Senere ændringer til forskriften
Links til EU direktiver, jf. note 1
32012L0027
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde m.v.
Kapitel 2 Overordnede rammer, prioritering m.v.
Kapitel 3 (Ophævet)
Kapitel 4 Energibesparelser i offentlige institutioner m.v.
Kapitel 5 Obligatoriske energisyn m.v. for store virksomheder
Kapitel 6 Omkostningsfordeling for elektricitet, naturgas og fjernvarme
Kapitel 7 Klager, oplysningspligt og straf m.v.
Kapitel 8 Ikrafttræden, ændringsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget1)

Herved bekendtgøres lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 12. november 2012, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 345 af 8. april 2014, § 6 i lov nr. 1498 af 23. december 2014, § 5 i lov nr. 1876 af 29. december 2015 og § 21 i lov nr. 690 af 8. juni 2018.

Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde m.v.

§ 1. Loven skal fremme energibesparelser og energieffektivisering hos forbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.

Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsætning særligt

1) sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter,

2) fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne og

3) fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information.

§ 2. Loven finder anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og på information til forbrugerne om energiforbrug og energibevidst adfærd.

Stk. 2. Kapitel 5 finder endvidere anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen til transport.

§ 2 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren2) kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for kapitel 5.

§ 3. Ved kollektive energiforsyningsvirksomheder forstås i denne lov el-, naturgas- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder, som ved lov er pålagt at give information om energibesparelser til forbrugerne og sikre realisering af energibesparelser i overensstemmelse med forpligtelser fastsat ved lov og regler fastsat i medfør af lov.

Kapitel 2

Overordnede rammer, prioritering m.v.

§ 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren varetager en samlet koordinering af energibesparelsesaktiviteter i forhold til alle samfundets sektorer og omfattende alle aktører og virkemidler. Koordineringen skal sikre, at indsatsen for at fremme energibesparelser er sammenhængende og effektiv, og at indsatsen bliver prioriteret i overensstemmelse med de formål, som er nævnt i § 1.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder periodiske redegørelser for koordineringen som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser og vurderer, om der er behov for nye initiativer til fremme af energibesparelser for at opnå de nævnte målsætninger.

§ 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren holder et af Folketinget udpeget udvalg underrettet om alle væsentlige forhold vedrørende udviklingen i landets energiforbrug.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt rådgivende Energispareråd, som skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.

§ 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre, at energibesparelsesaktiviteterne bliver koordineret og gennemført så effektivt som muligt i overensstemmelse med lovens formål. Til opfyldelse heraf kan ministeren

1) iværksætte uvildige evalueringer af energibesparelsesaktiviteter,

2) sikre oprettelsen af videnscentre, databaser og lign. om energibesparelser og

3) fremme indgåelsen af aftaler mellem erhvervsvirksomheder, forbrugere eller sammenslutninger af disse om udvikling, markedsføring eller indførelse af energieffektive produkter, anlæg eller processer.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kollektive energiforsyningsvirksomheder i et rimeligt omfang skal medvirke ved aktiviteter som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2. Ministeren kan tillige påbyde kollektive energiforsyningsvirksomheder at medvirke som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.

Kapitel 3

(Ophævet)

Kapitel 4

Energibesparelser i offentlige institutioner m.v.

§ 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer:

1) Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget, dokumentation for gennemførte energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser,

2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af energibesparelser,

3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering og vedligeholdelse og

4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.

§ 14. § 13 gælder for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med finansministeren og social- og indenrigsministeren3) fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra bestemmelserne i § 13.

Kapitel 5

Obligatoriske energisyn m.v. for store virksomheder

§ 15. Store virksomheder skal minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående energisyn lade foretage energisyn på en uafhængig måde ved kvalificerede eksperter. Virksomheder som nævnt i 1. pkt. skal herudover indsende dokumentation til klima-, energi- og forsyningsministeren om et foretaget energisyn.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for store virksomheder, der benytter og vedligeholder et energi- eller miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder, når der som en del af det pågældende ledelsessystem er foretaget et energisyn som nævnt i stk. 1. Virksomheden skal indsende dokumentation herom til ministeren.

Stk. 3. Ved store virksomheder forstås virksomheder, som ikke falder ind under kategorierne mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, dog som præciseret i regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Virksomheden afholder omkostningerne ved at få foretaget et energisyn som nævnt i stk. 1 eller ved at benytte og vedligeholde et certificeret energi- eller miljøledelsessystem som nævnt i stk. 2.

