Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - ej medhold

J.nr. 18-68535

En speditør blev den 18. juni 2018 far og afholdt efter fødslen 14 dages fædreorlov. Den 10. august 2018 oplyste speditøren sin arbejdsgiver om, at han ønskede at holde 8 ugers forældreorlov fra den 18. marts 2019. Speditøren blev afskediget den 30. august 2018. Speditøren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hans ønske om at afholde forældreorlov. Den omvendte bevisbyrde fandt anvendelse, da barnets mor afholdt orlov indtil mandens varslede forældreorlov. Virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i speditørens ønske om at afholde forældreorlov. Virksomheden havde fremlagt dokumentation for, at de forud for afskedigelsen af speditøren var i økonomiske vanskeligheder, at den væsentligste del af speditørens arbejdsopgaver var bortfaldet, og at han genererede det laveste gross profit blandt afdelingens medarbejdere.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget, efter han havde varslet, at han ville holde forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. marts 2014 ansat hos indklagede som speditør i selskabets bilafdeling. Bilafdelingen var organisatorisk placeret i A-by, mens klager arbejdede fra indklagedes kontor i B-by.

I bilafdelingen var medarbejder 1 ansat som Road Director, mens både klager, medarbejder 2, medarbejder 3 og medarbejder 4 var ansat som Customer Service Road.

I en e-mail af 23. maj 2018 fra selskabets CEO til indklagedes ledelsesgruppe fremgår blandt andet følgende:

”…

As from today and until further notice all new hiring will be put on hold, any ongoing recruiment processes to be confirmed by undersigned before signing.

We are behind our budget and need to be cautions in the next few months until we can spot a clear direction.

…”

Den 24. maj 2018 modtog indklagedes direktør fra indklagedes CEO følgende mail:

”Hi [indklagedes direktør],

Har suttit och kikat lite på de danska räkenskaperna och vi har ett problem.

[A-by] : Även om vi minskar med -1 FTE * så får vi ej lönsamhet pjette å detta kontor. Att minska med -2 FTE vet jag inte om det är möjligt utan att stänga igen delar av operationen? Är det möjligt att aktivt ta bort de sämsta GP affä-rerna och minska ned kontoret med -2 FTE ? Alternativet är att stänga A-by. (om du inte starkt känner att vi kan få en bra lönsam utveckling inom kort? )

[C-by]: Går det att minska -1 FTE i OPS teamet och ändå hålla ser-vicenivån på Korea etc?

Svåra beslut men vänligen börja fundera så talas vi vid inom kort.

Medarbejder 4, som var ansat som speditør i bilafdelingen i A-by, blev afskediget ved brev af 31. maj 2018 til fratræden ved udgangen af august 2018. Det følger af opsigelsesbrevet, at baggrunden for opsigelsen var de forværrede økonomiske resultater i selskabet samt tab af forretninger specifikt blandt medarbejderens opgaver.

Klager blev far den 18. juni 2018, og umiddelbart efter fødslen afholdt klager 14 dages fædreorlov.

Den 10. august 2018 oplyste klager til indklagede, at han ønskede at holde 8 ugers forældreorlov fra den 18. marts 2019.

Ved brev af 30. august 2018 blev klager afskediget fra sin stilling til fratrædelse ved udgangen af december 2018. Af opsigelsen fremgår:

”…

Baggrunden for opsigelsen er de faldende økonomiske resultater i [bil]-afdelingen, herunder tabet af den eksklusive aftale med [samarbejdspartner 1], som du primært var beskæftiget med. Da grundlaget for din stilling derfor er bortfaldet, er det besluttet at nedlægge den.

…”

Klager gjorde i brev af 6. september 2018 overfor indklagede gældende, at afskedigelsen af ham ikke kunne begrundes i andre forhold end hans ønske om at udnytte sin ret til forældreorlov. Han påstod sig derfor tilkendt en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Den 16. september 2018 afviste indklagede kravet om godtgørelse med henvisning til følgende:

” …

Beslutningen er derimod begrundet i et tvingende behov for at gennemføre besparelser som følge af et fald i selskabets omsætning, herunder blandt andet på grund af ophøret af eksklusivaftalen med selskabets tyrkiske agent [samarbejdspartner 1].

