Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32010L0031
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Introduktion, almindelig bestemmelser
Bilag 2 Nye bygninger
Bilag 3 Energimærkning uden bygningsgennemgang
Bilag 4 Energimærkning af eksisterende bygninger
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019)1)

I medfør af § 4, stk. 1, og § 28 a, stk. 1 og 2, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1. Hermed offentliggøres Håndbog for Energikonsulenter (HB2019), som angivet i bilag 1-4 til denne bekendtgørelse.

§ 2. Bekendtgørelsens bilag indeholder henvisninger til tekniske specifikationer vedrørende krav til udfærdigelse af energimærkningsrapporter, som ikke indføres i Lovtidende. Det drejer sig om DS 418, DS 439, DS 452, DS 469, DS 447, DS/EN 12464-1 og SBi-anvisning 213.

Stk. 2. Oplysninger om indholdet af de tekniske specifikationer, som henvises til i stk. 1, kan fås til gennemsyn ved henvendelse til Energistyrelsen.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1759 af 15. december 2015 om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016) ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder for energimærkninger, som indberettes til Energistyrelsen den 1. september 2019 eller senere.

Stk. 4. Faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af uvildige eksperter eller af certificerede energimærkningsfirmaer, samt sager om kvalitetssikring, skal behandles efter de retningslinjer (Håndbog for Energikonsulenter), som var gældende på tidspunktet for energimærkningens indberetning.

Energistyrelsen, den 7. august 2019

Stig Uffe Pedersen

/ Carl-Christian Munk-Nielsen


Bilag 1

Introduktion, almindelig bestemmelser

Bilag 1: Introduktion, almindelig bestemmelser

1.1 Introduktion

1.1.1 Struktur

1.2 Almindelige bestemmelser

1.2.1 Håndbogens anvendelsesområde

1.2.2 Anvendelse af indberetningsprogram

1.3 Indberetning af energimærkningen

1.3.1 Energikonsulenter

1.4 Energimærkeskalaen

1.5 Stamdata

1.5.1 Bygningens adresse

1.5.2 Bygningens BBR-nummer

1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v.

1.5.4 Bygningens anvendelse

1.5.5 Foto af bygningen

1.5.6 Energikonsulentens navn

1.5.7 Firmaets navn og CVR nummer

Bilag 2: Nye bygninger

2.1 Energimærkning af nye bygninger

2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning

2.3 Energimærkningens indhold

2.3.1 Bygningens energimærke

2.3.2 Dimensionerende transmissionstab

2.3.3 Mindste varmeisolering

2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen

2.3.5 Energikonsulentens konklusion

Bilag 3: Energimærkning uden bygningsgennemgang

3.1 Energimærkning uden bygningsgennemgang

3.1.1 Generelt

3.1.2 Bygningens energimærke

3.1.3 Skema og erklæring

Bilag 4: Energimærkning af eksisterende bygninger

4.1 Energimærkning af eksisterende bygninger

4.2 Indgåelse af aftale

4.3 Indhentning af data

4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger

4.4.1 Generelt

4.4.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport

4.4.3 Bygningsgennemgang og registrering

4.4.3.1 Definition af opvarmet areal

4.4.3.2 Lager

4.4.3.3 Kældre

4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v.

4.4.3.5 Udnyttet tagetager

4.4.3.6 Udestuer

4.4.3.7 Uopvarmede rum

4.4.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal

4.4.5 Vurdering af oplysninger i BBR

4.4.6 Opdelingen af bygningen i zoner

4.4.7 Bygninger med blandet anvendelse

4.4.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen

4.4.9 Forslag om energibesparelser

4.4.9.1 Kategorisering af forslag

4.4.9.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring

4.4.9.3 Energipriser

4.4.9.4 Oplyst varmeforbrug

4.5 Klimaskærm

4.5.1 Metode til energimærkning

4.5.1.1 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)

4.5.1.2 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner

4.5.2 Bygningens orientering

4.5.3 Vægge, gulve og lofter

4.5.3.1 Varmetab

4.5.3.2 Transmissionsareal

4.5.3.3 Transmissionskoefficient, U-værdi

4.5.3.4 Linjetab

4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre

4.5.4.1 Orientering

4.5.4.2 Hældning

4.5.4.3 Måltagning

4.5.4.4 Transmissionskoefficient, U-værdi

4.5.4.5 Registrering af skygger

4.5.4.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold

4.5.4.6 Beskrivelse

4.5.5 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri

4.6 Tekniske installationer

4.6.1 Ventilation

4.6.1.1 Ventilationsformer

4.6.1.2 Ventilationszoner

4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse

4.6.1.4 Driftstid

4.6.1.5 Luftskifteværdier

4.6.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞvgv)

4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C)

4.6.1.8 Elvarmeflader

4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)

4.6.2 Mekanisk køling

4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse

4.6.2.2 Kølevirkningsgrad

4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren

4.6.3 Varmeproducerende anlæg

4.6.3.1 Kedelanlæg

4.6.4 Fjernvarmeinstallationer

4.6.5 Anden rumopvarmning

4.6.6 Varmepumper

4.6.7 Solvarme

4.6.8 Varmefordelingsanlæg

4.6.9 Varmt og koldt vand

4.6.9.1 Koldt vand

4.6.9.2 Varmt vand

4.6.9.3 Varmtvandsrør

4.6.10 Belysning

4.6.11 Andet elforbrugende udstyr

4.6.11.1 Enfamiliehuse

4.6.11.2 Flerfamiliehuse og erhverv

4.6.12 Solceller

4.6.13 Vindmøller

4.7 Vejledende tekniske bilag og tabeller

4.7.1 Generelt

4.7.1.1 Levetider for energibesparende foranstaltninger

4.7.1.2 GUF-værdier

4.7.2 Brændsel

4.7.2.1 Brændværdier og CO2 emissionsfaktorer

4.7.2.2 Omsætning mellem energienheder

4.7.3 Linjetab

4.7.3.1 Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk

4.7.3.2 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton

4.7.3.3 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton

4.7.3.4 Linjetab for sammenbygningsdetaljer

4.7.3.5 Linjetab for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg.

4.7.4 Vinduer og yderdøre

4.7.4.1 Solafskærmningsfaktor

4.7.4.2 Inddata for forskellige vinduestyper

4.7.4.3 Solvarmetransmittans, g

4.7.4.4 Standardskygger for vinduer og yderdøre

4.7.5 Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen

4.7.6 Ventilation

4.7.6.1 Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse

4.7.6.2 Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding

4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse

4.7.6.4 Ventilationsanlæg erhverv

4.7.7 Varmeproducerende anlæg

4.7.7.1 Små gaskedler

4.7.7.2 Små oliekedler

4.7.7.3 Store olie- og gaskedler

4.7.8 Fjernvarmeinstallationer

4.7.9 Anden rumopvarmning

4.7.10 Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse

4.7.11 Varmefordelingsanlæg

4.7.11.1 Anlægstyper

4.7.11.2 Dimensionerende frem- og returtemperaturer

4.7.11.3 Automatik enfamiliehuse

4.7.11.4 Automatik flerfamiliehuse og erhverv

4.7.12 Varmerør

4.7.13 Cirkulationspumper varme

4.7.13.1 Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger

4.7.13.2 Reduktionsfaktorer for cirkulationspumper i små bygninger

4.7.14 Varmt brugsvand

4.7.14.1 Tab fra mindre varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger

4.7.14.2 Tab fra store varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger

4.7.14.3 Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK

4.7.14.4 Standard vandforbrug

4.7.15 Vindmøller

4.7.16 Belysning i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger

Bilag 1: Introduktion, almindelig bestemmelser
 
1.1 Introduktion
Energimærkninger udføres af energikonsulenter, der er ansat i et certificeret energimærkningsfirma. Et certificeret energimærkningsfirma skal overholde ”bekendtgørelse om energimærkning af bygninger ” som er offentliggjort på retsinformationen ”www.retsinformation.dk”. Ved udførelse af energimærkninger skal reglerne i Håndbog for energikonsulenter 2019 (HB2019) følges.
 
 
1.1.1 Struktur
 
Håndbogen er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder juridisk bindende regler, der skal overholdes ved udarbejdelse af energimærkninger, og spalten til højre indeholder vejledende kommentarer til de bindende regler.
 
Bilag 1 er regler af almen karakter ved udførelse af energimærkninger.
Bilag 2 anvendes ved energimærkning af nye bygninger.
Bilag 3 anvendes ved energimærkning uden bygningsgennemgang.
Bilag 4 anvendes ved energimærkning af eksisterende bygninger efter ”beregnet forbrug”, for både enfamiliehuse og flerfamiliehuse.
Tekniske bilag og tabeller, der alle er af vejledende karakter fremgår af denne håndbogs bilag 4, kapitel 4.7.
 
Yderligere bemærkninger og krav
Energimærkning på baggrund af målt forbrug udføres på baggrund af retningslinjer i Håndbog for Energikonsulenter 2012, se:
www.hbemo.dk/haandbog-for-energikonsulenter-hb2012
 
HB2019 rummer ændringer, tilføjelser og forenklinger til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 213 (SBi-anvisning 213) og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Desuden bygger HB2019 på en række forskellige forskrifter, normer og standarder, som energikonsulenten skal have kendskab til. Såfremt HB2019 afviger fra andre forskrifter, normer og standarder, er det HB2019, der er gældende.
HB2019 kan således ikke stå alene, og hvis der er områder, som der kan opstå tvivl omkring, eller som ikke er behandlet i HB2019, skal energikonsulenten søge oplysninger i andre forskrifter. Det er således en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for enfamiliehuse, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til de på tidspunktet for udarbejdelse af energimærket gældende:
SBi-anvisning 213 og til det enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.
Gældende bygningsreglement.
DS 418, Beregning af bygningers varmetab.
DS 439, Norm for vandinstallationer.
DS 447, Ventilation i bygninger.
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer.
DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger.
   
For udarbejdelse af energimærkninger for flerfamiliehuse er det udover ovenstående forskrifter, en forudsætning, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til:
   
DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser.
       
1.2 Almindelige bestemmelser
     
       
BESTEMMELSE
   
VEJLEDNING
   
1.2.1 Håndbogens anvendelsesområde
   
     
Stk. 1. Håndbogens regler gælder for energimærkning af følgende bygningstyper med tilhørende anvendelseskoder fra BBR:
 
(1.2.1, stk. 1) Anvendelsesområdet for håndbogen er eksisterende og nye bygninger.
Kun bygningstyper og anvendelseskoder, som fremgår af §§ 3-5 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, er undtaget energimærkning.
       
1)
110, 120, 130, 131 og 132 (Stuehus til landbrugsejendom, fritliggende enfamiliehus (parcelhus), række-, kæde-, eller dobbelthuse (lodret adskillelse mellem enhederne)).
 
De særlige regler, som gælder for energimærkning af nye bygninger er beskrevet i bilag 2.
       
2)
140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334, 339, 520, 521, 522 og 529 (Etageboligbebyggelse, kollegium, døgninstitution, anden bygning til helårsformål, hotelværelser, bygning til ferieformål (feriekoloni og vandrehjem m.v.) og lignende bortset fra sommerhus).
 
Energimærkeskalaen for boliger (boligskalaen) benyttes for disse anvendelseskoder:
Enfamilie: 110, 120, 130, 131 og 132
Flerfamilie: 140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334, 339 (hotelværelser), 520, 521, 522 og 529.
       
3)
311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339 (bygninger til handel, service og administration m.v.) og 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590 (bygninger til kulturelle formål samt institutioner, idrætsudøvelse m.m.).
 
Energimærkeskalaen for erhverv (Erhvervsskalaen) benyttes for disse anvendelseskoder:
Erhverv: 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339 (ekskl. hotelværelser), 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590
Ved energimærkning af hoteller anvendes metoden blandet anvendelse (se bilag 4, kapitel 4.4.7), da hotelværelser anses som bolig og f.eks. reception, restaurant og andre fælleslokaler som erhverv.
Stk. 2. Krav til energikonsulenter og hvilke anvendelseskoder de må energimærke er følgende:
Kun enfamilieshuskonsulenter kan energimærke:
     
         
Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110, 120, 130, 131, 132 og 140 under 500 m2.
     
       
Kun flerfamilieshuskonsulenter kan energimærke:
     
Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 140, 150, 160, 185, 190, 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339, 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 520, 521, 522, 529, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590.
     
       
1.2.2 Anvendelse af indberetningsprogram
     
       
Stk. 1. Energimærkninger skal indberettes af energikonsulenter til Energistyrelsen ved benyttelse af godkendte indberetningsprogrammer.
Energistyrelsen godkender indberetningsprogram- merne.
Indberetningsprogrammerne følger kravene til beregninger og indberetningsformater, som beskrevet i bygningsreglementet, Håndbog for Energikonsulenter samt de SBi-anvisninger og standarder, der henvises til i bekendtgørelsen.
Derudover kan Energistyrelsen bl.a. stille krav om kontrolforanstaltninger, såsom digital automatisk kontrol af indtastninger ved brug af valideringer.
 
(1.2.2, stk. 1) De til enhver tid godkendte indberetningsprogrammer fremgår af Energistyrelsens hjemmeside.
Energistyrelsen stiller ikke krav til, hvordan indberetningsprogrammerne i øvrigt er opbygget og hvilke brugerfaciliteter, der i øvrigt stilles til rådighed.
 
1.3 Indberetning af energimærkningen
     
Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes af energikonsulenter via et af de godkendte indberetningsprogrammer.
 
(1.3, stk. 1) Der anvendes digitale automatiske kontroller af indtastningerne i indberetningsprogrammer. Tilsidesættelse heraf, kræver en begrundelse i indberetningsprogrammet.
Når energimærkningen er accepteret af indberetningssystemet, får den tildelt et nummer, og der returneres en rapport til energikonsulenten.
Stk. 2. Indberetning skal ske indenfor to måneder efter, at besigtigelsen er afsluttet.
   
     
Stk. 3. For ejendomme med et etageareal mellem 10.000 m2 og 20.000 m2 skal indberetning afsluttes inden 3 måneder efter besigtigelsen er afsluttet.
   
     
Stk. 4. For ejendomme med et etageareal på 20.000 m2 og derover skal indberetning afsluttes inden 4 måneder efter besigtigelsen er afsluttet. Fristen for indberetning forlænges med en måned for hver yderligere 10.000 m2 etageareal ejendommen måler.
   
     
1.3.1 Energikonsulenter
   
     
Stk. 1. Energikonsulenten skal altid foretage besigtigelsen af bygningen på stedet, medmindre energimærkning foretages efter reglerne om energimærkning uden bygningsgennemgang jf. bilag 3.
   
