Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Datasammenskrivning af lov om offentlig sygesikring

 

Denne datasammenskrivning omfatter lov om offentlig sygesikring, jf.   lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, med de ændringer, der følger af   § 1 i lov nr. 1045 af 23. december 1998.

 

Kapitel 1

Personkreds

 

§ 1. Enhver, der har bopæl her i landet, har ret til   lovens ydelser på de i loven nærmere fastsatte vilkår, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Søfarende, der er forhyret med dansk skib,   omfattes af loven under tjenesteforholdet. Efter tjenesteforholdets ophør   omfattes de under ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland af loven i   2 måneder efter udløbet af den dag, da tjenesteforholdet ophører, for så vidt   de er tilmeldt som hyresøgende. Er de pågældende ikke tilmeldt som   hyresøgende, omfattes de af loven i 2 uger efter udløbet af den dag, da   tjenesteforholdet ophører, dog længst indtil de tager anden erhvervsmæssig   beskæftigelse. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med   industriministeren og vedkommende organisationer af arbejdsgivere og   arbejdstagere de nærmere regler om, hvilke personer der omfattes af denne   bestemmelse, og kan herunder foretage de afvigelser fra lovens bestemmelser,   som findes nødvendige eller hensigtsmæssige som følge af de særlige forhold,   der gælder for søfarende.  

  Personer, der tilflytter fra Færøerne eller   Grønland, har ret til lovens ydelser straks efter tilflytningen. Personer,   der tilflytter fra udlandet, har først ret til lovens ydelser 6 uger efter   tilflytningen. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne   persongrupper får adgang til lovens ydelser umiddelbart efter tilflytningen   eller efter kortere tids ophold end 6 uger.  

Stk. 3. Sundhedsministeren kan bestemme, at personer   med bopæl på Færøerne eller i Grønland under midlertidigt ophold her i landet   kan modtage lovens ydelser.  

  Stk. 4.   Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, i   hvilke tilfælde og på hvilke nærmere vilkår udsendt personale ved herværende   diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers   familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser.  

  Stk. 5.   Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler   om, i hvilken udstrækning lovens ydelser tilkommer personer, der er indkaldt   til militærtjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, optaget i   sociale institutioner og de under fængselsvæsenet hørende anstalter og   arresthuse eller undergivet behandling eller tilsyn fra nogen af de nævnte   institutioner.  

  § 2.   Personer, der har foretaget anmeldelse efter   stk. 3 om valg af sikringsform 1 (gruppe 1-sikrede), og personer, der ikke   har foretaget anmeldelse om valg af sikringsform, har ret til vederlagsfri   lægehjælp, tilskud til tandbehandling og fysiurgisk behandling m.v. efter   reglerne i § 6, stk. 1-3, § 8, stk. 2, og § 9, stk. 6.  

  Stk. 2.   Personer, der har foretaget anmeldelse efter   stk. 3 om valg af sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede), har ret til tilskud fra   den offentlige sygesikring til delvis dækning af udgifter til lægehjælp m.v.   efter reglerne i § 6, stk. 4-5, § 8, stk. 3, og § 9, stk. 7.   Sundhedsministeren kan dog fastsætte bestemmelser, hvorefter lægehjælp m.v. i   nærmere angivet omfang ydes disse personer vederlagsfrit.  

  Stk. 3.   Anmeldelse om valg af sikringsform sker til   kommunalbestyrelsen een gang årligt efter nærmere af sundhedsministeren   fastsatte regler. Personer mellem 16 og 18 år kan vælge sikringsform uden   samtykke fra værge eller forældremyndighedens indehaver.  

  Stk. 4.   Har samlevende forældre samme sikringsform,   omfatter denne tillige hjemmeværende børn under 16 år. Har samlevende   forældre hver sin sikringsform, skal det angives, hvilken sikringsform   hjemmeboende børn skal være omfattet af. Samlever forældrene ikke, har barnet   samme sikringsform som den af forældrene, det lever sammen med. Er barnet   ikke hjemmeboende, gælder reglen i § 5, stk. 2.  

  Stk. 5.   Ydes der sygehjælp efter lov om aktiv   socialpolitik eller af rådighedsbeløbet for personlige tillæg til sociale   pensioner til en person, der har valgt at være gruppe 2-sikret, kan   kommunalbestyrelsen beslutte, at den pågældende også uden for det af   sundhedsministeren i henhold til stk. 3 fastsatte tidspunkt skal overføres   til gruppe 1-sikringen og forblive under denne, så længe det skønnes påkrævet   af hensyn til den pågældendes økonomiske forhold og behov for sygehjælp.  

  § 3.   (Ophævet).  

  § 4.   Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 3, kan en   person, der har valgt at være gruppe 2-sikret, i ganske særlige tilfælde   efter nærmere af sundhedsministeren fastsatte regler overføres til gruppe   1-sikring.  

  § 5.   Sundhedsministeren fastsætter regler om   udfærdigelse af et bevis til personer, som har ret til ydelser efter loven.   Beviset gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven.  

  Stk. 2.   Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler   om, hvorledes de sikringsformer, der er nævnt i § 2, skal gælde for  

1) børn, der har fast ophold uden for deres hjem, og  

2) personer, der ikke har bopæl her i landet.  

  Stk. 3.   Sundhedsministeren kan fastsætte regler om   opkrævning af gebyr for beviser, jf. stk. 1, der udstedes på grund af:  

1) at den sikrede ønsker ændringer af bevisets oplysninger, eller  

2) bevisets bortkomst eller ødelæggelse.  

Kapitel 2

Sygesikringens ydelser

 

  § 6.   Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1,   yder den offentlige sygesikring vederlagsfri lægehjælp ved alment   praktiserende læge.  

