Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Afsnit II
Kapitel 2 Krav til besætninger, herunder rugerier
Kapitel 3 Attestering, auditering og kontrol af besætninger
Kapitel 4 Tidspunkt for levering under Dyrevelfærdsmærket for kvægbesætninger
Kapitel 5 Krav til og kontrol af slagterier
Kapitel 6 Krav til og kontrol af øvrige virksomheder, herunder mejerier
Kapitel 7 Krav til dyr og produkter fra andre lande
Kapitel 8 Mærkning og markedsføring
Kapitel 9 Ejerskifte af besætning, ophør med deltagelse i og udelukkelse fra Dyrevelfærdsmærket
Kapitel 10 Ekstra kontrol og straf
Kapitel 11 Overgangsregler og ikrafttrædelse
Bilag 1 Dyrevelfærdsmærkets krav til svinebesætninger
Bilag 2 Dyrevelfærdsmærkets krav til slagtekyllingebesætninger
Bilag 3 Dyrevelfærdsmærkets krav til kvægbesætninger, der producerer kød
Bilag 4 Dyrevelfærdsmærkets krav til kvægbesætninger, der producerer mælk
Bilag 5 Logoer Bedre Dyrevelfærd
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning1)

I medfør af § 17, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 23, § 37, stk. 1, § 50, § 51 og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Afsnit I

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for dyrs velfærd, produktion og mærkning af mælk og mejeriprodukter, fersk og hakket kød samt tilberedt kød og kødprodukter fra dyrearter nævnt i bilag 1-4, som markedsføres under den frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Dyrevelfærdsmærket), samt fastsætter regler for kontrol i de besætninger og virksomheder, som er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Belægningsgrad: Den samlede levende vægt pr. m2 friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i et hus, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

2) Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR.

3) CHR: Det Centrale Husdyrbrugsregister, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR.

4) Egenkontrol: Et system, som den ansvarlige for besætningen eller virksomheden anvender til løbende at sikre, at kravene er opfyldt, hvad angår dyrevelfærd, hvor relevant, og adskillelse og sporbarhed.

5) Egenkontrolprogram: En skriftlig beskrivelse af besætningens eller virksomhedens egenkontrol og af, hvordan egenkontrollens gennemførelse dokumenteres.

6) Flok: En gruppe kyllinger, som er anbragt i et hus, og er til stede i dette hus samtidig, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

7) Friareal: Areal, som kyllingerne har permanent adgang til, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

8) Frilandsæg: Hønseæg produceret i overensstemmelse med kravene til frilandsæg i henhold handelsnormerne for æg, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 af 23. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg.

9) Hus: Rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

10) Kalv: Et kreatur på indtil seks måneder, jf. definitionen heraf i Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve.

11) Kyllinger: Dyr af arten Gallus gallus fra klækning til kønsmodenhed, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

12) Langsommere voksende race: Slagtekyllinger, hvor begge forældre er af langsommere voksende race, hvor gennemsnitlig daglig tilvækst (Average Daily Gain), jf. avlsselskabernes specifikationer på racen, er minimum 25 pct. mindre end Average Daily Gain for racen Ross 308. Hvor Average Daily Gain er angivet som et interval, anvendes gennemsnittet i beregningerne.

13) Overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger: Den overvågning for trædepudesvidninger, der følger af bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, som sker på fjerkræslagterier.

14) Primærproducent: En person, der er ansvarlig for en besætning, der holder dyr under Dyrevelfærdsmærket.

15) Samlet dødelighed: Det antal kyllinger, der, på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med 100, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

16) Slagtekyllinger: Kyllinger, som holdes med henblik på kødproduktion, jf. definitionen heraf i lov om hold af slagtekyllinger.

17) Slagteri: Slagteri eller slagtehus.

18) Slagtesvin: Svin, der vejer over 30 kg og opfedes med henblik på slagtning, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder.

19) Små racer: Kvægracer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg.

20) Store racer: Kvægracer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover.

21) Ungdyr:

a) hundyr på seks måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet (kvie), eller

b) tyr på seks måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl, jf. definitionen heraf i bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.

22) Økologi: Produktionsmetode i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91.

Afsnit II

Kapitel 2

Krav til besætninger, herunder rugerier

Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket

§ 3. Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket kan indgives af både en fysisk og en juridisk person og skal sendes til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Ved ejerskifte af en besætning skal den nye ejer sende en ny tilmelding, jf. stk. 1, hvis dyr og produkter fra besætningen fortsat skal mærkes med Dyrevelfærdsmærket. Besætninger, der ikke er økologiautoriserede, skal auditeres, jf. § 10, og auditeringen skal ske inden to måneder efter ejerskiftet.

§ 4. Tilmeldingen skal indeholde følgende oplysninger:

1) Besætningens CHR-nr., besætningsnummer, evt. økologi-autorisationsnummer og besætningsejers kontaktoplysninger.

2) Hvilket niveau, jf. bilag 1-4, besætningen skal registreres på i CHR, og om det er hele besætningen, jf. § 5, der skal tilmeldes Dyrevelfærdsmærket.

3) For svinebesætninger, om den producerer pattegrise, smågrise eller slagtesvin og for kvægbesætninger, om den producerer kød eller mælk.

§ 5. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at der i besætningen på samme tid holdes dyr af samme art, der produceres henholdsvis ikke produceres under Dyrevelfærdsmærket, hvis dyrene holdes i enheder, der er adskilte fra hinanden og adskillelsen beskrives i egenkontrolprogrammet. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne herfor i tilladelsen.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan også tillade, at der på den samme besætning holdes dyr på forskellige niveauer af Dyrevelfærdsmærket. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne herfor i tilladelsen.

