Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om formål, tilrettelæggelse, indhold og gennemførelse af forberedende voksenundervisning (FVU)

Forord

Denne vejledning er målrettet institutioner, der er godkendt til at udbyde forberedende voksenundervisning (FVU).

Vejledningen forklarer og uddyber loven og bekendtgørelsen på området, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 23. maj 2019 og reglerne i bekendtgørelse nr. 1796 af 27. december 2018. Derudover behandles en række emner, som ministeriet modtager mange spørgsmål om; herunder inddrages essensen af de hyrdebreve, der er sendt ud over tid.

Formålet med vejledningen er at give en sammenhængende samt uddybende beskrivelse af reglerne på området.

Indhold

Kapitel 1: Introduktion til uddannelsen

Kapitel 2: Udbud

Kapitel 3: Kvalitetssikring

Kapitel 4: Optagelse på FVU

Kapitel 5: Tilrettelæggelse

Kapitel 6: Annoncering + Markedsføring af FVU

Kapitel 7: Styrelsens tilsyn med VUC

Kapitel 8: Klage

Bilag 1: Generel vejledning om indsamling, opsamling og sletning af personoplysninger

Kapitel 1 – Introduktion til uddannelsen

Baggrunden for forberedende voksenundervisning

FVU blev etableret i 2001 med det formål at sikre, at voksne, der ikke havde tilstrækkelige færdigheder i at læse, skrive og regne, fik adgang til undervisning på et grundlæggende niveau. FVU-tilbuddet byggede på de tidligere læsekurser for voksne, der blev etableret efter 1990’ernes undersøgelser af voksnes læse-, skrive- og regnefærdigheder. Disse undersøgelser viste en tydelig sammenhæng mellem skolegang og læse, skrive og regnefærdigheder. Blandt de læsere, der havde de største problemer, var der en overvægt af kortuddannede.

Baggrunden for lovforslaget var, at den enkeltes handlemuligheder i tilværelsen ville øges betydeligt med gode læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Loven og bekendtgørelsen er ændret flere gange, særligt i de senere år, hvor de nye fag FVU-start samt FVU-engelsk og FVU-digital er kommet til. Herudover er aldersgrænsen for FVU ændret til voksne, der er fyldt 25 år, fra 1. august 2019.

Formålet med forberedende voksenundervisning

FVU er målrettet voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive, regne, digital opgaveløsning og engelsk. For tosprogede gælder det derudover deres grundlæggende færdigheder i mundtlig fremstilling og formidling. Se nærmere om afgrænsningen mellem, hvornår FVU er rette tilbud, og hvornår andre uddannelser er rette tilbud, i kapitel 4 om målgruppen m.v.

Digital opgaveløsning og engelsk udbydes kun som virksomhedsrettede forløb, som har til formål at styrke færdigheder hos ansatte i offentlige og private virksomheder og ruste de ansatte til de udfordringer, de kan opleve at have i deres arbejdsliv.

Deltagerne skal gennem undervisningen få forbedret og suppleret deres grundlæggende færdigheder. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at den enkelte får styrket forudsætningerne for aktiv medvirken i samfundet.

Kapitel 2 - Udbud

Udbud af Forberedende Voksenundervisning

Det overordnede ansvar for FVU-udbuddet er placeret hos voksenuddannelsescentrene (VUC). Det betyder, at et VUC både har ret og pligt til at sikre udbud af FVU. FVU skal udbydes på flere typer institutioner inden for VUC’ets geografiske dækningsområde for at dække undervisningsbehovet og sikre, at der ligger et FVU-tilbud inden for en rimelig geografisk afstand, dels at sikre variation i tilbuddet. Med rimelig geografisk afstand menes 75 minutters transporttid med nærmeste offentlige transport fra deltagerens bopæl. VUC’et kan indgå driftsoverenskomst med forskellige typer af uddannelsesinstitutioner, som herefter kan udbyde FVU.

Herudover kan FVU-undervisning udbydes af uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

FVU skal udbydes mindst fire gange om året, på alle trin af mindst to uddannelsesinstitutioner inden for det enkelte VUC’s geografiske dækningsområde. Dette krav er ikke gældende ved FVU-engelsk og FVU-digital, som udelukkende udbydes virksomhedsrettet.

Indgåelse af driftsoverenskomst

I FVU-bekendtgørelsens § 15, stk. 1, er der angivet en udtømmende liste over de uddannelsesinstitutioner, der i henhold til § 15, stk. 2, umiddelbart har adgang til at opnå driftsoverenskomst med et VUC, når de har undervisningsaktivitet i henhold til den uddannelses- og institutionslovgivning, som er nævnt ud for den enkelte type uddannelsesinstitution.

Fra FVU-bekendtgørelsen:
§ 15. Voksenuddannelsescentret kan, jf. lovens § 7, stk. 1, indgå driftsoverenskomst med følgende uddannelsesinstitutioner, som har uddannelsesaktivitet i henhold til den uddannelses- og institutionslovgivning, som er nævnt ud for den enkelte type uddannelsesinstitution:
1) Uddannelsesinstitutioner med udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
2) Uddannelsesinstitutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser.
3) Efterskoler og frie fagskoler, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler.
4) Folkeoplysende foreninger og daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).
5) Folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler.
6) Private institutioner m.v., som før den 1. januar 2001 har indgået driftsoverenskomst med et amtsråd om læsekurser eller ordblindeundervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne, dog kun om undervisning inden for det eller de pågældende områder.
7) Skovskolen på Københavns Universitet, jf. universitetsloven, med udbud af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.
8) Sprogcentre, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
9) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt sammenlagt i medfør af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., med udbud af erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.
10) Regionale og kommunale institutioner med specialundervisning for voksne, jf. lov om specialundervisning for voksne.

Et VUC, som ønsker at indgå driftsoverenskomst med en uddannelsesinstitution, der ikke er nævnt i bekendtgørelsens § 15, stk. 1, kan søge om en godkendelse hos styrelsen. En godkendelse vil bero på en konkret ansøgning fra et VUC til STUK. En sådan ansøgning skal være vedlagt regionsrådets udtalelse.

Procedure ved indgåelse af driftsoverenskomst

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har udarbejdet et ansøgningsskema, som institutionerne skal anvende ved ansøgning om driftsoverenskomst til at udbyde FVU. Ansøgningen om driftsoverenskomst sendes til det VUC, som har ansvar for det pågældende geografiske dækningsområde. Formålet med ansøgningsskemaet er at lette arbejdsgangen for såvel VUC som for ansøger, og samtidig sikre, at de nødvendige oplysninger indgår i ansøgningen.

De nærmere retningslinjer for udfyldelse fremgår af Ansøgningsskema til ansøgning om driftsoverenskomst for FVU-undervisning. Ansøgningsskemaet kan hentes på Børne- og Undervisningsministeriets (BUVM) hjemmeside. I tilknytning til ansøgningsskemaet er der en vejledning Driftsoverenskomst om udbud af FVU. Den findes også på BUVM's hjemmeside under FVU.

Der er i loven og bekendtgørelsen fastsat retningslinjer for, hvilken procedure et VUC skal anvende både ved indgåelse og ved afslag på en driftsoverenskomst. VUC skal i begge tilfælde indhente en udtalelse fra det uddannelsesudvalg, som er nedsat i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse m.v. (institutionsloven). Derudover skal regionsrådet høres.

Regionsrådet har en koordinerende funktion i forhold til uddannelsesudbuddet i regionen, dog ikke i forhold til udbud af FVU-digital og FVU-engelsk. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle, jf. institutionslovens § 10. På baggrund af samarbejdet udarbejder et VUC en udbudsplan, hvis indhold beskrives nærmere i nedenstående.

Et VUC’s afgørelser vedrørende indgåelse og opsigelse af en driftsoverenskomst kan indbringes for styrelsen, jf. FVU-bekendtgørelsen § 23.

Geografisk dækningsområde

Et VUC har udbudsretten for FVU inden for sit eget geografiske dækningsområde. Det er som udgangspunkt ikke tilladt for hverken et VUC eller en driftsoverenskomstpart at udbyde FVU uden for eget geografiske dækningsområde. Det vil dog være muligt ved en skriftlig tilladelse fra det VUC, der har ansvaret for det pågældende geografiske dækningsområde.

