Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - øvrige - ej medhold

J.nr. 19-47237

En mor klagede over, at der i en børnesagkyndig erklæring indgik oplysning om moderens fødested, sprog og opvækst. Nævnet vurderede, at oplysningerne i erklæringen dannede grundlag for en generel formodning om, at moderen har et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, da disse kriterier er direkte og uløseligt forbundet med hendes etniske oprindelse. Forholdet var derfor beskyttet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i lov om etnisk ligebehandling. Der var ikke med oplysningerne i erklæringen påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at moderen havde været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med en børnesagkyndig erklæring.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at oplysning om klagers fødested, sprog og opvækst indgik i en børnesagkyndig erklæring.

Sagsfremstilling

Klager er dansk statsborger og stammer fra Rusland. Klager har klaget over en psykolog, der har udarbejdet en børnesagkyndig erklæring i forbindelse med en retssag om forældremyndighed og bopæl i forhold til klagers datter.

Om klagers oprindelse og sprog fremgår af erklæringen blandt andet:

Samtaler med [klager].

Om egen baggrund oplyser [klager], hun er 33 år, er født i Moskva i 1983, hvor hun de første 18 år er vokset op som enebarn med bege forældre.

Om mødet og samlivet med [faderen] samt ophævelsen af samlivet

Hun oplyser, at [faderen] har udtalt sig om, at [datteren] ikke taler dansk på alderssvarende niveau, hvilket [klager] ikke synes stemmer overens med, at [faderen] har udtalt sig om, at han har været primær omsorgsperson, hvorfor hun undrer sig over, hvordan det så kan være, at [datteren] ikke taler bedre dansk.

Samtaler med [faderen]

Om egen baggrund oplyser [faderen], … Familien har boet hhv. 10 år i [dansk by], 5 år i [dansk by] og 5 år i [dansk by], idet de flyttede grundet faderens arbejde …

Om samarbejdet med [klager] efterfølgende ophævelsen af samlivet med [klager]

Han oplyser, at ved tredje samvær, sad [datteren] igen på moderens skød, hvor [klager] og [datteren] talte russisk sammen …

[Faderen] oplyser, han har opponeret mod, at [klager] talte russisk med [datteren] ved samværet og anmodet om, at der blev talt dansk.

Om [datteren]s opvækst og udvikling samt aktuelle tilstand … Han oplyser, hun er en klog pige af sin alder, fraset at hendes danske sprog ikke er helt alderssvarende.

Observationer af samvær mellem [klager] og [datteren] i moderens hjem.

[Datteren] fortæller spontant på russisk, dog villig til at tale dansk ved forespørgsel om dette, hvor hun taler dansk med nogen accent og periodisk lidt besvær med udtale. . .

… [datteren] retter opmærksomheden mod legen med [klager], hvor de taler russisk sammen og anmodes af undersøger om at tale dansk, hvilket de begge indstiller sig på.

I legen taler [klager] dansk og [datteren] skal flere gange mindes om at tale dansk, da hun ellers taler russisk.

Mens [datteren] og [klager] spiser, kommer [datteren] i tanke om noget, hun gerne vil fortælle undersøger, hvor hun henvender sig på dansk…

… [Datteren] får øje på en snegl og vil vise den til undersøger, hvor hun fortæller om denne på russisk, dog slår hun hurtigt over i dansk, da hun anmodes om dette, men bruger ind imellem russiske ord, hvorefter hun slår over i dansk igen.

Kort referat fra forsøgt observation af samvær mellem faderen og [datteren]…

… [Klager] taler med [datteren] på russisk og [datteren] begynder at græde og sparke på forsædet… [Klager] opfordres igen til at tale dansk med [datteren], hvilket hun delvis gør, dog fortsætter dialogen mellem [klager] og [datteren] primært på russisk.

Indtryk af moderen, [klagers navn]

[Klager] har i undersøgelsen fremtrådt som en kvinde, der er opvokset de første 18 år i Rusland som enebarn i en kernefamilie med to akademiske forældre, begge med karriere…

… Hun har fremtrådt som en kvinde, der har klaret sig godt både fagligt og socialt gennem hele hendes uddannelsesforløb og klaret flytningen fra Rusland til Danmark uden større vanskeligheder i relation til at tilegne sig et nyt sprog og fortsætte et uddannelsesforløb i Danmark…

… Hun har fremtrådt som en kvinde, der ønsker, at [datteren] skal have kendskab til russisk og være tosproget, hvor hun og [datteren] i undersøgelsen har fremtrådt som talende primært Russisk sammen i familien.

Indtryk af faderen, [faderens navn]

… [Faderen] har endvidere fremtrådt kritisk i relation til, at [datteren] primært taler russisk og at det er hovedsproget mellem [klager] og [datteren] i relation til, hvad han ser som en ikke alderssvarende sproglig udvikling i relation til dansk…

Barnets perspektiv.

Det er undersøgers vurdering, at [datteren] i undersøgelsen har fremtrådt som en grundlæggende normalt begavet

pige samt en kvik, charmerende, nysgerrig og imødekommende pige, der har fremtrådt alderssvarende på de fleste områder, fraset spørgsmålstegn ved udviklingen af hendes danske sprog…

… Det vurderes endvidere, at dersom en fremtidig fuld forældremyndighed samt bopæl tillægges moderen, er der risiko for, at relationen mellem [klager] og [datteren] øges i tæthed på en måde, der bl.a. muligt vil påvirke [datteren]s aktuelle danske sproglige udvikling, idet der primært tales russisk i relationen.