…"

Indklagede har for nævnet fremlagt virksomhedens årsrapport for 2017, der viste et årsresultat for 2017 på 172.269 kr. Det fremgår af årsrapportens ledelsesberetning vedrørende målsætninger og forventninger for 2018:

”Der er i koncernen og lokalt indgået nye forretningsmæssige aftaler, som forventes at have positiv indvirkning på resultatet for 2018. ”

Indklagede har også fremlagt virksomhedens personalehåndbog, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”Barsel

[Indklagede] giver fuld løn under barsel i 29 uger til kvindelige ansatte, gældende fra 4 uger før terminen. For mandlige ansatte i 2 uger efter fødslen.

Barsel, og løn under barsel, gives kun til ansatte med minimum 9 måneders anciennitet.

Indklagede har desuden blandt andet fremlagt økonomiske oplysninger for virksomheden og klagers afdeling i perioden fra 2017 til 2018, oplysninger fra indklagedes system, som viser antallet af forsendelser relateret til samarbejdspartner 1 i 2016, 2017 og 2018, forsendelser relateret til samarbejdspartner 2 i 2018, samt oversigt over antal forsendelser pr. medarbejder i perioden januar-oktober 2018.

Klager har fremlagt tre fotos af en tændt computerskærm, som viser en række kolonner. Klager har oplyst, at disse fotos viser indklagedes system, og at de viser antallet af forsendelser foretaget af klager til de to samarbejdspartnere.

Klager har desuden fremlagt en oversigt over perioden for henholdsvis moderens orlov og egen orlov:

Moderens orlov:

Graviditetsorlov: 30/05/2018 -> 18/06/2018

Barselsorlov: 19/06/2018 -> 24/09/2018

Forældreorlov: 25/09/2018 -> 15/03/2018

Klagers planlagte orlov:

Forældreorlov: 18/03/2018 -> 18/04/2018

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. september 2018. Der er i klagen nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, og at indklagede som følge deraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Reglerne om omvendt bevisbyrde finder anvendelse.

Der er en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem klagers fremsatte ønske om at udnytte sin ret til forældreorlov og opsigelsen af klager, jfr. hertil bl.a. Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9738 af 30. august 2018.

Bilafdelingens opgaver var at håndtere transporter med indklagedes lastbiler, som dagligt opererer i de skandinaviske lande, Baltikum, Tyrkiet, Polen, Portugal, Benelux, Italien og Tyskland samt opgaver i forbindelse med diverse ad hoc forespørgsler.

Det fremgår af opsigelsen, at klager blev opsagt med henvisning til, at en omsætning med en tyrkisk agent faldt bort.

Det er korrekt, at en aftale med samarbejdspartner 1 fra Tyrkiet var ophørt. Dette skete på foranledning af indklagede i december 2017, dvs. mere end 8 måneder før opsigelsen af klager. Indklagede gik straks i gang med at forhandle med en ny mulig tyrkisk agent. Dette lykkedes indklagede allerede i april 2018, hvor der blev indgået en ny aftale med samarbejdspartner 2.

Det nye samarbejde betød yderligere opgaver for klager. Til eksempel skal det nævnes, at klager i perioden maj – august 2017 ekspederede 284 sendinger via den hidtidige agent, mens det tilsvarende i maj – august 2018, fra den nye samarbejdspartner, var 548 sendinger.

Klagers opgaver i ansættelsesperioden bestod ikke alene i at håndtere trafik fra først samarbejdspartner 1 og siden samarbejdspartner 2, men også gods til og fra Polen, overdimensionerede transporter fra Danmark til Østeuropa, gods fra Tyskland samt diverse ad hoc forespørgsler. Denne del af klagers arbejde var således aldrig påvirket af ophøret af samarbejdet med den oprindelige tyrkiske samarbejdspartner og udgjorde anslået 25 % af klagers daglige arbejdsmængde.

Klager fik i forbindelse med opsigelsen oplyst af sin chef, medarbejder 1, at medarbejder 1 havde fået besked på, at der skulle skæres en stilling, og at det skulle være i B-by.

