Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

2019-21. Ministerium kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i et strateginotat

En journalist klagede til ombudsmanden over, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i offentlighedsloven fra 1985, jf. miljøoplysningsloven, havde undtaget en række oplysninger fra aktindsigt i et notat om strategi for håndtering af Togfonden 2017.

Det var ministeriets opfattelse, at udlevering af oplysningerne ville være til skade for de politiske forhandlinger om Togfonden.

Over for ombudsmanden oplyste ministeriet, at de undtagne oplysninger omhandlede regeringens strategi for de politiske forhandlinger med forligskredsen bag Togfonden DK i forhold til prioriteringen af en række projekter. Ministeriet oplyste endvidere, at der var tale om forhandlinger med en forligskreds, som regeringen ikke var en del af, og som regeringen ikke støttede.

Selv om strateginotatet vedrørte håndteringen af Togfonden 2017, udestod der ifølge ministeriet fortsat politiske forhandlinger i forhold til langt størstedelen af projekterne, og prioriteringen af projekterne var central i de politiske drøftelser. Det var således efter ministeriets opfattelse klart påkrævet, at oplysningerne var undtaget af hensyn til beskyttelse af den politiske beslutningsproces for en række infrastrukturprojekter.

Ombudsmanden havde herefter ikke grundlag for at kritisere ministeriets afgørelse.

(Sag nr. 18/05713)

I det følgende gengives ombudsmandens udtalelse om sagen:

 

Ombudsmandens udtalelse

 

1. Hvad handler sagen om?

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet modtog den 15. juli 2017 din anmodning om aktindsigt ”i al kontakt med Banedanmark om fordyrelser af elektrificeringsprojekter, herunder om risikoen for fordyrelser”.

Den 30. november 2018 traf Transport-, Bygnings- og Boligministeriet afgørelse i sagen, og du fik aktindsigt i en række dokumenter.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet undtog imidlertid bl.a. en række oplysninger fra aktindsigt i et notat om ”Strategi for håndtering af Togfonden 2017” (herefter strateginotatet) med henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Ministeriet vurderede i den forbindelse, at det var nødvendigt at undtage oplysningerne for at beskytte hensynet til den politiske beslutningsproces, og at udlevering af oplysningerne ville være til skade for de politiske forhandlinger om Togfonden.

Den 17. december 2018 klagede du til mig over Transport-, Bygnings- og Boligministeriets afgørelse af 30. november 2018 for så vidt angår ministeriets delvise afslag på aktindsigt i strateginotatet.

Jeg anmodede den 22. januar 2019 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om en udtalelse om sagen og modtog den 12. februar 2019 en udtalelse fra ministeriet.

I forlængelse af ministeriets udtalelse modtog jeg dine e-mails af 14. februar og 1. marts 2019 med bemærkninger.

I det følgende tager jeg stilling til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets afgørelse af 30. november 2018 om afslag på aktindsigt i en række oplysninger i strateginotatet.

 

2. Retsgrundlaget

2.1. Miljøoplysningsloven

Det følger af bestemmelsen i § 2, stk. 1, i miljøoplysningsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017), at enhver – under de betingelser og med de undtagelser, der følger af bl.a. offentlighedsloven – har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. dog bl.a. lovens § 2, stk. 3.

Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at henvisninger i loven til offentlighedsloven skal forstås som henvisninger til lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer (den tidligere offentlighedslov).

Bl.a. følgende fremgår af miljøoplysningslovens § 2:

”§ 2. (…)

Stk. 2. (…)

Stk. 3. I sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af bestemmelserne i (…) § 13, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen (…), skal vedkommende myndighed foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Bestemmelserne i (…) § 13, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen (…) skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. (…)

Stk. 4. (…)

Stk. 5. (…)

Stk. 6. Bestemmelserne i § 13, stk. 1, nr. 4-6, i lov om offentlighed i forvaltningen (…) finder ikke anvendelse på miljøoplysninger, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i det i stk. 5 nævnte direktiv. ” [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF; min bemærkning].

Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, forudsætter, at det først overvejes, om der er tale om miljøoplysninger, der er omfattet af en af de nævnte undtagelsesbestemmelser – i din sag offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Dernæst indeholder bestemmelsen en generel afvejningsregel, hvorefter adgangen til at begrænse aktindsigt skal fortolkes restriktivt under hensyn til offentlighedens interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og en konkret afvejningsregel, hvorefter de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, i hver enkelt sag skal afvejes over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.

Miljøoplysningslovens § 2, stk. 6, indebærer, at der alene kan undtages oplysninger i medfør af bl.a. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, hvis undtagelsen kan forenes med en af undtagelsessituationerne i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4/EF.

Artikel 4, stk. 2, litra a, i direktiv 2003/4/EF har følgende ordlyd, jf. retsinformation.dk:

”2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse kunne have en ugunstig indvirkning på:

a) den fortrolige karakter af offentlige myndigheders forhandlinger, hvor en sådan fortrolighed har hjemmel i lovgivningen”

I overensstemmelse med det anførte har jeg tidligere – i forbindelse med en konkret sag om anvendelse af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 6 – lagt til grund, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger efter artikel 4, stk. 2, litra a, i miljøoplysningsdirektivet (direktiv 2003/4/EF) kan afslås, hvis offentliggørelse kan have en ugunstig indvirkning på offentlige myndigheders tavshedspligt for så vidt angår sagsbehandling, når lovgivningen stiller krav om en sådan fortrolig behandling.

Jeg henviser til min udtalelse af 9. april 2014 (sagsnr. 13/04767), som er offentliggjort på offentlighedsportalen.dk.

2.2. Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i offentlighedsloven fra 1985 har følgende ordlyd:

”§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

(…)

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. ”

I betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 681 ff., er der redegjort nærmere for indholdet af bestemmelsen:

”4.2.6.1. Bestemmelsens baggrund og formål

Af bestemmelsens forarbejder fremgår det, at bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og at den i første række – men ikke udelukkende – skal tilgodese beskyttelsesinteresser, der som sådan er anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig at være utilstrækkelige, jf. betænkning nr. 325/1963, s. 64, Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 589, og Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 229.

Om de nævnte forarbejder bemærkes følgende:

I bemærkningerne til § 13, stk. 1, nr. 6, hedder det, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 229:

’Bestemmelsen i nr. 6 er enslydende med den gældende offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen forudsættes som hidtil kun anvendt i begrænset omfang, hvor der er et klart behov derfor. Indsættelsen af en udtrykkelig undtagelse i nr. 3 (…) er således udtryk for et ønske om at begrænse denne generalklausuls anvendelse. ’

Med hensyn til bestemmelsens anvendelse til beskyttelse af hensynet til den politiske beslutningsproces udtales følgende, jf. betænkning nr. 857/1978, side 236:

’Det er ovenfor (…) anført, at undtagelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 4, efter omstændighederne vil kunne finde anvendelse på dokumenter vedrørende den politiske beslutningsproces, der ikke omfattes af andre undtagelsesbestemmelser, navnlig brevveksling mellem ministre om andre politiske spørgsmål end lovgivning. Udvalget finder, at der også efter lovrevisionen bør være adgang til i samme omfang som hidtil og efter et konkret skøn i det enkelte tilfælde at undtage sådanne dokumenter med hjemmel i en generel opsamlingsbestemmelse af den nævnte karakter. ’

4.2.6.2. Bestemmelsens indhold

Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, har karakter af en opsamlingsbestemmelse, der giver hjemmel til at meddele afslag på aktindsigt, hvor væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser efter forholdets særlige karakter gør det påkrævet.

Det følger af 1985-lovens forarbejder, at bestemmelsen som hidtil kun skal anvendes i begrænset omfang, ligesom det følger af 1970-lovens forarbejder, at den kun vil skulle anvendes i tilfælde, hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentliges eller enkeltpersoners interesse er klart påkrævet.