     
1.4 Energimærkeskalaen
   
       
Stk. 1. Alle energimærkninger for bygninger skal indeholde følgende to elementer:
     
       
1)
Et energimærke, som er udtryk for bygningens energimæssige ydeevne beregnet under standardbetingelser for vejr, benyttelse, driftstider m.v. Dette tal divideres med størrelsen af det opvarmede areal, og resultatet benyttes til at indplacere bygningen på en energimærkeskala:
Energimærkningsskala
 
(1.4, stk. 1, nr. 1)
   
A2020 svarer til en ny bygning, der opføres som bygningsreglementets lavenergi-klasse.
   
A2015 svarer til en ny bygning, der er opført efter bygningsreglement 2015 eller opføres efter bygningsreglement 2018.
   
A2010 svarer til en bygning opført efter Bygningsreglement 2010 (BR10).
   
B svarer til en bygning opført efter kravene i Bygningsreglement 2008 (BR08) eller Bygningsreglement 1998 med tillæg (BR98s).
       
 
Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af bygningsreglementet.
De godkendte indberetningsprogrammer ganger automatisk med denne faktor.
For bygninger, anvendes en faktor 1,9 for el og en faktor på 0,85 for fjernvarme. For andre former for varme anvendes en faktor på 1 og den relevante nyttevirkning.
 
Indplacering på energimærkeskalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal.
Beregningen af energibehovet sker ved brug af indberetningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsreglement (SBi’s program til beregning af energiramme).
De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer f.eks. en bygning med fjernvarme og el til bygningsdrift. Ved sammenvejningen af disse forskellige forsyningsformer anvendes de respektive faktorer.
       
2)
CO₂-udledning og CO₂-besparelse.
 
(1.4, stk. 1, nr. 2) Energimærkningen indeholder en beregning af bygningens CO 2 udledning og den forventede CO 2 besparelse ved gennemførelse af de foreslåede rentable energibesparelser.
CO 2 udledningen ved forbrug af brændsler beregnes ud fra brændslernes emissionskoefficienter. CO2 udledning fra fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra et landsdækkende gennemsnit.
Energimærkninger for nye bygninger skal desuden indeholde:
   
       
3)
Tillæg:
Et tillæg gives ved bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid samt bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen.
Et eventuelt tillæg gives kun for andre bygninger end boliger og kan indgå i energirammen, i henhold til bygningsreglementet.
 
(1.4, stk. 1, nr. 3) Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand, bygninger med stor rumhøjde eller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.
I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle brugstid og med en brugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillægget til energirammen. Man kan derfor også regne med en brugstid, der er mindre end 45 timer/uge.
Tillægget regnes som forskellen mellem energibehovet ved aktuelle forhold minus energibehovet ved standard-forhold, og kan dermed blive negativt.
     
Energimærkninger uden bygningsgennemgang skal desuden indeholde:
   
       
4)
Rentable energibesparelsesforslag.
Energimærkningen skal indeholde en beskrivelse af de rentable energibesparelser, der kan gennemføres.
Det er de energibesparelser, hvor den simple tilbagebetalingstid maksimalt er lig med foranstaltningens levetid, der skal medtages.
 
(1.4, stk. 1, nr. 4) For nærmere beskrivelse af energibesparelsesforslag se bilag 3 ved energimærkning uden bygningsgennemgang og bilag 4 ved energimærkning af eksisterende bygninger.
       
5)
Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan anbefales gennemført.
Energimærkningen skal desuden indeholde en gennemgang af, hvilke energibesparelsestiltag der kan være fordelagtige og bør overvejes i forbindelse med gennemførelse af renovering eller ombygning.
Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er længere end foranstaltningens levetid, skal tiltaget indgå som energibesparelsesforslag ved renovering eller ombygning. Dette omfatter de tiltag, der blandt andet er beskrevet i bygningsreglementets kapitel 11.
 
(1.4, stk. 1, nr. 5) For nærmere beskrivelse af energibesparelsesforslag se bilag 3 ved energimærkning uden bygningsgennemgang og bilag 4 ved energimærkning af eksisterende bygninger.
     
Energimærkninger for eksisterende bygninger skal udover alle ovenstående elementer også indeholde:
   
       
6)
En bygningsbeskrivelse.
Beskrivelsen skal opfylde kravene i bilag 4, kapitel 4.3 "Bygningsgennemgang og registrering”.
   
     
1.5 Stamdata
   
     
Stk. 1. Ved indberetning af energimærkningsrapporter, skal der anføres en række stamdata. Nedenfor er angivet særlige regler i forbindelse med indberetningen for visse stamdata.
 
(1.5, stk. 1) Stamdata er f.eks. bygningens adresse, BBR-nummer, opførelsesår, anvendelse, boligareal ifølge BBR, erhvervsareal ifølge BBR, boligareal opvarmet, erhvervsareal opvarmet m.m.
     
1.5.1 Bygningens adresse
   
     
Stk. 1. Bygningens adresse (vejnavn, nummer, postnummer og by) skal angives. Der skal anvendes korrekt format.
 
(1.5.1, stk. 1) Som f.eks. ”Nørregade 7”. Vejnummeret er altid på 1 til 3 cifre og eventuelt et bogstav. Betegnelser som ”Nørregade 7–11” må ikke bruges.
Bygningens adresse er den adresse, som er opgivet på BBR-meddelelsen som bygningen/moderejendommen.
     
Stk. 2. Ved energimærkning af en bygning med flere adresser og/eller opgange/dørnumre skal samtlige adresser fremgå af energimærkningsrapportens forside.
 
(1.5.1, stk. 2)
     
 
I det normale adressefelt anføres som altid adressen for moderejendommen ifølge BBR.
 
I feltet, som normalt anvendes til at anføre bebyggelsens kaldenavn eller lignende, er der plads til at anføre alle veje/gader og opgangsnumre, som energimærkningen dækker.
 
Feltet nævnt i punkt 2) kan findes i indberetningsprogrammerne.
   
 
Et eksempel kunne være:
     
 
Moder ejendom i det almindelige adressefelt = Venedigvej 1, 2300 København S.
 
Det i punkt 2 og 3 nævnte felt = Venediggaarden på Venedigvej 1-7 og Øresundsvej 110-112.
       
Stk. 3. Eksempler på bygninger, der skal undtages fra validering før indberetning kan gennemføres er:
     
         
Nye bygninger, der endnu ikke er fuldt registreret i BBR.
     
Bygninger der pga. sikkerhedsklassifikation optræder uden anvendelse.
     
       
1.5.2 Bygningens BBR-nummer
     
       
Stk. 1. Konsulenten skal sikre, at adresse og BBR-registreringsnummer for bygningen passer sammen. Det vil sige, at adressen og det angivne BBR-nummer skal referere til samme bygning i BBR.
 
(1.5.2, stk. 1) BBR-nummeret kan slås op på www.boligejer.dk eller i OIS-registeret, hvor der også er en forklaring af BBR-numres opbygning.
     
Stk. 2. Ved energimærkning af rækkehuse, hvor den enkelte boligenhed ikke er registreret som én bygning i BBR, skal bygningen (rækkehuset) identificeres ved kommunenummer, ejendomsnummer og bygningsnummer sammen med adressen for boligenheden. Adressen angives med vejnavn, husnummer (evt. i kombination med et bogstav), og evt. dørplacering (tv, mf eller th).
 
(1.5.2, stk. 2) Den nøjagtige adresse for enheden kan slås op i OIS via de indberetningsprogrammer, der benyttes til energimærkningen.
     
1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v.
     
Stk. 1. Bygningens opførelsesår og om/tilbygningsår skal fremgå af energimærkningen, når dette er angivet i BBR.
Om/tilbygningsår, som ikke er registreret i BBR, kan anføres i ”energikonsulentens supplerende kommentarer”.
   
     
Stk. 2. Særlige ændringer af betydning for energiforbruget (termoruder, energiruder, efterisolering, nyt varmeanlæg osv.) noteres med årstal for installation, såfremt oplysninger herom er tilgængelige.
 
(1.5.3, stk. 2) Der vil normalt være tale om energikonsulentens iagttagelser kombineret med ejers/brugers oplysninger.
     
1.5.4 Bygningens anvendelse
     
Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes med den anvendelseskode, som fremgår af BBR.
   
     
Stk. 2. Anvendelseskoden fremgår af BBR-meddelelsen. Hvis anvendelseskoden i BBR-meddelelsen ikke er korrekt, kan energikonsulenten afbryde energimærkningen og bede ejer om at opdatere BBR, for efterfølgende at energimærke korrekt.
Energikonsulenten skal, hvor ovenstående ikke er muligt, indberette med den fejlagtige anvendelseskode og skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
   
     
1.5.5 Foto af bygningen
   
     
Stk. 1. Der indsættes et digitalt foto af bygningen i energimærkningsrapporten, som tydeligt viser den energimærkede bygning. Fotoet skal være i farver og formatet er b 72 mm x h 50 mm. Størrelsen af billedfilen må ikke overstige 100 kB.
 
(1.5.5, stk. 1) Hvis der er flere bygninger i energimærkningsrapporten bør der anvendes et billede, der beskriver alle bygningerne bedst muligt. Der kan kun uploades ét billede pr. rapport.
     
1.5.6 Energikonsulentens navn
   
     
Stk. 1. Navnet på den energikonsulent, som har udarbejdet energimærkningen, skal fremgå af rapporten.
   
 
1.5.7 Firmaets navn og CVR nummer
       
Stk. 1. Navn og CVR-nummer på det ansvarlige certificerede energimærkningsfirma, der står for udarbejdelsen af energimærkningen, skal fremgå af rapporten.
   


Bilag 2

Nye bygninger

Formålet med energimærkning af nye bygninger er, at kontrollere om bygningen lever op til kravene, der ligger til grund for byggetilladelsen i forhold til de energimæssige krav.
Bygningsreglementet fastsætter med energirammen krav til, hvor meget energi der må tilføres bygningen udefra ved normal brug af bygningen.
Derudover fastsætter bygningsreglementet minimumskrav til isoleringsstandarden af bygningen (varmetab) og til visse bygningskomponenter og installationer (mindste varmeisolering, e-ref. og effektivitet m.v.).
 
2.1 Energimærkning af nye bygninger
 
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
     
Stk. 1. Det fremgår af byggetilladelsen, hvilket bygningsreglement bygningen skal leve op til. Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen fastsætte yderligere krav til bygningen.
 
(2.1, stk. 1) F.eks. kan kommunen bestemme, at bygningen lever op til energikravene for lavenergibygninger.
     
Stk. 2. En bygning opfattes ikke som ny, hvis bygningen er taget i brug.
I de tilfælde, hvor kommunen har givet tilladelse til, at bygningen kan tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet, kan bygningen energimærkes efter reglerne om energimærkning af nye bygninger, når byggearbejdet afsluttes.
 
(2.1, stk. 2) Hvis bygningen er taget i brug uden tilladelse, kan der ikke længere udarbejdes energimærkning efter reglerne for nybyggeri.
Energikonsulenten udarbejder i disse tilfælde en energimærkning som eksisterende byggeri jf. bilag 4, der indeholder en bemærkning om, hvorvidt bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen.
Bemærkninger til, hvorvidt bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen beskrives i energimærkningsrapporten, i overensstemmelse med håndbogens bilag 2.
     
Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse skal energimærkes i henhold til reglerne i bygningsreglement.
Ved blandet anvendelse skal der være udarbejdet xml-filer for de respektive anvendelser. I indberetningsprogrammerne for energimærkning skal disse filer opdeles i zoner. En bygning kan kun få en energimærkningsrapport og et samlet mærke.
For bygninger med blandet anvendelse vægtes energibehovene for bolig- og erhvervsdelen med arealerne for de to anvendelser.
Bygningen overholder bygningsreglementets krav til energirammen, hvis det vægtede energibehov er mindre eller lig med den vægtede middelværdi af energirammerne for bolig- og erhvervsdelen i henhold til det relevante bygningsreglement.
 
(2.1, stk. 3) I bygninger med blandet anvendelse, hvor der f.eks. indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.
Hvis en bygning på 1000 m 2 for eksempel er indrettet med 700 m 2 bolig og 300 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 70 % af energirammen for boliger plus 30 % af energirammen for andre bygninger. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet.
     
Stk. 4. Bygninger, der ikke lever op til energikravene i byggetilladelsen, får ikke noget energimærke.
   
     
Stk. 5. En energimærkningsrapport må kun indeholde energimærkning af én bygning.
Undtagelse er rækkehuse, hvis byggetilladelsen omfatter flere boligenheder, der er slået sammen til en bygning, og der foreligger en dokumentation for energirammen af denne bygning i én xml-fil.
   
 
2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning
     
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
     
Stk. 1. Inden udarbejdelsen af energimærkningen påbegyndes, skal der mellem det certificerede firma og rekvirenten eller dennes befuldmægtigede foreligge en aftale inklusiv grundlaget for energimærkningen.
Aftalen og grundlaget bør mindst indeholde følgende punkter:
   
       
1)
At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende retningslinjer.
   
       
2)
Bygningens adresse, BBR-nummer og etageareal.
   
       
3)
At rekvirenten udleverer byggetilladelsen for bygningen, hvoraf det fremgår, hvilket bygningsreglement bygningen lever op til, og om der er givet dispensationer for bygningen.
   
       
4)
At rekvirenten udleverer en opdateret xml-fil, der dokumenterer om bygningen overholder kravene til energirammen. Det vil sige, at hvis der i løbet af byggeriet er lavet ændringer i byggeriet, skal det rettes til i xml-filen.
   
       
5)
Dokumentation for tæthedsprøve, hvis der er krav om, eller der er gennemført trykprøvning, skal den foreligge.
   
       
6)
Opdaterede bygnings- og installationstegninger, der viser udførte forhold.
 
(2.2, stk. 1, nr. 6) F.eks. tegninger som plan, snit, facade osv.
       
7)
Energidata på vinduer, døre og porte.
   
       
8)
Data på varmeanlæg, brugsvandsanlæg og cirkulationspumper.
   
       
9)
Funktionsafprøvning eller nødvendigt dokumentation for ventilationsanlæg i henhold til bygningsreglementet.
   
       
10)
Funktionsafprøvning eller nødvendigt dokumentation af varme- og køleanlæg i henhold til bygningsreglementet.
   
       
11)
Data på vedvarende energi.
 
(2.2, stk. 1, nr. 11) Dvs. energidata såsom solceller, solvarmeanlæg, varmepumper osv.
       
12)
Honorar for opgaven.
   
       
13)
Bilag til aftalen f.eks. bygningstegninger.
   