Endvidere kan virksomhedstilrettelagt undervisning finde sted uden for VUC’ets geografiske dækningsområde. Det forudsætter, at en offentlig eller privat virksomhed, forening, faglig organisation, uddannelsesinstitution m.v., der ligger uden for VUC’ets geografiske dækningsområde, henvender sig til VUC’et, og at den undervisning, de henvender sig om, er afgrænset, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt set.

Et VUC har ansvar for, at alle der er i målgruppen for FVU, kan modtage undervisning inden for en rimelig geografisk afstand. Den geografiske afstand anses som rimelig, hvis FVU-tilbuddet ligger inden for 75 minutters transporttid med nærmeste offentlige transportmiddel fra deltagerens bopæl til uddannelsesinstitutionen, medmindre institutionen ligger inden for en afstand på 30 km ad offentlig vej. I særlige geografiske tilfælde, fx ikke-brofaste øer, kan STUK gøre undtagelser fra denne bestemmelse.

Rettigheder og pligter som følge af driftsoverenskomst

Et VUC og driftsoverenskomstpart får som følge af en driftsoverenskomst forskellige rettigheder og pligter. Disse er oplistet i skemaet herunder. Nogle af dem er endvidere beskrevet nærmere i nedenstående.

Voksenuddannelsescenter (VUC)
Driftsoverenskomstpart (DOP)
Rettigheder*
Ret til at indgå en driftsoverenskomst
Ret til driftsoverenskomst
Ret til at afvise en driftsoverenskomst
Ret til at udbyde FVU inden for VUC’s geografiske dækningsområde
Under visse omstændigheder mulighed for at gennemføre virksomhedstilrettelagt undervisning uden for VUC’s geografiske dækningsområde
Under visse omstændigheder mulighed for at gennemføre virksomhedstilrettelagt undervisning uden for VUC’s geografiske dækningsområde
Ret til at opsige en driftsoverenskomst
Ret til at opsige en driftsoverenskomst
Forpligtelser*
Indberette egen og DOP’ers aktivitet til STUK
Indberette aktivitet til VUC
Plan for udbud
Forpligtet til mindst at udbyde FVU efter VUC’s plan
Forsyningssikkerhed
Kontakte VUC ved spørgsmål
Videreformidle tilskud og information fra STUK til DOP’er
 
Tilsyn med DOP’er
 

*Under visse betingelser, læs nærmere i nedenstående.

Plan for udbud

VUC udarbejder en plan for centerets og driftsoverenskomstparternes udbud af FVU inden for sit geografiske dækningsområde. Planen skal indeholde:

1) Prognoser for behovet

2) Mål for indsatsen

3) Minimum for omfanget af udbuddet ved det pågældende uddannelsescenter og driftsoverenskomstparter (arten og antallet af undervisningssteder).

Regionsrådet skal årligt høres om planen og desuden forud for indgåelse af eller afslag på driftsoverenskomster, jf. FVU-bekendtgørelsens § 13, stk. 4, for at sikre et tiltrækkeligt og varieret udbud i regionen. Planen skal løbende revideres i takt med ændringer i behovet for FVU, saglige hensyn til tilgængelighed og forsyningssikkerheden.

Herudover skal et VUC samarbejde med andre VUC’er, institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner, som fx SOSU-skoler. VUC’erne skal indgå et lokalt fælleskab for at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og for at informere og vejlede samordnet om deres uddannelsesudbud, jf. § 15 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Samarbejdet omfatter blandt andet udnyttelse af ledige ressourcer, lærere, udstyr og lokaler samt information og vejledning af virksomheder og borgere om FVU. Samarbejdsforummet mødes mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet.

En driftsoverenskomstpart er forpligtet til at udbyde FVU i overensstemmelse med planen. Det er ikke muligt for en driftsoverenskomstpart at videregive retten til at udbyde FVU til en tredjepart.

Et VUC skal offentligt informere om sit eget og driftsoverenskomstparternes udbud, med angivelse af blandt andet udbuddets omfang, indhold og undervisningssted.

Et VUC har i sin plan for udbuddet i sit geografiske dækningsområde mulighed for at angive, hvor driftsoverenskomstparten skal være (”minimum for udbuddet”), men ikke hvor de ikke må være.

Ret til driftsoverenskomst ved opfyldelse af minimumsaktivitetskravet

En uddannelsesinstitution nævnt i FVU-bekendtgørelsens § 15, stk. 1, har ret til at opnå driftsoverenskomst med det VUC, der har ansvar for det pågældende geografiske område, forudsat institutionen kan godtgøre en årlig aktivitet inden for FVU på mindst 5 årselever eksklusiv indledende test. De institutioner, der ikke i forvejen har en driftsoverenskomst, skal for at bevare retten til at udbyde FVU, opnå minimumsaktiviteten inden to år fra driftsoverenskomstens ikrafttrædelse. Et VUC kan vælge at fravige kravet om minimumsaktivitet, således at de kan vælge at indgå eller fastholde en driftsoverenskomst ved en lavere aktivitet.

Muligheden for at udbyde virksomhedstilrettelagt undervisning uden for VUC’s geografiske dækningsområde

VUC og driftsoverenskomstparten kan desuden under visse omstændigheder udbyde virksomhedstilrettelagt undervisning uden for VUC’s geografiske område. Dette forudsætter en henvendelse fra en offentlig eller privat virksomhed, forening, faglig organisation, uddannelsesinstitution m.v., som er beliggende uden for VUC’ets område. VUC og driftsoverenskomstparten må således ikke markedsføre sine tilbud uden for VUC’ets geografiske dækningsområde, men gerne udføre undervisningsopgaver på opfordring fra virksomheder uden for det geografiske dækningsområde.

Videreformidle information fra STUK til driftsoverenskomstparter

Et VUC er forpligtet til uden forsinkelse at videregive alle informationer til driftsoverenskomstparterne, som modtages af Børne- og Undervisningsministeriet.

Driftsoverenskomstparterne skal ved spørgsmål kontakte VUC

VUC-leder samarbejder og har initiativpligten i forhold til at følge op på og løse konflikter parterne imellem. Det bedste samarbejde mellem et VUC og en driftsoverenskomstpart skabes ved direkte dialog. STUK inddrages ved mere komplicerede spørgsmål.

Tilsyn med driftsoverenskomstparterne

VUC er forpligtet til at føre et pædagogisk, retligt og økonomisk tilsyn med FVU, der udbydes af driftsoverenskomstparten. Tilsynet kan bestå i anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos driftsoverenskomstparten. Derudover kan VUC som led i tilsynet indhente nødvendige og saglige oplysninger om udbud og gennemførelse af undervisningen. Hvis driftsoverenskomstparten ikke agerer i overensstemmelse med driftsoverenskomsten, kan VUC give et påbud om, at forholdet bringes i orden. I tilsynsvejledningen fra december 2018 er der redegjort nærmere for regelgrundlaget for tilsynet, formålet, tilrettelæggelse, tilskud og aktivitetsindberetning og forslag til temaer for tilsyn. (Tilsynsvejledningen: https://www.uvm.dk/forberedende-voksenundervisning-fvu/ansvar-og-aktoerer/ministerium-og-institutioner)

En driftsoverenskomstpart, der har mistet den uddannelsesaktivitet, i forhold til hvilken institutionen er godkendt som driftsoverenskomstpart, har ikke ret til at opretholde driftsoverenskomsten. VUC kan imidlertid bestemme, at driftsoverenskomsten opretholdes. Det forudsættes dog, at VUC i sådanne tilfælde gennemfører et mere intensiveret tilsyn med henblik på aktivt at tage stilling til, om den fornødne kvalitet kan opretholdes.

Ret til at opsige en driftsoverenskomst

Et VUC og en driftsoverenskomstpart kan gensidigt opsige driftsoverenskomsten med 6 måneders skriftligt varsel.

VUC kan, jf. § 15, stk. 4, opsige driftsoverenskomsten med 1 måneds varsel, når driftsoverenskomstparten ikke længere har uddannelsesaktivitet i henhold til den uddannelses- eller institutionslov, som er nævnt ud for uddannelsestypen, jf. § 15, stk. 1.

