Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Den kunstneriske professionsbacheloruddannelses formål
Kapitel 2 Tilrettelæggelse m.v.
Kapitel 3 Den kunstneriske professionsbacheloruddannelses struktur
Kapitel 4 Prøver og eksamen
Kapitel 5 Studieordningen
Kapitel 6 Merit
Kapitel 7 Adgang
Kapitel 8 Gebyr til dækning af forbrug af fællesmaterialer
Kapitel 9 Klage, forsøg og dispensation
Kapitel 10 Ikrafttræden
Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik

I medfør af § 10, stk. 1-3 og 5, § 13, stk. 6, og § 15 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016 og lov nr. 435 af 8. maj 2017, og § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 2-5 og nr. 7-8, og § 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1641 af 16. december 2018 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse:

Kapitel 1

Den kunstneriske professionsbacheloruddannelses formål

§ 1. Formålet med uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik er at kvalificere den uddannede til på et kunstnerisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer, der leder frem til innovative og kreative løsningsforslag inden for kunsthåndværk i glas og keramik.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse m.v.

§ 2. Professionsbacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler.

Stk. 2. Et modul består af et uddannelseselement eller en gruppe af uddannelseselementer, der har som mål, at den studerende opnår en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Stk. 3. Ved et uddannelseselement forstås en uddannelsesdel med egne læringsmål.

Stk. 4. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen for uddannelsen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt uddannelsen.

Tilmelding til uddannelseselementer

§ 3. Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, jf. dog stk. 3, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at studerende på professionsbacheloruddannelsen bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for tilmelding til uddannelseselementer.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor undervisning i et uddannelseselement først påbegyndes i løbet af studieåret, kan tilmelding til uddannelseselementet undtagelsesvis ske efter påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, dog inden undervisningen i uddannelseselementet begynder.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan framelde en studerende til et eller flere uddannelseselementer, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis den studerende er eliteidrætsudøver, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Hvis en studerende er frameldt et eller flere uddannelseselementer i et studieår, vil uddannelseselementet eller uddannelseselementerne indgå i opgørelsen af ECTS-pointene efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra tilmeldingsregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kapitel 3

Den kunstneriske professionsbacheloruddannelses struktur

§ 4. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik. Den engelske titel er Bachelor of Crafts in Glass and Ceramics.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Crafts in Glass and Ceramics.

§ 5. Uddannelsen er baseret på anvendt teori og metode, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og praksis, der skal kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder.

§ 6. Uddannelsen består af:

1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 140 ECTS-point.

2) Praktik med et samlet omfang på 50 ECTS-point.

3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over uddannelsens hovedområder. Opgaveformuleringen for bacheloropgaven formuleres af uddannelsesinstitutionen eller den studerende. Uddannelsesinstitutionen godkender opgaveformuleringen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for fagområdet kunsthåndværk. Der er herunder 2 specialiseringer inden for 2 fagområder i henholdsvis glas og i keramik.

§ 7. Praktikken er ulønnet.

Stk. 2. Lønnet praktik kan dog aftales mellem den studerende og praktikstedet.

Stk. 3. Den studerende må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse.

Kapitel 4

Prøver og eksamen

§ 8. For prøver og eksamener gælder bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelsen kan herudover indeholde interne prøver. Uddannelsen skal mindst indeholde følgende tre prøver:

1) En intern eller ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår.

2) En intern eller ekstern prøve, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken.

3) En ekstern prøve i bachelorprojektet.

Kapitel 5

Studieordningen

§ 9. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen for professionsbacheloruddannelsen skal indeholde følgende:

1) Uddannelsens betegnelse på dansk og på engelsk, jf. § 4.

2) Normering angivet i ECTS-point, jf. § 4.

3) Faglig profil, der beskriver

a) uddannelsens formål, jf. § 1,

b) uddannelsens uddannelseselementer, jf. § 6, og

c) uddannelsens mål for læringsudbytte, jf. bilag 1.

