Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0257

Ugebladet for Møn får ikke kritik for satirisk læserbrev

Ugebladet for Møn bragte i februar 2019 et læserbrev om et medies praksis om optagelse af læserbreve. Det omtalte medie klagede til Pressenævnet over, at læserbrevet, herunder læserbrevets overskrift og en række udsagn, indeholdt skadelige oplysninger, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for frisprog i et læserbrev ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at læserbrevet klart fremstod som læserbrevsskribentens subjektive holdning, og at de påklagede udsagn og overskriften fremstod som satiriske kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har ved [Redaktøren] klaget til Pressenævnet over læserbrevet ”Læserbrevscensur fra højere magter! , som blev bragt den 7. februar 2019 i den trykte udgave af Ugebladet for Møn, idet mediet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at læserbrevet indeholder skadelige oplysninger, som ikke blev fore-lagt [Klager] forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Ugebladet for Møn bragte den 7. februar 2019 [Læserbrevsskribenten]s læserbrev ”Læserbrevscensur fra højere magter! i 1. sektion, side 5. Læserbrevet brev bragt under bjælken ”Læserbrev”, hvorunder det stod angivet, at læserbrevet var skrevet af [Læserbrevsskribenten], lysbilledmager.

Af læserbrevet fremgår følgende:

”I sidste uge havde jeg et lille indlæg om Dark Sky belysning her i avisen, og da emnet gælder hele Vordingborg kommune, tænkte jeg, at det også godt måtte nå ud i hele kommunen, hvorfor jeg også sendte det til [Klager].

Stor blev min overraskelse, da jeg modtog en skrivelse fra redaktionen på [Klager], at hvis jeg ikke sendte til dem FØRST, ville det blive afvist! Jeg skulle lige gnide øjnene og tjekke årstallet en ekstra gang, og da ikke mindst postadressen, som overraskende nok IKKE var i Nordkorea, men i Vordingborg? Nu kan bladene ikke altid bringe alt hvad der kommer ind p. g. a. pladsmangel, men læserbreve er vel en del af debatten og demokratiet. Så hermed blot en advarsel til andre mønske skribenter der går og tror, at I bare kan sende indlæg til hvem som helst. ”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. februar 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at Ugebladet for Møn har bragt et læserbrev fra en udefinerbar person, som er skadelig for [Klager]s renomme og virke. Læserbrevsskribenten er i øvrigt i et ansættelsesforhold hos Ugebladet for Møn.

I læserbrevet sammenlignes [Klager] med Nordkorea, og læserbrevsskribenten har blandt andet fremført, at [Klager] udøver censur. Læserbrevsskribenten har desuden opfordret til boykot af [Klager].

[Klager]s troværdighed, hæderlighed og ytringsfrihed er alfa-omega. Det er kernen for en lille, selvstændig lokalavis som [Klager], der er omgivet af store mastodonter, som for eksempel Sjællandske Medier.

[Klager] har endvidere anført, at oplysningerne i læserbrevet ikke er blevet forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen. [Klager] har således ikke haft mulighed for at kommentere på de skadelige oplysninger, før de blev bragt.

Da Ugebladet for Møn (Sjællandske Medier) er en lokal konkurrent til [Klager], er det naturligt at drage den konklusion, at redaktøren bevidst – mod bedre vidende – har bragt læserbrevet for at skade [Klager] og dermed selv drage fordel deraf.

[Klager] har ikke haft mulighed for at berigtige de kritiske og fejlagtige oplysninger, som Ugebladet for Møn er fremkommet med. Først efter 14 dage og en klage til Pressenævnet har den ansvarshavende redaktør for Ugebladet for Møn sendt en mail, hvor [Klager] tilbydes at komme med et modsvar. Et tilbud om modsvar burde have været tilbudt så snart, at [Klager] kontaktede Ugebladet for Møn, og som ansvarligt medie burde Ugebladet for Møn have givet [Klager] mulighed for at imødekomme kritikken samtidig med den blev bragt.

Ugebladet for Møn er uredigeret, og det er tydeligt, at det, som mediet bringer, ikke er blevet læst igennem af en ansvarlig, uddannet medarbejder. Således er eksemplet med læserbrevet desværre ikke enestående.

2.2 Ugebladet for Møns synspunkter

Ugebladet for Møn har anført, at læserbrevet ikke er bragt fra en udefinerbar person. Læserbrevet er som anført i indledningen skrevet af [Læserbrevsskribenten] og er bragt i Ugebladet for Møn, der alene udkommer på Møn, hvor [Læserbrevsskribenten] bor og er aktiv i både lokalsamfundet og debatten. [Læserbrevsskribenten] står ikke i et ansættelsesforhold til Ugebladet for Møn og modtager ej heller honorar fra mediet.

