Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principmeddelelse 93-19 om personlig assistance - tegnsprogstolk - udbetaling af tilskud - økonomisk interesse - nærmeste pårørende - dispensation

Principmeddelelsen fastslår

Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse kan få personlig assistance til udførelsen af de arbejdsopgaver, som personen på grund af funktionsnedsættelsen har behov for hjælp til. Hvis personen kommunikerer ved hjælp af tegnsprog, kan tolkebrugerens arbejdsgiver få et tilskud til udgiften til tegnsprogstolken svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning, hvis der anvendes en tolk fra et tolkebureau. Tilskuddet kan dog ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve. Hvis tolken ansættes som personlig assistent, kan tilskuddet ikke overstige lønudgiften til assistenten.

Det er en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud til tegnsprogstolkning, der rekvireres fra et tolkebureau, at hverken tolkebrugeren, tolkebrugerens arbejdsgiver eller disses nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og tolken skal erklære på tro og love, at der ikke er sådanne sammenfaldende økonomiske interesser, før jobcenteret kan udbetale tilskud.

Formålet med betingelsen er, at det ikke må være muligt at få et tilskud til personlig assistance, som er langt højere end den faktiske udgift til tolkeydelsen, så der skabes et overskud ved at levere tolkeydelser til sig selv.

Det er en konkret vurdering, om to personer må anses for at være nærmeste pårørende, og om der foreligger økonomisk interesse.

En ægtefælle vil som hovedregel anses som nærmeste pårørende. Men derudover kan en fast samlever, familie i direkte op- eller nedadstigende linje, søskende, fætre, kusiner og lignede også betragtes som nærmeste pårørende. En nærmeste pårørende kan efter omstændighederne også være en nær ven.

Når der er tale om virksomheder, foreligger der f.eks. økonomisk interesse, når et eventuelt overskud i tolkevirksomheden kan komme arbejdsgivervirksomheden til gode og omvendt, fordi virksomhederne har en ejerstruktur, der omfatter samme eller nærtstående personer eller organisationer.

Hvis overskuddet ikke kan flyde mellem tolke- og arbejdsgivervirksomhederne, vil det afhænge af en konkret vurdering, om der er en økonomisk interesse.

Er der økonomisk interesse, kan der ikke udbetales tilskud til personlig assistance. Der vil dog kunne udbetales tilskud svarende til lønudgiften, hvis arbejdsgiveren i stedet ansætter en eller flere tolke som personlig assistent direkte i virksomheden. Der vil også kunne udbetales tilskud svarende til satsen fastsat af Center for Døve, hvis der rekvireres tolkebistand fra en tolkevirksomhed, hvor der ikke er en økonomisk interessekonflikt.

Dispensation

Jobcentret kan efter en konkret vurdering fravige betingelserne om økonomisk uafhængighed. Kommunen skal derfor i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der er grund til at dispensere fra reglerne. Kommunen skal anvende saglige kriterier og må ikke forskelsbehandle ansøgerne. Eksempler på kriterier, som kommunen kan anvende i vurderingen, er:

- om der er andre relevante tolkemuligheder henset til de geografiske forhold i forhold til placeringen af arbejdsstedet,

- om der er tale om en almindelig tolkeopgave eller en opgave, der kræver særlig faglig viden, og/eller

- omfanget af behovet for tolkning.

En afgørelse om ikke at dispensere fra reglerne er en afgørelse, der skal begrundes efter reglerne i forvaltningsloven. Det betyder, at kommunen i afgørelsen skal beskrive de kriterier, sagen er vurderet efter, de vurderinger, kommunen har foretaget, og de faktiske oplysninger, der er lagt til grund ved afgørelsen om ikke at dispensere fra reglerne.

I en konkret sag var borgeren, der var døv og havde behov for tegnsprogstolkning, ansat i en socialøkonomisk virksomhed, der ikke blev drevet med profit for øje. Arbejdsgivervirksomheden rekvirerede tegnsprogstolk til borgeren fra en tolkevirksomhed, som blev drevet under samme organisation som arbejdsgivervirksomheden. Det fremgik af tilgængelige regnskabsoplysninger, at over- og underskud fra de enkelte virksomheder flød til hovedorganisationen, der kunne anvende overskud fra én virksomhed til at finansiere aktiviteter i en anden virksomhed.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på denne baggrund, at der var tale om sammenfaldende økonomiske interesser mellem arbejdsgivervirksomheden og tolkevirksomheden.