Der kan imidlertid ikke drages absolutte grænser for, hvilke typer af interesser der kan varetages gennem anvendelsen af bestemmelsen. Den kan således benyttes til – hvad praksis vedrørende bestemmelsen også bekræfter – at tilgodese beskyttelsesinteresser, der er nært beslægtede med de interesser, der er anerkendt ved udformningen af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig utilstrækkelige.

Derudover kan bestemmelsen anvendes til at varetage beskyttelsesinteresser, der ikke har en snæver sammenhæng med de interesser, der er kommet til udtryk i undtagelsesbestemmelserne. Da bestemmelsen i sit udgangspunkt er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, må det dog antages, at der også stilles strenge krav med hensyn til styrken af det aktuelle beskyttelsesbehov, hvor der er tale om at anvende bestemmelsen i sådanne tilfælde, jf. FOB 1976, side 96. Der henvises også til Vogter, side 254 f., der gennemgår en række ældre udtalelser fra Justitsministeriets Lovafdeling samt ombudsmanden. ”

I ombudsmandspraksis er det lagt til grund, at bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, efter omstændighederne – og efter en konkret vurdering – bl.a. kan anvendes til at undtage oplysninger, hvor der foreligger hensyn som dem, der ligger til grund for bestemmelsen i § 10, nr. 1, dvs. til den politiske beslutningsproces. Jeg henviser bl.a. til min udtalelse af 15. marts 2019, som er offentliggjort på min hjemmeside som FOB 2019-8.

Jeg har endvidere i en konkret sag ikke haft bemærkninger til, at oplysninger, der ville røbe indholdet af bl.a. politisk prægede vurderinger, forhandlingsmandat, strategier, referater af politiske tilkendegivelser og fortolkning af politiske bindinger mv. efter en konkret vurdering kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6. Jeg henviser til min udtalelse af 19. juni 2019 (sagsnr. 19/01878), som vil blive offentliggjort på min hjemmeside.

Jeg henviser også til betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 687 f.

 

3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering

3.1. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i sin udtalelse af 12. februar 2019 nærmere redegjort for ministeriets anvendelse af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, herunder uddybende begrundet, hvorfor udleveringen af de undtagne oplysninger i strateginotatet efter ministeriets opfattelse vil være til skade for de politiske forhandlinger om Togfonden.

Ministeriet har bl.a. anført følgende:

”De undtagne oplysninger omhandler regeringens strategi for forhandlinger med forligskredsen bag Togfonden DK, i forhold til prioritering af en række projekter i regi af det politiske forlig om Togfonden samt et projekt om hastighedsopgradering af jernbanen mellem Ringsted og Odense, der hører til den grønne forligskreds.

Det bemærkes, at selvom strateginotatet vedrører håndtering af Togfonden 2017, er håndteringen af de omhandlende projekter fortsat særdeles aktuelle for så vidt angår politiske forhandlinger inden for transportområdet.

Af de i notatet omhandlede projekter er det blot hastighedsopgraderingen ml. Hobro-Aalborg (200 km/t), hastighedsopgraderingen ml. Aarhus-Langå (én af tre etaper i opgraderingen ml. Fredericia-Aarhus-Hobro) samt elektrificeringsprojekterne Roskilde-Kalundborg og Fredericia-Aarhus-Aalborg, herunder elektrificeringen af Aarhus H, der er ’endeligt besluttet’ i den forstand, at der er tilvejebragt finansiering til projekterne på finansloven.

Der udestår således fortsat politiske forhandlinger i forhold til langt størstedelen af projekterne, hvor der endnu ikke er skaffet en afklaring for deres fremtid. Dette gælder for følgende projekter: Ny bane over Vestfyn, hastighedsopgradering ml. Aarhus-Fredericia og Langå-Hobro (to af tre etaper i opgraderingen ml. Fredericia-Aarhus-Hobro), elektrificering af Vejle-Struer og Aalborg-Frederikshavn, kapacitetsudvidelse på Aarhus H, Ny bane til Billund, Ny bane på tværs af Vejle Fjord, hastighedsopgradering af regionalbanerne samt hastighedsopgraderingen ml. Ringsted-Odense.