  Stk. 2.   Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler   for ydelse af lægehjælp efter stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte   begrænsninger i adgangen til valg af læge og bestemme, at personer, der vil   gøre brug af retten til lægehjælp efter stk. 1, skal vælge læge for 1 år ad   gangen. Meddelelse om valg af læge sker til kommunalbestyrelsen. Ministeren   kan endvidere bestemme, at der i særlige tilfælde kan afkræves kontrolafgift   for benyttelse af lægehjælp efter stk. 1.  

  Stk. 3.   Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1,   ydes der efter regler fastsat af sundhedsministeren fri lægehjælp ved   speciallæge efter henvisning fra alment praktiserende læge. Ved behandling   eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment praktiserende læge ydes   af en speciallæge, inden for hvis speciale der ikke findes nogen godkendt   overenskomst med den offentlige sygesikring, yder sygesikringen tilskud til   delvis dækning af udgiften efter regler, der fastsættes af sundhedsministeren   efter forhandling med Sundhedsstyrelsen.  

  Stk. 4.   Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 2,   yder den offentlige sygesikring tilskud til delvis dækning af udgifter til   lægehjælp, herunder speciallægehjælp, medmindre sundhedsministeren i medfør   af § 2, stk. 2, 2. pkt., har fastsat, at hjælpen skal ydes vederlagsfrit.   Tilskudsbeløbet skal udgøre samme beløb, som den offentlige sygesikring   skulle have afholdt for tilsvarende lægehjælp til en person, der er omfattet   af § 2, stk. 1. Eventuelle begrænsninger i antallet af besøg, konsultationer   eller behandlinger for sygesikringens regning finder tilsvarende anvendelse   ved ydelse af tilskud.  

  Stk. 5.   I tilfælde, hvor en gruppe 2-sikret har fået så   omfattende ydelser af lægehjælp, at der må anses at foreligge misbrug af   retten til tilskud i henhold til stk. 4, kan amtsrådet bestemme, at den   pågældende også uden for det af sundhedsministeren i henhold til § 2, stk. 3,   fastsatte tidspunkt skal overføres til gruppe 1-sikringen og forblive i denne   for en nærmere fastsat periode. Nærmere regler kan fastsættes af   Sundhedsstyrelsen.  

  Stk. 6.   Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at   den offentlige sygesikring afholder udgifter til nødvendig tolkebistand i   forbindelse med lægehjælp efter stk. 1-4.  

 

§ 6 a.   (Ophævet)

 

§ 7. Den offentlige sygesikring yder tilskud   til køb af receptpligtige lægemidler, som efter ansøgning   fra den virksomhed, der har bragt lægemidlet på markedet i   Danmark, er meddelt tilskud af Lægemiddelstyrelsen.   Lægemiddelstyrelsen kan bestemme, at den offentlige sygesikrings   tilskud er betinget af, at lægemidlet ordineres med henblik på   behandling af bestemte sygdomme. Den offentlige sygesikring yder tilskud til   køb af håndkøbslægemidler, som efter   ansøgning fra den virksomhed, der har bragt lægemidlet på   markedet i Danmark, er meddelt tilskud af Lægemiddelstyrelsen, hvis   lægemidlerne er ordineret af en læge eller tandlæge til   personer, der modtager pension efter lov om social pension, eller personer,   der lider af en varig lidelse, der kræver fortsat behandling med   lægemidlet.

Stk. 2.   Lægemiddelstyrelsen kan i særlige   tilfælde meddele tilskud til et lægemiddel uden ansøgning   fra den virksomhed, der har bragt lægemidlet på markedet i   Danmark.

Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen offentliggør   meddelelser om tilskud.

Stk. 4. I særlige tilfælde kan   Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra den behandlende   læge eller tandlæge bestemme, at den offentlige sygesikring yder   tilskud til køb af et lægemiddel, der er ordineret til en   bestemt patient, uanset at lægemidlet ikke er meddelt tilskud efter   stk. 1 eller 2. Lægemiddelstyrelsens afgørelse kan ikke   indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 7a. Sundhedsministeren fastsætter nærmere   regler for meddelelse af tilskud og for tilbagekaldelse af meddelt   tilskud.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen fastsætter   nærmere regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud   til et lægemiddel skal indeholde.

§ 7b. Tilskud til køb af lægemidler med tilskud   i henhold til § 7 ydes til personer (den sikrede), der er omfattet af   kapitel 1 og 4.

Stk. 2. Tilskuddets størrelse afhænger af den   samlede udgift opgjort i referencepriser, jf. § 7 e, til   lægemidler med tilskud i henhold til § 7, som den sikrede har   købt inden for en periode på et år, der regnes fra   første indkøbsdato. En ny periode på et år   indledes, første gang den sikrede køber lægemidler med   tilskud i henhold til § 7 efter udløbet af foregående   periode.

Stk. 3. Overstiger den samlede udgift inden for en periode   på et år ikke 500 kr., ydes ikke tilskud til personer over 18   år. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på et   år 500 kr., udgør tilskuddet til personer over 18   år:

1) 50 pct. af den del, som overstiger 500 kr., men ikke 1.200 kr.

2) 75 pct. af den del, som overstiger 1.200 kr., men ikke 2.800 kr.

3) 85 pct. af den del, som overstiger 2.800 kr.

Stk. 4. Overstiger den samlede udgift inden for en periode   på et år ikke 1.200 kr., udgør tilskuddet til personer   under 18 år 50 pct. Overstiger den samlede udgift inden for en periode   på et år 1.200 kr., udgør tilskuddet til personer under 18   år:

1) 75 pct. af den del, som overstiger 1.200 kr., men ikke 2.800 kr.

2) 85 pct. af den del, som overstiger 2.800 kr.

