Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0306

Radio24syv får ikke kritik for dokumentarudsendelse

Radio24syv bragte i april 2019 en dokumentarudsendelse i radioprogrammet ”24syv Dokumentar” om en tidligere formand for et politisk ungdomsparti i København, herunder om hans svære ungdomsliv og vej til højrefløjen. Ungdomspartiet klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som journalistens vurderinger, som ikke er uden grundlag i de faktiske forhold.

[Ungdomspartiet] ved [Formanden] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Radio24syvs radioprogram ”24syv Dokumentar” den 3. april 2019, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Udsendelsen er fortsat tilgængelig på Radio24syvs hjemmeside, 24syv.dk.

[Ungdomspartiet] har klaget over, at udsendelsen indeholder ukorrekte oplysninger om dem.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede udsendelse

Radio24syv bragte den 3. april 2019 en udsendelse i radioprogrammet ”24syv Dokumentar”. Udsendelsen er fortsat tilgængelig på Radio24syvs hjemmeside, 24syv.dk under overskriften ”[Person A] og Højrefløjen”. På hjemmesiden fremgår følgende omtale af udsendelsen:

”En journalist møder formanden og medstifteren af [Ungdomspartiet] i København. Hun er undercover for at afsløre potentielle skandaler i en lokalafdeling, og formanden tager pænt imod hende som sit nye medlem. Men deres møde tager hurtigt en drejning, der sætter dem begge i tvivl om hver deres projekt. ”

Udsendelsen varer ca. 48 minutter og er tilrettelagt af journalist [Journalisten]. Udsendelsen er en dokumentar om den tidligere formand og medstifter af [Ungdomspartiet] i København, [Person A]. Udsendelsen har følgende intro:

[Journalisten]: At se den offentlige debat udspille sig kan nogle gange virke som at træde ind i en skyttegravskrig af polariserede holdninger, mistro og voldsomme ytringer, hvor ingen tvivler, og alle er sikre i sin sag. Jeg har ret, og du tager fejl og skulle i øvrigt skamme dig, eller det der er værre. Du skal høre en anden historie her. Den handler godt nok også om politik, ydergående holdninger og journalistiske metoder, men den handler også om tvivl og tro. Den handler om et møde med medstifter af [Ungdomspartiet], [Person A], og de overraskelser som det bragte med sig for os begge. ”

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende:

[Journalisten]: Jeg meldte mig ind [i [Ungdomspartiet], Pressenævnets tilføjelse] for et par dage siden for at undersøge, hvad der foregår bag lukkede døre i et af de mest yderliggående, formelle politiske samlingssteder i Danmark. Fordi at jeg forestiller mig, at der ikke er langt fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger, som kun kan afsløres under dække. ”

[…]

[Journalisten]: Jeg ved på det her tidspunkt meget lidt om moderpartiet [Moderpartiet], og jeg har brugt weekenden på at studere formanden [Person B]. Hendes fars Porsche, sushi fra hendes Instagram, hendes lange, lyse hår, og hendes ønske om at ændre Grundloven, hvis det er det, der skal til for at forhindre flygtninge i at komme til Danmark. Jeg ved endnu mindre om ungdomspartiet. Sådan nogle siges jo at være essensen af moderpartiet forstærket i sådan en grad, at de kan ligne et forvrænget spejlbilledet af deres ophav, som de, som i alle andre forhold mellem børn og forældre, beundrer og gør oprør imod. Altså må [Ungdomspartiet] være mere yderliggående end det mest yderliggående, opstillingsberettigede parti i dansk politik. På deres hjemmeside taler de ligesom moderpartiet for et totalt asylstop. Og så er ungdomspartiet det eneste parti, som jeg er stødt på i en dansk kontekst, der går ind for afskaffelse af den fri abort. På det her tidspunkt har jeg kun været i kontakt med lokalformanden for København og omegn, [Person A], via e-mail.

Han skriver De og Dem til mig og afslutter med fædrelandskærlige hilsner og giver mig indtrykket af en høflig, men distanceret ung mand. Der er et billede af ham nederst i mailen. En mand, midt i 20’erne, iført grå blazer med en skinnende mellemblondt grydefrisure og et alvorligt fremadskuende blik på en himmelblå baggrund. Et portræt, der ligner en blanding mellem et skolefoto og en valgplakat fra 30’erne. ”

[Journalisten] fortæller, at hun mødes med [Person A] og næstformanden for [Ungdomspartiet]s lokalafdeling på en café, hvor de netop har afholdt bestyrelsesmøde. De fortæller [Journalisten], at lokalafdelingen for Københavns Omegn har cirka 50 medlemmer og en del falske medlemmer, som er journalister og venstreorienterede. [Journalisten] spørger til, hvad de falske medlemmer forsøger at finde ud af. Udsendelsen fortsætter:

[Journalisten]: De [[Person A] og næstformanden, Pressenævnets tilføjelse] griner og svarer, at der vel går nogle rygter om, at de er en flok voldspsykopater. Jeg må indrømme, at jeg også har svært ved at se det for mig. I det hele taget lader det til, at man skal have en god fantasi for at finde dramaet i [Ungdomspartiet]. I hvert fald i denne her lokalafdeling, og at det eneste, som jeg har afsløret ved brug af denne her metode, er mine egne fordomme. ”

[Journalisten] fortæller, at hun et par dage efter møder [Person A] til et afterparty for [Person B]s boglancering, hvor hun fortæller ham, at hun ikke er enig med partiet, men at hun er interesseret i at følge hans lokalafdeling med henblik på at lave en radiodokumentar. [Person A] indvilliger heri.