Tildeling af niveauer for produktion af Dyrevelfærdsmærket i CHR

§ 6. Fødevarestyrelsen tildeler besætningen det relevante niveau af Dyrevelfærdsmærket i CHR, når Fødevarestyrelsen har konstateret, at produktionen er tilrettelagt og gennemføres efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Rugeriers egenkontrol og egenkontrolprogram

§ 7. Rugerier, der leverer til primærproducenter under Dyrevelfærdsmærket, er forpligtet til at sikre adskillelse og sporbarhed for æg og kyllinger af langsommere voksende racer fra andre racer. Denne adskillelse og sporbarhed skal fremgå af egenkontrolprogrammet. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser, og de dertil knyttede korrigerende handlinger dokumenteres skriftligt.

Stk. 2. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, skal opbevares af rugeriet i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen.

Primærproducenters egenkontrol og egenkontrolprogram

§ 8. Primærproducenter skal, ud over de dyrevelfærdsmæssige krav fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning, opfylde de fastsatte dyrevelfærdsmæssige grundkrav i niveau 1 og for niveau 2 og 3 supplerende krav for

1) svin i bilag 1,

2) slagtekyllinger i bilag 2,

3) kvægbesætninger, der producerer kød i bilag 3, eller

4) kvægbesætninger, der producerer mælk i bilag 4.

Stk. 2. Hvis primærproducenten halekuperer svin eller holder svin, der er halekuperede, skal primærproducenten forud herfor skriftligt meddele Fødevarestyrelsen dette, samt hvor længe primærproducenten påtænker, at dette skal stå på.

§ 9. Primærproducenter, som vil have deres besætning omfattet af Dyrevelfærdsmærket, skal, udover at opfylde kravene i § 8, etablere et egenkontrolprogram og gennemføre egenkontrol. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser i relation til Dyrevelfærdsmærket, og de dertil knyttede korrigerende handlinger, dokumenteres skriftligt. Hvis der i besætningen indgår dyr, som ikke er under Dyrevelfærdsmærket, jf. § 5, stk. 1, eller der indgår dyr på forskellige niveauer under Dyrevelfærdsmærket, jf. § 5, stk. 2, skal dette fremgå af egenkontrollen. For kvægbesætninger, der producerer kød eller mælk, skal handlingsplan vedr. dødelighed i besætningen, jf. grundkrav i bilag 3 eller 4 fremgå af egenkontrolprogrammet.

Stk. 2. Primærproducenter er forpligtet til udelukkende at lade dyr indgå i Dyrevelfærdsmærket, som har levet hele livet under Dyrevelfærdsmærket, jf. dog § 13, stk. 1 eller 2, eller § 14.

Kapitel 3

Attestering, auditering og kontrol af besætninger

Attestering og auditering af konventionelle besætninger

§ 10. Primærproducenten må først levere under Dyrevelfærdsmærket, når et inspektionsorgan eller Fødevarestyrelsen har attesteret, at besætningen opfylder de relevante krav i § 8, stk. 1, samt de i § 7 eller 9 fastsatte betingelser for at producere under Dyrevelfærdsmærket, og denne attestering er registreret i CHR.

Stk. 2. Når et inspektionsorgan har attesteret en besætning, jf. stk. 1, skal inspektionsorganet indberette det til Fødevarestyrelsen med angivelse af besætningsejerens navn og adresse samt besætningens CHR-nr. og hvilket niveau, jf. § 8, besætningen er attesteret til.

Stk. 3. Primærproducenter skal auditeres én gang om året.

Stk. 4. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, attesteringen og auditeringen skal opbevares af primærproducenten i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen.

Stk. 5. Udgifter til auditering og attestering afholdes af primærproducenten.

Krav til inspektionsorganet

§ 11. Attestering og auditering, jf. § 10, stk. 1 og 3, skal foretages af et certificeret inspektionsorgan eller af Fødevarestyrelsen. Det certificerede inspektionsorgan skal være akkrediteret af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. For at kunne foretage attestering og auditering er det endvidere en betingelse, at inspektionsorganet eller Fødevarestyrelsen gennemfører mindst 20 pct. af auditeringerne under Dyrevelfærdsmærket uanmeldt.

Stk. 3. Første gang et inspektionsorgan indberetter attestering af en besætning, jf. § 10, stk. 2, skal inspektionsorganet tillige fremsende dokumentation for, at det er certificeret i overensstemmelse med stk. 1, samt forpligte sig til at gennemføre uanmeldt auditering, jf. stk. 2.

Stk. 4. Observerer inspektionsorganet forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelser af reglerne for Dyrevelfærdsmærket, skal inspektionsorganet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette, med mindre der er tale om en mindre væsentlig overtrædelse, som den ansvarlige primærproducent retter op på straks.

Kontrol med økologiautoriserede besætninger

§ 12. Økologiautoriserede svine- og slagtekyllingebesætninger anses for at overholde kravene til at producere til niveau 3 under Dyrevelfærdsmærket. Økologiautoriserede kvægbesætninger anses for at overholde kravene til at producere til niveau 2 under Dyrevelfærdsmærket, eller niveau 3, dersom kravene til niveau 3 er opfyldt. Primærproducenter på økologiautoriserede besætninger, anses kun for at overholde kravene til at producere under Dyrevelfærdsmærket, så længe besætningen er økologiautoriseret.

