/hip hop/reggae

Rap/christian rap

Hip hop/trip-hop

Reggae

6.07 Electronix/club/urban/dance

Acid/punk/acid punk

Disco

Techno/euro-techno/techno-industrial/industrial

House/techno House

Rave

Jungle/tribal

Trance

Drum and bass

Dance/dance pop

Garage (1990'es)

UK-garage

Breakbeat

Broken beat

Ambient dance

Alternative dance

6.08 World/traditional/ethnic/folk

National

Foreign

Africa

Asia

Australia/Oceania

Caribbean

Europe

Latin America

Middle East

North America

Fusion

Modern contemporary

6.09 Spoken

6.10 Dans(-emusik)

Ballet

Tap

Moderne

Klassisk

Ballroom

6.11 Religiøs musik

C. Produktionsforhold

1. Optaget på stedet

1.1 Live/direkte

1.2 Som om live/direkte (forskudt)

1.3 Redigeret/klippet

2. Optaget i studie

2.1 Live/direkte

2.2 Som om live/direkte (forskudt)

2.3 Redigeret/klippet

Kategorisering og definition af de relevante programkategorier for digital public service-radiokanal med fokus på kultur ved hjælp af ESCORT

Programtype
A. Format
B. Indhold
C. Produktion
Nyheder
1.01 Bulletin
1.01 Nyheder
1.03 Trafik
1.04 Vejrudsigt
1.05 Sportsnyheder
2.1 Live fra studie (som hovedregel)
Aktualitet
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1. Non-fiktion/information
Ikke:
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
Kultur
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1.07 Forelæsning, tale
1.08 Telefonprogram
1.11 Religion/filosofi
1.13 Kunst
1.14 Medier
1.15 Humaniora, historie
1.16 Naturvidenskab, teknologi
1.21 Begivenheder (relevante)
Ikke:
1.19 Human interest
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
 
3.1 Oplæsninger
4. Kunstnerisk optræden
4. Fiktion, drama
 
 
1.01 Bulletin
1.02 Magasin
1.03 Kommenteret begivenhed
1.05 Dokumentar
1.07 Forelæsning, tale
1.08 Telefonprogram
   
Debat
1.06 Diskussion, talkshow, interview, debat
1. Non-fiktion/information
Ikke
2. Fritid/hobby/livsstil
Alle
Satire
2. Show og underholdning
4. Kunstnerisk optræden
5.4 Comedy (satire)
Alle
Musik
1.09 DJ med plader
4. Kunstnerisk optræden (musik)
6.01 Klassisk musik
6.02 Jazz
6.03 Pop-rock
6.04 Blues/rhythm and blues/soul/gospel/spiritual
6.05 Country and western
6.06 Rap/hip hop/reggae
6.07 Eletronic/club/
urban/dance
6.08 World/traditional
/ethnic/folk
6.09 Spoken
6.10 Dansemusik
6.11 Religiøs musik
Alle

De seks programtyper er bredt defineret, og i nogle tilfælde er formatet præciseret indenfor programtypen. F.eks. er kommentarformen et format indenfor aktualitet eller kultur, debatformatet kan ligeledes være en del af aktualitet eller kultur, mens drama er et format indenfor kulturprogrammer. Af disse grunde indeholder nedenstående oversigt definitioner først af programtyperne, dernæst af programformer.

