Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Institutionsakkreditering
Kapitel 2 Uddannelsesakkreditering
Kapitel 3 Uddannelser eller uddannelsesudbud inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder
Kapitel 4 Prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud
Kapitel 5 Godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud
Kapitel 6 Gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer
Kapitel 7 Klage og ikrafttræden
Bilag 1 Kriterier for institutionsakkreditering
Bilag 2 Kriterier for uddannelsesakkreditering
Bilag 3 Beskrivelser af de videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)
Bilag 4 Kriterier for prækvalifikation af nye uddannelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser

I medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 5, § 12, stk. 2, § 14, stk. 2, § 18, stk. 4, § 20, § 21, stk. 4 og § 22, stk. 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018, fastsættes:

Kapitel 1

Institutionsakkreditering

§ 1. Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1.

Stk. 2. Rådet offentliggør afgørelserne og de tilknyttede akkrediteringsrapporter.

§ 2. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder selvevalueringsrapport, der indgives til Akkrediteringsrådet inden for en af rådet fastsat frist.

Stk. 2. En institutionsakkreditering anses for at være påbegyndt 120 dage før den efter stk. 1 fastsatte frist.

§ 3. Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter procedurer for behandling og vurdering af uddannelsesinstitutionernes ansøgning om institutionsakkreditering under hensyntagen til forskelle i institutionstype og -størrelse.

Stk. 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution indhenter hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger, som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for Akkrediteringsrådets afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan som betingelse for rettidig udarbejdelse af akkrediteringsrapporten fastsætte en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 3. Danmarks Akkrediteringsinstitution offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt procedurer fastsat efter stk. 1.

§ 4. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv henholdsvis betinget positiv institutionsakkreditering eller afslag på institutionsakkreditering.

Stk. 2. Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Styrelsen for Forskning og Uddannelse senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.

§ 5. Får en maritim uddannelsesinstitution afslag på ansøgning om institutionsakkreditering, skal institutionen senest 20 hverdage efter modtagelse af afslaget indsende en handlingsplan til Styrelsen for Forskning og Uddannelse for, hvordan institutionen vil rette op på kvalitetssikringen af sine uddannelsesudbud og inden for hvilken frist.

Stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeren kan

1) pålægge uddannelsesinstitutionen konkrete initiativer og handlinger, som er nødvendige for opfyldelse af nærmere fastsatte mål for uddannelseskvaliteten, og bestemme, hvornår disse skal være gennemført, og

2) pålægge bestyrelsen for uddannelsesinstitutionen at indgå en indsatsaftale med Styrelsen for Forskning og Uddannelse efter reglerne i lov om maritime uddannelser.

Kapitel 2

Uddannelsesakkreditering

§ 6. Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse om akkreditering af videregående uddannelser ved uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet på grundlag af de kriterier, der fremgår af denne bekendtgørelses bilag 2.

Stk. 2. Uddannelsernes mål for læringsudbytte vurderes i forhold til typebeskrivelserne for de enkelte uddannelser, som fremgår af kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. denne bekendtgørelses bilag 3.

Stk. 3. Rådet offentliggør afgørelserne og de tilknyttede akkrediteringsrapporter.

§ 7. Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om akkreditering af universitetsuddannelser, som danske universiteter udbyder i udlandet.

Stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af udbud i udlandet af danske erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt akademiuddannelser og diplomuddannelser, jf. bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet.

§ 8. For uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv, der kræver autorisation, kan Akkrediteringsrådet fastsætte yderligere kriterier, som sikrer, at uddannelsen opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav knyttet til det lovregulerede erhverv. Rådet skal forud herfor høre den myndighed, der udsteder autorisation til udøvelsen af det pågældende erhverv.

§ 9. Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter procedurer for behandling og vurdering af ansøgninger om uddannelsesakkreditering under hensyntagen til forskelle i uddannelses- og ansøgningstype.

Stk. 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution indhenter hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger, som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for Akkrediteringsrådets afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan som betingelse for rettidig udarbejdelse af akkrediteringsrapporten fastsætte en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger.

Stk. 3. Danmarks Akkrediteringsinstitution offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt procedurer fastsat efter stk. 1.

§ 10. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv henholdsvis betinget positiv uddannelsesakkreditering eller giver afslag på uddannelsesakkreditering. For nye uddannelser og nye uddannelsesudbud kan rådet dog kun træffe afgørelse om positiv uddannelsesakkreditering eller give afslag på uddannelsesakkreditering.

