Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 19-56026

En kvinde anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet havde afvist at behandle den del af klagen, der angik forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet havde vurderet, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelsen den 14. oktober 2019 under sagsnr. 19-21685. Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages. Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 30. april 2019 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse og handicap i forbindelse med forløbet efter, at klager havde opslået en tekst og et billede på Facebook.

Ligebehandlingsnævnet traf den 14. oktober 2019 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr. 19-21685.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klagen over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse angik forhold uden for arbejdsmarkedet. Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet. Nævnet kunne derfor ikke behandle den del af klagen.

Nævnet fastslog også, at der ikke var oplysninger, som gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion:

Politisk anskuelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandlingsloven yder alene beskyttelse mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede i afgørelse af 5. december 2018 (sag nummer 18-39792), at en klage fra en ulønnet bestyrelsesformand over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse vedrørte et forhold uden for arbejdsmarkedet. Nævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet og kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen kan findes på retsinformation.dk.

Det følger af § 30, stk. 3 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet.

Ifølge en fremlagt lønspecifikation modtog klager alene mødediæter og kilometerpenge for varetagelse af posten som næstformand i Handicaprådet. Nævnet lægger herefter til grund, at posten som næstformand i Handicaprådet var ulønnet.

Klagen over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse angår således efter nævnets faste praksis forhold uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven, der fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis nævnet vurderer, at det er åbenbart, at klager – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage, er det uden betydning, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Der er ikke i klagen af 30. april 2019 eller i klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at hun i forbindelse med det omhandlede forløb og/eller de indklagedes behandling af hende har været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen. ”

Klager anmodede den 10. november 2019 om genoptagelse af sagen.

Klager har i forbindelse med sin anmodning om genoptagelse af sagen fremlagt statusattest af 11. september 2019 fra sin praktiserende læge:

”. . .

Pt er utvivlsomt påvirket i sin hverdag af grundlidelsen (angst/depression) – og tilsyneladende gennem godt et års tid accentueret af ovenstående beskyldning om [trussel] med politianmeldelse.

Pt. fortæller, at hun har haft svært ved at underrette mig om en episode fra juni sidste år. Pt. er lokalpolitiker og har 2 FB profiler, een privat og een som [politiker]. Pt., der sidder som næstformand i handicaprådet, havde kæmpet for, at rådighedsbeløb for beboere på bosteder ikke skulle reduceres, og var i handicaprådet faldet over, at rådets formand havde indstillet dette i rådets høringssvar til kommunen – hvor han så i sin egenskab af byrådsmedlem stemte for en reduktion.

Pt. harcellerede over dette i et opslag på sin private profil, hvor der var indsat et billede af dels et handicapskilt og dels et par skydere – som symbol på, at man tog med den ene hånd og gav med den anden.

Rådets formand tog det ilde op og anmeldte sagen til politiet som trussel, hvilket pt. med sin baggrund som PTSD ramt efter voldsepisode på tidligere arbejde siden har været dybt rystet over. Sagen har påvirket pt. i form af angst for at gå ud, elendig nattesøvn med timelige opvågninger.

…”

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af de indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at Ligebehandlingsnævnet ikke har vurderet klagers sag i henhold til handicapdiskriminationsloven § 5, stk. 4, om chikane.

De indklagede udsatte klager for grov chikane.

Den udøvede chikane er veldokumenteret i de mange bilag, klager har fremsendt til nævnet. Klager blev politianmeldt for en kriminel handling, der ikke havde fundet sted, der blev afholdt hemmelige møder bag hendes ryg, og der var forsøg på at få hende afsat fra sin post som næstformand i handicaprådet. Klagers ret til at ytre sig i politiske sager og debatter blev krænket.

Ligebehandlingsnævnet har ikke bedt om medicinsk dokumentation for forværring af sindslidelser som følge af chikane fra kommunens handicapråd og den udpegende organisation. Klager har nu fremlagt statusattest af 11. september 2019 fra sin praktiserende læge.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grund taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det fremgår af nævnets afgørelse vedrørende klagen over forskelsbehandling på grund af handicap, at nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med det omhandlede forløb og/eller de indklagedes behandling af hende havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede således, at der ikke forelå oplysninger, der tydede på, at klager havde været udsat for chikane i strid med handicapdiskriminationsloven.

Det fremgår også af nævnets afgørelse, at nævnet ikke foretog en vurdering af, om klager havde et handicap i handicapdiskriminations-lovens forstand.

Det er uden betydning, om en klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand, hvis det efter bevisførelsen er åbenbart, at klageren – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage.

Nævnet vurderer på denne baggrund, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, stk. 3 og stk. 5, om nævnets kompetence

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 10, om genoptagelse

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Handicapdiskriminationsloven

§ 2, om lovens anvendelsesområde

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

§ 10, om delt bevisbyrde

<19-56026>