       
14)
Eventuelle ændringer i forhold til forudsætninger ved ansøgning om byggetilladelse skal være indeholdt i filen.
   
       
15)
Ved krav om registrering af belysning, skal der leveres data samt funktionsafprøvning i henhold til bygningsreglementet på belysningen.
   
     
Stk. 2. Energikonsulenten skal bede om en opdateret xml-fil, hvis xml-filen ikke er opdateret, er fejlbehæftet eller af anden grund ikke overholder kravene til energirammeberegninger ifølge SBi-anvisning 213.
 
(2.2, stk. 2) Opdateringer der alene vedrører tekstændringer eller andre ”ikke-beregningsmæssige” ændringer, kan ikke kræves opdateret.
     
Stk. 3. Hvis nødvendigt materiale ikke kan rekvireres, skal energikonsulenten konkludere, at bygningen ikke lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen.
   
     
2.3 Energimærkningens indhold
   
     
Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyopførte bygninger, skal indeholde følgende elementer:
   
       
1)
Bygningens energimærke.
   
       
2)
En vurdering af, om bygningsreglementets krav til dimensionerende transmissionstab er overholdt.
   
       
3)
En vurdering af, om kravene til mindste varmeisolering (herunder e-ref. for vinduer) af bygningsdele samt effektivitet m.v. af varmefordelings-, ventilations- og fyringsanlæg m.v. er opfyldt.
   
       
4)
En beskrivelse af eventuelle afvigelser mellem bygningen og byggetilladelsen.
   
       
5)
Energikonsulentens konklusion.
   
     
2.3.1 Bygningens energimærke
   
     
Stk. 1. Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en energimærkeskala.
Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af bygningsreglementet. Det sker automatisk i programmerne til indberetning af energimærker.
 
(2.3.1, stk. 1)
 
A2020 svarer til en bygning, der opføres som bygningsreglementets lavenergiklasse.
 
A2015 svarer til en bygning, der er opført efter bygningsreglement 2015 eller opføres efter bygningsreglement 2018.
   
 
Indplacering på skalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal (energirammen). Det fremgår af mærkningsskalaen, hvorledes en bygning indplaceres afhængig af energibehovet per m2.
Beregning af energibehovet sker ved brug af indberetningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsregelment (SBi’s program til beregning af energiramme). Et eventuelt tillæg indgår i energirammen i henhold til bygningsreglementet. Retningslinjerne for beregning af energibehovet fremgår i øvrigt af SBi-anvisning 213, hvortil der henvises for yderligere oplysninger.
     
Stk. 2. Beregningen af energibehovet skal ske ved brug af beregningskernen for det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement.
 
(2.3.1, stk. 2) Kravene til energirammen fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglementet. Hvis byggetilladelsen f.eks. er udstedt i henhold til BR18, skal beregningen af energibehovet ske ved brug af beregningskernen for dette bygningsreglement.
     
Stk. 3. Der kan kun udarbejdes det energimærke, som overholder alle de energimæssige krav i forhold til bygningsklassen.
 
(2.3.1, stk. 3) Hvis en bygnings energibehov overholder kravene til A2020, men ikke overholder kravene til f.eks. tæthed, dimensionerende transmissionstab m.v. kan bygningen ikke opnå et A2020 energimærke.
     
 
2.3.2 Dimensionerende transmissionstab
     
Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde energikonsulentens vurdering af, om bygningen lever op til bygningsreglements krav til det dimensionerende transmissionstab.
 
(2.3.2, stk. 1) Kravene til det dimensionerende transmissionstab fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement.
     
2.3.3 Mindste varmeisolering
     
Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde energikonsulentens vurdering af, om bygningen lever op til bygningsreglements krav til mindste varmeisolering af bygningsdele, varmefordelingsanlæg og fyringsanlæg.
 
(2.3.3, stk. 1) Kravene til mindstevarmeisolering fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement.
     
2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen
     
Stk. 1. Energikonsulenten skal registrere afvigelser i forhold til kravene der ligger til grund for byggetilladelsen. Det vil sige, om bygningen overholder følgende:
 
(2.3.4, stk. 1) Det er ikke alle krav til installationer som fremgår af bygningsreglementet, men kun dem der har indflydelse på energiforbruget, som skal registreres.
     
1)
Den energiramme, som er givet i byggetilladelsen.
 
     
2)
Kravene til det dimensionerende transmissionstab.
 
     
3)
Bygningsreglementets krav til energiforbrug og installationer.
 
     
 
2.3.5 Energikonsulentens konklusion
     
Stk. 1. På grundlag af en gennemgang af bygningen konkluderer energikonsulenten, om bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen, og dette skal anføres i energimærkningsrapporten.
   
     
Stk. 2. Det skal endvidere anføres i rapporten, om bygningen overholder energirammen, det dimensionerende varmetab samt bygningsreglementets krav til installationer og energiforbrug.
   
     
Stk. 3. Hvis der er udført ændringer af bygningen i forhold til forudsætningerne i byggetilladelsen, skal dette anføres i energimærkningsrapporten.
   
     
Stk. 4. Hvis ovennævnte krav er opfyldt anføres i energimærkningsrapporten: ”Bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen”.
   
     
Stk. 5. Hvis et eller flere af ovennævnte krav ikke er opfyldt, får bygningen ikke tildelt et energimærke i energimærkningsrapporten. Derudover anføres i energimærkningsrapporten: ”Bygningen lever ikke op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen”.
Det anføres i energimærkningsrapporten, hvilket eller hvilke krav, bygningen ikke lever op til. Endvidere angives en kort beskrivelse af, hvilke forhold, der gør, at bygningen ikke lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen.
 
(2.3.5, stk. 5) Hvis konsulenten under bygningsgennemgangen konstaterer afvigelser, der samlet set vil indebære, at konsulenten med stor sikkerhed kan afgøre, at bygningen ikke kan leve op til kravet i energirammen, kan energikonsulenten vælge at afbryde energimærkningen, selv om konsulenten ikke har vurderet alle elementer i mærkningen.
     
Stk. 6. Hvis energikonsulenten har afbrudt gennemgangen, fordi energikravene i byggetilladelsen ikke er opfyldt, og der er sikkerhed for, at bygningen ikke lever op til disse krav, skal energikonsulenten redegøre for afvigelserne og begrunde, hvorfor disse medfører, at bygningen ikke kan leve op til kravene.
   


Bilag 3

Energimærkning uden bygningsgennemgang

3.1 Energimærkning uden bygningsgennemgang
     
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
     
3.1.1 Generelt
   
     
Stk. 1. Bygninger, der kan energimærkes uden bygningsgennemgang, er bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110 (stuehus til landbrugsejendom), 120 (fritliggende enfamilieshus) og 130, 131 og 132 (række-, kæde-, eller dobbelthus), og bygningerne skal opfylde følgende kriterier:
 
(3.1.1, stk. 1) Det forudsættes, at hele varmeforsyningen hidrører fra en af de nævnte varmeforsyninger. Der tages ikke hensyn til supplerende varmeinstallationer som f.eks. sol- varme, brændeovn, pejse og lignende.
       
1)
Bygningen skal være opført maksimalt 25 år før energimærkningen.
 
(3.1.1, stk. 1, nr. 1 ) Ved energimærknings forstås det tidspunkt, hvor energimærkningen uden bygningsgennemgang indberettes, og får en gyldighedsdato.
       
2)
Krav om energimærkning af bygningen ved nyopførelse er overholdt.
   
       
3)
Varmeforsyningen er olie, naturgas, fjernvarme, el (herunder varmepumpe) eller biobrændsel med centralvarmeanlæg.
   
     
Stk. 2. Hvis ansøgningen om byggetilladelsen er indsendt til kommunen den 1. april 2006 eller senere, skal bygningen energimærkes inden færdigmelding til kommunen. Hvis denne energimærkning ikke har fundet sted, kan bygningen ikke energimærkes uden bygningsgennemgang.
   
     
Stk. 3. Energimærkningen omfatter:
   
       
En standardiseret karakteristik af en bygnings energimæssige tilstand vurderet ud fra tilsvarende bygningers energiforbrug til opvarmning. Heri indgår energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand.
   
       
En oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger ved renovering og ombygning.
   
     
Stk. 4. Energimærkningsrapporten for nyere bygninger, der energimærkes uden bygningsgennemgang, indeholder kun følgende elementer:
   
       
Bygningens energimærke
   
       
Bygningens grunddata
   
       
En beskrivelse af energibesparelser, der kan overvejes ved renoveringer eller udskiftning af bygningsdele.
   
     
Stk. 5 Bygningsenergimærke: Indplacering på skalaen afhænger af bygningens opførelsesår og varmeforsyning.
   
     
Stk. 6. Energibesparelsesforslag i energimærkning uden bygningsgennemgang omfatter:
Energibesparelser ved renovering eller reparation afhænger af bygningens opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for konvertering.
Teksten til energibesparelserne er standardtekster. Teksterne vælges automatisk af indberetningsprogrammet ud fra:
   
       
Bygningens opførelsesår.
   
       
Bygningens varmeforsyning.
   
       
Mulighederne for tilslutning til fjernvarme eller naturgas.
   
     
3.1.2 Bygningens energimærke
     
Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyere bygninger, der energimærkes uden bygningsgennemgang, indeholder følgende elementer:
 
(3.1.2, stk. 1) Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en skala bestående af skalatrinene A2020, A2015, A2010, B, osv. til G.
     
1)
Bygningens energimærke.
 
       
2)
Bygningens grunddata.
 
Grunddata omfatter:
       
   
Bygningens anvendelse.
   
Opførelsesår.
   
Bygningens størrelse.
   
Varmeinstallation og brændsel/forsyning.
       
3)
En beskrivelse af energibesparelser, der kan overvejes ved renoveringer eller udskiftning af bygningsdele.
 
Energibesparelser ved renovering eller reparation afhænger af bygningens opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for konvertering.
     
3.1.3 Skema og erklæring
     
Stk. 1. Der sendes et skema om bygningsoplysninger vedlagt en vejledning og erklæring til ejeren.
 
(3.1.3, stk. 1) Ejeren udfylder skema og underskriver erklæringen og sender dette til konsulenten. Energistyrelsens standardaftaleformular, som kan anvendes findes på: www.hbemo.dk
Stk. 2. Ejeren skal udfylde og underskrive erklæring ved energimærkning uden bygningsgennemgang.
   
     
Stk. 3. Energikonsulenten skal sikre, at data, som afleveres af ejeren, stemmer overens med ejendommens oplysninger i BBR.
Disse data omfatter:
   
       
Nøjagtig adresse.
   
     
Bygningens BBR anvendelseskode.
 
     
Bygningens opførelsesår.
 
     
Bygningens størrelse (m² bolig- og erhvervsareal).
 
     
Varmeinstallation og brændsel/varmeforsyning. Ved elvarme, om der er varmepumpe til opvarmning og varmt vand.
 
     
Erklæring om, at bygningen ikke har været underkastet omfattende ombygninger, der påvirker den energimæssige ydeevne, og at eventuelle krav om energimærkning inden færdigmeldingen af bygningen er overholdt.
 
     
Ejers navn.
 
     
Stk. 4. Hvis det viser sig, at der er uoverensstemmelser mellem ejerens oplysninger og oplysningerne i BBR for så vidt angår bygningens anvendelse, opførelsesår samt varmeinstallation og brændsel/forsyning, kan der ikke udarbejdes en energimærkning uden bygningsgennemgang.
 
(3.1.3, stk. 4) Energikonsulentens vurdering omfatter følgende forhold:
     
 
Bygningens data.
 
Erklæring.
   
 
Disse oplysninger kan hentes fra OIS. Konsulenten kan lave opslag i OIS via de indberetningsprogrammer, der benyttes til energimærkningen.
       
Stk. 5. For så vidt angår bygningens størrelse, må der maksimalt være en uoverensstemmelse på 10 % mellem ejerens oplysninger og oplysningerne i BBR.
Energikonsulenten skal kontrollere, at erklæringen er underskrevet uden forbehold.
     


Bilag 4

Energimærkning af eksisterende bygninger

4.1 Energimærkning af eksisterende bygninger
 
Formålet med energimærkning af eksisterende bygninger er at fremme energibesparelser i Danmarks bygningsmasse. En energimærkning består af to dele, der tilsammen belyser en bygnings energimæssige tilstand og dens besparelsespotentiale:
 
1. En del hvorved bygningen indplaceres på energimærkeskalaen.
2. En del som indeholder forslag til energiforbedrende og energibesparende tiltag i bygningen.
Energimærkninger giver desuden ejere, lejere og overdragere af bygninger eller bygningsenheder et sammenligningsgrundlag til at vurdere bygningers energimæssige ydeevne.
   
4.2 Indgåelse af aftale
 
   
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
   
Stk. 1. Inden udarbejdelse af en energimærkning påbegyndes, bør der foreligge en skriftlig aftale mellem det certificerede energimærkningsfirma og bygningsejer.
Aftalen bør klarlægge følgende punkter:
 
(4.2, stk. 1) Energistyrelsens standardaftaleformular, som kan anvendes findes på: www.hbemo.dk . Firmaet kan også udarbejde sin egen aftaleformular. Hvis firmaet vælger at udarbejde sin egen formular, bør denne mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 1.
       
At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende regler i Håndbog for Energikonsulenter.
   
     
Bygningens adresse, BBR-nummer og opførelsesår.
 
     
Om der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkelte bygningsdele.
 
     
Honorar for opgaven.
 
     
Præcisering af hvilke bilag, der er vedlagt aftalen.
 
     
I hvilket omfang, der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkelte bygningsdele.
 
     
Evt. udlevering af driftsjournal, der opfylder kravene til flerfamiliehuse/erhverv.
 
     
4.3 Indhentning af data
     
Stk. 1. For at udarbejde en retvisende energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge at indhente følgende oplysninger fra bygningsejeren eller administrator for ejendommen:
   
       
1)
Udfyldt ejeroplysningsskema, herunder om der er givet tilladelse til destruktiv undersøgelse.
   
       
2)
Kopi af årsopgørelse for det seneste års energi- og vandforbrug og de samlede omkostninger.
   
       
3)
Kopi af hulmursattest og bygningstegninger, hvis det findes.
   
       
4)
Eventuel dokumentation for tekniske anlæg. F.eks. kedel, ventilationsanlæg m.m.
   
       
Stk. 2. Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere disse oplysninger, skal det fremgå af kommentarfeltet i energimærkningsrapporten. Hvis der er tale om et dødsbo, skal oplysningerne indhentes hos boet.
   