Stk. 5. Fylder en person 18 år i en allerede indledt   periode på et år, beregnes tilskud efter stk. 4, indtil   denne periode udløber.

Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter regler om   regulering af udgiftsgrænserne i stk. 3 og 4 og   egenbetalingsloftet i § 7 c, stk. 1.

§ 7c. Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning   fra den behandlende læge bestemme, at for sikrede med et stort, varigt   og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler kan tilskuddet til   køb af lægemidler med tilskud i henhold til § 7   udgøre 100 pct. af den del af den samlede egenbetaling, som   udgør mere end 3.600 kr. årligt.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen bevilger efter   ansøgning fra den behandlende læge 100 pct. tilskud til   lægeordinerede lægemidler til sikrede, der er døende,   når en læge har fastslået, at prognosen er kort levetid, og   at hospitalsbehandling må anses for udsigtsløs.

Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte   nærmere regler for, hvilke oplysninger ansøgning efter   stk. 1 og 2 skal indeholde.

§ 7d. Bestemmelserne om beregning og ydelse af tilskud til   lægemidler gælder også, når lægemidlet er   indkøbt i et andet nordisk land end det, i hvilket det er   ordineret.

§ 7e. For lægemidler, som anvendes på samme   indikationer, og som har en behandlingsmæssigt set sammenlignelig   virkning, kan Lægemiddelstyrelsen fastsætte tilskuddet efter   § 7 b til et fast beløb svarende til henholdsvis 50 pct., 75 pct.   eller 85 pct. af et gennemsnit af udgiften til de to billigste   lægemidler (referenceprisen). Tilskud efter § 7 c, stk. 1,   beregnes ligeledes af referenceprisen. Hvis udgiften til et lægemiddel   er lavere end gennemsnittet af udgiften til de to billigste lægemidler,   beregnes tilskuddet til dette lægemiddel af udgiften til   lægemidlet.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan i ganske særlige   tilfælde bestemme, at tilskuddet til et lægemiddel, der er   ordineret til en bestemt patient, skal beregnes af udgiften til   lægemidlet, selv om tilskuddet derved overstiger referenceprisen.   Lægemiddelstyrelsens afgørelse træffes senest 14 dage   efter, at ansøgning om forhøjet tilskud er modtaget fra den   ordinerende læge.

§ 7f. Medicintilskudsnævnet, der består af   højst 7 medlemmer, rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om   de i §§ 7 og 7 c nævnte forhold. Et medlem beskikkes af   sundhedsministeren efter indstilling fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg.   De øvrige medlemmer, hvoraf 2 skal være alment praktiserende   læger, beskikkes af sundhedsministeren efter indstilling fra   Lægemiddelstyrelsen. Beskikkelsen gælder for 4 år ad   gangen. Ministeren udpeger en formand blandt nævnets medlemmer.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte en   forretningsorden for Medicintilskudsnævnet. Medlemmerne af   Medicintilskudsnævnet må ikke være økonomisk   interesserede i nogen virksomhed, som fremstiller, importerer eller   forhandler lægemidler.

§ 7g. Den virksomhed, der markedsfører en farmaceutisk   specialitet, som er godkendt til human anvendelse, første gang efter   den 1. april 1997, underretter i forbindelse med ansøgning om tilskud   til lægemidlet Lægemiddelstyrelsen om den pris, til hvilken samme   lægemiddel af samme virksomhed eller af virksomheder i samme koncern er   markedsført første gang i andre EU-lande, og om datoen for   denne første markedsføring. Ved en ny farmaceutisk specialitet   forstås et lægemiddel, der tildeles et nyt dansk   specialitetsnummer.

Stk. 2. For nye apoteksforbeholdte farmaceutiske   specialiteter, der er godkendt til human anvendelse, og som   markedsføres i Danmark første gang efter den 1. april 1997,   beregnes tilskud efter §§ 7 b og 7 c, stk. 1, på grundlag af   gennemsnittet af de apoteksindkøbspriser ekskl. moms, som samme   farmaceutiske specialitet er markedsført første gang til i   andre EU-lande, jf. stk. 3. Ved beregningen af gennemsnittet benyttes   Danmarks Nationalbanks officielle notering på det   pågældende lands valuta på dagen for introduktionen i det   pågældende land. Hvis lægemidlets pris er lavere end det   beregnede gennemsnit, beregnes tilskud på grundlag af lægemidlets   pris.

Stk. 3. Den virksomhed, der markedsfører en   farmaceutisk specialitet, som er godkendt til human anvendelse, første   gang efter den 1. april 1997, eller indehaveren af en af Det Europæiske   Fællesskab udstedt markedsføringstilladelse til en sådan   farmaceutisk specialitet underretter Lægemiddelstyrelsen om, at   gennemsnittet er ændret, hvis den i stk. 2 nævnte   gennemsnitspris efterfølgende falder som følge af virksomhedens   eller virksomheder i samme koncerns markedsføring af samme   farmaceutiske specialitet i andre EU-lande.

Stk. 4. Den beregnede gennemsnitspris indgår i   beregningen af tilskud efter § 7 e, hvis den er lavere end den danske   pris.

§ 7h. Lægemiddelstyrelsen fører et elektronisk   register over de oplysninger, der er nødvendige for beregning af   tilskud efter §§ 7-7 e samt § 7 g.  

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere   regler om driften af det register, der er nævnt i stk. 1, og   fastsætter herunder nærmere regler om,

1) hvilke oplysninger der må registreres i registeret,

2) pligt til sletning af registrerede oplysninger,

3) apotekeres, lægers og andres adgang til oplysningerne i   registeret,

4) apotekeres pligt til at etablere forbindelse til registeret og til   at benytte registerets oplysninger ved beregning af sygesikringstilskud   og

5) apotekeres pligt til elektronisk at indberette oplysninger til   registeret.«

§ 8. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling   med Sundhedsstyrelsen bestemmelser om, til hvilke former for tandeftersyn og   tandbehandling den offentlige sygesikring yder tilskud.  