Et eksempel på at ovennævnte projekter aktuelt spiller en betydelig rolle i transportpolitiske drøftelser er det af togfondspartierne nyligt fremsatte beslutningsforslag nr. B 83 vedr. Ny bane over Vestfyn. Hvis beslutningsforslaget vedtages, pålægges regeringen inden 31. marts 2019 at fremsætte forslag til en anlægslov for Ny bane over Vestfyn og i den forbindelse indbudgettere anlægget af den nye jernbane på forslag til finansloven for 2020.

Den samlede omkostning for ovennævnte ikke-besluttede projekter estimeres til at ligge mellem 17-19 mia. kr. (2019-pl). Hvis et projekt – fx Ny bane over Vestfyn til ca. 4,8 mia. kr. (2019-pl) – skal indbudgetteres på finansloven, skal beløbet tages fra det samlede råderum til offentlige investeringer de kommende år, hvilket betyder, at det vil fortrænge andre projekter.

Prioriteringerne er således centrale i de politiske drøftelser om projekterne i regi af Togfonden og andre projekter (fx vejprojekter men også baneprojekter, der ikke hører til Togfonden).

Der er således et væsentligt hensyn til beskyttelse af den politiske beslutningsproces for de nævnte infrastrukturprojekter. At give offentligheden indblik i regeringens håndtering af politiske forhandlinger om projekter, der hører til en forligskreds, som regeringen ikke er en del af, og som regeringen ikke støtter, vil derfor være til skade for de politiske forhandlinger om Togfonden, og på den baggrund er det ministeriets vurdering, at det er klart påkrævet, at tilbageholde de pågældende oplysninger i akt nr. 286992, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. ”

3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3 og 6

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i sin udtalelse af 12. februar 2019 oplyst, at ministeriet i afgørelsen af 30. november 2018 har iagttaget afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., selv om der i afgørelsen ikke er henvist hertil.

Ministeriet har i den forbindelse henvist til følgende afsnit, som fremgår af afgørelsen af 30. november 2018:

”[…] Ministeriet har i denne forbindelse foretaget en konkret afvejning af offentlighedens interesse i en udlevering over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. For en udlevering af miljøoplysningerne taler offentlighedens og din væsentlige interesse som journalist i at få aktindsigt i sagen og få udleveret så mange oplysninger som muligt. For et afslag på udlevering af oplysningerne kan det anføres, at det er et væsentligt hensyn at beskytte den politiske beslutningsproces, og at udlevering af oplysningerne vil være til skade for de politiske forhandlinger om Togfonden.

I denne konkrete afvejning af interesserne i en udlevering over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, er det ministeriets samlede vurdering, at hensynet til beskyttelse af den politiske beslutningsproces er klart påkrævet, og at offentlighedens og din interesse i udlevering derfor må vige herfor. ”

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i udtalelsen af 12. februar 2019 endvidere redegjort nærmere for ministeriets anvendelse af afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Ministeriet har i den forbindelse oplyst:

”At den generelle afvejningsregel er iagttaget ved ministeriets afgørelse af 30. november 2018 fremgår ikke eksplicit af afgørelsesteksten, men det ses tydeligt ved gennemgangen af det betydelige omfang af udleverede akter, at ministeriet så vidt muligt har tilstræbt åbenhed i sagen og har anlagt en restriktiv tilgang til anvendelsen af undtagelsesbestemmelse i offentlighedsloven. ”

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderede i afgørelsen af 30. november 2018 endvidere, at anvendelsen af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, var i overensstemmelse med miljøoplysningslovens § 2, stk. 6.

