Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 101-19 om ældrebolig - plejebolig - visitationskriterier - frit valg

Principafgørelsen fastslår

Det følger af almenboligloven, at målgruppen for ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er ældre borgere og borgere, som har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Borgerens alder er uden betydning.

Ældre- og handicapvenlige boliger

Ældre- og handicapvenlige boliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. I boligerne er der et større badeværelse, ingen dørtrin, bredere hoveddør m.v. Boligen er indrettet sådan, at kørestolsbrugere og gangbesværede kan komme ind og ud af boligen og benytte de forskellige rum/faciliteter.

Plejeboliger

En plejebolig er en selvstændig ældre- og handicapvenlig bolig, hvor der er servicearealer og tilknyttet personale. Plejeboliger er rettet mod borgere med et omfattende behov for pleje.

Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs-og servicefunktioner. Servicearealer kan fx være lokaler til fælles aktiviteter, kontorer til administration, personalerum, lokaler til genoptræning, depotrum og gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.

Visitationskriterier

Det følger af almenboliglovens bestemmelser, at almene ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, men der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer for kommunens visitation til boligerne. Det er derfor op til den enkelte kommune at udfærdige saglige kriterier for visitation til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.

Kriterierne skal tage højde for, at boligerne kan rumme borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kriterierne må derfor ikke udelukke borgere med psykiske lidelser fra at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.

Kriterierne skal gøre det gennemskueligt for borgeren, hvornår det er muligt at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, og kommunen skal sikre sig, at borgerne har adgang til kommunens kriterier. Det kan fx ske ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Uanset de opstillede kriterier skal kommunen i de konkrete sager forholde sig til, om der er grundlag for at fravige de opstillede kriterier.

Frit valg

Både ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er omfattet af retten til frit valg.

Hvis en borger er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, har borgeren derfor ret til at vælge mellem tilsvarende boliger, uanset boligens beliggenhed.

Det betyder, at en borger, der er visiteret til en plejebolig efter almenboliglovens regler efter frit valgs-reglerne, kan vælge et botilbud efter servicelovens §§ 108 og 192. Det er betingelse, at det botilbud, borgeren ønsker, er egnet til at tilgodese borgerens behov. Det ønskede botilbud eller den ønskede plejebolig skal desuden fremgå af Tilbudsportalen og må ikke være væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer, kan tilgodese borgerens behov.

Retten til frit valg betyder også, at en borger, der er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, har ret til at vælge en tilsvarende bolig i en anden kommune. Det er dog et krav, at borgeren opfylder både bopælskommunen og tilflytningskommunens kriterier for visitation til enten en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.

En borger, der er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, har ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden, hvorfor boligen i de tilfælde, skal være egnet til to personer. Har borgeren, der er visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig mindreårige børn, skal der være plads til, at de kan flytte med.

Formålet med frit valgs-reglerne er, at en borger selv kan bestemme, hvor borgeren vil bo. Det betyder, at hvis borgeren har behov for den særlige indretning, der er i en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig, kan borgeren gøre brug af det frie valg, uanset om borgeren bor i en bolig på det almindelige boligmarked, eller om borgeren allerede bor i en ældre- og handicapvenlig bolig eller en plejebolig.

Garantiordningen

Det følger også af almenboligloven, at kommunen skal tilbyde ældre, der har et særligt behov for en almen plejebolig en sådan bolig eller plads senest to måneder efter optagelse på en venteliste. Garantiordningen gælder også for plejehjem efter serviceloven.

Denne garanti gælder også, hvis borgeren ønsker en plejebolig i en anden kommune (hvis borgeren er visiteret til en plejebolig i tilflytningskommunen), men ikke, hvis borgeren har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter frit valgs-reglerne, uanset om det er i borgerens bopælskommune eller en tilflytningskommune.

Lejekontrakt

Ældre- og handicapvenlige boliger og plejeboliger er selvstændige boliger og er omfattet af reglerne i lov om leje af almene boliger.

Borgeren har derfor en lejekontrakt, hvilket betyder, at borgeren skal være i stand til at kunne udnytte sine rettigheder og håndtere de forpligtelser, der er præciseret i lejekontrakten.

