Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

Indledning

Som led i opfølgningen på ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats” fra august 2018 er der ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 indsat et nyt kapitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., som indeholder regler om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats.

§ 22 f i loven indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, og denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1409 af 16. december 2019 om skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats.

Lovens bestemmelser og bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2020.

Denne vejledning beskriver reglerne i bekendtgørelsen.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Kapitel 3 a
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
§ 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit tilsyn med kommunerne efter dette kapitel.
§ 22 b. Lever en kommune ikke op til de resultatmål, som beskæftigelsesministeren har fastsat, og lever kommunen i et gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke op til de fastsatte fokusmål, jf. § 22 a, bliver den pågældende kommune omfattet af et skærpet tilsyn.
§ 22 c. En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal sende en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
§ 22 d. En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9 måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op til de fastsatte fokusmål.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at en kommune, som har forbedret indsatsen, men uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden for genopretningsperioden på 9 måneder, kan få genopretningsperioden forlænget, dog højst med yderligere 12 måneder.
§ 22 e. En kommune, som ikke har opfyldt fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 måneder efter udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget periode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til særlige minimumskrav til indsatsen fastsat af beskæftigelsesministeren. Kommunen skal endvidere få foretaget en uvildig gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
§ 22 f. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet tilsyn, jf. § 22 b.
2) Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf. § 22 c.
3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
4) Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
5) Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen efter udløbet af genopretningsperioden, jf. § 22 e.

Kapitel 1. Formål og begreber m.v.

§ 1. En kommune, der har en højere andel personer på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår, og som ikke lever op til fastsatte fokusmål, bliver omfattet af skærpet tilsyn, jf. kapitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det følger af §§ 22 a og b i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at beskæftigelsesministeren fastsætter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats (fokusmål), og at kommuner, som ikke opfylder resultatmålet, og som heller ikke lever op til fokusmålene, bliver omfattet af skærpet tilsyn.

Intentionen er, at der ved vurderingen af resultaterne af beskæftigelsesindsatsen tages hensyn til, at kommuner har forskellige rammevilkår for gennem beskæftigelsesindsatsen at påvirke, i hvilken grad borgere i den erhvervsaktive alder forsørges af det offentlige.

Det er på den baggrund præciseret i bekendtgørelsens § 1, at målgruppen for det skærpede tilsyn er kommuner med en højere andel personer på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår, som samtidig ikke lever op til fastsatte fokusmål.

Rammevilkårene afhænger af den enkelte kommunes befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udviklet en analysemodel af de gældende rammevilkår, som gør det muligt at sammenligne antallet af borgere på forskellige forsørgelsesydelser for kommuner, der har omtrent samme rammevilkår. Denne analysemodel anvendes af Beskæftigelsesministeriet til at opgøre kommunernes resultater af beskæftigelsesindsatsen, og modellen opdateres med nyt data halvårligt, når der offentliggøres en ny benchmarkingliste.

§ 2. Beskæftigelsesministeriet foretager én gang årligt en opgørelse af kommunernes resultater og beskæftigelsesindsats, der lægges til grund ved afgørelsen af, om resultatmål og fokusmål m.v. efter denne bekendtgørelse er opfyldt.
Stk. 2. Opgørelsen foretages på baggrund af målinger af kommunernes resultater og indsatser som opgjort på jobindsats, jf. § 38 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Opgørelsen vedrører:
1) Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.
3) Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik.
4) Uddannelseshjælp, jf. § 23 i lov om aktiv socialpolitik.
5) Kontanthjælp, jf. §§ 25 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik.
6) Revalideringsydelse, jf. § 52 i lov om aktiv socialpolitik.
7) Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaring, jf. §§ 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik.
8) Ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, og §§ 74 e, 74 f og 74 h i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Opgørelsen af beskæftigelsesindsatsen omfatter data vedrørende målinger for perioden 1. januar – 31. december og offentliggøres senest 1. april det følgende år.

Det følger af § 38 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser, og særlige målinger som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder efter § 2, stk. 1, én gang årligt en samlet opgørelse af kommunernes resultater og beskæftigelsesindsatser, som lægges til grund ved vurderingen af, om resultatmål og fokusmål m.v. er opfyldt.

Den årlige opgørelse omfatter målinger af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (tidligere integrationsydelse), uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaring samt ledighedsydelse.