Definitioner af program- og formtyper

Programtyper
Typemæssigt skelnes mellem nyheder, aktualitet, debat, kultur, satire, musik og andet. Programtyperne defineres som et programs overordnede type og er gensidigt ekskluderende, det vil sige at en programtype ikke samtidig kan være nyheder, aktualitet, kultur, debat og satire.
Nyhedsprogrammer
Ved nyheder forstås oversigtsudsendelser i formatet bulletiner; indholdsmæssigt om nyheder af alle emne udvalgt efter journalistisk vurdering, inkluderende trafik, vejr og sport.
Aktualitetsprogrammer
Ved aktualitet forstås udsendelser i formaterne bulletin, magasin, kommenteret begivenhed eller dokumentar. Indholdsmæssigt omfattende samfundsmæssig information. Telefonprogrammer er ikke inkluderet, da disse definitionsmæssigt hører under kategorien debat. Indhold omhandlende fritid, hobby og livsstil forstås i denne sammenhæng ikke som aktualitet.
Debatprogrammer
Ved debat forstås udsendelser i formaterne diskussion, interview, debat og telefonprogrammer. Indholdsmæssigt omfattende samfundsmæssig information, men ikke inkluderende fritid, hobby eller livsstilsindhold. Programmer med en debatterende form inden for eksempelvis kultur er således ikke et debatprogram, men et kulturprogram.
Kulturprogrammer
Ved kultur forstås udsendelser i formaterne bulletin, magasin, kommenteret begivenhed, dokumentar, forelæsning/tale, telefonprogrammer, oplæsninger af fiktion og drama. Indholdsmæssigt omfattende religion/filosofi, kunst, medier, humaniora/historie, naturvidenskab/teknologi og relevante begivenheder. Kategorien omfatter ikke human interest, der indholdsmæssigt forstås som society/show, sladder, biografi/kendte personer eller personlige problemer.
Satire
Ved satire forstås udsendelser eller indslag i formaterne show/underholdning og kunstnerisk optræden med en kritisk og kommenterende agenda som indhold, som har til formål på humoristisk vis at udstille fænomener i samfundet.
Musik
Ved musik forstås udsendelser i formatet DJ med plader, samt kunstnerisk optræden, eksempelvis koncerter. Indholdsmæssigt omfattes musik inden for alle genrer.
Andet
Ved andet forstås indholdsmæssigt det, der ikke er omfattet inden for de andre programtyper, herunder underholdning, human interest, livsstil, fritid, hobby, børn, familie og sundhed.

Formater
Kategorierne inden for de enkelte programtyper kan have forskellige format som informationsform, kommentarform, reportage/montageform, debatform eller dramaform. Eksempelvis kan kultur eller aktualitetsprogramtyper have et debatterende format. Sondringen er udformet mhp. at kunne skelne mellem forskellige kategorier inden for de enkelte programtyper for dermed at kunne kræve f.eks. debatprogrammer inden for eksempelvis aktualitetsprogramtypen eller kulturprogramtypen.
Informationsform
Ved informationsform forstås journalistiske programmer af formaterne bulletin, magasin, kommenterede begivenheder, dokumentar, forelæsning, tale og præsentation.
Kommentarform
Ved kommentarform forstås programmer der tager udgangspunkt i en værts personlige holdninger.
Reportage/
montageform
Ved reportageform forstås programmer, der formidler journalistens iagttagelser af virkeligheden underbygget af kildemateriale/interviews mv.
Ved montageform forstås programmer, der gennem tilrettelagt kombination af interviews, reeloptagelser, iagttagelser, musik mv. danner et narrativt forløb.
Debatform
Ved debatform forstås programmer med diskussion, interview og debat samt telefon-programmer.
Dramaform
Ved radiodramatik forstås kunstnerisk optræden (fiktionsindhold), herunder satire.

Programmer med indhold fra flere forskellige programkategorier indgår med den forholdsmæssige andel i opfyldelsen af krav om de enkelte programkategorier.

Uanset at et program indeholder musik, så kan hele programmet indgå i opfyldelsen af krav om en programkategori, hvis:

musikken udgør en relativt lille andel (f.eks. jingler, skillere),

musikken har direkte sammenhæng med programmets emne - gælder også kulturprogrammer om musik,

musikken alene indgår som baggrunds-/stemningselement.

I ovenstående tilfælde vil musikandelen både kunne tælle som en andel af sendetiden ift. opfyldelse af de kvantitative programkategori-krav, og medgå til opgørelse af musikprocenten.


Bilag 2

Metode til vurdering af opfyldelse af krav om programkvalitet

Metode til vurdering af opfyldelse af krav om programkvalitet

Tilladelseshaver har mulighed for at opnå øget afkast på investeret kapital ved opfyldelse af et mål for kvalitetsvurdering, jf. bekendtgørelsens bilag 3. For at opnå denne mulighed skal der udføres en analyse af programvirksomhedens kvalitet.

