Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Links til EU direktiver, jf. note 1
31991L0676
 
31992L0043
 
32000L0060
 
32009L0147
 
32011L0092
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder
Kapitel 3 Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder
Kapitel 4 Markplan, indberetning og opgørelse af krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder
Kapitel 5 Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Kapitel 6 Dyrkningsrelaterede tiltag
Kapitel 7 Administration, straf og ikrafttræden
Bilag 1 Efterafgrødegrundareal
Bilag 2 Krav om husdyrefterafgrøder i planperioden 2019/2020 for de enkelte oplande
Bilag 3 Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet
Bilag 4 Dyrkningsrelaterede tiltag
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/20201)

I medfør af § 17, stk. 3 og 4, § 38, § 39, stk. 1-3, § 44, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, og § 53, stk. 3, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder med planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 hektar eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Stk. 2. Bekendtgørelsens bestemmelser om husdyrefterafgrøder finder anvendelse på jordbrugsvirksomheder, jf. § 2, nr. 1, uanset om de er omfattet af stk. 1.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Jordbrugsvirksomhed: Virksomhed der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.

2) Harmoniareal: Arealet som er fastsat i bestemmelsen i § 47, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 116 af 23. januar 2019 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.

3) Efterafgrøder: Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, medmindre andet fremgår.

4) Efterafgrødekrav: Krav om etablering af efterafgrøder i medfør af § 3.

5) JB-nr.: Jordbundstype fastsat ved hjælp af nr.:

a) JB-nr. 1: Grovsandet jord.

b) JB-nr. 2: Finsandet jord.

c) JB-nr. 3: Grov lerblandet sandjord.

d) JB-nr. 4: Fin lerblandet sandjord.

e) JB-nr. 5: Grov sandblandet lerjord.

f) JB-nr. 6: Fin sandblandet lerjord.

g) JB-nr. 7: Lerjord.

h) JB-nr. 8: Svær lerjord.

i) JB-nr. 9: Meget svær lerjord.

j) JB-nr. 10: Siltjord.

k) JB-nr. 11: Humus.

l) JB-nr. 12: Speciel jord.

6) Præcisionslandbrug: Dyrkningsform, hvor der anvendes teknologier til at opnå en bedre kortlægning af afgrødernes kvælstofbehov og tilpasse tildelingen af gødning til lokale behov på marken.

Kapitel 2

Krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder

§ 3. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, skal i planperioden udlægge arealer etableret med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealer med efterafgrøder, der anvendes til opfyldelse af planperiodens efterafgrødekrav, skal også i planperioden anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde. Virksomheder med et efterafgrødegrundareal, som opgjort efter § 4, stk. 1, på mindre end 10 hektar, er dog ikke forpligtet til at etablere efterafgrøder.

Stk. 2. Efterafgrøder i stk. 1 omfatter pligtige efterafgrøder, jf. stk. 3, og husdyrefterafgrøder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Arealet med pligtige efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med pligtige efterafgrøder dog mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet.

Stk. 4. Virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 30 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, skal udover pligtige efterafgrøder, jf. stk. 3, udlægge arealer etableret med husdyrefterafgrøder til begrænsning af merudvaskning af nitrat fra organisk gødning i overensstemmelse med bilag 2.

Stk. 5. Virksomheder, der ved planperiodens start er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom, er ikke omfattet af stk. 4.

§ 4. Virksomhedens efterafgrødegrundareal er det samlede areal, som virksomheden ved udløbet af planperioden 2018/2019 for egen regning og risiko dyrkede med de afgrøder, der fremgår af bilag 1. Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplan, virksomheden skal indgive for planperioden 2018/2019, jf. § 22, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning, jf. § 3, stk. 3 og 4, beregnes efter § 21, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

Stk. 3. Beregningen efter stk. 2 for planperioden foretages på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden 2017/2018.

Stk. 4. For nyetablerede virksomheder og virksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden 2017/2018, fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning i § 3, stk. 3, til en mængde svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal. For sådanne virksomheder fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning i § 3, stk. 4, til en mængde svarende til mindre end 30 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal.

§ 5. Arealer kan ikke anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet, hvis de samtidig anvendes til:

1) Opfyldelse af betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

2) Opfyldelse af øvrige krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre dette er tilladt i henhold til den pågældende lovgivning.

Stk. 2. Arealer etableret med efterafgrøder kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet, selvom de samtidig anvendes til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., og til opfyldelse af krav om udlægning af arealer etableret med afgrøder, som omhandlet i § 43, stk. 2, jf. bilag 2, i bekendtgørelse nr. 116 af 23. januar 2019 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v. eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Afgrødetyper og etableringsfrister for pligtige efterafgrøder og for husdyrefterafgrøder

§ 6. Følgende afgrøder kan anvendes til opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav:

1) Korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst.

2) Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

§ 7. Efterafgrøder skal være sået senest den 1. august i planperioden. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre skal dog være sået senest den 20. august i planperioden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Virksomheden kan for hver mark vælge at så korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre inden for følgende intervaller:

1) Den 21. til og med den 24. august.