Målingerne til de årlige opgørelser af beskæftigelsesindsatsen omfatter data for perioden 1. januar – 31. december og offentliggøres senest 1. april det følgende år.

Kommunernes indsatser bliver desuden løbende monitoreret og vist på Jobindsats.dk med månedlige opdateringer. Derved kan kommunerne følge med i, om udviklingen er tilfredsstillende, eller om kommunen er i risiko for at komme under skærpet tilsyn.

§ 3. Ved samtaler forstås i denne bekendtgørelse individuelle jobsamtaler i kontaktforløbet, jf. §§ 31 og 32 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt sygeopfølgningssamtaler efter § 13 b i lov om sygedagpenge.
Stk. 2. Ved beskæftigelsesrettet tilbud forstås i denne bekendtgørelse et tilbud efter reglerne i kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Ved forventet ydelsesgrad forstås i denne bekendtgørelse den gennemsnitlige andel borgere på tværs af ydelsesgrupper i kommunen, der ud fra kommunens rammevilkår kan forventes at have modtaget offentlige forsørgelsesydelser, jf. § 2, stk. 2, i løbet af året.
Stk. 4. Ved faktisk ydelsesgrad forstås i denne bekendtgørelse den faktiske andel borgere i kommunen, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser, jf. § 2, stk. 2, i løbet af året.

§ 3 definerer nogle af de centrale begreber, der anvendes i bekendtgørelsen.

Samtaler omfatter individuelle jobsamtaler i kontaktforløbet efter § 31 og § 32 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De individuelle jobsamtaler efter § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der holdes af arbejdsløshedskasser efter bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser, tæller således med ved opgørelsen af afholdte samtaler med dagpengemodtagere.

Desuden indgår sygeopfølgningssamtaler efter § 13 b i lov om sygedagpenge ved opgørelsen af samtaler.

De beskæftigelsesrettede tilbud, der indgår i indsatsmålingerne, er tilbud efter reglerne i kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats samt vejledning og opkvalificering.

Resultaterne af beskæftigelsesindsatsen opgøres ved at sammenligne en forventet andel af kommunens borgere, der modtager offentlige forsørgelsesydelser, med hvor stor en andel, der rent faktisk modtager ydelser.

Beskæftigelsesministeriet anvender VIVE´s analysemodel i sin benchmarking af kommunerne, hvor der ses på, hvor stor en andel offentligt forsørgede den enkelte kommune kan forventes at have på baggrund af kommunens rammevilkår. Den forventede andel personer sammenlignes derefter med den faktiske andel i kommunen.

Ministeriets benchmark for perioden 1. halvår 2018 - 2. halvår 2018 fremgår her:

https://bm.dk/media/10883/kommunernes-placering-paa-ranglisten-for-alle-ydelser.pdf.

Kapitel 2. Resultatmål

§ 4. Som resultatmål, jf. § 22 a lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., fastsættes, at kommunens faktiske ydelsesgrad ikke må overstige kommunens forventede samlede ydelsesgrad.

Kommunens faktiske ydelsesgrad må højst være den samme som kommunens forventede samlede ydelsesgrad på tværs af ydelser.

Det betyder, at hvis en kommune i Beskæftigelsesministeriets benchmark har den samme eller en lavere andel offentligt forsørgede end forventet ud fra kommunens rammevilkår, kan kommunen ikke komme i skærpet tilsyn.

Har kommunen derimod en større andel borgere på offentlig forsørgelse end forventet, og kommunen dermed ikke opfylder resultatmålet, skal der ses på kommunens indsats for at afgøre, om kommunen bliver omfattet af en skærpet tilsyn. Hvorvidt det er tilfældet afhænger af, om kommunens indsats er af et omfang, der lever op til fokusmålene.

Kommunens faktiske ydelsesgrad må højst være den samme som kommunens forventede samlede ydelsesgrad på tværs af ydelser.

Det betyder, at hvis en kommune i Beskæftigelsesministeriets benchmark har den samme eller en lavere andel offentligt forsørgede end forventet ud fra kommunens rammevilkår, kan kommunen ikke komme i skærpet tilsyn.

Har kommunen derimod en større andel borgere på offentlig forsørgelse end forventet, og kommunen dermed ikke opfylder resultatmålet, skal der ses på kommunens indsats for at afgøre, om kommunen bliver omfattet af en skærpet tilsyn. Hvorvidt det er tilfældet afhænger af, om kommunens indsats er af et omfang, der lever op til fokusmålene.