4) Regler om moduler og uddannelseselementer, jf. §§ 2 og 6, herunder

a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer,

b) omfang angivet i ECTS-point,

c) undervisnings- og arbejdsformer,

d) tidsmæssig placering, og

e) forudsætninger for deltagelse.

5) Regler om skriftlige opgaver og projektarbejder, herunder bachelorprojektet, jf. § 6.

6) Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, jf. §§ 10 og 11.

7) Regler om praktik, jf. §§ 6-8.

8) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at have påbegyndt denne, jf. § 2, stk. 5.

9) Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter.

Kapitel 6

Merit

§ 10. Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 11. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.

Kapitel 7

Adgang

§ 12. Reglerne om adgang og optag følger af bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Kapitel 8

Gebyr til dækning af forbrug af fællesmaterialer

§ 13. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering kan opkræve et gebyr fra sine studerende til dækning af forbrug af fællesmaterialer.

Stk. 2. Gebyret udgør i 2019 2.847 kr. og 2.278 kr. pr. studerende pr. semester på professionsbacheloruddannelsen på henholdsvis glaslinjen og keramiklinjen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Stk. 3. Beløbene i stk. 2, reguleres med forbrugerprisindekset.

Kapitel 9

Klage, forsøg og dispensation

§ 14. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse af den klagen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere uddannelsesinstitutionens udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Uddannelsesinstitutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 15. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.

Kapitel 10

Ikrafttræden

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2019.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse, den 27. juni 2019

Niels Christian Beier

/ Anders Bau Truelsen


Bilag 1

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas og keramik skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har

1) viden om kunsthåndværkets kunstneriske og professionsorienterede teorier og metoder med særlig henblik på materialerne glas og keramik,

2) kvalifikationer til at kunne forstå og reflektere over kunsthåndværkets teorier og metoder i en kunstnerisk og professionel sammenhæng, herunder i et bæredygtigt perspektiv,

3) viden om og evne til refleksion over nationale og globale markeder inden for kunsthåndværk,

4) viden om og kvalifikationer til at reflektere over kunsthåndværkerens fremtidige rolle i samfundet.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) anvende og mestre metoder, teknologier og redskaber inden for fagområderne der knytter sig til professionen og omsætte disse til innovative løsninger,

2) anvende og integrere kunsthåndværkets kunstneriske teorier og metoder, redskaber, materialer og teknikker i udviklingen af begrundede forslag til stillede eller selvformulerede problemstillinger,

3) anvende professionelle færdigheder, som er grundlæggende for et erhvervsmæssigt virke som kunsthåndværker, herunder udvikling af forretningsmodeller og planlægning af en produktionsproces ud fra et etisk og miljømæssigt perspektiv,

4) vurdere og vælge imellem kunsthåndværkets metoder, teknikker og teorier og bringe disse i anvendelse i forbindelse med innovative løsningsforslag,

5) redegøre visuelt og sprogligt for kunstneriske og professionelle problemstillinger samt løsningsforslag til fagfæller, lægfolk, samarbejdspartnere, kunder og brugere og

6) udvikle, planlægge, gennemføre og lede designprocesser, individuelt og i samarbejde med andre.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller erhvervssammenhænge,

2) selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang,

3) identificere egne læringsbehov, strukturere egen læring og udvikle viden, færdigheder og kompetencer som kunsthåndværker i forskellige læringsmiljøer,

4) tilegne sig ny viden og omsætte denne til praksis generelt og inden for professionen,

5) håndtere idégenerering som et udviklingsredskab i forhold til komplekse problemstillinger generelt og i professionens praksis,

6) omsætte tilegnet viden og færdigheder i et kunstnerisk udtryk i formgivningen af forslag til løsning på kunstneriske og professionelle problemstillinger og

7) selvstændigt håndtere designmetode i komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og erhvervssammenhæng.