2) Den 25. til og med den 28. august.

3) Den 29. august til og med den 7. september.

Stk. 3. Anvendelse af de frister, der fremgår af stk. 2, er betinget af, at virksomheden indberetter efter § 22, stk. 1, nr. 4. For de marker virksomheden ikke indberetter efter § 22, stk. 1, nr. 4, finder de frister, der fremgår af stk. 1, anvendelse.

§ 8. Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder inden for de intervaller, der fremgår af § 7, stk. 2, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til:

1) Efterafgrøderne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 17 kg kvælstof pr. hektar.

2) Efterafgrøderne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 30 kg kvælstof pr. hektar.

3) Efterafgrøderne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 45 kg kvælstof pr. hektar.

Stk. 2. Hvis virksomheden vælger at så efterafgrøder inden for de intervaller, der fremgår af § 7, stk. 2, og virksomheden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof svarende til:

1) Efterafgrøderne sås i intervallet den 21. til og med den 24. august: 27 kg kvælstof pr. hektar.

2) Efterafgrøderne sås i intervallet den 25. til og med den 28. august: 48 kg kvælstof pr. hektar.

3) Efterafgrøderne sås i intervallet den 29. august til og med den 7. september: 72 kg kvælstof pr. hektar.

Stk. 3. § 4, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning i stk. 1 og 2.

§ 9. Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i planperioden. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i planperioden.

Kapitel 3

Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder

§ 10. En virksomhed kan vælge helt eller delvis at opfylde sit efterafgrødekrav ved at anvende et eller flere af de alternative virkemidler, der fremgår af §§ 11-17 og § 28. Ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder omregnes de enkelte alternativer til efterafgrøder ved anvendelse af en omregningsfaktor.

Mellemafgrøder

§ 11. Mellemafgrøder kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1) mellemafgrøderne udlægges før vintersædsafgrøder,

2) mellemafgrøderne består af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, der efter høst af græsfrø fortsætter som mellemafgrøde,

3) mellemafgrøderne er sået senest den 20. juli i planperioden 2018/2019,

4) mellemafgrøderne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. september i planperioden 2019/2020, og

5) arealet med mellemafgrøder udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2. Mellemafgrøder skal etableres efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden etablering af vintersædsafgrøden.

Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 2 hektar mellemafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

Energiafgrøder

§ 12. Energiafgrøder omfattet af bilag 3, tabel 1, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1) arealerne med energiafgrøder drives landbrugsmæssigt efter almindelig dyrkningspraksis,

2) arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, var udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift i planperioden umiddelbart forud for etableringen af energiafgrøderne,

3) energiafgrøderne tidligst er etableret i planperioden 2009/2010 og senest i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori energiafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder,

4) arealet med energiafgrøder udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar, og

5) arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Stk. 2. Arealer med afgrøder omfattet af bilag 3, tabel 2, anses efter denne bekendtgørelse ikke for udlagt med afgrøder i omdrift.

Stk. 3. Det areal, som en virksomhed kan medregne som alternativ til efterafgrøder, er den del af virksomhedens areal etableret med energiafgrøder, der ligger ud over virksomhedens samlede areal etableret med energiafgrøder i planperioden 2008/2009.

Stk. 4. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 0,8 hektar energiafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

Braklagte arealer

§ 13. Braklagte arealer kan, jf. dog stk. 4 og § 14, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1) arealerne er etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2019,

2) græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i planperioden,

3) braklægningen umiddelbart efterfølges af en forårssået afgrøde, eller arealerne bibeholdes som brakarealer i det efterfølgende kalenderår,

4) arealerne ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler,

5) der ikke tages slæt på arealet i planperioden frem til den 20. oktober, og

6) det braklagte areal udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2. Græsarealerne nævnt i stk. 1, nr. 1, anses for etableret med græs, uanset at der på arealet forefindes spredte naturligt etablerede planter.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 4, kan der på de braklagte arealer anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige plantearter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.

Stk. 4. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af, at arealerne

1) ikke er omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug, til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer og

2) ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Stk. 5. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 hektar braklagte arealer 1 hektar efterafgrøder.

Braklagte arealer langs vandløb og søer

§ 14. Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb og søer over 100 m2, og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer, og betingelserne i § 13, stk. 1 og 4, er opfyldt. Arealer, der er omfattet af kravet om 2-meter bræmmer efter § 69 i lov om vandløb, kan dog ikke indgå i det areal, der anvendes som alternativ til eftergrøder. § 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for arealer omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås i denne bekendtgørelse overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 hektar braklagte arealer langs vandløb og søer 4 hektar efterafgrøder.

Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning

§ 15. Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis fiberfraktionen er leveret til et forbrændingsanlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller til brændingsanlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009, og hvis leveringen af fiberfraktionen er sket i planperioden 2018/2019. Dokumentation for leveringen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 2. Hvis forbrænding af fiberfraktion er et krav i medfør af anden lovgivning, kan fiberfraktion, der forbrændes til opfyldelse af et sådant krav, ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder, jf. stk. 1.

Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter forbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning svarende til 870 kg kvælstof 1 hektar efterafgrøder.

Tidligt såede vinterafgrøder

§ 16. Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne med disse afgrøder er sået senest 7. september i planperioden, og arealet med vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller triticale udgør et sammenhængende areal på mindst 0,01 hektar.

Stk. 2. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 4 hektar vinterafgrøder 1 hektar efterafgrøder.

Reduceret kvælstofkvote

§ 17. Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Stk. 2. Ved beregning af reduktionen efter stk. 1 anvendes følgende omregningsfaktorer pr. hektar efterafgrøder:

1) For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal: 93 kg kvælstof.

2) For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal: 150 kg kvælstof.

Stk. 3. § 4, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning i stk. 2.

Stk. 4. Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden som alternativ til efterafgrøder kan ikke overføres fra en planperiode til en senere planperiode eller til en anden virksomhed.

Anvendelse af overskud af efterafgrøder

§ 18. Arealer med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder etableret af en virksomhed i planperioden ud over det areal, der er nødvendigt for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav samt andre efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 38, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, kan anvendes som overskud af efterafgrøder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Følgende arealer kan ikke anvendes som overskud af efterafgrøder:

1) Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

2) Arealer der anvendes til at opfylde betingelser som omhandlet i § 43, stk. 2, jf. bilag 2, i bekendtgørelse nr. 116 af 23. januar 2019 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. eller senere betingelser, der måtte afløse de nævnte betingelser.

3) Arealer etableret med efterafgrøder eller alternativer til opfyldelse af krav fastsat i medfør af anden lovgivning.

§ 19. En virksomhed, der er omfattet af efterafgrødekrav, kan overføre et overskud af efterafgrøder fra planperioden til en senere planperiode eller til en anden virksomhed, jf. dog § 17, stk. 4, og § 28, stk. 8.

Stk. 2. Hvis virksomheden ikke inden for fristen nævnt i § 22, stk. 1, har oplyst, hvordan virksomheden ønsker planperiodens overskud af efterafgrøder anvendt, vil et overskud af efterafgrøder automatisk blive overført til kommende planperioder.

§ 20. Hvis et overskud af efterafgrøder er overført fra tidligere planperioder, kan virksomheden anvende overskuddet til at opfylde planperiodens efterafgrødekrav.

Stk. 2. Hvis overskud af efterafgrøder overføres fra planperioden til en senere planperiode, kan overskuddet anvendes til opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav.

§ 21. Hvis overskud af efterafgrøder overdrages fra en virksomhed til en anden virksomhed, kan den modtagende virksomhed lade det overdragne overskud af efterafgrøder indgå i opfyldelse af sit efterafgrødekrav, hvis

1) overdragelsen er sket i planperioden 2007/2008 eller senere,

2) de overdragne efterafgrøder opfyldte kravene for udlægning af efterafgrøder eller alternativer fastsat for den planperiode, hvori de overdragne efterafgrøder blev udlagt, og

3) den afgivende og den modtagende virksomhed har indgået en skriftlig aftale om overdragelsen.

Stk. 2. Dokumentation for den aftale, som den afgivende og den modtagende virksomhed har indgået om overdragelse af overskud af efterafgrøder, skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed.

Stk. 3. Ved beregning af størrelsen af arealet, som et overdraget overskud af efterafgrøder, jf. stk. 1, kan indregnes med i opgørelsen af den modtagende virksomheds efterafgrødekrav, skal der anvendes følgende omregningsfaktor:

1) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, til virksomheder, der udbringer mere husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 0,7.

2) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller mere pr. hektar harmoniareal, til virksomheder, der udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 1,5.

3) Ved overførsel mellem virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til samme mængde kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder.

Stk. 4. § 4, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning i stk. 3.

Kapitel 4

Markplan, indberetning og opgørelse af krav om pligtige efterafgrøder og om husdyrefterafgrøder

Markplan og indberetning af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

§ 22. Virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav, skal senest den 10. september 2019 indberette følgende oplysninger:

1) Et markkort, der viser virksomhedens arealer omfattet af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2018 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, ved udløbet af planperioden 2018/2019.

2) En markplan for arealer omfattet af nr. 1, som angiver hovedafgrøden for hver mark.

3) For hver mark, der etableres med efterafgrøder, angives, hvor mange hektar der er etableret med efterafgrøder.

4) Datoen for såning af efterafgrøder for hver mark, hvis virksomheden etablerer efterafgrøder i overensstemmelse med de intervaller, der fremgår af § 7, stk. 2.

5) For hver mark, der etableres med alternativer til efterafgrøder, jf. §§ 11-14 og 16, angives, hvilket alternativ der er anvendt, og hvor mange hektar der er etableret med alternativet.