Vedrørende selskabets økonomiske situation anfører indklagede, at resultatet i 2017 faldt med 1.037.732 kr. Det fremgår dog af årsregnskabet, at den væsentligste årsag til det faldende resultat ikke var en nedgang i driften, men øgede finansieringsomkostninger. Det ses af årsrapporten, at de finansielle poster i 2016 bidrog med 217.040 kr., mens de samme poster i 2017 udgjorde et tab på 898.915 kr. Forskellen udgør således 1.115.955 kr.

Indklagede anfører, at resultatet i Road-afdelingen, placeret i A-by, var negativt med mere end 2 millioner kroner i både 2016 og 2017. Det fremgår af organisationsdiagrammet, at der var ansat 4 medarbejdere i afdelingen. Bruttofortjenesten/bruttolønnen udgjorde, på baggrund af specifikation af indkomstopgørelse for A-by, i 2016 1.326.000 kr./2.267.000 kr., i 2017 2.448.000 kr./2.765.000 kr. og i 2018 2.601.000 kr./2.659.000 kr. Dette står i kontrast til indklagedes oplysninger under sagen. Specifikation for indkomstopgørelse for A-by (2018) vedrører hele koncernen. Det bestrides derfor, at årsagen til afskedigelsen bunder i, at Road-afdelingen var underskudsgivende i 2018, idet indklagede burde have afventet at se virkningerne af den allerede gennemførte medarbejderreduktion i afdelingen, hvor medarbejder 4 den 31. maj 2018 var blevet afskediget.

Road-afdelingen var oprindeligt placeret i B-by, hvor klager hele tiden har været tilknyttet. Afdelingen, som dengang bestod af klager og to andre medarbejdere, leverede allerede to år efter etableringen et resultat på omkring nul, dvs. at indtægter og udgifter balancerede. I 2018 valgte indklagede at etablere afdelingen i A-by, men således at klager forblev i B-by-afdelingen.

Mens der var balance i regnskabet i B-by-afdelingen, begyndte Road som helhed at give underskud efter oprettelsen af afdelingen i A-by. Alligevel er ingen af de oprindelige tre medarbejdere fra etableringen af afdelingen i A-by, medarbejder 1, medarbejder 2 og medarbejder 3 blevet afskediget. Klager var således i afdelingen i B-by og medarbejder 4 kom først til afdelingen i A-by efter etableringen. Dette stemmer med, at klager fik at vide, at den, der skulle afskediges, skulle være fra B-by-afdelingen, idet medarbejderne fra A-by tilsyneladende ikke skulle berøres.

Det faktum, at andre medarbejdere ved indklagede har udnyttet deres lovhjemlede ret til at afholde barsel-, fædre- eller forældreorlov, har ikke nogen betydning i nærværende sag, allerede fordi det er en ret for medarbejderne, og derfor er indklagedes argumentation om, at dette er en naturlig del af driften uden egentligt indhold, da dette er tilfældet for alle virksomheder i Danmark. Indklagede har nævnt 4 andre barslende medarbejdere. To af disse er mænd og to er kvinder. Såfremt Ligebehandlingsnævnet finder disse oplysninger relevante, kan det kun være relevant at inddrage de mandlige medarbejdere, som udnytter deres eventuelle ret til forældreorlov og ikke blot fædreorlov.

Klager foretog i perioden fra maj til august 2018 548 sendinger til/fra Tyrkiet og dette vel at mærke via den nye agent, samarbejdspartner 2.

Følgende aktiviteter har foregået opdelt på de to tyrkiske agenter:

Samarbejdspartner 1:

Eksport Maj->August 2017: 200 sendinger

Import Maj->August 2017: 54 sendinger

I alt Maj->August 2017: 254 sendinger

Samarbejdspartner 2:

Eksport Maj->August 2018: 187 sendinger

Import Maj->August 2018: 398 sendinger

I alt Maj->August 2018: 585 sendinger

Fotos af den tændte computerskræm viser, at klager har foretaget 438 flere forsendelser alene i perioden maj – august 2018, end indklagede påstår, klager har foretaget i hele perioden januar – august 2018.

Det bestrides, at arbejdsopgaverne forbundet med samarbejdet med samarbejdspartner 2 var yderst beskedne, som indklagede anfører.

