Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 18-59567

En marketingassistent oplyste i august sin arbejdsgiver om, at hun var gravid, og blev i september afskediget. Arbejdsgiveren havde herefter bevisbyrden for, at marketingsassistentens graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om afskedigelsen. Marketingsassistentens afskedigelse var begrundet i manglende markedsføringsresultater. Arbejdsgiveren redegjorde eller dokumenterede ikke for nævnet for, at det forud for afskedigelsen var blevet drøftet internt eller tilkendegivet over for marketingsassistenten, at markedsføringsaktiviteterne ikke skabte et tilfredsstillende salg. Arbejdsgiveren så ikke nogen mulighed for at omplacere eller overføre marketingsassistenten til andre funktioner i virksomheden. Marketingsassistentens arbejdsopgaver blev under ansættelsen løst i samarbejde med designafdelingen. Efter afskedigelsen af marketingsassistenten ansatte arbejdsgiveren en vikar i designafdelingen, og der blev fortsat annonceret på de sociale medier. Nævnet lagde til grund, at den nyansatte vikar overtog flere af marketingsassistentens opgaver vedrørende markedsføring. Ved at sammenholde dette med den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem marketingsassistentens oplysning om sin graviditet og afskedigelsen af hende, vurderede nævnet, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at marketingsassistentens graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 6 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en marketingsassistent blev afskediget fra sin stilling, mens hun var gravid.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 140.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. november 2016 ansat som marketingsassistent hos indklagede.

Klagers arbejde bestod i at udføre markedsføring og stå for indklagedes digitale platforme som Facebook og Instagram. Klagers arbejde bestod herunder i blandt andet fotografering, opdatering af virksomhedens webshop samt kampagner og annoncer.

Forinden ansættelsen som marketingsassistent arbejdede klager som praktikant hos indklagede.

Klager meddelte skriftligt indklagede om sin graviditet den 28. august 2017. Her meddelte klager ligeledes, at hun forventede at gå på barsel den 23. februar 2018:

Hej [direktør].

Som nævnt for dig i august er jeg gravid, og forventer at gå fra på barsel d. 23/2 2018.

Frem til da forventer jeg at kunne varetage min nuværende opgaver og er selvfølgelig fleksibel i forhold til at

overdrage opgaver til den, som skal varetage mine opgaver i barselsperioden.

Tirsdag d. 12/9 vil jeg gerne have lov til at tage en fridag, da jeg skal til scanning i [by] midt på dagen.

Best Regards / Venlig hilsen

[klager]”

Klager modtog afskedigelsesbrev af 27. september 2017. Heraf fremgår:

”Vi har desværre måtte konstatere at vores nye hjemmeside med B2B funktion som noget nyt, ikke har give[t] det net salg som vi havde forventet.

Dette betyder at vi ikke opnået den indtjening som vi forventede set i forhold til den tid som vi bruger på

vores nets salgsaktiviteter.

Derfor har vi besluttet at denne salgs- og markedsføringsfunktion indtil videre neddrosles og aktiviteterne frem over koncentreres om de vanlige salgsaktiviteter.

Jeg ser desværre ingen mulighed for at omplacere eller overføre dig til andre funktioner i virksomheden

Derfor er det med beklagelse, at jeg må opsige dig fra din stilling med kontraktmæssigt varsel til fratrædelse med udgangen af december 2017

Vi ønsker dig alt muligt held fremover og vil gerne bidrage med en reference i forbindelse med ny

jobsøgning. ”

I januar og februar 2018 havde klager og indklagede en mailkorrespondance vedrørende adgangen til indklages Facebook- og Instagram-konti.

Klager indledte den 31. januar 2018 korrespondancen med, at hun havde opdaget, at hendes private Facebook-konto var blevet hacket, og at der havde været en medarbejder inde på hendes konto og lave opdateringer på indklagedes Facebook-sider. Klager oplyste, at hun havde ændret sin adgangskode.

Indklagedes direktør svarede den 6. februar 2018 ved videresendelse af en mail fra indklagedes nyansatte vikar inden for design, at klager havde koblet indklagedes domæner på Instagram og Facebook til hendes private mail og Facebook-profil, og at det var i denne forbindelse, at der havde været adgang til klagers private profil.

