Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32013R1303
 
32013R1305
 
32013R1306
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelse mv.
Kapitel 2 Ansøgning
Kapitel 3 Kriterier og forpligtelser
Kapitel 4 Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn
Kapitel 5 Udbetaling af tilskud
Kapitel 6 Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud
Kapitel 7 Administration
Kapitel 8 Ikrafttræden
Bilag 1 Maksimal kvælstofreduktion fra privat skovrejsning fordelt på kystvande
Bilag 2 Krav til projekter med tilskud til privat skovrejsning
Bilag 3 Provenienser
Bilag 4 Liste med træ- og buskarter til skovbryn
Bilag 5 Prioriteringsskema
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning1)

I medfør af § 29, § 29 a, § 46, stk. 3, § 57, § 59, § 61, stk. 2, og § 65, stk. 3, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelse mv.

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilsagn om tilskud til investeringer i projekter angående anlæg og pleje af skov på privatejede landbrugsarealer.

Stk. 2. Prydvækster, frugtplantager, pyntegrønt, juletræer, energiafgrøder og lignende bevoksning anses ikke for skov.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Tast selv-service: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service som tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

2) IMK: Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort der tilgås via Tast selv-service.

3) Projektareal: Det areal, bestående af en eller flere marker, hvorpå der ønskes etableret én ny sammenhængende skov.

4) Kulturhegn: Hegn med en højde på minimum 140 cm, der opsættes om nye trækulturer, for at afværge skader på de unge træplanter forårsaget af vildt.

5) Dybdegående jordbearbejdning: Jordbearbejdning der går dybere end landbrugets eksisterende pløjelag, f. eks. dybde- eller reolpløjning, boringer, gravning eller grubning.

6) Nationalt kvælstofretentionskort: Kort over kvælstofretention, som fastsat i bekendtgørelse om samlet kvælstofretention til kyst i afgrænsede ID15-områder. Kortet kan tilgås via hjemmesiden for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

7) Opretholdelsesperiode: Den periode, hvor projektet skal opretholdes efter udbetaling.

8) Projektperiode: Den periode, hvor projektet etableres, og som afsluttes med Landbrugsstyrelsens modtagelse af udbetalingsanmodning.

9) Pesticider: Omfatter insektmidler, ukrudtsmidler, svampemidler, vildtafværgningsmidler og musemidler.

§ 3. Landbrugsstyrelsen kan give private ejere af landbrugsarealer tilsagn om tilskud til investeringer i følgende projekter:

1) Anlæg og pleje af skov uden anvendelse af pesticider.

2) Opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn.

Stk. 2. Der kan gives tilsagn om forhøjet tilskud til investeringer i projekter omfattet af stk. 1, såfremt anlæg og pleje af skoven sker uden brug af dybdegående jordbearbejdning.

Stk. 3. Der kan kun gives tilskud til opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn, jf. stk. 1, nr. 2, såfremt der samtidigt opnås tilskud til anlæg og pleje af skov på de samme arealer, jf. stk. 1, nr. 1.

§ 4. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter efter § 3, der er pligt til at foretage i henhold til anden lovgivning eller tinglyste servitutter.

Stk. 2. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter på arealer, hvor ejer har indgået driftsoverenskomst med en offentlig myndighed eller modtager driftstilskud fra en offentlig myndighed.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til investeringer i projekter, hvis:

1) ansøger modtager eller tidligere har modtaget tilskud finansieret af EU til samme projekt,

2) ansøger modtager eller har modtaget tilskud til samme projekt fra anden offentlig myndighed,

3) ansøger har påbegyndt projektet, inden der er givet tilsagn om tilskud dertil,

4) projektarealet hidtil har været skovbevokset,

5) projektarealet er fredskovspligtigt, medmindre det fremgår af en afgørelse om fredskovspligt på arealet efter lovens § 4, at dette ikke er til hinder for at opnå tilsagn om tilskud til skovrejsning på arealet, eller

6) projektarealet anvendes som puljeskov efter regler udstedt i medfør af lovens § 59.

Kapitel 2

Ansøgning

Ansøgning om tilsagn om tilskud

§ 5. Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter omfattet af § 3 skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i perioden fra den 22. juli til den 20. september 2019.

Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud til projekter omfattet af § 3 indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv-service i ansøgningsperioden.

Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende:

1) Ansøgningsskemaet, hvori de påkrævede oplysninger om ansøger og ejendom samt projekt er afgivet, og hvor de påkrævede bilag er vedhæftet.

2) Indtegning af marker som indgår i projektarealet i IMK.

3) Skovkort og tilplantningsplan, jf. bilag 2.

4) Nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder til at gennemføre projektet.

5) Udtalelser og nødvendige dispensationer fra det arkæologisk ansvarlige museum.

Stk. 4. Der skal indgives én ansøgning for hvert projektareal, hvor der søges om tilsagn om tilskud til projekter omfattet af § 3.

Krav til projektet

§ 6. Et projekt omfattet af § 3 skal opfylde følgende:

1) Projektarealet skal ligge inden for et eller flere delvandoplande, hvor der er fastsat et indsatsbehov for nedbringelse af kvælstofbelastningen til kystvande, og hvor skovrejsning er angivet som en indsats med en forventet positiv kvælstofeffekt, jf. bilag 1.

2) Der skal anlægges skov med minimum 2,00 ha tilplantet areal inden for projektarealet.

3) Ved anlæg af løvtræbevoksninger og løvskovbryn skal der plantes mindst 4.000 levende træplanter pr. ha.

4) Ved anlæg af nåletræbevoksninger skal der plantes mindst 2.800 levende træplanter pr. ha.