Stk. 2. Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Styrelsen for Forskning og Uddannelse senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.

Kapitel 3

Uddannelser eller uddannelsesudbud inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder

§ 11. Hvis en positivt institutionsakkrediteret uddannelsesinstitution ønsker at oprette nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, kan uddannelses- og forskningsministeren træffe afgørelse om, at uddannelsen skal gennemgå en vurdering i forhold til videngrundlaget og uddannelsens fysiske faciliteter, jf. § 20, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Det indgår i ministerens afgørelse efter stk. 1, hvor tæt faglig sammenhæng, der er mellem den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud og uddannelsesinstitutionens øvrige uddannelser og uddannelsesudbud.

§ 12. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder en vurdering på grundlag af videngrundlaget samt en vurdering af, om uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.

Stk. 2. Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter procedurer for behandling og vurdering af ansøgninger om vurderinger efter stk. 1 for nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud under hensyntagen til forskelle i uddannelsestype.

Stk. 3. Danmarks Akkrediteringsinstitution indhenter hos uddannelsesinstitutionen de oplysninger, som er nødvendige og tilstrækkelige for behandling og vurdering af ansøgningen og for Akkrediteringsrådets afgørelse. Danmarks Akkrediteringsinstitution kan som betingelse for rettidig udarbejdelse af vurderingen fastsætte en endelig frist for modtagelse af supplerende oplysninger.

§ 13. Akkrediteringsrådet træffer ud fra en helhedsvurdering afgørelse på grundlag af kriterie II i bilag 2 samt på grundlag af en vurdering af, om uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.

Stk. 2. Akkrediteringsrådets afgørelse kan være enten positiv eller negativ.

Stk. 3. Afgørelsen meddeles uddannelsesinstitutionen og Styrelsen for Forskning og Uddannelse senest 5 hverdage efter, at afgørelsen er truffet.

Kapitel 4

Prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud

§ 14. De videregående uddannelsesinstitutioner ansøger Styrelsen for Forskning og Uddannelse om prækvalifikation af nye uddannelser og uddannelsesudbud.

§ 15. Ansøgning om prækvalifikation skal indgives, før uddannelsesinstitutionen

1) opretter en ny videregående uddannelse eller erstatter et dansksproget uddannelsesudbud med udbud af samme uddannelse på et andet uddannelsessprog end dansk,

2) opretter et udbud af en videregående uddannelse, som institutionen ikke allerede er godkendt til at udbyde,

3) dublerer et eksisterende uddannelsesudbud med et nyt udbudssted i en anden by eller med et uddannelsesudbud med nyt undervisningssprog, eller

4) flytter et eksisterende uddannelsesudbud til en anden by.

Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1, nr. 4.

§ 16. Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange årligt. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb.

Stk. 2. Forud for indgivelsen af ansøgning om prækvalifikation, jf. § 15, stk. 1, nr. 1-4, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at den ansøgte uddannelse eller det ansøgte uddannelsesudbud ligger inden for lovgivningens rammer, herunder relevant uddannelsesbekendtgørelse, adgangsbekendtgørelse mv.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af en ny videregående uddannelse, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, skal indeholde:

1) Oplysninger om uddannelsen til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser.

2) Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne 1a og 2 i bilag 4 til denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation af et nyt uddannelsesudbud, jf. § 15, stk. 1, nr. 2-4, skal indeholde:

1) Oplysninger om uddannelsesudbuddet til brug for vurdering og godkendelse samt efterfølgende optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser, herunder oplysninger om hvilken eksisterende uddannelse, der søges om udbud af.

2) Redegørelse og dokumentation for, hvordan uddannelsesudbuddet opfylder kriterierne 1b og 2 i bilag 4 til denne bekendtgørelse.

Stk. 5. Ansøgning indgives digitalt. Styrelsen for Forskning og Uddannelse offentliggør vejledning til uddannelsesinstitutionerne samt krav til og frister for indgivelse af ansøgning.

Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser

§ 17. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter et rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) i medfør af § 19 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Det rådgivende udvalg udarbejder en forretningsorden for sit virke, som bl.a. omfatter retningslinjer for mødefrekvens, sagsgange, mødeafholdelse, tavshedspligt, habilitet, organisering og samarbejde med sekretariatet. Forretningsordenen godkendes af ministeren.