Stk. 2. Ved tilmeldingen til Dyrevelfærdsmærket accepterer primærproducenten tillige at overholde kravene vedrørende transporttid, jf. henholdsvis bilag 1-4. Økologiautoriserede kvægbesætninger accepterer tillige at overholde kravet om ikke at anvende bindestald, jf. bilag 3 eller 4.

Stk. 3. Økologiautoriserede besætninger tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, skal ikke auditeres og attesteres i henhold til § 7, da kontrollen med kravene i henhold til bekendtgørelsen varetages af Landbrugsstyrelsen i tilknytning til økologikontrollen.

Kapitel 4

Tidspunkt for levering under Dyrevelfærdsmærket for kvægbesætninger

Konventionelle kvægbesætninger

§ 13. Konventionelle kvægbesætninger, der producerer kød eller mælk, må påbegynde levering til producent henholdsvis slagteri eller mejeri, når samtlige følgende kriterier er opfyldt:

1) Det i CHR er registreret, hvilket niveau i Dyrevelfærdsmærket besætningen må levere til, jf. § 6.

2) Besætningen opfylder de i § 8, stk. 1, nævnte krav og betingelser.

3) Besætningen

a) det seneste år har været og fortsat er underlagt et kontrolsystem, hvor indholdet i kontrolsystemet som minimum er sammenlignelig med det relevante niveau af Dyrevelfærdsmærket, som besætningen ønsker at være tilmeldt på, og at kontrolsystemet kontrolleres af et certificeret inspektionsorgan, der opfylder kravene i § 11, stk. 1, 2. punktum, eller

b) er auditeret, jf. § 10 og det dyr, der skal leveres, har levet hele livet eller 1 år under dyrevelfærdsmærkningsordningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For konventionelle kvægbesætninger, der producerer mælk, som ikke er underlagt et kontrolsystem, jf. stk. 1, nr. 3, litra a, må besætningen påbegynde levering til mejeri, når stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt og besætningen er auditeret, jf. § 10.

Økologiautoriserede kvægbesætninger

§ 14. Økologiautoriserede besætninger, som opfylder de i § 8, stk. 1, og § 9 nævnte krav og betingelser, må, efter registrering af niveau i Dyrevelfærdsmærket i CHR, jf. § 6, påbegynde levering til primærproducent, slagteri eller mejeri, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Når dyret opfylder reglerne for økologisk produktion, jf. bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., må dyret sælges til primærproducent, slagteri eller mejeri under Dyrevelfærdsmærket.

Kapitel 5

Krav til og kontrol af slagterier

§ 15. Slagterier, som vil slagte dyr eller markedsføre kød under Dyrevelfærdsmærket, skal forinden anmelde denne aktivitet til registrering hos Fødevarestyrelsen, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Stk. 2. Slagterier, som er registreret til at slagte dyr eller markedsføre kød under Dyrevelfærdsmærket, skal som led i deres egenkontrol have skriftlige procedurer, som sikrer, at samtlige følgende kriterier er opfyldt:

1) Der er adskillelse og sporbarhed for henholdsvis dyr og kød, omfattet af Dyrevelfærdsmærket.

2) Transporttiden til slagtning for svin eller kvæg på maksimalt otte timer eller for slagtekyllinger maksimalt seks timer, er overholdt.

3) For svineslagterier, at de kun markedsfører kød under Dyrevelfærdsmærket fra svin, der ikke er halekuperede eller fra svin uden halebid.

4) For fjerkræslagterier, at de kun markedsfører kød under Dyrevelfærdsmærket

a) fra besætninger, der lever op til kravet om dødelighed,

b) fra slagtekyllinger, der er af langsommere voksende race,

c) fra slagtekyllinger, hvor belægningsgraden er overholdt, og

d) fra slagtekyllinger, hvor scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger er inden for grænsen.

Stk. 3. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, skal opbevares af slagteriet i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen.

Stk. 4. Bliver et slagteri opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelser af reglerne for Dyrevelfærdsmærket, skal slagteriet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

§ 16. For kontrol af slagterier med overholdelse af betingelserne i Dyrevelfærdsmærket finder reglerne i den gebyrfinansierede kontrol anvendelse, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Kapitel 6

Krav til og kontrol af øvrige virksomheder, herunder mejerier

§ 17. Engrosvirksomheder, der ikke er omfattet af kapitel 5, og detailvirksomheder, der vil opskære eller hakke fersk kød, fremstille tilberedt kød eller kødprodukter eller mejerier, der vil fremstille mejeriprodukter eller foretage indpakning af denne type produkter, og der vil mærke produkterne omfattet af Dyrevelfærdsmærket, skal forinden anmelde denne aktivitet til Fødevarestyrelsen, jf. § 15, stk. 2 i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Stk. 2. Virksomheder skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer adskillelse fra produkter, der ikke er omfattet af Dyrevelfærdsmærket og sporbarhed for fersk kød, hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter eller for mejeriprodukter, som er omfattet af Dyrevelfærdsmærket.

Stk. 3. Virksomheder skal opbevare dokumentation for adskillelse og sporbarhed i et år.