6) Det antal kg kvælstof, der forbrændes, og som anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis virksomheden i planperioden anvender forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning som alternativ til efterafgrøder, jf. § 15.

Stk. 2. Indberetning efter stk. 1, nr. 3, 4 og 5, kan alene foretages for marker, der indgår i markplanen, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Indberetning om tilmelding, afmelding eller øvrige oplysninger i forhold til at deltage i pilotprojektordningen om præcisionslandbrug skal ske efter § 28.

Stk. 4. Virksomheder, der indberetter arealer med overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder omfattet af § 18, er forpligtede til at afgive de korrekte oplysninger ved indberetning i medfør af stk. 1, nr. 3, 5 og 6, uanset at etableringen af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder er frivillig jf. § 18, stk. 1.

§ 23. En virksomhed skal indberette, hvis arealet med efterafgrøder efter § 22, stk. 1, nr. 3, eller alternativer til efterafgrøder efter § 22, stk. 1, nr. 5, reduceres. Ligeledes skal virksomheden indberette, hvis det antal kg kvælstof, der forbrændes efter § 22, stk. 1, nr. 6, reduceres.

Stk. 2. Reduktion af det indberettede areal eller den forbrændte mængde fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning kan foretages indtil den 31. januar 2020, dog, hvis der er varslet eller påbegyndt kontrol, kun indtil dette tidspunkt.

Stk. 3. En virksomhed kan ikke efter den 10. september 2019 forøge arealet med efterafgrøder i sin indberetning efter § 22, stk. 1, nr. 3, eller alternativer efter § 22, stk. 1, nr. 5 og 6.

§ 24. Indberetninger og ændringer af indberetninger efter §§ 22 og 23 skal ske på et af Landbrugsstyrelsen særligt udarbejdet skema og skal foretages elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget elektronisk i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

§ 25. Hvis virksomheden ikke indsender indberetningen efter § 22, stk. 1, inden fristen, eller hvis virksomheden ikke indberetter tilstrækkeligt med efterafgrøder eller alternativer til at opfylde virksomhedens efterafgrødekrav, reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden efter § 17 svarende til den kvælstofeffekt, som efterafgrøderne skulle have leveret.

Stk. 2. For en virksomhed, der har et overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder eller fra en anden virksomhed, og som ikke har angivet, at efterafgrødekravet helt eller delvis skal opfyldes ved reduktion af virksomhedens kvælstofkvote, prioriteres anvendelse af overskuddet af efterafgrøder før reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof til opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav.

§ 26. Hvis det ved kontrol på stedet konstateres, at der ikke er etableret efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder på et areal, der efter § 22, stk. 1, nr. 3 eller 5, er indberettet som et areal med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, kan et andet areal etableret med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder anvendes til opfyldelse af kravet om etablering af efterafgrøder, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:

1) Arealet er indtegnet på det markkort, der skal indberettes efter § 22, stk. 1, nr. 1.

2) De øvrige betingelser for arealer med efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder er opfyldt for arealet, jf. § 3, stk. 1, §§ 5 og 6, § 7, stk. 1, §§ 9-14 og § 16.

Stk. 2. Det samlede areal med efterafgrøder eller med alternativer til efterafgrøder kan ikke overstige det samlede areal, der er indberettet med henholdsvis efterafgrøder eller med det pågældende alternativ til efterafgrøder.

Opgørelse af efterafgrødekrav

§ 27. Samtidig med indberetningen af arealer med efterafgrøder samt eventuelt anvendelse af et eller flere alternativer efter § 22, stk. 1, skal den enkelte virksomhed opgøre sit efterafgrødekrav for planperioden. Den enkelte virksomhed skal også inden for fristen i § 22, stk. 1, meddele, om virksomhedens efterafgrødekrav er opfyldt helt eller delvis ved overførsel af overskud af efterafgrøder fra en tidligere planperiode eller ved overførsel af overskud af efterafgrøder fra en anden virksomhed. Virksomheden kan inden for fristen i § 22, stk. 1, angive, om et overskud af efterafgrøder skal overføres til en senere planperiode eller overdrages til en anden virksomhed.

Stk. 2. Opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder i medfør af stk. 1 skal indgives elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder, der ikke indgives elektronisk via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, anses ikke for modtaget i Landbrugsstyrelsen.

Kapitel 5

Pilotprojektordning om præcisionslandbrug

§ 28. Projektperioden for pilotprojekt om præcisionslandbrug forlænges til og med planperioden 2020/2021.

Stk. 2. Virksomheder, der har fået tilsagn om deltagelse i en pilotprojektordning om præcisionslandbrug i planperioderne 2018/2019 og 2019/2020 i medfør af § 18 i bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, skal opfylde betingelserne i stk. 3-5 i planperioden.

