Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport
Bilag 2 Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport , som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3314/90 , Rådets forordning (EØF) nr. 3572/90 , Kommissionens forordning (EØF) nr. 3688/92 , Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/95 , Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97 , Rådets forordning (EF) nr. 2135/98 , Kommissionens forordning (EF) nr. 1360/2002 og Kommissionens forordning (EF) nr. 432/2004
Bilag 3 Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelserne i
vejtransport 1)

 

I medfør af § 86 a, § 118, stk. 8-10, og § 134 b i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret ved lov nr. 432 af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004 og lov nr. 557 af 24. juni 2005, fastsættes:

Kapitel 1

Administrative bestemmelser

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Køre- og hviletidsforordningen: Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport.

2) Kontrolapparatforordningen: Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer.

3) AETR: Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR).

4) Analogt kontrolapparat: Kontrolapparat i overensstemmelse med forskrifterne i kontrolapparatforordningens bilag I.

5) Digitalt kontrolapparat: Kontrolapparat i overensstemmelse med forskrifterne i kontrolapparatforordningens bilag I B.

Stk. 2. Kontrol med overholdelsen af køre- og hviletidsforordningen, kontrolapparatforordningen og AETR, der er optaget som bilag 1-3, udføres af politiet.

Stk. 3. Rigspolitichefen kan i henhold til artikel 13, stk. 2, i køre- og hviletidsforordningen og artikel 3, stk. 3, i kontrolapparatforordningen godkende, at forordningernes bestemmelser ikke anvendes på køretøjer, der udfører transport under ekstraordinære omstændigheder.

Stk. 4. Rigspolitichefens afgørelser som led i virksomhedskontrol kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 2

Nationale undtagelser og dispensationer

§ 2. Følgende kategorier af køretøjer undtages fra bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen for så vidt angår national vejtransport:

a) Køretøjer til ikke-erhvervsmæssig personbefordring og rent privat kørsel, hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst 17 personer føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål (indregistreret som stor personbil).

b) Køretøjer, der anvendes af offentlige myndigheder til egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransportvirksomheder.

c) Køretøjer, der af virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller fiskeri anvendes til transport af egne produkter og materiel inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i kommuner, hvis centrum ligger inden for denne radius.

d) Køretøjer, der anvendes til transport af slagte- og fiskeaffald eller af dyrekroppe, som ikke er bestemt til konsum eller forarbejdning.

e) Køretøjer, der anvendes til transport af levende dyr fra gårde til lokale markeder og omvendt eller fra markeder til lokale slagterier.

f) Køretøjer, der anvendes som butikker til betjening af lokale markeder eller til dørsalg, til ambulante bank- og sparekasseforretninger, til gudstjenester, til udlån af bøger, plader eller kassetter samt til kulturelle formål eller udstillinger, og som specielt er indrettet hertil.

g) Køretøjer, der inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted anvendes til transport af materiel eller udstyr, som benyttes ved udførelse af førerens erhverv, såfremt kørsel ikke er førerens hovedvirksomhed.

h) Køretøjer, der udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2.300 km², som ikke er forbundet med fastlandet med en bro, et vadested eller en tunnel, der er åben for motorkøretøjer.

i) Køretøjer, der anvendes til godstransport, og som fremdrives ved elektricitet.

j) Køretøjer, der anvendes i køreskoler med henblik på erhvervelse af kørekort.

k) Traktorer, der udelukkende anvendes til land- og skovbrugsarbejde.

§ 3. Personer, der er fyldt 16 år og ansat i en transportvirksomhed, kan, uanset bestemmelsen i artikel 5, stk. 3, i køre- og hviletidsforordningen, fungere som hjælpere,

1) når der udføres national vejtransport i en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i de kommuner, hvis centrum ligger inden for denne omkreds, og

2) det sker som led i den pågældendes faglige uddannelse.

Kapitel 3

Regler for anvendelse af kontrolapparater

§ 4. I et køretøj med et analogt kontrolapparat må diagramarket først udskiftes ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, jf. artikel 8 i køre- og hviletidsforordningen og artikel 15, stk. 2, i kontrolapparatforordningen. Diagramarket kan dog udtages/udskiftes ved skift af køretøj, herunder når diagramarket ikke forventes anvendt yderligere i samme køretøj. Anvendes et nyt diagramark, skal registreringsnummeret på det hidtil anvendte køretøj anføres på bagsiden af det nye diagramark, og registreringsnummeret på det nye køretøj anføres på bagsiden af det hidtil anvendte diagramark.

§ 5. I et køretøj med et digitalt kontrolapparat må førerkortet først udtages ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, jf. artikel 8 i køre- og hviletidsforordningen og artikel 15, stk. 2, i kontrolapparatforordningen. Førerkortet kan dog udtages ved skift af køretøj, herunder når førerkortet ikke forventes anvendt yderligere i samme køretøj.

Stk. 2. I tilfælde, hvor føreren fraviger køre- og hviletidsreglerne i overensstemmelse med artikel 12 i køre- og hviletidsforordningen, skal føreren på en udskrift fra kontrolapparatet manuelt angive årsagen til fravigelsen.

§ 6. Transportvirksomheden skal før ibrugtagning af et køretøj med et digitalt kontrolapparat anvende virksomhedskortet i kontrolapparatet og sikre, at fremtidige data i kontrolapparatet registreres som tilhørende transportvirksomheden.

Stk. 2. Ophører brugen af et køretøj med et digitalt kontrolapparat i transportvirksomheden midlertidigt eller permanent, skal virksomheden anvende virksomhedskortet i kontrolapparatet og sikre, at registrering af data som tilhørende virksomheden ophører.

Stk. 3. Transportvirksomheden skal anvende virksomhedskortet ved adgang til data i det digitale kontrolapparat og ved overførsel, lagring og sikring af data til et eksternt edb-medie, som skal være forsynet med et backup-system, der hindrer tab af data.