 
     
Stk. 3. Hvis ejer giver oplysning om isolerings- eller efterisoleringstilstand af konstruktioner, skal energikonsulenten ved sin gennemgang af bygningen kontrollere sandsynligheden for, at det oplyste er korrekt, eventuelt ved at foretage målinger. Hvis oplysningerne ikke umiddelbart forekommer sandsynlige, skal det tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten med en begrundelse.
   
     
Stk. 4. Energikonsulenten skal aktivt finde bygningstegninger via weblageret/filarkiv eller via digitalt arkiv hos den respektive kommune.
 
(4.3, stk. 4) Der er tale om at indhente bygningstegninger digitalt og ikke ved rekvirering fra de enkelte kommuner. Det kunne f.eks. være på en af følgende metoder:
     
 
www.weblager.dk/
     
 
www.filarkiv.dk/
     
 
eller den respektive kommunes offentlig tilgængelig arkiv.
 

4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger
 
4.4.1 Generelt
 
Stk. 1. Ved helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som var det én bygning.
 
(4.4.1, stk. 1) Dette er bygninger med anvendelseskode 130, 131 og 132.
     
Stk. 2. Bygninger skal energimærkes efter anvendelseskoden anført i BBR.
For bygninger, hvor energimæssige forhold er registreret forkert i BBR, kan energikonsulenten afbryde energimærkningen og bede ejer om at opdatere BBR, for efterfølgende at energimærke korrekt.
Energikonsulenten skal, hvor ovenstående ikke er muligt, energimærke som anført i BBR og skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
 
(4.4.1, stk. 2) Energikonsulenten bør gøre ejer opmærksom på vigtigheden af korrekt BBR registrering. Energikonsulenten kan f.eks. indhente fuldmagt fra boligejer til at ændre BBR-oplysningerne.
Problemet kan være aktuelt ved parcelhuse, som er blevet opdelt i to enheder, og hvor dette ikke fremgår af BBR.
Derudover ved parcelhuse, hvor et udhus dvs. en BBR-kode, der ikke skal energimærkes, er blevet inddraget til bolig.
     
Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse energimærkes som én bygning med ét energimærke, men skal i energimærkningsrapporten opdeles i to zoner. Én for boligdelen og én for erhvervsdelen.
 
(4.4.1, stk. 3) Energimærket vægtes i forhold til den procentvise størrelse af de to zoner. Dette er nærmere beskrevet nedenfor i kapitel 4.4.7 ”Bygninger med blandet anvendelse”.
 
4.4.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport
 
Stk. 1. En energimærkningsrapport kan indeholde flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne har samme BBR anvendelseskode, opvarmningsform, ejer og ejendoms- og kommunenummer.
 
(4.4.2, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil hver bygning være beskrevet for sig og fremstå med sit eget energimærke.
 
4.4.3 Bygningsgennemgang og registrering
   
 
Stk. 1. Bygningsregistreringen skal afspejle bygningens fysiske karakteristika og de faktiske forhold på besigtigelsestidspunktet. Det betyder blandt andet, at nedennævnte parametre skal svare til den fysiske bygning på besigtigelsestidspunktet:
 
(4.4.3, stk. 1) Det er således f.eks. det varmeanlæg, der står i bygningen på besigtigelsestidspunktet, som registreres og ikke det varmeanlæg, som bygningsejer har tænkt sig at installere i bygningen.
       
1)
Den geografiske orientering af bygningen.
   
       
2)
Afgrænsningen af klimaskærmen.
   
       
3)
Den overordnede beskrivelse af bygningsdelene.
   
       
4)
Varmeanlæggets type.
   
       
5)
Installationer.
   
       
6)
Brændsel/energiform.
   
     
Stk. 2. Bygningen skal beskrives, således at bygningsejeren og andre brugere af energimærkningen kan genkende bygningsdelene og installationerne samt forstå energibesparelsesforslagene.
   
     
Stk. 3. Bygningsregistreringen skal gennemføres i henhold til SBi-anvisning 213.
SBi-anvisning 213 anvendes, hvis håndbogen ikke beskriver forholdet.
   
     
Stk. 4. Destruktive undersøgelser i forbindelse med bygningsgennemgangen kan kun foretages, hvis bygningsejeren har givet skriftlig tilladelse til dette.
 
(4.4.3, stk. 4) Regler om destruktive undersøgelser kan ses i kapitel 4.5.1.2.
 
4.4.3.1 Definition af opvarmet areal
 
Stk. 1. Energimærkningen skal baseres på det opvarmede etageareal.
 
(4.4.3.1, stk. 1) Det er altid det faktiske opvarmede areal, der skal ligge til grund for energimærkningen.
     
Stk. 2. Ved det opvarmede etageareal forstås den del af bygningens samlede areal, der kan opvarmes til mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum. En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene i et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv.
For tagetagen gælder, at der til arealet medregnes kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilket gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, installationsskakte, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.
 
(4.4.3.1, stk. 2) Bygninger registreret med anvendelseskode i BBR som garage (910) er i henhold til § 4,nr. 4 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger undtaget fra energimærkning.
     
Stk. 3. Energikonsulenten skal i energimærkningsrapporten beskrive, hvorledes det opvarmede areal er fremkommet.
 
(4.4.3.1, stk. 3) Kan f.eks. beskrives ved at oplyse det registrerede m 2 for hver etage.
     
Stk. 4. Ved opmåling, skal energikonsulenten foretage en præcis og fuld opmåling af det opvarmede areal.
 
(4.4.3.1, stk. 4) Det opvarmede etageareal bestemmes som beskrevet i bygningsreglementets § 256, nr. 3. For bestemmelse af det opvarmede areal i kældre, se dog kapitel 4.4.3.3 og 4.4.3.5 nedenfor.
     
Stk. 5. Beboelsesrum, som er uden nogen form for varmekilde, og som ikke er i åben forbindelse med andre opvarmede rum, registreres som opvarmet med samme opvarmningsform som resten af bygningen, uanset at der ingen varmekilde er i rummet.
Se dog kapitel 4.6.5 stk. 7 og 8, der fastsætter andre regler, når der er tale om ovn som opvarmningskilde, og kapitel 4.6.6 stk. 5, der fastsætter andre regler, når der er tale om en luft-luft varmepumpe som opvarmningskilde.
Energikonsulenten skal altid vurdere, om opvarmningsformen er tilstrækkelig til at kunne opvarme beboelsesrum, som er uden nogen form for varmekilde.
Hvis energikonsulen vurderer, at opvarmningsformen ikke er tilstrækkelig, registreres beboelsesrum uden varmekilde som el-opvarmet.
 
(4.4.3.1, stk. 5) Beboelsesrum kunne for eksempel være følgende:
     
 
Soveværelse.
     
 
Opholdsrum.
     
 
Kontorrum.
     
 
Køkken.
     
 
Udnyttet tagetage.
     
 
Beboelsesrum skal have en størrelse og udformning, som gør dem hensigtsmæssige i forhold til deres brug.
     
 
Kælderrum som ifølge BBR er godkendt til beboelse.
     
Stk. 6. Beboelsesrum, som er uden nogen form for varmekilde, skal tydeligt angives i energimærkningsrapporten, samt hvordan de forudsættes opvarmet.
   
     
Stk. 7. Varmetab m.v. fra lager, der opvarmes til mellem 5 °C og 15 °C beregnes særskilt. Lagerareal indgår derfor ikke som opvarmet areal i den almindelige beregning.
 
(4.4.3.1, stk. 7) Se kapitel 4.4.3.2 om lager.
     
4.4.3.2 Lager
 
Stk. 1. Lager betyder her andre bygninger end boliger og der i BBR er defineret som værende lager, som kun er opvarmet til mellem ”5 og 15 °C”.
 
(4.4.3.2, stk. 1) Det er typisk bygninger uden faste arbejdspladser, herunder lagre og værksteder, hvor krav til rumtemperatur ikke overstiger 15 °C.
Ved konstruktion mellem opvarmet areal (20 °C) og lager, som er vurderet til at kunne opvarmes til 15 grader, kan man se bort fra transmissionstabet gennem konstruktionen.
   
   
   
   
Stk. 2. Setpunkt for opvarmning af lager:
 
Lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C skal regnes med et setpunkt for opvarmning på 15 °C.
 
   
Stk. 3. Dimensionerende temperaturer:
 
For lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C anvendes en dimensionerende rumtemperatur på 15 °C.
 
 
4.4.3.3 Kældre
 
Stk. 1. Hele kælderens opvarmede areal medtages i bygningens samlede opvarmede areal.
 
(4.4.3.3, stk. 1) Kælderens opvarmede areal kan både bestå af arealer, der medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR, og arealer, der ikke gør.
Eksempel:
     
 
Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal som opfylder byggelovgivnings krav til beboelsesrum i bygningsreglementet og SBi-230. Dvs. rum som er godkendt til beboelse/erhverv i henhold til BBR.
     
 
Rum der er godkendt til beboelse eller erhvervsareal registreres i det opvarmede areal, uanset om rummet er uopvarmet. Se kapitel 4.4.3.1, stk. 5
     
Stk. 2. Hvis kælderen er registreret forkert i BBR, skal energikonsulenten i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
 
(4.4.3.3, stk. 2) Se kapitel 4.4.1, stk. 2.
     
Stk. 3. En kælder og dele af en kælder betragtes kun som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til opvarmede rum, eller hvis der er en permanent opvarmningskilde jf. dog stk. 4.
 
(4.4.3.3, stk. 3) F.eks.:
     
 
Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis kælderens rum er adskilt ved f.eks. en dør eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør.
     
 
Som udgangspunkt betragtes hver enkelt rum i kælderen som selvstændige rum.
       
   
Eksempel på registrering af kælder:
Plantegning af kælder
Hvis kælderen i eksemplet ovenfor er registreret i BBR med 63 m2 kælder, heraf 26 m2 til beboelse i kælder, skal 26 m2 af kælderen registreres som opvarmet, uanset om der er opsat varmekilder.
I eksemplet antages det, at trapperummet og WC’et udgør de 26 m2. Da der er åben forbindelse mellem trapperummet og hobbyrummet, vil hobbyrummet også skulle registreres som opvarmet, såfremt der er opsat varmekilde i trapperummet.
Hvis der derudover er opsat varmekilder i de disponible rum, vil begge disse rum også skulle registreres som opvarmede, selvom de ikke er registreret til beboelse i BBR. Rummene skal registreres med deres fulde areal.
     
Stk. 4. Uopvarmede rum der er godkendt som beboelse- eller erhvervsareal i BBR, men er uegnet til daglig brug regnes dog ikke for opvarmet.
 
(4.4.3.3, stk. 4) Uegnede til daglig brug kunne f.eks. være, hvor adgang/ophold besværliggøres af loftshøjde eller tekniske installationer m.m.
 
4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v.
 
Stk. 1. Indvendige trapperum, gange og entréer regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er en varmekilde.
 
(4.4.3.4, stk. 1) En bygnings etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.
     
Stk. 2. For kældre gælder stk. 1 kun i de tilfælde, hvor hele kælderens øvrige del er betragtet som opvarmet.
   
     
4.4.3.5 Udnyttet tagetager
   
     
Stk. 1. I udnyttet tagetager til beboelse medregnes alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv, ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hver sin etage, måles til midten af den fælles væg.
 
(4.4.3.5, stk.1) Udnyttet tagtager
     
4.4.3.6 Udestuer
   
 
Stk. 1. En udestue betragtes kun som opvarmet, hvis der er en åben forbindelse til boligen, eller udestuen har permanent opvarmningskilde og er isoleret i en sådan grad, at udestuen kan opvarmes til 15 °C hele året.
 
(4.4.3.6, stk.1) Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis udestuen er adskilt ved f.eks. en dør, eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør.
 

4.4.3.7 Uopvarmede rum
   
 
Stk. 1. Rum, hvis eneste varmekilde er varmerør (f.eks. udestuer, kældre, tagrum, m.v.), betragtes som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis opvarmningskilden er bygningens varmeproducerende anlæg, betragtes området også som uopvarmet. Se dog kapitel 4.4.3.1, stk. 5 for beboelsesrum uden varmekilde.
   
 
4.4.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
 
Stk. 1. Boligarealer og erhvervsarealer opgøres efter samme princip som beskrevet ovenfor for opvarmet areal.
 
(4.4.4, stk. 1) Boligarealer og erhvervsarealer fremgår af BBR, og kan ses via opslag på www.boligejer.dk.
       
     
Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer ifølge BBR:
       
   
Andel i adgangsarealer, herunder trapper, elevatorer m.m., i rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, er disse fordelt med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset størrelse. For bygninger med altangang er arealet fordelt på alle bolig- og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen.
       
   
Areal af samtlige beboelses- og erhvervsrum, herunder areal af rum indenfor enheden (rum, der hænger sammen via intern trappe) i kældre og rum, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv.
       
   
Køkken, baderum og wc-rum i kælderareal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv.
       
   
Areal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal, der f.eks. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke.
     
Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer ikke kælderarealer, der anvendes til bolig/erhverv og er beliggende adskilt fra enheden.
       
4.4.5 Vurdering af oplysninger i BBR
   
     
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere, om der er afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR.
 
(4.4.5, stk. 1) Det er altid det faktiske opvarmede areal, der skal ligge til grund for energimærkningen, jf. kapitel 4.4.3.1. Således må det registrerede areal i BBR ikke ligge til grund for energimærkningen, uanset afvigelse.
     
Stk. 2. Energikonsulenten skal notere, hvis der er tale om markante og iøjefaldende afvigelser.
Er dette tilfældet, beskriver konsulenten det i feltet ”Kommentarer til bygningsbeskrivelsen”.
 
(4.4.5, stk. 2) Markante og iøjefaldende afvigelser kan for eksempel være følgende:
     
 
En afvigelse på mere end +/-10 % mellem det faktiske opvarmede areal i bygningen og det registrerede areal i BBR.
     
 
Opvarmede kælderarealer, som ikke er godkendte jf. BBR.
     
 
Arealer, som er opvarmede iht. kapitel 4.4.3.1, men ikke medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR.
     
 
Tilbygninger, som ikke er registrerede i BBR.
 
4.4.6 Opdelingen af bygningen i zoner
 
Stk. 1. Ved bygningsregistreringen kan bygningen opdeles i flere zoner.
 
(4.4.6, stk. 1) Dette kan gøres, hvis der er behov for en underopdeling af en bygning, for eksempel ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse, eller ved zoner med forskellige temperatursæt, ventilation eller belysning.
Stk. 2. Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de enkelte zoner beskrives og markeres med et nummer i energimærkningsrapporten.
   
     
Stk. 3. Ved en ”zoneopdeling” af en bygning inden for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning indeholder både lager og kontor, opdeles bygningen i to zoner inden for samme skala med forskellige setpunkter for temperatur.
 