Stk. 3. Det rådgivende udvalg sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

§ 18. Styrelsen for Forskning og Uddannelse offentliggør ansøgningerne og forelægger dem for det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser senest 15 hverdage efter ansøgningsfristens udløb. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan som betingelse for rettidig afgørelse, jf. § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist for indgivelse af supplerende oplysninger.

Stk. 2. Det rådgivende udvalg vurderer ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i denne bekendtgørelses bilag 4 og afgiver en begrundet vurdering til Styrelsen for Forskning og Uddannelse senest 15 hverdage efter forelæggelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Styrelsen for Forskning og Uddannelse udarbejder indstilling til uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af det rådgivende udvalgs vurdering efter stk. 2. Styrelsen kan tillige indhente supplerende faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 19. Uddannelses- og forskningsministeren offentliggør årligt en samlet rapport om resultater og erfaringer med prækvalifikation, herunder om det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelsers arbejde. Rapporten sendes til Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget.

Kapitel 5

Godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud

§ 20. Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af gennemført prækvalifikation afgørelse om:

1) Godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud.

2) Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud betinget af efterfølgende positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering.

3) Foreløbig godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud betinget af efterfølgende positiv afgørelse i forhold til kriterie II i bilag 2 og uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer.

4) Afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud.

Stk. 2. For ansøgninger efter § 15, stk. 1, nr. 3 og 4, kan ministeren i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at den ansøgte dublering eller flytning af et godkendt uddannelsesudbud kan gennemføres uden efterfølgende uddannelsesakkreditering, uanset at uddannelsesinstitutionen ikke er positivt institutionsakkrediteret. Det vil indgå i grundlaget for afgørelsen, om uddannelsesudbuddet, der ønskes flyttet eller dubleret, er godkendt efter positiv uddannelsesakkreditering.

Stk. 3. Foreløbig godkendelse efter stk. 1, nr. 2, bortfalder, såfremt der ikke opnås positiv uddannelsesakkreditering eller institutionsakkreditering inden for en i afgørelsen angivet tidsfrist. Tidsfristen fastsættes under hensyntagen til tidsrammerne for igangværende institutionsakkreditering eller efterfølgende uddannelsesakkreditering.

Stk. 4. Ministerens afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse meddeles almindeligvis uddannelsesinstitutionen senest 10 uger efter modtagelsen af ansøgningen ledsaget af de nødvendige oplysninger.

Stk. 5. Udkast til afslag på godkendelse til oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelsesudbud, jf. stk. 1, nr. 4, meddeles uddannelsesinstitutionen, der kan gøre indsigelse senest 10 hverdage efter modtagelsen heraf.

Stk. 6. Ministerens afgørelser efter stk. 1 offentliggøres på ministeriets hjemmeside.

§ 21. Uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud efter positiv uddannelsesakkreditering.

Stk. 2. Det er en forudsætning for godkendelse, at uddannelsen og uddannelsesudbuddet opfylder lovgivningsmæssige krav, herunder uddannelsesbekendtgørelse, adgangsbekendtgørelse mv.

Stk. 3. I forbindelse med godkendelsen af den eksisterende uddannelse vil uddannelsens takstindplacering, titel, adgangskrav mv. blive vurderet.

Særlige regler om sammenlægning af eksisterende uddannelser

§ 22. Uddannelsesinstitutionerne kan ansøge om at sammenlægge to eller flere uddannelser uden prækvalifikation, når:

1) Uddannelsesinstitutionen er eneudbyder af de uddannelser, der ønskes sammenlagt.

2) Alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser efter centralt fastlagte uddannelsesbekendtgørelser, er enige om, at to eller flere uddannelser ønskes sammenlagt.

Stk. 2. Sammenlægningen kan ske uden prækvalifikation, når den uddannelse, der etableres ved sammenlægningen, efter sit formål og erhvervssigte ikke forventes at have væsentlige negative konsekvenser for eksisterende beslægtede uddannelser. Godkendelse af sammenlægning uden prækvalifikation sker på betingelse af lukning af de uddannelser, der indgår i sammenlægningen.

Stk. 3. Institutionen indsender oplysninger om sammenlægningen til brug for uddannelses- og forskningsministerens vurdering og eventuelle godkendelse af den sammenlagte uddannelse samt optagelse i ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser. Oplysningerne skal omfatte følgende:

1) Forslag til titel, adgangskrav, hovedområde, normeret studietid, udbudssprog, udbudssted, censorkorps og takstindplacering for den nye, sammenlagte uddannelse og tilsvarende oplysninger for de uddannelser, der indgår i sammenlægningen.

