Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Arbejdsløshedskasser og kommuner, som indgår i forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

I medfør af § 193, stk, 3, i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 100 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, fastsættes efter bemyndigelse:

Forsøg med kontaktforløbet

§ 1. Beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til forsøg med kontaktforløbet for medlemmer af de arbejdsløshedskasser og med bopæl i de kommuner, som fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Medlemmer, som er omfattet af forsøget, overgår til kontaktforløbet i jobcenteret ved overflytning til en anden arbejdsløshedskasse eller flytning til en anden kommune, der ikke er omfattet af forsøget.

Medlemmer i forsøget

§ 2. For medlemmer, som er omfattet af forsøget, varetager arbejdsløshedskassen som udgangspunkt kontaktforløbet i de første 3 måneder af ledighedsforløbet, jf. § 9, for medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding tage stilling til, om et medlem, der skal indplaceres, er omfattet af forsøget.

Stk. 3. Følgende medlemmer skal overgå til et kontaktforløb i jobcenteret:

1) Medlemmer, som efter arbejdsløshedskassens vurdering har behov for et tidligt kontaktforløb i jobcenteret.

2) Medlemmer under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, og derfor er i målgruppen for et uddannelsespålæg.

Stk. 4. Ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om et medlems generelle rådighed, jf. § 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Når kontaktforløbet overgår til jobcenteret, skal arbejdsløshedskassen straks give jobcenteret besked herom.

§ 3. Medlemmet har ret til indsatser fra jobcenteret, som er bevilget efter § 164 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, uanset at ansvaret for kontaktforløbet er hos arbejdsløshedskassen.

Samtaler og indsats i arbejdsløshedskassen

§ 4. Arbejdsløshedskasserne skal i forsøgsperioden holde samtaler efter behov dog mindst 2 individuelle jobsamtaler og 1 fælles jobsamtale, jf. § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsløshedskassen skal desuden tilbyde en indsats i opsigelsesperioden til de medlemmer, som arbejdsløshedskassen er vidende om, er i en opsigelsesperiode.

Stk. 2. Jobcenteret deltager i den fælles jobsamtale, jf. stk. 1, hvis jobcenteret ud fra en helhedsorienteret vurdering af medlemmets ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis medlemmet anmoder herom. Jobcenteret skal ikke deltage, hvis medlemmet ikke ønsker jobcenterets deltagelse. Jobcenteret kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale, medmindre medlemmet anmoder jobcenteret om at deltage ved personligt fremmøde.

Stk. 3. Medlemmet selvbooker jobsamtaler, jf. dog stk. 5 og 6. Medlemmet skal booke hver af jobsamtalerne inden for en frist, som fastsættes af arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen indkalder til den fælles jobsamtale. Arbejdsløshedskassen afmelder et medlem, der ikke har overholdt en frist til selvbooking.

Stk. 4. Jobsamtaler efter stk. 1, herunder den fælles jobsamtale, kan holdes i forbindelse med den cv-samtale, som arbejdsløshedskassen indkalder til, eller i forbindelse med en rådighedssamtale.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen kan indkalde til en jobsamtale, som holdes i forbindelse med cv-samtalen, og til en rådighedssamtale, som holdes i forbindelse med en fælles jobsamtale.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen kan indkalde til en jobsamtale, når der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Stk. 7. Arbejdsløshedskassen skal, så længe medlemmet er omfattet af forsøget, løbende påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Vejledning

§ 5. Arbejdsløshedskassen vejleder medlemmer, der indgår i forsøget, om indholdet af forsøget, og hvad det betyder for medlemmet herunder om forholdet til jobcenteret i perioden.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen vejleder under alle jobsamtalerne medlemmer, der indgår i forsøget, og som er omfattet af repatrieringsloven, om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen meddeler medlemmet og jobcentret, at ansvaret for kontaktforløbet overgår til jobcenteret, straks når arbejdsløshedskassen har konstateret, at forsøgsperioden, jf. § 9, er udløbet, eller hvis ansvaret for kontaktforløbet overgår på et tidligere tidspunkt. Arbejdsløshedskassen vejleder medlemmet forud for overgangen af ansvaret for kontaktforløbet om konsekvenserne af overgangen af kontaktforløbet til jobcenteret.

Oplysningspligt ved ferie

§ 6. Medlemmer, som har optjent ret til betalt ferie efter ferieloven eller ferie med feriedagpenge, har ret til at holde ferien, når arbejdsløshedskassen modtager meddelelse herom senest 2 uger før, ferien skal holdes.

Stk. 2. Er der mindre end 2 uger til ferien, kan arbejdsløshedskassen godkende, at medlemmet holder ferie. Medlemmet kan holde optjent ferie på enkelte dage, når arbejdsløshedskassen modtager meddelelse herom.

Stk. 3. Det er en betingelse, at der på feriedage ikke allerede er fastlagt samtaler, som ikke kan ombookes, ikke er henvist til arbejde eller afgivet tilbud m.v.