Tilladelseshaver skal bekoste og bestille analysen. Analysen skal foretages af et anerkendt, uafhængigt analyseinstitut. Analyseinstituttet skal være medlem af og overholde de gældende retningslinjer fra ICC/ESOMAR (ICC/ESOMAR International Code on Market, Opinion and Social Research and Data Analytics). Analysen skal være nationalt repræsentativt for målgruppen 18+. Stikprøven skal have en størrelse, der giver tilstrækkelig statistisk udregningsgrundlag af enkeltparametre på 95 procent niveau. Analysen kan tidligst bestilles et år efter programstart og skal gennemføres én gang årligt. Den færdige analyse skal, uanset resultat, indsendes til Radio- og tv-nævnet. Nævnet kan, hvis der er vægtige årsager herfor, vælge at se bort fra den stikprøvebaserede usikkerhed.

Kvalitetsvurderingen af programmer skal tage udgangspunkt i det nedenstående spørgeskema, idet der minimum skal stilles de i skemaet angivne spørgsmål.

Radio- og tv-nævnet kan dog efter forudgående ansøgning godkende ændringer i skemaet herunder ændringer i de i skemaet angivne spørgsmål, jf. § 36, stk. 4 i bekendtgørelsen.

Skemaet består af en kendskabs- og lytterdel, samt en kvalitetsdel.

1. Kendskabs- og lytterdelen har til formål at få etableret det totale kendskabsniveau kanalen har i befolkningen. Derudover vil det medvirke til at udskille respondenter, der ikke lytter til kanalen fra skemaets anden del. Det er alene lyttere, der jævnligt benytter tilbud på radiokanalen, der inkluderes i kvalitetsvurderingen.

2. Kvalitetsdelen har til formål at få vurderet lytternes opfattelse af radiokanalen på et overordnet niveau samt mere konkret få vurderet programkvalitet og værternes faglige og formidlingsmæssige kompetencer. Lytterne skal alene vurdere kvaliteten i forhold til de programtyper, de jævnligt lytter til.

Spørgsmålene 4 og 5 i skemaets kvalitetsdel nedenfor skal i undersøgelsen søges besvaret på et overordnet niveau. Spørgsmålene skal repræsenteres ved et sæt af indikatorer for hhv. radiokanalen som public service-udbyder og for kanalens public service-programvirksomhed, idet den nærmere ordlyd skal udformes af tilladelseshaver og godkendes af Radio- og tv-nævnet. Indikatorerne skal tage hensyn til radiokanalens profil, som den besluttes af tilladelseshaver. Som følge heraf, vil disse indikatorer først kunne etableres efter tildeling af tilladelsen.

Der anvendes en vurderingsskala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 den højeste karakter.

Opfyldelse af KPI opnås ved først at opfylde kendskabsniveauet jf. tabel 1 nedenfor og dernæst at opfylde kvalitetsniveauet, som består af at et gennemsnit på 75 procent har svaret 7-10 på vurderingsskalaen.

Dette betyder at:

1) Det total kendskabsniveau (uhjulpet + hjulpet kendskab) i befolkningen skal følge nedenstående tabel

Tabel 1: Kendskabsudvikling

År
1
2
3
4
Kendskab
40
50
60
65
Formålet med kendskabsmålet er, at tilladelseshaver har et incitament til at sprede kendskabet til radiokanalen i befolkningen, samt at dette forbliver et vedvarende incitament i hele tilladelsesperioden

2) Gennemsnittet af respondenter, der har vurderet kvaliteten højt eller meget højt, skal være mindst 75 procent. Gennemsnittet udregnes på baggrund af de individuelle spørgsmål. Der er indsat en nedre grænse på 50 procent for de enkelte parametre. Hvis dette ikke opfyldes, kan KPI ikke opnås.

Formålet er at etablere et incitament til at øge kvaliteten i programmerne.

Skemaet er indsat nedenfor.