Opgørelsen over antallet af jobs, dvs. forsendelser, og bruttofortjenesten på samme viser alene, hvem der har afsluttet et job. Klagers ansvarsområde, dvs. Tyrkiet, Polen og Skandinavien, var de områder, der generede flest forsendelser og netop på grund af travlhed, blev flere af disse afsluttet og dermed også bogført ved klagers kolleger.

At forsendelserne ikke har generet den samme bruttofortjeneste som øvrige markeder skal ikke komme klager til skade.

Angående de af indklagede fremlagte antal forsendelser/jobs for 2016, 2017 og 2018 skal det bemærkes, at perioden for 2018 kun vedrører 8 måneder. Havde udviklingen fortsat, ville det samlede antal forsendelser i 2018 ikke have været 829, men 1243.

Medarbejder 2 afregnede en del af de forsendelser, som klager forestod. Det reelle antal forsendelser, som klager udførte, var derfor større end det, der er registeret i indklagedes system. Årsagen til at medarbejder 2 afregnede var, at klager ikke havde tiden hertil.

Af mailkorrespondancen fremlagt af indklagede fremgår alene, at der ikke længere skal rekrutteres nye medarbejdere, ikke at der skal ske afskedigelser.

Hvis der af selskabets CEO blev truffet afgørelse om afskedigelse af medarbejdere, er der fortsat ingen rimelig begrundelse for at vælge klager. Tværtimod ville det have været mere oplagt at afskedige medarbejder 2, idet medarbejder 2 oprindeligt var ansat til administrative opgaver. Alternativt kunne medarbejder 2’s arbejdskraft være blevet anvendt som oprindeligt planlagt til netop administrative opgaver, hvorved klager og de øvrige speditører ville have haft ”opgaver nok”.

Indklagede har anført, at indklagede efter kort tid ikke længere vil løse transportopgaver for tyrkiske kunder. Dette stemmer med klagers vurdering af, at den reelle grund til opsigelsen var hans ønske om forældreorlov, idet ingen af de øvrige medarbejdere ønskede at beskæftige sig med trafikken til/fra Tyrkiet, hvilket de havde meddelt selskabets direktør. Klagers forældreorlov ville således have medført en ende på denne del af indklagedes forretning og var også derfor afgørende for indklagedes beslutning.

Årsagen til at samarbejdet med den nye tyrkiske samarbejdspartner, samarbejdspartner 2, ikke længere pågår skyldes udelukkende, at indklagede valgte at afskedige klager, idet der herefter ikke var den samme opmærksomhed omkring opgaverne/kunden.

Indklagede påstår principalt afvisning, og subsidiært frifindelse.

Sagen bør afvises, såfremt klager bestrider indklagedes gengivelse af de faktiske forhold.

Afskedigelsen var begrundet i selskabets faldende omsætning, samt det forhold, at den væsentligste del af klagers arbejdsopgaver var bortfaldet. Indklagede har afskediget den medarbejder, som virksomheden under de givne driftsmæssige omstændigheder bedst kunne undvære.

Afskedigelsen af klager var hverken helt eller delvist begrundet i hans ønske om at afholde forældreorlov.

Medarbejderne hos indklagede afholder løbende barsels- fædre- og forældreorlov. Afholdelse af orlov er en naturlig del af driften hos indklagede.

Fire medarbejdere har været på barsel indenfor de sidste 5 år. Medarbejderne er stadig i ansættelse hos indklagede.

Indklagede har afdelinger i C-by, B-by og A-by.

Virksomheden har 4 primære forretningsområder, et af disse er biltransport (Road). Disse 4 afdelinger behandles som selvstændige forretningsområder med hvert deres særskilte budget.

Klager har siden ansættelsen været ansat i indklagedes Road-afdeling. Virksomhedens road-aktiviteter varetages primært fra afdelingen i A-by. Klager udførte efter aftale sit arbejde både fra virksomhedens afdelinger i B-by og A-by, men i det daglige refererede han til chefen for Road-afdelingen, Road-director, medarbejder 1.

Indklagedes direktør modtog ved e-mail af 23. maj 2018 besked fra selskabets CEO om, at der som følge af koncernens dårlige resultater ikke måtte foretages nyansættelser.