(4.4.6, stk. 3) Hvis en bygning, er opdelt i kontor og lager, deles bygningen op i to dele, hvor man udarbejder to energirammer, således at de korrekte temperatursæt kan benyttes. Der anvendes stadigvæk samme skala. Dvs. i dette tilfælde energimærkeskalaen for erhverv.
     
Stk. 4. Lager medregnes, hvis dette er anført ved anvendelseskode eller separat i BBR. Energikonsulenten skal tydeligt redegøre for, hvorledes arealet af lageret er beregnet i energimærkningsrapporten.
 
(4.4.6, stk. 4) Ved at det er angivet i BBR, at der er tale om lager, kan bestemmelse af arealet f.eks. ske ved oplysninger fra ejer eller registrering på stedet.
     
Stk. 5. For en bygning med en tre-zoneopdeling, dvs. erhverv, bolig og lager skal bygningen opdeles i ”tre zoner”, ”to zoner” for erhverv, hvor både lager og kontor/butikker deles op efter temperatursættet, og ”en zone” for boligdelen.
 
(4.4.6, stk. 5) Dette gælder kun i de tilfælde, hvor der i BBR for bygningen er registreret et lager. Dette skal tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten.
 
4.4.7 Bygninger med blandet anvendelse
 
Stk. 1. Bygninger energimærkes med blandet anvendelse, når større bygningsafsnit har en anden anvendelse end hovedanvendelsen for bygningen.
Ved større bygningsafsnit forstås bygningsafsnit, som enten er på mindst 1.000 m2 opvarmet etageareal, eller som udgør mindst 20 % af det samlede, opvarmede etageareal i bygningen.
For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det samlede etageareal, regnes bygningens anvendelse udelukkende som hovedanvendelsen.
 
(4.4.7, stk. 1) Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom (bygningsreglementets § 262).
Hvis en bygning på 1000 m 2 for eksempel er indrettet med 790 m 2 bolig og 210 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 79 % af energirammen for boliger plus 21 % af energirammen for erhverv. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet.
Hvis en bygning på 10.000 m² for eksempel er indrettet med 8500 m² bolig og 1500 m² erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 85 % af energirammen for boliger plus 15 % af energirammen for erhverv, da erhvervsdelen er over 1000 m².
     
Stk. 2. I bygninger med blandet anvendelse skal bygningsafsnit til bolig mærkes i henhold til ”energimærkeskala for boliger”, og afsnit til erhverv skal mærkes i henhold til ”energimærkeskala for erhverv”.
 
(4.4.7, stk. 2) Energimærkeskalaer findes på www.hbemo.dk .
     
Stk. 3. Ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse opdeles bygningen i zoner alt efter hvilken anvendelse disse har.
 
(4.4.7, stk. 3) Se kapitel 4.6 for registrering af tekniske installationer, som forsyner flere bygninger og zoner f.eks. kedler.
     
Stk. 4. Energiforbruget for bygninger med blandet anvendelse beregnes som et vægtet gennemsnit af bolig- og erhvervsdelen, hvor det beregnede energiforbrug per m2 for bolig- og erhvervsdel vægtes med de relative arealer for de to anvendelser. Energimærket for bygningen beregnes tilsvarende ved at vægte skalaværdierne for bolig- og erhvervsdelene på samme måde.
 
(4.4.7, stk. 4) Ved beregning af energibehov og energibesparelser i indberetningsprogrammerne tages der hensyn til bygningsanvendelsen af hver zone.
     
4.4.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen
 
Stk. 1. Energikonsulenten skal udarbejde kortfattede beskrivelser af energirelevante forhold om de enkelte bygningsdele.
   
     
Stk. 2. Energikonsulenten skal beskrive relevante forudsætninger for energimærkningen. Dette skal blandt andet omfatte følgende:
   
       
Hvorledes det opvarmede areal er fremkommet?
   
     
Har der været rum, der ikke har været adgang til?
 
     
Har dele af det opvarmede areal ikke været opvarmet af nuværende ejer/bruger?
 
     
Benyttes bygningen anderledes, end det er registreret på BBR-meddelelsen?
 
     
Passer BBR-meddelelsens oplysninger med det energikonsulenten har registreret?
 
     
Hvad er grundlaget for varmekoefficienterne i skjulte konstruktioner, og er der benyttet tegninger, oplysninger tilvejebragt af bygningsejer, destruktive undersøgelser m.v.?
 
     
Er der andre forhold, som kan have betydning for energimærkningen?
 
     
Stk. 3. Beskrivelserne i energimærkningsrapporten skal kunne forstås og genkendes af lægmand.
   
         

4.4.9 Forslag om energibesparelser
 
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere muligheden for energiforbedring i forhold til:
     
         
1)
Alle dele af klimaskærmen.
     
         
2)
Alle installationer som indgår i beregningen af energiforbruget, herunder også automatik som måtte knytte sig hertil.
     
         
3)
Varmtvandsforbrug.
     
         
4)
Fælles/alm. belysning (gælder ikke BBR-anvendelseskoder 110, 120, 130, 131 og 132).
     
         
5)
Udskiftning af bygningsfaste, stærkt el-forbrugende komponenter.
     
         
6)
Konvertering til eller supplering med anden forsyning, herunder vedvarende energi.
     
     
Stk. 2. Energikonsulenten skal altid tage følgende tiltag i betragtning:
 
(4.4.9, stk. 2) Konsulenten bør ikke foreslå tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, med mindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten
       
1)
Udbedring af utætheder i klimaskærmen, hvis der er regnet med øget ventilation som følge af utætheder i klimaskærmen.
   
       
2)
Udskiftning af kedler ældre end 10 år.
   
       
3)
Varmtvandsinstallation og styring.
   
       
4)
Installation af vedvarende energikilder.
   
       
Stk. 3. Hvis de i stk. 2 nævnte tiltag ikke medtages, skal årsagen til det angives i energimærkningsrapporten.
     
       
Stk. 4. Energimærkningsrapport skal ikke indeholde forslag til energi-, el- eller vandbesparelser på andre områder end overnævnte. Forslag vedrørende hårde hvidevarer, elektronik, butiks- eller procesudstyr skal for eksempel ikke medtages.
     
       
Stk. 5. Energikonsulenten skal desuden altid vurdere, om der kan findes andre forslag, herunder mindre vidtgående forslag, som har kortere tilbagebetalingstid, kræver en mindre investering eller som af anden grund må formodes at virke mere motiverende.
     
     
Stk. 6. Besparelsesforslagene skal respektere begrænsningerne for bevaringsværdige bygninger og må ikke være uforenelige med bevaringsværdierne. Energikonsulenten skal beskrive hvilke forslag, der ikke er medtaget af denne grund i energimærkningsrapporten.
   
       
4.4.9.1 Kategorisering af forslag
     
       
Stk. 1. Energibesparelsesforslag skal opdeles i to kategorier:
     
       
1)
Kategori 1-forslag (rentable), har en simpel tilbagebetalingstid, som er mindre end eller lig med foranstaltningens levetid, når forslaget gennemføres uafhængigt af andre renoveringstiltag.
 
(4.4.9.1, stk. 1, nr. 1) Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige:
Tbt = l/Eb
Levetiden er det antal år, som den ændrede installation eller bygningsdel må forventes at kunne fungere.
Levetider kan enten være standardværdier, som fremgår af de vejledende tabeller i håndbogen kapitel 4.7.1.1, eller den levetid, som leverandøren af den pågældende komponent kan garantere eller dokumentere.
       
2)
Kategori 2-forslag omfatter forslag, som har en tilbagebetalingstid, der er længere end levetiden, når de gennemføres uafhængigt af en renovering eller reparation, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, hvis forslaget gennemføres i forbindelse med andre renoveringstiltag, f.eks. ved alm. vedligehold.
   
       
Stk. 2. For kategori 2 forslag skal der i energimærkningsrapporten ikke angives investeringsbehov eller tilbagebetalingstid.
     
     
Stk. 3. I energimærkningsrapporten er der mulighed for at gruppere flere forslag, således at de samlet set bliver rentable, uanset at et eller flere elementer i gruppen isoleret set ikke er rentabelt/rentable. Grupperingen kan kun udføres for sammenhængene bygningsdele, eller hvor der ikke giver mening at udføre ét forslag, som er afhængigt af et andet.
Hvis der er mange besparelsesforslag, kan alle ikke slås samme i én gruppe for at opnå en rentabel beregning.
 
(4.4.9.1, stk. 3) F.eks.:
     
 
Varmepumpe m. integreret varmtvandsbeholder.
     
 
Varmefordelingsanlæg og terrændæk.
         
4.4.9.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring
 
Stk. 1. Alle energibesparelsesforslag skal angives klart og entydigt, så læseren af energimærkningsrapporten umiddelbart kan finde det relevante sted/ den relevante installation i bygningen. Det skal oplyses, både hvad forslagene indebærer, og hvilke forudsætninger der er lagt til grund ved beregning af energibesparelse og evt. tilbagebetalingstid.
   
     
Stk. 2. For forslag i kategori 1 omfatter beskrivelsen:
 
(4.4.9.2, stk. 2) Det kan for eksempel være kom- fortforbedring og/eller interesse fra fremtidige købere og/eller forventning om stigende energipriser.
     
En overskrift, som præcist beskriver, hvad forslaget går ud på.
 
     
En uddybende beskrivelse, som skrives ind i rapporten under rubrikken ”Energikonsulentens bygningsgennemgang”. Hvis tilbagebetalingstiden er længere end 10 år, skal energikonsulenten så vidt muligt fremhæve andre forhold, som gør forslaget attraktivt.
 
     
Stk. 3. For forslag i kategori 2 omfatter beskrivelsen:
   
       
En overskrift, som præcist beskriver, hvornår forslaget vil være relevant, og hvad forslaget går ud på. Overskriften skrives ind i rapporten under rubrikken ”Energiforbedring ved ombygning og renovering”.
   
     
Stk. 4. For begge typer forslag skal der gøres opmærksom på de usikkerheder, som måtte vedrøre forudsætningerne, og det skal fremgå, om der er behov for yderligere analyse, inden forslagene gennemføres.
 
(4.4.9.2, stk. 4) For eksempel vil det som regel kræve konkrete tilbud for at få sikkerhed for, hvad tiltagene koster.
     
Stk. 5. Alle energibesparelsesforslag skal tilpasses bygningen.
   
     
4.4.9.3 Energipriser
   
     
Stk. 1. Til brug for beregning af besparelsen i udgiften til energi og til opgørelse af de årlige energiudgifter skal konsulenten angive den aktuelle energipris inklusiv afgifter og moms for de forskellige energiformer, der anvendes i bygningen.
Baggrunden for de anvendte priser skal fremgå af energimærkningsrapporten.
 
(4.4.9.3, stk. 1) Energipriserne bruges til at beregne bygningens energiøkonomi samt besparelsesforslagenes rentabilitet. Den aktuelle pris kan f.eks. indhentes på:
     
 
www.elpris.dk
     
 
www.gasprisguiden.dk
     
 
www.drivkraftdanmark.dk/priser/fyringsolie-sommer/
   
 
Det kan ikke forudsættes at kommende ejere anvender samme leverandør, og dermed opnår samme energipris, som bygningsejeren der rekvirerede energimærket.
Den aktuelle energipris, kan for bygninger, som har el som primær forsyning, og hvor dette fremgår af BBR-meddelelsen, være den reducerede elpris.
     
Stk. 2. Hvis der anvendes fjernvarme, skal der angives en eventuel fast og variabel tarif samt eventuel målerleje, effektafgift tilslutningsafgift og lignende.
   
     
4.4.9.4 Oplyst varmeforbrug
   
     
Stk. 1. Energikonsulenten skal anføre bygningsejers oplyste udgifter til varme inkl. moms og afgifter, varmeforbruget (f.eks. liter olie/år), samt den periode (normalt 1 år), hvori udgifterne er opgjort. Hvis ejeren ikke oplyser eller ikke kan oplyse varmeforbruget eller omkostningerne hertil, anføres ”ej oplyst af ejeren” i energimærkningsrapporten.
   
     
Stk. 2. Konsulenten skal i kommentarfeltet anføre sine kommentarer til det oplyste forbrug og eventuelle forskelle til det beregnede og det oplyste forbrug.
   
     
Stk. 3. Hvis en af oplysninger jf. stk. 1 mangler skal dette beskrives i energimærkningsrapporten.
   

4.5 Klimaskærm
       
4.5.1 Metode til energimærkning
 
4.5.1.1 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)
       
Stk. 1. Energikonsulenten kan, hvis det er fagligt forsvarligt forenkle registreringen af bygningen, f.eks. ved at sammenlægge bygningsdele og ved anlæggelse af en gennemsnitsvurdering for bygningsdele i henholdsvis tag, ydervæg og gulv, hvor der er mindre forskelle i opbygning og isolering. Hvis energikonsulenten har foretaget faglige vurderinger og forenklinger, skal det fremgå af energimærkningsrapporten, hvad de er baseret på.
     
       
Stk. 2. Faglige vurderinger og forenklinger må samlet set ikke medføre, at det beregnede energibehov for bygningen afviger mere end +/-10 % fra det resultat, som nås ved at følge anvisningerne i dette bilag.
     
       
Stk. 3. Der skal som udgangspunkt foreligge et entydigt grundlag for fastlæggelsen af varmetransmissionskoefficienter af bygningsdele og installationer, hvor der ikke kan foretages en visuel inspektion.
Dette grundlag kan foreligge i form af bygningstegninger, beskrivelser eller anden dokumentation, som bygningsejeren tilvejebringer. Hvis dette ikke foreligger, skal der som udgangspunkt gennemføres destruktive undersøgelser efter retningslinjerne i kapitel 4.5.1.2 om ”Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner”.
     
       
Stk. 4. Hvis der ikke foreligger tegninger eller lignende, og der ikke kan foretages destruktive undersøgelser, skal energikonsulenten foretage en faglig vurdering. Den faglige vurdering kan eksempelvis foretages ud fra gældende byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan her benyttes opslag i de tidligere bygningsreglementer, eller der kan beregnes i henhold til DS 418 kombineret med visuel undersøgelse og opmåling af konstruktionstykkelse.
   
(4.5.1.1, stk. 4) Se eventuelt relevante uddrag fra tidligere bygningsreglementer i den digitale håndbog, under vejledning: www.hbemo.dk .
       
4.5.1.2 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner
       
Stk. 1. Ved bestemmelse af varmetransmissions-koefficienter i skjulte konstruktioner kan der bruges en visuel undersøgelsesmetode, med mindre der er givet tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser.
 