5) Ved anlæg af skov er tilsagnshaver forpligtet til at anlægge ydre løvskovbryn.

6) Skoven skal anlægges og plejes uden anvendelse af pesticider i projekt- og opretholdelsesperioden, som er på 5 år, regnet fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling.

7) Skoven skal pålægges fredskovspligt.

8) Projektet skal i øvrigt opfylde kravene i bilag 2.

Stk. 2. Der kan kun ydes tilskud efter § 3 til arealer, der ligger i et område, hvor skovrejsning efter kommuneplanen er uønsket, hvis der er opnået dispensation til skovrejsningen efter regler udstedt i medfør af lov om drift af landbrugsjorder.

Stk. 3. Projektarealet skal i dyrkningssæsonen forud for ansøgningstidspunktet og indtil anlæg af skoven påbegyndes have været i erhvervsmæssig landbrugsdrift eller have været udtaget af drift med tilskud til miljøvenligt landbrug efter regler udstedt under et landdistriktsprogram eller efter grundbetalingsordningen efter regler udstedt i medfør af landbrugsstøtteloven.

Afgørelse på baggrund af oplysninger i ansøgningen

§ 7. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på en ansøgning, hvis:

1) de påkrævede oplysninger i ansøgningen, jf. § 5, stk. 3, ikke er afgivet,

2) ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst,

3) ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

4) det ansøgte projekt ikke opfylder kravene til projektet, jf. § 6, eller

5) de bevillingsmæssige rammer er opbrugt.

Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan give afslag på ansøgninger om tilskud til projekter omfattet af § 3, når den maksimale kvælstofeffekt fra skovrejsning i den eller de berørte delvandoplande er opfyldt, jf. bilag 1.

Afgørelse på baggrund af prioriteringen

§ 8. Inden for de bevillingsmæssige rammer træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om tilsagn på grundlag af en samlet prioritering af alle ansøgninger modtaget i 2019.

Stk. 2. Til ansøgninger om tilskud til privat skovrejsning er der afsat 35 mio. kr. i 2019.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud til projekter uden brug af dybdegående jordbearbejdning jf. § 3, stk. 1 og 2, prioriteres forud for ansøgninger om tilskud alene efter § 3, stk. 1.

Stk. 4. Ansøgninger om tilskud til projekter, jf. § 3, prioriteres efter følgende kriterier:

1) Beliggenhed inden for delvandopland, hvor der er fastsat et indsatsbehov for nedbringelse af kvælstofbelastningen til kystvande, og hvor skovrejsning er angivet som en indsats med en forventet positiv kvælstofeffekt, jf. bilag 1.

2) Omkostningseffektivitet i form af projektets pris pr. kg fjernet kvælstof pr. år. Omkostningseffektiviteten opgøres på baggrund af det nationale kvælstofretentionskort.

3) Beliggenhed inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Disse områder er udpeget i henhold til bekendtgørelse nr. 1420 af 28. november 2018 om udpegning af drikkevandsressourcer.

Stk. 5. Der gives point for hvert kriterium i stk. 4, jf. bilag 5. Kriteriet i stk. 4, nr. 1, indgår i afvejningen med 60 %. Kriteriet i stk. 4, nr. 2, indgår i afvejningen med 35 %. Kriteriet i stk. 4, nr. 3, indgår i afvejningen med 5 %. Prioritering sker efter den beregnede samlede pointscore, jf. bilag 5.

Stk. 6. Projekter om privat skovrejsning, der opnår mindre end 1,7 point i samlet pointscore er afskåret fra at blive prioriteret til tilsagn, uanset at der ikke skal gives afslag på grund af den bevillingsmæssige ramme.

Stk. 7. Såfremt flere ansøgninger opnår samme antal point, prioriteres ansøgningerne efter størrelsen af det samlede projektareal, idet et større projektareal prioriteres forud for et mindre projektareal.

§ 9. Projektet må ikke påbegyndes, før Landbrugsstyrelsen har truffet afgørelse om tilsagn om tilskud, og der er indhentet tilladelse til at pålægge fredskovspligt på projektarealet efter lovens § 4.

Stk. 2. Projektet skal afsluttes inden udløb af projektperioden, jf. dog § 13. Projektperioden er på 2 år regnet fra tilsagnsdato. Projektet anses for afsluttet, når projektet er gennemført og udbetalingsanmodning er indsendt til Landbrugsstyrelsen.

Kapitel 3

Kriterier og forpligtelser

Kriterier for støtteberettigelse

§ 10. Tilsagn om tilskud er betinget af at:

1) tilsagnshaver er ansvarlig for, at projektet gennemføres,

2) tilsagnshaver er ejer af investeringerne i projektet,

3) tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol,

4) tilsagnshaver har opnået de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder, inden ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes, og

5) projektarealet bliver pålagt fredskovspligt efter lovens § 4.