Spørgeskema

Goddag, mit navn er…, jeg ringer fra … Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse om danske radiokanaler. Må jeg have lov at stille dig nogle spørgsmål i den forbindelse?

Kendskabs- og lytterdel

Først vil vi gerne spørge dig om dit kendskab til forskellige radiokanaler.

Spørgsmål 1: Kendskab til radiokanalen

1a) Hvilke radiokanaler kender du eller har du hørt om?

1b) Hvilke af de radiokanaler, jeg nu læser op, kender du eller har du hørt om (læs op)?

Hvis radiokanalen ikke nævnes i enten 1a eller 1b: Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis radiokanalen nævnes i enten 1a eller 1b:

Nu vil vi gerne høre lidt om dine lyttevaner.

Spørgsmål 2: Lytning

Har du nogensinde lyttet til radiokanalen?

1) Ja

2) Nej --> Tak for hjælpen og afslut

3) Ved ikke --> Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 1, ”Ja”, i q2:

Spørgsmål 3: Lyttervaner

3a): Hvor ofte lytter du til radiokanalen?

1) Dagligt eller næsten dagligt

2) 3-4 dage ugentligt

3) 1-2 dage ugentligt

4) 2-3 gange om måneden

5) En gang om måneden eller sjældnere

6) Jeg har lyttet men lytter ikke mere/aldrig

7) Ved ikke --> Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 6, ”Jeg har lyttet men lytter ikke mere/aldrig”, i q3a

3b): Hvorfor lytter du ikke længere til radiokanalen:

Åbent spørgsmål, noter svar grundigt

Derefter: Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 5 i q3a: Tak for hjælpen og afslut

Filter: Hvis svar 1-4 i q3a: Fortsæt til kvalitetsvurdering

Kvalitetsvurdering

Som det fremgår ovenfor skal spørgsmål 4 og 5 repræsenteres ved et sæt af indikatorer for hhv. radiokanalen som public service-udbyder og for kanalens public service-programvirksomhed. Det betyder, at den nærmere ordlyd skal udformes af tilladelseshaver og godkendes af Radio- og tv-nævnet, idet indikatorerne skal tage hensyn til radiokanalens profil, som den besluttes af tilladelseshaver.

Nedenfor fremgår de overordnede spørgetemaer, der skal besvares ved de spørgsmål, der senere bliver udformet af tilladelseshaveren. Spørgsmål 4 har til formål, at lytteren giver sin overordnede vurdering af hvor vigtig lytteren synes kanalen er, som public service-udbyder.

Indledende præsentation: Du lytter jævnligt til radiokanalen, og derfor vil vi gerne bede dig om at komme med din overordnede vurdering af radiokanalen.

Spørgsmål 4: Vurdering af radiokanalens vigtighed som public service-udbyder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Der opstilles et sæt indikatorer, der medvirker til besvarelsen af det overordnede spørgsmål om vurdering af vigtigheden af radiokanalen som public service-udbyder med anvendelse af en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest, det vil sige ”Slet ikke vigtig”, og 10 er højest, det vil sige ”Meget vigtig”.

Spørgsmål 5 har til formål, at lytteren giver sin overordnede vurdering af radiokanalen som public service- virksomhed. Vurderingen skal ske i forhold til begreber som alsidighed, mangfoldighed, saglighed, upartiskhed og kvalitet på et overordnet niveau.

Spørgsmål 5: Vurdering af radiokanalens public service-virksomhed som helhed på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Der opstilles et sæt indikatorer, der medvirker til besvarelsen af det overordnede spørgsmål om vurdering af radiokanalen som public service-udbyder med anvendelse af en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest, det vil sige ”Slet ikke vigtig”, og 10 er højest, det vil sige ”Meget vigtig”.

Vi vil nu gerne høre lidt om de programmer, du lytter til på radiokanalen.

Spørgsmål 6: Brugte programtyper

Hvilke af de programtyper, jeg nu læser op, lytter du jævnligt til på radiokanalen? (Læs op):

1) Nyheder

2) Aktualitet

3) Debat

4) Kultur

5) Satire

6) Ved ikke --> Tak for hjælpen og afslut

Filter: Respondenten skal i spørgsmål 6 alene spørges om de programtyper, vedkommende lytter til jævnligt.