Stk. 4. Bliver en virksomhed opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at reglerne for Dyrevelfærdsmærket ikke bliver overholdt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

§ 18. For kontrol af virksomhederne omfattet af § 17, stk. 1 med overholdelse af betingelserne i Dyrevelfærdsmærket finder reglerne i den gebyrfinansierede kontrol anvendelse, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Kapitel 7

Krav til dyr og produkter fra andre lande

§ 19. Forud for markedsføring under Dyrevelfærdsmærket af rugeæg, levende dyr, fersk kød, hakket kød eller tilberedt kød eller mejeriprodukter, kødprodukter indeholdende kød fra andre lande eller mejeriprodukter indeholdende mælk fra andre lande, godkender Fødevarestyrelsen, at dyrene eller produkterne kan markedsføres under Dyrevelfærdsmærket.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen godkender, at dyrene eller produkterne markedsføres under Dyrevelfærdsmærket, når den for indførslen til Danmark ansvarlige virksomhed i relevant omfang har dokumenteret,

1) at primærproducenten opfylder de krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 7, eller §§ 8 og 9, nævnte krav,

2) at økologiautoriserede primærproducenter opfylder de krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 12, nævnte krav,

3) at slagterier opfylder de krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 15, stk. 2, nævnte krav, eller at mejerier opfylder de krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 17, stk. 2, nævnte krav, og

4) at der i oprindelseslandet er kontrol med primærproduktionen henholdsvis rugerier, slagterier, mejerier og øvrige involverede virksomheder, som med hensyn til omfang, troværdighed og uafhængighed er sammenlignelig med kravene i § 10, § 12, § 15, eller § 17.

Stk. 3. I det omfang den i stk. 2, nr. 4, nævnte kontrol gennemføres af myndigheder i oprindelseslandet, er de i bestemmelsen fastsatte betingelser med hensyn til kontrol opfyldt.

§ 20. Virksomheder, herunder slagterier og mejerier, som vil indføre de dyr og produkter i medfør af § 19 , skal være registreret hos Fødevarestyrelsen i henhold til § 15 eller § 17 og som led i egenkontrollen løbende sikre, at betingelserne, jf. § 19, stk. 2, til stadighed er opfyldt.

Stk. 2. Får virksomheder, herunder slagterier og mejerier, kendskab til forhold, som giver grundlag for at antage, at betingelserne for en godkendelse efter § 19 ikke er opfyldt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

Kapitel 8

Mærkning og markedsføring

§ 21. Besætninger, herunder rugerier, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, og virksomheder, herunder slagterier mejerier, der er registreret til at anvende Dyrevelfærdsmærket må ved mærkning og markedsføring anvende det for det enkelte niveau relevante logo, jf. bilag 5. Det relevante logo med dertil knyttede betegnelser og angivelser må alene anvendes på de af Fødevarestyrelsen fastsatte vilkår og betingelser, jf. stk. 5.

Stk. 2. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter og mejeriprodukter må mærkes med det for det enkelte niveau relevante logo, når alt animalsk indhold i produktet opfylder kravene til det pågældende niveau, idet der dog, hvor der indgår mejeriprodukter eller kød på forskellige niveauer af Dyrevelfærdsmærket, jf. bilag 1-4, kun må mærkes med det relevante laveste niveau af Dyrevelfærdsmærket.

Stk. 3. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter og mejeriprodukter må mærkes med det for det enkelte niveau relevante logo, når alt animalsk indhold i produktet opfylder kravene til det pågældende niveau, idet der dog kan anvendes tarme, gelatine og kollagen af anden oprindelse, fisk samt frilandsæg.

Stk. 4. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter, færdigretter, m.v. og mejeriprodukter må udover de i stk. 2, nævnte tilfælde mærkes med det relevante logo, når vægtindholdet af det dyrevelfærdsmærkede kød eller mejeriprodukt udgør mindst 75 pct. af det samlede animalske indhold i det færdige produkt, og de øvrige animalske ingredienser opfylder kravene til økologi, idet der dog må anvendes tarme, gelatine og kollagen af anden oprindelse, som ikke er økologisk, fisk, som ikke er økologiske, eller frilandsæg.

§ 22. Vilkår og betingelser for anvendelsen af logoet med dertil knyttede betegnelser og angivelser vil være tilgængelig på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dette materiale vil endvidere kunne blive tilsendt ved skriftlig henvendelse til Fødevarestyrelsen. Den grafiske udformning af Dyrevelfærdsmærket, som må benyttes, fremgår af bilag 5 samt tilhørende designmanual, der findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at anvende Dyrevelfærdsmærkets logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser på produkter m.v., der ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav.

Stk. 3. Det er ikke tilladt at anvende et logo, symbol, anden mærkning, betegnelser eller angivelser, der kan forveksles med de i stk. 1 nævnte logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser, på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugerne eller andre virksomheder.

Stk. 4. Dyrevelfærdsmærket må herudover anvendes i forbindelse med oplysning om og undervisning i dyrevelfærd.

Kapitel 9

Ejerskifte af besætning, ophør med deltagelse i og udelukkelse fra Dyrevelfærdsmærket

§ 23. Ved ejerskifte af en besætning skal den nye ejer sende en ny tilmelding, jf. kapitel 2, hvis dyr fra besætningen fortsat skal mærkes med Dyrevelfærdsmærket.

§ 24. Primærproducenter, og virksomheder, herunder slagterier og mejerier, som ikke længere ønsker at være tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, skal meddele dette skriftligt til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. De skal endvidere oplyse dato for, hvornår de ikke længere fremover producerer eller leverer under Dyrevelfærdsmærket, og i egenkontrolprogrammet beskrive, hvordan de i en eventuel overgangsperiode sikrer adskillelse af dyr under Dyrevelfærdsmærket, fra øvrige dyr. Fødevarestyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser herfor.