Stk. 2. Til personer, der er gruppe 1-sikrede, yder den   offentlige sygesikring tilskud til tandeftersyn og tandbehandling efter   nærmere regler, der fastsættes af sundhedsministeren.  

Stk. 3. Til personer, der omfattes af § 2, stk. 2, yder   den offentlige sygesikring tilskud med samme beløb, som den skulle have   afholdt for et tilsvarende eftersyn eller en tilsvarende behandling af en   person, der omfattes af § 2, stk. 1.  

§ 8a. Den offentlige sygesikring yder efter regler   fastsat af sundhedsministeren tilskud til ernæringspræparater, som er   ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.  

§ 9. Den offentlige sygesikring yder efter   retningslinjer fastsat af Sundhedsstyrelsen tilskud til fysiurgisk   behandling, der udføres af en fysioterapeut efter henvisning fra en læge.   Tilskud efter denne bestemmelse ydes ikke til behandlinger på offentlige   sygehuse eller på sådanne private sygehuse eller klinikker, der modtager   patienter til fysiurgisk behandling efter overenskomst med offentlige   sygehuse. Tilskud til behandling hos fysioterapeut på klinik kan kun ydes,   hvis klinikken er godkendt af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg   Kommuner af kommunalbestyrelsen. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for   klinikkens indretning.  

Stk. 2. Den offentlige sygesikring yder efter regler   fastsat af sundhedsministeren tilskud til psykologbehandling, der udføres af   en psykolog efter henvisning fra en læge.  

Stk. 3. Den offentlige sygesikring yder efter regler   fastsat af sundhedsministeren tilskud til fodbehandling, der udføres af en   fodterapeut efter henvisning fra en læge.  

Stk. 4. Den offentlige sygesikring yder efter regler   fastsat af sundhedsministeren tilskud til kiropraktisk behandling, der   udføres af en kiropraktor, selv om der ikke foreligger henvisning fra en   læge.  

Stk. 5. Sundhedsministeren kan bestemme, at tilskud   også ydes til anden behandling, der udføres efter henvisning fra en læge.

Stk. 6. Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1,   yder den offentlige sygesikring tilskud til de ovennævnte behandlinger efter   nærmere regler, der fastsættes af sundhedsministeren.  

Stk. 7. Til personer, der omfattes af § 2, stk. 2, yder   den offentlige sygesikring tilskud med samme beløb, som den skulle have   afholdt for en tilsvarende behandling af en person, der omfattes af § 2, stk.   1.  

§ 10. Den offentlige sygesikring yder efter regler   fastsat af sundhedsministeren tilskud til briller til børn under 16 år.  

Stk. 2. Tilskuddenes størrelse fastsættes af   sundhedsministeren.  

§ 11. Den offentlige sygesikring yder lægehjælp ved   fødsel i overensstemmelse med § 6.  

§ 12. De nærmere vilkår for de ydelser, der efter   sundhedsministerens bestemmelser omfattes af loven, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.,   § 6, stk. 2, § 6, stk. 3, 1. pkt., § 8, stk. 2, § 8 a og § 9, stk. 6,   fastsættes ved overenskomster afsluttet efter § 26, stk. 2.  

Stk. 2. I de tilfælde, hvor det påhviler den sikrede at   udrede en del af betalingen for en ydelse i medfør af denne lov, betaler den   sikrede sin andel direkte til den yder (læge, tandlæge, fysioterapeut m.fl.),   der er omfattet af overenskomst, hvorefter denne rejser krav over for   sygesikringen om det tilskud, som den offentlige sygesikring skal yde. Er   yderen ikke omfattet af en overenskomst, modtager den sikrede kontanttilskud   fra kommunalbestyrelsen efter § 23, stk. 1.  

Stk. 3. I tilskud, som den offentlige sygesikring   udbetaler til ydere i henhold til stk. 2, kan der foretages indeholdelse med   henblik på inddrivelse af offentlige fordringer efter reglerne om inddrivelse   af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende kan der foretages   indeholdelse i tilskud til lægemidler, som den offentlige sygesikring i   henhold til aftale mellem det offentlige og apotekernes organisation   udbetaler direkte til apotekerne.  

§ 12a. Kan ydelser efter §§ 6, 8 og 9 ikke gives til   de i § 2, stk. 1, nævnte personer på vilkår fastsat i en godkendt   overenskomst, fastsætter sundhedsministeren regler om størrelsen af   sygesikringens tilskud.  

Stk. 2. Sundhedsministeren kan bestemme, at   praktiserende læger ikke må tage et større honorar for de enkelte ydelser   efter § 6 end de efter stk. 1 fastsatte tilskud. Sundhedsministeren kan   endvidere bestemme, at tandlæger, fysioterapeuter m.fl. ikke må tage større   honorar for de enkelte ydelser efter §§ 8 og 9 end de efter stk. 1 fastsatte   tilskud med tillæg af den efter lovgivningen fastsatte egenbetaling.  

Stk. 3. For ydelser, der gives af praktiserende læger,   tandlæger m.fl., og hvor der ikke tidligere har været aftalt   overenskomstmæssige vilkår, kan sundhedsministeren fastsætte tilskud og   honorar efter reglerne i stk. 1 og 2.  

Stk. 4. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte   nærmere regler om udbetaling af tilskud, bestemmelser om antal læger m.fl.,   der kan levere ydelser, hvortil der ydes tilskud, og regler om henvisning til   behandling i henhold til denne lov.  

Stk. 5. Sundhedsministeren kan i forskrifter, der   udstedes i medfør af stk. 2 og 3, fastsætte bestemmelser om straf af bøde for   overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Er en overtrædelse begået af   et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som   sådant bødeansvar.  