§ 7. Transportvirksomheden skal overføre, gemme og sikre samtlige data, der er registreret i det digitale kontrolapparat og på førerkort, der anvendes af førere, som udfører kørsel for virksomheden. Dataene skal overføres til et eksternt edb-medie, som skal være forsynet med et backup-system, der hindrer tab af data.

Stk. 2. Transportvirksomheden skal overføre, gemme og sikre data, der er registreret i det digitale kontrolapparat, mindst hver 2. måned.

Stk. 3. Transportvirksomheden skal overføre, gemme og sikre data fra førerkort, der tilhører førere, som udfører kørsel for virksomheden, mindst hver 21. dag.

Stk. 4. Transportvirksomheden skal på anmodning give en fører kopi af vedkommendes data, der er overført fra førerkortet, af vedkommendes udskrifter og af eventuelle særlige ark, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, 1. afsnit, i kontrolapparatforordningen.

Stk. 5. Ophører brugen af et køretøj med et digitalt kontrolapparat i transportvirksomheden midlertidigt eller permanent, skal virksomheden overføre, gemme og sikre data, der er registreret i kontrolapparatet. Dette gælder ligeledes ved videresalg af køretøjet og ved udskiftning af kontrolapparatet.

Stk. 6. Transportvirksomheden skal endvidere overføre, gemme og sikre data fra førerkort, når føreren ophører med at udføre kørsel for virksomheden.

Stk. 7. Transportvirksomheden skal ved driftsforstyrrelser eller mangelfuld funktion af det digitale kontrolapparat snarest muligt overføre, gemme og sikre data. Er det ikke muligt at overføre, gemme og sikre data, skal disse udskrives. Kan data hverken overføres eller udskrives, skal virksomheden ved en attest udstedt af et værksted, der er autoriseret til at udføre arbejde på digitale kontrolapparater, dokumentere, at dataoverførsel og/eller dataudskrivning ikke er mulig.

Stk. 8. Transportvirksomheden skal opbevare diagramark fra det analoge kontrolapparat samt overførte data fra det digitale kontrolapparat og førerkort i sikret form i et år efter registreringen, hvorefter de skal destrueres. For samme tidsrum skal transportvirksomheden opbevare de manuelle registreringer og udskrifter fra kontrolapparatet, som virksomheden eller føreren har udfærdiget eller udskrevet i medfør af § 5, stk. 2, artikel 16, stk. 2, i kontrolapparatforordningen samt den i § 7, stk. 7, nævnte attest. Disse data skal destrueres ved opbevaringsperiodens ophør.

§ 8. Transportvirksomheden skal til enhver tid på forlangende af politiet forevise eller udlevere data fra det digitale kontrolapparat og førerkort i form af kopi af de originale datafiler, som virksomheden har overført fra kontrolapparatet eller førerkortet, gemt og sikret i originalt format og med intakte digitale signaturer. Data skal udleveres på et edb-medie og i et filformat, som angives af Rigspolitichefen.

Stk. 2. Transportvirksomheden skal ligeledes til enhver tid på forlangende af politiet forevise eller udlevere de manuelle registreringer og udskrifter fra det digitale kontrolapparat og førerkort, som virksomheden eller føreren har udfærdiget eller udskrevet i medfør af § 5, stk. 2, artikel 16, stk. 2, i kontrolapparatforordningen samt den i § 7, stk. 7, nævnte attest.

Kapitel 4

Straf, ikrafttrædelse mv.

§ 9. Hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion af kontrolapparatet i et køretøj ikke afhjælpes eller udbedres som foreskrevet i artikel 16, stk. 1, i kontrolapparatforordningen, kan politiet meddele forbud mod, at køretøjet benyttes.

§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder følgende bestemmelser om:

1) beskæftigelse af personer under mindstealderen, jf. artikel 5, stk. 3, i køre- og hviletidsforordningen, uden at betingelserne i artikel 5, stk. 5, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, er opfyldt, samt artikel 5 i AETR,

2) varigheden af den længste køretid, jf. artikel 6 og 7 i køre- og hviletidsforordningen samt artikel 6 og 7 i AETR, herunder

a) daglig køretid,

b) køretid uden pauser, og

c) samlet køretid inden for to på hinanden følgende uger,

3) hviletid, jf. artikel 8 og 9 i køre- og hviletidsforordningen samt artikel 8 i AETR, herunder

a) daglig hviletid, og

b) ugentlig hviletid,

4) aflønning, jf. artikel 10 i køre- og hviletidsforordningen og artikel 11, stk. 3, i AETR,

5) rutekørsel, jf. artikel 14 i køre- og hviletidsforordningen, og

6) virksomhedens kontrolforanstaltninger, jf. artikel 15 i køre- og hviletidsforordningen og artikel 11 i AETR.

§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder følgende bestemmelser om:

1) obligatorisk installering af kontrolapparat, jf. artikel 3 i kontrolapparatforordningen og artikel 10 i AETR,

2) installering, afprøvning og periodisk eftersyn, jf. artikel 12 og artikel 1, jf. bilag I, afsnit V og VI, og bilag I B, afsnit V og VI, i kontrolapparatforordningen og artikel 10 og tillæg 1, afsnit V og VI, i AETR,

3) brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort:

a) bestemmelser om kontrolapparatets og førerkortets funktion og korrekte anvendelse, jf. artikel 13 i kontrolapparatforordningen og bilagets artikel 10 i AETR,

b) udlevering af diagramark og opbevaring af disse samt, hvis køretøjet er udstyret med et digitalt kontrolapparat, at udskrift kan foretages korrekt i tilfælde af kontrol, jf. artikel 14, stk. 1 og 2, i kontrolapparatforordningen og artikel 10, stk. 2 og 3, i AETR,

c) personalets brug af kontrolapparat og diagramark samt, hvis køretøjet er udstyret med et digitalt kontrolapparat, af førerkort og udskrifter, jf. artikel 14, stk. 4, litra a, 3. afsnit, 2. og 3. punktum, og artikel 15 i kontrolapparatforordningen samt bilagets artikel 11 i AETR,

d) reparation af kontrolapparat ved driftsforstyrrelser, jf. artikel 16, stk. 1, i kontrolapparatforordningen og artikel 10, stk. 1, litra e, i AETR, og

e) notering af oplysninger om tidsgrupperne ved driftsforstyrrelser eller mangelfuld funktion af kontrolapparatet og udskrift af oplysninger om tidsgrupperne fra kontrolapparatet, hvis førerkortet bortkommer, stjæles, beskadiges eller bliver uanvendeligt, jf. artikel 16, stk. 2, i kontrolapparatforordningen og artikel 10, stk. 1, litra b, i AETR.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder § 4, § 5, stk. 1, §§ 6-8 og forbud efter § 9 .

§ 12. For overtrædelse af § 4, § 5, stk. 1, og forbud efter § 9 samt for overtrædelse af § 10 og § 11, stk. 1, nr. 1 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, når kørslen er foretaget i hans interesse, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 13. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om arbejderbeskyttelse i vejtransport.

Justitsministeriet, den 29. juni 2005

Flemming Hansen

/Michael Højer



Bilag 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport 1)

Præambel og notehenvisninger er udeladt

AFDELING I

Definitioner

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

1. »vejtransport«: al kørsel på vej, der er åben for offentlig adgang, med et til person- eller godsbefordring bestemt køretøj i tom eller lastet stand;

2. »køretøjer«: motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne og sættevogne i overensstemmelse med følgende definitioner:

a) »motorkøretøj«: ethvert køretøj med motor som drivkraft, der kører på vej ved egen kraft og normalt tjener til person- eller godsbefordring med undtagelse af dem, der bevæger sig på skinner;

b) »traktor«: ethvert køretøj med motor som drivkraft med undtagelse af dem, der bevæger sig på skinner, og som kører på vej ved egen kraft, og som særlig er indrettet til at trække, skubbe eller drive påhængsvogne, sættevogne, redskaber eller maskiner;

c) »påhængsvogn«: ethvert køretøj, der er bestemt til at blive koblet til et motorkøretøj eller en traktor;

d) »sættevogn«: en påhængsvogn uden foraksel, der tilkobles således, at en betydelig del af dens egen vægt og vægten af dens ladning bæres af traktoren eller motorkøretøjet;

3. »fører«: enhver person, som fører køretøjet, også selv om det kun er i et kort tidsrum, eller som befinder sig i køretøjet for i givet fald at kunne føre det;

4. »uge«: tidsrummet mellem mandag kl. 0.00 og søndag kl. 24.00;

5. »hviletid«: ethvert uafbrudt tidsrum på mindst en time, inden for hvilket føreren kan disponere frit over sin tid;

6. »største tilladte totalvægt«: den største tilladte vægt af det køreklare køretøj inklusive nyttelast;

7. »rutekørsel med personer«: indenlandsk og international personbefordring som defineret i artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus. 2)

AFDELING II

Gyldighedsområde

Artikel 2

1. Denne forordning gælder for vejtransport som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der foregår inden for Fællesskabet.

2. I stedet for disse regler finder Den europæiske overenskomst om arbejde, der udføres af det kørende personale i international Vejtransport (AETR), anvendelse på international vejtransport:

- til eller fra eller i transit gennem tredjelande, som er parter i overenskomsten, for hele strækningens vedkommende, hvis transporten foretages med køretøjer, der er indregistreret i en medlemsstat eller i et af disse tredjelande,

- til eller fra et tredjeland, som ikke er part i overenskomsten, med køretøj, der er indregistreret i et sådant land, for så vidt angår enhver strækning, der tilbagelægges inden for Fællesskabet.

Artikel 3

Fællesskabet optager de forhandlinger med tredjelande, som måtte være nødvendige for gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning gælder ikke for transport med:

1. køretøjer, der benyttes til godstransport, såfremt den største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

2. køretøjer, der benyttes til personbefordring, og hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst ni personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;

3. køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;

4. køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige 30 km/time;

5. køretøjer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, eller køretøjer, som er under disses kontrol;

6. køretøjer, der benyttes af vandbygningsvæsenet eller af vandværker, gas- eller elektricitetsvæsenet, af vejvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af postvæsenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og fjernsynspejlevogne;

7. køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer;

8. specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver;

9. køretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr;

10. specialkøretøjer til vejhjælp;

11. køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er indsat i drift;

12. køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport i privat øjemed;

13. køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk fra gårde og til returnering af mælketransportspande eller af mælkeprodukter til foderbrug.

AFDELING III

Medfølgende personale

Artikel 5

1. Minimumsalderen for førere af køretøjer i godstransport fastsættes:

a) for køretøjer, herunder i givet fald påhængsvogne og sættevogne, hvis største tilladte totalvægt er mindre end eller lig med 7,5 tons, til det fyldte 18. år;

b) for andre køretøjer til

- det fyldte 21. år, eller

- det fyldte 18. år, såfremt føreren er i besiddelse af et af en medlemsstat anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i godstransport ad vej i henhold til fællesskabsreglerne om minimumsniveauet for uddannelse af førere af køretøjer i vejtransport.