Indklagede oplyste videre, at domænerne på intet tidspunkt skulle have været blevet koblet til nogens private profiler eller mailadresser, og at klager i øvrigt ikke havde gjort indklagede opmærksom herpå. Indklagede oplyste, at det udelukkende havde været indklagedes Facebook-sider der havde været tilgået, og dermed ikke klagers private profil.

Klager blev bedt om at tilbageføre domænerne på Instagram og Facebook til indklagede. Klager blev oplyst af indklagedes direktør, at hun gerne måtte ringe til indklagedes nyansatte designer, hvis hun havde spørgsmål. Hun kunne endvidere komme forbi til kaffe, så at hende og designeren kunne løse det sammen.

Klager svarede herefter senere den 6. februar 2018, at det havde været nødvendigt med en kobling til hendes private profil, og hun ved sin ansættelse fik overdraget indklagedes Facebook-konto af en anden medarbejder. Klager oplyste, at hun naturligvis ville hjælpe med overførsel af adgangen til både Facebook og Instagram, selvom hun var af den antagelse, at markedsføringsaktiviteterne var planlagt at skulle stoppe.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 4. oktober 2018.

Af indklagedes selskabsrapport og årsrapport for 2017 fremgår blandt andet:

”Resultatopgørelsen for tiden 01.01.17 - 31.12.17 udviser et resultat på DKK 4.239.634 mod DKK 5.918.508 for tiden 01.01.16 - 31.12.16. Balancen viser en egenkapital på DKK 43.351.484. ”

Af revisorerklæring af 20. januar 2019 fremgår om indklagedes omsætning:

”… selskabets omsætning i regnskabsåret 2017 afveg i negativ retning i forhold til den opnåede omsætning i regnskabsåret 2016. ”

Der er under sagen fremlagt en statistik over antallet af besøgende og brugere af indklagedes hjemmeside i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. oktober 2017 og en oversigt over omsætningsstatistikken for websalg i perioden fra oktober 2016 til den 19. september 2019.

Klager har ikke nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget under sin graviditet i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Afskedigelsen af klager har tydelig sammenhæng med klagers ønske om fravær på grund af graviditet og barsel.

Klager havde frem til meddelelse om graviditet udført sit arbejde tilfredsstillende og med gode resultater. Klager havde ikke fået formelle påtaler eller modtaget advarsler af nogen art.

Klager havde endvidere et godt forhold til både indklagedes direktør og til sine kollegaer.

Klagers arbejdsopgaver bestod ikke alene i markedsføring. Klager blev på lige fod med alle øvrige ansatte i virksomheden pålagt at bistå til væsentlige funktioner som udpakning, forsendelse, telefonvagt og ordremodtagelse.

Klager overtog endvidere opgaver fra en grafisk designer i virksomheden umiddelbart efter sin ansættelse. Dette var et helt nyt fagområde, som klager ikke formelt var uddannet i, og som udgjorde en markant udvidelse i forhold til den oprindelige stillingsbetegnelse som marketingsassistent.

Klagers arbejdsopgaver med markedsføring blev løst i tæt samarbejde med andre medarbejdere og fagområder i virksomheden.

Efter at klager meddelte indklagede om sin graviditet, begyndte klager pludselig at få kritik fra indklagedes direktør.

Klager fik blandt andet kritik, der gik på klager som person. Denne kritik blev ofte givet i andres påhør og med opfordringer til at sige op, hvis klager ikke kunne klare arbejdsopgaverne.

Klagers arbejdsopgaver blev sidst i ansættelsesforholdet udvidet til blandt andet også at omfatte mange timers dagligt lagerarbejde med tunge løft.

Efter afskedigelsen af klager har der været arbejdet videre med klagers tidligere arbejdsopgaver af en nyansat medarbejder. Klager fik besked herom af en kollega. Klager blev bedt om at give den nyansatte medarbejder adgang til indklagedes konti på sociale medier.

Indklagedes nyansatte medarbejder har officielt en anden titel end klager havde, men den nye medarbejder udfører reelt klagers tidligere arbejdsopgaver.

