Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

I medfør af § 29, stk. 3, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, fastsættes:

§ 1. Reglerne om stillingsstrukturen og indholdet i de stillingskategorier, der kan benyttes for det videnskabelige personale ved universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet, er gengivet som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 899 af 1. juli 2015 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter ophæves.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 11. december 2019

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Rikke Rasmussen Juel


Bilag 1

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Indhold

Generelle bemærkninger

Universitetsloven

Forskning, forskningsbaseret undervisning og videnspredning

Pædagogisk-didaktiske kompetencer til varetagelse af kvalificeret undervisning

Undervisningsportfolio

Universitetspædagogikum

Stillingsstrukturens opbygning

Beskrivelse af de enkelte stillinger

1. Ph.d.-stipendiat og hovedstillinger

1.1. Ph.d.-stipendiat (Ph. D. fellow)

1.2 Adjunkt/forsker (Assistant Professor/Researcher)

1.3. Lektor/seniorforsker (Associate Professor/Senior Researcher)

1.3.1. Forfremmelsesprogram til professor

1.4. Professor (Professor)

2. Øvrige, generelle stillinger

2.1. Videnskabelig assistent (Research Assistant)

2.2. Undervisningsassistent (Teaching Assistant)

2.3. Studieadjunkt/studielektor (Teaching Assistant Professor/Teaching Associate Professor)

2.4. Ekstern lektor (Part-time Lecturer)

2.5. Postdoc (Postdoc)

2.6. Seniorrådgiver (Senior Advisor)

3. Øvrige stillinger inden for det sundhedsvidenskabelige område

3.1. Klinisk assistent (Clinical Assistant)

3.2. Klinisk lærer (Clinical Instructor)

3.3. Klinisk lektor (Clinical Associate Professor)

3.4. Klinisk professor (Clinical Professor)

3.5. Specialtandlægeuddannelsen (Postgraduate Fellow in Odontology)

3.6. Afdelingstandlæge (Specialist of Postgraduate Education in Odontology/ Senior Clinical Instructor in Dentistry)

3.7. Psykologisk kandidatstilling (Postgraduate Fellow in Psychology)

4. Øvrige stillinger, der kan anvendes inden for afgrænsede områder

4.1. Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser (Instructor on BSc in Engineering and Export engineering courses)

4.2. Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet

 

Generelle bemærkninger

I dette bilag fastlægges stillingsstrukturen og indholdet i de stillingskategorier, der kan benyttes for det videnskabelige personale ved universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Stillingsstrukturen, der træder i kraft den 1. januar 2020, er en revision af stillingsstrukturen af 1. juli 2015. Stillingsstrukturen har virkning for stillinger, der enten opslås eller kan besættes uden opslag den 1. januar 2020 og derefter.

Stillingsstrukturen indeholder en udtømmende beskrivelse af de stillingskategorier, der kan anvendes for det videnskabelige personale. Det er således kun personer, der er ansat i stillinger omfattet af stillingsstrukturen, der kan varetage undervisnings- og forskningsopgaver på universiteterne. Universitetet fastlægger det konkrete stillingsindhold og præciserer arbejdsopgaverne i det enkelte stillingsopslag.

De nærmere bestemmelser om opslag og bedømmelse er fastsat i Finansministeriets cirkulære om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) og de efter denne bekendtgørelse lokalt fastsatte regler.

Opmærksomheden henledes på, at lov om tidsbegrænset ansættelse1) indeholder en særbestemmelse om forskere og undervisere i § 5, stk. 2.

Universitetet skal synliggøre karriereperspektiverne for de ansatte videnskabelige medarbejdere, herunder især ansatte i tidsbegrænsede stillinger. Det sker bl.a. ved en løbende drøftelse af karriereveje på og uden for universitetet for den enkelte medarbejder.

Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov samt længerevarende sygdom forlænges de i bilaget fastsatte maksimale grænser for den samlede ansættelsestid svarende til fraværsperiodens længde.

Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat efter den hidtidige stillingsstruktur, bevarer deres stillingsbetegnelse og ansættelsesvilkår. Der kan således ikke oprettes nye stillinger som professor med særlige opgaver (MSO) efter denne bekendtgørelses ikrafttræden, mens de allerede ansatte i stillingskategorien bevarer stillingsbetegnelse og ansættelsesvilkår ind til stillingens udløb.

Universitetsloven 2)

Stillingsstrukturen er udarbejdet inden for rammerne af universitetsloven. Stillingsstrukturen forudsættes derfor udmøntet i overensstemmelse med lovens bestemmelser, herunder blandt andet bestemmelserne vedrørende forskernes ytrings- og forskningsfrihed.

Universiteterne har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.

Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver. Det videnskabelige personale må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

Ved forskningsbaseret myndighedsbetjening og aftalebestemte opgaver skal der ligeledes sikres tid til fri forskning. Det er dog ikke muligt klart at definere omfanget af tid til fri forskning, idet det vil variere over tid fra område til område og fra forsker til forsker. Således kan man godt forestille sig, at en forsker har mindre tid til fri forskning i en periode med forskningsbaseret myndighedsbetjening eller aftalebestemte opgaver end i andre perioder.

Den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker har således frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og emne inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Forskning, forskningsbaseret undervisning og videnspredning 3)

Universitetets kerneopgaver er at drive forskning og give forskningsbaseret undervisning indtil højeste internationale niveau. Forskningen er det primære grundlag for forskningsbaseret undervisning, men som opgaver for universitetet er forskning og forskningsbaseret undervisning ligestillede. De forskningsbaserede undervisningsaktiviteter er den primære vej til spredning og anvendelse af forskningsbaseret viden i samfundet. Universitetet kan desuden udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Universitetet har ansvaret for, at der er sammenhæng mellem den forskning, der udføres, og de uddannelser, universitetet tilbyder.

Universitetet er forpligtet til at sikre, at uddannelserne udbydes med udgangspunkt i en solid og internationalt anerkendt forskning og derved sikre kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning.

Universitetet skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution samarbejde og udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund. Universitetet udveksler som en integreret del af dets virke viden og kompetencer på gensidig basis med en stor kreds af aktører, organisationer, myndigheder, offentlige og private virksomheder og andre videregående uddannelsesinstitutioner m.v.

Pædagogisk-didaktiske kompetencer til varetagelse af kvalificeret undervisning

Universitetet har ansvaret for, at videnskabeligt personale, der varetager undervisning, har de fornødne pædagogisk-didaktiske kompetencer til at løfte deres konkrete undervisningsopgaver.

Ansatte i hovedstillinger (adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker og professor) og i øvrige stillinger med undervisningsforpligtelse skal løbende vedligeholde og udvikle deres opnåede pædagogisk-didaktiske kompetencer. Universitetet skal have en plan for, hvordan hhv. vedligeholdelsen og kompetenceudviklingen skal foregå.

For alle ansatte med undervisningsforpligtelse gælder, at den ansatte og vedkommendes chef løbende skal drøfte, hvorledes de pædagogisk-didaktiske kompetencer bedst muligt kan vedligeholdes og/eller udvikles i perioden frem mod næste drøftelse.

Undervisningsportfolio

Alle, der underviser, skal udarbejde og løbende vedligeholde en undervisningsportfolio.

En undervisningsportfolio er dokumentation af den enkeltes undervisningserfaring og kompetenceudvikling uanset stillingsniveau og ansættelsesgrad.

Dokumentation af undervisningserfaring kan være afholdte kurser, forelæsninger og undervisningsforløb, erfaring med vejledning og bedømmelse, samt kursus- og/eller pædagogisk ledelse.

Dokumentation af pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling kan være universitetspædagogikum eller tilsvarende pædagogisk-didaktiske forløb eller anden pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling.