Forpligtelser

§ 11. Tilsagnshaver er forpligtet til at:

1) sikre, at projektet etableres på tilsagnshavers eget areal,

2) gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder i overensstemmelse med det i tilsagnet anførte areal og hegnslængde, den angivne placering af skoven og eventuelle vilkår,

3) sikre, at projektet anlægges og plejes i projekt- og opretholdelsesperioden uden brug af pesticider,

4) informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte når det er relevant, jf. bilag III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014,

5) afslutte og indsende anmodning om udbetaling af tilskud til projektet senest 2 år efter den dato, hvor der er modtaget tilsagn, jf. dog § 13 og § 20,

6) sende udbetalingsanmodning rettidigt til Landbrugsstyrelsen, jf. § 16, stk. 4,

7) holde gældende tilsagnsbrev og udbetalingsanmodning med tilhørende bilag tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling af tilskud,

8) sikre, at projektet opretholdes i opretholdelsesperioden, som er 5 år, regnet fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling, herunder sikre, at projektet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår,

9) sikre, at de i projektet realiserede investeringer er nye,

10) gennemføre projektet uden brug af dybdegående jordbearbejdning, såfremt der er givet tilsagn om forhøjet tilskud jf. § 3, stk. 2,

11) underrette Landbrugsstyrelsen, hvis et vilkår i tilsagnet ikke længere er opfyldt, senest én måned efter det kan konstateres, at vilkåret ikke længere er opfyldt,

12) underrette Landbrugsstyrelsen hurtigst muligt, såfremt projektet opgives, og

13) holde dokumentation for de plantede træarter og provenienser tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling af tilskud.

Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for at bevare investeringer i et projekt, dispensere fra stk. 1, nr. 3. Der kræves skriftlig godkendelse fra Landbrugsstyrelsen forud for anvendelse af pesticider.

Stk. 3. Der skal ved anlæg af skov tages de fornødne hensyn til fortidsminder på arealet.

Tilskudssatser

§ 12. Tilskudssatserne for projekter omfattet af § 3 er følgende:

1) Anlæg og pleje af løvskov eller løvskovbryn: 28.000 kr. pr. ha.

2) Anlæg og pleje af nåleskov: 12.000 kr. pr. ha.

3) Tillæg for anlæg og pleje uden brug af dybdegående jordbearbejdning: 4.000 kr. pr. ha.

4) Opsætning, vedligehold og nedtagning af kulturhegn: 15 kr. pr. meter hegn.

Kapitel 4

Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn

§ 13. Landbrugsstyrelsen kan godkende ændring af et projekt, herunder forlængelse af projektperioden, jf § 14, såfremt kravene til projektet, jf. § 6, fortsat er opfyldt, og såfremt der ikke ændres på, om projektet gennemføres med eller uden dybdegående jordbearbejdning ved anlæg og pleje af skoven, jf. § 3, stk. 2. Dispensation jf. § 11, stk. 2, betragtes ikke som en ændring af et projekt.

Stk. 2. Ansøgning om ændring af et projekt indgives via Tast-selv-service og skal opfylde kravene til ansøgningen jf. § 5, stk. 3. Godkendelse af ændring af et projekt forudsætter fornyet fredskovsafgørelse, hvis det er nødvendigt for at gennemføre ændringen.

Stk. 3. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden ændringen må sættes i gang.

Stk. 4. Ansøgning om ændring af et projekt skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodning modtaget i Landbrugsstyrelsen.

Stk. 5. Projektarealet kan ikke udvides, og tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

Stk. 6. Ansøgning om ændring af projekt kan dog indsendes samtidig med anmodning om udbetaling af tilskud, jf. § 16, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Marker med anlæg og pleje af løvskov eller løvskovbryn i det ændrede projekt ligger inden for marker, der er omfattet af tilsagn om tilskud til disse aktiviteter.

2) Marker med anlæg og pleje af nåleskov i det ændrede projekt ligger inden for marker, der er omfattet af tilsagn om tilskud til disse aktiviteter.

3) Hegnslængden i det ændrede projekt overstiger ikke hegnslængden, der er omfattet af tilsagn om tilskud.

4) Der er ikke oprettet nye marker eller ændret på marknavne i det ændrede projekt.

5) Summen af tilplantede arealer i det ændrede projekt er mindst 2,00 ha.

Stk. 7. Såfremt Landbrugsstyrelsen kan godkende ændring af projekt indgivet samtidig med anmodning om udbetaling af tilskud, jf. stk. 6, fortsætter Landbrugsstyrelsen herefter med at behandle anmodning om udbetaling af tilskud, jf. §§ 16 og § 17.

§ 14. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet og udbetalingsanmodning modtaget i Landbrugsstyrelsen. Forlængelse af projektperioden kan dog ikke ske med en senere afslutning af projektet end 31. december 2022. Forlængelse kan kun forventes imødekommet i særlige situationer.

Stk. 2. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal indeholde en redegørelse for årsagen til, at projektet er forsinket og ikke kan gennemføres inden for fristen, angivelse af dato for hvornår projektet kan være afsluttet, samt en begrundet redegørelse for, hvordan projektet realistisk kan gennemføres inden for den ansøgte forlængelse af projektperioden.

§ 15. Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet i forbindelse med ejerskifte overdrages til en anden, der kan være tilsagnshaver efter § 3. Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af tilsagnet kan finde sted.

Stk. 2. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om overdrager og erhverver, og skal indsendes til Landbrugsstyrelsen via e-mail. Ansøgning skal indsendes senest 3 måneder efter overtagelsesdatoen for arealet.

Kapitel 5

Udbetaling af tilskud

§ 16. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse af det etablerede areal med løvskov eller løvskovbryn og nåleskov samt længden af det etablerede kulturhegn på projektarealet.

Stk. 2. Anmodning om udbetaling af tilskud, som indgives via Tast-selv, skal indeholde følgende:

1) Udbetalingsanmodningsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

2) Tilladelser og dispensationer til projektet fra offentlige myndigheder, herunder fredskovsafgørelse.

3) Opdateret indtegning af marker, som indgår i projektet, i IMK.

4) Opdateret skovkort og tilplantningsplan.

Stk. 3. Samtidig med indsendelse af anmodning om udbetaling via Tast-selv, skal GIS-fil med fredskovsgrænse efter gennemførelse af projekt indsendes til Landbrugsstyrelsen via e-mail.