Senere i udsendelsen fortæller [Person A] om sit svære ungdomsliv og sin vej til højrefløjen, og om sit møde med en græsk veninde. [Person A] og den græske veninde, som han lærte at kende i 2010 via Facebook, og som er buddhist, taler blandt andet om terrorangrebet på Utøya, som fandt sted samme dag. Udsendelsen fortsætter:

[Person A]: Hun [[Person A]s græske veninde, Pressenævnets tilføjelse] forklarer mig også sådan lidt om karma, så der var nogle gode ting, som jeg kunne relatere i det. Nogle ting de sker bare af en årsag og de ting, som man gør i livet, de kan vende tilbage på én, som en boomerang. Hvis man laver eller foretager dårlige ting, så sker der også én dårligt, og hvis man gør nogle gode ting, jamen så skal man nok også komme videre.

[Journalisten]: Så hun tænkte på, at der ville ske noget dårligt med [Person C]?

[Person A]: Det var ikke det, som hun direkte hentydede til, men det kunne man godt forudse, at der var et eller andet. At det måske også var skæbnen, at det lige pludselig skulle ske. Det lyder selvfølgelig også meget grotesk, men det, altså, når det er sket det der, må der også være en eller anden grund mellem himmel og jord, som der kan have medvirket til det, jo. Det vil jeg faktisk ikke udelukke.

[Journalisten]: Det gør mig utilpas at høre [Person A] tale om terrorangrebet på den måde. Jeg har ikke lyst til at vide, om hans græske veninde rent faktisk mener, at angrebet kan undskyldes med en eller anden slags kosmisk retfærdighed, så jeg skifter emne. ”

[…]

[Journalisten]: I de følgende år er han forbi forskellige grupperinger på højrefløjen, som jeg aldrig har hørt om. Så støder han på [Person D] og er med til at stifte [Ungdomspartiet]. ”

[…]

[Person A]: Vi [[Person A] og [Person D], Pressenævnets tilføjelse] stiftede så det, der blev [Ungdomspartiet]s organisation, som så hed Unge [Moderpartiet] dengang. ”

[Journalisten] fortæller, at hun tager med [Person A] til et skolevalg på [Skolen], som er et slags folketingsvalg for skoleelever, hvor ungdomspolitikere, herunder [Person A], fremfører partiernes holdninger. Udsendelsen fortsætter:

[Person A]: Ja, mit navn er [Person A]. Jeg er medlem af [Ungdomspartiet] af den årsag, at, hvad hedder det, vi går ind for, at jeg går ind for at bevare, ønsker at bevare et værdikulturelt fællesskab. Det er blandt andet at bevare vores fælles kulturarv. Vi går ind for en sund liberal-borgerlig økonomisk politik, og det er ved at sikre Danmarks ret til selvbestemmelse. Vores tre mærkesager ved, hvad hedder det, dette års skolevalg, det er totalt asylstop. Danmark er et lille land. Vi har en kultur og et område, vi skal passe rigtig godt på i forhold til befolkningssammensætning. ”

[…]

[Journalisten]: Efter paneldebatten får eleverne mulighed for at opsøge politikerne med spørgsmål. Der er mange elever, der vil diskutere udlændingepolitik med [Person A].

Elev: Så du mener, at ikke-vestlige kulturer de fremmer ikke ytringsfrihed og sådan noget?

[Journalisten]: Der er en anspændt stemning. I hvert fald oplever jeg selv et vist ubehag ved at stå ved mikrofonen ved hans [[Person A]s, Pressenævnets tilføjelse] side over for en masse børn, der ifølge [Moderpartiet] ikke er retmæssigt danske. ”

Udsendelsen fortsætter med, at [Person A] fortæller [Journalisten], at han har besluttet at trække sig som formand for [Ungdomspartiet] i København og baggrunden herfor, og at det vil blive meddelt til en generalforsamling.

Efter offentliggørelsen

Efter offentliggørelsen af udsendelsen var [Ungdomspartiet] i korrespondance med Radio24syv via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Onsdag den 3. april 2019 skrev [Ungdomspartiet] følgende til Radio24syv:

”Kære Radio24syv

Jeg skriver på vegne af [Ungdomspartiet], da vi i ungdomspartiets forretningsudvalg har lyttet til et nyligt udgivet program kaldet ”[Person A] og højrefløjen”, der portrætterer vores tidligere formand for [Ungdomspartiet] i København, [Person A].

Vi har i ledelsen bemærket en række af usande påstande, der i programmet bliver brugt som understøttende for et generelt forsøg på at afdække en historie, der ganske enkelt ikke er til stede. Programmet har tydeligvis til hensigt at udstille [Moderpartiet] og særligt ungdomsafdelingen i et negativt lys, hvilket også fremgår af både introduktionen og programbeskrivelsen, der omtaler potentielle skandaler og taler om skyttegravskrige af polariserede og yderligtgående holdninger. Enhver, der lytter programmet igennem, kan dog høre, at det en fuldstændig indholdsløs og falsk

opstilling, der alene understøttes af journalist, [Journalisten]s, fordomme og antagelser.

Vi vil på baggrund af rækken af decideret opdigtede og usande påstande omkring [Moderpartiet] og [Ungdomspartiet] anmode om, at programmet klippes eller ganske enkelt fjernes fra jeres hjemmeside. Det kan ikke være i overensstemmelse med god Journalistisk skik at udgive et program, der på en så manipulerende og falsk måde forsøger at konstruere en ikke-eksisterende historie - og som i sidste ende blot står tilbage som en udstilling af en ung mand, der er inde i en periode med psykiske og personlighedsmæssige problemer.

1. Første usande påstand frembringes allerede i introduktionen til programmet, hvor vi bliver omtalt som et af de mest yderligtgående samlingssteder i Danmark – et sted, hvor der ifølge [Journalisten] ikke er langt fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger. [Ungdomspartiet] er et klassisk konservativt ungdomsparti, der på demokratisk vis har holdninger til samfundets indretning. Vi tager afstand fra enhver form for vold eller aktivisme, og den introducerende antagelse er derfor grundløs og bekræftes ligeledes aldrig.