Herudover kan andre dele være væsentlige for universitetet/instituttet/den enkelte underviser. Det er op til det enkelte universitet at vurdere, om andre dele skal indgå i en undervisningsportfolio og i givet fald hvilke.

Ved stillingsopslag til stillinger på lektor- og professorniveau skal en undervisningsportfolio eller tilsvarende dokumentation for undervisningserfaring og –kvalifikationer indgå i bedømmelsen af, hvorvidt en ansøger er kvalificeret. Det forudsættes, at ansøgeren har et universitetspædagogikum eller tilsvarende.

Hvis universitetet i særlige tilfælde vil ansætte en ansøger, der forskningsmæssigt er på lektor-/seniorforskerniveau, men som er bedømt ikke kvalificeret for sine undervisningsmæssige kompetencer, skal universitetet udarbejde en forløbsplan for, hvordan ansøgeren i løbet af op til 2 år kan opnå de pædagogisk-didaktiske kompetencer.

Universitetspædagogikum

Det er universitetets ansvar, at adjunkter/forskere og studieadjunkter gennemfører et universitetspædagogikum.

Det kan tones indholdsmæssigt afhængigt af stillingernes arbejdsområder med eksempelvis formidling af forskning, forskningsbaseret undervisning eller forskningsbaseret myndighedsbetjening. Omfang, form og overordnet indhold af universitetspædagogikum skal fremgå af universitetets plan for pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling.

Supervision og vejledning indgår som en del af et universitetspædagogikum.

Stillingsstrukturens opbygning

I stillingsstrukturen sondres der mellem hovedstillinger og øvrige stillinger.

Hovedstillingerne udgør en sammenhængende, universitær karrierevej, og består af stillingskategorierne adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker og professor. Stillingerne indeholder både forskning – herunder forpligtelse til publicering og videnskabelig formidling – og forskningsbaseret undervisning.

Hovedstillingerne beskrives i afsnit 1. Da forudsætningen for en ansættelse som adjunkt/forsker er videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau, beskrives ph.d.-stipendiaten sammen med hovedstillingerne.

Alle øvrige stillingskategorier indgår ikke i det sammenhængende, universitære karriereforløb og kan anvendes af universiteterne efter behov eller inden for afgrænsede områder.

I afsnit 2 beskrives de øvrige stillinger, der kan anvendes på hele det videnskabelige område. Stillingsstrukturen rummer desuden øvrige stillingskategorier, som kan anvendes inden for afgrænsede områder. Disse stillingskategorier fremgår af afsnit 3 og 4.

I det følgende beskrives de videnskabelige stillingskategorier for så vidt angår stillingsindhold, kvalifikationskrav mv. Stillingskategorierne er beskrevet i følgende afsnit:

   
1.
Ph.d.-stipendiat og hovedstillinger
2.
Øvrige, generelle stillinger
3.
Øvrige stillinger inden for det sundhedsvidenskabelige område
4.
Øvrige stillinger, der kan anvendes inden for afgrænsede områder

Beskrivelse af de enkelte stillinger

1. Ph.d.-stipendiat og hovedstillinger

1.1. Ph.d.-stipendiat (Ph. D. fellow)

Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.

1.2. Adjunkt/forsker (Assistant Professor/Researcher)

Stillingen som adjunkt/forsker er en fuldtidsstilling, men der kan ske ansættelse på deltid.

Ansættelse sker som enten adjunkt eller forsker. Stillingsindholdet afgør stillingsbetegnelsen. Se beskrivelse af henholdsvis adjunkt (A) og forsker (B) nedenfor.

Ansættelse som adjunkt/forsker forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Universitetet bestemmer, om en stilling opslås som led i et tenure track-forløb eller som en tidsbegrænset ansættelse.

Flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelser kan finde sted, men man kan maksimalt være ansat i 8 år.