2. Førere af køretøjer i personbefordring skal være fyldt 21 år. Førere af køretøjer i personbefordring på strækninger, hvis radius er over 50 km fra køretøjets hjemsted, skal ligeledes opfylde en af følgende betingelser:

a) i mindst et år have virket som fører af køretøjer i godstransport med en største tilladt totalvægt på over 3,5 tons;

b) i mindst et år have virket som fører af køretøjer i personbefordring på strækninger inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted eller som fører af køretøjer i andre former for personbefordring, som ikke omfattes af denne forordning, såfremt den kompetente myndighed finder, at føreren derved har opnået den nødvendige erfaring;

c) være i besiddelse af et af en medlemsstat anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i personbefordring ad vej i henhold til fællesskabsreglerne om minimumsniveauet for uddannelse af førere af køretøjer i vejtransport.

3. Minimumsalderen for hjælpere og konduktører fastsættes til det fyldte 18. år.

4. Førere af køretøjer i personbefordring undtages fra at opfylde de i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c), nævnte betingelser, hvis de har udøvet deres virksomhed i mindst et år inden 1. oktober 1970.

5. Hver medlemsstat kan af hensyn til den faglige uddannelse inden for rammerne af de nationale arbejdsretlige bestemmelser nedsætte minimumsalderen for hjælpere til det fyldte 16. år, for så vidt angår indenlandske transporter i en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i de kommuner, hvis centrum ligger inden for denne omkreds.

AFDELING IV

Køretid

Artikel 6

1. Den samlede køretid mellem to daglige hviletider eller mellem en daglig og en ugentlig hviletid, i det følgende benævnt »daglig køreperiode«, må ikke overstige ni timer. Dog kan den to gange om ugen sættes op til ti timer.

Efter højst seks daglige køreperioder skal føreren tage en ugentlig hvileperiode som defineret i artikel 8, stk. 3.

Den ugentlige hvileperiode kan udsættes indtil afslutningen af den sjette dag, hvis den samlede køretid i disse seks dage ikke overstiger det maksimum, der svarer til seks daglige køreperioder.

For så vidt angår international personbefordring bortset fra rutekørsel ændres tallet »seks« i andet og tredje afsnit til tallet »tolv« og ordet »sjette« i tredje afsnit til ordet »tolvte«.

Medlemsstaterne kan lade det foregående afsnit finde anvendelse på anden indenlandsk personbefordring end rutekørsel.

2. Den samlede køretid må ikke overstige 90 timer inden for to på hinanden følgende uger.

AFDELING V

Pauser og hviletid

Artikel 7

1. Efter en køretid på 4 ½ time skal føreren afbryde kørslen i mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder en hvileperiode.

2. Denne afbrydelse kan erstattes af afbrydelser på mindst femten minutter hver, som indskydes i køretiden eller straks efter denne på en sådan måde, at bestemmelserne i stk. 1 overholdes.

3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne for så vidt angår indenlandsk rutekørsel med personer fastsætte afbrydelsens mindste varighed til 30 minutter efter en køretid på højst fire timer. En sådan fravigelse kan kun indrømmes i de tilfælde, hvor kørselsafbrydelser på over 30 minutters varighed vil kunne forstyrre trafikken i bymæssig bebyggelse, og hvor det ikke er muligt for førerne at indskyde en afbrydelse på 15 minutter i den 4 times køretid, der måtte gå forud for afbrydelsen på 30 minutter.

4. Under disse afbrydelser må føreren ikke udføre andet arbejde. Ventetid og tid, der ikke anvendes til at føre et køretøj, men som tilbringes i et kørende køretøj, på en færge eller i et tog, betragtes ikke som »andet arbejde« i henhold til denne artikel.

5. De afbrydelser, som sker i overensstemmelse med denne artikel, kan ikke betragtes som daglig hviletid.

Artikel 8

1. Inden for hvert tidsrum af 24 timer skal føreren have en daglig hviletid på mindst elleve sammenhængende timer, som kan nedsættes til mindst ni sammenhængende timer højst tre gange inden for en uge, såfremt der inden udgangen af den følgende uge gives en til nedsættelsen svarende hviletid.

De dage, hvor hviletiden ikke nedsættes i henhold til første afsnit, kan den inden for et tidsrum af 24 timer opdeles i to eller tre adskilte perioder, hvoraf den ene periode skal være på mindst otte sammenhængende timer. I så fald udvides den minimale hviletid til tolv timer.

2. Hvis der er mindst to førere i køretøjet, skal de begge have en daglig hviletid på mindst otte sammenhængende timer inden for enhver periode på 30 timer.

3. I løbet af hver uge skal en af de i stk. 1 og 2 nævnte hvileperioder forlænges til i alt 45 sammenhængende timers ugentlig hviletid. Denne hvileperiode kan afkortes til mindst 36 sammenhængende timer, hvis den tages på køretøjets eller på førerens hjemsted, eller til mindst 24 sammenhængende timer, hvis den tages et andet sted. For enhver afkortelse gives der en tilsvarende hviletid, som skal tages samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.

4. En ugentlig hvileperiode, som påbegyndes i en uge og fortsætter ind i den følgende uge, kan henføres til den ene eller den anden af disse.

5. For så vidt angår personbefordring, på hvilke artikel 6, stk. 1, fjerde og femte afsnit, finder anvendelse, kan en ugentlig hvileperiode overføres til den uge, der følger efter den uge, i hvilken hvileperioden er indtjent, og tages sammen med denne anden uges ugentlige hviletid.

6. Hviletid, der tages som kompensation for nedsættelse af daglig og/eller ugentlig hviletid, skal tages sammen med et andet hvil på mindst 8 timer og skal på anmodning af den pågældende fører tillades afholdt på køretøjets eller førerens hjemsted.