Stk. 4. Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen, senest to år efter den dato hvor tilsagnet er givet.

Stk. 5. Tilskud efter § 3 udbetales, når projektet er gennemført, vilkår i tilsagn er opfyldte og udbetalingsanmodning efter stk. 2, er modtaget og godkendt.

Stk. 6. Den samlede udbetaling kan ikke overskride tilsagnsbeløbet. Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilskud for arealer, som ligger uden for det projektareal, der er givet tilsagn om tilskud til.

§ 17. Landbrugsstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto. Tilskuddet udbetales i én samlet udbetaling.

Kapitel 6

Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

§ 18. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis:

1) tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter lovens § 50, § 56, stk. 2, eller § 59,

3) hele projektet eller væsentlige dele af projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, jf. dog § 19, eller

4) et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 10 ikke er opfyldt.

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser

§ 19. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, jf. § 11, jf. dog §§ 20-22.

Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse for overtrædelser, hvor projektet efter Landbrugsstyrelsens vurdering forsat lever op til kravene til projektet, jf. § 6. Hvis projektet efter Landbrugsstyrelsens vurdering ikke fortsat lever op til kravene til projektet, jf. § 6, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om, at tilsagnet bortfalder.

§ 20. Landbrugsstyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis projektet afsluttes senere end datoen fastsat i tilsagnet, jf. § 11, stk. 1, nr. 5:

1) 0-30 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 5 pct. nedsættelse.

2) 31-60 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 10 pct. nedsættelse.

3) 61-90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 15 pct. nedsættelse.

4) Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn.

Stk. 2. Et projekt anses for afsluttet, når udbetalingsanmodningen er modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 21. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om nedsættelse af tilskudsbeløbet, hvis der konstateres manglende overholdelse af skiltning, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, og som beskrevet i bilag III i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014. Beløbet, der nedsættes med, udgør 1 pct., men kan dog maksimalt udgøre 50.000 kr. af tilskuddet.

§ 22. Landbrugsstyrelsen kræver tilskuddet delvist tilbagebetalt, hvis projektet ikke opretholdes efter anlæg og i 5 år fra datoen for indsendelse af anmodning om slutudbetaling, jf. § 11, stk. 1, nr. 8. Der anvendes følgende procentsatser:

1) Hvis projektet kun er opretholdt i 0-18 måneder, kræves 80 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.

2) Hvis projektet kun er opretholdt i 19-36 måneder, kræves 40 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.

3) Hvis projektet kun er opretholdt i 37-60 måneder, kræves 20 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.

Kapitel 7

Administration

Obligatorisk digital kommunikation

§ 23. Ansøgninger om tilsagn om tilskud, projektændringer og udbetalinger efter denne bekendtgørelse skal indsendes via Tast selv-service.

Stk. 2. Partshøringer skal besvares via Tast selv-service.

Stk. 3. Al øvrig skriftlig kommunikation med Landbrugsstyrelsen i forbindelse med tilskud efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail.

Kontrol

§ 24. Landbrugsstyrelsen forestår den fysiske og administrative kontrol af projekter, der modtager tilskud.

Klageadgang

§ 25. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i lovens § 62 og § 63. Klagen skal indgives skriftligt til Landbrugsstyrelsen og skal være indgivet senest 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. august 2018 om tilskud til privat skovrejsning ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1050 af 17. august 2018 finder dog fortsat anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør heraf.

Stk. 4. § 21, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1050 af 17. august 2018 om tilskud til privat skovrejsning finder dog fortsat anvendelse.

Landbrugsstyrelsen, den 10. juli 2019

Jette Petersen

/ Annie Makropoulos


Bilag 1

Maksimal kvælstofreduktion fra privat skovrejsning fordelt på kystvande

Tabel over kystvande med indsatsbehov.

Hovedvand-
opland
Id
Kystvand
Forventet effekt af Privat skovrejsning (2105-2021)¬(tons N)
Fleksibilitetspulje
(tons N)
Maksimal
kvælstofreduktion for Privat
skovrejsning (tons N)
1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak
11000084
11000069
Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(221)
Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(154, 222, 225 Nordlige Kattegat, Skagerrak)
0,2
0,0
4,8
0,0
5,0
0,0
1.2 Limfjorden
12000070
Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak(156)
27,7
51,9
79,6
 
12000071
Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning(157)
3,9
19,3
23,2
 
12000072
Hjarbæk Fjord(158)
4,3
23,2
27,5
1.3 Mariager Fjord
13000073
Mariager Fjord(159, 160)
3,7
3,0
6,7
1.4 Nissum Fjord
14000060
Nissum Fjord(129, 130, 131)
2,4
21,7
24,1
 
14000062
Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(133)
0,1
0,1
0,2
1.5 Randers Fjord
15000063
Randers Fjord(135, 136, 137)
17,1
3,3
20,4
1.8 Ringkøbing Fjord
18000061
Ringkøbing Fjord(132)
4,7
40,2
44,9
 
18000062
Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(133)
0,0
0,00
0,00
1.9 Horsens Fjord
19000059
Horsens Fjord(127, 128)
4,1
8,0
12,1
 
19000068
Norsminde Fjord(146)
0,9
1,8
2,7
 
19000083
Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219)
0,0
0,0
0,0
1.10 Vadehavet
110000052
Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb(107, 111, 120, 121)
5,6
55,0
60,6
46
110000056
Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(119)
0,7
2,4
3,1
1.11 Lillebælt/Jylland
111000048
Genner Bugt(101)
0,3
0,2
0,5
 