Stk. 3. Virksomhederne skal udføre og dokumentere følgende tiltag til forbedring af kvælstofudnyttelsen på virksomhedens arealer omfattet af en kvælstofnorm, jf. bilag 2, tabel 2, i den bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning, der gælder for planperioden:

1) Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark ud fra forfrugt, jordtype, dyrkningshistorie, forventet udbytte og værdi af afgrøden.

2) Kemiske analyse til bestemmelse af indhold af kvælstof i husdyrgødningen og anden organisk gødning for hver lagertank inden udspredning om foråret.

3) Spredning af kunstgødning med udstyr, der har sektionskontrol.

4) Positionsbestemt tildeling af kunstgødning inden for markerne for korn og raps på baggrund af plantesensorer eller satellit, og med en beregningsmetode for omfordeling af kvælstof.

Stk. 4. Deltagere i pilotprojektordningen skal foretage indberetninger ud over gødningsregnskabet for at dokumentere, at ordningens tiltag er udført. Følgende indberetninger skal foretages senest den 31. juli i planperioden:

1) Gødningsplan og opgørelse af faktisk tildelt kunstgødning samt husdyrgødning og anden organisk gødning på markniveau.

2) Dokumentation for beregningsmetode for kvælstofbehov.

3) Målinger der ligger til grund for tildelingen af kvælstof.

Stk. 5. For at kunne udføre effektberegninger af tiltagene i pilotordningen skal deltagerne senest den 1. oktober i planperioden indsende udbytter for korn og rasp og proteinindhold i korn på markniveau.

Stk. 6. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 10 hektar med præcisionslandbrug 1 hektar pligtige efterafgrøder for virksomheder med tilførsel af mindre end 80 kg kvælstof pr. hektar i organisk gødning. For virksomheder med tilførsel af 80 kg kvælstof pr. hektar eller derover i organisk gødning, erstatter 8 hektar med præcisionslandbrug 1 hektar pligtige efterafgrøder.

Stk. 7. Pilotprojektordningen kan ikke anvendes som alternativ til etablering af husdyrefterafgrøder, jf. § 3, stk. 4.

Stk. 8. Præcisionslandbrug som alternativ til efterafgrøder kan ikke overføres fra en planperiode til en senere planperiode eller til en anden virksomhed.

Stk. 9. Virksomheden kan til enhver tid i perioden meddele, at den ønsker at udtræde af pilotprojektordningen. I dette tilfælde kan præcisionslandbrug ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder for planperioden og efterfølgende planperioder.

Stk. 10. Landbrugsstyrelsen kan framelde virksomheder pilotprojektordningen, hvis betingelserne i stk. 3-5 ikke overholdes. I dette tilfælde kan præcisionslandbrug ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Kapitel 6

Dyrkningsrelaterede tiltag

Jordbearbejdning

§ 29. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, må forud for forårssåede afgrøder ikke foretage jordbearbejdning fra høst af forfrugt og indtil den 1. oktober for lerjord (JB-nr. 7-9), indtil 1. november på lerjord og humusjord (JB-nr. 5, 6, 10 og 11) og indtil 1. februar i det følgende kalenderår på sandjord (JB-nr. 1-4). Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober.

Stk. 2. Jordbearbejdning i stk. 1 omfatter enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning og harvning.

Stk. 3. Uanset stk. 1 er følgende aktiviteter dog tilladt:

1) Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd.

2) Kalkning.

3) Tromling.

4) Overfladisk halmstrigling.

5) Etablering og vedligeholdelse af dræn.

Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende arealer:

1) Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i medfør af denne bekendtgørelse eller fastsat i medfør af anden lovgivning.

2) Arealer der anvendes til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

3) Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.

4) Arealer hvorpå der har været dyrket roer.

5) Arealer hvorpå der skal dyrkes sukkerroer til fabrik.

6) Arealer der drives af virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, når arealerne drives for disse virksomheders egen regning og risiko.

7) Arealer hvorpå der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 4, tabel 1.

8) Arealer hvorpå der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 4, tabel 1.

9) Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler.

10) Arealer hvorpå der har været dyrket flerårige vedplanter.

11) Arealer hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter.

12) Arealer hvorpå der har været dyrket kerne- eller kolbemajs.

Stk. 5. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 fra 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler.

Stk. 6. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere fra den 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Stk. 7. Virksomheder, der har fået pålæg om restriktioner med henblik på at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra 1. oktober på de arealer, der er omfattet af restriktioner.

Stk. 8. Virksomheder kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra 1. november på sandjord (JB-nr. 1-4), hvis arealerne har været dyrket med majshelsæd, og virksomheden kan dokumentere, at afgrøden på arealerne er angrebet af majshalvmøl. Virksomheden skal forud for jordbearbejdningen sende anmeldelse herom til Landbrugsstyrelsen.

Stk. 9. Virksomheder, der etablerer efterafgrøder på arealer, der ikke er omfattet af stk. 4, nr. 1-3, kan uanset stk. 1 foretage en let jordbearbejdning umiddelbart efter høst i forbindelse med etablering af efterafgrøderne.