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis yde   hjælp til supplering af de i §§ 6, 8, 9 og 10 omhandlede ydelser.  

§ 14. Til søfarende, der omfattes af denne lovs § 1,   stk. 2, og til disse personers dødsboer ydes der sygehjælp, barselhjælp,   begravelseshjælp samt betaling af hjemsendelsesudgifter efter nærmere af   sundhedsministeren efter forhandling med industriministeren fastsatte   bestemmelser.  

§ 15. Til personer, der har ret til ydelser efter   loven, kan den offentlige sygesikring yde tilskud til sygehjælp m.v. under   midlertidigt ophold i udlandet, på Færøerne og i Grønland efter regler, der   fastsættes af sundhedsministeren.  

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om, i   hvilket omfang ydelser i henhold til overenskomst med en anden stat træder i   stedet for ydelser efter stk. 1.  

§ 16. Dør en person, der indtil dødsfaldet havde ret   til ydelser efter denne lov, yder kommunalbestyrelsen en begravelseshjælp på   6.350 kr. For personer under 18 år udgør beløbet 5.300 kr. Beløbet reguleres   i overensstemmelse med § 28, stk. 1.  

Stk. 2. For en person, der efterlader ægtefælle eller   børn under 18 år, nedsættes eller bortfalder begravelseshjælpen i det omfang,   afdøde havde formue over 21.250 kr. For en person, der hverken efterlader   ægtefælle eller børn under 18 år, nedsættes eller bortfalder   begravelseshjælpen i det omfang, afdøde havde formue over 10.650 kr.   Formuegrænserne reguleres i overensstemmelse med § 28, stk. 1.   Begravelseshjælp til personer, der er født før den 1. april 1957, udgør dog   altid mindst 1.050 kr.  

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om   beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter stk. 1 og 2. Det fastsættes   herunder, at formue i form af fast ejendom, der tjener til familiens bolig,   med fradrag af gæld, som er tinglyst i ejendommen, ikke medtages i   formuegrundlaget, hvor afdøde efterlader ægtefælle.  

Stk. 4. Til boet efter en person, der i tiden fra den   1. januar 1954 og indtil den 1. april 1973 uafbrudt har været nydende medlem   af en anerkendt sygekasse eller omfattet af begravelseshjælp i Danske   Sygekassers Udligningskasse for Begravelseshjælp, og som herigennem den 1.   januar 1954 havde sikret sit bo en højere begravelseshjælp end 350 kr., ydes   der ud over det i stk. 1 omhandlede beløb et tillæg svarende til det beløb,   hvormed den sikrede begravelseshjælp den 1. januar 1954 oversteg 350 kr.  

Stk. 5. Personer, der den 1. april 1973 var omfattet af   direkte forsikring i Danske Sygekassers Udligningskasse for Begravelseshjælp,   og som på dette tidspunkt ikke havde bopæl her i landet, har ret til   fripolice til begravelseshjælp efter regler, der fastsættes af   sundhedsministeren. Retten til begravelseshjælp efter en sådan fripolice   bortfalder, hvis der ved den pågældende persons død ydes begravelseshjælp i   medfør af stk. 1, 2 og 4.  

Kapitel 3

Befordringsgodtgørelse

§ 17. Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1,   og som modtager social pension, yder kommunalbestyrelsen i sygdomstilfælde   godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge,   for så vidt de pågældende behandles eller undersøges for amtskommunens   regning efter denne lov.  

Stk. 2. Ligeledes yder kommunalbestyrelsen i   sygdomstilfælde godtgørelse til den i stk. 1 omhandlede persongruppe for   nødvendig befordring til og fra speciallæge, for så vidt den pågældende   behandling eller undersøgelse finder sted for amtskommunens regning efter   denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge og ydes af den   speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest   ved patientens opholdssted. Sundhedsministeren fastsætter herudover nærmere   regler om ydelse af befordringsgodtgørelse til personer omfattet af § 2, stk.   1, ved besøg hos speciallæge.  

Stk. 3. Endvidere yder kommunalbestyrelsen til   personer, der er omfattet af § 2, stk. 1, godtgørelse for nødvendig   befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut   skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge, for så vidt   den pågældende behandling finder sted for amtskommunens regning efter denne   lov.  

§ 18. Befordring, for hvilken der ydes godtgørelse   efter § 17, skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige   befordringsmiddel og ydes kun, når den enkelte befordringsudgift overstiger   en af sundhedsministeren fastsat grænse. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent   rådføre sig herom med lægen. Nærmere regler om ydelse af   befordringsgodtgørelse efter § 17 og dækning af andre nødvendige   rejseudgifter i forbindelse hermed fastsættes af sundhedsministeren.  

Stk. 2. Befordringsgodtgørelse ydes af   kommunalbestyrelsen i den kommune, i hvilken patienten opholder sig på det   tidspunkt, da befordringen rekvireres. Søges befordringshjælp hos   kommunalbestyrelsen på et midlertidigt opholdssted, kan godtgørelse for   tilbagekørsel fra læge kun forlanges til det midlertidige opholdssted.  

§ 19. Bestemmelser om kørselsgodtgørelse til læger,   der tilkaldes til de i § 2, stk. 1, omhandlede personer, fastsættes ved de i   § 26 nævnte overenskomster. Foreligger der ingen godkendt   overenskomstbestemmelse herom, fastsætter sundhedsministeren de nærmere   regler.  