111000049
Åbenrå Fjord(102)
0,5
1,5
2,0
 
111000050
Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord(103, 104, 105)
2,0
4,6
6,6
 
111000051
Haderslev Fjord(106)
1,3
2,8
4,1
 
111000053
Avnø Vig(108)
0,4
1,1
1,5
 
111000054
Hejlsminde Nor(109)
0,8
1,7
2,5
 
111000055
Flensborg Fjord og Nybøl Nor(110, 113, 114)
1,1
1,3
2,4
 
111000057
Vejle Fjord(122, 123)
5,5
2,9
8,4
 
111000058
Kolding Fjord(124, 125)
2,0
4,6
6,6
 
111000082
Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt(216, 217, 224)
2,7
4,9
7,6
1.12 Lillebælt/Fyn
112000035
Bredningen(74)
0,9
0,0
0,9
 
112000036
Emtekær Nor(75)
0,1
0,1
0,2
 
112000037
Orestrand(76)
0,0
0,0
0,0
 
112000038
Gamborg Fjord og Nor(78, 80)
0,5
0,2
0,7
 
112000039
Bågø Nor(81)
0,0
0,0
0,0
 
112000040
Aborg Minde Nor(82)
0,8
0,4
1,2
 
112000043
Helnæs Bugt(87)
2,0
0,4
2,4
 
112000080
Torø Vig og Torø Nor(213)
0,0
0,0
0,0
 
112000082
Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt(216, 217, 224)
5,4
2,7
8,1
1.13 Odense Fjord
113000024
Nærå Strand(59)
1,0
0,7
1,7
 
113000025
Dalby bugt(61)
0,1
0,0
0,1
 
113000026
Lillestrand(62)
0,1
0,0
0,1
 
113000046
Odense Fjord(92, 93)
9,5
11,1
20,6
 
113000083
Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219)
0,0
0,0
0,0
1.14 Storebælt
114000041
Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj(86, 83)
2,5
2,1
4,6
 
114000042
Kerteminde Fjord, Kertinge Nor(84, 85)
0,3
0,3
0,6
 
114000047
Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt SV og NV(95, 96)
1,0
0,0
1,0
1.15 Det Sydfynske Øhav
115000027
Nakkebølle Fjord(63)
0,7
0,9
1,6
 
115000028
Skårupøre Sund(64)
0,1
0,2
0,3
 
115000029
Thurø Bund(65)
0,0
0,0
0,0
 
115000030
Lindelse Nor(68)
0,4
0,0
0,4
 
115000031
Vejlen(69)
0,1
0,2
0,3
 
115000032
Salme Nor(70)
0,0
0,0
0,0
 
115000033
Tryggelev Nor(71)
0,1
0,0
0,1
 
115000034
Kløven(72)
0,3
0,2
0,5
 
115000044
Lunkebugten(89)
0,1
0,0
0,1
 
115000045
Langelandssund(90)
1,1
0,7
1,8
 
115000079
Faaborg Fjord(212)
0,2
0,4
0,6
 
115000081
Det sydfynske Øhav, åbne del(214)
2,7
0,4
3,1
2.2 Isefjord og Roskilde Fjord
2200001
Roskilde Fjord, ydre(1)
0,0
0,0
0,0
 
2200002
Roskilde Fjord, indre(2)
3,4
0,0
3,4
 
2200007
Isefjord(24, 165)
2,7
0,0
2,7
2.3 Øresund
2300003
Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (6, 9)
0,5
10,7
11,2
 
23000074
Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(200, 205)
0,0
0,0
0,0
2.5 Smålandsfarvandet
2500004
Korsør Nor(16)
0,0
0,0
0,0
 
2500005
Basnæs Nor(17)
0,2
0,0
0,2
 
2500006
Holsteinborg Nor(18)
0,0
0,0
0,0
 
2500008
Skælskør Fjord og Nor(25)
0,0
0,0
0,0
 
2500009
Musholm Bugt, indre(26)
1,9
0,0
1,9
 
25000012
Smålandsfarvandet, syd(34)
1,6
0,0
1,6
 
25000013
Karrebæk Fjord(35)
9,7
0,0
9,7
 
25000014
Dybsø Fjord(36)
0,2
0,0
0,2
 
25000015
Avnø Fjord(37)
0,5
0,0
0,5
 
25000016
Guldborgsund(38)
0,0
0,0
0,0
 
25000017
Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt og Smålandsfarvandet(41, 45)
1,0
0,0
1,0
 
25000076
Smålandsfarvandet, åbne del(206)
1,6
5,4
7,0
 
25000077
Nakskov Fjord(207)
0,0
0,0
0,0
2.6 Østersøen
26000018
Åbne vandomr. Gr. VII – Østersøen (44, 208)
0,0
0,0
0,0
 
26000019
Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (46)
0,8
0,0
0,8
 
26000020
Præstø Fjord(47)
0,9
0,0
0,9
 
26000021
Stege Bugt(48)
0,0
0,0
0,0
 
26000022
Stege Nor(49)
0,2
0,3
0,5
 
26000078
Rødsand(209)
0,6
0,0
0,6
4.1 Kruså-Vidå
41000052
Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen
1,4
9,4
10,8
Øvre tilskudsgrænse, ton N
   