Stk. 3. Primærproducenter skal oplyse deres aftager om datoen for, hvornår denne ikke længere producerer eller leverer under Dyrevelfærdsmærket.

§ 25. Fødevarestyrelsen kan udelukke primærproducenter fra at producere under Dyrevelfærdsmærket,

1) hvis de ikke overholder de for den pågældende producent relevante krav eller betingelser, jf. § 3, stk. 2, §§ 5, 7-10, 12, 13, eller 14,

2) hvis de mærker eller markedsfører i strid med § 21 fra Dyrevelfærdsmærket,

3) hvis scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger i en flok er 81 eller derover, eller i tre på hinanden følgende flokke fra samme hus er 41-80 pr. flok, eller

4) hvis de er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket som økologiautoriseret besætning, jf. § 12, stk. 1, og besætningen ikke længere er økologiautoriserede.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan udelukke virksomheder, herunder slagterier og mejerier, som ikke overholder § 15, § 17, § 20 eller mærker eller markedsfører i strid med § 21, fra Dyrevelfærdsmærket.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse, givet i medfør af § 19 til markedsføring under Dyrevelfærdsmærket, hvis betingelserne for godkendelsen, jf. § 19, stk. 2, ikke er opfyldt.

Kapitel 10

Ekstra kontrol og straf

§ 26. Gennemfører Fødevarestyrelsen kontrol som opfølgning på en indberetning efter § 25, stk. 1, nr. 3, eller indberetning om en mulig overtrædelse af krav eller betingelser i medfør af § 11, stk. 4, § 15, stk. 4, § 17, stk. 4, eller § 20, stk. 2, og bekræftes det ved denne kontrol, at der er tale om en overtrædelse, skal den for overtrædelsen ansvarlige primærproducent eller virksomhed betale for denne kontrol i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om betaling for ekstra kontrol i bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Stk. 2. Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af de indberetninger, som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. § 15, stk. 4, om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i besætningen, eller om forholdene kan søges udbedret ved en skriftlig henvendelse til primærproducenten. En sådan henvendelse kan eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene eller at udarbejde en nærmere redegørelse for tiltag, som er nødvendige for at udbedre de påpegede forhold. Redegørelsen indeholder som minimum en beskrivelse af indsatsområder og et forslag til en tidsplan for gennemførelsen af nødvendige tiltag. I sådanne tilfælde skal Fødevarestyrelsen løbende vurdere, om der opstår behov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften.

§ 27. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der overtræder § 22, stk. 1 eller 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Overgangsregler og ikrafttrædelse

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1220 af 23. oktober 2018 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse for primærproducenter, slagterier og øvrige virksomheder, som per 31. december 2019 producerer eller leverer under Dyrevelfærdsmærket, jf. bekendtgørelse nr. 1220 af 23. oktober 2018 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning, bekendtgørelse nr. 1369 af 1. december 2017 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning, eller bekendtgørelse nr. 225 af 6. marts 2017 frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød.

Fødevarestyrelsen, den 4. december 2019

Esben Egede Rasmussen

/ Benita Thostrup


Bilag 1

Dyrevelfærdsmærkets krav til svinebesætninger

Grundkrav for svinebesætninger, som er omfattet af niveau 1

Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale

1) Alle svin skal tildeles halm som rode- og beskæftigelsesmateriale. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde.

Halekupering og halebid

2) Halekupering af pattegrise er ikke tilladt.

3) I tilfælde af udbrud af halebid kan halekupering af enkelte svin foretages, såfremt det vurderes nødvendigt af veterinære hensyn.

4) Uanset nr. 3, eller § 8, stk. 2, må svin, der er halekuperet eller har halebid, ikke leveres til slagtning under Dyrevelfærdsmærket. Besætningsejeren skal forud for levering til slagtning af halekuperede svin give oplysning herom til slagteriet.

Søer og gylte

5) Søer skal være løsgående i grupper fra fravænning og mindst indtil syv dage før forventet faring. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning.

6) Uanset bestemmelsen i nr. 5 kan enkelte svin, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin, er syge eller kommet til skade, opstaldes i individuelle stier eller i aflastningsstier. I disse tilfælde finder reglerne i § 7 a i lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, anvendelse.

7) Søer og gylte skal være løsgående i farestalden.

8) For niveau 1 kan en sos eller en gylts bevægelsesfrihed uanset bestemmelsen i nr. 7, begrænses ved brug af farebøjle i tidsrummet fra faringen og til højst fire dage efter faring, såfremt det vurderes, at soens eller gyltens adfærd kan være til fare for pattegrisene.

9) Søer og gylte skal tildeles en tilstrækkelig mængde redebygningsmateriale i form af halm senest fem dage før forventet faring.

Arealkrav for smågrise og slagtesvin

10) Smågrise og slagtesvin skal tildeles et større frit tilgængeligt gulvareal end det, der følger af § 4 i bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Omfanget afhænger af den enkelte besætnings konkrete produktionstilrettelæggelse, herunder kravet om, at halekupering ikke er tilladt.

Transport til slagtning

11) Transporttiden til slagtning må højst være otte timer.

Supplerende krav for svinebesætninger, som er omfattet af niveau 2

Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale

1) Halm som rode- og beskæftigelsesmateriale skal tildeles på gulv. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde.