7. Daglig hviletid kan holdes i køretøjet, hvis dette er udstyret med en soveplads og holder stille.

Artikel 9

Uanset artikel 8, stk. 1, kan den daglige hviletid, såfremt føreren inden for gods- eller personbefordring følger med et køretøj, der transporteres med færge eller jernbane, afbrydes kun en gang, for så vidt følgende betingelser overholdes:

- den del af den daglige hviletid, der tilbringes på fast grund, bør ligge før eller efter den del af den daglige hviletid, der tilbringes om bord på færge eller i tog,

- tidsrummet mellem de to dele af den daglige hviletid bør være så kort som muligt og må i intet tilfælde overstige en time før indladningen eller efter udladningen af køretøjet, idet toldbehandlingen medregnes i indladnings- eller udladningsprocessen,

- under begge de to dele af den daglige hviletid skal føreren kunne disponere over en seng eller en køje.

Den daglige hviletid, der afbrydes på denne måde, forlænges med to timer.

AFDELING VI

Forbud mod visse former for aflønning

Artikel 10

Førere, som er lønnede arbejdstagere, må ikke, ej heller i form af præmier eller løntillæg, vederlægges i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, medmindre sådanne præmier eller løntillæg er af en sådan art, at de ikke kan bringe færdselssikkerheden i fare.

AFDELING VII

Undtagelser

Artikel 11

Hver medlemsstat kan anvende højere minimumsgrænser eller lavere maksimumsgrænser end dem, der er fastsat i artikel 5 til 8. Denne forordning gælder dog fortsat for førere, som udfører international transport med køretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat.

Artikel 12

Hvis det er foreneligt med færdselssikkerheden, kan føreren for at nå frem til en egnet holdeplads fravige denne forordning i det omfang, hvori det er nødvendigt for at garantere personers, køretøjets eller lastens sikkerhed. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på sin arbejdstidsplan notere arten af og grunden til, at fravigelse er sket.

Artikel 13

1. Hver enkelt medlemsstat kan på sit eget område eller efter aftale med vedkommende anden medlemsstat på dennes område meddele undtagelser fra enhver af denne forordnings bestemmelser om transport, som udføres ved hjælp af et køretøj af en eller flere af følgende kategorier:

a) køretøjer til personbefordring, hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst 17 personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;

b) køretøjer, der anvendes af offentlige myndigheder til egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransportvirksomheder;

c) køretøjer, der af virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller fiskeri anvendes til godstransport inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i kommuner, hvis centrum ligger inden for denne radius;

d) køretøjer, der anvendes til transport af slagteaffald eller af dyrekroppe, som ikke er bestemt til konsum;

e) køretøjer, der anvendes til transport af levende dyr fra gårde til lokale markeder og omvendt eller fra markeder til lokale slagterier;

f) køretøjer, der anvendes som butikker til betjening af lokale markeder eller til dørsalg, til ambulante bank- og sparekasseforretninger, til gudstjenester, til udlån af bøger, plader eller kassetter samt til kulturelle formål eller udstillinger, og som specielt er indrettet hertil;

g) køretøjer, der inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted anvendes til transport af materiel eller udstyr, som benyttes ved udførelsen af førerens erhverv, såfremt kørsel ikke er førerens hovedvirksomhed, og såfremt undtagelsen ikke i alvorlig grad strider mod de med denne forordning tilstræbte mål. Medlemsstaterne kan gøre denne undtagelse betinget af, at der meddeles en individuel tilladelse;

h) køretøjer, der udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2300 km2, som ikke er forbundet med fastlandet med en bro, et vadested eller en tunnel, der er åben for motorkøretøjer;

i) køretøjer, der anvendes til godstransport, og som fremdrives ved gas, der produceres på køretøjet, eller ved elektricitet, eller som er udstyret med en automatisk virkende, hastighedsmaksimerende anordning, såfremt disse køretøjer i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er indregistreret, sidestilles med køretøjer, der fremdrives ved benzin- eller dieselmotorer, og hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

j) køretøjer, der anvendes i køreskoler med henblik på erhvervelse af kørekort;

k) traktorer, der udelukkende anvendes til land- og skovbrugsarbejde.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om undtagelser, som de meddeler i henhold til dette stykke.

2. Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, som udfører transport under ekstraordinære omstændigheder, hvis sådan undtagelse ikke i alvorlig grad strider mod forordningens målsætning.

I nødstilfælde kan de i højst 30 dage meddele en midlertidig undtagelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om undtagelser, der meddeles i henhold til dette stykke.

AFDELING VIII

Kontrol og sanktioner

Artikel 14

1. Ved rutekørsel med personer

- i indenlandsk trafik,

- i international trafik, når rutens endestationer befinder sig inden for en radius af 50 km i lige linje fra en grænse mellem to medlemsstater, og når den samlede rutestrækning ikke overstiger 100 km,

der omfattes af denne forordning, skal befordringsvirksomheden opstille en fartplan og en arbejdstidsplan.

2. Arbejdstidsplanen skal for hver fører angive navn og hjemsted samt den forud fastsatte tidsplan for de forskellige køretider, perioder med andet arbejde og den tid, hvori føreren i øvrigt er til rådighed.

3. Arbejdstidsplanen skal indeholde samtlige i stk. 2 nævnte oplysninger for et minimumstidsrum af den løbende samt den forudgående og den følgende uge.

4. Arbejdstidsplanen skal være underskrevet af virksomhedens leder eller hans befuldmægtigede.

5. Enhver fører, der arbejder i en af de i stk. 1 omhandlede befordringsvirksomheder, skal medføre et uddrag af arbejdstidsplanen og en genpart af fartplanen.

6. Virksomheden skal opbevare arbejdstidsplanen i et år efter udløbet af det tidsrum, som den omfatter. Den skal på en førers anmodning udlevere denne et uddrag af arbejdstidsplanen.

7. Såfremt køretøjet er udstyret med et kontrolapparat, som anvendes i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, omfattes føreren ikke af denne artikel.