Kapitel 3. Fokusmål

§ 5. Som mål for en kommunes beskæftigelsesindsats (fokusmål), jf. § 22 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., fastsættes:
Den gennemsnitlige andel personer i den samlede gruppe af ydelsesmodtagere, jf. § 2, stk. 2, som har haft et ydelsesforløb med en samlet varighed på mindst 12 måneder, og som i de seneste 12 måneder af ydelsesforløbet ikke har modtaget mindst et beskæftigelsesrettet tilbud eller haft mindst 6 ugers ordinær beskæftigelse beregnet som 225 timer, skal være mindre end 20 pct.
Den gennemsnitlige andel personer i den samlede gruppe af ydelsesmodtagere, jf. § 2, stk. 2, som har haft et ydelsesforløb med en samlet varighed på mindst 12 måneder, og som i de seneste 12 måneder af ydelsesforløbet har modtaget færre end 4 samtaler, skal være mindre end 20 pct.

Hensigten med den øgede monitorering og skærpet opfølgning på kommunernes beskæftigelsesindsats er at skærpe fokus på kommuner, der ikke lever op til intentionen om, at der skal gives samtaler og indsats efter behov til personer med længerevarende ledighed. Derfor omfatter de to fokusmål indsatsen over for borgere med mindst 12 måneders anciennitet i ydelsessystemet.

Fokusmålene fastlægger en grænseværdi for, hvad der som minimum må kræves af kommunernes beskæftigelsesindsats over for den samlede gruppe af borgere med længerevarende, offentlig forsørgelse på tværs af ydelseskategorier.

Fokusmålenes krav til indsatsen opgøres som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. En gennemsnitsbetragtning sikrer, at en kommune ved små udsving ikke kommer i skærpet tilsyn, så længe kommunen i gennemsnit over de seneste 12 måneder lever op til fokusmålene. Dette giver incitament til at levere en stabil og kontinuerlig indsats.

§ 5, nr. 1, stiller krav om, at den gennemsnitlige andel borgere, som i de seneste 12 måneder af ydelsesforløbet ikke har modtaget mindst 1 beskæftigelsesrettet tilbud eller haft mindst 6 ugers ordinær beskæftigelse beregnet som 225 timer, skal være mindre end 20 pct.

Ved at sidestille 225 timers ordinær beskæftigelse med et aktivt tilbud, har kommunerne fortsat incitament til at hjælpe borgere med at opnå ordinær beskæftigelse, frem for alene at fokusere på aktivering.

Fokusmål 1 er således opfyldt, hvis gennemsnitligt mindst 80 pct. af den samlede gruppe ydelsesmodtagere enten har modtaget mindst 1 beskæftigelsesrettet tilbud eller haft minimum 225 timers ordinær beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder.

§ 5, nr. 2, stiller krav om, at den gennemsnitlige andel borgere, som i de seneste 12 måneder af ydelsesforløbet ikke har modtaget mindst 4 samtaler, skal være mindre end 20 pct.

Fokusmål 2 er således opfyldt, hvis der gennemsnitligt er givet minimum 4 individuelle jobsamtaler, jf. LAB §§ 31-32, til mindst 80 pct. af den samlede gruppe ydelsesmodtagere i de seneste 12 måneder.

Det er alene personer, som har haft et uafbrudt forløb på mindst 12 måneder med udbetaling af en forsørgelsesydelse, der tæller med i opgørelsen af fokusmålene. Dette understøtter målsætningen om et styrket fokus på kommuner, der ikke lever op til intentionerne i regelforenklingen, men efterlader borgere passive og uden indsats og kontakt med jobcenteret i længere perioder.

Opgørelsen af ydelsesvarighed i målingerne følger de principper om optælling af periode for afgivelse af samtaler og tilbud, som er forudsat i LAB, dog med enkelte tekniske undtagelser.

Det vil sige, at der som udgangspunkt er tale om et nyt forløb og dermed ny ydelsesvarighed, når der er en ny situation for personen. Et ydelsesskift medfører som hovedregel en ny situation for personen, hvor personen overgår til en hel eller delvist ændret indsats. Ved ydelsesskift starter der altså som udgangspunkt en ny periode for opgørelsen.

Der forekommer enkelte situationer, hvor nogle perioder ikke tæller med i ydelsesvarigheden. Det gør sig gældende for:

Personer, der har været fritaget mindst 50 pct. af ydelsesforløbet, udgår af optællingen.