Indklagede besluttede på baggrund af mailen af 24. maj 2018, at de i første omgang ville nøjes med at afskedige en enkelt medarbejder i Road-afdelingen. Valget faldt på medarbejder 4, idet en række af hendes arbejdsopgaver var bortfaldet som følge af, at indklagede havde mistet en del af de forretningsområder, som medarbejder 4 havde ansvaret for.

Afskedigelsen af medarbejder 4 skete den 31. maj 2018 til fratrædelse den 31. august 2018. Det fremgår af afskedigelsesbrevet, at afskedigelsen var begrundet i selskabets forværrede økonomiske resultater samt tab af forretninger specifikt relateret til medarbejder 4’s arbejdsopgaver. Medarbejder 4 har ikke anfægtet afskedigelsens saglighed.

Af årsregnskabet fremgår, at selskabets resultat (efter skat) for 2017 udgjorde 172.269 kr., hvilket var et fald på 1.073.732 kr. i forhold til 2016, hvor resultatet var 1.246.001 kr.

Det ses af specifikation af indkomstopgørelsen for hele indklagedes virksomhed for 2017, inklusiv afdeling i A-by, at det samlede budgetmål for selskabets Road-aktiviteter for 2017(brutto forecast) var en bruttoprofit på 3.646.000 kr., og at det realiserede resultat var en bruttoprofit på 3.316.000 kr.(2017 outcome)

Det ses desuden, at nettoresultatet efter skat for indklagede (net profit/loss for the period) udgjorde 192.000 kr., hvilket resultat ved udarbejdelsen af årsregnskabet for 2017 er blevet nedjusteret med 20.000 kr.

Af specifikation af indkomstopgørelsen for afdelingen i A-by(profit center) for 2017 fremgår, at det samlede budgetmål for Road aktiviteterne i A-by for 2017(2017 forecast) var en bruttoprofit på 2.618.000 kr., og at det realiserede resultat var en bruttoprofit på 2.536.000 kr.(2017 outcome). Det ses desuden, at afdelingen i A-by var underskudsgivende i 2017, idet netto profit resultatet for A-by i 2017(net profit/loss for the period) var negativt med 2.138.000 kr. Resultatet i 2016 var også negativt med 2.296.000 kr.

Det kan derfor konstateres, at driften i afdelingen i A-by var underskudsgivende i 2016 og 2017.

Driften i A-by i 2018 var også underskudsgivende. Situationen blev forværret som følge af ophøret af samarbejdet med den tyrkiske agent, samarbejdspartner 1, som klager primært var beskæftiget med at betjene. Som følge heraf besluttede indklagedes direktør, at der skulle afskediges yderligere en medarbejder i Road-afdelingen. Valget faldt efter grundig overvejelse på klager, idet størstedelen af hans arbejdsopgaver ville bortfalde som konsekvens af, at eksklusivsamarbejdet med den tyrkiske agent samarbejdspartner 1 var ophørt. Klagers stilling skulle derfor nedlægges. Stillingen er efter klagers fratræden blevet nedlagt og ikke genbesat.

Differencen i selskabets finansielle omkostninger skyldes valutakurstab som følge af, at en række af selskabets transaktioner afregnes i udenlandsk valuta.

Klager anvendte ca. 80 % og dermed hovedparten af sin tid på at udføre opgaver, der relaterede sig til samarbejdet med samarbejdspartner 1.

Opgørelse over samtlige forsendelser viser, at klager har udført i alt 55 forsendelser i perioden fra 1. januar 2018 til 31. august 2018. Af de 557 forsendelser er 438 relateret til Tyrkiet og de resterende er forsendelser til og fra andre lande. Oversigten viser således, at 78,6 % af klagers opgaver var relateret til forsendelser til og fra Tyrkiet.

Det er korrekt, at der i foråret 2018 blev indgået en samarbejdsaftale med en ny tyrkisk agent. Samarbejdet er dog ikke eksklusivt og omsætningen og arbejdsopgaverne forbundet hermed er yderst beskedne. Det forventes, at indklagede indenfor kort tid ikke længere vil løse transportopgaver for tyrkiske kunder.