Både VUC’et og driftsoverenskomstparten kan skriftligt opsige driftsoverenskomsten med 2 måneders varsel i tilfælde af væsentlig misligholdelse af driftsoverenskomsten. Der er tale om væsentlig misligholdelse fra driftsoverenskomstpartens side, når et VUC forgæves har afgivet to skriftlige påbud til driftsoverenskomstparten om at bringe et forhold i overensstemmelse med driftsoverenskomsten. VUC skal via dialog have gjort reelle forsøg på at bringe forholdet i overensstemmelse med driftsoverenskomsten. Der skal ligeledes være givet en rimelig frist til at bringe forholdene i orden. En opsigelse af driftsoverenskomst kan indbringes for STUK, jf. bekendtgørelsens § 23.

Indberetningspligt

Driftsoverenskomsterne indberetter deres aktivitet til VUC’et. VUC har herefter pligt til at indberette både deres egen aktivitet og driftsoverenskomstpartens aktivitet til STUK. De økonomisk-administrative indberetninger sker i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende AGV-instruks fra STUK.

AGV-instruksen findes på BUVM's hjemmeside: https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/regulerede-institutioner/tilskud-til-institutioner/tilskudsformer/instrukser-om-tilskud

Vær opmærksom på at AGV-instruksen løbende ændres.

Kapitel 3 - Kvalitetssikring

Lederens ansvar

En institutions leder har ansvaret for den daglige ledelse af institutionen og skal sikre, at institutionen ledes i overensstemmelse med gældende regler. Lederen har ansvaret for den administrative, økonomiske og pædagogiske ledelse af institutionen.

Hvis driftsoverenskomstparten er en daghøjskole eller en folkeoplysende forening, skal det fremgå af driftsoverenskomsten, hvem der forestår ledelsen af undervisningen. Det samme gælder for de driftsoverenskomstparter, hvor der ikke i lovgivningen er fastsat regler om en leder.

Lederen skal i relation til FVU blandt andet sikre følgende:

Underviserne på FVU har de påkrævede kompetencer.

Undervisningslokalerne er tidssvarende og egnede.

Deltagere visiteres korrekt, og de obligatoriske visitationsværktøjer anvendes.

Deltagerne tilhører målgruppen og opfylder kravene for optagelse.

Undervisningen lever op til de nærmere regler, som er fastsat for hvert trin.

Deltagerne tilbydes individuel eller kollektiv uddannelses- og erhvervsvejledning.

Der skal på hjemmesiden fremgå korrekte oplysninger om FVU og en tydelig afgræsning til andre uddannelser.

Lederen af VUC’et skal endvidere sikre, at undervisningsbehovet i VUC’ets geografiske dækningsområde opfyldes, og der er et FVU-tilbud inden for rimelig geografisk afstand, se kapitel 2.

Disse opgaver bliver løbende beskrevet i vejledningen.

Herudover er det lederens opgave at træffe konkrete afgørelser om den enkelte deltagers forhold. Ledelsesopgaverne kan delegeres.

Lærerkvalifikationer

Undervisning i FVU kan varetages af lærere, som har bestået de til enhver tid gældende fagmoduler i den Pædagogiske Diplomuddannelse, jf. FVU-bekendtgørelsens § 18.

For at kende til de gældende kvalifikationskrav skal institutionerne orientere sig i den Pædagogiske Diplomuddannelses fagmoduler. De moduler, som vedrører de forskellige FVU-fag, kan findes på ug.dk.

FVU-læselærere

FVU-læselærer skal have bestået modulerne:

1) Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning

2) Skriftsprogsundervisning for voksne – FVU

Til uddannelsen hører desuden et suppleringsmodul:

3) Læse- og skriveteknologi

FVU-startlærere

FVU-start-lærere skal udover at være FVU-læselærer have bestået modulerne:

1) FVU-start

2) Andetsprogspædagogik.

Ellers skal de udover at være FVU-læselærer også have uddannelsen som underviser på danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller have uddannelsen som underviser i dansk som andetsprog på almen voksenuddannelse eller have tilsvarende kvalifikationer.

FVU-matematiklærere

FVU-matematiklærer skal have bestået modulerne:

1) Funktionelle matematikfærdigheder og – forståelser for voksne

2) Matematikvanskeligheder hos voksne.

FVU-engelsklærere

FVU-engelsklærere skal have bestået modulerne:

1) Afdækning af engelsksproglige færdigheder

2) FVU-engelsk

Lærere, som ikke har bestået fagmodulerne, skal have undervisningskompetence i form af faglig pædagogisk kompetence i engelskfaget samt have viden om voksenlæring- og didaktik.

FVU-digitallærere

FVU-digitallærere skal have bestået modulerne:

1) FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne

2) Grundlæggende digitale færdigheder

Lærere, som ikke har bestået fagmodulerne, skal have undervisningskompetence i form af faglig og pædagogisk kompetence i fag med digitalt indhold samt have viden om voksenlæring- og didaktik.

Tilsvarende kvalifikationer

Bekendtgørelsen rummer muligheden for, at en lærer med tilsvarende kvalifikationer kan undervise på FVU. Tilsvarende kvalifikationer kan fx være, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, som, lederen konkret vurderer, giver kompetencer svarende til de gældende kvalifikationskrav. Undervisningserfaring er ikke i sig selv tilstrækkelig til at kunne udgøre tilsvarende kvalifikationer.

Vurderingen af de tilsvarende kvalifikationer skal både ligge i faglige kvalifikationer fx dansk, matematik eller engelsk og kendskab til FVU-området, hvor pædagogikken og didaktikken har rod i funktionelle færdigheder hos voksne. Hvis lederen er i tvivl om lærerens kvalifikationer, kan vedkommende blive realkompetencevurderet med henblik på videreuddannelse.

Institutions leders ansvar ved ansættelse

Det er den enkelte institutions leder, der ved ansættelsen af en lærer skal sikre sig, at de formelle undervisningskompetencer er opfyldt, eller at ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetencer er på linje hermed.

Ved ansøgning om driftsoverenskomst skal ansøgeren vedlægge dokumentation for, at de medarbejdere, der skal varetage undervisningsopgaven, har de nødvendige kvalifikationer, dvs. at de har bestået fagmodulerne i den Pædagogiske Diplomuddannelse eller besidder tilsvarende kvalifikationer. Her vil det igen være op til den enkelte institutions ledelse at afgøre, om disse lærere har de krævende kompetencer.

Fra FVU-bekendtgørelsen:
§ 18. For at kunne varetage undervisning i FVU skal læreren have bestået de til enhver tid gældende fagmoduler i den Pædagogiske Diplomuddannelse, som offentliggøres på Uddannelsesguiden (UG.dk), eller have tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 2. Undervisningen i FVU-start kan varetages af lærere, der, udover kvalifikationer som FVU-læselærer, jf. stk. 1, har kvalifikationer som underviser på danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som underviser i dansk som andetsprog på almen voksenuddannelse eller tilsvarende.
Stk. 3. Lærere på FVU-digital og FVU-engelsk, som ikke har bestået fagmoduler, jf. stk. 1, skal have undervisningskompetence i form af faglig og pædagogisk kompetence i engelskfaget og i fag med digitalt indhold samt have viden om voksenlæring og -didaktik.
§ 19. Uddannelsesinstitutionen afholder undervisningsudgifter til fornøden FVU efter- og videreuddannelse af ledere og lærere.

En institutions leder har som nævnt ansvaret for, at underviserne har de fornødne kvalifikationer. Lederen er herunder ansvarlig for uddannelse af undervisere, der ikke kommer med de fornødne kompetencer. Det vil gælde i de tilfælde, hvor en institution rekrutterer nye undervisere til FVU eller vælger, at en underviser, der tidligere har varetaget andre undervisningsopgaver, nu også skal undervise i FVU.

Institutionerne har herudover ansvaret for at afholde undervisningsudgifter til den nødvendige FVU efter- og videreuddannelse af både ledere og lærere, jf. FVU-bekendtgørelsens § 19. Efter- og videreuddannelserne skal bygge oven på kravene til uddannelse efter FVU-bekendtgørelsens § 18, som er beskrevet ovenfor. Efter- og videreuddannelser kan være introkurser til nye testredskaber, fyraftensmøder m.v.