2. Allerede 03:27 følger den næste og måske i virkeligheden mere grelle, usande

påstand, der går på, at vi i [Ungdomspartiet] skulle gå ind for afskaffelse af den fri abort. Dette er ganske enkelt ikke korrekt - og vi vil gerne have os frabedt, at blive sammenkædet med politiske synspunkter, der aldrig er blevet vedtaget på vores politiske landsmøde.

3. Endvidere omtales [Person A] flere gange (25.50) som medstifter af [Ungdomspartiet]. Dette er også forkert - og naturligvis også en grel påstand. [Person A] har ganske rigtigt været lokalformand, men har ikke været med til at

stifte ungdomspartiet og er ikke, som det nævnes i programbeskrivelsen, "formand for et yderligtgående højrefløjsparti".

4. Der er et klart og gentagende forsøg på at sammenkæde [Person A] og ungdomspartiet med yderliggående og ekstremistiske holdninger. Et billede af [Person A] bliver omtalt som en blanding af et skolefoto og en valgplakat fra 30'erne. Vi vil på det strengeste frabede os at blive sammenkædet med politiske strømninger i 30'erne, der på enhver måde står i direkte opposition til alt, hvad vi står for - det samme vil [Person A] naturligvis.

5. I en samtale om [Person A]s daværende kærestes forhold til karma og mening i tilværelsen forsøger [Journalisten] på grund af tidspunktet for forholdet at gøre [Person A]s egentlige metafysiske debat til et forsvar for [Person C]s handlinger, selvom der absolut intet fundament er for en sådan påstand - [Person A] taler endda om, at [Person C] måske rammes negativt senere i livet på grund af hans ondsindede handlinger. Alligevel bliver den vendt 180 grader af [Journalisten].

6. I forbindelse med [Person A]s deltagelse i skolevalget, frembringer [Journalisten] endnu en påstand, der har til hensigt at udstille [Moderpartiet] og ungdommen i et falsk negativt lys. [Journalisten] udtaler: "Jeg får et vidst ubehag ved at stå ved hans side overfor en masse børn, der i følge [Moderpartiet] ikke er retmæssige danske". Her påstås det fejlagtigt, at partiet (og [Person A]) ikke anser de ikke-etnisk danske børn for at være retmæssige danskere. Det er naturligvis en fuldstændig grundløs og absurd anklage, der endnu engang understreger den falske præmis for programmet.

Tilbage står man med indtrykket af en journalist og en programpræmis, der til trods for den klare agenda om at afdække skandaler og yderligtgående ekstremistiske holdninger, er totalt ude af trit med virkeligheden, og i sandhed blot udstiller en ung mand, der undergår en depression, og som i dagligdagen slås med diverse personlighedsmæssige problemer, der da også kulminerer i, at han trækker sig fra sin tillidspost. Vi undres såre over, at en så tynd programpræmis kan få lov til at se dagens lys - og vi forholder os meget negativt til de mange usande og grundløse påstande og anklager, [Journalisten] frembringer i programmet. Vi mener simpelthen, at programmet er så groft fordrejet og uvederhæftigt iscenesættende, at det bør tages ned og fjernes.

Vi ser frem til et svar på vores anker.

[…]”

Radio24syv svarede samme dag:

”Kære [Formanden]

Tak for din henvendelse vedrørende [Person A] og Højrefløjen.

Vi er altid glade for at få respons fra vores lyttere, også når de som du, ikke er begejstret for det du hører.

Udsendelsen falder inden for genren portræt-dokumentar, hvor [Journalisten] subjektivt fortæller om sin oplevelse af [Person A] og [Ungdomspartiet].

Udsendelsen formål er at portrættere en ung mand i eksistentiel vildrede, og er ikke møntet på at stille [Ungdomspartiet] i negativt lys. Jeg tror man kunne have fundet en '[Person A]' i de fleste politiske ungdomsorganisationer.

1. [Journalisten] refererer til rygter om at der skulle være voldelige tendenser i [Ungdomspartiet] eller miljøet bag. De rygter findes. Som det tydeligt fremgår af dokumentaren, bliver de rygter af [Journalisten] selv og af [Person A]s fredelige fremfærd manet totalt til jorden, [Journalisten] konkluderer 'jeg svært ved at se det (voldelige) for mig' og senere at der er meget udramatisk i [Ungdomspartiet], København. Jeg synes I skal opfatte det som, at vi faktisk afmonterer en usand påstand om jer. Og efter de indledende 5-8 minutter skifter dokumentaren fokus, og handler ikke længere om [Ungdomspartiet]s politik, men bliver et personligt portræt af [Person A].

Jeg er naturligvis helt enig med dig i, at vold ikke er en del af jeres formulerede politik, hvilket vi heller ikke på noget tidspunkt påstår. Som sagt tvært imod.

2. I skriver på jeres egen hjemmeside blandt andet at abort ikke skal financieres af staten + at I er stærkt skeptiske over for den nuværende abortlovgivning i Danmark + at I det ville være hensigtsmæssigt at ændre lovgivningen. [Ungdomspartiets hjemmeside]

[Journalisten] er i sin fulde ret til at opsummere og tolke dette som at [Ungdomspartiet] ikke er tilhængere af den fri abort, underforstået som den har set ud i Danmark siden 1973, og hvor den gives gratis til alle uanset hvad og uanset baggrunden for graviditet.

3. Vi skriver i programteksten, at han er formand for [Ungdomspartiet] i København. At han siden trækker sig fremgår tydeligt af udsendelsen. [Person A] fortæller os, at han har været med til at stifte ungdomsafdelingen i København. Hvis dette ikke har sin rigtighed, beklager vi naturligvis den fejl.