Af oversigten ”jobs per operator” for perioden 1. januar – 31. oktober 2018 fremgår, at klager har udført i alt 654 jobs og at GP herpå var 140.909 kr. Til sammenligning har medarbejder 2 i samme periode udført 1564 jobs med et GP på 824.063 kr. og medarbejder 3 i samme periode udført 924 jobs med et GP på 682.771.

Det samarbejde, indklagede havde med det tyrkiske transportfirma samarbejdspartner 1, var baseret på en eksklusivaftale mellem indklagede og agenten. De havde således et eksklusivt samarbejde om transport ind og ud af Norden. Samarbejdspartner 1 besluttede sig imidlertid i foråret 2018 for at åbne egne kontorer på indklagedes to største markeder i Sverige og Finland. Med denne beslutning ophørte det eksklusive samarbejde med samarbejdspartner 1. Indklagede og samarbejdspartner 1 havde derfor ikke interesse i at fortsætte samarbejdet i Danmark og Norge, og indklagede blev derfor ramt af ophøret af eksklusivaftalen mellem dem.

Det er korrekt, at der er indgået aftaler med andre tyrkiske samarbejdspartnere, men ingen af disse aftaler gælder eksklusivt for indklagede. Samarbejdspartner 2 benytter derfor også andre samarbejdspartnere i Danmark.

Samarbejdet med samarbejdspartner 2 er derfor begrænset, og ikke et varigt samarbejde. Desuden er omsætningen på samarbejdet med samarbejdspartner 2 for lav til at opretholde en service/ydelse.

Af specifikation af indkomstopgørelsen for afdelingen i A-by for 2018 fremgår, at det samlede budgetmål for Road-aktiviteterne i A-by for 2018 (2018 forecast) var en bruttoprofit på 2.809.000 kr. og at det realiserede resultat for 2018 var en bruttoprofit på 2.609.000 kr.(2018 outcome)

Det ses endvidere, at driften af afdelingen i A-by også var underskudsgivende i 2018, idet netto profit resultatet for A-by i 2018 (Net profit/loss for the period) var negativt med 1.786.000 kr.(budgettet for 2018 var et tab på kr. 1.540.000).

Det er ikke korrekt, at klager skulle have fået at vide, at der skulle afskediges en medarbejder, og at dette skulle være en medarbejder i B-by-afdelingen.

Det er indklagedes opfattelse, at det af afskedigelsesbrevet fremgår, at afskedigelsen var begrundet i virksomhedens økonomiske forhold.

De fire andre medarbejdere i Road-afdelingen varetog opgaver, som gjorde det driftsmæssigt nødvendigt at beholde dem.

Medarbejder 1 er Road-afdelingens chef. Han har det daglige ansvar for afdelingens udvikling, rapportering af resultater, udvikling af agent-netværk etc., og har såvel faglige som ledelsesmæssige kompetencer, som klager ikke besidder.

Medarbejder 3 varetager alle opgaver relateret til transport til og fra Bene-lux-landene. Medarbejder 3 har under hele sin ansættelse varetaget dette ansvarsområde, og bevarelsen af dette forretningsområde, som er et betydeligt for Road-afdelingen, afhænger af, at han er ansat i virksomheden, idet han har en personlig kontakt og relation til agenter og kunder.

Medarbejder 2 varetager primært selskabets trafik til og fra Portugal, men hun har også ansvaret for udsendelse af Newsletter, er Super User, og har ansvaret for compliance i Road-afdelingen og varetager i samarbejde med og for medarbejder 1 administrative opgaver på finansområdet.

Klager var primært beskæftiget med transport til og fra Tyrkiet, og ganske få andre kunder, samt ad hoc forespørgsler.

Der var ikke andre ledige stillinger i virksomheden, og det var derfor ikke muligt at omplacere klager.

Hertil kommer, at klager var den medarbejder i Road-afdelingen, der genererede det laveste GP.

Klager har angivet, at årsagen til det faldende resultat i selskabet skulle være begrundet i øgede finansieringsomkostninger (10.005.650 kr.). Indklagede er ikke klar over hvilke finansieringsomkostninger klager henviser til. Indklagede bestrider, at de dårlige økonomiske resultater i selskabet skyldes øgede finansieringsomkostninger.