Mindre intensiv indsats

§ 7. Arbejdsløshedskassen registrerer et medlem, som omfattes af mindre intensiv indsats i forsøgsperioden, jf. § 9. Arbejdsløshedskassen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at medlemmet ikke er omfattet af § 106, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en situation som nævnt i § 106, stk. 3, i loven.

Jobcenterets kontakt til medlemmet

§ 8. Jobcenteret kan i forsøgsperioden kontakte medlemmer, som er omfattet af forsøget, når jobcenteret har modtaget konkrete jobordrer med stillinger, som jobcenteret finder relevant for medlemmet at søge. Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen besked, hvis der har været kontakt til et medlem.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen kan kontakte jobcenteret på vegne af medlemmet eller henvise medlemmet til at kontakte jobcenteret med henblik på jobcenterets stillingtagen til tilbud efter kapitel 11-14, mentorstøtte efter kapitel 26 eller befordringsgodtgørelse efter § 175, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Opgørelse af 3-måneders periode

§ 9. Arbejdsløshedskassen opgør forsøgsperioden på 3 måneder, jf. § 2, stk. 1, således at arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet indtil udgangen af den måned, hvori arbejdsløshedskassen har registreret 410 timers forbrug af retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede og 333 timers forbrug af retten til dagpenge for deltidsforsikrede, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskassen skal straks give jobcenteret besked om, at medlemmet på grund af forbrug overgår til et kontaktforløb i jobcenteret.

Efter overgang af kontaktforløbet til jobcenteret

§ 10. Efter overgang af kontaktforløbet til jobcenteret, skal jobcenteret mindst holde 2 jobsamtaler og 1 fælles jobsamtale, jf. § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved overgang af kontaktforløbet til jobcenteret, tæller jobsamtaler i arbejdsløshedskassen med som jobsamtaler i kontaktforløbet efter kapitel 7 i loven, således at jobcenteret skal holde det antal jobsamtaler, der resterer for, at det samlede antal jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed udgør mindst 4 jobsamtaler og 2 fælles jobsamtaler, jf. § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsløshedskassens registreringer

§ 11. Arbejdsløshedskassen indberetter til og registrerer i det fælles it-baserede datagrundlag for medlemmer, der deltager i forsøget, efter reglerne om indberetning og registrering i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal i »Min Plan« registrere aktiviteter, indsatser og jobmål.

Ophør med forsøg

§ 12. Beskæftigelsesministeren kan fratage en arbejdsløshedskasse muligheden for at fortsætte forsøget, såfremt den ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen og vilkårene i tilladelsen til arbejdsløshedskassen.

Fravigelse af regler

§ 13. Forsøget indebærer en fravigelse af følgende bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1) § 23, stk. 5, om at jobcenteret skal påse, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

2) § 25, stk. 2, om at arbejdsløshedskassen udarbejder forslag til indhold i »Min Plan«.

3) § 27, stk. 1, om at jobcenteret skal tilrettelægge og gennemføre kontaktforløbet.

4) § 31, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, om jobsamtaler inden for de første 6 måneder.

5) § 33, stk. 6, om arbejdsløshedskassens deltagelse i fælles jobsamtaler og personens mulighed for at fravælge arbejdsløshedskassens deltagelse.

6) § 34, stk. 1 og 2, om selvbooking og indkaldelse til jobsamtaler.

7) §§ 41 og 42 om at jobcenteret løbende udarbejder og opdaterer »Min Plan«, og at »Min Plan« påbegyndes på baggrund af de forslag, som den ledige har drøftet med arbejdsløshedskassen.

8) § 106, stk. 3, om jobcenterets mulighed for i periode med mindre intensiv indsats at beslutte, at en person ikke er omfattet.

Stk. 2. Forsøget indebærer en fravigelse af følgende bestemmelser i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1) § 14 om jobcenterets mulighed for at pålægge et medlem at søge konkrete job.

2) § 15 om at jobcentret kan iværksætte særlige aktiviteter.

3) § 42, stk. 2 om jobcenterets pligt til at vejlede om repatriering.

4) § 44 om selvbooking af jobsamtaler på Jobnet.

5) § 49 om oplysningspligt ved sygdom og ferie således, at medlemmet ikke skal give besked til jobcenteret.

6) § 50 om besked til jobcenteret om jobrettet uddannelse.

Stk. 3. Forsøget indebærer en fravigelse af § 11 i bekendtgørelse om rådighed om, at et medlem har pligt til selv at booke 2 rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 4. Forsøget indebærer en fravigelse af kapitel 4-6 og 8 om registrering og indberetning af oplysninger til det fælles datagrundlag i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.

Ikrafttræden m.v.

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020. Forsøgsperioden løber fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2023.

Stk. 2. Et medlem, som indplaceres i en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. den 1. januar 2020 eller senere, hvor datoen for indplaceringen på grund af nye oplysninger efterfølgende skal ændres til en dato forud for den 1. januar 2020, vil fortsat være omfattet af forsøget.