4. [Journalisten] henviser til 30'erne valgplakats æstetik, og refererer ikke til noget bestemt parti. Hvordan I associerer en 'valg plakat fra 1930'erne' kan jeg ikke tage ansvar for.

5. [Person A] tager flere gange klart afstand til [Person C]s handlinger og kalder dem blandt andet for 'skræklige', men laver selv koblingen til Utøya, og fortæller at den græske dame var stærkt invandrekritisk og påvirkede ham til at søge ind i politik. Havde han ikke selv lavet koblingen mellem de to begivenheder, havde vi aldrig haft referencen til [Person C] med.

6. På jeres egen hjemmesiden kan man læse at man bør stoppe med at give dansk statsborgerskab til udlændinge. [Ungdomspartiets hjemmeside]

[Journalisten] ser nogle unge udlændinge og konkluderer, at I ikke opfatter dem som retmæssigt danske. Det kan være en strid om ord hvordan 'udlænding' defineres.

I forhold til portrættet af [Person A]s mere personlige liv og psykiske velbefindende, skal I vide, at [Person A] naturligvis er blevet briefet om klipningen, godkendt indholdet, han har hørt programmet, og ønsket at det blev sendt. Og at han ikke selv oplever det som fordrejet eller manipuleret, men tvært om bekræftet historien, som den er blevet fortalt.

Jeg kan på baggrund af jeres kritik hverken klippe udsendelsen om eller fjerne den fra hjemmesiden.

[…]”

Samme dag skrev [Ungdomspartiet]:

”Hej [Redaktøren]

Udsendelsens formål er tydeligvis, hvad der står i jeres egen formålsbeskrivelse:

"Hun er undercover for at afsløre potentielle skandaler i partiet". Ikke for at dokumentere [Person A]. At det så bliver resultatet, fordi hun er ude af stand til at dokumentere noget som helst, er en anden sag.

Og nej. [Journalisten] er ikke i sin gode ret til at lyve om vores politik. Hvis Venstre havde formuleret, at de var skeptiske overfor indretningen af den nuværende velfærdsstat, var man heller ikke i sin gode ret til at tolke det som et ønske om at afskaffe velfærdsttaten. Det er formuleret tydeligt i vores politik, hvad vi vil ændre ved den nuværende lovgivning. Ikke, at vi vil afskaffe retten til abort.

Det nævnes, at han har været med til ungdomspartiets stiftelse. Ikke lokalafdelingen i København. Det er heri fejlen består.

Hvad fremdragningen af 30'erne æstetik har til hensigt ved vi vist begge udemærket. Særligt i den kontekst, [Journalisten] forsøger at sætte det ind i med [Person C], Voldsparathed, Antaget yderliggående holdninger med videre.

At han fortæller, at den græske dame var stærkt invandrekritisk betyder ikke, at [Journalisten] kan drage konklusionen om, at [Person A] skulle tale om [Person C]s handlinger i floromvundne vendinger, sådan som hun gør.

På vores egen hjemmeside står der, at vi skal stoppe med at uddele statsborgerskaber fremadrettet. Det har intet at gøre med, hvorvidt eleverne til den skolevalgsdebat ifølge os er danske. Det er en fuldstændig vanvittig og løgnagtig påstand. De kan sagtens have statsborgerskab, og hvis de ikke har, så er det jeres definition, at de ikke er danske. Ikke vores.

Det er en direkte løgn.

Til sidst vil jeg blot gøre opmærksom på, at hvis ikke vores kritikpunkter imødekommes (og ikke på det skammeligste afvises nonchelant, sådan som det er tilfældet her), så vil vi gå videre med vores klage til Pressenævnet. Journalisten bag programmet lyver gentagne gange om vores politik og sætter det samtidig ind i en kontekst, der er helt utilstedelig.

[…]”

Senere svarede Radio24syv:

”Kære [Formanden]

Tak for din mail.

Vores dokumentarredaktør [Redaktøren] har allerede redegjort både for tankerne om programmet og de indholdsmæssige valg, der er truffet.

Jeg har ikke yderligere at tilføje, men skal for god ordens skyld henvise til mulighederne for at klage over programmet til Pressenævnet

https://www.pressenaevnet.dk/hvordan-klager-man/

[…]”

[Ungdomspartiet]s klage er modtaget den 5. april 2019 i Pressenævnet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Ungdomspartiet]s synspunkter

[Ungdomspartiet] har anført, at udsendelsen indeholder faktuelt forkerte oplysninger samt udokumenterede påstande om [Ungdomspartiet]s politik og organisation.

[Ungdomspartiet] har herefter anført følgende vedrørende fire udsagn, som fremgår af den påklagede udsendelse:

– Udsagn 1) [Journalisten]: Jeg meldte mig ind [i [Ungdomspartiet], Pressenævnets tilføjelse] for et par dage siden for at undersøge, hvad der foregår bag lukkede døre i et af de mest yderliggående, formelle politiske samlingssteder i Danmark. Fordi at jeg forestiller mig, at der ikke er langt fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger, som kun kan afsløres under dække.

[…]

[Journalisten]: […] Altså må [Ungdomspartiet] være mere yderliggående end det mest yderliggående, opstillingsberettigede parti i dansk politik. ”

[Ungdomspartiet] har anført, at det er en udokumenteret påstand, at [Ungdomspartiet] omtales som et af de mest yderliggående samlingssteder i Danmark, hvor der ikke er langt fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger.

[Ungdomspartiet] har oplyst, at [Ungdomspartiet] er et klassisk konservativt ungdomsparti, der på demokratisk vis har holdninger til samfundets indretning. [Ungdomspartiet] tager afstand fra enhver form for vold eller aktivisme, og den introducerede antagelse er derfor grundløs og bekræftes ligeledes aldrig i udsendelsen.