Det vurderes, at ved en fremtidig fuld forældremyndighed samt bopæl hos faderen vil være fremtidig mulighed for institutionstilknytning og støtte til udviklingen af [datteren]s danske sprog.

…"

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. november 2018, men er på grund af en fejl først journaliseret i nævnet i september 2019.

Efter indholdet af klagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af den indklagede psykolog.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Hun ønsker, at nævnet tilkender hende en godtgørelse på 5.000 kr., og at den børnesagkyndige erklæring bliver underkendt på det punkt, som vedrører sprog.

Psykologen, der udarbejdede den børnesagkyndige erklæring, brugte klagers etniske og sproglige diversitet som grundlag for sine vurderinger og anbefalinger vedrørende forældremyndighed og bopæl.

Det var psykologens vurdering, at det ville være en fordel, såfremt faderen fik fuld forældremyndighed samt bopæl, idet der ville være mulighed for støtte til udviklingen af datterens sprog. Der blev samtidig henvist til klagers russiske rødder, idet det blev omtalt, at klager taler russisk, og at klagers relation til datteren muligt ville påvirke datterens danske sprogudvikling negativt.

Der er tale om en diskriminerende antagelse i strid med ligebehandlingslovene.

Klagers datter var på daværende tidspunkt alene tre år gammel.

Danske sprogkundskaber siger intet om, hvorvidt der er tale om en god og empatisk forælder. Sprogkundskaber siger heller intet om, hvorvidt forælderen er i stand til at tilgodese barnets behov, herunder i forhold til sprogudvikling, eller om hvem der er bedst egnet til at have fuld forældremyndighed over barnet samt bopæl.

Det er en gave til et barn at kunne tale flere sprog flydende.

Klager har boet i Danmark i 20 år og har taget en sundhedsvidenskabelig uddannelse i Danmark.

Psykologen fik alene et øjebliksbillede. Psykologen kan umuligt vide, hvilket sprog klager primært taler i relationen med sin datter.

På baggrund af sit arbejde inden for sundhedssektoren er klager opmærksom på at give sin datter de bedste udviklingsmuligheder. Det gælder også i forhold til sprog.

Klagers datter har bestået en dansk sprogtest med topscore. Testen er beregnet til sprogvurdering af børn med dansk som modersmål.

Klagers datter er til dagligt omgivet af etnisk danskere i dagtilbud, svømmeskole og danseskole. Hun har en dansk barnepige, danske bedsteforældre og en dansk omgangskreds. Klagers datter har et godt udviklet, alderssvarende sprog og er i trivsel også sprogligt som følge af klagers pasning og omsorg.

Psykologens diskriminerende holdning til tosprogede medførte, at hun reelt ikke forholdt sig til de faktiske forhold.

Psykologen har overtrådt reglerne om ligebehandling i en sag, der har afgørende betydning for de involverede. Resultatet af en børnesagkyndig undersøgelse bliver i langt de fleste tilfælde afgørende for retssagens udfald i sager om forældremyndighed og bopæl. Det kan have forfærdelige konsekvenser for et barn, at børnesagkyndige konklusioner er lavet på et misvisende grundlag. Psykologens uetiske og etnisk diskriminerende position og anbefalinger har forårsaget en stor psykisk belastning for klager og hendes datter.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

I dom af 6. april 2017 i sag nr. C-668/15 udtalte EU-Domstolen, at ”etnisk oprindelse” bygger på den opfattelse, at samfundsgrupper blandt andet kendetegnes ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse overbevisning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested.

I dommen fastslog EU-Domstolen, at en persons etniske oprindelse ikke kan afgøres alene på baggrund af ét kriterium, men derimod bør baseres på en vifte af elementer, hvoraf nogle har objektiv karakter og andre subjektiv karakter. Selvom en persons fødeland vil kunne indgå som et af disse kriterier, kan fødelandet ikke i sig selv være afgørende for, om en person tilhører en bestemt etnisk gruppe.

Det fremgår af den børnesagkyndige erklæring, at klager har russisk baggrund, at hun er født i Moskva, og at hun bl.a. talte russisk med sin datter.

Det fremgår også af erklæringen, at klagers datters far under sin opvækst boede i tre navngivne danske byer.

Nævnet vurderer, at oplysningerne i erklæringen om klagers fødested, sprog og opvækst danner grundlag for en generel formodning om, at hun har et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, da disse kriterier er direkte og uløseligt forbundet med hendes etniske oprindelse.

Oplysningerne i erklæringen om klagers fødeland, sprog og opvækst kan imidlertid ikke i sig selv føre til, at der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Hvis personer af en bestemt etnisk oprindelse bliver stillet ringere end andre som følge af en tilsyneladende neutral praksis, hvorefter et barns sproglige udvikling inddrages i en børnesagkyndig erklæring, kan dette være udtryk for indirekte forskelsbehandling.

Nævnet vurderer dog, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun ved inddragelsen af datterens sproglige udvikling i den børnesagkyndige erklæring er blevet stillet ringere på grund af sin etniske oprindelse.

Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til den faglige vurdering i den børnesagkyndige erklæring og den mulige betydning for klager af anvendelse af oplysningerne i erklæringen.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af:

Klagen af 20. november 2018 med bilag

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om etnisk ligebehandling

§ 2, om lovens anvendelsesområde

§ 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

<19-47237>