Artikel 15

1. Virksomheden skal tilrettelægge førernes arbejde på en sådan måde, at de er i stand til at overholde de pågældende bestemmelser i denne forordning og i forordning (EØF) nr. 3821/85.

2. Virksomheden skal regelmæssigt kontrollere, om de to forordninger er blevet overholdt. Konstateres der overtrædelser, skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre gentagelse.

Artikel 16

1. Kommissionen udarbejder hvert andet år en beretning om gennemførelsen af denne forordning i medlemsstaterne og om den udvikling, der er sket på de pågældende områder. Kommissionen fremsender beretningen til Rådet og Europa-Parlamentet senest tretten måneder efter udløbet af den toårsperiode, som beretningen vedrører.

2. For at sætte Kommissionen i stand til at udarbejde den i stk. 1 nævnte beretning fremsender medlemsstaterne hvert andet år de nødvendige oplysninger til Kommissionen på grundlag af en standardmodel. Disse oplysninger skal være Kommissionen i hænde senest den 30. september efter udløbet af den toårsperiode, som beretningen vedrører.

3. Kommissionen udarbejder en standardmodel efter samråd med medlemsstaterne.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne udsteder efter høring af Kommissionen rettidigt de til gennemførelse af denne forordning nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.

Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde og midler til kontrollens gennemførelse samt de i tilfælde af overtrædelse gældende sanktioner.

2. Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemførelse og kontrollen dermed.

3. Inden for rammerne af denne gensidige bistand meddeler medlemsstaternes myndigheder regelmæssigt hinanden alle oplysninger om

- overtrædelser af denne forordning, som begås af statsborgere i andre medlemsstater, og om de sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser,

- sanktioner, som en medlemsstat har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne overtrædelser i andre medlemsstater.

AFDELING IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

1. Forordning (EØF) nr. 543/69 ophæves.

Dog

- finder artikel 4 i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer, der anvendes af offentlige myndigheder med henblik på egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransport, samt på traktorer, der udelukkende anvendes til lokalt landbrugs- og skovarbejde. En medlemsstat kan imidlertid foreskrive, at denne forordning finder anvendelse på disse former for indenlandsk transport på dens område fra en tidligere dato,

- finder artikel 15 i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer og førere i international rutekørsel med personer, for så vidt de køretøjer, der benyttes til en sådan transport, ikke er udstyret med et kontrolapparat, der anvendes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3821/85.

2. Henvisninger til den i henhold til stk. 1 ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 19

Denne forordning træder i kraft den 29. september 1986.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1985.

På Rådets vegne

R. KRIEPS
Formand


1) EF-tidende, nr. L 370 af 31. december 1985, s. 1.

2) Teksten er ajourført, således at henvisningen til Rådets forordning (EØF) nr. 117/66/EØF af 28. juli 1966 om indførelse af fælles regler for den internationale personbefordring ad landevej med omnibusser er udgået og erstattet med den gældende forordning.



Bilag 2

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport 1) , som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3314/90 2) , Rådets forordning (EØF) nr. 3572/90 3) , Kommissionens forordning (EØF) nr. 3688/92 4) , Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/95 5) , Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97 6) , Rådets forordning (EF) nr. 2135/98 7) , Kommissionens forordning (EF) nr. 1360/2002 8)  og Kommissionens forordning (EF) nr. 432/2004 9)

Nedenstående tekst er en sammenskrivning af de ovenfor nævnte forordninger. Præambel og notehenvisninger er udeladt. Det er ordlyden i forordningerne med bilag, der er gældende.

KAPITEL I

Principper og anvendelsesområde

Artikel 1

Ved kontrolapparat forstås i denne forordning et apparat, som hvad angår konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning opfylder de forskrifter, som er fastsat i denne forordning, herunder i dens bilag I eller I B og II.

Artikel 2

Definitionerne i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3820/85 finder anvendelse for denne forordning.

Artikel 3

1. Kontrolapparatet installeres og anvendes i køretøjer, som benyttes til person- eller godsbefordring på vej, og som er indregistreret i en medlemsstat, bortset, fra de i artikel 4 og artikel 14, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3820/85 nævnte køretøjer.

2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende denne forordning på køretøjer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3820/85. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver fritagelse, der meddeles i henhold til dette stykke.

3. Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse undlade at anvende denne forordning på køretøjer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85. I nødstilfælde kan de i højst 30 dage meddele en midlertidig fritagelse, om hvilken Kommissionen straks underrettes. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om fritagelse, der meddeles i henhold til dette stykke.

4. Medlemsstater kan for indenlandsk transport stille krav om, at der installeres og benyttes kontrolapparater i overensstemmelse med denne forordning i ethvert køretøj, i hvilket installering og benyttelse ikke er foreskrevet i stk. 1.

KAPITEL II

Typegodkendelse

Artikel 4

I dette kapitel forstås ved ”kontrolapparat” ”kontrolapparat eller dets komponenter”.

Ansøgning om EØF-typegodkendelse af en model af et kontrolapparat eller et diagramark eller datakort indgives sammen med en tilsvarende beskrivelse til en medlemsstat af fabrikanten eller hans befuldmægtigede. For een og samme model af et kontrolapparat eller et diagramark eller datakort kan denne ansøgning kun fremsættes over for een medlemsstat.

Artikel 5

Hver medlemsstat meddeler EF-typegodkendelse for alle modeller af kontrolapparater, diagramark eller datakort, hvis disse svarer til de forskrifter, der er nævnt i bilag I eller I B, og hvis medlemsstaten har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte model.