Læreplaner

Der er til hvert fag og trin udarbejdet en læreplan, som regulerer fagets indhold, jf. FVU-bekendtgørelsens bilag 3-11. Læreplanerne indeholder en beskrivelse af 1. Identitet og formål, 2. Faglige mål og fagligt indhold, 3. Tilrettelæggelse og 4. Evaluering.

Den enkelte læreplan fastsætter bestemte krav om undervisningens mål, indhold og bedømmelseskriterier. Herudover er der i læreplanerne anvist didaktiske principper, arbejdsformer og evalueringsformer. ¬Det er obligatorisk for en lærer at planlægge og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med læreplanen.

Der er i læreplanerne fastsat krav om løbende evaluering. Den løbende dialog med deltagerene har til formål at sikre progression, og gensidig forståelse af hvad der skal til for at opnå den ønskede læring fremover.

Til samtlige FVU-fag er der udarbejdet en undervisningsvejledning, som uddyber læreplanen. I modsætning til læreplanen, der skal følges, kan undervisningsvejledningerne fungere som et inspirationsredskab for læreren i planlægningen af undervisningen. De enkelte fags vejledninger kan findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside under FVU.

Undervisningslokaler

Undervisningslokalerne skal være tidssvarende, egnede til voksenundervisning og rumme det nødvendige udstyr. Der skal blandet andet være udstyr, som muliggør, at it kan anvendes i undervisningen som pædagogisk redskab, og underviseren skal som nævnt i læreplanerne kunne introducere deltageren til it-baserede arbejdsformer.

For undervisning, der gennemføres lokalt på virksomheder m.v., afholdes udgifterne til lokaler og udstyr af den pågældende virksomhed m.v.

Kapitel 4 - Optagelse på FVU

Målgruppe

FVU er et undervisningstilbud til voksne, der er fyldt 25 år, og som enten har brug for at styrke deres grundlæggende færdigheder inden for læsning, matematik, engelsk og/eller digitale færdigheder, eller som for tosprogedes vedkommende har brug for at styrke deres færdigheder inden for mundtlig fremstilling og formidling.

Målgruppen for FVU

FVU-målgruppen
Undtagelser til 25-års reglen (FVU-lovens § 2, stk. 2, nr. 1-6)
Ikke i FVU-målgruppen
Voksne over 25 år, som har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte.
1) Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.
Voksne med videregående uddannelser, jf. dog nedenfor.
Voksne med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.
Voksne med utilstrækkelige grundlæggende regne- og matematikfærdigheder.
2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og har behov for FVU.
Voksne, som ikke har tilstrækkelige sprogfærdigheder til at følge undervisningstrinnet.
Kortuddannede og ufaglærte
3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og har behov for FVU.
Ansatte der har behov for at få styrket deres grundlæggende færdigheder inden for digital opgaveløsning og engelsk i relation til deres jobfunktion.
4) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge FVU.
5) Personen tilbydes ikke en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for forberedende grunduddannelse og er i målgruppen for FVU.
6) Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Undtagelser til 25-årsreglen

Der er i FVU-lovens § 2, stk. 2, nr. 1-6, oplistet en række undtagelser til 25-årsreglen. Undtagelsesbestemmelserne gælder ikke personer, der deltager i et afsøgningsforløb efter lov om kommunalt indsats for unge under 25 år eller er optaget på forberedende grunduddannelse. Disse unge har derfor ikke adgang til FVU, selv om de måtte opfylde en af undtagelsesbetingelserne.

Det er, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kommunen, der vurderer, om en ung under 25 år er i målgruppen for FGU, og om en ung under 25 år skal deltage i et afsøgningsforløb. Det er institutionens ansvar at sikre sig, at en ung under 25 år, der søger optagelse på FVU, ikke er vurderet til at være i målgruppen for FGU og ikke er i et afsøgningsforløb.

Det er uddannelsesinstitutionen, der vurderer, om en ung under 25 år opfylder en af undtagelsesbetingelserne nedenfor.

Uddannelsesinstitutionen skal i den forbindelse påse, at den unge er i målgruppen for FVU, dvs. at den unge har forudsætninger for at følge undervisningen med udbytte.

1) Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen

Ved selvforsørgende forstås, at en person ikke modtager offentlig støtte for at få dækket leveomkostninger, heruner dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte. En ung, der forsørges af sine forældre, anses for selvforsørgende.

Kravet vedrørende deltidsbeskæftigelse indebærer, at institutionerne skal ved optagelsen forlange dokumentation for, at ansøger er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold på minimum 20 timer om ugen. Deltagerne skal ved optagelse dokumentere, at de er i et tidsubegrænset ansættelsesforhold fx ved fremvisning af ansættelseskontrakt. Samtidig skal deltagerne underskrive en tro- og loveerklæring, hvormed de forpligter sig til at oplyse institutionen om det, såfremt de mister den tidsubegrænsede beskæftigelse og søger offentlige ydelser. Herudover er institutionerne forpligtet til at kontrollere ansættelsen, hvis de modtager en ansøgning om SU fra en deltager, som er optaget på grundlag af undtagelse 1.

2) Personen har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og har behov for forberedende voksenundervisning.

Personer med en videregående uddannelse er som udgangspunkt ikke i målgruppen, da de anses for at have mere end grundlæggende færdigheder i læsning, regning m.v. Det gælder også ansøgere med udenlandske, videregående uddannelser og ansøgere med videregående uddannelser, der er taget for mange år siden. ¬

Undtagelsesvis kan en voksen, der har taget en videregående uddannelse dog have behov for FVU. Det kan fx være tilfælde, hvor vedkommende har skriftsproglige vanskeligheder, og der ikke har været større læse- og skrivekrav i den videregående uddannelse. Et andet eksempel kan være en voksen med en uddannelse fra tiden før den udbredte anvendelse af it. Et tredje eksempel kan være en voksen, der ikke har haft brug for at anvende it siden sin uddannelse og nu ikke kan klare sig uden it-færdigheder længere.

Med behov menes, at personen selv oplever et behov for at supplere sine grundlæggende færdigheder. Dette skal kunne underbygges med optagelsesproducerne for FVU, hvilket vil sige den obligatoriske test og efterfølgende trinindplacering.

3) Personen er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og har behov for forberedende voksenundervisning.

En voksen, som er i gang med en videregående uddannelse, kan have behov for FVU i tilfælde, hvor den voksne har gennemført dansk grundskole og/eller ungdomsuddannelse på trods af fortsatte skriftsproglige vanskeligheder. Det er væsentlig, at den voksne kan profitere af det samlede FVU-tilbud – og ikke bare elementer som fx ordkendskab og stavning.

Med behov menes, at personen selv oplever et behov for at supplere sine grundlæggende færdigheder. Dette skal kunne underbygges med optagelsesprocedurerene for FVU, hvilket vil sige den obligatoriske screening og efterfølgende trinindplacering. Som ungdomsuddannelse regnes gymnasiale uddannelser, herunder hf-enkeltfag på fuldtid (min. 23 lektioner om ugen), erhvervsuddannelser og STU.

4) Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge forberedende voksenundervisning.

Barselsloven indeholder ret til fravær for moderen, faderen og evt. medmoderen, som benytter sig af retten til fravær ved graviditet, fødsel og adoption. Der kan læses nærmere om reglerne i barselslovens kapitel 4.

5) Personen tilbydes ikke en forberedende grunduddannelse eller har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse og er i målgruppen for forberedende voksenundervisning. ¬

Med betingelsen, at personen ikke tilbydes en forberedende grunduddannelse (FGU) forstås, at kommunalbestyrelsen har vurderet, at pågældendes langsigtede interesser varetages bedst ved et andet tilbud. Det er altså kommunalbestyrelsen, ikke FGU-udbyderen, der skal foretage denne vurdering.

Med betingelsen, at personen har udtømt sine muligheder for en forberedende grunduddannelse og er i målgruppen, menes, at pågældende fortsat har behov for at få styrket sine funktionelle færdigheder inden for læsning eller matematik eller for at få udviklet sine mundtlige kommunikative evner for eksempel efter, at den pågældende har gennemført FGU.

6) Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.

Formålet med undtagelsen er at sikre, at de indsatte fortsat har adgang til forberedende voksenundervisning.