Det skal ved opslaget af en stilling fremgå, om der er tale om et tenure track-forløb eller en tidsbegrænset ansættelse. Både tenure track-stillinger og tidsbegrænsede ansættelser skal besættes på normal vis efter ansættelsesbekendtgørelsens regler, herunder reglerne om opslag og bedømmelse.

Adjunkter/forskere ansat i såvel tenure track-forløb som tidsbegrænset skal gennemføre et universitetspædagogikum.

Tenure track-ansættelse (tenure track)

Stillingen som adjunkt/forsker kan besættes som led i et tenure track-forløb, hvor den ansatte efter maksimalt 6 år overgår til en ansættelse som lektor/seniorforsker. Overgang forudsætter, at den ansatte bedømmes fagligt kvalificeret til lektor-/seniorforskerniveau.

Ved opslag af tenure track-stillinger, skal det være tydeligt og gennemsigtigt for ansøgeren, hvilke kriterier, der lægges vægt på i den faglige bedømmelse ved overgang fra adjunkt-/forsker- til lektor-/seniorforskerniveau. Kriterierne kan inddeles i generelle forventninger til f.eks. forskning, forskningsbaseret undervisning, forskningsbaseret myndighedsbetjening og videnspredning. Det forudsættes, at universitetet løbende følger op på adjunktens/forskerens udvikling i forhold til de opsatte kriterier.

Den faglige bedømmelse finder normalt sted inden for det sidste halve år af adjunkt-/forskerperioden. Den ansatte kan dog selv indstille sig til tidligere faglig bedømmelse inden for de første 4 år. Hvis den ansatte ved denne bedømmelse bedømmes ikke fagligt kvalificeret, kan vedkommende indstille sig til anden bedømmelse inden for det sidste halve år af ansættelsen. Der kan således maksimalt ske faglig bedømmelse to gange.

Undlader den ansatte at anmode om at få sine faglige kvalifikationer bedømt inden for det sidste ansættelsesår, eller bedømmes vedkommende ikke fagligt kvalificeret, skal universitetet umiddelbart iværksætte en afskedigelse efter de overenskomstmæssige regler.

Tidsbegrænset ansættelse

Stillingen som adjunkt/forsker besættes tidsbegrænset for en periode på op til 4 år.

Der gives en skriftlig vurdering af adjunktens/forskerens undervisningsmæssige kvalifikationer senest 3 måneder inden ansættelsens ophør.

A. Adjunkt (Assistant Professor)

Adjunkturet er en uddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte videnudveksling med samfundet. Hertil kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at adjunkten kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder.

B. Forsker (Researcher)

Forskerstillingen er en uddannelsesstilling med hovedvægt på forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling). Stillingen indeholder derudover forskningsbaseret undervisning. Den kan endvidere indeholde forskningsbaseret myndighedsbetjening (herunder forskningsbaserede rådgivningsopgaver og forskningsunderbyggende beredskabs- og overvågningsopgaver). Stillingen kan desuden omfatte videnudveksling med samfundet, samt i begrænset omfang varetagelse af andre opgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at forskeren kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder.

1.3. Lektor/seniorforsker (Associate Professor/Senior Researcher)

Stillingen som lektor/seniorforsker er en fuldtidsstilling, men der kan ske ansættelse på deltid. Stillingen besættes normalt varigt, men kan i særlige tilfælde besættes tidsbegrænset.

Ansættelse sker som enten lektor eller seniorforsker. Stillingsindholdet afgør stillingsbetegnelsen. Se beskrivelse af henholdsvis lektor (A) og seniorforsker (B) nedenfor.

Stillingen som lektor/seniorforsker kan opnås af tenure track-adjunkter/-forskere, som er bedømt kvalificeret til lektor-/seniorforskerniveau eller efter opslag, hvor der også skal ske faglig bedømmelse. En ansøger bedømmes endvidere på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget.