Vi vil gerne bede om din vurdering af blandt andet kvaliteten og studieværterne for de programtyper du jævnligt lytter til. Du skal i dit svar igen benytte en skala fra 1 til 10, hvor 1 er det dårligste og 10 er det bedste. Du kan som før benytte tallene mellem 1 og 10 til at graduere dit svar.

Spørgsmål 7: Vurdering af radiokanalens kvalitet og studieværter for de programtyper du jævnligt lytter til på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er lavest og 10 højest (inkl. ved ikke svarmulighed)

Hvis du tænker på [programtype fra q5 – fortsæt til der er spurgt til alle de programtyper, respondenten lytter til. For satireprogrammer gælder dog at det kun er pkt. 1-3 nedenfor der skal stilles]

1) Hvordan vil du så vurdere den overordnede kvalitet af [programtype] på en skala fra 1-10?

2) Hvordan vil du vurdere den faglige præstation fra værterne på [programtype] på en skala fra 1-10?

3) Hvordan vil du vurdere studieværternes evne til at formidle deres emne på [programtype] på en skala fra 1-10?

4) Hvordan vil du vurdere troværdigheden hos studieværterne på [programtype] på en skala fra 1-10?

5) Hvordan vil du vurdere [programtype] evne til at komme hele vejen rundt om de emner, de tager op på en skala fra 1-10?

Tak for hjælpen og afslut


Bilag 3

Rimelig fortjeneste, tilbagebetaling ved misligholdelse af tilladelsen og claw back ved overkompensation

Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med tilladelseshaverens opfyldelse af vilkår for tilladelsen.

For at sikre Radio- og tv-nævnets tilsyn er tilladelseshaver forpligtet til at deltage i de til enhver tid gældende målesystemer for radiolytning, samt til at finansiere en årlig analyse foretaget af et eksternt analysebureau for at måle kendskab og kvalitet af public service-virksomheden, jf. bekendtgørelsens bilag 2.

For at undgå overkompensation i de fire år kontraktperioden løber anvendes nedenstående procedure, der har til formål at:

a) sanktionere misligholdelse af tilladelsen, jf. punkt 1.1.

b) sikre rimelig fortjeneste, incitamenter til optimering af kvalitet samt at overkompensation vil blive udsat for claw back, jf. punkt 1.2.

Proceduren for at sikre tilbagebetaling og undgå overkompensation er følgende:

A. Sanktion i tilfælde af misligholdelse

1) Tilbagebetaling ved manglende opfyldelse af tilladelsen.

B. Rimelig fortjeneste og overkompensation

1) Forrentning af den af ejerne i virksomheden investerede kapital (højst 5 procent jf. punkt 1.2.1)

2) Incitament til fremme af kvalitetsforbedringer af programvirksomheden (højst 5 procent, jf. punkt 1.2.2)

3) Højst 10 procent af den gennemsnitlige årlige kompensation må overføres som reserve til virksomhedens public service-opgaver inden for den 3-årige periode. Overførsel mellem de 3-årige perioder skal fratrækkes kompensationen for den efterfølgende periode.

4) Claw back. Radio- og tv-nævnet vil tilbagesøge evt. overskydende fortjeneste, der overstiger beløbene i punkt (1) og (2), og (3) overført kompensation, der overstiger 10 procent af den gennemsnitlige årlige kompensation, jf. punkt 1.2.4).

Disse faktorer indgår i nedenstående tiltag, som har til formål at sikre tilbagebetaling ved misligholdelse. Derudover har fremgangsmåden til formål at sikre, at eventuel overkompensation i form af overskydende profit kan kræves tilbagebetalt, idet der indføres krav om claw back ved forrentning over de fastsatte satser for rimelig fortjeneste.