Indklagedes markedsføringsaktiviteter fortsatte stort set uændret efter afskedigelsen af klager. Klager modtog i januar 2018 en automatisk mail fra indklagede, hvoraf fremgik en annonce med en invitation til en messe. I februar 2018 modtog klager endnu en automatisk mail fra indklagede med en annonce på en specifik vare. Disse bekræfter, at indklagede fortsatte aktiviteterne.

Indklagede har endvidere udført flere salgsaktiviteter og kampagner på Facebook og Instagram efter klagers afskedigelse.

Indklagede har ikke under klagers ansættelse opgjort eller drøftet isolerede omsætningstal eller økonomiske målinger af profitabilitet for

specialiseret markedsføring og direkte aktivt salg via digitale medier.

Dette blev først fremført uden dokumentation som begrundelse for klagers afskedigelse.

Statistik herover viser, at aktivitetsniveauet i form af besøgende og brugere af indklagedes hjemmesider var stigende frem til afskedigelsen.

Klager kunne have været placeret i en anden funktion hos indklagede. Jobfunktionerne er meget brede og alle bidrog herudover til fælles opgaver.

De offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger viser, at indklagede udgør en særdeles solid virksomhed med en god økonomisk udvikling.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9 i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Afskedigelsen af klager har ingen direkte eller indirekte sammenhæng med klagers ønske om fravær på grund af graviditet eller barsel. Afskedigelsen er derimod direkte begrundet i indklagedes forhold om af økonomiske årsager at måtte opgive specialiseret markedsføring og direkte aktivt salg via digitale medier.

Begrundelsen i afskedigelsesbrevet er reel, relevant og underbygget.

Indklagede oprettede funktionen til klager efter, at klager som praktikant i virksomheden havde opnået gode faglige resultater. Klager opnåede en praktikplads i virksomheden på sin fars anmodning via en forretningsforbindelse.

Klager var under ansættelsen således den eneste, der beskæftigede sig decideret med det pågældende arbejdsområde. Der var ved klagers ansættelse ingen til at skole eller uddanne klager særskilt i dette.

Klagers opgaver blev dog løst efter indspark fra kolleger og i samarbejde med designere i virksomhedens designafdeling.

I travle perioder hjalp alle medarbejdere aktivt til, hvor der var behov og mulighed. Det er ikke udtryk for en ændret arbejdsfordeling. Der har desuden ikke været overført designarbejde til klager som anført af hende, allerede fordi klager ikke er uddannet designer.

Inden klagers ansættelse havde indklagedes designafdeling kun i begrænset omfang og i en mere passiv form foretaget markedsføring med nyhedsbreve på de digitale platforme og kun med et begrænset bearbejdet indhold.

Aktiviteten med markedsføringen, som klager stod for, skete sideløbende med indklagedes traditionelle salg via virksomhedsbesøg, messer og

andre tilsvarende former for direkte kundekontakt - og altså med helt andre rammer og ekspertise med hidtil ikke dertil uddannet personale.

Indklagede konstaterede, at kundemålgruppen ikke er brugere af de sociale medier i et omfang, der retfærdiggør aktiv markedsføring og salg ad denne vej. Indklagedes vareudbud appellerer tilsyneladende ikke til salg via de digitale medier og omkostninger til opretholdelse af en særligt hertil dedikeret personalefunktion kan ikke retfærdiggøres.

Indklagedes konklusion er baseret på stærkt utilfredsstillende omsætningstal og salg, herunder på baggrund af sammenligning med efterspørgsel på tilsvarende varer via de traditionelle salgskanaler.

Indklagede havde i den berørte periode omsætningsnedgang, hvilket indklagedes revisor har bekræftet.

Omsætningsstatistik for indklagedes websalg viser, at der til trods for ansættelse af klager til en dedikeret marketingsindsats på området, ikke blev skabt en udvikling, der kunne berettige opretholdelse af stillingen.

Klager var ikke ansvarlig for virksomhedens salg eller indtjening, men det tilkommer virksomheden at tage relevante beslutninger om at ændre aktivitetsindsats som sket ud fra dokumenterede relevante forhold.