§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om

1) præcisering af, hvornår en virksomhed er omfattet af definitionen af store virksomheder,

2) krav til energisyn og energi- og miljøledelsessystemer, herunder indhold, omfang, udarbejdelse, rapportering, kontrol og anvendelse af relevante standarder, og

3) hel eller delvis undtagelse for elementer af energisyn, der er dækket af anden lovgivning, og krav til eksperter, der sikrer nødvendige kvalifikationer og uafhængighed.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om akkrediterings- og certificeringsordninger vedrørende energisyn og energi- og miljøledelsessystemer efter § 15, stk. 1 og 2.

§ 17. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelse af § 15 og regler udstedt i medfør af § 16. Ministeren kan herunder træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er forpligtet til at foretage energisyn.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan som led i tilsynet pålægge virksomheden inden for en af ministeren fastsat frist at få foretaget et energisyn, der opfylder kravene i § 15, stk. 1, og i regler udstedt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 og 3.

Kapitel 6

Omkostningsfordeling for elektricitet, naturgas og fjernvarme

§ 18. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne kollektive energiforsyningsvirksomheder ved fastsættelse af deres priser skal fordele deres omkostninger mellem faste og variable tariffer under hensyntagen til at fremme energibesparelser.

Stk. 2. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priser må anses for at være i strid med bestemmelserne i regler fastsat i henhold til stk. 1, kan tilsynet give påbud om ændring af pågældende priser.

Stk. 3. Udgifterne til varetagelsen af Forsyningstilsynets opgaver efter ovenstående bestemmelser betales af de virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Forsyningstilsynets afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 20.

Kapitel 7

Klager, oplysningspligt og straf m.v.

§ 18 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 19. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig institution eller organisation til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 20. Energiklagenævnet4) behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det nævnte Energiklagenævn.

Stk. 2. Afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over de afgørelser, som er nævnt i stk. 1, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, og

2) at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller en anden myndighed, som ministeren i medfør af § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, store virksomheder omfattet af kapitel 5 og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller klima-, energi- og forsyningsministeren modtager efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 21 eller

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 17, stk. 2, eller § 18, stk. 2.

Stk. 2. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttræden, ændringsbestemmelser

§ 23. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 224 af 28. maj 1982 om mærkning og oplysningspligt vedrørende forbrug af energi.

Stk. 3. (Udelades)

§ 24. (Udelades)

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 345 af 8. april 2014 (Implementering af EU’s energieffektivitetsdirektiv m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 5. juni 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-6. (Udelades)


Lov nr. 1498 af 23. december 2014 (Erhvervsrettet lempelse af PSO-betaling for elektricitet, afskaffelse af tilskudsordning til ikkekvoteomfattet elproduktion, afskaffelse af PSO-betaling for gas, fravigelse af iblandingsprocent for biobrændstoffer, faktureringsoplysninger m.v. til energiforbrugere, ændring af klageregler m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 7 og 8, § 2, nr. 1, 3 og 4, og §§ 3 og 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.7)

Stk. 3-4. (Udelades)


Lov nr. 1876 af 29. december 2015 (Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede produkter, justering af forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning for bygninger med ejerlejligheder, lettelse af vilkårene for godkendelse som bedre bolig-rådgiver og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 4 og 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.9)


Lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3. (Udelades)

Energistyrelsen, den 23. august 2019

Stig Uffe Pedersen
Vicedirektør

/ Hanne Lind Mortensen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.

2) Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

3) Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er Økonomi- og Indenrigsministeriet og Børne- og Socialministeriet blevet sammenlagt til et Social- og Indenrigsministerium.

4) Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.

5) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, overskriften til kapitel 1, § 2, stk. 2, § 2 a, kapitel 5, § 21, stk. 1, § 21, stk. 3-5, og § 22, stk. 1, nr. 2.

6) Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, og § 6, stk. 3.

7) Lov nr. 1498 af 23. december 2014 blev bekendtgjort i Lovtidende den 24. december 2014.

8) Lovændringen vedrører § 6, stk. 3.

9) Lov nr. 1876 af 29. december 2015 blev bekendtgjort i Lovtidende den 30. december 2015.

10) Lovændringen vedrører § 18, stk. 2-4.