149,2
309,5
456,3


Bilag 2

Krav til projekter med tilskud til privat skovrejsning

Skovlovens krav
Skoven skal i dens opbygning leve op til skovlovens bestemmelser og i øvrigt opfylde skovlovens krav.
Skovens areal
Skovarealer defineres til ydersiden af skovbrynet eller ydersiden af det åbne areal, som udgør skovens ydre grænse. Den ydre grænse for tilplantede skovarealer defineres til dyrkningsgrænsen, der må ligge i en afstand af op til 1,5 m. fra de yderste planters stammer. Grænsen mellem nål og løv lægges midt mellem stammerne af henholdsvis nål og løv.
Spor inde i skoven på op til maksimalt 6 m i bredden medregnes i arealerne med halvdelen til hver side. Kravet til plantetal skal så være opfyldt for de tilgrænsende litra inklusiv det halve spor.
Der kan ikke medregnes kørespor uden for skovbrynet.
Lysåbne arealer, der ikke tilplantes, såsom skovveje, søer, moser og andre udyrkede arealer, kan ikke medregnes i tilplantede skovarealer.
Skovens opbygning og arrondering
Skoven skal have en passende balance mellem skovbryn, bevoksninger og åbne arealer.
Skoven skal være sammenhængende. Eventuelle åbne arealer kan indgå i skoven, såfremt de ikke har karakter af korridorer, der fragmenterer skoven.
Bredden af skoven skal som hovedregel være mindst 40 meter, og der skal være et kerneareal. Et kerneareal er et sammenhængende, bevokset skovområde, hvor der kan udvikles skovklima, og som er uden eller med lav randvirkning.
Skoven kan være opdelt i to tilplantede delområder af et ikke tilskudsberettiget areal og stadigvæk blive regnet for sammenhængende. Hvis bredden af det ikke tilskudsberettigede areal er mindre end eller lig med 10 m, skal hvert af de to tilplantede delområder være mindst 0,20 ha stort og minimum 40 meter bredt på hvert led. Hvis bredden af det ikke tilskudsberettigede areal er større end 10 meter og mindre end eller lig med 100 m, skal hvert af de to tilplantede delområder være mindst 0,50 ha stort og minimum 40 meter bredt på hvert led. Det samlede tilplantede areal skal i alle tilfælde være mindst 2,00 ha stort, og det ikke tilskudsberettigede areal skal være pålagt eller pålægges fredskovspligt som led i skovrejsningsprojektet.
Skoven skal være velarronderet og tilpasset de landskabelige og terrænmæssige forhold på lokaliteten.
Hvis en skov opdeles af bebyggelse, en større vej eller jernbane, regnes den i denne sammenhæng ikke for en samlet skov.
Nabohensyn
Skoven skal anlægges, så der holdes en afstand på mindst 30 meter til have eller beboelse på naboejendom mod nord eller øst. Mod de øvrige verdenshjørner skal afstanden være mindst 15 meter.
Træartsvalg
Ved anlæg af skoven må der kun anvendes frø og planter, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og -planter, jf. bekendtgørelsens bilag 4, medmindre der anvendes eget materiale.
Der skal anvendes træarter, som er egnede på lokaliteten.
Der må ikke anvendes planter af arterne nobilis eller nordmannsgran eller planter opført på Miljøstyrelsens liste over invasive arter.
Planter skal være jævnt fordelt over de tilplantede delarealer i projektet.
Ydre løvskovbryn
Der skal anlægges ydre løvskovbryn i den nye skov. De skal mod nord og vest være mindst 20 meter brede. Mod de øvrige verdenshjørner skal de være mindst 10 meter brede.
Ydre løvskovbryn må i de yderste 10 meter i længderetningen ikke brydes af skovspor, veje eller lignende.
Skovbryn skal bestå af 100 % løvtræer og buske. Der kan, hvor det er egnstypisk og relevant, indplantes op til ét stabilt nåletræ pr. 100 meter. Der må ikke indplantes arter, der ikke er optaget på bilag 3.
I skovbryn skal mindst 20 % af det krævede antal planter være godkendte buske, som optræder på bekendtgørelsens bilag 4. Andelen af buske, små træer og ammetræer i skovbryn må maksimalt udgøre 40 % af det samlede antal planter i skovbrynet. Ved små træer forstås træer, der ikke kan forventes at nå samme højde som en almindelig skovbevoksning, fx træarter som almindelig røn og vild æble. Buskene skal enten fordeles jævnt i hele brynets bredde, eller plantes langs en gradient, så der plantes forholdsvis flest buske i de yderste rækker af skovbrynet.
Løvskov
I løvtræbevoksninger skal mindst 75 % af det samlede antal planter være løvtræer.
Eventuelle nåletræsholme skal være jævnt fordelt inden for den enkelte løvtræbevoksning, og hver enkelt nåletræholm skal være mindre end 0,10 ha. Afstanden mellem nåletræsholmene skal mindst være 20 meter.
Mindst 10 % af det samlede planteantal i en løvtræbevoksning skal være af en anden træart end hovedtræarten.
Der kan i en løvtræbevoksning indgå en andel på op til 20 % af små træer, buske og/eller ammetræer, som ikke forventes at skulle indgå i det fremtidige kronetag.
Nåleskov
I nåleskovbevoksninger skal træartsblandingen bestå af enten minimum 10 % løvtræer eller af 3 forskellige nåletræsarter, hvor hver nåletræart har en udbredelse på mindst 10 % i den enkelte nåletræbevoksning.
Der kan i en nåletræbevoksning indgå en andel på op til 20 % af små træer, buske og/eller ammetræer, som ikke forventes at skulle indgå i det fremtidige kronetag.
Anlæg og pleje uden anvendelse af pesticider
Skoven skal forud for og under anlæg samt i opretholdelsesperioden plejes uden anvendelse af pesticider, medmindre der er opnået en skriftlig dispensation til dette fra Landbrugsstyrelsen.
Forbuddet mod anvendelse af pesticider gælder fra den dato, hvor et tilsagn om tilskud kan udnyttes. Så længe landbrugsarealer, hvor skoven skal anlægges, fortsat er i landbrugsmæssig drift, kan der dog anvendes pesticider herpå i dyrkningssæsonen frem til den 1. september forud for tilplantning.
Kulturhegn
Kulturhegn skal opsættes og vedligeholdes, herunder holdes lukket, så det opfylder formålet med at holde vildt ude af indhegningen, indtil dets beskyttende funktion ikke længere er nødvendig for at sikre den nye vedplantekulturs fortsatte gode vækstmuligheder.
Der ydes tilskud til hegn, der omkranser arealer, hvortil der ydes tilskud efter denne ordning. En given hegnsstrækning kan kun medregnes i forbindelse med én kultur.
Den enkelte indhegning må ikke overstige 5 ha. Der kan ydes tilskud til ekstra hegnslængder, hvis det vurderes at være nødvendigt for at begrænse størrelsen af de enkelte indhegninger til ikke at overstige 5 ha.
Skovkort og tilplantningsplan
Udover markindtegningen i IMK skal ansøgningen indgivet via Tast selv-service vedlægges skovkort og tilplantningsplan som bilag.
Hvis der er en ændring af et projekt, skal skovkort og tilplantningsplan opdateres og vedlægges som bilag til ansøgning om ændring af projekt eller udbetalingsanmodning indgivet via Tast selv-service.
Skovkortet skal være i 1:4.000 eller større målestoksforhold i digitalt format (PDF-format) og skal som minimum indeholde følgende:
1) Skovens ydre afgrænsning.
2) Placering af eventuelt hegn.
3) Bevoksningsgrænser efter anlæg af skoven.
4) Bevoksede arealer med løvskovbryn.
5) Bevoksede arealer med løvskov.
6) Bevoksede arealer med nåleskov.
7) Utilplantede arealer.
8) Alle andre væsentlige faste anlæg (veje, huse, grøfter m.v.).
9) Beskyttede fortidsminder.
10) Beskyttede naturtyper og beskyttelseslinjer, der har betydning for projektet.
11) Eksisterende skov med angivelse af alder og træart, hvis den eksisterende skov har betydning for projektet.
12) Matrikulære grænser, matrikelnumre og ejerlav.
13) Fredskovsgrænse efter gennemførelse af skovrejsningsprojektet.
Tilplantningsplan skal være i 1:4.000 eller større målestoksforhold i digitalt format(PDF) og skal som minimum vise arealer med løvskovbryn, løvskov, nåleskov og utilplantede arealer. For de tilplantede arealer skal hovedtræart eller -arter angives.
Skovkort og tilplantningsplan kan kombineres i samme kort.