(4.5.1.2, stk. 1) Ved en skjult konstruktion forstås hulrum, terrændæk, etageadskillelse, lukket skunk m.v.
     
Stk. 2. Hvis der er givet tilladelse til destruktive undersøgelser, skal der som udgangspunkt foretages boreprøver.
   
     
Stk. 3. Energikonsulenten skal kunne dokumentere, hvor boreprøverne er foretaget.
   
     
Stk. 4. For bygninger opført før 1980, skal der foreligge et klart og entydigt grundlag for bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter.
Dette kan være i form af bygningstegninger, hulmursattester eller lignende materiale. Det skal kontrolleres, om oplysningerne kan anvendes. Eksempelvis med udgangspunkt i måltagning, byggeskik i forhold til opførelses- eller renoveringstidspunkt og det på dette tidspunkt gældende bygningsreglement samt bygningens isoleringsniveau.
   
     
Stk. 5. Hvis der ikke foreligger et klart og entydigt grundlag som beskrevet ovenfor, skal der, hvis der er givet tilladelse til det, foretages en destruktiv undersøgelse.
   
     
Stk. 6. Den destruktive undersøgelse skal afdække type og tykkelse af isolering i konstruktionerne.
   
     
Stk. 7. Destruktive undersøgelser skal gennemføres således, at skaden fra den destruktive undersøgelse kan udbedres på enkel måde.
 
(4.5.1.2 stk. 7) Dette kan f.eks. ske ved at bore hul i en fuge eller i en pudset overflade, som kan lukkes med mørtel eller ved at bore hul i en gipsplade, som kan lukkes med spartelmasse. Alternativt kan der bores på et sted, hvor det ikke har praktisk eller visuel betydning, at der efterlades et borehul (f.eks. i skunkrum eller ubenyttet loftsrum).
     
Stk. 8. Hvis der ikke foreligger et entydigt materiale om skjulte konstruktioner, og bygningsejeren ikke har givet sin tilladelse til, at der kan gennemføres destruktive undersøgelser, skal der gennemføres en opmåling og visuel inspektion. Det skal bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, hvorledes dette er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien.
   
På grundlag heraf skal konsulenten anlægge en vurdering af transmissionskoefficienter ud fra bygningens konstruktion, byggeskik på opførelsestidspunktet eller tilsvarende.
   
     
Stk. 9. For bygninger opført efter 1980 skal der ved skjulte konstruktioner, hvor der ikke er givet tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser tages udgangspunkt i bygningsreglementets minimumskrav for bygningsdelenes U-værdi.
   
     
4.5.2 Bygningens orientering
   
     
Stk. 1. Bygningsorientering (rotation) foretages ved at finjustere orienteringen. Rotationen kan bruges til at indplacere bygningen i forhold til den orientering, der i øvrigt er angivet for vinduerne samt for eventuelle solvarme- eller solcellepaneler.
 
(4.5.2, stk. 1) Eksempel på finjustering
Finjustering
Er bygningen placeret som på tegningen, kan det være en fordel at indtaste bygningens rotation som +8 grader, idet man så på vinduet/solfangeren/solcellerne kan indtaste 0 (eller Nord) for den markerede nordfacade på tegningen.
       
4.5.3 Vægge, gulve og lofter
     
       
4.5.3.1 Varmetab
     
         
Stk. 1. Alle flader med varmetab i bygningens konstruktioner skal identificeres og beskrives.
Fladerne inddeles i følgende dele: Vægge, gulve og lofter. Der kan være flere typer inden for hver kategori.
   
     
Stk. 2. Fladernes opbygning skal beskrives, herunder om de varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner.
   
     
Stk. 3. Energikonsulenten skal angive i energimærkningsrapporten på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktive undersøgelser af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur, eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale, opmåling, visuel inspektion eller vurdering ud fra gældende bygningsskik på opførelsestidspunktet.
   
     
Stk. 4. Bygningsdele mod uopvarmede arealer skal registreres og beskrives.
 
(4.5.3.1, stk. 4) Dvs. bygningsdele mod uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri.
     
Stk. 5. Konstruktionsdele med indlagt varme skal registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10 % af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme skal det angives med en bemærkning, f.eks. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier m.v.
 
(4.5.3.1, stk. 5) Det er f.eks. gulvvarme og termoaktive konstruktioner.
       
4.5.3.2 Transmissionsareal
         
Stk. 1. Transmissionsarealerne for alle de be- skrevne overflader skal opmåles og registreres. Opmålingen skal ske efter reglerne i DS 418 ”Beregning af bygningers varmetab”.
     
       
4.5.3.3 Transmissionskoefficient, U-værdi
       
Stk. 1. Transmissionskoefficienter (U-værdi) for alle de beskrevne overflader skal angives på baggrund af konstruktionsopbygningen.
 
(4.5.3.3, stk. 1) For bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner se kapitel 4.5.1.2.
Eksempelvis kan tegningsmateriale eller en visuel inspektion af konstruktionen bruges.
     
Stk. 2. U-værdier for bygningsdele beregnes ud fra DS 418.
 
(4.5.3.3, stk. 2) U-værdier for typiske bygningsdele fremgår af den digitale håndbog, under vejledning, som findes på: www.hbemo.dk og kan anvendes ved energimærkning.
 
4.5.3.4 Linjetab
       
Stk. 1. Linjetab og tillæg til U-værdier medtages og bestemmes i henhold til DS 418.
   
     
Stk. 2. Linjetabet for samlingen mellem vindue/yderdør og ydervæg kan bestemmes ved brug af værdierne for Ψsa jf. tabel 1 i kapitel 4.7.3.5 og opmåling af murhullets tilhørende perimeter, Іsa.
Kendes den præcise kuldebroisoleringstykkelse (20, 30, 40, 50 mm), eller hvis karmen er placeret forskudt for kuldebrosisoleringen kan Ψsa bestemmes ved opslag i DS 418.
 
(4.5.3.4, stk. 2) I byggeri opført efter 1985 kan det normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i udmuringen mellem for- og bagmur.
Der kan ses bort fra samlingslinjetabet i lette ydervægskonstruktioner (træskelet).
     
Stk. 3. Tillæg til ydervæggens U-værdi for udmuring/falselementer omkring vinduer og yderdøre kan bestemmes ved brug af værdierne for ∆Utillæg jf. tabel 2 i kapitel 4.7.3.5, som funktion af forholdet mellem murhuls-perimeter og ydervægsarealet (ekskl. areal af vinduer og yderdøre).
For andre konstruktionstyper, end hvad der fremgår af tabel 2, bestemmes tillægget til ydervæggens U-værdi efter DS 418.
 
(4.5.3.4, stk. 3) I byggeri opført efter 1985 kan det normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i udmuringen mellem for- og bagmur.
Hvis ydervæggen ikke indeholder vinduer eller yderdøre udelades tillægget.
For vinduespartier og yderdøre der har bundkarm direkte på fundament, skal bundkarmens længde ikke medregnes i den samlede murhuls-perimeter.
Stk. 4. For at kunne beregne linjetab ved fundament, skal nedenstående forhold registreres:
 
(4.5.3.4, stk. 4) Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter.
For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds.
For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljer og temperaturfaktor varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde.
Se i øvrigt kapitel 4.7.3.
     
1)
Konstruktion mellem fundament, nederste del af ydervæg og gulvkonstruktionen.
 
     
2)
Længde af kuldebroer.
 
     
3)
B-faktor.
 
     
Stk. 5. Linjetab for skillevægsfundamenter medtages som tillæg til terrændækkets U-værdi. For typiske enfamiliehuse, kan tillæg til terrændækkets U-værdi ved antagelse af skillevægsfundamenter, bestemmes ved brug af værdierne for ∆Utillæg jf. tabel 1 i kapitel 4.7.3.4.
For andre bygninger medtages tillægget efter DS 418.
 
(4.5.3.4, stk. 5) Der findes normalt skillevægsfundamenter under bærende indervægge samt under husets stabiliserende vægge.
Hvis terrændækket er uisoleret, eller isoleringen er placeret over betondækket, kan der ses bort fra linjetabet ved skillevægsfundamenter.
     
Stk. 6. For linjetab ved sammenbygningsdetaljer, som ofte findes i ældre byggeri, fremgår:
 
(4.5.3.4, stk. 6) Se sammenbygningsdetaljer i kapitel 4.7.3.4.
       
Skillevægsfundament mellem uopvarmet kælder og krybekælder jf. tabel 2 i kapitel 4.7.3.4.
   
       
Samlingen mellem terrændæk i nyere tilbygning og kælderydervæg/krybekældervæg i oprindelig bygning jf. tabel 3 i kapitel 4.7.3.4.
   
       
Skillevægsfundament mellem opvarmet kælder og krybekælder registreres ikke.
   
       
Øvrige linjetab registreres efter DS 418.
   

4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre
       
Stk. 1. Til brug for beregningen af varmetab og forslag til besparelser skal vinduer og yderdøre opmåles og registreres.
   
     
Stk. 2. Følgende oplysninger registreres for vin- duer og døre:
 
(4.5.4, stk. 2) Solvarmetransmittans, ”g” og ”gw”:
Solvarmetransmittans angiver, hvor stor en del af solens varme der når gennem ruden/ruderne. Ruder har forskellig solvarmetransmittans, afhængig af antal lag og rudens belægning.
I vinduestabellerne i kapitel 4.7.4. vises solvarmetransmittansen som "g". Solvarmetransmittans er forskellige for forskellige rudetyper. Andre værdier end tabellerne kan anvendes for nye vinduer, se www.energivinduer.dk.
"Gw" er vinduets samlede g-værdi (rudens g- værdi x glasandel Ff). ”Gw” findes ikke i indberetningsprogrammet.
Hvis afskærmningsfaktoren fx er 0,4, skal den derfor ved manuelt styret solafskærmning angives som (1,0 + 0,4) / 2 = 0,7. I boliger kan det eventuelt antages, at solafskærmningen ikke aktiveres om vinteren i opvarmningssæsonen, når der er opvarmningsbehov i bygningen. Angiv dette ved at sætte et minus foran solafskærmningsfaktoren.
Glasandel, ”Ff”: Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal.
I energimærkning kan tabellernes glasandel ”Ff” anvendes uanset vinduernes størrelse.
     
1)
Vindues- og dørareal i overensstemmelse med retningslinjerne i DS 418.
 
     
2)
Elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for vinduet/glaspartiet/døren.
 
     
3)
Orientering og hældning.
 
     
4)
Solafskærmning, Fc. Ved automatisk solafskærmning bestemmes solafskærmnings- faktoren ”Fc” ved tabelopslag jf. kapitel 4.7.4.1. Manuelt styret solafskærmning kan indregnes med halv effekt. For almindelige, indvendige, manuelt styrede gardiner og lignende kan der angives en resulterende solafskærmningsfaktor på 0,8. I tilfælde uden solafskærmning sættes ”Fc” til 1,0
 
     
5)
Glasandel, Ff.
 
     
4.5.4.1 Orientering
     
Stk. 1. Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne skal registreres.
Orienteringen kan enten angives som:
   
       
Kompasorienteringer: nord (N), syd (S), øst (Ø), vest (V) og mellemorienteringer
NØ, SØ, SV og NV, eller som
   
       
Gradorientering, hvor nord er 0°, øst er 90°, syd er 180° og vest er 270°.
Ved anvendelse af gradorienteringen kan vilkårlige mellemorienteringer angives.
   
     
4.5.4.2 Hældning
   
Stk. 1. Vinduernes hældning i forhold til vandret skal registreres. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader).
 
(4.5.4.2, stk. 1) Et lodret vindue har hældningen 90 grader, og et vandret vindue har hældningen 0 grader.
     
4.5.4.3 Måltagning
   
Stk. 1. Areal for vinduer og yderdøre skal registreres ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale.
   
   
4.5.4.4 Transmissionskoefficient, U-værdi
     
Stk. 1. Transmissionskoefficienten for de registrerede vinduer og yderdøre bestemmes ud fra tabellerne i kapitel 4.7.4.2 eller dokumentation fra producenten. Linjetab fra kuldebroer i vindueskon- struktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet.
 
(4.5.4.4, stk. 1) U-værdierne i tabellerne i kapitel 4.7.4.2 kan anvendes for alle vinduerne uanset størrelsen. Det bemærkes, at U-værdier i tabellerne i kapitel 4.7.4. inkluderer typiske linjetab i de angivne vindueskonstruktioner, som eksempelvis sprosser. U-værdierne inkluderer dog ikke linjetabet i samlingerne mellem vinduer og ydervægge. Dette linjetab medtages og bestemmes som beskrevet i kapitel 4.5.3.4.
De første energivinduer blev introduceret på det danske vinduesmarked i midten af 1980’erne, men først fra midten 1990’erne blev det mere almindeligt at anvende vinduer med første generation af energiruder. Fra ca. 2006 blev den ældre traditionelle termorude udfaset endeligt på det danske vinduesmarked.
     
4.5.4.5 Registrering af skygger
 
Stk. 1. Til brug for beregningen skal der registreres følgende skyggeforhold:
 
(4.5.4.5, stk. 1) Disse skyggeforhold registreres normalt samlet pr. facade. Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning.
Se SBi-anvisning 213 for nærmere beskrivelse af, hvorledes skyggeforholdende registreres.
     
1)
Horisont.
 
2)
Udhæng.
 
3)
Venstreskygge.
 
4)
Højreskygge.
 
5)
Vindueshul.
 
     
Stk. 2. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller andre skyggegivende faconer, der rager mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse særskilt.
   
     
Stk. 3. Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke.
   
     
Stk. 4. For bygninger med anvendelseskode 110, 120 130, 131 og 132 kan der anvendes et standard-skyggeforhold svarende til:
Horisont 20°
Udhæng 20°
Venstre 20°
Højre 20°
Vindueshul 10°
Standard-forhold for alle vinduer og døre kan anvendes, men energikonsulenten vurderer selv, om registrering af det præcise skyggeforhold er nødvendigt.
   
     
Stk. 5. For etageboligbyggeri og andre bygninger anvendes de gældende regler til registrering af de faktiske skyggeforhold.
   
     
4.5.4.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold
       
Stk. 1. Enkeltstående træer i villahaver og lignende skal ikke registreres til brug for beregningen af skyggeforholdet.
   
     
Stk. 2. For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene registreres samlet pr. facade ud fra skyggeforholdene for facadens midte.
   
     
Stk. 3. For ikke plane facader med fremspring større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning.
   
 
4.5.4.6 Beskrivelse
       
Stk. 1. Vinduer beskrives med element og glastype, for eksempel om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, for eksempel om det er en 2-lags energirude.
 