Genvisitering

Som udgangspunkt ligger det i sagens natur, at målene for et uddannelsesforløb skal kunne nås inden for den planlagte undervisning, dvs. på ét forløb. Dette understreges af, at det indledningsvist er vurderet, at den voksne er i målgruppen for uddannelsestilbuddet og kan forventes at kunne følge undervisningen med udbytte. Denne vurdering beror på et fagligt og pædagogisk skøn fra uddannelsesstedet. Dette skøn baserer sig på en indledende samtale og gennemførelse af den obligatoriske test eller samtaleguide, som skal afdække om deltageren kan forventes at have udbytte af FVU, og desuden synliggøre deltagerens selvoplevede vanskeligheder og undervisningsbehov. Der er således ved optagelsen taget hensyn til, at vedkommendes forudsætninger matcher det tilbudte undervisningsforløb.

Hvis en voksen vurderes kun vanskeligt at kunne trinindplaceres, fordi forskellige testresultater og interviewoplysninger peger i forskellige retninger, skal det genovervejes, hvorvidt deltageren matcher målgruppen for FVU. Det kan fx være tilfældet, hvis en voksen med dansk som andetsprog opnår et resultat i den indledende screening med VLV-2, der indikerer, at FVU-læsning kan være rette tilbud, men den voksne i interviewet har oplyst at være højtuddannet og ved den opfølgende afdækning viser sig at have dårlige stavefærdigheder primært betinget af begrænset dansk ordforråd og manglende erfaring med dansk skriftsprog, men veludviklede læse- og skrivestrategier på modersmålet.

Deltagerens dansksproglige niveau skal være tilstrækkeligt, og de faglige mål i læreplanen skal generelt være relevant for deltageren og matche de afdækkede undervisningsbehov. Hvis det vurderes, at et andet tilbud ville være mere relevant, skal der vejledes herom, også selv om dette tilbud ikke er gratis som FVU.

Der kan dog genvisiteres, når det vurderes ved evalueringen af et undervisningsforløb, at den voksne fortsat vil have væsentligt udbytte af undervisningen. Det bør desuden indgå i vurderingen, om vedkommende er motiveret for at påbegynde et nyt undervisningsforløb. Genvisitering kan basere sig på såvel helt særlige omstændigheder, som fx længerevarende sygdom, eller at en voksen har en god progression på flere af de faglige mål i læreplanen, men mangler lidt for at nå i mål. Den voksne skal have udvist progression og motivation, herunder godt fremmøde

Afgrænsning af FVU-læsning og FVU-start i forhold til danskuddannelserne

Formålet med FVU-læsning er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling med henblik på videre uddannelse samt styrkelse af forudsætninger for aktiv medvirken i samfundet. I FVU-læsning er der således fokus på læse-, stave- og skriveundervisning. Undervisningen i FVU-læsning tilsigter at føre de konkrete færdigheder op til og med niveau G i dansk inden for almen voksenuddannelse (avu).

For tosprogede i FVU-start fokuseres der på deltagernes grundlæggende færdigheder i mundtlig fremstilling og formidling.

Det er afgørende, at FVU-tilbuddet, der oprindeligt er udviklet til borgere med manglende grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, ikke forveksles med sprogundervisning.

Det er vigtigt at understrege, at FVU-læsning ikke er danskundervisning i bred, gængs forstand. Undervisningen sigter alene mod erhvervelse af læse-, stave- og skrivekompetence og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med nogen kendt form for niveaudelt danskundervisning for børn, unge eller voksne inden for det eksisterende uddannelsessystem.

Danskuddannelserne er et tilbud om specialiseret og differentieret undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningstilbuddet dækker alle aspekter af kommunikativ sprogfærdighed. Herved adskiller danskuddannelserne sig afgørende fra FVU, som har et skriftsprogligt fokus.

For optagelse på FVU-start kræves som minimum et mundtligt (forstå og tale) dansksprogligt færdighedsniveau svarende til A2+ i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. De nødvendige færdigheder i forhold til at læse og skrive dansk, skal minimum svare til A1.

Ved FVU-læsning trin 1 kræves niveauet B1. Idet modultestene på danskuddannelserne netop referer til niveauerne i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog, kan kravene til tosprogedes danskkundskaber præciseres som i nedenstående skema.

FVU-start
Forudsætter dansksproglige kompetencer svarende til
Danskuddannelse 1
Modultest 5
Danskuddannelse 2
Modultest 4
Danskuddannelse 3
Modultest 3

FVU-læsning trin 1
Forudsætter dansksproglige kompetencer svarende til
Danskuddannelse 1
Prøve i Dansk 1
Danskuddannelse 2
Modultest 5
Danskuddannelse 3
Modultest 4

FVU-læsning trin 2 og 3
Forudsætter dansksproglige kompetencer svarende til
Danskuddannelse 2
Prøve i Dansk 2
Danskuddannelse 3
Modultest 4

FVU-læsning trin 4
Forudsætter dansksproglige kompetencer svarende til
Danskuddannelse 3
Prøve i Dansk 3

Personer, der ikke har gået på danskuddannelse eller har afsluttet deres danskuddannelse for mange år tilbage, kan blive vurderet ud fra ’kompetencer svarende til’. Med dette menes at, at udbyder kan anvende de færdighedsniveauer, der beskrives i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog, når en ansøger skal vurderes. Udbyderen kan fx se, hvilke mundtlige færdigheder en person forventes at besidde på B1.

Udenlandske statsborgere

Udenlandske statsborgere for eksempel asylansøgere og personer uden et dansk cpr.nr., kan deltage i FVU. Det kræver, at de har det niveau af dansk, som er en forudsætning for at få udbytte af undervisningen og i øvrigt er i målgruppen for FVU dvs. at FVU er vurderet til at være et relevant undervisningstilbud i forhold til deres undervisningsbehov.

Optagelsesprocedure

Optagelse på FVU-start, FVU-læsning og FVU-matematik

I dette afsnit forklares proceduren ved de individuelle screeninger.

Ved optagelsen til FVU-start, FVU-læsning og FVU-matematik skal udbyderen indledningsvis vurdere, om FVU er det rette tilbud. Hvis udbyderen skønner, at FVU er det rette tilbud, skal udbyderen foretage en afdækning af ansøgerens færdigheder med henblik på at vurdere behovet for undervisning. Dette gøres ved brug af obligatoriske test og samtaleguide (se nærmere nedenfor). I vurderingen er det vigtigt, at udbyderen ovevejer, om ansøgeren kan opnå de faglige mål inden for den afsatte undervisningstid.

I forhold til FVU-start er der i samtaleguiden følgende anbefaling til visitators uddannelsesbaggrund: ”Det anbefales, at interviewer har erfaring med målgruppen og derved er opmærksom på ordvalg, sætningslængde, tempo, kropssprog og omfang for derved at sikre en præcis og klar kommunikation”.

Det anbefales generelt i forhold til alle fag, at det er en FVU-lærer med fagligt kendskab til området, som er testleder. Det vil sige, at det i forbindelse med optagelse på FVU-start er en FVU-start- lærer, der foretager interviewet og den efterfølgende helhedsvurdering. Læselærere vil ofte ikke have kompetencer i forhold til dansk som andetsprog. Til læse- og matematiktesten gælder det ligeledes, at det bør være FVU-lærere med kendskab til faget, som varetager testen.

Optagelsesprocedure
1. Indledningsvist skal det vurderes om FVU er det rette tilbud.
2. Hvis udbyderen skønner, at FVU er det rette tilbud, foretager udbyderen en afdækning af ansøgerens færdigheder med henblik på at vurdere behovet for undervisning. Dette sker ved brug de obligatoriske test, som beskrevet nedenfor. Herefter anvendes en supplerende test til trinindplacering
3. På baggrund af den indledende vurdering og testresultat træffer lederen af den udbydende uddannelsesinstitution afgørelse om ansøgerens optagelse til FVU og trindplacering.

Samtaleguiden til FVU-start

Ved visitering til FVU-start er det obligatorisk at anvende den af STUK’s udarbejdede samtaleguide, som er optrykt i bekendtgørelsens bilag, og desuden ligger på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Samtaleguiden konkretiserer og operationaliserer den europæiske referencerammes sprogkrav for niveauerne A1 og A2 og anvendes til afdække, om ansøgere har de danskfærdigheder, som forudsættes til optagelse på FVU-start. Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, at der skal anlægges en helhedsvurdering, som indebærer, at ansøgeren skal kunne læse og skrive dansk svarende til A1 og kunne forstå og tale dansk svarende til A2+ i Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Herunder indgår en vurdering af ansøgerens forventede progression og motivation for undervisning i helhedsvurderingen.