Bilag 3

Provenienser

Når der plantes træarter anført som “EF-træarter” i bilag 3 i bekendtgørelse om skovfrø og -planter (BEK nr. 596 af 31. maj 2017), skal frø- og plantemateriale stamme fra kårede bevoksninger eller frøplantager (egne planter er dog undtaget). Aktuelt er følgende typisk anvendte arter i dansk skovbrug på listen:

Ask, avnbøg, bøg, contortafyr, douglasgran, dunbirk, fuglekirsebær, grandis, hvidel, lærk (europæisk, japansk og hybrid lærk), poppelarter (Populus spp), robinia, rødeg, rødel, rødgran, sitkagran, skovfyr, småbladet lind, spidsløn, stilkeg, storbladet lind, vintereg, vortebirk, alm. ædelgran, ægte kastanje, ær, østrigsk fyr.

Det gælder særligt for anvendelsen af træarter på nedenstående liste, at der skal anvendes provenienser blandt de anførte på listen. Det gælder dog ikke frø og planter fra egne arealer. Frø- og plantematerialet skal som udgangspunkt tilhøre kåringskategorierne udvalgt, kvalificeret (frøplantager) eller afprøvet. I enkelte tilfælde kan “lokalitetsbestemt” materiale accepteres (fremgår af provenienslisten). Materialet skal være kåret eller godkendt til vedproduktion eller til værn og læformål. Der ydes derfor ikke tilskud til materiale, der er kåret til alléer og parkformål.

Information og hjælp til at vælge træ- og buskarter til de konkrete plantningslokaliteter kan findes på www.plantevalg.dk.

Hvis man ikke kan skaffe nedenstående provenienser, skal man søge dispensation fra listen ved styrelsen.

Du skal kunne dokumentere planternes proveniens. Der gennemføres en systematisk stikprøvekontrol af dokumentationen inden udbetaling. Gem derfor følgedokument, kvittering eller faktura for de anvendte planter, hvoraf provenienserne fremgår.

Bøg

1. Danske kårede bevoksninger.

2. Schweizisk bøg fra Zürich området.

3. Tysk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81001, 02, 03, 07, 09,23).

4. Slovakisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Kakasovce eller Sigord).

5. Hollandsk og belgisk bøg fra godkendte frøavlsbevoksninger.

6. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for d. 57. breddegrad).

Stilkeg

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

2. Tysk stilkeg fra godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81701, 02, 03).

3. Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager.

4. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad).

5. Norsk lokalitetsbestemt stilkeg fra Vestfold.

Vintereg

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

2. Norsk lokalitetsbestemt vintereg fra Agderkysten.

3. Tyske godkendte frøavlsbevoksninger (Gebiet 81801, 02, 03).

4. Polsk lokalitetsbestemt vintereg (frøkildezoner 313, 314 og 315).

Ær

1. Danske kårede bevoksninger.

2. Nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 80101 og 02).

3. Hollandske godkendte frøavlsbevoksninger.

Småbladet lind

1. Danske kårede bevoksninger.

2. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 82301, 02 og 03).