2) Redegørelse for baggrunden og formålet med sammenlægningen.

3) Vurdering af beskæftigelses- og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra den sammenlagte uddannelse samt anslået årligt optag.

Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan på baggrund af oplysningerne træffe afgørelse om følgende:

1) Godkendelse af den sammenlagte uddannelse på betingelse af lukning af de uddannelser, der indgår i sammenlægningen.

2) Afslag på sammenlægning uden prækvalificering med henvisning til, at sammenlægningen forudsætter prækvalifikation og godkendelse som ny uddannelse, jf. §§ 15, 16 og 20.

Ændringer i eksisterende uddannelser og udbud af uddannelser i udlandet, der ikke er omfattet af prækvalifikation

§ 23. Ansøgning om ændring af eksisterende uddannelsers titel, takstindplacering, specifikke adgangskrav for uddannelser, der er omfattet af adgangsbekendtgørelse, normeret studietid eller centralt fastsatte maksimumrammer for optag indgives til Styrelsen for Forskning og Uddannelse inden for en af styrelsen fastsat frist. Styrelsen kan anmode Akkrediteringsrådet om bidrag til vurdering af ansøgningerne.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne orienterer styrelsen om nedlæggelse af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud, om skift af uddannelsessprog fra fremmedsprog til dansk samt om ændringer i eventuelle maksimumrammer for optag, som er fastsat af institutionen.

§ 24. For udbud af uddannelser i udlandet, der ikke er omfattet af prækvalifikation eller screening efter reglerne i bekendtgørelse om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet, skal uddannelsesinstitutionen indsende oplysninger til Styrelsen for Forskning og Uddannelse om uddannelsens danske titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på godkendelse af uddannelsen og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister.

Kapitel 6

Gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer

§ 25. Uddannelses- og forskningsministeren kan udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang.

Stk. 2. En uddannelse eller et uddannelsesudbud kan udtages til en gennemgang, hvis uddannelsen eller udbuddet set i forhold til beslægtede uddannelser afviger væsentligt på centrale indikatorer, herunder ved lav overgang til beskæftigelse, lange gennemførelsestider eller særligt stort frafald. Udtagelse kan endvidere ske efter begrundet anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter, et censorformandskab, de studerende m.fl.

Stk. 3. For uddannelser og uddannelsesudbud, der efter forudgående høring af de berørte uddannelsesinstitutioner udtages til gennemgang, gennemfører Styrelsen for Forskning og Uddannelse med inddragelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet en indledende vurdering med henblik på valg af metode for gennemgangen af uddannelsen eller udbuddet.

Stk. 4. Ministeren træffer på baggrund af den indledende vurdering afgørelse om, hvorvidt uddannelsen eller uddannelsesudbuddet skal uddannelsesakkrediteres, eller om der skal gennemføres en undersøgelse af, hvorvidt udvalgte kriterier i bilag 2 fortsat er opfyldt. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om, at der skal gennemføres et ministerielt tilsyn eller iværksættes en tværgående evaluering med henblik på en bredere belysning af problemstillingerne.

Kapitel 7

Klage og ikrafttræden

§ 26. Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelser kan af parterne indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt parten, jf. § 28, stk. 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2019.

Stk. 2. For uddannelsesinstitutioner der har fået afslag på institutionsakkreditering, har opnået en betinget positiv institutionsakkreditering eller ikke har gennemgået institutionsakkreditering gælder kriterierne for institutionsakkreditering i bekendtgørelse nr. 852 af 3. juli 2015 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser ved førstkommede institutionsakkreditering af uddannelsesinstitutionen. Ved efterfølgende institutionsakkrediteringer finder kriterierne for institutionsakkreditering i nærværende bekendtgørelse anvendelse, medmindre uddannelsesinstitutionen fik afslag på institutionsakkreditering.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts 2018 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser ophæves.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 12. august 2019