Hvis personer i kontaktforløbet er registreret med fritagelsesforholdet ”Opfølgning uden kontakt” (standby ordningen), tælles denne periode som en ”død periode”. Det vil sige, at perioden ikke indgår i opgørelsen af ydelsesvarigheden. Dette skyldes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt eller muligt for de pågældende personer at deltage i jobsamtalen personligt i jobcenteret, som der i forbindelse med det skærpede tilsyn er krav om.

Barsel tælles også som ”død periode” i opgørelserne.

En specifikation af beregningsforudsætninger og opgørelsesmetode vedrørende fokusmålene kan ses på www.jobindsats.dk

Kapitel 4. Kommuner som omfattes af skærpet tilsyn

§ 6. En kommune bliver omfattet af skærpet tilsyn, hvis kommunens faktiske ydelsesgrad overstiger kommunens forventede ydelsesgrad, og de i § 5 nævnte fokusmål ikke er opfyldt ved den årlige opgørelse af kommunernes indsats, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet sender hvert år inden udgangen af april meddelelse til kommuner, der omfattes af det skærpede tilsyn, og om kravene til kommunen som følge heraf, jf. §§ 7-10.

Det er bestemt i § 22 b i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommuner, der ikke lever op til de fastsatte resultatmål og fokusmål, bliver omfattet af et skærpet tilsyn. I den forbindelse bemærkes, at kommuner, der har delegeret opgaverne på beskæftigelsesområdet til en anden kommune i henhold til lovgivningen om forpligtende kommunale samarbejder, bevarer ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, herunder ansvaret for, at fokusmålene er opfyldt. Det er alene udøvelsen, der overlades til den anden kommune.

§ 6, stk. 1, fastslår på den baggrund, at en kommune bliver omfattet af skærpet tilsyn, hvis kommunens faktiske ydelsesgrad overstiger kommunens forventede ydelsesgrad, og fokusmålene i § 5 ikke er opfyldt ved den årlige opgørelse af kommunernes indsats. Kommuner med en større andel borgere på offentlig forsørgelse end forventet ud fra kommunens rammevilkår skal altså leve op til begge fokusmål for at undgå at blive omfattet af skærpet tilsyn.

For at sikre, at de berørte kommuner får taget fat på problemerne med manglende indsats hurtigst muligt, skal Beskæftigelsesministeriet hvert år inden udgangen af april give skriftlig meddelelse til de kommuner, der bliver omfattet af skærpet tilsyn, og om kravene til kommunen i den forbindelse.

Den første årlige opgørelse efter lovens ikrafttræden vil blive offentliggjort senest 1. april 2021. Viser den opgørelse, at der er kommuner, som skal omfattes af skærpet tilsyn, skal Beskæftigelsesministeriet senest i april 2021 give besked herom til de pågældende kommuner.

Kapitel 5. Virkningerne af skærpet tilsyn

Redegørelse og genopretningsplan

§ 7. Kommunen skal senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelse om skærpet tilsyn, jf. § 6, stk. 2, skriftligt redegøre over for Beskæftigelsesministeriet, hvordan kommunen vil sikre, at kommunen fremover lever op til fokusmålene, jf. § 5. Redegørelsen skal indeholde oplysning om initiativer, kommunen har iværksat eller påtænker at iværksætte for at forbedre indsatsen, samt en genopretningsplan med centrale milepæle, herunder angivelse af, hvornår kommunen forventer at leve op til fokusmålene. Beskæftigelsesministeriet kan fastsætte generelle retningslinjer om redegørelsen og rapporteringsgrundlaget, herunder afrapporteringens indhold, form, detaljeringsniveau og skematik.

Det fremgår af § 22 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at en kommune, der er omfattet af skærpet tilsyn, skal sende en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået.

Bekendtgørelsens § 7 præciserer, at kommunens redegørelse skal foreligge senest 3 måneder efter, at kommunen har modtaget meddelelse fra Beskæftigelsesministeriet om, at den er omfattet af skærpet tilsyn. Redegørelsen skal dermed foreligge senest ved udgangen af juli, idet meddelelsen om skærpet tilsyn skal være sendt til kommunen inden udgangen af april, jf. § 6, stk. 2.