1.1 Misligholdelse

1.1.1 Tilbagebetalingsklausul

I tilfælde af misligholdelse fra tilladelseshaver er denne forpligtiget til at betale et beløb tilsvarende udgifterne for de ikke-opfyldte forpligtigelser med en yderligere 15 procent strafafgift.

Tilbagebetalingsbeløbet vil blive udregnet på grundlag af omkostningerne ved anskaffelsen af de ikke-opfyldte forpligtigelser.

Tilbagebetalingen udregnes på følgende måde: Omkostninger pr. time (driftsomkostninger fraregnet faste udgifter / timer i rapporteringsperioden) * faktor for programtype + 15 procent af resultatet.

Programtype faktor:
 
Genre
Multiplikationsfaktor
Nyheder
*4
Satire
*4
Kultur
*4
Radiomontage og reportage
*3
Aktualitet
*3
Debat
*2
Musik
*1

Multiplikationsfaktoren er skønnet med udgangspunkt i programudgifter for egenproduktion.

1.2 Rimelig fortjeneste og overkompensation

1.2.1 Rimelig fortjeneste af investeret kapital

Tilladelseshaveren kan opnå en 5 procent forrentning af den af ejerne i virksomheden investerede kapital (investeret kapital).

Fortjenesten kan øges med 5 procent ved opfyldelse af et sæt key performance indicators, jf. punkt 1.2.2. Dette er at betragte som en bonus for opfyldelse af kvalitetsmål og ikke som en del af den rimelige fortjeneste.

Det samlede afkast kan ikke overstige 10 procent af den investerede kapital. Endvidere kan det samlede afkast aldrig overstige 10 procent af den samlede omsætning.

Muligheden for at opnå en rimelig fortjeneste skal holdes inden for rammerne af artikel 6, stk. 2, i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Tilladelseshaver kan således kun opnå en forrentning af en investeret kapital i virksomheden, der vurderes at være nødvendig for at opfylde forpligtelserne til offentlig tjeneste.

1.2.2 Incitament

Et sæt af key performance indicators (KPI) er etableret for at give tilladelseshaver et incitament til forbedring af programindholdet.

Opfyldelse vil tillade øget afkast af den investerede kapital med op til 5 procent.

1.2.2.1 Programindholdsoptimering

KPI for programkvalitet skal sikre, at tilladelsesindehaveren fokuserer på at øge programkvaliteten og medvirker til høj profilering heraf.

Opfyldelse af KPI måles kvantitativt ved hjælp af et skema udarbejdet af Radio- og tv-nævnet, jf. bekendtgørelsens bilag 2. Analysen bestilles og betales af tilladelseshaver og skal foretages af et uafhængigt og anerkendt analyseinstitut.

1.2.2.2 Incitamentsoversigt

Det højest mulige afkast af den investerede kapital er således 10 procent, under forudsætning af, at tilladelseshaveren er i stand til at opfylde incitamenterne for både omkostnings- og programindholdskvalitet.

Tabel 1: Forrentning (procent afkast)
Afkast
År
1
2
3
4
Rimelig fortjeneste
5
5
5
5
Programindholdsoptimering
5
5
5
5
Total
10
10
10
10

1.2.3 Overførsel til næste år

Overførsel skal ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 2, i Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (2012/21/EU).

Heraf fremgår det, at hvor overkompensationen ikke overstiger 10 procent af den gennemsnitlige årlige kompensation, kan overkompensationen fremføres til den efterfølgende ”periode”.

I henhold til Kommissionens afgørelse kan længden af en periode højst udgøre 3 år, jf. afgørelsens artikel 6, stk. 1.

På den baggrund tillades virksomheden at overføre 10 procent af den gennemsnitlige årlige kompensation ved udløb af hver 3-årig periode i den 4-årige tilladelsesperiode (dog er den sidste periode kun 1-årig). Overførslen er tilladt for at sikre virksomheden tilstrækkelig med ressourcer til drift, investeringer og reserver til uforudsete udgifter (”reserver”).

Det følger dog af Kommissionens afgørelse, at den kompensation, der fremføres til den efterfølgende periode, skal fratrækkes den kompensation, der ellers skulle ydes for den periode.