Ansættelse som lektor/seniorforsker forudsætter forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker, men vil også kunne opnås på anden måde.

Hvis universitetet i særlige tilfælde vil ansætte en ansøger, der forskningsmæssigt er på lektor-/seniorforskerniveau, men som er bedømt ikke kvalificeret for sine undervisningsmæssige kompetencer, skal universitetet udarbejde en forløbsplan for, hvordan ansøgeren i løbet af op til 2 år kan opnå de pædagogisk-didaktiske kompetencer. Forløbet afsluttes med en fagkyndig bedømmelse af vedkommendes pædagogisk-didaktiske kompetencer. Kompetencerne skal svare til forventet niveau for en ansøger til en lektor-/seniorforskerstilling, og bedømmelsen skal iværksættes senest 4 måneder før forløbsplanens udløb. Vedkommende underrettes ved iværksættelsen. Såfremt vedkommende bedømmes ikke fagligt kvalificeret, fratræder vedkommende med overenskomstmæssigt varsel.

A. Lektor (Associate Professor)

Lektoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan komme varetagelse af forsknings-, studie- og kursusledelse, vejledning og supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem opgaverne kan variere over tid.

B. Seniorforsker (Senior Researcher)

Seniorforskerstillingen er en stilling med hovedvægt på forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling). Derudover indeholder stillingen forskningsbaseret undervisning og kan indeholde forskningsbaseret myndighedsbetjening (herunder forskningsbaserede rådgivningsopgaver og forskningsunderbyggende beredskabs- og overvågningsopgaver). Stillingen kan herudover omfatte videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Desuden kan komme varetagelse af forsknings-, studie- og kursusledelse, vejledning og supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem opgaverne kan variere over tid.

1.3.1. Forfremmelsesprogram til professor

Universitetet kan tilbyde særligt talentfulde lektorer/seniorforskere et forfremmelsesprogram til professor. Særligt talentfulde ansøgere ved åbent opslag til en stilling som lektor/seniorforsker kan ligeledes tilbydes programmet ved ansættelse. Forfremmelsesprogrammets indhold udfoldes nærmere på det enkelte universitet.

Universitetet har ansvaret for, at det er tydeligt og gennemsigtigt for lektorer/seniorforskere, hvilke kriterier, der lægges vægt på i den faglige bedømmelse ved overgang fra lektor-/seniorforsker- til professorniveau. Kriterierne kan inddeles i generelle forventninger til f.eks. forskning, forskningsbaseret undervisning, forskningsbaseret myndighedsbetjening, ekstern finansiering, forsknings-/kursusledelse, vejledning og videnspredning. Det forudsættes, at universitetet løbende følger op på lektorens/seniorforskerens udvikling i forhold til de opsatte kriterier.

Forfremmelsesprogrammet kan for den enkelte lektor/seniorforsker vare op til 8 år. Herefter overgår vedkommende til en ansættelse som professor. Overgangen forudsætter, at den ansatte fagligt set bedømmes kvalificeret hertil.

Den faglige bedømmelse finder senest sted inden for de sidste 6 måneder inden det aftalte forfremmelsesprograms udløb. Efter aftale med universitetet kan bedømmelsen ske tidligere. Undlader lektoren/seniorforskeren at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt senest 6 måneder inden forfremmelsesprogrammets udløb, eller bedømmes vedkommende ikke fagligt kvalificeret, vil vedkommende fortsætte sin ansættelse som lektor/seniorforsker uden for forfremmelsesprogrammet. Universitetet kan dog tilbyde vedkommende et ekstra forsøg inden for det konkrete forfremmelsesprograms udløb. Der kan maksimalt ske faglig bedømmelse to gange.

1.4. Professor (Professor)

Stillingen som professor er en fuldtidsstilling, men der kan ske ansættelse på deltid.

Professoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Hertil kan komme forskningsbaseret myndighedsbetjening. Opgaverne kan desuden bestå af videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan komme varetagelse af forsknings-, kursus- og studieledelse, vejledning og supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde.