3. Polsk lokalitetsbestemt frøzone 101-108, 152-154, 156-157, 301-307, 351-357 (Zonerne svarer til de ældre betegnelser 313, 314 og 315).

Rødel

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

Birk

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad).

3. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 80401 og 80501).

Rødgran

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for den 57. breddegrad).

Sitkagran

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

2. Sydsvenske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (syd for d. 57. breddegrad).

Douglasgran

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

2. Godkendt frøplantage FP 232, (Frankrig).

Alm. ædelgran

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

2. Italien/Calabrien, Gariglione nr. 120, 1600-1750 m.

3. Rumænien lokalitetsbestemt, Maramures / Lapos.

Skovfyr

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager.

2. Nordtyske godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager (Gebiet 85101, 85102, 85103).

3. Baltisk lokalitetsbestemt fyr (Letland, Litauen, Nordøstpolen).

4. Vestnorsk lokalitetsbestemt fyr.

5. Godkendte frøavlsbevoksninger og frøplantager udvalgt til det sydsvenske område (syd for den 57. breddegrad).

Lærk

1. Danske kårede bevoksninger og frøplantager (europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærk).

2. Europæisk lærk og japansk lærk fra nordtyske godkendte bevoksninger og frøplantager (Gebiet 83701 og 83901).

3. Hybridlærk, fra svenske eller tyske godkendte frøplantager.


Bilag 4

Liste med træ- og buskarter til skovbryn

Skovbryn skal bestå af 100 % løvtræer og buske. Mindst 20 % af plantetallet skal være buske fra nedenstående liste. Max 40 % af plantetallet kan være buske eller småtræer. Der kan, hvor det er egnstypisk og relevant, indplantes op til ét stabilt nåletræ pr. 100 meter. Der må ikke indplantes arter, der ikke er optaget på listen.

Information og hjælp til at vælge træ- og buskarter til de konkrete plantningslokaliteter kan fås på www.plantevalg.dk.

Løvtræarter: ask (Fraxinus excelsior), avnbøg (Carpinus betulus), dunbirk (Betula pubescens), vortebirk (Betula pendula), bøg (Fagus sylvatica), stilkeg (Quercus robur), vintereg (Quercus petrea), rødel (Alnus glutinosa), fuglekirsebær (Prunus avium), småbladet lind (Tilia cordata), spidsløn (Acer platanoides) og ær (Acer pseudoplatanus).

Små træer: Navr (Acer campestre), Alm. Kristtorn (Ilex aquifolium), Skov-Æble (Malus sylvestris), Mirabel (Prunus cerasifera), Seljepil (Salix caprea), Alm. Røn (Sorbus aucuparia), Seljerøn (Sorbus intermedia).

Buskarter: benved (Euonymus europaeus), dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), hassel (Coryllus avellana), havtorn (Hippophaë rhamnoides), alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata), engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), koralhvidtjørn (Crataegus rhipidophylla), almindelig hyld (Sambucus nigra), almindelig hæg (Prunus padus), kristtorn (Ilex aquifolium), rød kornel (Cornus sanguinea), kvalkved (Viburnum opulus), femhannet pil (Salix pentandra), gråpil (Salix cinerea), krybende pil (Salix repens), øret pil (Salix aurita), fjeldribs (Ribes alpinum), blågrøn rose (Rosa dumalis), hunderose (Rosa canina), klitrose (Rosa pimpinellifolia), æblerose (Rosa rubiginosa), slåen (Prunus spinosa), tørst (Rhamnus frangula) og vrietorn (Rhamnus catharticus).

Nåletræarter: Skovfyr (Pinus sylvestris), østrigsk fyr (Pinus nigra), hvidgran (Picea glauca) og sitkagran (Picea sitchensis).


Bilag 5

Prioriteringsskema

Prioriterings-kriterium
Point
Vægtning
Total
 
0
1
2
3
4
   
Beliggenhed inden for delvandoplande med kvælstof-reduktionsmål
Hele projektarealet beliggende uden for delvandoplande med kvælstofreduktionsmål
 
Op til 50 % af projektarealet beliggende inden for delvandoplande med kvælstofreduktionsmål
 
50 % eller derover af projektarealet beliggende inden for delvandoplande med kvælstofreduktionsmål.
   
Point
         
60 %
 
Omkostningseffektivitet*:
Projektets pris (P) i forhold til retention (R)
R ≥ 80 %
80 % > R ≥ 60 %
60 % > R ≥ 40 %
40 % > R ≥ 20 %
R < 20 %
   
Point
         
35 %
 
Beliggenhed inden for områder med særlige drikkevands-interesser, eller områder med vandindvindingsoplande til almene vandforsyninger
Hele projektarealet beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, eller områder med vandindvindingsoplande til almene vandforsyninger
 
Op til 50 % af projektarealet beliggende inden for områder med særlige drikkevands-interesser, eller områder med vandindvindingsoplande til almene vandforsyninger
 
50 % eller derover af projektarealet beliggende inden for områder med særlige drikkevands-interesser, eller områder med vandindvindingsoplande til almene vandforsyninger
   
Point
         
5 %
 
Sum
         
100 %
 

*Omkostningseffektivitet

Vurdering af prioriteringskriteriet omkostningseffektivitet, opgøres på baggrund af det nationale kvælstofretentionskort. Da tilskudssatsen pr. ha er fast, kan retentionen anvendes direkte som udtryk for pris pr. kg kvælstof.

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1305/EU af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 487, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1306/EU af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr.165/94, (EF) nr.2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1303/EU af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.