Det er desuden præciseret i § 7, at genopretningsplanen skal indeholde centrale milepæle, herunder angivelse af, hvornår kommunen forventer at leve op til fokusmålene.

§ 7 giver Beskæftigelsesministeriet mulighed for at fastsætte generelle retningslinjer om redegørelsen og rapporteringsgrundlaget. I den forbindelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejde en digital skabelon for redegørelsen med henblik på at sikre, at redegørelserne omfatter alle relevante indholdsmæssige elementer. Det vil desuden skabe gennemsigtighed i forhold til anbefalingerne fra den eksterne revisor/konsulent, der forestår den uvildige sagsgennemgang, jf. bekendtgørelsens § 8, samt hvilke initiativer, kommunerne sætter i værk. Sigtet er, at afrapporteringerne sker ensartet og i en form, der er enkel at håndtere efterfølgende.

De generelle retningslinjer om redegørelsen og rapporteringsgrundlaget vil foreligge forud for kommunernes første afgivelse af redegørelser, hvilket tidligst vil skulle ske i 2021 på baggrund af den årlige opgørelse for perioden 1. januar – 31. december 2020.

Uvildig sagsgennemgang

§ 8. En kommune, som er omfattet af skærpet tilsyn, skal få foretaget en uvildig gennemgang af sager vedrørende personer i hver af de i § 2, stk. 2, nævnte ydelsesgrupper, hvor fokusmålene i § 5 ikke var opfyldt ved den årlige opgørelse, der dannede grundlag for, at kommunen blev omfattet af skærpet tilsyn, jf. § 6.
Stk. 2. Sagsgennemgangen skal omfatte 15 pct. af sagerne i hver ydelsesgruppe, hvor fokusmålene ikke var opfyldt, dog minimum 20 sager fra hver ydelsesgruppe og højst 300 sager i alt. Sagerne udtages tilfældigt, dog således, at der så vidt muligt skal indgå både sager, hvor fokusmålenes minimumskrav ikke var opfyldt, og sager, hvor minimumskravene var opfyldt. Hvis der er mindre end 20 sager i ydelsesgruppen, udtages samtlige sager til sagsgennemgangen.
Stk. 3. Sagsgennemgangen skal belyse årsagerne til, at kommunens indsats ikke lever op til minimumskravene, herunder eventuelle organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold i kommunen, der vurderes at være medvirkende årsag til den mangelfulde indsats. Beskæftigelsesministeriet kan fastsætte generelle retningslinjer om datagrundlaget for sagsgennemgangen og rapporteringsgrundlaget, herunder afrapporteringens indhold, form, detaljeringsniveau og skematik.
Stk. 4. Resultatet af sagsgennemgangen skal vedlægges kommunens redegørelse til Beskæftigelsesministeriet, jf. § 7.

Det følger af § 22 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommuner, der omfattes af skærpet tilsyn, skal få foretaget og afholde udgifterne til en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene, og at resultatet af sagsgennemgangen skal være med i den redegørelse, kommunen skal sende til beskæftigelsesministeriet, jf. § 7.

§ 8, stk. 1, i bekendtgørelsen præciserer, at den uvildige sagsgennemgang skal omfatte personsager fra hver af de i § 2, stk. 2, nævnte ydelsesgrupper, hvor fokusmålene i § 5 ikke var opfyldt ved den årlige opgørelse, der dannede grundlag for, at kommunen blev omfattet af skærpet tilsyn, jf. § 6.

Hvis det for eksempel kun er for ydelsesgrupperne arbejdsløshedsdagpenge, uddannelseshjælp og revalideringsydelse, at kommunen ikke har levet op til fokusmålenes krav om mindst 4 samtaler og mindst 1 tilbud/225 timers ordinær beskæftigelse til mindst 80 pct. af ydelsesmodtagerne, omfatter sagsgennemgangen alene sager vedrørende disse tre ydelsesgrupper.

Efter § 8, stk. 2, skal sagsgennemgangen omfatte 15 pct. af sagerne i hver ydelsesgruppe, hvor fokusmålene ikke var opfyldt, dog minimum 20 sager fra hver ydelsesgruppe og højst 300 sager i alt. Derved tilgodeses på den ene side hensynet til, at sagsgennemgangen skal kunne give et tilstrækkeligt dækkende billede af kommunens praksis, og på den anden side hensynet til, at gennemgangen ikke skal være unødigt ressourcekrævende.