En stilling som professor besættes normalt varigt, men kan i særlige tilfælde besættes tidsbegrænset.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

En ansøger til et professorat bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Der skal kunne dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau og erfaring med varetagelse af undervisning på flere niveauer, prøver/eksamen, kursus-/studieledelse, samt bidrag til udvikling af undervisning og undervisningsmateriale. Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren har udviklet fagområdet forsknings- og undervisningsmæssigt, og herudover kan der lægges vægt på vedkommendes evne til at varetage og udvikle forskningsbaseret myndighedsbetjening. Endvidere skal der lægges vægt på en vurdering af vedkommendes evne til at varetage forsknings- og undervisningsmæssige ledelsesopgaver og evt. andre funktioner, fx i relation til universitetets eksterne samarbejde.

2. Øvrige, generelle stillinger

2.1. Videnskabelig assistent (Research Assistant)

Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Hovedopgaverne er forskning og/eller undervisning. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver.

Ansættelse sker for en periode af indtil 3 år. Genansættelse udover 3 år kan ikke finde sted. Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

2.2. Undervisningsassistent (Teaching Assistant)

Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten varetager undervisning inden for faget efter institutionens bestemmelse. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Stillingerne besættes for en periode på indtil 3 år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal mv. fastsættes for hvert semester inden for de aftalte rammer herfor.

2.3. Studieadjunkt/studielektor (Teaching Assistant Professor/Teaching Associate Professor)

Universiteterne kan i begrænset omfang besætte stillinger som studieadjunkt og studielektor. Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver. Stillingen kan indeholde faglige udviklingsopgaver.

Stillingskategorierne studieadjunkt og studielektor kan anvendes i forbindelse med undervisning i redskabsfag, praksisbetonede fag eller grundlæggende fag, hvor det faglige indhold ikke beror på ny forskning.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau. En ansøger bedømmes endvidere på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse sker som studieadjunkt eller studielektor afhængigt af den pågældendes kvalifikationer.

Studieadjunkt

Stillingen som studieadjunkt er en uddannelsesstilling. Ansættelse kan ske på fuldtid eller deltid.

Studieadjunkter skal gennemføre et universitetspædagogikum.

Ansættelsesperioden for en studieadjunkt skal have en længde, der sikrer, at den ansatte kan kvalificere sig undervisningsmæssigt til studielektor. Senest 6 måneder inden udløbet af det 6. ansættelsesår skal der afgives en skriftlig vurdering af studieadjunktens kvalifikationer med henblik på at vurdere, om studieadjunkten er kvalificeret på studielektorniveau. I denne vurdering indgår studieadjunktens gennemførelse af et universitetspædagogikum. Studieadjunkten skal have meddelelse om resultatet af vurderingen senest 3 måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår. Hvis den ansatte ved denne vurdering ikke findes fagligt kvalificeret, kan vedkommende ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest 6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet vurdering. Vurderes vedkommende ikke fagligt kvalificeret, fratræder studieadjunkten stillingen uden yderligere varsel ved periodens udløb.

Studielektor

Stillingen som studielektor besættes normalt varigt, men kan også besættes tidsbegrænset. Ansættelse kan ske på fuldtid eller deltid.

Ansættelse sker enten gennem kvalificering til studielektor efter et studieadjunktforløb eller efter opslag. Ved ansættelse som studielektor forudsættes altid, at ansøgeren er blevet bedømt undervisningsmæssigt kvalificeret.

Ud over undervisningsopgaver og eventuelle faglige udviklingsopgaver kan stillingen som studielektor indeholde supervision og vejledning af studieadjunkter.

2.4. Ekstern lektor (Part-time Lecturer)

Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er undervisning.

Formålet med det eksterne lektorat er at give mulighed for ansættelse af undervisere med relevant praksiserfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau.

Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter universitetets bestemmelse, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer.