Omlægning af fodergræs

§ 30. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke foretage ompløjning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni og indtil den 1. februar i det følgende kalenderår, jf. dog stk. 2-4. Fodergræs omfatter afgrøder, der er omfattet af de afgrødekoder, der fremgår af bilag 4, tabel 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 3. Fodergræsmarker må omlægges til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg frem til og med den 15. august.

Stk. 4. Fodergræsmarker med JB-nr. 7-9 må ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår.

Kapitel 7

Administration, straf og ikrafttræden

Administration

§ 31. Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.

§ 32. Landbrugsstyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf

§ 33. Overtrædelse af § 3, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 3 og 4, jf. bilag 2, § 21, stk. 2, § 22, stk. 1 og 4, § 29, stk. 1, og § 30, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forhold, der vedrører planperioden 2018/2019 og tidligere planperioder. For sådanne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag ophæves.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 723 af 9. juli 2019 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2019/2020 ophæves.

Landbrugsstyrelsen, den 29. juli 2019

Louise Piester

/ Jakob Møgelvang


Bilag 1

Efterafgrødegrundareal

Afgrøder der indgår i efterafgrødegrundarealet:
 
Korn (vår- og vintersæd)
Vår- og vinterraps
Majs
Rybs
Soja
Sennep
Ærter
Hestebønner
Solsikke
Oliehør
Andre et-årige afgrøder der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret
 
Arealer med afgrøder omfattet af dette bilag skal medregnes i efterafgrødegrundarealet, uanset om afgrøderne skal høstes ved modenhed eller tidligere.


Bilag 2

Krav om husdyrefterafgrøder i planperioden 2019/2020 for de enkelte oplande

Der fastsættes husdyrefterafgrødekrav i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i mængden af udbragt organisk gødning, samt i kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Den geografiske afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder er fastsat i bekendtgørelse nr. 217 af 28. februar 2018 om afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, og den geografiske afgrænsning af kystvandoplande er fastsat i bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande.

Hvis jordbrugsvirksomheden i planperioden 2019/2020 har arealer i flere oplande, beregnes jordbrugsvirksomhedens husdyrefterafgrødekrav som et vægtet gennemsnit ud fra andelen af jordbrugsvirksomhedens samlede areal i planperioden 2019/2020, der ligger i de enkelte oplande, og de tilhørende husdyrefterafgrødekrav opgjort i procent i oplandene vist i tabellen. Jordbrugsvirksomhedens areal i de enkelte oplande opgøres på baggrund af den markplanlægning, jordbrugsvirksomheden skal foretage i planperioden, jf. § 22, stk. 1.