(4.5.4.6, stk. 1) Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre bygningsejer i stand til, at genkende bygningens vinduer samt at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til.
     
Stk. 2. Ved besparelsesforslag til vinduer og yderdøre skal disse individuelt beskrives i energimærkningsrapporten med angivelse af placering og antal, så det følger retningslinjen i kapitel 4.4.9.2, stk. 1, således at bygningsejeren kan genkende vinduerne.
   
     
4.5.5 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri
     
Stk. 1. Temperaturfaktoren (b-faktor) tager hensyn til to forhold:
   
       
At der på den udvendige side af en bygningsdel kan være en anden temperatur end udelufttemperaturen.
   
       
At der på den indvendige side kan være en anden temperatur end rumtemperatur.
   
     
Stk. 2. Temperaturfaktoren, ”b” benyttes for at korrigere varmetabet.
 
(4.5.5, stk. 2) Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer, som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (for eksempel en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra.
For uopvarmede rum med tekniske installationer, vil b-faktoren for den del af klimaskærmen, der vender mod det opvarmede rum, være den samme som b-faktoren for den tekniske installation.
     
Stk. 3. Temperaturfaktoren 1,0 skal anvendes for de bygningsdele, der vender mod det fri.
 
(4.5.5, stk. 3) Standardværdier for temperaturfaktoren ”b” for klimaskærmen kan ses i kapitel 4.7.5.
     
Stk. 4. Temperaturfaktoren 0,7 skal anvendes for:
   
       
Terrændæk uden gulvvarme.
   
       
Kældergulve uden gulvvarme.
   
       
Kælderydervægge i mere end 2 meters dybde.
   
       
Kælderydervægge inde under bygninger.
   
       
Kælderydervægsfundamenter i mere end 2 meters dybde, forudsat at der ikke er gulvvarme i rummene.
   
       
Kælderydervægsfundamenter inde under bygninger, forudsat at der ikke er gulvvarme i rummene.
   
     
Stk. 5. Temperaturfaktoren b kan udregnes for kældre, der indeholder varmeproducerende og varmefordelende anlæg, eller man kan anvende tabelværdierne i kapitel 4.7.5.
 
(4.5.5, stk. 5) Beregning af b-faktoren kan foretages i indberetningsprogrammerne under skemaet uopvarmede rum.
     
Stk. 6. For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, kan b-faktoren beregnes ud fra at følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter:
 
(4.5.5, stk. 6) Beregning af b-faktoren kan foretages i de godkendte indberetningsprogrammer, som er udviklet til brug for energimærkningen.
       
1)
Hvilken type uopvarmet rum, der er tale om.
   
       
2)
Arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer, hvor forholdene er ens, kan slås sammen).
   
       
3)
U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne.
   
       
4)
Ventilationsforhold og udluftningsforhold.
   
       

4.6 Tekniske installationer
   
4.6.1 Ventilation
     
Stk. 1. Der ses bort fra varmetabet fra ventilationskanaler og -aggregater inden for klimaskærmen. Ventilationskanaler og -aggregater uden for klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm, idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur.
 
(4.6.1, stk. 1) I indberetningsprogrammerne til energimærkning er der et særligt felt til indtastning af ventilationskanaler og aggregater, således at disse ikke påvirker beregningen af det dimensionerende transmissionstab. Varmetabet fra ventilationsaggregater- og kanaler kan angives pr. arealenhed eller pr. længdeenhed.
     
Stk. 2. Ved beregningerne skal der anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rummene dog mindst svarende til bygningsreglementets minimumskrav. Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid, henholdsvis om vinteren og om sommeren i de varme perioder, f. eks. i juli og august. Ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse skal der tages hensyn til en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene.
 
(4.6.1, stk. 2) Rum med ens ventilationsforhold og rum der betjenes af samme ventilationssystem, kan beregnes samlet.
     
Stk. 3. Registrering af ventilation skal omfatte:
   
       
1)
Ventilationsform(er).
   
       
2)
Areal af ventilerede lokaler (zoner).
   
       
3)
Driftstid.
   
       
4)
Luftskifteværdier.
   
       
5)
Virkningsgrad for varmegenvinding.
   
       
6)
Indblæsningstemperatur.
   
       
7)
Elvarmeflade/anden varmeflade.
   
       
8)
Ventilationskanaler.
   
       
9)
SEL-værdi.
   
       
10)
Alder.
   
       
11)
Dato for seneste eftersyn.
   
       
12)
Er der indgået aftale om løbende serviceeftersyn af ventilationsanlægget (ja/nej).
   
       
13)
Automatik.
   
       
14)
Effekt af anlægget.
   
     
Stk. 4. Det skal undersøges, om der foreligger målte værdier for de data, der er nævnt i stk. 3, i form af en rapport, der højst er 4 år gammel.
 
(4.6.1, stk. 4) Hvis dette ikke foreligger, kan værdierne i håndbogens kapitel 4.7.6 anvendes til beregning af ventilation.
 
4.6.1.1 Ventilationsformer
 
Stk. 1. Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og mekanisk udsugning:
 
(4.6.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.
     
Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klimaskærmen samt ved åbning af vinduer og døre.
 
     
Ved mekanisk ventilation forstås ventilationssystemer, hvor luften både indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer.
 
     
Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens udeluften tilføres gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt gennem utætheder i klimaskærmen.
 
     
Stk. 2. Hvis en bygning er forsynet med udeluftventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende regnes den for at være med naturlig ventilation. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation.
 
(4.6.1.1, stk. 2) Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen.
     
Stk. 3. Mindre ventilatorer, hvis formål er at opretholde et bestemt indeklima, og som er i konstant drift, skal medregnes som mekanisk udsugning.
   
     
Stk. 4. Hvis der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning, regnes bygningen for at have mekanisk ventilation.
 
(4.6.1.1, stk. 4) Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds-, rotor eller modstrømsvarmeveksler.
     
Stk. 5. En bygning har mekanisk udsugning, hvis inde-luften suges ud f.eks. fra baderum, toiletrum og køkken ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre.
   
     
4.6.1.2 Ventilationszoner
     
Stk. 1. Et enfamiliehus regnes primært som én ventilationszone. Hvis der er flere forskellige ventilationsforhold, som hver for sig ventilerer en del af bygningen, betragtes de dog som selvstændige ventilationszoner.
 
(4.6.1.2, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.
     
Stk. 2. For flerfamiliehuse/erhvervsbygninger gælder det, at bygningen opdeles i ventilationszoner. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion, og på hvilken måde zonen ventileres.
 
(4.6.1.2, stk. 2) Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen.
Stk. 3. En zones areal opgøres efter samme retningslinjer som opvarmet etageareal jf. kapitel 4.4.3. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal.
   
     
Stk. 4. Data, der benyttes ved beregningen af ventilationszoner, skal findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen.
   
     
4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse
     
Stk. 1. For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således at ejeren kan genkende installationen.
Beskrivelsen skal omfatte:
 
(4.6.1.3, stk. 1) Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196 ”Indeklimahåndbogen”.
Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig måde afhængigt af anlæggets type:
CAV-anlæg (Constant Air Volume) Man kan benytte den dimensionerende eller målte luftstrøm.
VAV-anlæg (Variable Air Volume)
Temperaturen, fugt eller CO 2 regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85.
Anlæg med recirkulering
Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden.
     
1)
Ventilationszone med navn.
 
2)
Ventilationsanlæg med navn.
 
3)
Ventilationsanlægstype.
 
4)
Placering i bygningen.
 
     
4.6.1.4 Driftstid
     
Stk. 1. Ventilationen i boliger skal registreres i konstant drift uafhængigt af, om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation.
   
     
Stk. 2. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul.
   
     
Stk. 3. For flerfamiliehuse/erhverv skal driftstiden, ”F0”, for ventilationsanlægget angives for hver ventilationszone.
 
(4.6.1.4, stk. 3) F 0 = 1 betyder, at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider, som er forskellige fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere eller kortere end bygningens brugstid.
     
4.6.1.5 Luftskifteværdier
     
Stk. 1. Hvis der er data for luftskifteværdier for den konkrete bygning, skal disse anvendes. Hvis disse data ikke findes, benyttes tabelværdier fra kapitel 4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse og 4.7.6.4. Standard ventilationsanlæg i erhverv.
   
     
4.6.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞ vgv )
 
Stk. 1. Varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad (ƞvgv) bestemmes ud fra tabellen i kapitel 4.7.6.2. Temperaturvirkningsgraden angives for veksleren alene uden bidrag fra andre kilder f.eks. motorvarme fra ventilatorerne. Ved bestemmelse af temperaturvirkningsgraden regnes der ikke med kondensation i afkastluften. Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor varmegenvindingen alene går til opvarmning af varmt brugsvand.
 
(4.6.1.6, stk. 1) Der henvises i øvrigt til beregningsskema i Ventilation Ståbi.
   
4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C)
 
     
Stk. 1. I ventilationsanlæg med både temperatur-reguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade skal der antages en indblæsningstemperatur på 18 °C.
 
   
Stk. 2. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden regulering, angives det under indtastning i indberetningsprogrammet ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen.
 
   
Stk. 3. Hvis anlægget er uden varmeflade og med ureguleret varmegenvinder, angives indblæsningstemperaturen til 0 °C.
 
   
Stk. 4. For anlæg med reguleret varmegenvinder, men uden varmeflade angives en indblæsningstemperatur på 18 °C, som for tilsvarende anlæg med reguleret varmeflade.
 
     
4.6.1.8 Elvarmeflader
     
Stk. 1. Det skal registreres, om ventilationsanlægget har en elvarmeflade.
 
   
4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)
   
Stk. 1. Det specifikke elforbrug til lufttransport er elforbruget til ventilatorerne inklusive reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporterede luftvolumen.
Det specifikke elforbrug bestemmes med udgangspunkt i den gennemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For anlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL'en ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. SEL-værdien skal om muligt aflæses på mærkepladen.
 
(4.6.1.9, stk. 1) SEL-værdien kan eventuelt findes på producentens hjemmeside, Hvis dette ikke er muligt, kan værdien vurderes med støtte fra beregningsmodeller i kapitel 4.7.6.
     

4.6.2 Mekanisk køling
 
Stk. 1. Køleanlæg skal registreres for at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedringer og finde frem til det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe en eventuel beregnet overtemperatur i bygningen.
 
(4.6.2, stk. 1) Kølevirkningsgraden registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Er viden herom ikke tilgængelig, benyttes to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen).
Stk. 2. Der skelnes mellem tre former for køleanlæg:
 
(4.6.2, stk. 2) I de tilfælde, hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det, at justere ”EER” og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen.
For eldrevne mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes.
Ved fjernkølingsanlæg forstås fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg.
     
1)
Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur).
 
     
2)
Alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer m.v.
 
     
3)
Fjernkølingsanlæg, bortset fra fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
 
     
Stk. 3. Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener m.v., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne, men skal registreres i de tilfælde, hvor der kan være rentable besparelsesforslag, således at der kan udarbejdes energispareforslag for disse installationer.
   
     
4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse
     
Stk. 1. Alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader/dokumentation på de tilgængelige dele af systemet.
 
(4.6.2.1, stk. 1) Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, som højst er 4 år gammel, kan også anvendes.
     
Stk. 2. For hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen.
   
     
Stk. 3. Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal.
   
     
4.6.2.2 Kølevirkningsgrad
     
Stk. 1. Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal bestemmes. Kølevirkningsgraden bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, f.eks. DS/EN 14511.
 
(4.6.2.2, stk. 1) Kølevirkningsgrad angives inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne el-energi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen.
El-behovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan el-behovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden ”EER'en” ved dimensionerende forhold.
EER-anlæg kan defineres som anlæggets køleydelse i kW divideret med optaget el til kompressor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondensator, styring, afrimning m.v. ud fra en gennemsnitlig betragtning over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed, varmebelastning m.v. Denne virkningsgrad er det muligt at beregne, hvis der er sket en registrering af alle ovenstående effekter gennem flere år.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan EER-anlæg sættes til 3,5, såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragtning.
Den bedst tænkelige (højeste) EER-anlæg vil være ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg, som har direkte ekspansion og køling af kondensatoren via vand eller køletårn. Det dårligste (laveste) EER-anlæg kan forekomme ved splitanlæg med en lille fordamper/kondensator, on/off styring og kondensator placeret med dårlig varmeafgivelse.
Der henvises i øvrigt til SBi-anvisning 213.
     
4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren
     
Stk. 1. Køleanlæggets forøgelsesfaktor skal vurderes.
 
(4.6.2.3, stk. 1) Forøgelsesfaktoren defineres som den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt (inklusiv effekt til vandudfældning) divideret med den samlede tørre køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1 og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold for anlægget er blevet registret over en længere periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til 1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsentligt mere vand, af end denne gennemsnitlige betragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefales det at vurdere anlæggets drift og køleflade.
     
4.6.3 Varmeproducerende anlæg
 
4.6.3.1 Kedelanlæg
 
Stk. 1. Kedlen skal registreres og beskrives entydigt ved at angive type, fabrikat, almindelig eller kondenserende og placering i bygningen.
 
(4.6.3.1, stk. 1) Der skelnes mellem følgende typer:
     
 
Olie, herunder bioolie.
     
 
Gas.
     
 
Biobrændsel eller andet brændsel, herunder koks.
     
Stk. 2. Den nominelle effekt for kedlen skal registreres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der skal anvendes, selvom der køres med en anden (typisk mindre) effekt.
 
(4.6.3.1, stk. 2) Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i kapitel 4.7.7 anvendes.
Såfremt fuldlastbrændereffekten er mindre end den nominelle kedeleffekt, registreres brændereffekten som den nominelle effekt for kedlen.
Stk. 3. Registreringen skal endvidere omfatte:
   
       
1)
Brændselstype.
   
       
2)
Varmeydelse(r).
   
       
3)
Nominel(le) virkningsgrad(er).
   
       
4)
Tomgangstab.
   
       
5)
Driftsforhold.
   
       
6)
Kedlens fremstillingsår.
   
       
7)
Isoleringsgrad.
   
     
Stk. 4. Energikonsulenten skal gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber.
Der skal ikke foretages egentlige målinger af kedlens driftsforhold.
 
(4.6.3.1, stk. 4) Som inddata til indberetningsprogrammet kan benyttes:
     
 
Fabrikantens data.
     
 
Data fra CE-mærkning.
     
 
Data fra www.dgc.dk/ (kan benyttes til gaskedler).
     
 
Værdier fra eftersyn af kedlen.
     
 
Data fra www.teknologisk.dk/kedelliste/39501
   
 
Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i håndbogens kapitel 4.7 anvendes.
 