Samtaleguiden findes på BUVM's hjemmeside: https://www.uvm.dk/forberedende-voksenundervisning-fvu/indhold-og-fag

Vejledende læsetest for voksne og vejledende matematiktest for voksne til FVU-læsning og FVU-matematik

Vejledende læsetest for voksne (VLV) og vejledende matematiktest for voksne anvendes ved optagelse til FVU-læsning og FVU-matematik.

VLV er revideret i 2018 og er nu tilgængelig som VLV-2. VLV-2 er en netbaseret test bestående af tre deltest: 1) læseforståelse, 2) ordkendskab og 3) afkodning.

VLV-2 er udviklet som et redskab til brug for vurdering af voksnes læsefærdigheder ved indgangen til FVU og AMU.

Den vejledende matematiktest for voksne (VMAT) er udviklet som et redskab til brug for vurdering af voksnes matematikfærdigheder ved indgangen til FVU og AMU. Testen er revideret i 2018-2019 og er tilgængelig i en netbaseret test bestående af tre deltest.

Undervisningssproget i FVU-matematik er som i de øvrige fag dansk. Faget tager afsæt i funktionelle matematikfærdigheder, man møder i hverdagen. Talmaterialet vil ofte være knyttet til autentiske informationer med et sprogligt indhold. Deltagere skal derfor have et dansksprogligt niveau minimum svarende til FVU-læsning trin 1 for at kunne få udbytte af FVU-matematik (dvs. minimum B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme), så de kan kommunikere med og om relevante informationer.

Vejledningerne til de to test finde på BUVM's hjemmeside: https://www.uvm.dk/forberedende-voksenundervisning-fvu/vejledning-om-screening-og-trinindplacering

Optagelse på FVU-engelsk og FVU-digital

FVU-engelsk og FVU-digital udbydes alene som virksomhedsrettede forløb og er målrettet deltagere, som har behov for at styrke deres grundlæggende færdigheder i engelsk og digital opgaveløsning i relation til deres jobfunktion. Fagene har derfor et praksisnært fokus. Uddannelsesinstitutioner skal i samarbejde med virksomheden vurdere, om den ansatte vil få udbytte af undervisningen. Afgørelse om trinindplacering foretages herefter af uddannelsesinstitutionen.

Som med de øvrige fag er det vigtigt, at det i forbindelse med optagelsesproceduren er FVU-undervisere, der har kendskab til faget og målgruppen, der i samarbejde med virksomheden er med til at foretage vurderingen. Da der ikke eksisterer en test, anbefales det, at der foretages et interview med den ansatte, eller at uddannelsesinstitutionen evt. udvikler en mindre test, som læreren gennemfører sammen med den ansatte. Det er deltagernes mundtlige færdigheder, der skal vurderes i forbindelse med visitationen, og ikke deres læse- og skrivefærdigheder. Test til FVU-læsning og -matematik kan ikke anvendes til målgruppevurdering i forbindelse med FVU-engelsk og FVU-digital.

Undervisningssproget i FVU-digital og FVU-engelsk er dansk. Deltagere skal derfor have et dansksprogligt niveau minimum svarende til FVU-læsning trin 1 for at kunne få udbytte af de to fag (dvs. minimum B1 i Den Fælles Europæiske Referenceramme), så de kan modtage instruktion, deltage i dialog med underviser og andre deltagere og evt. fremlægge tekster eller opgaver i undervisningen. På trin 1 i begge fag er der ikke et krav om forhåndskendskab til fagene.

Fællesscreeninger

Fællesscreening er defineret ved, at den sker som led i en kompetenceafklaring foranlediget af en virksomhed. Udgangspunktet ved fællesscreeninger er, at en virksomhed oplever et behov for at udvikle de ansattes grundlæggende almene færdigheder. Ved fællesscreeninger screenes flere medarbejdere på én gang. Denne procedure er hermed anderledes end ved individuelle screeninger, hvor der foretages en individuel samtale, førend screening gennemføres. Ved fællesscreeninger indgår efter screeningen baggrundoplysninger fra en dialog med medarbejderen for at understøtte vurderingen af, om FVU er et relevant undervisningstilbud for medarbejderen.

§ 10, Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gennemføre den obligatoriske test ved screening af flere ansøgere samtidigt (fællesscreening), herunder med mulighed for at undlade den indledende samtale, jf. stk. 2.

Det er frivilligt for medarbejdere at deltage i screeningen.

Læs nærmere omkring fællesscreeninger i Vejledningen om fællesscreeninger https://www.uvm.dk/forberedende-voksenundervisning-fvu/vejledning-om-screening-og-trinindplacering

Opbevaring af screeninger (personfølsomme oplysninger)

Se Bilag 1: Generel vejledning om indsamling og opbevaring af personoplysninger

Kapitel 5 - Tilrettelæggelse

FVU er et tilbud med fem forskellige fag; FVU-start, FVU-læsning, FVU-matematik, FVU-engelsk og FVU-digital. Indholdet af de enkelte fag er nærmere beskrevet i læreplanerne og undervisningsvejledningerne.

Voksne kan som enkeltpersoner søge om optagelse eller blive optaget som led i et virksomhedsrettet forløb.

Ved tilrettelæggelse af undervisningen skal it inddrages som et redskab i undervisningen.

Der skal både ske en løbende evaluering af selve undervisningen i forhold til form, indhold, tilrettelæggelse og af deltagerens læreproces.

Didaktiske principper

Der er fastsat didaktiske principper for de forskellige fag og trin, som skal overholdes. De didaktiske principper er beskrevet i læreplanerne. Undervisere kan læse nærmere om de didaktiske principper i undervisningsvejledningerne.

Virksomhedsrettede forløb

Virksomhedsrettet undervisning kan foregå som et element i arbejdsdagen og kan foregå i kendte rammer. Virksomhedsrettet undervisning kan også foregå i FVU-udbyderens lokaler.

Det er en nødvendig forudsætning for et optimalt udbytte, at rammerne for undervisningen er i orden. Der skal være et velegnet undervisningslokale, hvor det er muligt at modtage undervisning uden støj fra produktionen. Der skal derudover være relevante undervisningsredskaber som fx computere borde og stole til deltagerne.

På nogle virksomheder vil der ikke være et tilstrækkeligt antal deltagere til, at man kan etablere hold på alle FVU-fag og trin, og derfor er der i FVU-loven mulighed for samlæsning af forskellige fag og trin. Da der er tale om en målgruppe, som ofte kommer med dårlige skoleerfaringer og derfor har gavn af en god støtte af læreren, bør det være undtagelsen at etablere hold på tværs af fag. Det anbefales ikke, at der er for stor en spredning i færdigheder og forudsætninger, da dette gør undervisningen mindre effektiv for den enkelte.

Af hensyn til målgruppen anbefales det ligeledes ikke, at der etableres hold der er større end 15 personer.

Der gælder særlige forhold for fagene FVU-engelsk og FVU-digital, som alene kan foregå virksomhedsrettet. Forløbene i disse fag tager afsæt i læreplanerne, deltagernes forudsætninger og virksomhedens behov.

Undervisningen kan både foregå i arbejdstiden og i de ansattes fritid, så længe undervisningen tager udgangspunkt i den ansattes jobfunktion. Eventuelle ansættelsesretlige spørgsmål om, hvordan de ansattes arbejdstid medregnes, hvis undervisningen foregår i fritiden, herunder spørgsmål om pligt til at deltage, er et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager og afgøres efter de arbejdsretlige regler om arbejdstid.

Fjernstuderende

Udbyderne kan tilrettelægge undervisning som fjernundervisning.

Fjernundervisning er en undervisningsform, hvor lærer og deltager ikke er fysisk til stede på samme sted, men hvor det fysiske fremmøde helt eller delvist (blended learning) erstattes af undervisning via digitale medier. Undervisningen kan enten foregå synkront, hvor deltageren følger undervisningen digitalt, mens der undervises, eller asynkront, fx ved hjælp af videoklip, der er tilgængelige online hele døgnet1. Omfanget af deltagelse har betydning for udstedelse af bevis for deltagelse. Udstedelse af et sådan bevis er efter FVU-bekendtgørelsens § 11, stk. 3, betinget af, at deltageren som udgangspunkt har deltaget i mindst 85 procent af undervisningen på pågældende trin.