Inden for hver af de 3-årige perioder kan der overføres op til 10 procent af den gennemsnitlige årlige kompensation fra et år til det efterfølgende år, uden at dette skal fratrækkes den kompensation, der ydes det efterfølgende år inden for den samme 3-årige periode.

Overkompensation herudover dvs. samlet resterende afkast efter fradrag af a) 5 procent rimeligt afkast af den af ejerne i virksomheden investerede kapital; b) op til 5 procent ekstra afkast, hvis KPI er opfyldt og c) evt. overførsel på op til de 10 procent, kan Radio- og tv-nævnet med øjeblikkeligt varsel kræve tilbagebetalt eller fratrukket i næste udbetaling.

Eventuelle overførte ”reserver” gøres til genstand for claw back ved udgangen af hver 3-årig periode og ved tilladelsesperiodens afslutning. Reserven kan ikke anses som en del af virksomhedens egenkapital.

1.2.4 Claw back -klausul

Radio- og tv-nævnet skal i medfør af Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 artikel 6, stk. 1, sikre, at der ikke forekommer konkurrenceforvridende overkompensation.

Det indebærer, at Radio- og tv-nævnet ved udløb af hver periode, jf. punkt 1.2.3, samt ved tilladelsesperiodens udløb skal kontrollere, at der ikke foreligger overkompensation.

Er det tilfældet, skal Radio- og tv-nævnet ved udløb af hver periode samt ved tilladelsesperiodens udløb tilbagesøge eventuel overkompensation.

Som led i denne kontrol, er der derfor indsat en claw back-klausul i tilladelsen. Klausulen tillader Radio- og tv-nævnet at udføre claw back i tilfælde af konstateret overkompensation. Ved konstateret overkompensation i form af overskydende profit ud over den fastsatte rimelige profit, kan nævnet med øjeblikkeligt varsel kræve beløbet tilbagebetalt eller fratrukket i næste udbetaling.

Overkompensation er lig med samlet resterende overskud efter fradrag af a) 5 procent rimeligt afkast af den af ejerne i virksomheden investerede kapital; b) op til 5 procent ekstra afkast, hvis KPI er opfyldt og c) evt. overførsel på op til 10 procent af den gennemsnitlige årlige kompensation.

1.3 Oversigt

Den trinvise tilgang til henholdsvis refusion ved manglende overholdelse af tilladelsen, rimeligt afkast af investeret kapital, incitamenter, overførsel og claw back i tilfælde af overkompensation præsenteres nedenfor i oversigtsform. Tilladelsen fastsætter vilkårene, der føres tilsyn med og som skal overholdes for at undgå krav om tilbagebetaling.

Tabel 3: Beskrivelse af tiltagene
Tilsyn med overholdelse af public service-forpligtigelserne
Tilbagebetaling af beløb svarende til omkostningerne forbundet med programindhold m.v., der ikke er blevet leveret inkl. en 15 procent straf for manglende overholdelse
Rimeligt afkast på investeret kapital
5 procent
Optimering af programkvalitet
Optimering af programkvalitet giver mulighed for øget afkast på 5 procent af den investerede kapital
Overførsel
10 procent af den gennemsnitlige årlige kompensation må overføres som reserve til virksomhedens public service-opgaver inden for hver 3-årig periode. Kompensation, der fremføres til den efterfølgende periode, skal fratrækkes den kompensation, der ellers skulle ydes for den periode
Claw back
100 procent af den overskydende profit, fratrukket muligt afkast (inkl. evt. KPI) skal tilbagebetales ved udgangen af hver 3-årige periode.
Overkompensation
Forrentning kan ikke overstige 10 procent af den investerede kapital. Derudover kan der ikke overføres overkompensation, der overstiger 10 pct. af den gennemsnitlige årlige kompensation. Ethvert overskud udover dette skal udsættes for claw back for at undgå overkompensation.
Loft over muligt afkast
Det samlede afkast kan ikke overstige 10 procent af den investerede kapital. Derudover kan det samlede afkast aldrig overstige 10 procent af den samlede omsætning.