     
Stk. 5. Ved hjælp af oplysninger fra mærkepladen skal der, hvis muligt, indhentes oplysninger om opstillingsåret for kedlen fra producenten eller leverandøren.
   
     
Stk. 6. Energikonsulenten skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved:
   
       
1)
Udskiftning af kedel.
   
       
2)
Installation af kedel til biobrændsel.
   
       
3)
Installation af solvarme og varmepumpe.
   
       
4)
Andre ændringer af kedel- og varmeanlægget.
   
       
5)
Tilslutning til kollektiv forsyning.
   
     
Stk. 7. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler:
 
(4.6.3.1, stk. 7) I mindre anlæg kan kedeltypen være:
         
1)
Alder (angivet ved årstalsinterval).
 
Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende.
         
2)
Isoleringsgrad.
 
Kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehus. Kedlerne kan være kondenserende.
         
3)
Støbejerns- eller pladejernskedel.
 
I større anlæg kan der være tale om:
         
4)
Kedelanlæggets type.
 
Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler.
     
Stk. 8. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler:
 
(4.6.3.1, stk. 8) I større anlæg kan der være tale om:
         
1)
Alder (angivet ved årstalsinterval).
 
Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. Kedler kan være udført med integreret røggaskøler for kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift.
2)
Isoleringsgrad.
   
       
3)
Støbejerns eller pladejernskedel.
 
Flerkedelanlæg udformet som:
4)
Kedelanlæggets type.
 
Flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind/udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen 10-60 kW.
         
   
2-3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet.
     
   
Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret i bygningen.
     
Stk. 9. Fastbrændselskedler skal registreres efter samme fremgangsmåde som oliekedler, men skal ikke registreres som en oliekedel og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med.
 
(4.6.3.1, stk. 9) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel. Håndbogens værdier for varmeproducerende anlæg omfatter ikke fastbrændselskedler.
De mest almindelige typer er:
       
   
Brændekedler med manuel fyring.
       
   
Træpillekedler med automatisk fyring.
       
   
Andet brændsel som kul, korn, halm m.m.
       
   
Flisfyret kedel.
     
Stk. 10. Hvis der er flere kedler, registreres hver kedel med 1 i antal.
 
(4.6.3.1, stk. 10) Beregningskernen i indberetningsprogrammet vil ved registrering af flere kedler med 1 i antal automatisk fordele ydelsen mellem kedlerne.
     
Stk. 11. I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes ved indtastning i indberetningsprogrammet værdien ”1” som angivelse af andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion.
 
(4.6.3.1, stk. 11) Det bemærkes, at der er sammenhæng i beregningsdata for ”ladepumpen” til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives ”styring” af ladepumpen.
     
Stk. 12. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kW), hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler.
   
     
Stk. 13. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til ”1” for den mindste kedel og til ”0” for de øvrige.
   
     
Stk. 14. Der skal bruges en temperaturkorrektionsfaktor til at beregne, hvordan virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedeltemperaturen. Ved mangel af prøvningsdata anvendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr. °C for kondenserende gaskedler ved både fuldlast og dellast samt for kondenserende oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer af kedeltyper og prøvningsbelastninger skal der anvendes en korrektionsfaktor på 0,001 pr. °C.
   
     
Stk. 15. Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik skal registreres.
 
(4.6.3.1, stk. 15) Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen, ellers benyttes fabrikantens anvisninger.
     
Stk. 16. Det skal angives, hvilken minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For kedler, hvor der ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse, angives temperaturen til 0 °C. Hvis der ikke er udetemperaturkompensering angives blot kedeltemperaturen.
 
(4.6.3.1, stk. 16) For pladejernskedler vil minimumstemperaturen typisk være 55-60 °C.
Se kapitel 4.7.7 for kedeltemperaturer.
     
Stk. 17. Den optagne blæsereffekt og effekt til olieforvarmer i kedelunit eller separat brænder skal angives.
Mærkeeffekten på kedlens blæser og olieforvarmer skal angives. Hvis der også er en olieforvarmer, summeres de to værdier.
 
(4.6.3.1, stk. 17) For biobrændselsanlæg kan også tænding m.v. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som ”blæsereffekt”.
Kedler kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer.
Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie.
     
Stk. 18. Mærkeeffekten på kedlens automatik skal angives.
 
(4.6.3.1, stk. 18) Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes.
     
Stk. 19. Temperaturfaktor for opstillingsrum skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.
 
(4.6.3.1, stk. 19) Se i kapitel 4.7.1 om Varmefordelingsanlæg.
     
Stk. 20. Fordeling af kedel imellem flere bygninger.
Hvis en kedel betjener flere bygninger, skal der ske arealfordeling.
Hvis den bygning hvori kedlen er placeret ikke energimærkes, registreres varmeforsyningen som blokvarme til de bygninger, som kedlen forsyner, dog ikke i de tilfælde hvor kedlen alene forsyner en eller få bygninger.
 
(4.6.3.1, stk. 20) Eksempel: Hvis en kedel betjener to bygninger på hhv. 300 m2 og 700 m2, sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning.
Hvis to bygninger ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2 betjenes af en kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2 .
   
 
En kedel, der forsyner få bygninger, kan være:
   
Stuehus til landbrugsejendom, hvor kedlen ikke er placeret i stuehuset.
   
Fritliggende enfamiliehuse, hvor kedlen er placeret i tilhørende garager.

4.6.4 Fjernvarmeinstallationer
     
Stk. 1. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen.
   
     
Stk. 2. Der skal tages hensyn til fjernvarmeselskabets krav til bygningens driftsforhold i både status og forslag.
 
(4.6.4, stk. 2) De enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold som for eksempel forbud mod natsænkning eller krav til afkøling.
     
Stk. 3. Registreringen af fjernvarmeinstallationen skal omfatte:
   
       
1)
Anlægstype (direkte/indirekte).
   
       
2)
Type/Navn/Fabrikat ifølge mærkeskilt.
   
       
3)
Alder ifølge mærkningsskilt.
   
       
4)
Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere.
   
       
5)
Angivelse af, om veksleren er forsynet med isoleringskappe.
   
       
6)
Angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand.
   
       
7)
Isoleringstykkelse m.v.
   
       
8)
Placering.
   
     
Stk. 4. Fjernvarmevekslerens varmetab skal angives. For units skal det samlede varmetab fra unitten inklusive tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings angives. For fjernvarmevekslere sammenbygget med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer til én unit skal her alene angives forøgelsen af varmetabet fra unitten, når der også er rumopvarmning. Vedrørende angivelse af varmetabet fra varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer henvises til afsnittet om varmtvandsbeholder.
Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren, skal tabet beregnes i henhold til beregningsmodellen for ”Varmetab fra vekslere i W/m² K” i kapitel 4.7.8, hvor tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings adderes.
 
(4.6.4, stk. 4) Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren for enfamiliehuse, kan værdierne angivet i kapitel 4.7 anvendes, hvor vekslerens areal multiplicere, da disse værdier er opgivet i W/m 2 K, og i indberetningsprogrammerne indtastes disse i W/K.
     
Stk. 5. Den nominelle varmeeffekt, kW, skal angives.
 
(4.6.4, stk. 5) Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge SBi-anvisning 213 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand.
Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt.
Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen.
     
Stk. 6. Det skal registreres, om der er automatik, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen.
For centralvarmevekslere med udetemperatur kompensering, angives en minimums vekslertemperatur på 20 °C, medmindre anlægget kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning af varmt brugsvand.
 
(4.6.4, stk. 6) Hvis veksleren kører med fast temperatur, angives den fast indstillede vekslertemperatur som minimumstemperaturen.
Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages 65 °C.
     
Stk. 7. Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik, standby (W), skal angives.
 
(4.6.4, stk. 7) Hvis oplysningen mangler, kan værdien 5 W anvendes.
     
Stk. 8. Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.
 
(4.6.4, stk. 8) Temperaturfaktoren afhænger af om fjernvarmeveksleren er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i et skur eller en garage. Se kapitel 4.7.8.
     
4.6.5 Anden rumopvarmning
     
Stk. 1. Når bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem eller opvarmning via forvarmeflader på ventilationsanlæg, skal dette registreres og beskrives. Installationen skal beskrives, så ejer kan genkende forholdene.
For brændeovne skal den estimerede alder fremgå af energimærkningsrapporten.
 
(4.6.5, stk. 1) Der kan være tale om direkte el til rumopvarmning eller andre opvarmningskilder.
Der skelnes mellem:
   
Direkte el til rumopvarmning.
     
 
Brændeovne, gasstrålevarmere og lign.
   
Estimeringen af brændeovnens alder kan bl.a. ske ud fra oplysninger på ovne fra producent eller ejer.
Stk. 2. I bygninger med udelukkende vandbåren centralvarme indgår bidrag fra brændeovn eller pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug.
   
     
Stk. 3. I de områder af bygningen, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse:
 
(4.6.5, stk. 3) Data til beregning af virkningsgrad kan findes:
         
1)
Virkningsgrad.
 
I varmekildens driftsvejledning.
         
2)
Luftstrømsbehov.
 
Via fabrikant/leverandør.
         
3)
Andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde.
     
     
Stk. 4. Luftstrømsbehovet i det etageareal, som opvarmningsformen dækker, skal registreres.
 
(4.6.5, stk. 4) For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft.
Hvis ikke der foreligger data for luftstrømsbehovet, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,005 m 3 /s m² i det etageareal som opvarmningsformen dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, skal ventilationsværdierne korrigeres svarende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller gasstrålevarmeren.
Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel udsugning i mekaniske udsugnings- eller ventilationsanlæg.
     
Stk. 5. Når en ovn, uanset type, er tilsluttet centralvarmeanlægget eller har indbygget varmtvandsbeholder, skal den registreres som en kedel jfr. kapitel 4.6.3.1, stk. 10 med den virkningsgrad, som fremgår af tabellerne i kapitel 4.7.7.
   
     
Stk. 6. Når der er et anlæg (ventilator- eller kanalsystem), der flytter luften fra rum med ovn til rum uden varmekilde, skal disse rum medtages som opvarmet af ovnen.
   
     
Stk. 7. En ovn kan som udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer for den varme lufts passage.
 
(4.6.5, stk. 7) Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis rummene er adskilt ved f.eks. en dør, eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør.
     
Stk. 8. I bygninger, hvor ovne er den primære varmekilde, skal rum uden varmekilde registreres som el-opvarmede rum, selvom der ikke er el-radiatorer i rummet.
 
(4.6.5, stk. 8) Se ovenfor i kapitel 4.4.3.1 ”Definition af opvarmet areal”.
     
Stk. 9. I rum med elvarme, som også har brændeovn eller pejseindsats, skal bidrag herfra indgå som supplerende varme med 15 % af det beregnede energibehov i rummet til varme og varmt vand, uanset antal ovne i det rum ovnen(e) er placeret i.
 
(4.6.5, stk. 9) Elvarme er både direkte elopvarmning og opvarmning ved varmepumpe, der ikke er tilsluttet vandbåren centralvarme.
Det vil ved fastsættelse af rummets energibehov være tilstrækkeligt, at angive den supplerende varmekildes andel af etagearealet som 15 % af rummets areal ift. det samlede opvarmede etageareal.
     
Stk. 10. I rum med radiatorer til centralvarme skal der ses bort fra andre opvarmningskilder. Dette gælder dog ikke varmepumper.
 
(4.6.5, stk. 10) I rum med centralvarme ses der således bort fra varmeovne.
     
Stk. 11. I bygninger med flere forskellige varmekilder skal etagearealandelen beregnes for hver type. Det skal angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede etageareal. Der tages hensyn til, om isolerings- og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen. Arealandelen angives som et decimaltal i intervallet 0 - 1.
   

4.6.6 Varmepumper
     
     
Stk. 1. Varmepumper skal registreres og beskrives entydigt f.eks. med opstillingsår og fabrikantens typebetegnelse.
 
(4.6.6, stk. 1) Hvis der er flere forskellige typer varmepumper i bygningen, kan der oprettes flere varmepumpeskemaer. Varmepumperne antages at bidrage til opvarmningen i samme rækkefølge, som skemaerne står i indberetningsprogrammet.
     
Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå, hvilken af nedenstående typer varmepumper der er tale om:
 
(4.6.6, stk. 2-3) Som datakilde kan benyttes:
         
1)
Væske/vand (optager energi fra jordslange eller grundvand og afgiver til centralvarmeanlæg).
 
Tegningsmateriale.
       
     
Beskrivelse.
2)
Luft/vand (optager energi fra udeluft eller afkastluft og afgiver til centralvarmeanlæg)
     
         
3)
Luft/luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via indblæsning).
 
Vurdering på stedet.
         
4)
Luft/brugsvand og luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via vandladekreds og indblæsning).
 
Mærkeplade eller data fra producenten.
         
5)
Duo anlæg (to varmepumper der dækker hhv. rumopvarmning og brugsvand).
     
         
6)
Varmegenvinding og boligventilationsvarmepumper (mange muligheder med over- skudsvarme eller mekanisk luftskifte).
     
     
Stk. 3. Beskrivelsen skal omfatte, om varmepumpen alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om varmepumpen kan producere både varmt brugsvand og rumopvarmning i kombination, alternativt om der er en duoløsning med en varmepumpe, som kan producere varmt brugsvand og en anden varmepumpe til rumopvarmning.
   
     
Stk. 4. Oplysninger om drift og anvendelse af varmepumpen/varmepumperne skal registreres, idet varmepumpeanlæg også kan benyttes som køleanlæg om sommeren.
 
(4.6.6, stk. 4) Det er nødvendigt at spørge bygningsejeren herom.
     
Stk. 5. For varmepumper til rumopvarmning skal det angives, hvor stor en andel varmepumpen dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede etageareal. Andelen fastlægges på samme måde som ved direkte el-opvarmning. For varmepumper, der leverer varme til indblæsningen i et ventilationsanlæg, skal der angives et negativt tal under andel af etageareal, hvis der også er anden opvarmning i rummene. Arealandelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1 eller minus 1-0.
 
(4.6.6, stk. 5) Metoder til bestemmelse af arealandelen:
     
 
Findes i projekteringsmateriale.
     
 
Vægtes i forhold til varmetab beregnet i det til enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.
     
 
Beregnes ved hjælp af nedenstående tommelfingerregler.
     
 
Skønnes på baggrund af varmepumpens størrelse, antal og type af andre opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger fra bruger.
     
 
En luft-luft varmepumpe kan som udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer for den varme lufts passage.
 
     
Stk. 6. Data for varmepumpens nominelle ydelse og virkningsgrad skal angives.