Redaktør [Redaktøren] har i sin mail af 3. april 2019 til [Ungdomspartiet] blandt andet svaret følgende:

”[Journalisten] refererer til rygter om at der skulle være voldelige tendenser i [Ungdomspartiet] eller miljøet bag. De rygter findes.

[…]

Jeg er naturligvis helt enig med dig i, at vold ikke er en del af jeres formulerede politik, hvilket vi heller ikke på noget tidspunkt påstår. Som sagt tvært imod. ”

[Ungdomspartiet] deler ikke redaktør [Redaktøren]s opfattelse. [Journalisten] udtaler i udsendelsen ”Jeg forestiller mig, at der ikke er langt fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger”, hvorefter der afspilles et lydklip af [Moderpartiet]s formand [Person B] og [Moderpartiet]s spidskandidat i Københavns Omegns Storkreds [Person E].

[Ungdomspartiet] har endvidere anført, at det er udokumenterede påstande, at der skulle eksistere ”rygter” om, at [Ungdomspartiet] skulle have voldelige tendenser, eller at [Moderpartiet]s politik er yderliggående og ekstrem og kan føre til ekstreme handlinger.

Radio24syv har i en mail til [Ungdomspartiet] henvist til, at Radio24syvs påstand om [Ungdomspartiet] bliver ”afmonteret”. Denne afmontering handler om journalistens personlige omgang med [Person A], altså at journalisten finder ud af, at [Person A] ikke er voldelig. Afmonteringen vedrører dermed ikke [Moderpartiet]s og dermed [Ungdomspartiet]s politik. Det er således ikke den indledningsvise antagelse om, at [Moderpartiet]s politik, som er ekstrem ifølge journalisten, og som kan føre til ekstreme handlinger, der afmonteres.

– Udsagn 2) [Journalisten]: Og så er ungdomspartiet, det eneste parti, som jeg er stødt på i en dansk kontekst, der går ind for afskaffelse af den fri abort. ”

[Ungdomspartiet] har anført, at det er en ukorrekt påstand, at [Ungdomspartiet] skulle gå ind for afskaffelse af den fri abort. Det er aldrig blevet vedtaget på [Ungdomspartiet]s politiske landsmøde. [Ungdomspartiet] har i den forbindelse henvist til [Ungdomspartiet]s politik om abortlovningen på deres hjemmeside [Ungdomspartiets hjemmeside], hvoraf følgende fremgår:

”Abortpolitik

Hos [Ungdomspartiet] forholder vi os stærkt skeptisk til den nuværende abortlovgivning. Vi finder det problematisk, at abort kan anvendes som præventionsform, og mener at det ville være hensigtsmæssigt at ændre lovgivningen, så kvinden i tilfælde af en ønsket abort skal deltage i en række obligatoriske samtaler med fagpersoner, herunder læger og psykologer, inden beslutningen træffes. Vi mener yderligere, at selve abortindgrebet ikke skal finansieres af staten (med undtagelse af de situationer hvor (a) graviditeten skyldes kriminalitet, (b) kvindens liv er i overhængende fare som følge af graviditeten), i kraft af at det ikke er i dennes ansvar – eller interesse – at fordrive fostrer. Hos [Ungdomspartiet] ser vi det som vores pligt at sørge for, at abort er den absolut sidste løsning- og at abortspørgsmålet, og princippet om retten til liv, ikke er et lukket emne i befolkningen. ”

Som det fremgår heraf, ønsker [Ungdomspartiet] at ændre den nuværende lovgivning, men [Ungdomspartiet] ønsker ikke at afskaffe adgangen til abort. Udsagnet kan derfor kun efterlade lytteren det indtryk, at [Ungdomspartiet] vil afskaffe adgangen til at kunne få en abort, hvilket ikke er tilfældet.

– Udsagn 3)[Journalisten]: Så støder han [[Person A], Pressenævnets tilføjelse] på [Person D] og er med til at stifte [Ungdomspartiet]. ”

[…]

[Person A]: Vi [[Person A] og [Person D], Pressenævnets tilføjelse] stiftede så det der blev [Ungdomspartiet]s organisation, som så hed Unge [Moderpartiet] dengang. ”

[Ungdomspartiet] har anført, at det er faktuelt forkert, at [Person A] omtales som medstifter af [Ungdomspartiet]. Redaktør [Redaktøren] har erkendt fejlen i sin mail af 3. april 2019 til [Ungdomspartiet], men det har ikke givet anledning til, at fejlen er blevet berigtiget.

– Udsagn 4)[Journalisten]: Der er en anspændt stemning. I hvert fald oplever jeg selv et vist ubehag ved at stå ved mikrofonen ved hans [[Person A]s, Pressenævnets tilføjelse] side over for en masse børn, der ifølge [Moderpartiet] ikke er retmæssigt danske. ”

[Ungdomspartiet] har anført, at det er en udokumenteret og grundløs påstand, at [Moderpartiet] ikke anser ikke-etnisk danske børn for at være retmæssige danskere. Påstanden har til hensigt at udstille [Ungdomspartiet] i et falsk negativt lys.

Konsekvensen af udsagnet er en påstand om, at [Moderpartiet] og dermed [Ungdomspartiet] skulle have en politik, der siger, at ikke-etniske danskere ikke er retmæssigt danske. Udsagnet må forstås således, at allerede fordi de pågældende unge mennesker har en anden etnicitet, så mener [Moderpartiet]/[Ungdomspartiet] ikke, at de er retmæssigt danske.

[Ungdomspartiet]s politik baserer sig ikke på etnicitet eller hudfarve, og der er intet belæg for at påstå, at nogle helt tilfældige unge mennesker på en skole ikke skulle være retmæssigt danske. Det er en meget alvorlig påstand at gøre gældende, at [Moderpartiet]/[Ungdomspartiet]s politik skulle basere sig på en etnicitetsbaseret politik. [Ungdomspartiet] anser denne udokumenterede påstand som en særlig grov overtrædelse af de presseetiske regler.

Præmissen for udsendelsen

[Ungdomspartiet] har anført, at der i udsendelsen er et klart og gentagende forsøg på at sammenkæde [Ungdomspartiet] med yderliggående og ekstremistiske holdninger, herunder ved at et billede af [Person A] bliver omtalt som en blanding af et skolefoto og en valgplakat fra 30’erne. Referencen til 30’erne kan kun være en reference til de totalitære og udemokratiske bevægelser og regimer i 30’ernes Europa.

Journalisten forsøger herudover i en samtale om [Person A]s daværende kærestes forhold til karma og mening i tilværelsen på grund af tidspunktet for forholdet at gøre [Person A]s egentlige metafysiske debat til et forsvar for [Person C]s handlinger. Der er absolut intet fundament for en sådan påstand – [Person A] taler endda om, at [Person C] måske rammes negativt senere i livet på grund af hans ondsindede handlinger. Alligevel bliver den vendt 180 grader af journalisten.

Radio24syv bestemmer naturligvis selv, hvad baggrunden er for, at de ønsker at udsende en udsendelse, herunder hvilken præmis programmet har. Det er dog [Ungdomspartiet]s opfattelse, at hele præmissen for udsendelsen er stærkt medvirkende til at ”farve” journalistens syn på [Ungdomspartiet], hvilket er en stærkt medvirkende faktor til, at journalisten fremkommer med faktuelt forkerte oplysninger og udokumenterede påstande om [Ungdomspartiet].

2.2. Radio24syvs synspunkter

Radio24syv har indledningsvis oplyst, at udsendelsen ”[Person A] og Højrefløjen” starter som en undersøgelse af miljøet i et yderliggående ungdomsparti, men skifter så karakter og ender som et portræt af en ung, tvivlende og usikker person.

Radio24syv har til [Ungdomspartiet]s fire påklagede udsagn anført følgende:

– Udsagn 1)

Radio24syv har oplyst, at det klart fremgår af udsendelsen, at journalisten anser [Moderpartiet] for at have yderliggående holdninger, og at hun ønsker at undersøge, i hvilket omfang disse holdninger trives i partiets ungdomsafdeling, herunder om de fører til yderliggående handlinger.

Radio24syv har henvist til, at der ved opslag af ordet ”yderliggående” i Den Danske Ordbog fremgår følgende definition:

”som går til yderligheder, især med hensyn til politiske holdninger og handlinger. ”

Synonymer for yderliggående er ifølge ordbogen ”ekstremistisk” og ”radikal”.

[Moderpartiet] og [Ungdomspartiet] kan naturligvis frit vælge, hvordan de selv ønsker at definere deres politiske ståsted, herunder hvordan de helst ser partiet og ungdomsafdelingen omtalt. Det kan dog aldrig være op til et parti eller en ungdomsafdeling at definere, hvordan medier omtaler partiet/ungdomsafdelingen.

Der må af hensyn til en fri og åben debat være et rum, hvori vurderinger og analyser af bevægelsens konkrete udsagn og politiske program kan indgå i den måde, bevægelsen omtales på. I dansk kontekst er [Moderpartiet] og dets ungdomsafdeling karakteriseret ved at have en række politiske programpunkter – primært om indvandring og flygtninge – som må anses for at være yderliggående i forhold til den almindelige politiske diskurs i Danmark. Partiet fremhæver på deres hjemmeside følgende tre punkter som ufravigelige krav:

”Der skal indføres totalt asylstop

Udlændinge skal forsøge sig selv

Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent efter første dom”

Det er helt legitimt at forfægte disse synspunkter, men det er ligeledes helt legitimt at karakterisere kravene som yderliggående i forhold til andre opstillingsberettigede politiske partier i Danmark.

Radio24syv har endvidere oplyst, at journalisten har en tese om, at yderliggående holdninger kan føre til yderliggående handlinger. Det er en helt legitim journalistisk tese, som klart fremlægges, og at tesen er reel at undersøge, bekræftes direkte af de to medlemmer af [Ungdomspartiet] ved deres første møde med journalisten:

”De griner og svarer, at der jo går nogle rygter om, at de er en flok voldspsykopater. ”

De bekræfter således selv, at disse rygter findes. Det fremgår samtidig klart, at journalisten ikke finder belæg for tesen, og at den ikke indgår som et tema i resten af dokumentarprogrammet:

”I det hele taget virker det som om man skal have en god fantasi for at finde dramaet i [Ungdomspartiet] – i hvert fald i den her lokalafdeling, og det eneste, jeg har afsløret ved den her metode, er mine egne fordomme. ”

– Udsagn 2)

Radio24syv har anført, at der er dækning for udsagnet. Begrebet ”den fri abort”, som journalisten anvender, refererer til den danske definition af fri abort. Det betyder, at kvinder i Danmark – uden at skulle stå til regnskab for omstændighederne ved deres graviditet – kan få foretaget en abort betalt af samfundet. Altså en fri abort.

Radio24syv har henvist til, at der på [Ungdomspartiet]s hjemmeside fremføres, dels en udokumenteret påstand om, at den fri abort ”kan anvendes som præventionsform”, dels et forslag om, at forudsætningen for at få abort er en række samtaler med fagpersoner for formentlig at afdække, hvorvidt det er rimeligt at få foretaget den ønskede abort. Endelig skal aborten – hvis den altså godkendes – ikke længere betales af samfundet.

Det er korrekt, at [Ungdomspartiet] fortsat vil anerkende, at kvinder kan få adgang til abort under bestemte omstændigheder og mod egenbetaling. Det er så absolut ikke en fri abort, som den praktiseres i Danmark i dag.

– Udsagn 3)

Radio24syv har medgivet, at det er en fejl, at [Person A] i selve udsendelsen omtales som medstifter af [Ungdomspartiet]. [Person A] er, som [Ungdomspartiet] påpeger og som Radio24syv selv har erkendt, medstifter af [Ungdomspartiet] i København.

Radio24syv anser fejlen som værende af mindre væsentlighed i forhold til den samlede udsendelse og har derfor ikke redigeret i selve udsendelsen. Radio24syv har dog gjort opmærksom på dette i den nye programtekst på Radio24syvs hjemmeside:

”En journalist møder formanden og medstifteren af [Ungdomspartiet] i København. Hun er undercover for at afsløre potentielle skandaler i en lokalafdeling,

og formanden tager pænt imod hende som sit nye medlem. Men deres møde tager hurtigt en drejning, der sætter dem begge i tvivl om hver deres projekt. ”

– Udsagn 4)

Radio24syv har anført, at der er fuldstændig dækning for udsagnet.

[Ungdomspartiet] har udokumenteret påstået, at udsagnet skulle gå på de omtalte børns etnicitet, race eller hudfarve.

For det første er der tydeligt tale om en følelse, som journalisten får som følge af sine oplevelser i en konkret situation med [Person A]. Det ligger derfor helt inden for rammerne af, hvad en journalist kan give udtryk for af personlige følelser i et dokumentarprogram.

For det andet kan [Ungdomspartiet] på ingen måde dokumentere, at udsagnet henviser til etnicitet eller race. Ingen steder i udsendelsen beskyldes [Moderpartiet] eller [Ungdomspartiet] for at være et racistisk part, der baserer sin politik på etnicitet eller hudfarve. I udsendelsen er det præcise udsagn følgende ”retmæssige danskere”.

En simpel læsning af [Moderpartiet]s såkaldt ufravigelige politiske krav viser, at følgende skal gælde:

”de (udlændinge) skal forsørge sig selv

de (kriminelle udlændinge) skal udvises konsekvent efter første dom. ”

Der er i [Moderpartiet]s politiske grundlag og såkaldt ufravigelige krav ikke nogen præcis definition af begrebet udlændinge, herunder om det også omfatter danske statsborgere med anden etnisk baggrund. Det fremgår dog tydeligt af [Moderpartiet]s politiske krav, at ”udlændinge” vil være omfattet af retsregler, som på ingen måde gælder for dem, vi almindeligvis opfatter som danske statsborgere.

Præmissen for udsendelsen

Radio24syv har oplyst, at præmissen for udsendelsen og den udvikling, som journalisten selv gennemgår, klart er fremlagt i starten af udsendelsen:

[Journalisten]: At se den offentlige debat udspille sig, kan nogle gange virke som at træde ind i en skyttegravskrig af polariserede holdninger, mistro og voldsomme ytringer, hvor ingen tvivler, og alle er sikre i sin sag. Jeg har ret, og du tager fejl og skulle i øvrigt skamme dig, eller det der er værre. Du skal høre en anden historie her. Den handler godt nok også om politik, ydergående holdninger og journalistiske metoder, men den handler også om tvivl og tro. Den handler om et møde med medstifter af [Ungdomspartiet], [Person A], og de overraskelser som det bragte med sig for os begge.

[…]

[Journalisten]: Jeg meldte mig ind [i [Ungdomspartiet], Pressenævnets tilføjelse] for et par dage siden for at undersøge, hvad der foregår bag lukkede døre i et af de mest yderliggående, formelle politiske samlingssteder i Danmark. Fordi at jeg forestiller mig, at der ikke er langt fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger […].

[Journalisten]: Jeg ved endnu mindre om ungdomspartiet. Sådan nogle siges jo at være essensen af moderpartiet forstærket i sådan en grad, at de kan ligne et forvrænget spejlbilledet af deres ophav, som de, som i alle andre forhold mellem børn og forældre, beundrer og gør oprør imod. Altså må [Ungdomspartiet] være mere yderliggående end det mest yderliggående, opstillingsberettigede parti i dansk politik. ”

Klagen må grundlæggende forholde sig til det Radio24syv har udsendt – ikke til den korrespondance, som er udvekslet med [Ungdomspartiet] forud for klagen til Pressenævnet.

Radio24syv har endvidere oplyst, at [Person A] i udsendelsen fortæller om sit møde og oplevelser med en græsk kvinde. [Person A] fortæller også om kvindens mere metafysiske vurderinger af meningen med hændelser i tilværelsen, og hvorfor noget sker. Ligeledes fortæller [Person A] om nogle af kvindens politiske synspunkter. Det forhold, at [Ungdomspartiet] fremlægger nogle særdeles subjektive tolkninger af journalistens motiver for at lade [Person A] fortælle, som han gør, må naturligvis stå helt for [Ungdomspartiet]s egen regning og kan ikke gøres til genstand for en klage.

[Ungdomspartiet] har fremført en særdeles alvorlig påstand – grænsende til det injurierende – om [Person A]. Nemlig at han har psykiske og personlighedsmæssige problemer af en sådan karakter, at han ifølge [Ungdomspartiet] ikke skulle være i stand til at forstå konsekvenserne af sin medvirken i udsendelsen.