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:

Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller

Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Der er mulighed for både varig og tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal og evt. eksamensdeltagelse mv. fastsættes for hvert enkelt semester inden for de rammer, som er aftalt herfor.

2.5. Postdoc (Postdoc)

Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

Postdoc-stillingen er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Stillingen kan besættes for en periode på op til 4 år ved samme universitet.

Stillingen som postdoc er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid.

Stillingsindholdet vil overvejende være forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.

2.6. Seniorrådgiver (Senior Advisor)

Seniorrådgiver er en stilling, hvor hovedopgaven er forskningsbaseret myndighedsbetjening og formidling af forskningsresultater til myndigheder, erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Hertil kommer en forpligtelse til at holde sig ajour på et bredt videnskabsområde og udføre analyser af fagligt brede problemstillinger samt formidle disse på en videnskabeligt forsvarlig måde. Stillingen kan desuden omfatte varetagelse af undervisning samt forskningsopgaver.

Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem opgaverne kan variere over tid.

En ansøger til en stilling som seniorrådgiver bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som seniorrådgiver forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker, men vil også kunne opnås på anden måde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav, fx at ansøgeren selvstændigt har gennemført betydelige rådgivnings- og formidlingsopgaver til myndigheder, erhvervsliv eller samfundet i øvrigt.

3. Øvrige stillinger inden for det sundhedsvidenskabelige område

Læger kan ansættes i en hovedstilling eller i en klinisk stilling. Begge typer af stillinger kan kombineres med en klinisk stilling uden for universitetet. Når hovedansættelsen er uden for universitetet, anvendes de kliniske stillingskategorier klinisk professor, klinisk lektor eller klinisk lærer.

For så vidt angår de kliniske stillinger forudsættes det normalt, at den ansatte sideløbende har en stilling med patientbehandling. Fx forudsætter en klinisk stilling typisk ansættelse på et sygehus eller en tilsvarende sygdomsbehandlende institution, der varetager undervisning, eller at den ansatte driver praksis.

Ansættelse af en læge i en stilling som klinisk lektor eller som klinisk professor forudsætter speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Et klinisk professorat besættes normalt i tilknytning til en overlægestilling.

3.1. Klinisk assistent (Clinical Assistant)

Klinisk assistent er en tidsbegrænset stilling med henblik på medicinsk klinisk forskning. Den kliniske assistent varetager som en del af stillingen også andre kliniske opgaver.

Ansættelse forudsætter lægevidenskabelig kandidateksamen og relevant klinisk erfaring. Ansættelse sker for en periode af indtil 4 år. Genansættelse ud over 4 år kan ikke finde sted. Opmærksomheden henledes på lov om tidsbegrænset ansættelse.

3.2. Klinisk lærer (Clinical Instructor)

En klinisk lærerstilling er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisnings- og vejledningsopgaver på sygehus, i praksis eller på klinik. Undervisningen mv. supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor-, eller professorniveau. Den kliniske lærer skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator. Den kliniske lærer kan som en del af stillingen også varetage andre kliniske opgaver.

En klinisk lærer kan ansættes for en periode på indtil 3 år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse. Kliniske lærere på det odontologiske område kan efter den første ansættelsesperiode ansættes varigt.

Kvalifikationskravet er en relevant kandidateksamen. Der kan stilles krav om ajourført erfaring med relevant klinisk arbejde. I de tilfælde, hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis, stilles der krav om, at den kliniske lærer selv driver praksis.

3.3. Klinisk lektor (Clinical Associate Professor)

En klinisk lektorstilling er en deltidsstilling til varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver. Stillingen omfatter også eksamen for medicinstuderende og studerende i klinisk biomekanik ved sygehuse, der varetager undervisning i kliniske fagområder samt vejledning, herunder af ph.d.-studerende.