Kapitel 4

Overenskomster med andre stater

§ 20. Regeringen bemyndiges til at afslutte   overenskomster med andre stater om overflytning af personer mellem den   offentlige sygesikring i Danmark og andre stater, om gensidig ydelse af   sygehjælp til personer under midlertidigt ophold og om syge-, fødsels- og   begravelseshjælp vedrørende vandrende lønmodtagere og grænsearbejdere og drørende sådanne personers familiemedlemmer.  

Stk. 2. I overensstemmelse med regler i de i stk. 1   omhandlede overenskomster kan sundhedsministeren fastsætte bestemmelser om:

1.   at der af den danske offentlige sygesikring ydes   hel eller delvis refusion til den offentlige sygesikring eller en anden   offentlig kasse i en anden stat for udgifter til syge- eller fødselshjælp i   vedkommende stat;  

2.   at der af den danske offentlige sygesikring   afholdes udgifter til begravelseshjælp i en anden stat;  

3.   at den danske offentlige sygesikring modtager hel   eller delvis refusion fra den offentlige sygesikring eller en anden offentlig   kasse i en anden stat for udgifter til syge-, fødsels- eller begravelseshjælp   i Danmark, og  

4.   at personer, der i øvrigt ville være omfattet af   denne lovs kapitel 1, og sådanne personers dødsboer helt eller delvis   undtages fra anvendelsen af denne lov, for så vidt der i medfør af en i stk.   1 omhandlet overenskomst tilkommer sådanne personer eller dødsboer ret til   ydelser ifølge en anden stats lovgivning om ydelser ved sygdom, fødsel eller   begravelse.  

Kapitel 5

Finansiering

§ 21. Udgiften ved ydelser ifølge denne lovs §§ 6-12,   15 og 19 afholdes af vedkommende amtskommune; for så vidt angår København og   Frederiksberg, af de pågældende kommuner.  

Stk. 2. Udgiften til ydelser ifølge denne lovs §§ 16-18   afholdes af kommunerne, bortset fra udgiften til ydelser efter § 16, stk. 5,   der afholdes af staten.  

Stk. 3. Udgifter til ydelser i medfør af § 14 afholdes   af staten. Til delvis dækning af udgifterne herved pålægges der rederne   (ejerne) et bidrag på 100 kr. årlig for hver søfarende i udenrigsfart.   Beløbet reguleres i overensstemmelse med § 28, stk. 5. Sundhedsministeren   fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved beregning og opkrævning af   bidrag og kan træffe bestemmelse om, at beløbet beregnes på anden måde end på   årsbasis.  

Stk. 4. Udgifter, der i medfør af § 20, stk. 2, skal   dækkes af den danske offentlige sygesikring, afholdes af staten. Beløb, der i   medfør af § 20, stk. 2, overføres til den danske offentlige sygesikring,   indgår i statskassen.  

Kapitel 6

Administration

 

§ 22. (Ophævet).  

§ 23. Amtsrådet træffer afgørelser vedrørende ydelser   efter §§ 6-12, § 15 og § 19. De tilsvarende afgørelser træffes for Københavns   og Frederiksberg Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelsen.   Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende kommunale   organisationer fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen udbetaler   kontantydelser, som efter ovennævnte bestemmelser tilkommer de i § 2   omhandlede personer, på amtskommunens vegne.  

(Stk. 2-5 ophævet).  

§ 24. Sundhedsministeren bistår amtskommuner og   kommuner med administrationen af denne lov og er dem behjælpelig med fornøden   oplysning og vejledning. Sundhedsministeren kan bemyndige Sundhedsstyrelsen   til at fastsætte bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 2, § 8 a og § 9, stk. 6,   udfærdiges af ministeren.  

Stk. 2. Varetagelsen af de i § 14, § 20, stk. 2, og §   21, stk. 3, nævnte opgaver samt af sundhedsministerens øvrige opgaver efter   denne lov kan af ministeren henlægges til en anden central statsmyndighed,   herunder efter forhandling med socialministeren til Socialstyrelsen (* 1).   Sundhedsministeren kan pålægge amtskommuner og kommuner at bistå ved   administrationen af disse opgaver.  

Stk. 3. Der nedsættes et sygesikringsnævn for søfarende   på mindst 5 medlemmer, som udnævnes af sundhedsministeren, der tillige   bestemmer, hvilket af medlemmerne der skal være formand for nævnet. Af   medlemmerne skal 1 repræsentere rederne og 1 de søfarendes organisationer.

Stk. 4. Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter   denne lov kan indbringes for det sociale nævn. Kommunalbestyrelsens   afgørelser om de i § 13 omhandlede ydelser kan dog ikke indbringes for anden   administrativ myndighed.  

Stk. 5. Afgørelser truffet af amtsrådet vedrørende   retten til ydelser efter lovens kapitel 2 og afgørelser efter § 19 samt   afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen på amtskommunens vegne efter § 23,   stk. 1, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.  

Stk. 6. Afgørelser truffet af de i stk. 2 nævnte   myndigheder, jf. §§ 14, 20, stk. 2, og 21, stk. 3, kan indbringes for Den   Sociale Ankestyrelse.  

Stk. 7. Klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen   indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.   Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af   ankefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af   formanden for det sociale nævn eller chefen for Ankestyrelsen.  

§ 25. Sundhedsministeren kan til brug for   varetagelsen af opgaver efter denne lov indhente oplysninger fra Hovedstadens   Sygehusfællesskab og amtskommuner, herunder sygehuse, kommuner, klinikker,   behandlende læger, tandlæger o.lign. Sundhedsministeren kan pålægge kommuner,   Hovedstadens Sygehusfællesskab og amtskommuner at tilvejebringe statistiske   oplysninger til brug for sundhedsministerens administration af denne lov.