Søer og gylte

2) Uanset bestemmelsen i nr. 7 ovenfor kan en sos eller en gylts bevægelsesfrihed begrænses ved brug af farebøjle i tidsrummet fra faringen og til højst to dage efter faring, såfremt det vurderes, at soens eller gyltens adfærd kan være til fare for pattegrisene.

Fravænning

3) Pattegrise må tidligst fravænnes, når de er 28 dage gamle, med mindre det går ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.

Arealkrav for smågrise og slagtesvin

4) Smågrise og slagtesvin skal tildeles et frit tilgængeligt gulvareal, der er mindst 30 pct. større end standardproduktionen, jf. tabel 1.

Tabel 1.

Svinenes gennemsnitsvægt
Frit tilgængeligt stiareal pr. dyr i m2 (minimum)
Fra fravænning til 10 kg
10 – 20 kg
20 – 30 kg
30 – 50 kg
50 – 85 kg
85 – 110 kg
Over 110 kg
0,20
0,26
0,39
0,52
0,72
0,85
1,30

Supplerende krav for svinebesætninger, som er omfattet af niveau 3

Strøet hvileareal

1) Alle svin skal have tildelt halm som strøelse på hvilearealet. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde. Halmen kan samtidig fungere som rode- og beskæftigelsesmateriale.

Søer og gylte

2) Søer og gylte skal være løsgående i grupper, jf. grundkrav nr. 5 og 7 ovenfor. De løsgående grupper kan holdes enten på friland med adgang til hytter eller indendørs i løsdrift.

3) Senest fem dage før forventet faring skal søer og gylte indsættes i hytter på friland. Søerne skal opholde sig på friland mindst indtil fravænning af pattegrisene.

Smågrise og slagtesvin

4) Smågrise og slagtesvin kan opstaldes på friland med adgang til hytter eller indendørs i stier med strøet hvileareal og med fri adgang til et udeareal. Ved opstaldning indendørs skal svinene mindst have adgang til et frit tilgængeligt totalareal, hvileareal og udeareal, jf. tabel 2.

Tabel 2.

Svinenes gennemsnitsvægt
Totalareal pr. svin i m2 (minimum)
Hvileareal pr. svin i m2 (minimum)
Udeareal pr. svin i m2 (minimum)
Fra fravænning til 25 kg
25 – 35 kg
35 – 45 kg
45 – 55 kg
55 – 65 kg
65 – 75 kg
75 – 85 kg
85 – 95 kg
95 – 110 kg
Over 110 kg
0,40
0,52
0,60
0,72
0,82
0,90
1,00
1,10
1,20
1,30
0,18
0,24
0,28
0,33
0,38
0,41
0,46
0,50
0,55
0,60
0,17
0,22
0,25
0,30
0,34
0,38
0,42
0,46
0,50
0,54

- I perioden fra fravænning til 25 kg kan det strøede hvileareal tilpasses svinenes størrelse for at skabe et ideelt miljø for grisene, dog således, at der minimum er 0,18 m2 pr. svin ved 25 kg.

- Udearealet skal mindst være på 10 m2 for svin op til 40 kg. For øvrige svin skal udearealet være mindst 20 m2.


Bilag 2

Dyrevelfærdsmærkets krav til slagtekyllingebesætninger

Grundkrav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 1

Race

1) Alle slagtekyllinger skal være af en langsommere voksende race.

Belægningsgrad

2) Den gennemsnitlige belægningsgrad over tre på hinanden følgende flokke må ikke overstige 38 kg levende vægt pr. m2 friareal. Belægningsgraden i det enkelte hold må på intet tidspunkt overstige 39 kg levende vægt pr. m² friareal.

Dødelighed

3) Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad, der følger af nr. 2, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage.

Delslagtninger

4) Det er ikke tilladt at udføre delslagtninger, hvor formålet med delslagtningen er at undgå at overstige den maksimalt tilladte belægningsgrad.

Trædepudesvidninger

5) Scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger i en flok må højst være 41-80 i to på hinanden følgende flokke fra samme hus, men ikke 81 eller derover, jf. § 25, stk. 1, nr. 3.

Transport til slagtning

6) Transporttiden til slagtning må højst være seks timer (eksklusiv indfangning, på- og aflæsning).

Supplerende krav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 2

Miljøberigelse

1) Slagtekyllingerne skal have grovfoder eller andre former for miljøberigelse. Miljøberigelsen skal være permanent til stede i tilstrækkeligt omfang.

Belægningsgrad

2a) Ved ren indendørsproduktion må den gennemsnitlige belægningsgrad over tre på hinanden følgende flokke ikke overstige 32 kg levende vægt pr. m2 friareal. Belægningsgraden i det enkelte hold må på intet tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m² friareal.

2b) Ved produktion, hvor slagtekyllingerne har adgang til veranda eller udeareal, jf. nr. 4, må den gennemsnitlige belægningsgrad indendørs over tre på hinanden følgende flokke ikke overstige 38 kg levende vægt pr. m2. Belægningsgraden i det enkelte hold må på intet tidspunkt overstige 39 kg levende vægt pr. m² friareal.

Verandaen medregnes ikke i indendørsarealet.

Dødelighed

3) Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad, der følger af nr. 2a) henholdsvis 2b), været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage.

Veranda og udearealer

4) Ved adgang til veranda eller udeareal jf. nr. 2b), skal disse udgøre minimum 15 pct. af indendørsarealet. De sidste 10–12 dage af produktionen skal adgangen til verandaen eller udearealet være permanent i dagtimerne. Det er dog tilladt at lade kyllinger være indendørs uden adgang til veranda eller udeareal, hvis vejrliget kan være skadeligt for dyrenes sundhed eller velfærd, eller ved udbrud af eller mistanke om smitsomme husdyrsygdomme, hvor myndighederne kræver fugle indelukket.