Indklagede henviser til, at det af regnskabet for 2018 sammenlignet med regnskabet for 2017 fremgår, at den totale omsætning for selskabet er faldet. Det samlede resultat (EBT) for 2018 udgør et negativt resultat på DKK 1.492.000 – til sammenligning udgjorde resultatet i 2017 et overskud på DKK 247.000 (2016 var der overskud på DKK 1.616.000).

Resultatet for afdelingen i A-by har været underskudsgivende i alle årene 2016, 2017 og 2018.

De aftaler, som omtales i ledelsesberetningen vedrørende målsætning og forventninger for det kommende år, vedrører ikke transportopgaver til og fra Tyrkiet, der var det alt overvejende forretningsområde, som klager var beskæftiget med.

Til trods for disse aftaler bemærkes det, at indklagedes resultat for 2018 stadig blev væsentligt dårligere sammenlignet med resultatet for 2017. Det var netop denne negative udvikling, der var årsagen til, at klagers stilling blev nedlagt.

De faldende økonomiske resultater er desuden fortsat ind i 2019.

Det fremgår af udskrift af selskabets system over sendinger til/fra Tyrkiet 2016-2018, at der var følgende aktiviteter:

Samarbejdspartner 1 shipments 2016: 331

Samarbejdspartner 1 shipments 2017: 879

Samarbejdspartner 1 shipments 2018: 239

Samarbejdspartner 2 shipments 2018: 590

Det samlede antal samarbejdspartner 2-sendinger i 2018 var i alt 590, hvilket som allerede anført skyldes, at indklagedes forretning med samarbejdspartner 2 ophørte i august 2018. Herefter har der ikke været nogen forretning med samarbejdspartner 1 eller

samarbejdspartner 2.

Ophøret af samarbejdet med samarbejdspartner 1 og samarbejdspartner 2 skyldes ikke, at klager blev opsagt i august 2018, tværtimod forholder det sig sådan, at opsigelsen af ham er begrundet i, at forretningen med samarbejdspartner 1 og samarbejdspartner 2 ophørte medio 2018. Samarbejdet med både samarbejdspartner 1 og samarbejdspartner 2 var ophørt på opsigelsestidspunktet i august 2018.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det følger af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter barselloven og i varslingsperioder efter barsellovens § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager blev far den 18. juni 2018. Umiddelbart efter fødslen afholdt klager 14 dages barselsorlov, hvorefter han genoptog arbejdet.

Den 10. august 2018 fremsatte klager ønske om at afholde 8 ugers forældreorlov fra den 18. marts 2019.

Den 30. august 2018 blev klager afskediget.

Moderen til klagers barn afholdt forældreorlov fra fødslen og frem til klagers planlagte forældreorlov den 18. marts 2019.

Da afskedigelsen således fandt sted på et tidspunkt, hvor barnets moder holdt orlov efter barselloven, og inden klager havde afviklet sin planlagte forældreorlov i umiddelbar forlængelse heraf, er det den omvendte bevisbyrde der finder anvendelse.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at opsigelsen af klager ikke helt eller delvist var begrundet i klagers ønske om at afholde forældreorlov.

Nævnet lægger på baggrund af de oplyste økonomiske forhold i den indklagede virksomhed og den fremlagte e-mail af 24. maj 2018 til grund, at indklagede i foråret 2018 var i økonomiske vanskeligheder, og at det derfor var nødvendigt at opsige et antal medarbejdere i A-by, hvor Road-afdelingen var placeret.

Medarbejder 4, som ligesom klager var placeret i Road-afdelingen, blev afskediget den 31. maj 2018.

Indklagede har oplyst, at klager herudover blev udvalgt til afskedigelse i august 2018 på grund af, at den væsentligste del af klagers arbejdsopgaver var bortfaldet sammenholdt med det faktum, at han genererede det laveste GP blandt afdelingens medarbejdere.

Nævnet lægger på baggrund af indklagedes oplysninger til grund, at klager i hovedparten af sin arbejdstid var beskæftiget med opgaver med to tyrkiske agenter, som indklagede ikke længere udfører arbejde sammen med.

Nævnet vurderer, at indklagede under disse omstændigheder har løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i klagers ønske om afholdelse af forældreorlov mere end et halvt år senere.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2 nr. 3, om nævnets kompetence

§ 8, stk. 1, om afvisning

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<18-68535>