Den kliniske lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende afdelings eller enheds speciale og gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, kurser og gennemførelse af eksaminer, vejledning, herunder af ph.d.-studerende, samt deltagelse i bedømmelsesudvalg ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader. Stillingen kan omfatte udviklingen af fagområdet samt andre opgaver.

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, fx ph.d.-grad eller doktorgrad.

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i biomekanik er kandidateksamen i klinisk biomekanik eller tilsvarende.

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i psykologi er psykologisk kandidateksamen og specialistanerkendelse.

Ansættelse som klinisk lektor forudsætter, at vedkommende er erklæret kvalificeret hertil af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. Ansøgers undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning sideløbende med sin ansættelse som klinisk lektor.

En klinisk lektor kan ansættes tidsbegrænset eller varigt. Tidsbegrænset ansættelse sker for en periode på mindst 3 år og højst 5 år. I særlige tilfælde kan ansættelse ske for en kortere periode. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse.

3.4. Klinisk professor (Clinical Professor)

En klinisk professor varetager kvalificerede vejlednings-, undervisnings- og/eller forskningsopgaver. Stillingen omfatter også eksamen for medicinstuderende og studerende i klinisk biomekanik ved sygehuse, der varetager undervisning i kliniske fagområder samt vejledning, herunder af ph.d.-studerende.

3.5. Specialtandlægeuddannelsen (Postgraduate Fellow in Odontology)

Uddannelsen til specialtandlæge i ortodonti finder sted under ansættelse i fuldtidsstilling.

Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.

Ansættelse i uddannelsesstillingen sker efter opslag og bedømmelse for en treårig periode. Kvalifikationskravene er odontologisk kandidateksamen samt 2 års fuld beskæftigelse med praktisk-klinisk odontologi, heraf mindst 1 års beskæftigelse med børnetandpleje.

3.6. Afdelingstandlæge (Specialist of Postgraduate Education in Odontology/ Senior Clinical Instructor in Dentistry)

Afdelingstandlæge er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af ledende funktioner og undervisnings- og behandlingsopgaver i forbindelse med klinisk undervisning af tandlægestuderende under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse.

Afdelingstandlægen skal under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse være ledende, vejledende og koordinerende med hensyn til de opgaver, der pålægges de kliniske lærere, og forestå den løbende evaluering af de studerende. Afdelingstandlægen deltager i tilrettelæggelse, gennemførelse og justering af undervisningen. Endvidere skal afdelingstandlægen deltage i undervisningsrelaterede aktiviteter, eksempelvis udvikling af undervisningsmateriale, visitation af patienter, forsøg med afprøvning af nye materialer, metoder og behandlingsformer samt påtage sig behandling af henviste patienter med behandlingsbehov af særlig undervisningsmæssig interesse.

Ansættelse sker for en periode på 3 år. Herefter kan der ske varig ansættelse.

Kvalifikationskravet er odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.

3.7. Psykologisk kandidatstilling (Postgraduate Fellow in Psychology)

Stilling som klinisk psykologisk kandidat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.

Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.

Ansættelse sker for 1 år med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år. Kvalifikationskravene er psykologisk kandidateksamen samt klinisk-psykologisk erfaring herefter.

4. Øvrige stillinger, der kan anvendes inden for afgrænsede områder

4.1. Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser (Instructor on BSc in Engineering and Export engineering courses)

Der henvises for disse stillinger til Finansministeriets cirkulære med tilhørende notat fra Undervisningsministeriet om diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

4.2. Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet

Stillingen som lærer i social teori og metode er normalt en varig fuldtidsstilling.

Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver inden for institutionens formål.

Kvalifikationskravet er socialrådgivereksamen.

Officielle noter

1) Lovbekendtgørelse nr. 907 af 11. september 2008 om tidsbegrænset ansættelse.

2) Lovbekendtgørelse nr. 778 af 07/08/2019 om universiteter (universitetsloven).

3) Lovbekendtgørelse nr. 778 af 07/08/2019 om universiteter (universitetsloven).