Oplandsnr.
Oplandsnavn
Kravet i procent af efterafgrødegrundarealet for jordbrugsvirksomheder, der udbringer 30 kg kvælstof eller derover og under 80 kg kvælstof i organisk gødning pr. ha harmoniareal pr. planperiode, og som har arealer i de pågældende oplande
Kravet i procent af efterafgrødegrundarealet for jordbrugsvirksomheder, der udbringer 80 kg kvælstof i organisk gødning eller derover pr. ha harmoniareal pr. planperiode, og som har arealer i de pågældende oplande
1
Roskilde Fjord, ydre
0,1
0,1
2
Roskilde Fjord, indre
0,1
0,2
3
Isefjord
0,1
0,1
4
Øresund
7,1
14,2
5
Øresund, N-følsom natur
7,1
14,2
6
Farum Sø
15,3
30,5
7
Fure Sø
7,1
14,2
8
Gentofte Sø
7,1
14,2
9
Korsør Nor
0,0
0,0
10
Basnæs Nor
0,2
0,3
11
Holsteinborg Nor
0,1
0,2
12
Skælskør Fjord og Nor
0,1
0,1
13
Musholm Bugt, indre
0,1
0,1
14
Musholm Bugt, indre, N-følsom natur
0,1
0,1
15
Kattegat, Jylland, Læsø
0,0
0,0
16
Kattegat, Jylland, Læsø, N-følsom natur
0,0
0,0
17
Jerup Hede m.fl.
5,8
11,5
18
Skagerrak og Vesterhavet, Nordenfjords
0,3
0,6
19
Lild Strandkær
0,3
0,6
20
Nors Sø
2,1
4,1
21
Ålvand
0,3
0,6
22
Nissum Bredning m.fl.
0,7
1,4
23
Bjørnholms Bugt m.fl.
1,1
2,3
24
Hjarbæk Fjord
1,6
3,1
25
Mariager Fjord
0,6
1,2
26
Nissum Fjord
0,8
1,6
27
Skagerrak og Vesterhavet, Nord
0,3
0,6
28
Randers Fjord
0,4
0,7
29
Kattegat, Djursland, Anholt
0,0
0,0
30
Kattegat, Djursland, Anholt, N-følsom natur
0,0
0,0
31
Ebeltoft Vig
0,0
0,0
32
Ebeltoft Vig, N-følsom natur
0,0
0,0
33
Stavns Fjord
0,2
0,3
34
Århus Bugt nord
0,0
0,0
35
Århus Bugt nord, N-følsom natur
0,0
0,0
36
Århus Bugt, Samsø
0,0
0,0
37
Århus Bugt, Samsø, N-følsom natur
0,0
0,0
38
Ringkøbing Fjord
2,9
5,9
39
Skagerak og Vesterhavet, Midt
0,0
0,0
40
Horsens Fjord
1,3
2,6
41
Norsminde Fjord
0,8
1,7
42
Århus Bugt vest
0,0
0,0
43
Århus Bugt vest, N-følsom natur
0,0
0,0
44
Sejerøbugt, Jammerland Bugt
0,0
0,0
45
Sejerøbugt, Jammerland Bugt, N-følsom natur
0,0
0,0
46
Kalundborg Fjord
0,0
0,0
47
Storebælt, Sjællands Odde
0,0
0,0
48
Kattegat, Sjælland
0,0
0,0
49
Kattegat, Sjælland, N-følsom natur
0,0
0,0
50
Sø nedstrøms Hammermøllen
0,0
0,0
51
Køge Bugt
0,2
0,4
52
Køge Bugt, N-følsom natur
0,2
0,4
53
Smålandsfarvandet, syd
0,1
0,2
54
Smålandsfarvandet, syd, N-følsom natur
0,3
0,6
55
Karrebæk Fjord
0,5
1,1
56
Dybsø Fjord
0,2
0,3
57
Avnø Fjord
0,5
0,9
58
Guldborgsund
0,0
0,0
59
Storebælt og Smålandsfarvandet
0,3
0,5
60
Storebælt og Smålandsfarvandet, N-følsom natur
0,3
0,5
61
Smålandsfarvandet, åbne del
1,8
3,5
62
Smålandsfarvandet, åbne del, N-følsom natur
1,8
3,5
63
Nakskov Fjord
1,4
2,9
64
Østersøen
0,0
0,0
65
Østersøen, N-følsom natur
0,0
0,0
66
Fakse Bugt
0,2
0,3
67
Fakse Bugt, N-følsom natur
0,2
0,3
68
Præstø Fjord
0,7
1,3
69
Stege Bugt
0,0
0,0
70
Stege Nor
1,2
2,5
71
Rødsand
0,1
0,3
72
Bornholm, Østersøen
0,0
0,0
73
Christiansø, Østersøen
0,0
0,0
74
Borgesø
7,5
15,0
75
Åremyr
0,0
0,0
76
Bastemose
0,0
0,0
77
Sø ved Ølene
0,0
0,0
78
Lister Dyb, Vidå-Kruså delen
0,5
0,9
79
Lister Dyb, Vidå-Kruså delen, N-følsom natur
2,6
5,2
80
Juvre Dyb, Lister Dyb m.fl.
2,6
5,2
81
Skagerak og Vesterhavet, Syd
0,5
1,0
82
Skagerak og Vesterhavet, Syd, N-følsom natur
0,5
1,0
83
Grovsø
0,5
1,0
84
Grærup Langsø
0,5
1,0
85
Kallesmærsk Hede m.fl.
4,1
8,1
86
Genner Bugt
0,7
1,4
87
Åbenrå Fjord
1,5
3,0
88
Als Fjord, Als Sund m.fl.
0,9
1,9
89
Haderslev Fjord
1,0
2,0
90
Avnø Vig
1,0
1,9
91
Hejlsminde Nor
0,7
1,5
92
Flensborg Fjord og Nybøl Nor
0,5
1,0
93
Flensborg Fjord og Nybøl Nor, N-følsom natur
3,0
6,0
94
Vejle Fjord
0,5
1,1
95
Kolding Fjord
0,9
1,9
96
Lillebælt, Jylland
0,8
1,6
97
Lillebælt, Jylland, N-følsom natur
0,8
1,6
98
Bredningen
0,6
1,3
99
Emtekær Nor
3,1
6,1
100
Orestrand
0,0
0,0
101
Gamborg Fjord og Nor
1,3
2,5
102
Bågø Nor
0,4
0,7
103
Aborg Minde Nor
0,5
1,0
104
Helnæs Bugt
0,5
1,0
105
Helnæs Bugt, N-følsom natur
2,1
4,3
106
Torø Vig og Torø Nor
0,6
1,1
107
Lillebælt, Fyn
0,6
1,2
108
Lillebælt, Fyn, N-følsom natur
0,7
1,5
109
Nærå Strand
1,2
2,5
110
Dalby Bugt
0,1
0,2
111
Lillestrand
0,1
0,2
112
Odense Fjord
0,9
1,8
113
Odense Fjord, N-følsom natur
0,9
1,8
114
Århus Bugt syd
0,0
0,0
115
Århus Bugt syd, N-følsom natur
2,1
4,3
116
Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord
0,8
1,7
117
Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord, N-følsom natur
0,8
1,7
118
Kerteminde Fjord, Kertinge Nor
0,4
0,9
119
Storebælt SV og NV
0,1
0,1
120
Storebælt SV og NV, N-følsom natur
0,1
0,1
121
Nakkebølle Fjord
0,8
1,7
122
Skårupøre Sund
0,8
1,6
123
Thurø Bund
1,2
2,4
124
Lindelse Nor
1,1
2,2
125
Vejlen
0,6
1,2
126
Salme Nor
0,7
1,4
127
Tryggelev Nor
0,4
0,8
128
Kløven
0,9
1,8
129
Lunkebugten
0,5
1,0
130
Lunkebugten, N-følsom natur
0,5
1,0
131
Langelandssund
0,4
0,8
132
Langelundssund, N-følsom natur
0,4
0,8
133
Faaborg Fjord
0,7
1,5
134
Det sydfynske Øhav, åbne del
0,5
1,0
135
Det sydfynske Øhav, åbne del, N-følsom natur
0,5
1,0