Stk. 3. Efter udløb af perioden efter stk. 1 overgår ansvaret for kontaktforløbet til jobcenteret i det enkelte medlems bopælskommune. Jobsamtaler, som er holdt i arbejdsløshedskassen, tæller med som samtaler i kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 25. november 2019

Maria Schack Vindum

/ Christian Solgaard


Bilag 1

Arbejdsløshedskasser og kommuner, som indgår i forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Af dette bilag til bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasserne fremgår hvilke arbejdsløshedskasser, som er udvalgt til at deltage i forsøget og de kommuner arbejdsløshedskasserne har tilladelse til at deltager i. Deltagelse er markeret med (X). De 15 frikommuner, som gennemfører forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere er ikke en del af forsøget og fremgår derfor ikke af tabellen.

A-kasser ¬ \¬Kommuner
Faglig Fælles (3F) A-kasse
Metalarbejdernes A-Kasse
FOA - Fag og Arbejdes A-kasse
Magistrenes A-Kasse
FTF- A-kasse
HK /Danmarks A-kasse
Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse
BUPL, A-kasse
Min A-kasse
Total
Aabenraa
x
x
x
     
x
   
4
Aarhus
x
x
x
x
x
x
x
x
 
8
Albertslund
 
x
x
 
x
 
x
   
4
Assens
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Billund
x
x
x
     
x
   
4
Bornholm
x
x
x
     
x
   
4
Brøndby
 
x
x
 
x
 
x
   
4
Dragør
 
x
x
 
x
 
x
 
x
5
Egedal
 
x
x
 
x
 
x
   
4
Esbjerg
x
x
x
     
x
   
4
Faaborg-Midtfyn
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Fanø
x
x
x
     
x
   
4
Favrskov
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Faxe
x
x
x
   
x
x
   
5
Fredericia
x
x
x
   
x
x
x
 
6
Frederiksberg
 
x
x
x
x
 
x
x
 
6
Frederikssund
 
x
x
     
x
   
3
Furesø
 
x
x
     
x
   
3
Gentofte
 
x
x
 
x
 
x
 
x
5
Gladsaxe
 
x
x
     
x
 
x
4
Glostrup
 
x
x
 
x
 
x
   
4
Greve
x
x
x
   
x
x
 
x
6
Guldborgsund
x
x
x
   
x
x
   
5
Haderslev
x
x
x
     
x
   
4
Halsnæs
 
x
x
     
x
   
3
Hedensted
x
x
x
 
x
 
x
   
5
Helsingør
 
x
x
     
x
   
3
Herlev
 
x
x
 
x
 
x
   
4
Herning
x
x
x
   
x
x
   
5
Hillerød
 
x
x
     
x
   
3
Holbæk
 
x
x
   
x
x
   
4
Holstebro
x
x
x
   
x
x
   
5
Horsens
x
x
x
 
x
 
x
   
5
Hvidovre
 
x
x
 
x
 
x
   
4
Høje-Taastrup
 
x
x
 
x
 
x
 
x
5
Hørsholm
 
x
x
 
x
 
x
   
4
Ikast-Brande
x
x
x
   
x
x
   
5
Ishøj
 
x
x
 
x
 
x
 
x
5
Kalundborg
 
x
x
   
x
x
   
4
Kerteminde
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Kolding
x
x
x
     
x
x
 
5
København
 
x
x
x
x
 
x
x
 
6
Køge
x
x
x
   
x
x
   
5
Langeland
x
x
x
   
x
x
   
5
Lejre
x
x
x
   
x
x
   
5
Lemvig
x
x
x
   
x
x
   
5
Lolland
x
x
x
   
x
x
   
5
Lyngby-Taarbæk
 
x
x
 
x
 
x
 
x
5
Middelfart
x
x
x
   
x
x
   
5
Norddjurs
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Nordfyns
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Nyborg
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Næstved
x
x
x
   
x
x
   
5
Odder
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Odense
x
x
x
x
x
x
x
   
7
Odsherred
 
x
x
   
x
x
   
4
Randers
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Ringkøbing-Skjern
x
x
x
   
x
x
   
5
Ringsted
x
x
x
   
x
x
   
5
Roskilde
x
x
x
   
x
x
   
5
Rudersdal
 
x
x
 
x
 
x
   
4
Rødovre
 
x
x
 
x
 
x
 
x
5
Samsø
x
x
x
   
x
x
   
5
Silkeborg
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Skanderborg
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Skive
x
x
x
   
x
x
   
5
Slagelse
 
x
x
   
x
x
x
 
5
Solrød
x
x
x
   
x
x
   
5
Sorø
x
x
x
   
x
x
   
5
Stevns
x
x
x
   
x
x
   
5
Struer
x
x
x
   
x
x
   
5
Svendborg
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Syddjurs
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Sønderborg
x
x
x
     
x
   
4
Tårnby
 
x
x
 
x
 
x
 
x
5
Tønder
x
x
x
     
x
   
4
Vallensbæk
 
x
x
 
x
 
x
 
x
5
Varde
x
x
x
     
x
   
4
Vejen
x
x
x
     
x
   
4
Vejle
x
x
x
     
x
x
 
5
Viborg
x
x
x
 
x
x
x
   
6
Vordingborg
x
x
x
   
x
x
   
5
Ærø
x
x
x
   
x
x
   
5
Total
55
83
83
4
36
45
83
7
10
406