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Anders Bau Truelsen


Bilag 1

Kriterier for institutionsakkreditering

Kriterier for institutionsakkreditering

I. Systematisk og involverende kvalitetssikringsarbejde
Institutionen har et kvalitetssikringsarbejde, der løbende understøtter udviklingen af uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans, herunder en tilpasning til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov.
Institutionen har en velfungerende praksis, der indebærer, at:
- Institutionen har en offentligt tilgængelig politik, der beskriver, hvordan kvalitetssikringsarbejdet understøtter institutionens mål for uddannelseskvalitet og relevans,
- kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og baserer sig på en klar ansvars- og arbejdsfordeling,
- institutionen fremmer en kvalitetskultur, der involverer alle organisatoriske niveauer, herunder undervisere og studerende, i deltagelsen i og udviklingen af kvalitetssikringsarbejdet,
- institutionen som led i kvalitetssikringsarbejdet monitorerer relevante informationer vedrørende uddannelsesudbuddene, eksempelvis om videngrundlag, studiemiljø, studieaktivitet, studerendes evalueringer, prøveresultater, frafald, gennemførelsestid, internationalisering og beskæftigelse,
- institutionen fastlægger standarder for, hvornår der er tale om utilfredsstillende kvalitet og relevans,
- der regelmæssigt rapporteres med evaluering af, om målene nås på det enkelte uddannelsesudbud, og at der følges op i tilfælde af mangelfuld målopfyldelse,
- kvalitetssikringsarbejdet omfatter alle institutionens udbud af videregående uddannelser, herunder de dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, f.eks. praktik,
- institutionen som et led i monitoreringen og udviklingen af kvalitet og relevans på en hensigtsmæssig måde inddrager eksterne eksperter i evalueringen af uddannelsesudbud, herunder hvor relevant med brug af internationale eksperter,
- regelmæssige vurderinger fra institutionens omverden, herunder fra censorer, aftagere og dimittender, indgår i det systematiske kvalitetssikringsarbejde,
- maritime institutioner iagttager de særlige lovkrav til evaluering af deres uddannelsesudbud, der følger af bekendtgørelse om kvalitetssikring og godkendelse af maritime uddannelser mv., lov samt EU-retlige og internationale forpligtelser.
II. Videngrundlag
Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål.
Institutionen har en velfungerende praksis, som sikrer:
- at uddannelsesudbuddene er tilknyttet relevante faglige miljøer, så uddannelserne løbende baserer sig på opdateret viden, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, jf. lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag,
- at de studerende løbende har kontakt til det relevante videngrundlag med henblik på at understøtte de studerende i at opnå uddannelsens mål for læringsudbytte.
III. Niveau, indhold og tilrettelæggelse
Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau, herunder et fagligt indhold, en pædagogisk kvalitet, tilrettelæggelse og udprøvning, der understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte.
Institutionen har en velfungerende praksis, som sikrer:
- at uddannelserne til stadighed har et niveau og indhold, der svarer til uddannelsernes samlede mål for læringsudbytte og de relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser,
- at uddannelsesudbuddenes tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder prøverne, understøtter studentercentreret læring og de studerendes mulighed for at opnå uddannelsernes samlede mål for læringsudbytte med en arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point.


Bilag 2

Kriterier for uddannelsesakkreditering

Kriterier for uddannelsesakkreditering

 
I. Behov og relevans*
Uddannelsen er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov.
 
Uddybning:
dimittenderne finder relevant beskæftigelse eller videre uddannelse,
institutionen indgår i en løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter med henblik på fortsat at sikre uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet.
   
* Kriterium I anvendes kun ved akkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud.
 

II. Videngrundlag
Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen.
 
Uddybning:
uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen,
uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer,
de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.
 

III. Mål for læringsudbytte
Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte.
 
Uddybning:
uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser,
der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte.
 

IV. Tilrettelæggelse og gennemførelse
Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte.
 
Uddybning:
uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point,
undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret,
uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid,
dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden.
 

V. Intern kvalitetssikring og -udvikling
Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis.
 
Uddybning:
Institutionen sikrer, at
der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen,
der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter,
at dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde,
uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.
 


Bilag 3

Beskrivelser af de videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)

Beskrivelser af de videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)

Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)
 
Erhvervsakademigrad
Professionsbachelor-grad
Bachelorgrad
Kandidatgrad
Ph.d.-grad
 
Viden og forståelse
 
Vidensfeltet
Skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode
Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode
Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder
Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde
Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet
Forståelses- og refleksions-
niveauet
Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode
Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode
Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis
Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger
Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser
Færdigheder
Typen af færdigheder
Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet
Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen
Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne
Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne
Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder, der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området
Vurdering og
Beslutning
Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder
Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller
Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer, herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet
Formidling
Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere
Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere
Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister
Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister
Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige resultater og fremskridt til et bredt publikum
Kompetencer
Handlingsrummet
Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer
Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge
Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge
Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge
Samarbejde og ansvar
Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar
Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet
Læring
Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet
Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen
Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer
Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering
Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet

Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser)
 
VVU-grad
Diplomgraden
Mastergraden
 
Viden og forståelse
Vidensfeltet
Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på
fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode
Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode
Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning
Forståelses- og
refleksionsniveauet
Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode
Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode
Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger
 
Færdigheder
Typen af
færdigheder
Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område
Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område
Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område
Vurdering og
beslutning
Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder
Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
Formidling
Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere
Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere
Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister
 
Kompetencer
Handlingsrummet
Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering
Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds-sammenhænge
Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
Samarbejde og
ansvar
Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik
Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar
Læring
Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis
Skal kunne udvikle egen praksis
Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling

Beskrivelser af bachelor-, kandidat- og mastergrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner i rammen for videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)
 
Professionsbachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (Bachelor of Arts/Fine Arts)
Bachelorgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner(Bachelor of Arts/Fine Arts)
Kandidatgrad fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
(Master of Arts/Fine Arts)
Mastergraden fra videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Viden og forståelse
Vidensfeltet
Skal have kunstnerisk og udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis samt anvendt teori og metode
Skal have kunstnerisk baseret viden om praksis og metoder samt forskningsbaseret viden om teori inden for relevante dele af fagområdet
Skal inden for fagområdet have viden, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder
Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på internationalt anerkendt kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og førende forskning inden for relevante fagområder
Forståelses- og refleksionsniveauet
Skal kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode
Skal kunne forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig teori
Skal kunne forstå og reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere kunstneriske udfordringer og videnskabelige problemstillinger
Skal kunne forstå og reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere kunstneriske udfordringer og relevante videnskabelige problemstillinger
Færdigheder
Typen af færdigheder
Skal kunne anvende fagområdets kunstneriske og håndværksmæssige metoder, redskaber og udtryksformer og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen.
Skal kunne anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet
Skal mestre fagområdets kunstneriske metoder, redskaber og udtryksformer og kunne anvende relevante videnskabelige metoder og redskaber, samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet
Skal kunne anvende fagområdets metoder, redskaber og udtryksformer, samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område.
Vurdering og beslutning
Skal kunne vurdere kunstneriske, praksisnære og teoretiske udfordringer og problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller
Skal kunne vurdere kunstneriske udfordringer, praktiske og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante udtryk og løsningsmodeller
Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets kunstneriske metoder og redskaber og videnskabelige teorier, samt på et kunstnerisk eller videnskabeligt grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller
Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, samt på et kunstnerisk eller videnskabeligt grundlag opstille nye udtryk og løsningsmodeller
Formidling
Skal kunne formidle kunstneriske udtryk samt praksisnære, faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere
Skal kunne formidle kunstneriske udtryk og faglige problemstillinger til både fagfæller og ikke-specialister
Skal kunne varetage kunstnerisk formidlingsvirksomhed og diskutere professionelle og relevante videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister
Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister
Kompetencer
Handlingsrummet
Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge
Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge
Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk.
Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller eller udtryk
Samarbejde og ansvar
Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar
Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar
Læring
Skal kunne identificere egne læringsbehov og
udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen
Skal kunne identificere egne læringsbehov og
strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer
Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering
Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling


Bilag 4

Kriterier for prækvalifikation af nye uddannelser

Kriterier for prækvalifikation af nye uddannelser

Kriterium 1 a. Behov og relevans for nye uddannelser
Der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende uddannelser.
 
Ansøgningen skal
dokumentere et aktuelt behov på arbejdsmarkedet eller sandsynliggøre et kommende arbejdsmarkedsbehov,
dokumentere at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., har været inddraget i vurdering af behovet for dimittender fra det konkrete uddannelsesforslag,
• hvis uddannelsessproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsen, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk.

 
Kriterium 1 b. Behov og relevans for nye uddannelsesudbud og dubleringer
Der er behov for uddannelsesudbuddet, som ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af eksisterende uddannelsesudbud.
 
Ansøgningen skal
påvise, hvordan det nye eller dublerede udbud bidrager til opfyldelse af behovet for uddannelsen, nationalt og/eller regionalt,
• hvis uddannelsessproget er engelsk, dokumentere et behov for uddannelsen, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk.

 
Kriterium 2. Sammenhæng i uddannelsessystemet
Uddannelsen eller uddannelsesudbuddet bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt og/eller regionalt og kan gennemføres uden væsentlige forringelser af vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud.