Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - uanset handicap - ej medhold

J.nr. 18-71500

En jurist med Asperger søgte en stilling i en kommune. Ved ansøgning benyttede juristen sig af fortrinsadgang efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Juristen blev indkaldt til samtale og modtog herefter et skriftligt afslag på ansættelse. I afslaget skrev kommunen blandt andet, at jobbet som jurist hos kommunen forventeligt ville have svært ved at leve op til den grad af forudsigelighed, som juristen ifølge kommunen havde givet udtryk for passede ham bedst. Nævnet vurderede, at uanset om juristen måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, var der ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på en sammenhæng mellem afslaget på ansættelse og det mulige handicap.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse hos indklagede.

Sagsfremstilling

Ved opslag med ansøgningsfrist den 26. november 2018 søgte indklagede en jurist til afdeling 1.

Klager søgte stillingen med fortrinsadgang efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Den 3. december 2018 deltog klager i en ansættelsessamtale ved indklagede.

Ved mail af den 4. december 2018 fik klager afslag på ansættelse:

”…

Vi må desværre meddele, at jobbet ikke går til dig.

Vi vurderer desværre ikke, at du besidder den nødvendige relevante erfaring indenfor det juridiske felt som stillingen kræver, vi henviser til stillingsopslag og jobprofil. Vi anerkender dit uddannelsesmæssige faglige niveau på konkrete fagområder, men de dækker ikke de kommunale fagområder, som vi efterspørger, derfor vurderer vi ikke, at der er et optimalt match mellem din fagprofil og den jobprofil, som vi efterspørger.

Jobbet som jurist i [afdeling 1] vil forventeligt have svært ved at leve op til en vis grad af forudsigelighed, som du har givet udtrykt for passer bedst for dig.

Det er med ovenstående baggrunde, at vi må meddele dig afslag på din jobansøgning”

Klager bad den 4. december 2018 indklagede om en uddybende forklaring på afslaget:

””Jobbet som jurist i [afdeling 1] vil forventeligt have svært ved at leve op til en vis grad af forudsigelighed, som om du har givet udtrykt for passer bedst for dig.

Jeg vil gerne have dette uddybet for jeg gav jo netop udtryk for, til samtalen, at det ikke var et problem

overhovedet.

Betyder dette, at det er en af jeres primære grunde? Har det været en stor del af overvejelserne?

…”

Indklagede svarede den 5. december 2018 klagers jobcenter og den 10. december 2018 klager:

”…

Vi i ansættelsesudvalget vurderer, at [klagers] kvalifikationer, i forhold til vores specifikke ønsker, ikke matcher de 4 øvrige ansøger, som har været til samtale.

Det var et særdeles stærkt ansøgerfelt, hvor de andre ansøgeres erfaring, kvalifikationer og kompetencer efter ansættelsesudvalget samlede vurdering, har mere relevant og specifik sundhedsfaglig viden at inddrage i forbindelse med ansættelse som Centerjurist ved [afdeling 1] end [klager].

De enkelte ansøgeres erfaring, kvalifikationer og kompetencer blev for alles vedkommende uddybet og præciseret ved samtalerne. Ansættelsesudvalget har inddraget den enkelte ansøgers erfaring, kvalifikationer og kompetencer set ift. jobprofil og stillingsbeskrivelsen. Vi har heraf vurderet, at disse kvalifikationer i højere grad kan indfries hos flere af de øvrige kandidater end hos [klager].

Til dine spørgsmål om hvorvidt ”Jobbet som jurist i [afdeling 1] vil forventeligt have svært ved at leve op til en vis grad af forudsigelighed, som du har givet udtrykt for passer bedst for dig." har været en af vores primære grunde, så er svaret nej. Ligeledes har det heller ikke været en stor del af overvejelserne, da vi har vurderet

de enkelte ansøgeres erfaring, kvalifikationer og kompetencer.

Hvis du ønsker yderligere uddybet, er du, som nævnt ved samtalen, velkommen til at kontakte [person 1] telefonisk. ”

Indklagede og en handicapkonsulent fra klagers bopælskommune forhandlede efterfølgende kompensationsmulighederne i forhold til årsagen til, at klager ikke blev tilbudt stillingen. Handicapkonsulenten sendte den 5. december 2018 følgende mail til indklagede: ”…

Tak for jeres redegørelse, den er taget til efterretning, efter lov om kompensation er pligten til at afholde samtale gennemført, hvormed processen om videre rekruttering kan forsætte.

På baggrund af redegørelsen, som jobcentret har taget til efterretning, har jeg forhandlet telefonisk med [Person 2] om hvorvidt [klager] alligevel vil kunne ansættes i stillingen med anvendelse af de kompenserende ordninger.

Det har ikke været muligt at forhandle et andet resultat, så begrundelsen er som i redegørelsen de samlede kvalifikationer. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. december 2018.

Klager har for nævnet fremlagt journalnotat skrevet af en psykolog den 13. oktober 2010:

”Maj 2009 blev pt. henv. Til Amb. For Spiseforstyrrelser fra ungdomspsyk. Afd., hvor han havde haft et 15 mdr. langt forløb, dels hvor Asperger diagnosen blev stillet

…”

Klager har fremlagt en udateret erklæring fra sin bopælskommune, hvoraf det fremgår, at han er omfattet af bestemmelserne i henhold til Lov om kompensation til Handicappede i Erhverv.

Ligebehandlingsnævnets sekretariat bad i brev af 20. juni 2019 og i rykker af 8. juli 2019 klager om at indsende dokumentation for, at han havde et handicap på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling:

”For at vi kan vurdere, om du har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, beder vi dig sende os dokumentation på, at du havde et handicap på tidspunktet for forskelsbehandlingen. Dette kan eksempelvis være i form af lægelige oplysninger, der beskriver dit handicap og de begrænsninger, det medfører i dine muligheder for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Du skal være opmærksom på, at dokumentationen skal sige noget om dit handicap på tidspunktet for afslaget på ansættelse og uddybe de funktionsbegrænsninger, som du har grundet dit handicap. ”

Klager blev i rykkerbrevet orienteret om, at Ligebehandlingsnævnet kunne beslutte at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis klager ikke svarede inden for den fastsatte frist.

¬Klager har ikke indsendt yderligere dokumentation.

Indklagede har fremlagt klagers ansøgning, CV og en interviewguide.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og påstår sig tilkendt godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1.

Klager benyttede fortrinsretten, da han ellers ikke bliver indkaldt til jobsamtale. Han eksponerer herved sig selv, og hvem han er i højere grad end de fleste.

¬Selve jobsamtalen var meget snævert fastlagt. Han skulle blot svare på spørgsmål og ikke føre en reel samtale. Person 1 blev ved med at vende tilbage til, om klager kunne klare en varieret hverdag og generel vejledning. Klager blev ved med at pointere, at efter mange års øvelse er dette ikke længere et problem. Ellers var han ikke blevet færdiguddannet på normeret tid.

Senere på ugen fik klager en e-mail med afslag. Person 1 hørte slet ikke klager, når han sagde, at han ikke har store sociale udfordringer mere.

Klager har Aspergers, som ikke er et forbigående handicap, men permanent. Nu hedder det blot autisme, men Aspergers var den daværende diagnose. Sygdommen kan til tider observeres i hans adfærd. Næsten halvdelen af jobsamtalen gik med snak omkring det. Der var flere gentagne spørgsmål gående på, om det var en udfordring for jobbet. Argumentationen for afslaget var dels baseret på noget, som udvalget antog, men som han til samtalen havde svaret helt modsat på.

Klager forklarer, at når han skriver om forudsigelighed og andre faktorer, som typisk vil påvirke folk som ham, med autisme, er det generelle kommentarer og definitioner, som han tilføjer sit CV, nu hvor han benytter sig af sin fortrinsret. Det er ved jobsamtalen, at han uddyber, at han faktisk er kommet langt udover dette personligt. Det gælder både i forhold til sociale evner, angst ved større mængder af mennesker, forudsigelighed mv.

Det, at indklagede i denne situation ikke lyttede til uddybelserne til jobsamtalen og klagers succes med sit nuværende job som fuldmægtig i en statslig myndighed, viser blot, at han blev dømt på baggrund af diagnosen og ikke på baggrund af hans optræden og entusiasme til jobsamtalen og heller ikke på baggrund af ham som person.

Klager nævnte og redegjorde for sin erfaring med det relevante fagområde til samtalen. Indklagede havde aldrig nogen intentioner om overhovedet at overveje at ansætte ham.

Klager har ikke nævnt, at han har brug for forudsigelighed, blot at det var en fordel. Han uddybede dette yderligere under samtalen. Klagers CV er altid et udgangspunkt. Det er til samtalen, at de enkelte punkter og forholdene om klager som person bliver uddybet.

Indklagede påstår frifindelse.

Der blev indkaldt 5 ansøgere i forbindelse med stillingsopslaget. Alle samtalerne blev gennemført ud fra interviewguiden.

Ansættelsessamtalen tog udgangspunkt i stillingsannoncen/jobprofilen sammenholdt med klagers ansøgning og CV.

Indklagede lyttede i forbindelse med ansættelsessamtalen til klagers uddybelser i forhold til klagers sociale evner, angst ved større mængder af mennesker, forudsigelighed mv. Ligeledes blev der lyttet til klagers redegørelse for sin erfaring med det relevante fagområde.

Begrundelsen for, at klager ikke fik tilbudt stillingen, var ansættelsesudvalgets vurdering af, at klagers kvalifikationer i forhold til indklagedes specifikke ønsker ikke matchede de 4 øvrige ansøgere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere bl.a. på grund af handicap ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Uanset om klager måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, er der ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på en sammenhæng mellem afslaget på ansættelse og klagers mulige handicap.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12 om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 2 a, om tilpasning

§ 7 a, om delt bevisbyrde

<18-71500>