Bilag 3

Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

Tabel 1: Afgrødekoder for energiafgrøder der kan anvendes som alternativ til efterafgrøder

Afgrødekode
Afgrøde
527
Hassel
591
Lavskov (dog kun slægterne ask, el, hassel, pil og poppel)
592
Pil
593
Poppel (0-100 andre træer pr. ha)
594
El
596
Elefantgræs
599
Poppel (100-400 andre træer pr. ha)

Tabel 2: Afgrødekoder for arealer der efter denne bekendtgørelse ikke anses for udlagt med afgrøder i omdrift

Afgrødekode
Afgrøde
 
Afgrødekode
Afgrøde
248
Permanent græs ved vandboring
 
277
Kløver til fabrik
250
Permanent græs, meget lavt udbytte
 
278
Permanent lucerne og lucerne-græs over 50% lucerne
251
Permanent græs, lavt udbytte
 
279
Permanent kløvergræs til fabrik
252
Permanent græs, normalt udbytte
 
286
Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver
253
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift
 
287
Græs til udegrise, permanent
254
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent
 
305
Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud
255
Permanent græs, under 50% kløver/lucerne
 
308
MFO-brak, sommerslåning
256
Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne
 
310
Brak, sommerslåning
257
Permanent græs, uden kløver
 
312
20-årig udtagning
259
Permanent græs, fabrik, over 6 tons
 
321
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
271
Rekreative formål
 
323
MFO-udyrket areal ved vandboring
272
Permanent græs til fabrik
 
324
Blomsterbrak
273
Lucerne til fabrik
 
325
MFO-Blomsterbrak
274
Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik
 
338
Brak, forårsslåning
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50% kløver
 
339
MFO-brak, forårsslåning
     
342
Bestøverbrak
     
343
MFO-bestøverbrak
     
488
Hønsegård, permanent græs


Bilag 4

Dyrkningsrelaterede tiltag

Tabel 1: Afgrødekoder for gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning

Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning:

Afgrødekode
Afgrøde
Afgrødekode
Afgrøde
400
Asieagurker
434
Grøntsager, andre (friland)
401
Asparges
503
En- og to-årige planter
402
Bladselleri
513
Jordbær
403
Blomkål
544
Snitblomster og snitgrønt
404
Broccoli
122
Kommenfrø
408
Hvidkål
123
Valmuefrø
406
Grønkål
124
Spinatfrø
407
Gulerod
125
Bederoefrø
429
Jordskokker, konsum
126
Blanding af markfrø til udsæd
409
Kinakål
651
Dildfrø
410
Knoldselleri
652
Kinesisk kålfrø
411
Løg
653
Karsefrø
412
Pastinak
654
Rucolafrø
413
Rodpersille
655
Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)
415
Porre
656
Bladbedefrø, rødbedefrø
416
Rosenkål
657
Grønkålfrø
417
Rødbede
658
Gulerodsfrø
418
Rødkål
659
Kålfrø (hvid- og rødkål)
420
Salat (friland)
660
Persillefrø
422
Spinat
661
Kørvelfrø
405
Courgette, squash
662
Majroefrø
423
Sukkermajs
663
Pastinakfrø
421
Savoykål, spidskål
664
Skorzonerrod/skorzonerrodfrø
424
Ærter, konsum
665
Havrerodfrø
432
Krydderurter (undtagen persille og purløg)
666
Purløgsfrø
450
Grøntsager, blandinger
667
Timianfrø
501
Stauder
668
Blomsterfrø
430
Bladpersille
650
Chrysanthemum Garland, frø
431
Purløg
   

Tabel 2: Afgrødekoder for fodergræs

Afgrøder omfattet af følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs:

Afgrødekode
Afgrøde
173
Kløver til slæt
255
Permanent græs, under 50% kløver/lucerne
256
Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne
257
Permanent græs, uden kløver
260
Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl. (omdrift)
261
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)
262
Lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)
263
Græs uden kløvergræs (omdrift)

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.