De konkrete sager

I sag nr. 1 hjemviste Ankestyrelsen sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skulle tage stilling til, om borgeren på grund af borgerens psykiske funktionsnedsættelse havde behov for en ældre- og handicapvenlig bolig. Ankestyrelsen lagde vægt på borgerens psykiske funktionsnedsættelse i form af Aspergers Syndrom og det at kommunen alene lagde vægt på borgerens evne til at færdes uden hjælpemidler.

I sag nr. 2 havde borgeren ikke ret til en plejebolig, da borgeren ikke opfyldte kommunens kriterier for visitation til en plejebolig. Ankestyrelsen lagde vægt på borgerens funktionsniveau og kommunens kriterier. Borgeren havde ikke behov for observation og/eller hjælp døgnet rundt og kunne desuden tilkalde hjælp ved akut behov.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvem der har ret til at blive visiteret til henholdsvis en ældrebolig og en plejebolig, herunder visitationskriterier og reglerne om frit valg.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om almene boliger (almenboligloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 119 af 1. februar 2019.

§ 54, stk. 1, om ældreboliger

§ 54, stk. 2, om plejeboliger

§ 54 a, om garantiordningen

§ 57, stk. 1 om ældreboliger

§ 57, stk. 2, om plejeboliger

§ 58 a, om frit valg

Lov om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019.

§ 192, om plejehjem og beskyttede boliger.

Lov om leje af almene boliger, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelsen nr. 928 af 4. september 2019.

§ 1, om at loven gælder for leje af almene boliger

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

41-15: En borger, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mellem botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105, hvis betingelserne for frit valg er til stede. Det er en forudsætning for, at borgeren kan anvende sin ret til frit valg, at det botilbud, som borgeren ønsker, er egnet til at tilgodese borgerens behov, at tilbuddet fremgår af tilbudsportalen, og at det botilbud, som borgeren ønsker, ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer, kan tilgodese borgerens behov. Det fremgår desuden af principafgørelsen, at kommunen skal vejlede borgeren om retten til frit valg.

Kasserede:

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

G-1-02: En kommunes afgørelse om afslag på visitation til en ældrebolig samt afslag på kaution til en sådan bolig i en anden kommune blev anset for ugyldig. Afgørelsen opfyldte ikke forvaltningslovens krav om begrundelse og lovhenvisning. Den manglende begrundelse indebar, at det ikke var muligt at vurdere om kommunens visitation til ældrebolig var sket på baggrund af saglige kriterier. Sagen var heller ikke tilstrækkeligt oplyst til, at der kunne tages stilling til om ansøgeren havde nære pårørende i en anden kommune. Såvel kommunen som det sociale nævn burde have indhentet oplysninger herom. Ankestyrelsen fandt endvidere at det sociale nævn ved sin behandling af sagen burde have været opmærksom på, at kommunens afgørelse var så mangelfuld, at der havde været grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling og afgørelse.

G-1-03: En ansøger var ikke berettiget til visitation til en ældrebolig i sin bopælskommune med henblik på at flytte til en ældrebolig i en anden kommune, efter fritvalgsordningen for ældreboliger, allerede fordi bopælskommunen ikke havde ældreboliger, der var omfattet af almenboligloven.

G-1-06: Ankestyrelsen fandt, at der ved visitation til en almen ældrebolig ikke kunne lægges afgørende vægt på, hvorvidt ansøgers aktuelle bolig i tilstrækkeligt omfang tilgodeså ansøgers behov. Ankestyrelsen lagde vægt på formålet med reglerne i almenboligloven om frit valg, hvorefter personer med et særligt behov for almene ældreboliger efter forudgående visitation havde ret til frit at vælge sådanne boliger uanset boligens beliggenhed. Desuden lagde Ankestyrelsen vægt på forarbejderne til reglerne om frit valg, hvoraf det bl.a. fremgik, at retten til frit valg både gjaldt, hvor personen boede i eget hjem, og hvor personen allerede boede i en ældrebolig/plejebolig mv.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Den konkrete afgørelse

Sag nr. 1, j.nr. 18-74110

Du har klaget over AA Kommunes afgørelse om afslag på en ældre- og handicapvenlig bolig. AA Kommune afgjorde sagen den 29. oktober 2018.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Kommunen skal behandle din sag igen og træffe en ny afgørelse.

Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke kan give afslag på en ældre- og handicapvenlig bolig med den angivne begrundelse.

Vi vurderer også, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan afgøres, om du har særligt behov for en almen ældre- og handicapbolig.

Hvad er afgørende for resultatet

Kommunen giver afslag på en ældre- og handicapvenlig bolig under henvisning til, at du kan færdes sikkert i og udenfor din bolig uden hjælpemidler.

Kommunen har alene forholdt sig til din fysiske funktionsevne og det, at du ikke har behov for hjælpemidler. Kommunen har ikke forholdt sig til dit behov for en ældre- og handicapvenlig bolig som følge af din psykiske funktionsnedsættelse.

Du lider af Aspergers Syndrom. Du lider af lav stress-tærskel og er meget påvirkelig overfor sansestimuli. Du trives med regelmæssighed og forudsigelighed.

Din psykolog VV oplyser i psykologudtalelse af 29. november 2018, at det vil være langt det bedste for dig at kunne flytte hjemmefra i et bolig- og lokalområde, som du kender indgående, og hvor du allerede er tryg. Det vil betyde, at du skal bruge mindst mulig energi på alt det nye. Det vil også medføre, at du i langt højere grad og langt hurtigere vil kunne formå at opretholde en dagligdag, hvor du kan passe job/praktik/uddannelse, ligesom det vil minimere risikoen for stress-udløst angst og depression som følge af flytningen. Det oplyses desuden, at der på BB er både sociale og almindelige viceværter, som du er tryg ved og kan bede om hjælp, og at BB er en boligløsning, der vil møde dit behov i en grad det må forventes meget svært at matche andre steder.

Psykolog TT, som du har været til samtaleforløb med siden juni 2017, oplyser i udtalelse af 23. marts 2018, at du kender nærmiljøet i BB, og at rutiner, så som at vaske tøj og handle ind, derfor vil være lettere her. Det oplyses, at det at kunne bo et sted, hvor du i forvejen er tryg, og hvor det er muligt at få hjælp og støtte til at stable en ny hverdag på benene, vil give dig en mindre voldsom overgang til det at stå på egne ben og blive selvstændig. Det fremgår videre, at flytning til et ukendt område vil være en stor udfordring, at du fortsat har mange udfordringer, som kræver en stor del af dit overskud, og at der er stor risiko for, at du vil udvikle yderligere angst og depression, som du tidligere har kæmpet mod.

Kommunens kriterier er følgende:

Du kan søge om en ældrebolig, hvis der ikke er mulighed for at indrette din nuværende bolig hensigtsmæssigt. Fx hvis du ikke kan gå på trapper og har behov for elevator. Med en ældrebolig får du en et- eller toværelses lejlighed i et ældreboligkompleks. Ældreboligen er indrettet særligt til ældre og handicappede med plads til kørestol. Hovedparten af boligerne er indrettet med elevator.

Vi er opmærksomme på, at kommunen giver afslag på en ældrebolig under henvisning til, at du ikke har behov for ganghjælpemidler eller andre hjælpemidler. Det kan ikke føre til et andet resultat, da kommunen ikke kan udelukke at visitere borgere med en psykisk funktionsnedsættelse, under henvisning til kommunens kriterier om fysisk funktionsnedsættelse, og under henvisning til, at der ikke er behov for ganghjælpemidler og andre fysiske hjælpemidler.

Vi bemærker, at det følger af almenboligloven, at både personer med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kan visiteres til ældre- og handicapvenlige boliger. Det kan kommunen ikke tilsidesætte ved udelukkende at udforme kriterier, der omhandler fysisk funktionsnedsættelse.

Hvad skal kommunen gøre

Kommunen skal forholde sig til, om du på grund af din psykiske funktionsnedsættelse, har behov for en ældre- og handicapvenlig bolig.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.

Om reglerne

Det følger af almenboligloven, at almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for sådanne boliger.

Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer. Kommunen skal derfor træffe afgørelse efter en konkret vurdering ud fra de lokale forhold, kommunens visitationskriterier og dine behov. Det er derfor op til den enkelte kommune at udfærdige saglige kriterier for, hvad der skal til, for at en borger kan visiteres til en ældre- og handicapvenlig bolig.