Aktiviteten gav ikke den ønskede virkning. Indklagede besluttede således at nedlægge den selvstændige funktion oprettet til klager. Herefter skulle den digitale platform fungere som tidligere ved, at designafdelingen lagde nye designs og kollektioner ud på platformene, men uden den markedsføringsmæssige bearbejdning, som klager var ansat til at foretage.

Der er ikke antaget andre medarbejdere til varetagelse af tilsvarende funktioner, hverken i forbindelse med klagers afskedigelse eller efterfølgende, ligesom den af klager foretagne bearbejdning af materialet, ikke er overtaget af andre.

Til belysning af aktivitetsniveauet med opslag på de sociale medier blev der i 2017 foretaget 131 opslag og i 2018 foretaget 31 opslag.

Den nye medarbejder som klager har nævnt, er en vikar i designafdelingen, udannet inden for design og ikke inden for marketing. Vikaren overtog ikke klagers funktion.

Indklagede fandt ikke anledning til at overføre klager til en anden funkton i virksomheden, idet virksomheden er opdelt i faggrupper, og klagers kvalifikationer dækkede den digitale markedsføring.

Samtidig med klagers afskedigelse blev der på grund af nedsat aktivitet, tillige afskediget en medarbejder i den nærmest tilknyttede

afdeling, designafdelingen. Heller ikke denne medarbejder er blevet erstattet siden.

Vedrørende adgangen til indklagedes domæner på Facebook og Instagram er det rettelig klager, der har været uberettiget til at tilegne sig indklagedes koder, og ikke som klager har anført, indklagede der har forsøgt at bryde ind i klagers PC. Klager havde overført koderne tilhørende indklagede til sin private PC.

Dette underbygger, at klager har haft en enefunktion i den digitale markedsføring. Det underbygger endvidere, at indklagede ikke har fortsat den digitale markedsføring, da koderne først blev forsøgt anvendt efter nogen tid i forbindelse med designafdelingens forsøg på at lægge en ny kollektion ud som før klagers ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager blev afskediget i september 2017. På dette tidspunkt var klager gravid.

Indklagede har herefter bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager oplyste indklagede om sin graviditet i august 2017. Klager blev afskediget en måned senere. Klager blev ifølge afskedigelsesbrevet afskediget på grund af manglende markedsføringsresultater.

Indklagede har ikke redegjort for eller dokumenteret, at det forud for afskedigelsen var blevet drøftet internt eller tilkendegivet over for klager, at markedsføringsaktiviteterne ikke skabte et tilfredsstillende salg.

Det fremgår af afskedigelsesbrevet, at indklagede ikke så nogen mulighed for at omplacere eller overføre klager til andre funktioner i virksomheden. Klagers arbejdsopgaver blev under ansættelsesforholdet løst i samarbejde med indklagedes designafdeling. Endvidere var designafdelingen ansvarlige for markedsføringsaktiviteterne før klagers ansættelse og efter klagers afskedigelse.

Efter klagers afskedigelse ansatte indklagede en vikar i virksomhedens designafdeling. Indklagedes direktør bad ved mail af 6. februar 2018 klager om at tilbageføre adgangen til virksomhedens konti på de sociale medier. Klager blev her oplyst, at hun kunne ringe til vikaren, hvis hun havde spørgsmål, eller at hun kunne komme forbi kontoret, således at vikaren og klager kunne løse det sammen.

Der blev efter klagers afskedigelse fortsat annonceret på de sociale medier. Det lægges til grund, at den nyansatte vikar overtog flere af klagers opgaver vedrørende markedsføring på de sociale medier. Der var således stadig et behov for markedsføring på de digitale platforme efter klagers afskedigelse.

Klager bidrog under sin ansættelse ligeledes til generelle funktioner hos indklagede på lige vilkår med øvrige medarbejdere.

Når dette sammenholdes med den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem klagers oplysning om sin graviditet og afskedigelsen af klager, er det nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 140.000 kr. svarende til omkring 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 140.000 kr. til klager. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1-2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<18-59567>