Indeklima

5) Indeklimaet skal leve op til kravet, der gælder for produktion af slagtekyllinger på over 33 kg levende vægt pr. m2 friareal, jf. lov om hold af slagtekyllinger.

Supplerende krav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 3

Miljøberigelse

1) Slagtekyllingerne skal have grovfoder og andre former for miljøberigelse. Grovfoder og andre former for miljøberigelse skal være permanent til stede i tilstrækkeligt omfang.

Belægningsgrad

2) Den gennemsnitlige belægningsgrad over tre på hinanden følgende flokke må ikke overstige 27,5 kg levende vægt pr. m2 friareal. Belægningsgraden i det enkelte hold må på intet tidspunkt overstige 28,5 kg levende vægt pr. m² friareal.

Dødelighed

3) Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad, der følger af nr. 2, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage.

Udeareal

4) Udeareal skal udgøre mindst 1 m2 pr. slagtekylling. Mindst 25 pct. af minimumsarealkravet for udearealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 18 procentpoint beplantning med buske og/eller træer og mindst 7 procentpoint med bunddække. Der må højst være 15 m fra huset til den første beplantning af buske og/eller træer. For den beplantede del af arealet må der højst være 15 m mellem buske og/eller træer. Vegetationskravet skal som minimum være opfyldt i den del af udearealet, der ligger tættest på udgangshullerne.


Bilag 3

Dyrevelfærdsmærkets krav til kvægbesætninger, der producerer kød

Grundkrav for kvægbesætninger, der producerer kød, som er omfattet af niveau 1

Aflivning af kalve

1) Kalve må ikke aflives, medmindre det sker af hensyn til sygdoms- eller dyrevelfærdsproblemer.

Grovfoder

2) Kvæg, der er ældre end to uger, skal have adgang til grovfoder af god kvalitet i mindst 20 timer af døgnet. Strøelse betragtes ikke som grovfoder.

Smertelindring

3) Ved relevante behandlingsskrævende lidelser skal der anvendes smertelindring. Ved afhorning skal der anvendes længerevarende smertelindring.

Handlingsplan vedr. dødelighed i besætningen

4) Besætningsejeren skal skriftligt udarbejde og følge en handlingsplan, der skal sikre lav dødelighed i besætningen. Besætningsejeren skal opdatere handlingsplanen halvårligt. Handlingsplanen skal indgå som en del af egenkontrolprogrammet.

Transport til slagtning

5) Transporttiden til slagtning må højst være otte timer.

Ko-kalvtid efter kælvning

6) Ko og kalv skal gå sammen i de første 12 timer efter kælvning.

Opstaldning

7) Kvæg må ikke bindes. Dog kan de opbindes i perioder på højst en time på det tidspunkt, hvor de fodres, eller hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde dyret i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling m.v. eller i forbindelse med malkning.

8) Det er ikke tilladt at opstalde kvæg på fuldspaltegulv.

9) Lejeareal skal være tørt, bekvemt og rent.

10) Kalve, født efter 31. december 2020, må ikke opstaldes i enkeltboks, fra de er syv dage gamle.

Arealkrav

11) Ved flokvis opstaldning (tre eller flere dyr sammen) skal der være et frit gulvareal på mindst*:

1,5 m² pr. dyr på op til 60 kg levende vægt.

1,8 m² pr. dyr på mellem 60 kg og 100 kg levende vægt.

2,2 m² pr. dyr på over 100 kg levende vægt, dog mindst 1,0 m2 pr. 100 kg ved dyr på over 220 kg.

*Kalve og ungdyr over 150 kg, der opstaldes i sengebåsestald med mindst en bås pr. kalv, kan indgå i Dyrevelfærdsmærket, såfremt arealkrav i henhold til øvrig lovgivning er overholdt.

Mælkefodring

12) I de første otte uger af kalvens levetid skal den tildeles mælk eller mælkeerstatning i en mængde svarende til dens fysiologiske behov mindst to gange dagligt. Nedtrapning af mælkefodring i den sidste del af mælkefodringsperioden er tilladt.

Supplerende krav for kvægbesætninger, der producerer kød, som er omfattet af niveau 2

Opstaldning

1) Lejearealet skal være tørt, bekvemt, rent og med strøelse.

Arealkrav

2) Ved flokvis opstaldning (tre eller flere dyr sammen) skal der være et frit gulvareal på mindst:

2,6 m² pr. dyr på mellem 150 kg og 200 kg levende vægt.

3,2 m² pr. dyr på mellem 200 kg og 300 kg levende vægt.

3,8 m² pr. dyr på over 300 kg, dog mindst 1,0 m2 pr. 100 kg ved dyr over 380 kg.

Mælkefodring

3) I de første ti uger af kalvens levetid skal den tildeles mælk eller mælkeerstatning i en mængde svarende til dens fysiologiske behov mindst to gange dagligt. Nedtrapning af mælkefodring i den sidste del af mælkefodringsperioden er tilladt.

Supplerende krav for kvægbesætninger, der producerer kød, som er omfattet af niveau 3

Ko-kalvtid efter kælvning og mælkefodring

1) Ko og kalv skal gå sammen i de første 12 uger efter kælvning og kalven skal kunne patte koen.