Radio24syv har hertil oplyst, at det uklart og udokumenteret, hvordan [Ungdomspartiet] skulle være i stand til at fastslå dette. [Person A] er efter Radio24syvs overbevisning ganske vist et tvivlende menneske, hvilket også fremgår tydeligt af udsendelsen, men at han er helt bevidst om sin egen medvirken og programmets indhold. [Person A] har forud for offentliggørelsen af dokumentaren haft mulighed for at gennemlytte hele udsendelsen, og han har ikke haft nogen klagepunkter. Det forekommer ligeledes højest upassende at fremkomme med disse påstande om [Person A] nu, idet de påståede psykiske/personlighedsmæssige problemer åbenbart ikke har været til hinder for, at [Person A] kunne bestride posten som formand for [Ungdomspartiet]s afdeling i København.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i overensstemmelse med § 34 i medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998) træffer afgørelse om, hvorvidt massemediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Det er mediet – og ikke den enkelte journalist – der er part i nævnets sager, når der indgives klage over offentliggjorte artikler.

Nævnet bemærker herefter, at [Ungdomspartiet] ikke har dokumenteret at være klageberettiget på vegne af andre end sig selv. Klagen vurderes derfor alene i forhold til, om god presseskik er tilsidesat i forhold til [Ungdomspartiet], hvorfor udsagn 4, der vedrører moderpartiet [Moderpartiet], ikke behandles.

God presseskik

Korrekt information

[Ungdomspartiet] har klaget over, at udsendelsen indeholder en række ukorrekte påstande om dem.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1.

[Ungdomspartiet] har navnlig klaget over følgende tre udsagn i udsendelsen:

– Udsagn 1) [Journalisten]: Jeg meldte mig ind [i [Ungdomspartiet], Pressenævnets tilføjelse] for et par dage siden for at undersøge, hvad der foregår bag lukkede døre i et af de mest yderliggående, formelle politiske samlingssteder i Danmark. Fordi at jeg forestiller mig, at der ikke er langt fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger, som kun kan afsløres under dække.

[…]

[Journalisten]: […] Altså må [Ungdomspartiet] være mere yderliggående end det mest yderliggående, opstillingsberettigede parti i dansk politik. ”

[Ungdomspartiet] har klaget over, at [Ungdomspartiet] betegnes som et af de mest yderliggående samlingssteder i Danmark, hvor der ikke er langt fra ekstreme holdninger til ekstreme handlinger.

Pressenævnet finder, at udsagnet, der fremsættes som noget journalisten ”forestiller sig”, klart fremstår som Radio24syvs vurdering af [Ungdomspartiet]. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Radio24syv for at anvende den valgte formulering.

– Udsagn 2) [Journalisten]: Og så er ungdomspartiet, det eneste parti, som jeg er stødt på i en dansk kontekst, der går ind for afskaffelse af den fri abort. ”

[Ungdomspartiet] har klaget over, at det er en ukorrekt påstand, at [Ungdomspartiet] går ind for afskaffelse af den fri abort.

Af [Ungdomspartiet]s abortpolitik på deres hjemmeside [Ungdomspartiets hjemmeside] fremgår følgende:

”Abortpolitik

Hos [Ungdomspartiet] forholder vi os stærkt skeptisk til den nuværende abortlovgivning. Vi finder det problematisk, at abort kan anvendes som præventionsform, og mener at det ville være hensigtsmæssigt at ændre lovgivningen, så kvinden i tilfælde af en ønsket abort skal deltage i en række obligatoriske samtaler med fagpersoner, herunder læger og psykologer, inden beslutningen træffes. Vi mener yderligere, at selve abortindgrebet ikke skal finansieres af staten (med undtagelse af de situationer hvor (a) graviditeten skyldes kriminalitet, (b) kvindens liv er i overhængende fare som følge af graviditeten), i kraft af at det ikke er i dennes ansvar – eller interesse – at fordrive fostrer. Hos [Ungdomspartiet] ser vi det som vores pligt at sørge for, at abort er den absolut sidste løsning- og at abortspørgsmålet, og princippet om retten til liv, ikke er et lukket emne i befolkningen. ”

Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at [Ungdomspartiet] går ind for brugerbetaling for abortindgreb med undtagelse af enkelte særlige situationer, og at en kvinde i tilfælde af en ønsket abort skal deltage i en række obligatoriske samtaler med fagpersoner. Nævnet finder herefter, at udsagnet fremstår som Radio24syvs vurdering, som ikke er uden grundlag i de faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik.

– Udsagn 3)[Journalisten]: Så støder han [[Person A], Pressenævnets tilføjelse] på [Person D] og er med til at stifte [Ungdomspartiet]. ”

[…]

[Person A]: Vi [[Person A] og [Person D], Pressenævnets tilføjelse] stiftede så det der blev [Ungdomspartiet]s organisation, som så hed Unge [Moderpartiet] dengang. ”

[Ungdomspartiet] har klaget over, at det er ukorrekt oplyst, at [Person A] omtales som medstifter af [Ungdomspartiet], idet han var medstifter af [Ungdomspartiet]s lokalafdeling i København.

Pressenævnet finder, at den ukorrekte oplysning om, at [Person A] var medstifter af [Ungdomspartiet], ikke kan anses for at være tilstrækkeligt væsentlig i sammenhængen. Nævnet bemærker, at Radio24syv efterfølgende har præciseret programteksten. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Radio24syv for at have bragt oplysningen.

Præmissen for udsendelsen

[Ungdomspartiet] har klaget over udsendelsens præmis, som er stærkt medvirkende til at farve journalistens syn på [Ungdomspartiet].

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af omtalen til udsendelsen fremgår følgende:

”En journalist møder formanden og medstifteren af [Ungdomspartiet] i København. Hun er undercover for at afsløre potentielle skandaler i en lokalafdeling, og formanden tager pænt imod hende som sit nye medlem. Men deres møde tager hurtigt en drejning, der sætter dem begge i tvivl om hver deres projekt. ”

Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Radio24syv ved den valgte præmis har overskredet de vide grænser for redigering. Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 10. september 2019