§ 26. Der nedsættes et centralt forhandlingsudvalg på   7 medlemmer for en 4-årig periode. 6 af medlemmerne vælges af   Amtsrådsforeningen i Danmark, og 1 medlem udpeges af Københavns og   Frederiksberg Kommunalbestyrelser i forening. Finansministeriet og   Sundhedsministeriet udpeger hver 1 repræsentant og Kommunernes Landsforening   2 repræsentanter, der deltager i forhandlingsudvalgets møder.   Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved valg af   medlemmer.  

Stk. 2. Forhandlingsudvalget afslutter på den   offentlige sygesikrings vegne overenskomster med organisationer af læger   m.fl. om vilkårene for de i lovens §§ 6, 8, 8 a, 9 og 19 omhandlede ydelser.   De nævnte overenskomster har kun gyldighed efter denne lov, for så vidt de er   godkendt af sundhedsministeren.  

Stk. 3. Inden sundhedsministeren fastsætter de nærmere   regler, hvortil ministeren er bemyndiget i § 1, stk. 3-6, § 5, stk. 2, § 8,   stk. 1, § 9, stk. 1-5, og § 15, skal ministeren indhente en udtalelse fra   forhandlingsudvalget. Inden der afsluttes overenskomster med andre stater som   omhandlet i § 20, skal ministeren indhente en udtalelse fra   forhandlingsudvalget.  

Stk. 4. Udgifterne ved forhandlingsudvalgets virksomhed   fordeles på amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner efter   regler, der fastsættes af sundhedsministeren efter forhandling med   Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg   Kommunalbestyrelser.  

§ 27. Der nedsættes et landssamarbejdsudvalg   bestående af 3 repræsentanter udpeget af Den almindelige danske Lægeforening   og 3 repræsentanter udpeget af det i § 26, stk. 1, nævnte forhandlingsudvalg   blandt udvalgets medlemmer. Udvalget udpeges for de kommunale råds   funktionsperiode.  

Stk. 2. Udvalget behandler spørgsmål i forbindelse med   fortolkning af overenskomster. Endvidere kan udvalget tage spørgsmål op, der   forelægges udvalget af de i § 23, stk. 4, omhandlede fællesudvalg (* 2), og i   øvrigt behandle spørgsmål, der ved overenskomst er henlagt til udvalget.  

Stk. 3. Kan der ikke opnås enighed i   landssamarbejdsudvalget om fortolkningen af indgåede overenskomster, overgår   behandlingen af spørgsmålet til et voldgiftsråd, der omfatter   landssamarbejdsudvalgets medlemmer samt en af parterne uafhængig formand.

Stk. 4. Rådet vælger selv sin formand, således at der   til valg kræves mindst 4 stemmer. Opnås sådant stemmeflertal ikke, vælges   formanden af sundhedsministeren.  

Stk. 5. Rådets kendelser er bindende for parterne. De   nærmere bestemmelser om rådets virksomhed fastsættes af sundhedsministeren   efter forud indhentet erklæring fra rådet.  

Stk. 6. Sundhedsministeren bemyndiges til at oprette   tilsvarende landssamarbejdsudvalg og voldgiftsråd til at behandle spørgsmål   vedrørende forholdet mellem den offentlige sygesikring og henholdsvis   tandlæger og fysioterapeuter m.v. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende   anvendelse. Antallet af medlemmer valgt af hver af parterne kan dog   fastsættes til 2.  

Kapitel 6 a

Planlægning og samarbejde

§ 27a. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter   kommunernes indsats vedrørende  

- sundhedspleje,  

- skolelægeordning,  

- tandpleje m.v.,  

- hjemmesygepleje,  

- forebyggelse og sundhedsfremme og  

- sundhedsberedskab.  

 

For amtskommunernes vedkommende omfatter kapitlet amtskommunernes indsats vedrørende   - offentlig sygesikring,  

- sygehusvæsenet,  

- svangerskabshygiejne og fødselshjælp,  

- tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme,  

- lægeundersøgelse af børn,  

- forebyggelse og sundhedsfremme og  

- sundhedsberedskab.  

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel vedrørende   amtskommunale opgaver gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg   Kommuner, jf. dog § 13 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab.  

§ 27b. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne i   amtskommunen skal i fællesskab etablere et samarbejde om den amtskommunale og   den kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de   tilgrænsende sektorer.  

§ 27c. Sundhedsministeren afgiver ved hver kommunal   valgperiodes begyndelse en redegørelse om oplæg til de kommunale redegørelser   i henhold til § 27 d og den amtskommunale planlægning i henhold til § 27 e.

Stk. 2. Sundhedsministeren udarbejder efter forhandling   med de kommunale organisationer og Københavns og Frederiksberg Kommuner en   vejledning for sundhedsplanlægningen.  

§ 27d. Kommunalbestyrelsen udarbejder en gang i hver   kommunal valgperiode en redegørelse, der omfatter  

1) kommunens betjening af kommunens borgere i henhold til den lovgivning,   der er nævnt i § 27 a,  

2) kommunens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt   og  

3) sundhedsberedskabet i kommunen.  

§ 27e. For hver amtskommune skal foreligge en plan   for tilrettelæggelsen af amtskommunens virksomhed på sundhedsområdet, der   omfatter  

1) planens forudsætninger, herunder en beskrivelse af sundhedstilstanden   i amtskommunen,  

2) det amtskommunale sundhedsvæsens betjening af amtskommunens borgere i   henhold til den lovgivning, der er nævnt i § 27 a,  

3) amtskommunens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i   øvrigt,  

4) amtskommunens samarbejde med alment praktiserende læger, speciallæger,   tandlæger og øvrige ydere i privat praksis, jf. kapitel 2,  

5) amtskommunens samarbejde med kommunerne i amtskommunen og med andre   amtskommuner om varetagelse af sundhedsvæsenets opgaver,  

6) amtskommunens tilrettelæggelse af ambulancetjenesten og  

7) sundhedsberedskabet i amtskommunen.  

Stk. 2. Amtsrådet skal behandle planen på et møde i   hver kommunal valgperiode.  

§ 27f. Forud for amtsrådets behandling af forslag   til sundhedsplan skal amtsrådet indhente udtalelser over forslaget fra  

kommunalbestyrelserne i amtskommunen og  

de berørte alment praktiserende læger, speciallæger og øvrige ydere i   privat praksis, jf. kapitel 2.  

Stk. 2. Forud for amtsrådets behandling af forslag til   sundhedsplan skal amtsrådet indhente Sundhedsstyrelsens og   Lægemiddelstyrelsens rådgivning.  

Stk. 3. Amtskommunen inddrager embedslægeinstitutionen   i den amtskommunale sundhedsplanlægning.  

§ 27g. Amtsrådet skal ændre sundhedsplanen forud for gennemførelse af væsentlige ændringer i amtskommunens sundhedsvæsen, der ikke   er forudsat i planen.  

§ 27h. Den af amtsrådet vedtagne sundhedsplan og   senere ændringer heri indsendes til sundhedsministeren, Sundhedsstyrelsen og   Lægemiddelstyrelsen.  

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 28. Begravelseshjælpen i henhold til § 16 reguleres   een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en   satsreguleringsprocent.  

Stk. 2. Det i § 21, stk. 3, omhandlede bidragsbeløb kan   reguleres af sundhedsministeren efter indhentet erklæring fra vedkommende   rederorganisationer under hensyn til indtrufne ændringer i udgifterne ved   ydelser, som omhandles i § 14.  

§ 28a. Udbetaling af ydelser efter denne lov kan   ikke danne grundlag for regreskrav imod en skadevolder.  

§ 28b. Sundhedsministeren kan godkende, at der   iværksættes forsøg med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede   tilskud og ændrede honoreringssystemer, hvorved reglerne i sygesikringsloven   kan fraviges.  

Stk. 2. Ved forsøgene skal lægges afgørende vægt på   hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd.  

§ 29. Såfremt Den almindelige danske Lægeforening   ophører at bestå, eller såfremt der opstår en anden centralorganisation ved   siden af denne forening, afgør sundhedsministeren, til hvilken organisation   de funktioner, som efter denne lov er tillagt foreningen, skal henlægges.

§ 30. Midler indestående i anerkendte sygekasser og   sammenslutninger af sådanne, Statsbanepersonalets Sygekasse og Danske   Sygekassers Udligningskasse for Begravelseshjælp indgår i en fond, hvis   indtægter kan anvendes til støtte af socialmedicinsk, sundhedsmæssig og   lignende virksomhed, til etablering af plejehjem og til at imødekomme behovet   for efterløn og understøttelse til tidligere ansatte ved sygekasser m.v. og   sådannes efterladte. Midler, der er hensat til pensionsformål, eller som med   socialministerens godkendelse overføres til kommuner i forbindelse med disses   overtagelse af pensionsforpligtelser over for tidligere ansatte og sådannes   efterladte, kan dog holdes uden for fonden. Socialministeren fastsætter   nærmere regler om fondens ledelse og virksomhed og om tilsyn med fonden.  

Stk. 2. Legater eller hjælpefonds, der efter de hidtil   gældende regler har været bestyret af en anerkendt sygekasse, overgår ved   lovens ikrafttræden til bestyrelse ved kommunalbestyrelsen i den kommune,   inden for hvis område vedkommende sygekasse har haft sin virksomhed. For   Københavns og Frederiksbergs vedkommende kan Socialstyrelsen fastsætte de   fornødne regler om bestyrelsen af disse legater eller hjælpefonds, såfremt   enighed herom ikke opnås mellem Københavns og Frederiksberg   Kommunalbestyrelser.1)  

§ 30a. Medmindre højere straf er forskyldt efter   anden lovgivning, straffes med bøde den, der  

1) undlader at give oplysninger efter § 7 a,  

2) afgiver vildledende eller urigtige oplysninger efter § 7 a.  

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske   personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.  

§ 31. Loven træder i kraft den 1. april 1973. (Stk.   2-6 udeladt).  

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland.

Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder følgende bestemmelse (* 3):

 

§ 42

  Stk. 1.   Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog   stk. 2, 3 og 4.  

(Stk. 2-5 udeladt).  

Lov nr. 267 af 11. maj 1998 indeholder følgende bestemmelse4):  

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1998.  

 

Lov nr. 1045 af 23. december 1998 (Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring og lov om social service (ændring af medidintilskudsregler)) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens   ikrafttræden. Ikrafttræden kan tidligst ske den 1. oktober 1999.   Reglen i § 7 b i lov om offentlig sygesikring som affattet ved denne   lovs § 1, nr. 2, finder anvendelse på recepter indleveret på   apoteksudsalg, håndkøbsudsalg eller medicinudleveringssted fra   og med dagen for lovens ikrafttræden.

AQ109_1.GIF Size: (147 X 2)  

(* 1) 1) Til § 24, stk. 2, og § 30, stk. 2:  

Socialstyrelsen er nedlagt pr. 1. januar 1991, jf. lov nr. 794 af 30.   november 1990. Styrelsens opgaver ligger nu i Socialministeriet.  

(* 2) Til § 27, stk. 2:  

§ 23, stk. 4-udvalgene er ophævet pr. 1. januar 1994, jf. lov nr. 1024 af   19. december 1992.  

(* 3) Loven ændrede en række love som følge af lov om social service, lov   om aktiv social politik og lov om retssikkerhed og administration på det   sociale område.  

(* 4) Ved loven indsattes § 8 a og § 28 b ligesom affattelsen af § 9   ændredes.  

Sundhedsministeriet, den 20. januar 1999

Birgitte Herfelt