Adgang til græsareal

2) Kalve over fire måneder skal, såfremt kalvens fysiologiske konstitution og vejrlig tillader det, have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. september.

3) Med nedenstående undtagelser skal kvæg over seks måneder have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. november (sommerhalvåret):

a) Enkelte dyr kan dog holdes på stald i en kortere periode herunder i forbindelse med inseminering, løbning, goldning, behandling, levering til slagteri eller for at holde dyret under observation.

b) I en periode på højst tre måneder inden slagtning er det dog tilladt at opfede kvæg (handyr over ni måneder, hundyr over 24 måneder, der ikke har kælvet og hundyr, der har kælvet) på stald.

c) Tyre over 12 måneder skal have adgang til udendørs løbegård eller græsareal i perioden 1. maj til 1. november (sommerhalvåret).


Bilag 4

Dyrevelfærdsmærkets krav til kvægbesætninger, der producerer mælk

Grundkrav for kvægbesætninger, der producerer mælk, som er omfattet af niveau 1

Aflivning af kalve

1) Kalve må ikke aflives, medmindre det sker af hensyn til sygdoms- og dyrevelfærdsproblemer.

Grovfoder

2) Kvæg, der er ældre end to uger, skal have adgang til grovfoder af god kvalitet i mindst 20 timer af døgnet. Strøelse betragtes ikke som grovfoder.

Smertelindring

3) Ved relevante behandlingsskrævende lidelser skal der anvendes smertelindring. Ved afhorning skal der anvendes længerevarende smertelindring.

Handlingsplan vedr. dødelighed i besætningen

4) Besætningsejeren skal skriftligt udarbejde og følge en handlingsplan, der skal sikre lav dødelighed i besætningen. Besætningsejeren skal opdatere handlingsplanen halvårligt. Handlingsplanen skal indgå som en del af egenkontrolprogrammet.

Transport til slagtning

5) Transporttiden til slagtning må højst være otte timer.

Ko-kalvtid efter kælvning

6) Ko og kalv skal gå sammen i de første 12 timer efter kælvning.

Opstaldning

7) Kvæg må ikke bindes. Dog kan de opbindes i perioder på højst en time på det tidspunkt, hvor de fodres, eller hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde koen i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling m.v. eller i forbindelse med malkning.

8) Det er ikke tilladt at opstalde kvæg på fuldspaltegulv.

9) Lejeareal skal være tørt, bekvemt og rent.

10) Kalve, født efter 31. december 2020, må ikke opstaldes i enkeltboks, fra de er syv dage gamle.

Mælkefodring

11) I de første otte uger af kalvens levetid skal den tildeles mælk eller mælkeerstatning i en mængde svarende til dens fysiologiske behov mindst to gange dagligt. Nedtrapning af mælkefodring i den sidste del af mælkefodringsperioden er tilladt.

Supplerende krav for kvægbesætninger, der producerer mælk, som er omfattet af niveau 2

Opstaldning

1) Lejearealet skal være tørt, bekvemt, rent og med strøelse.

Arealkrav

2) Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,0 m2.

Mælkefodring

3) I de første ti uger af kalvens levetid skal den tildeles mælk eller mælkeerstatning i en mængde svarende til dens fysiologiske behov mindst to gange dagligt. Nedtrapning af mælkefodring i den sidste del af mælkefodringsperioden er tilladt.

Adgang til ude- og græsareal

4a) Kalve over fire måneder skal, såfremt kalvens fysiologiske konstitution og vejrlig tillader det, have adgang til udeareal i perioden 1. maj til 1. september.

4b) Hundyr over seks måneder, der ikke har kælvet, skal have adgang til udeareal i perioden 1. maj til 1. november (sommerhalvåret). Enkelte dyr kan dog holdes på stald i en kortere periode herunder i forbindelse med inseminering, løbning, goldning, behandling, levering til slagteri eller for at holde dyret under observation.

4c) Køer skal have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. november (sommerhalvåret). Enkelte dyr kan dog holdes på stald i en kortere periode herunder i forbindelse med inseminering, løbning, goldning, behandling, levering til slagteri eller for at holde dyret under observation.

Supplerende krav for kvægbesætninger, der producerer mælk, som er omfattet af niveau 3

Arealkrav

1) Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m² for store racer. Dog kan 2,0 m² af arealet udgøres af udeareal, der er til rådighed til motion.

Ko-kalvtid efter kælvning

2) Ko og kalv skal gå sammen i de første 24 timer efter kælvning.

Mælkefodring

3) I de første 12 uger af kalvens levetid skal den tildeles mælk eller mælkeerstatning i en mængde svarende til dens fysiologiske behov mindst to gange dagligt. Nedtrapning af mælkefodring i den sidste del af mælkefodringsperioden er tilladt.

Adgang til græsareal

4a) Kalve over fire måneder skal, såfremt kalvens fysiologiske konstitution og vejrlig tillader det, have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. september.

4b) Hundyr over seks måneder skal have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. november (sommerhalvåret). Enkelte dyr kan dog holdes på stald i en kortere periode herunder i forbindelse med inseminering, løbning, goldning, behandling, levering til slagteri eller for at holde dyret under observation.


Bilag 5

Logoer Bedre Dyrevelfærd

Logoer for de tre niveauer af Dyrevelfærdsmærket

Niveau 1:

Bedre Dyrevelgærd niveau 1

Niveau 2:

Bedre Dyrevelfærd niveau 2

Niveau 3:

Bedre Dyrevelfærd niveau 3

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).