Sagerne udtages tilfældigt, dog skal stikprøven så vidt muligt indeholde både sager, hvor fokusmålenes minimumskrav ikke var opfyldt, og sager, hvor minimumskravene var opfyldt. Hvis der er mindre end 20 sager i ydelsesgruppen, udtages samtlige sager til sagsgennemgangen.

Formålet med den uvildige sagsgennemgang fremgår af § 8, stk. 3, som fastslår, at sagsgennemgangen skal belyse årsagerne til, at kommunens indsats ikke lever op til minimumskravene, herunder eventuelle organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold i kommunen, der vurderes at være medvirkende årsag til den mangelfulde indsats.

At sagsgennemgangen skal være uvildig indebærer, at kommunen skal lade opgaven udføre af en ekstern fagperson, som er uafhængig af kommunens politiske og administrative ledelse. Dvs. kommunen skal indgå aftale med et eksternt konsulent-/revisionsfirma. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.

Beskæftigelsesministeriet kan fastsætte generelle retningslinjer om datagrundlaget for sagsgennemgangen og rapporteringsgrundlaget med henblik på at sikre et bredt grundlag for vurdering af jobcenterets indsats og resultater. I den forbindelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stille en række data og øvrigt materiale til rådighed for kommunen og den uvildige konsulent, der skal udføre sagsgennemgangen for kommunen.

Politisk opfølgning

§ 9. Beskæftigelsesministeren kan indkalde kommunen til et møde for at drøfte kommunens initiativer og indsats på baggrund af den afgivne redegørelse, jf. § 7, herunder eventuelle særlige udfordringer for kommunen. Mødet indkaldes med mindst en uges varsel.

Når en kommune har indsendt sin redegørelse og genopretningsplan, kan beskæftigelsesministeren som et led i det skærpede tilsyn invitere kommunens borgmester/rådmand til en drøftelse af redegørelsen og den indsats, der lægges op til i genopretningsplanen.

Hensigten er at åbne for en politisk dialog om kommunens udfordringer og sikre, at kommunen har fokus på en jobrettet beskæftigelsesindsats og lever op til sit ansvar med at hjælpe borgerne videre. Det skærpede politiske tilsyn skal skabe fokus på udfordringerne i den pågældende kommune og kommunalpolitisk ejerskab for håndteringen af disse.

Genopretningsperiode

§ 10. Efter kommunens afgivelse af redegørelsen, jf. § 7, afholder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering et møde med kommunen og yder faglig bistand.

En kommune, der er omfattet af skærpet tilsyn, har efter § 22 d, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. en genopretningsperiode på 9 måneder til at få rettet op på indsatsen og leve op til de fastsatte fokusmål. Perioden regnes fra tidspunktet for offentliggørelsen af resultaterne af den årlige opgørelse og 9 måneder frem.

Bliver en kommune for eksempel omfattet af skærpet tilsyn den 1. april 2021 på baggrund af den årlige opgørelse for perioden 1. januar – 31. december 2020, har kommunen indtil udgangen af 2021 til at genoprette indsatsen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger udviklingen i kommunens indsats i genopretningsperioden via data i de løbende målinger om beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk. Disse holdes op mod milepælene i kommunens genopretningsplan.

Det fremgår af § 10 i bekendtgørelsen, at der afholdes et møde mellem kommunen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, efter at kommunen har afgivet sin redegørelse, og at styrelsen yder faglig bistand til kommunen. Opgaven varetages af taskforcen i styrelsens arbejdsmarkedskontor (AMK) i den region, som kommunen hører til.

Taskforce-indsatsen omfatter både bistand med henblik på at afdække årsagerne til problemerne i kommunens indsats og forslag til konkrete handlinger samt hjælp til implementering og opfølgning på iværksatte initiativer. AMK kan eventuelt også vejlede om, hvilke kommuner, der kan søges inspiration fra.

Kapitel 6. Ophør af skærpet tilsyn

§ 11. Har en kommune, som er omfattet af skærpet tilsyn, ved den førstkommende næste årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats, jf. § 2, forbedret indsatsen tilstrækkeligt til, at kommunen lever op til fokusmålene i § 5, meddeler Beskæftigelsesministeriet, at kommunen ikke længere er omfattet af skærpet tilsyn.

Det er intentionen i den politiske aftale om øget monitorering og skærpet opfølgning, at det alene er kommuner, som ikke formår at forbedre indsatsen tilstrækkeligt til at leve op til fokusmålene, der skal forblive under skærpet tilsyn.