3.3. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering af meroffentlighed

I afgørelsen af 30. november 2018 besluttede Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke at give aktindsigt efter bestemmelsen om meroffentlighed i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet anførte i den forbindelse følgende:

”Ministeriet har endelig overvejet, om den pågældende akt burde udleveres til dig efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Ministeriet har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, og på den anden side den berettigede interesse, som du må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. Ministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for at udlevere akten. ”

 

4. Min vurdering

4.1. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets undtagelse af oplysninger efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6

4.1.1. Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.2, kan retten til aktindsigt begrænses efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Det følger af forarbejderne til § 13, stk. 1, nr. 6, at bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og at den kun forudsættes anvendt i begrænset omfang, hvor der er klart behov herfor.

Det følger også af forarbejderne, at bestemmelsen i første række – men ikke udelukkende – skal tilgodese beskyttelsesinteresser, der som sådan er anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig at være utilstrækkelige.

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes til at beskytte hensynet til den offentlige politiske beslutningsproces af særlig karakter.

4.1.2. I afgørelsen af 30. november 2018 har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderet, at hensynet til beskyttelse af den politiske beslutningsproces gjorde det klart påkrævet at undtage oplysningerne i strateginotatet fra adgangen til aktindsigt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i sin udtalelse af 12. februar 2019, jf. ovenfor under pkt. 3.1, uddybende begrundet, hvorfor udlevering af oplysningerne efter ministeriets opfattelse vil være til skade for de politiske forhandlinger om Togfonden.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i den forbindelse peget på, at oplysningerne omhandler regeringens strategi for de politiske forhandlinger med forligskredsen bag Togfonden DK i forhold til prioriteringen af en række projekter. Ministeriet har oplyst, at der er tale om forhandlinger med en forligskreds, som regeringen ikke er en del af, og som regeringen ikke støtter.

Selv om strateginotatet vedrører håndteringen af Togfonden 2017, udestår der ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fortsat politiske forhandlinger i forhold til langt størstedelen af projekterne, og prioriteringen af projekterne er central i de politiske drøftelser. Det er således efter ministeriets opfattelse klart påkrævet, at oplysningerne er undtaget af hensyn til beskyttelse af den politiske beslutningsproces for en række infrastrukturprojekter.

4.1.3. Under henvisning til det, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har oplyst – og efter min gennemgang af de undtagne oplysninger – kan det ikke give mig anledning til kritik, at ministeriet har undtaget oplysningerne fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

4.2. Miljøoplysningsloven i øvrigt

4.2.1. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets afgørelse af 30. november 2018 er truffet efter reglerne i miljøoplysningsloven.

Det fremgår af afgørelsen, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har foretaget en konkret afvejning af offentlighedens interesse i en udlevering over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Det fremgår endvidere af ministeriets udtalelse af 12. februar 2019, at ministeriet har været opmærksom på, at bestemmelserne om undtagelse fra aktindsigt skal anvendes restriktivt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i udtalelsen bekræftet, at ministeriet derved har iagttaget afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., selv om der i afgørelsen ikke er henvist hertil.

Herefter har jeg ikke grundlag for at kritisere Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering og afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.

Efter min opfattelse burde det dog have fremgået klart af ministeriets afgørelse af 30. november 2018, at ministeriet havde iagttaget afvejningsreglerne i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt. Jeg har gjort ministeriet bekendt med min opfattelse, men foretager mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

4.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i afgørelsen af 30. november 2018 vurderet, at anvendelsen af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ikke strider mod miljøoplysningslovens § 2, stk. 6.

Jeg kan ikke kritisere Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering.

4.3. Meroffentlighed

Det fremgår af afgørelsen af 30. november 2018, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har overvejet, om de undtagne oplysninger burde udleveres efter princippet om meroffentlighed, men at ministeriet ikke har fundet grundlag for at give aktindsigt i videre omfang.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har lagt vægt på de hensyn, der ligger bag undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Jeg har ikke grundlag for at kritisere Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i anledning af din klage over Transport-, Bygnings- og Boligministeriets afgørelse.

Afslutningsvis skal jeg beklage den sene besvarelse. Som jeg oplyste i mit brev af 30. maj 2019, har færdigbehandlingen af din sag beroet på en lignende sag om forståelsen af bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i offentlighedsloven fra 1985.