Selvstuderende

Voksne, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende, jf. § 8 i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Det er en forudsætning, at en selvstuderende opfylder adgangskravet til uddannelsen. Det vil fx betyde, at de selvstuderende som minimum skal have et sprogligt niveau i dansk svarende til et afsluttet trin 3 i FVU-læsning for at få adgang til at kunne gå til prøve på trin 4.

Hvis en institution er i tvivl om, hvorvidt en person, der ønsker at gå op som selvstuderende, opfylder adgangskravet til trin 4, kan institutionen afprøve den pågældendes niveau ved hjælp af de metoder, som normalt anvendes ved trinindplacering af en ansøger (se vejledning til trinindplacering: https://www.uvm.dk/forberedende-voksenundervisning-fvu/vejledning-om-screening-og-trinindplacering)

Derudover skal uddannelsesinstitutionen gøre de selvstuderende opmærksom på kravet om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget. Styrelsen kan vejledende henvise til, at den selvstuderendes færdigheder vurderes i forhold til følgende indhold i trin 4-prøven:

a) i stavning: at stave ord med udenlandske stavemønstre

b) i læseteknik: at markere det semantisk korrekte ord i en kontekst

c) i læseforståelse:

– at identificere faktuelle oplysninger i teksten

– at danne logiske følgeslutninger på basis af informationer i teksten

– at sammenholde informationer på tværs af teksten eller eventuelt på tværs af tekster

– at udnytte informationer i grafer, tabeller eller figurer

a) i skriftlig fremstilling:

– at fremstille en kort ledsagetekst til en tabel, figur eller graf

– at fremstille en tekst med et fagligt indhold.

Se punkt 4.2 i Bilag 7 i FVU-bekendtgørelsen

Det er ikke muligt at indstille sig som selvstuderende til bedømmelsen i FVU-start. Det er heller ikke muligt at være selvstuderende i de virksomhedsrettede fag FVU-digital og FVU-engelsk.

Kapitel 6 - Annoncering og markedsføring af FVU

Markedsføringslovens § 1, stk. 1 gælder for uddannelsesinstitutioner, der udbyder undervisning på markedsvilkår.

Ved markedsføring og annoncering af FVU skal det klart fremgå, at:

Der er tale om FVU

Hvem målgruppen er

At der ikke er tale om sprogundervisning

Annoncen skal være på dansk

Dette gælder både ved offentlig annoncering og direct marketing.

Det skal være tydeligt, hvilket fag der er tale om. Det skal herunder være klart, at der for så vidt angår FVU-læsning er tale om undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, og dermed ikke sprogundervisning. For FVU-start skal det ligeledes fremgå, at der ikke er tale om sprogundervisning. Læs nærmere om afgrænsning til danskuddannelserne i kapitel 4 om afgrænsning af FVU-læsning og FVU-start i forhold til danskuddannelserne.

Ved markedsføring af FVU-digital og FVU-engelsk er det vigtigt at gøre klart, at disse fag kun udbydes som virksomhedsrettede forløb. Det bør være tydeligt, at deltagerens virksomhed skal inddrages.

Kapitel 7 – Styrelsens tilsyn med VUC

STUK fører pædagogisk, retligt og økonomisk tilsyn med VUC’s FVU-udbud. Det pædagogiske tilsyn er et kvalitetstilsyn med fokus på institutionernes faglige standard og praksis. Formålet er at sikre den faglige kvalitet på uddannelsen.

Det retlige tilsyn har til formål at påse, om lovgivningen overholdes.

Det økonomiske tilsyn omfatter institutionernes økonomi, drift og anvendelse af tilskud. Økonomisk tilsyn skal bidrage til en effektiv, velfungerende og udviklingsorienteret institutionsdrift.

Tilsynet kan både bestå i et tematisk tilsyn og enkeltfagstilsyn. Det tematiske tilsyn foretages på særlige udvalgte områder. Det kan være områder, hvor flere institutioner er særligt udfordrede, og/eller hvor der er et politisk ønske om fokus.

Enkeltsagstilsynene beror som udgangspunkt på konkrete henvendelser, som kræver en undersøgelse af forholdene. Endvidere kan enkeltsagstilsynene være udløbere af tematiske tilsyn.

For så vidt angår VUC’s tilsyn med DOP’erne er henvises til kapitel 2, afsnittet om Tilsyn med driftsoverenskomstparterne.

Kapitel 8 - Klage

En deltager har mulighed for at klage over en institutions afgørelse (§ 22, stk. 1, i bekendtgørelsen). Klagen indgives til institutionens leder.

Hvis institutionen ikke giver deltageren medhold, kan klagen indsendes til STUK (§ 22, stk. 2, i bekendtgørelsen) efter den procedure, der er beskrevet nedenfor. Klagereglerne i FVU-bekendtgørelsen § 22, stk. 2, indebærer, at det kun er muligt at klage over afgørelser, hvilket fx kan være en beslutning om at melde klageren ud fra et fag eller fra uddannelsesinstitutionen, og kun over retlige spørgsmål i afgørelserne. Det betyder, at man som kursist kan klage over fx at være blevet udmeldt fra et fag eller fra uddannelsesinstitutionen, men ikke over selve uddannelsesinstitutionens samlede skøn over afgørelsen.

Derimod kan klagen omhandle, hvorvidt institutionen har fulgt reglerne i fx FVU-bekendtgørelsen og de almindelige forvaltningsretlige regler. Det er derfor ikke er muligt at klage over faktisk forvaltningsvirksomhed, dvs. beslutninger om almindelig, daglig drift på uddannelsesinstitutionen, såsom hvem der skal være i gruppe med hvem på et hold.

Forløbet ved fremsendelse af klagen til STUK:

1. Klagen skal indgives skriftligt til uddannelsesinstitutionen inden to uger efter, at institutionen har meddelt klageren sin afgørelse.

2. Institutionen skal udarbejde en udtalelse hertil.

3. Deltageren skal herefter have én uges frist til at kommentere udtalelsen.

4. Institutionens ledelse videresender klagen til STUK vedlagt egen udtalelse og eventuelle kommentarer fra deltageren.

Fra FVU-bekendtgørelsen:
§ 22. Deltageren kan klage til institutionens leder over institutionens afgørelser truffet i henhold til oven og bekendtgørelsen. Hvis deltageren er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaveren. Klagen skal indgives skriftligt inden to uger fra afgørelsens meddelelse.
Stk. 2. Hvis institutionens leder ikke giver deltageren medhold i klagen, kan deltageren eller forældremyndighedsindehaveren indgive klage til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal indgives skriftligt til institutionens leder inden to uger efter, at denne har meddelt klageren sin afgørelse. Institutionens leder videresender klagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionens bestyrelse give klageren lejlighed til inden én uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Stk. 3. Afgørelser, som træffes af lederen, skal være begrundede og indeholde vejledning om klageadgang og klagefrist.

Bilag 1: Generel vejledning om indsamling, opbevaring og sletning af personoplysninger

En offentlig myndighed eller privat virksomhed, som behandler personoplysninger, skal til enhver tid overholde reglerne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger, de såkaldte databeskyttelsesregler (omtales ofte som GDPR). Den fysiske person kaldes i denne sammenhæng den registrerede; det kan f.eks. være ansatte på institutionen eller elever og personer, der er knyttet til eleven, f.eks. forældre m.v. Kravet gælder blandt andet institutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, uanset om institutionerne er inden eller uden for den offentlige forvaltning.

Hvad, der nærmere ligger i retten til beskyttelse af sine personoplysninger, er udfoldet i en række generelle og grundlæggende behandlingsprincipper i Databeskyttelsesforordningens artikel 5 om:

1. Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed

2. Formålsbegrænsning

3. Dataminimering

4. Rigtighed

5. Opbevaringsbegrænsning

6. Integritet og fortrolighed.

Principperne ligger til grund for et antal rettigheder i disse regler:

Ret til oplysning (artikel 13 og 14)

Indsigtsret (artikel 15)

Ret til berigtigelse (artikel 16)

Ret til sletning (artikel 17)

Ret til begrænsning af behandling (artikel 18)

Ret til underretning i forbindelse med berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling (artikel 19)

Ret til dataportabilitet (artikel 20)

Ret til indsigelse (artikel 21)

Ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering (artikel 22).