På den baggrund fremgår det af bekendtgørelsens § 11, at det skærpede tilsyn ophører, hvis kommunen ved den næste årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats har forbedret indsatsen tilstrækkeligt til at leve op til fokusmålene. I så fald meddeler Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at kommunen ikke længere er under skærpet tilsyn. Kommunen skal således ikke ansøge om at komme ud af det skærpede tilsyn.

En kommune, der fx bliver omfattet af skærpet tilsyn i april 2021, vil således have mulighed for at komme ud af det skærpede tilsyn i april 2022, når den næste årlige opgørelse foreligger.

Kapitel 7. Forlængelse af genopretningsperiode

§ 12. Hvis en kommune, som er omfattet af skærpet tilsyn, ved den førstkommende næste årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats, jf. § 2, ikke lever fuldt ud op til fokusmålene i § 5, men har opnået mindst halvdelen af den påkrævede fremgang i indsatsen, meddeler Beskæftigelsesministeriet, at kommunen får forlænget genopretningsperioden med yderligere 12 måneder til at forbedre indsatsen og leve op til fokusmålene. Lever kommunen derefter op til fokusmålene ved den næste årlige opgørelse, jf. § 2, meddeler Beskæftigelsesministeriet, at kommunen ikke længere er omfattet af skærpet tilsyn.

Det er forudsat i § 22 d, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommuner, som har forbedret indsatsen, men uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden for genopretningsperioden på 9 måneder, skal have mulighed for at få genopretningsperioden forlænget, dog højst med yderligere 12 måneder.

Derfor er det fastsat i bekendtgørelsens § 12, at genopretningsperioden forlænges med 12 måneder, hvis kommunen har opnået mindst halvdelen af den påkrævede fremgang for at leve op til fokusmålene. Genopretningsperioden forlænges således altid med 12 måneder, hvis kommunen har opnået mindst halvdelen af den nødvendige forbedring, og Beskæftigelsesministeriet skal af egen drift meddele dette til kommunen. Kommunen skal altså ikke ansøge om at få forlænget genopretningsperioden.

Kommunen får på den måde mulighed for at koncentrere indsatsen et år mere på at nå helt i mål med planen for genopretning, uden at blive pålagt særlige krav fra centralt hold.

Eksempel vedr. fokusmålet om, at andelen af den samlede målgruppe, som ikke har fået et aktivt tilbud eller haft minimum 225 timers ordinær beskæftigelse de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.:

I kommune A er andelen 50 pct. ved udvælgelse til skærpet tilsyn, dvs. 50 pct. har ikke fået et aktivt tilbud eller haft minimum 225 timers ordinær beskæftigelse de seneste 12 måneder. Andelen uden tilbud skal være under 20 pct., dvs. der skal være en forbedring på mindst 30 procentpoint, for at kommunen opfylder fokusmålet.

For at få forlænget genopretningsperioden skal kommunen have opnået mindst halvdelen af den nødvendige forbedring for at overholde fokusmålet. I dette tilfælde, hvor det er nødvendigt med en forbedring på 30 procentpoint for at opfylde fokusmålet, skal kommunen derfor mindst opnå en forbedring på mindst 15 procentpoint for at få forlænget genopretningsperioden.

Kapitel 8. Kommunen sættes under administration

§ 22 e i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastslår, at en kommune, som ikke har opfyldt fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 måneder, når genopretningsperioden er udløbet, herunder en eventuel forlænget periode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til særlige minimumskrav til indsatsen fastsat af beskæftigelsesministeren. Desuden skal kommunen få foretaget en uvildig gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.