Det er både borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, der kan visiteres til en ældre- og handicapvenlig bolig, og kriterierne skal tage højde for, at de både kan rumme borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kriterierne må derfor ikke udelukke borgere med psykiske lidelser fra at blive visiteret til en ældre- og handicapvenlig bolig.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Sag nr. 2, j.nr. 19-27725

Du har klaget over AA Kommunes afgørelse om afslag på en plejebolig. AA Kommune afgjorde sagen den 8. april 2019.

Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.

Resultatet er:

Du har ikke ret til en plejebolig.

Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Vi har modtaget yderligere akter i sagen og medsender disse til kommunen, med henblik på, at kommunen forholder sig til, om der er behov for yderligere hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke har et særligt behov for en plejebolig, og at du ikke opfylder kommunens kriterier for visitation til en plejebolig.

Hvad er afgørende for resultatet

Du lider af KOL og hjerteproblemer. Du har desuden nedsat syn på grund af AMD. Du har dropfod og knogleskørhed, med tidligere sammenfald og diskusprolaps i lænden. Du har mange smerter i ben og ryg og er i smertebehandling. Du er kørestolsbruger. Du er utryg ved at være i eget hjem grundet lufthunger.

Vi lægger vægt på, at du er bevilget daglig hjælp til personlig pleje morgen og aften og hjælp til af- og påklædning. Du forsøger at klare øvre hygiejne med støtte og får hjælp til nedre hygiejne. Du er desuden bevilget hjælp til toiletbesøg/bleskift ved hvert besøg. Du er bevilget hjælp til daglig oprydning og rengøring hver 14. dag. Du får desuden hjælp til tilberedning og anretning af alle måltider, men er selv i stand til at spise og drikke. Hjemmeplejen sætter mad og væske frem.

Du er i stand til at benytte telefon og nødkald relevant og er i stand til at ringe til sygeplejerske og vagtlæge ved kvalme, svimmelhed og vejrtrækningsbesvær.

Du klarer selv egen medicindispensering og indtag af medicin. Du er selv i stand til at tage dine inhalationer.

Vi lægger videre vægt på kommunens kriterier for visitation til plejebolig.

Det fremgår heraf, at nedenstående kriterier indgår i den individuelle vurdering:

Borger skal have behov for observation og/eller hjælp døgnet rundt.

Borgers behov for hjælp skal ikke kunne dækkes i sin nuværende bolig.

Borger er ude af stand til, eller har svært ved, at tage hånd om egne behov og kan dermed ikke på betryggende vis bo alene.

Borger kan ikke tilkalde hjælp ved akut opstået behov.

Borger har i sin nuværende bolig ikke mulighed for at anvende de hjælpemidler, der er brug for.

Vi finder på den baggrund, at du samlet set ikke har et behov for personlig hjælp og pleje i så væsentlig et omfang eller behov for tæt personalekontakt døgnet rundt, at du er berettiget til en plejebolig.

Vi har derfor ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dit behov kan opfyldes i nuværende bolig (med de ydelser, som kommunen har bevilget dig).

Vi er opmærksomme på, oplysningerne om dine funktionsnedsættelser, og at du er utryg ved at bo i egen bolig og ønsker en bolig, hvor der er mennesker omkring. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi det ikke er tilstrækkeligt til, at du samlet set har et behov for personlig hjælp og pleje i så væsentlig et omfang, eller behov for tæt personalekontakt døgnet rundt, at du er berettiget til en plejebolig.

Om reglerne

Det følger af almenboligloven, at almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for sådanne boliger. Plejeboliger er almene ældreboliger.

Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere retningslinjer. Kommunen skal derfor træffe afgørelse efter en konkret vurdering ud fra de lokale forhold, kommunens visitationskriterier og dine behov.

Bemærkninger til klagen

Vi er opmærksomme på de oplysninger, der fremgår af de supplerende oplysninger, der er sendt til os.

Vi medsender oplysningerne til kommunen, så kommunen kan forholde sig til, om der er behov for yderligere/anden hjælp.

Bemærkninger til kommunen

Vi gør opmærksom på, at kommunen skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Borgeren skal have besked fra kommunen, hvis fristen ikke kan overholdes.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der var ikke enighed om afgørelsen. En mødedeltager mener, at sagen skal hjemvises med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger om din funktionsnedsættelse, din angst og trivsel.