Systemets sikkerhed skal være i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i bilag I B. Kommissionen sørger efter proceduren i artikel 18 for, at bilaget kommer til at indeholde bestemmelser om, at EF-typegodkendelse kun meddeles kontrolapparater, når det er godtgjort, at hele systemet (selve kontrolapparatet, førerkort og elektriske forbindelser til gearkassen) kan modstå forsøg på manipulation eller ændring af data vedrørende køretiden. De nødvendige test i denne forbindelse skal udføres af eksperter med den nyeste tekniske viden inden for manipulation.

For ændringer af eller tilføjelser til en godkendt model skal der meddeles en supplerende EØF-typegodkendelse af den medlemsstat, som har meddelt den oprindelige EØF-typegodkendelse.

Artikel 6

Medlemsstaterne tildeler ansøgeren for hver model af kontrolapparater eller diagramark eller datakort, der er godkendt i henhold til artikel 5, et EØF-godkendelsesmærke svarende til modellen i bilag II.

Artikel 7

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvori der er blevet ansøgt om typegodkendelse, sender inden en måned til de andre medlemsstaters myndigheder en kopi af godkendelsesdokumentet samt en kopi af den nødvendige beskrivelse for hver godkendt model af kontrolapparater eller diagramark eller datakort eller underretter dem om ethvert afslag på en godkendelsesansøgning vedrørende et kontrolapparat eller et diagramark eller datakort; i tilfælde af et afslag oplyser de grundene hertil.

Artikel 8

1. Konstaterer en medlemsstat, som har meddelt en EØF-typegodkendelse i henhold til artikel 5, at kontrolapparater eller diagramark eller datakort med det tildelte EØF-typegodkendelses-mærke ikke svarer til den godkendte model, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre produktionens overensstemmelse med den godkendte model. Disse foranstaltninger kan i givet fald omfatte inddragelse af EØF-typegodkendelsen.

2. En medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, skal inddrage denne, såfremt det kontrolapparat eller det diagramark eller datakort, for hvilket der er meddelt typegodkendelse, må anses for ikke at være i overensstemmelse med denne forordning, herunder dens bilag, eller ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør det uegnet til sit formål.

3. Underrettes en medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med denne stat de i disse stykker omhandlede foranstaltninger med forbehold af stk. 5.

4. Den medlemsstat, der har konstateret et af de i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde, at de pågældende kontrolapparater og diagramark eller datakort markedsføres eller tages i brug. Det samme gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for kontrolapparater og diagramark eller datakort, for hvilke der ikke kræves nogen EØF-førstegangskontrol, når fabrikanten, efter en påmindelse herom, ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte model eller med kravene i denne forordning.

Under alle omstændigheder giver medlemsstaternes kompetente myndigheder inden en måned hinanden og Kommissionen meddelelse om inddragelse af en EØF-typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, samt om de grunde, der berettiger til disse foranstaltninger.

5. Bestrider den medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom den er blevet underrettet, er til stede, bestræber de interesserede medlemsstater sig på at bilægge uoverensstemmelsen. Kommissionen holdes underrettet.

Såfremt forhandlingerne mellem medlemsstaterne ikke har ført til enighed inden for en frist af fire måneder efter den i stk. 3 omhandlede meddelelse, vedtager Kommissionen efter høring af eksperter fra samtlige medlemsstater og efter at have behandlet alle relevante faktorer, f.eks. økonomiske og tekniske, inden for en frist på seks måneder en beslutning, der notificeres for de pågældende medlemsstater og samtidig meddeles de øvrige medlemsstater. Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde fristen for iværksættelse af beslutningen.

Artikel 9

1. En ansøger om EØF-typegodkendelse af en model til diagramark skal i ansøgningen præcisere, i hvilken eller i hvilke kontrolapparatmodeller dette diagramark skal finde anvendelse, og skal til afprøvning af diagramarket levere et egnet apparat af den eller de pågældende typer.

2. Hver medlemsstats kompetente myndigheder angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af diagramarket, i hvilket eller i hvilke kontrolapparater denne model af diagramark kan anvendes.

Artikel 10

Medlemsstaterne kan ikke afslå indregistrering eller forbyde benyttelse af køretøjer, der er udstyret med kontrolapparatet, af grunde, som beror på dette udstyr, hvis apparatet er forsynet med det i artikel 6 nævnte EØF-godkendelsesmærke og med den i artikel 12 nævnte installationsplade.

Artikel 11

Enhver beslutning i henhold til denne forordning, hvorved en typegodkendelse for en model af et kontrolapparat eller af et diagramark eller datakort afslås eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes. Den skal meddeles den berørte med angivelse af de retsmidler, der består efter medlemsstaternes lovgivninger, og af fristerne for anvendelse af disse retsmidler.

KAPITEL III

Installering og afprøvning

Artikel 12

1. Installering og reparationer af kontrolapparatet må kun foretages af installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af medlemsstaternes kompetente myndigheder, efter at disse, hvis de ønsker det, har indhentet udtalelse fra de pågældende fabrikanter.

Værksteds- og installatørautorisationskortene kan maksimalt have administrativ gyldighed i et år.

Skal det kort, der er udleveret til de autoriserede værksteder og installatører fornys, er det beskadiget, defekt, gået tabt eller blevet stjålet, udsteder myndigheden et erstatningskort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom.

Udleveres et nyt kort i stedet for det gamle, har det nye kort samme værkstedsinformationsnummer, men indekset forøges med én. Den kortudstedende myndighed fører en fortegnelse over bortkomne, stjålne og defekte kort.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at undgå enhver risiko for forfalskning af de kort, der udstedes til autoriserede installatører og værksteder.

2. Den autoriserede installatør eller det autoriserede værksted forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke og indlæser desuden for kontrolapparaterne i overensstemmelse med bilag I B de elektroniske sikkerhedsdata, som bl.a. gør det muligt at kontrollere deres rigtighed. Hver medlemsstats kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de anvendte mærker og elektroniske sikkerhedsdata samt udstedte værksteds- og installatørautorisationskort.