§ 13. Hvis en kommune, som er omfattet af skærpet tilsyn, ikke lever op til fokusmålene ved den førstkommende næste årlige opgørelse af kommunernes indsatser og kommunen ikke har forbedret indsatsen tilstrækkeligt til få forlænget genopretningsperioden efter § 12, eller lever kommunen fortsat ikke op til fokusmålene efter udløbet af en forlænget genopretningsperiode, meddeler Beskæftigelsesministeriet den pågældende kommune, at:
1. Jobcenteret med virkning fra den efterfølgende måned skal give mindst 1 beskæftigelsesrettet tilbud og 4 samtaler årligt til mindst 80 pct. af den samlede gruppe af ydelsesmodtagere, jf. § 2, stk. 2., som har haft et ydelsesforløb med en samlet varighed på mindst 12 måneder.
2. kommunen skal hvert år få foretaget en uvildig gennemgang af sager for de ydelsesgrupper, jf. § 2, stk. 2, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte fokusmål. Sagsgennemgangen skal omfatte alle sager, hvor fokusmålenes minimumskrav til indsats, jf. § 5, ikke er opfyldt ved udgangen af december måned i opgørelsesåret. Sagsgennemgangen skal belyse årsagerne til, at kommunens indsats ikke lever op til minimumskravene, herunder eventuelle organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold i kommunen, der vurderes at være medvirkende årsag til den mangelfulde indsats. Beskæftigelsesministeriet kan fastsætte generelle retningslinjer om datagrundlaget for sagsgennemgangen og rapporteringsgrundlaget, herunder afrapporteringens indhold, form, detaljeringsniveau og skematik.
Stk. 2. Kommunen skal senest 3 måneder efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse sende resultatet af sagsgennemgangen, jf. stk. 1, nr. 2, til Beskæftigelsesministeriet sammen med oplysning om, hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller påtænker at iværksætte for at forbedre indsatsen.

Minimumskravene til kommuner under administration er fastsat i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 1, hvorefter kommunen skal give mindst 1 tilbud og 4 samtaler årligt til mindst 80 pct. af den samlede gruppe af ydelsesmodtagere med et ydelsesforløb af en samlet varighed på mindst 12 måneder. Til forskel fra fokusmålene i § 5 er der ikke tale om en generel, overordnet målsætning for den kommunale beskæftigelsesindsats, men om en retlig forpligtelse for kommunen.

Det fremgår af den politiske aftale, at kommuner, der sættes under administration i det skærpede tilsyn, skal finansiere en gennemgang af samtlige passivsager. Derfor stiller bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 2, krav om, at den uvildige sagsgennemgang skal omfatte alle kommunens sager, hvor fokusmålenes minimumskrav ikke var opfyldt ved udgangen af december i opgørelsesåret.

Resultatet af gennemgangen skal sendes til Beskæftigelsesministeriet senest 3 måneder efter, at kommunen i april måned har modtaget ministeriets meddelelse om forpligtelsen til at få gennemgået alle passivsager.

Bliver en kommune for eksempel sat under administration på baggrund af resultaterne i den samlede årlige opgørelse, der offentliggøres senest 1. april 2022, er det alle sager, hvor fokusmålenes krav om mindst 1 tilbud og 4 samtaler inden for de seneste 12 måneder ikke var opfyldt pr. 31. december 2021, der skal indgå i den uvildige sagsgennemgang.

Sagsgennemgangen af alle passivsagerne efter § 13 har ligesom stikprøvegennemgangen efter § 8, stk. 3, til formål at få afdækket årsagerne til, at kommunens indsats ikke lever op fokusmålenes minimumskrav. Beskæftigelsesministeriet har også den samme mulighed for at fastsætte generelle retningslinjer om datagrundlaget for sagsgennemgangen og rapporteringsgrundlaget, når det gælder gennemgangen af samtlige passivsager.

Retningslinjerne og supplerende materiale til brug for sagsgennemgangen vil foreligge, før der for første gang skal foretages gennemgang af alle passivsager. Dette vil tidligst være aktuelt i forlængelse af den årlige opgørelse i april 2022.

Kommunens forpligtelse til at få gennemgået samtlige passivsager gælder hvert år, indtil fokusmålene er opfyldt.

§ 14. Det særlige krav om samtaler og tilbud, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, og forpligtelsen til at få foretaget en uvildig sagsgennemgang, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, ophører, når det ved den årlige opgørelse af kommunernes beskæftigelsesindsats, jf. § 1, stk. 2, kan konstateres, at kommunen lever op til fokusmålene, jf. § 5. Beskæftigelsesministeriet giver kommunen meddelelse herom inden udgangen af april.

Det følger af § 14, at når fokusmålene er opfyldt ved den samlede, årlige opgørelse, så ophører både det særlige krav til indsatsen og kravet om en årlig gennemgang af passivsager, hvilket Beskæftigelsesministeriet skal meddele kommunen inden udgangen af april.

Kommunen vil dermed være ude af det skærpede tilsyn.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 19. december 2019

Nicolas Johansen

/ Ole Riis Mørk