Det forklares kort nedenfor, hvilke forpligtelser disse behandlingsprincipper og rettigheder medfører for en institution.

Hvad vil det sige at behandle personoplysninger, og hvornår er det lovligt?

Ved behandling forstås enhver form for elektronisk håndtering af personoplysninger, som eksempelvis indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, søgning, brug, videregivelse eller sletning af oplysninger. GDPR gælder også ved håndtering af manuelt førte registre som fx kartotekskasser, journalmapper, ringbind osv. Hvis en institution behandler personoplysninger, er institutionen dataansvarlig for behandlingen. Dette betyder, at institutionen skal overholde de 6 principper ovenfor samt varetage de nævnte rettigheder for den registrerede.

Herudover indeholder reglerne en række behandlingsbetingelser, som ligeledes skal være opfyldt for, at behandlingen er lovlig. Hvilke betingelser, der skal opfyldes, afhænger af, hvilke personoplysninger der konkret behandles, herunder af om det er almindelige eller følsomme oplysninger.

¬Ved følsomme oplysninger forstås:

Oplysninger om race eller etnisk oprindelse

Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning

Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold

Genetiske data

Biometriske data med det formål at identificere en fysisk persons seksuelle forhold

Helbredsoplysninger

Seksuel orientering

Personoplysninger, som ikke falder inden under ovenstående følsomme oplysninger, vil blive kategoriseret som almindelige oplysninger. Almindelige personoplysninger kan f.eks. være navn, adresse, e-mail, telefonnummer osv.

Der er i databeskyttelsesloven fastsat særlige regler om, hvornår oplysninger om personnummer kan behandles. I kan læse nærmere om behandlingsbetingelserne i databeskyttelseslovens § 11.

Som uddannelsesinstitution må man kun behandle personoplysninger, hvis det fremgår af lovgivningen, fx en lov eller en bekendtgørelse, at institutionen har en given opgave (som så indebærer håndtering af personoplysninger), eller at der er tale om en opgave, der er en naturlig del af institutionens virksomhed. Nedenfor er en kort gennemgang af reglerne; I kan læse nærmere om reglerne i Datatilsynets vejledning om GDPR.

(https://www.datatilsynet.dk/media/6559/generel-informationspjece-om-databeskyttelsesforordningen.pdf)

Disse rettigheder er beskrevet nærmere nedenfor.

Den, hvis personoplysninger behandles, skal kunne gøre sine rettigheder gældende (indsigtsret)

Princippet om gennemsigtighed i behandlingen betyder, at den registrerede skal have besked om, at der behandles personoplysninger om pågældende. Den registrerede har ret til at vide, hvem der er dataansvarlig, og hvad formålet er med behandlingen. På dette grundlag kan den registrerede gøre sine rettigheder gældende.

Kun indsamling af de nødvendige oplysninger og kun til klare, saglige og bestemte formål

Det skal være klart, hvilke formål oplysningerne indsamles til, og disse formål skal være saglige i forhold til institutionens opgavevaretagelse. Et sagligt formål kan være en konkret opgaveløsning, som det er naturligt, at en institution løser, eller en opgave, som det er angivet i lovgivningen, at institutionen skal løse.

Det er kun de oplysninger, som er relevante og nødvendige i forhold til det bestemte saglige formål, som må indsamles. Der må ikke indsamles flere oplysninger, end der er brug for til at løse opgaven.

Det er som udgangspunkt ikke sagligt at indsamle og opbevare oplysninger med den begrundelse, at oplysningerne på sigt kan blive nødvendige, eller at de er rare at have for institutionen.

Krav til og om opbevaring

Personoplysninger, som institutionen behandler, skal opbevares forsvarligt/sikkert for at undgå ulovlig og uautoriseret behandling. I reglerne kan I læse mere om, hvad der menes med en forsvarlig/sikker opbevaring. Endvidere må opbevaringen kun ske, så længe der er et formål hermed. Det vil sige at institutionen skal have brug for oplysningerne i sin opgavevaretagelse.

Formålet følger som nævnt ovenfor af lovgivningen eller de opgaver, som er en naturlig del af institutionens virksomhed.

Eksempler på lovgivningsbestemte krav om og til opbevaring

Eks. 1. Efter § 29, stk. 3, i den almene eksamensbekendtgørelse skal censors og eksaminators notater om præsentationen og karakterfastsættelsen opbevares i 1 år til brug ved en eventuel klagesag. Det saglige formål er her behovet for at kunne belyse eksaminationsforløbet ved den eventuelle klagesag. Det saglige formål vil som udgangspunkt bortfalde ved klagefristens udløb.2

Eks. 2. En institution skal efter § 38 i den almene eksamensbekendtgørelse opbevare de oplysninger, som er nødvendige for at kunne udstede prøve- og eksamensbekendtgørelser i 30 år efter eksamenens eller prøvens afslutning.3 Den saglige begrundelse for dette opbevaringskrav er eksaminandernes behov for senere at dokumentere, at de har aflagt en prøve eller en eksamen.

Eks. 3. Efter bogføringslovens § 10 skal regnskabsmaterialet opbevares på betryggende vis i 5 år.4 Kravet om opbevaring er relevant for institutioner under Undervisningsministeriet, fordi der f.eks. ydes statsligt tilskud til afvikling af FVU-test til et VUC, der skal kunne dokumentere over for STUK, at bogføringslovens krav er opfyldt.

Eks. 4. Efter FVU-bekendtgørelsens § 10, stk. 5, kan jobcentrene anvende FVU-testrestresultaterne til vurdering af tiltag efter reglerne om aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at de personer, som kan dokumentere gennemførelse af testen, fritages for at tage endnu en test ved optagelse på FVU-læsning og FVU-matematik. Testresultatet har en gyldighed på 2 år. Efter denne bestemmelse kan det være sagligt at opbevare testen i 2 år.

Hvad skal der ske med forældede eller forkerte oplysninger?

Det er vigtigt, at de oplysninger, der indsamles og opbevares, til enhver tid er rigtige og ajourførte. Urigtige oplysninger skal som udgangspunkt slettes eller berigtiges. Personoplysninger må ikke opbevares længere end nødvendigt. De skal derfor slettes eller anonymiseres, når der ikke længere er et sagligt formål. ¬

En institution kan vælge at opbevare fx test, jf. ovenfor om FVU-bekendtgørelsens § 10, stk. 5, hvis der foreligger et sagligt formål. Institutionerne skal derfor overveje formålet samt i hvilket omfang det er nødvendigt at indsamle og opbevare oplysningerne. I forhold til opbevaringstiden skal institutionen enten angive en konkret slettefrist eller angive nærmere kriterier for sletning, jf. artikel 5, stk. 1., litra e, i Databeskyttelsesforordningen.

Den registrerede har ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Den registrerede har ret til at modtage personoplysninger om sig selv og ret at transmittere oplysningerne til en anden myndighed eller virksomhed. Den registrerede kan ligeledes bede om få send oplysninger direkte fra den dataansvarlige til en anden myndighed eller virksomhed.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 9. december 2019

Lisbeth Bang Thorsen

/ Sidra Jabin Aslam

Officielle noter

1 (Fra lovbemærkningerne i lovforslaget til lov om institutioner for almene gymnasier og almen voksenuddannelse m.v.)

2 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelse (BEK nr. 343 af 08/04/2016)

§ 29. Stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Stk. 4 . . .

3 § 38. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning.

Stk. 2. Ophører en institution med at eksistere, eller kan den af anden årsag ikke opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.

4§ 10. Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.

Stk. 2. Opbevares regnskabsmaterialet på elektronisk medie, mikrofilm eller anden lignende måde, skal det uden bearbejdning, beregninger eller tilpasninger kunne udskrives i klarskrift.

Stk. 3. Beskrivelsen af systemer til at fremfinde og udskrive regnskabsmaterialet i klarskrift, jf. § 14, stk. 3, nr. 2, skal opbevares i klarskrift.

Stk. 4. …”