Ugebladet for Møn har afvist, at der i læserbrevet drages en direkte sammenligning mellem [Klager] og Nordkorea. Ordet Nordkorea skal i sammenhængen opfattes som en illustration af, hvor overrasket [Læserbrevsskribenten] er over [Klager]s afvisning af at optage hans læserbrev.

Overskriften ”Læserbrevscensur fra højere magter! er en overskrift, der sammenfatter [Læserbrevsskribenten]s følelser. [Læserbrevsskribenten] føler sig tydeligvis fravalgt af nogen, der i denne forbindelse har mere magt end ham selv. Mange danskere bruger ordet censur lidt lemfældigt, og det skal i læserbrevet ikke læses som en beskyldning om, at [Klager] generelt udøver censur. Ugebladet for Møn har hertil bemærket, at [Klager] ikke indgår i formuleringen.

Ugebladet for Møn har endvidere anført, at sætningen ”Så hermed blot en advarsel til andre mønske skribenter der går og tror, at I bare kan sende indlæg til hvem som helst” ikke skal forstås som en boykotopfodring, men en advarsel om et reelt forhold, da [Klager] har meddelt [Læserbrevsskribenten], at de ikke ønskede at optage hans læserbrev, fordi det allerede har været bragt i Ugebladet for Møn.

Præmissen for [Klager]s afvisning af optagelsen af læserbrevet – nemlig at brevet havde været bragt først i Ugebladet for Møn – forekom for Ugebladet for Møn så logisk og velbelyst i læserbrevet, at det ikke gav mening at indhente en kommentar fra [Klager]. Der er således ikke tale om en bevidst ondsindet ageren fra Ugebladet for Møn, men blot om at give en lokal læser mulighed for at få luft i det sprog og den begrebsverden, som er ganske almindelig blandt de fleste danskere.

Ugebladet for Møn har efter klagen til Pressenævnet tilbudt [Klager] et svar i mediet. Dette tilbud har [Klager] ikke reageret på, hvorfor Ugebladet for Møn ikke har foretaget sig yderli-gere i sagen.

Ugebladet for Møn har endelig bemærket, at medieansvarsloven ikke indeholder et krav om, at et medies ansvarshavende redaktør skal have en journalistisk baggrund. Ugebladet for Møn udgives af MedieForlaget, der er et datterselskab af Sjællandske Medier. Det er ved samtlige af MedieForlagets ugeaviser, avisens daglige leder, bladchefen, der er udnævnt til ansvarshavende, der til fulde kan stå inde for de artikler og øvrige indlæg, der bringes i mediet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at læserbrevet indeholder skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt [Klager] forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3.

Det er Pressenævnets opfattelse, at et læserbrev i videre omfang end nyhedsartikler og lig-nende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog.

Det påklagede læserbrev er blevet bragt under en bjælke med teksten ”Læserbrev” med angivelse af navn og titel på skribenten. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om et læserbrev. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.

Af læserbrevet fremgår blandt andet følgende:

”[…]

Stor blev min overraskelse, da jeg modtog en skrivelse fra redaktionen på [Klager], at hvis jeg ikke sendte til dem FØRST, ville det blive afvist! Jeg skulle lige gnide øjnene og tjekke årstallet en ekstra gang, og da ikke mindst postadressen, som overraskende nok IKKE var i Nordkorea, men i Vordingborg? Nu kan bladene ikke altid bringe alt hvad der kommer ind p. g. a. pladsmangel, men læserbreve er vel en del af debatten og demokratiet. Så hermed blot en advarsel til andre mønske skribenter der går og tror, at I bare kan sende indlæg til hvem som helst. ”

Pressenævnet finder, at indlægget klart fremstod som et læserbrev, hvori læserbrevsskribenten [Læserbrevsskribenten] tilkendegav sin holdning til [Klager]s praksis om optagelse af læserbreve i mediet. Nævnet finder, at overskriften ”Læserbrevscensur fra højere magter! og udsagnene ”Nordkorea” og ”advarsel” fremstår som satiriske kommentarer. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i et læserbrev for at være overskredet.

Ugebladet for Møn anses heller ikke for at have tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge [Klager] læserbrevet forud for offentliggørelsen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at læserbrevet ikke indeholder ukorrekte faktuelle oplysninger, og at indholdet klart fremstår som læserbrevsskribenten [Læserbrevsskribenten]s subjektive vurdering. Nævnet udtaler således ikke kritik af Ugebladet for Møn.

Afgjort den 12. august 2019