Kommunen havde i sagen vurderet, at der ikke kunne gives dispensation. Kommunen havde anvendt kriterier som den geografiske placering, herunder muligheden for at rekvirere tolke fra en anden virksomhed i nærområdet, størrelsen og forudsigeligheden af behovet for tolkning og fraværet af behov for specialkendskab til borgeren og dennes arbejdsområde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kriterierne var saglige og lovlige, og der var ikke oplysninger om, at andre ansøgere i en tilsvarende situation havde fået dispensation. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede derfor kommunens afgørelse.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at belyse anvendelsen af reglerne om sammenfaldende økonomiske interesser ved bevilling af personlig assistance til tegnsprogstolkning.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov nr. 293 af 14. maj 1998 om kompensation til handicappede i erhverv m.v., senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009 (kompensationsloven)

§ 11 om, at jobcenteret refunderer virksomheden de lønandele, som tilskuddet omfatter. Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Bekendtgørelse nr. 817 af 26. juni 2013 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (kompensationsbekendtgørelsen)

§ 25, stk. 3, om betingelserne for udbetaling af tilskud.

Forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

§ 24 om begrundelse

Praksis

Ankestyrelsen har ikke principafgørelser på området.

Andre retskilder

Vi har også anvendt Beskæftigelsesministeriets (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) skrivelse nr. 1005 af 29. marts 2019

Den konkrete afgørelse

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på tilskud til tolkebistand fra TOLKEBUREAU Y. X Kommune afgjorde sagen den 5. juli 2019.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ikke ret til udbetaling af tilskud til personlig assistance til tolkebistand rekvireret fra TOLKEBUREAU Y.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at ARBEJDSGIVER X, har en økonomisk interesse i TOLKEBUREAU Y.

Vi vurderer også, at kommunens afslag på dispensation er begrundet ud fra saglige kriterier, ikke er åbenbart urimeligt og ikke er udtryk for forskelsbehandling.

Hvad er afgørende for resultatet

Økonomisk interesse

Vi lægger vægt på, at ARBEJDSGIVER X, som arbejdsgiver rekvirerer personlig assistance i form af tegnsprogstolk fra tolkefirmaet, TOLKEBUREAU Y.

Vi lægger også vægt på, at både ARBEJDSGIVER X, og TOLKEBUREAU Y drives af VIRKSOMHEDEN V.

Vi er opmærksomme på, at VIRKSOMHEDEN V er en socialøkonomisk virksomhed, og at der ikke er enkeltindivider, hvis lønforhold er direkte afhængige af resultatet for VIRKSOMHEDEN V.

Vi lægger dog vægt på organisationsdiagrammet for organisationen, der viser, at såvel VIRKSOMHEDEN V’s institutioner, herunder ARBEJDSGIVER X, og TOLKEBUREAU Y drives under VIRKSOMHEDEN V. Der er således tale om samme ejerforhold.

Vi lægger også vægt på regnskabsoplysningerne i årsrapporten for VIRKSOMHEDEN V, der fremgår af VIRKSOMHEDEN V’s hjemmeside, og som viser, at over- og underskud fra de enkelte virksomheder flyder fra virksomhederne til VIRKSOMHEDEN V.

Vi lægger således vægt på, at VIRKSOMHEDEN V kan anvende overskud fra den ene virksomhed til at dække eventuelt underskud i, eller til at finansiere aktiviteter i andre af VIRKSOMHEDEN V’s virksomheder.

Vi vurderer på den baggrund, at de enkelte virksomheder under VIRKSOMHEDEN V har en direkte økonomisk interesse i udfaldet af driften af de øvrige virksomheder.

ARBEJDSGIVER X har således en direkte økonomisk interesse i driften af TOLKEBUREAU Y.

Ingen dispensation

Vi lægger vægt på, at kommunen har givet en begrundelse for, hvorfor der ikke er givet dispensation.

Vi lægger også vægt på, at kommunen har anvendt følgende kriterier ved vurderingen:

Den geografiske placering af dit arbejdssted, herunder at der er mulighed for at rekvirere tolke inden for samme region.

Størrelsen og forudsigeligheden af behovet for tolkebistand.

At der ikke er behov for, at tolken har specialkendskab til dig eller dine arbejdsområder.

Vi lægger videre vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at kommunen i tilsvarende sager har givet dispensation til andre på tilsvarende grundlag.

Vi bemærker, at der vil kunne udbetales tilskud svarende til lønudgiften, hvis ARBEJDSGIVER X ansætter en eller flere tolke i ARBEJDSGIVER X, til at være den ansattes personlige assistent. Der vil også kunne udbetales tilskud svarende til CFD’s takster, hvis der rekvireres tolkebistand fra et tolkebureau, hvor der ikke er en økonomisk interessekonflikt.

Vi er opmærksomme på din bekymring for, om de eksisterende tolkefirmaer i området vil kunne dække jeres behov, herunder vil kunne levere tolke ved sygdom.

Vi lægger dog vægt på, at din oplysning ikke kan føre til andet resultat, allerede fordi der ikke foreligger oplysninger om, at de nævnte firmaer ikke har ønsket eller magtet at påtage sig opgaven eller om, at nødvendig tolkebistand i konkrete tilfælde ikke har kunnet leveres af andre tolkefirmaer.

Om reglerne

Efter reglerne er det en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud, at tolkebrugeren og tolkebrugerens arbejdsgiver ikke har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres.

Jobcenteret kan efter en konkret vurdering fravige betingelserne om økonomisk uafhængighed.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.