3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler Kommissionen fortegnelsen over autoriserede installatører og værksteder samt de kort, der er udstedt til disse, og fremsender en kopi af de relevante mærker og elementer vedrørende de anvendte sikkerhedsdata.

4. Den installationsplade, som er påsat i overensstemmelse med bilag I og I B, er bevis for, at installeringen af kontrolapparatet er sket i overensstemmelse med denne forordnings forskrifter.

5. Enhver plombe kan fjernes af de i stk. 1 i denne artikel omtalte installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af de kompetente myndigheder, eller under de vilkår, der er beskrevet i bilag I, afsnit V, stk. 4, eller bilag I B, kapitel VI, litra c) til denne forordning.

KAPITEL IV

Brugsforskrifter

Artikel 13

Arbejdsgiveren og førerne sørger for, at kontrolapparatet fungerer rigtigt og anvendes korrekt, og det samme gælder for førerkortet, hvis føreren skal føre et køretøj, hvori der er monteret et kontrolapparat i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B.

Artikel 14

1. Arbejdsgiveren udleverer til førerne af køretøjer, som er udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I, et tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til disse diagramarks individuelle karakter, tjenestens varighed og pligten til at erstatte eventuelt beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget af en kompetent tilsynsmyndighed. Arbejdsgiveren må til førerne kun udlevere diagramark, som svarer til en officielt godkendt model, og som kan anvendes i det i køretøjet installerede apparat.

Hvis køretøjet er udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B, sørger arbejdsgiveren og føreren under hensyn til tjenestens varighed for, at den i bilag I B omhandlede udskrift kan foretages korrekt i tilfælde af kontrol.

2. Transportvirksomheden skal opbevare diagramarkene omhyggeligt i mindst et år efter anvendelsen og skal give de pågældende førere en kopi, såfremt de ønsker det. Arkene skal på forlangende forevises for eller udleveres til tilsynsmyndighederne.

3. Det i bilag I B omhandlede førerkort udstedes på førerens anmodning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl.

En medlemsstat kan kræve, at alle førere, der er underlagt bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, og som har deres sædvanlige bopæl på den pågældende stats område, er i besiddelse af et førerkort.

a) I denne forordning forstås ved »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person sædvanligvis bor, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller – hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold – på grund af et privat tilhørsforhold med snævre bånd mellem personen og det sted, hvor vedkommende bor.
En person, som har erhvervsmæssigt og privat tilhørsforhold til forskellige steder, og som derfor er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at have sædvanlig bopæl på stedet for det private tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage hertil. Denne sidste betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende opholder sig i en medlemsstat med henblik på at udføre en arbejdsopgave af bestemt varighed.

b) Førerne fører bevis for deres sædvanlige bopæl ved ethvert egnet middel, navnlig identitetskort eller ethvert andet gyldigt dokument.

c) Såfremt de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor førerkortet er udstedt, nærer tvivl om gyldigheden af en erklæring om sædvanlig bopæl, der er afgivet på grundlag af de i litra b) anførte bevismidler, eller hvis de ønsker visse specifikke kontrolforanstaltninger, kan de kræve yderligere oplysninger eller beviser.

d) De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor førerkortet er udstedt, sikrer sig så vidt muligt, at ansøgeren ikke i forvejen besidder noget gyldigt førerkort.

4.

a ) Medlemsstatens kompetente myndighed personaliserer førerkortet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I B.

Af administrative grunde kan førerkortet højst være gyldigt i fem år.

Føreren må kun være indehaver af ét gyldigt førerkort. Han må kun bruge sit eget personlige førerkort. Han må ikke benytte et førerkort, som er beskadiget eller udløbet.

Når et nyt førerkort udstedes til erstatning for det gamle, får det nye kort samme udstedelsesnummer, men indekset forøges med én. Den udstedende myndighed fører register over udstedte, stjålne, bortkomne eller beskadigede førerkort i en periode svarende til mindst deres gyldighed.

Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, udsteder myndigheden et erstatningskort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom.

Hvis der indgives anmodning om fornyelse af et kort, der er ved at udløbe, udsteder myndigheden et nyt kort inden udløbsdatoen, såfremt anmodningen herom er blevet indsendt inden for den i artikel 15, stk. 1, andet afsnit, fastsatte frist.

b) Førerkort udstedes kun til ansøgere, der er omfattet af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3820/85.

c) Førerkortet er personligt. Det kan kun inddrages eller tilbagekaldes i løbet af den fastsatte løbetid, hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat konstaterer, at kortet er blevet forfalsket, at føreren anvender et kort, som han ikke er indehaver af, eller at kortet er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger og/eller forfalskede dokumenter. Hvis en anden medlemsstat end den, der har udstedt kortet, inddrager eller suspenderer det, sender den pågældende medlemsstat kortet tilbage til myndighederne i udstedermedlemsstaten, idet den meddeler grunden til denne tilbagesendelse.

d) Medlemsstaterne anerkender gensidigt de førerkort, de udsteder.

Når indehaveren af et gyldigt førerkort, der er udstedt af en medlemsstat, flytter sin sædvanlige bopæl til en anden medlemsstat, kan den pågældende anmode om at få sit kort udskiftet med et tilsvarende førerkort; i givet fald undersøger den medlemsstat, der foretager udskiftningen, om det forelagte kort fortsat er gyldigt.

De medlemsstater, der foretager udskiftning, sender det gamle kort tilbage til myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt det, idet de meddeler grunden til denne tilbagesendelse.

e) Når en medlemsstat erstatter eller udskifter et førerkort, registreres denne erstatning eller udskiftning samt alle yderligere erstatninger eller udskiftninger i denne medlemsstat.

f) Medlemsstaterne træffer alle nødvendige forholdsregler for at undgå risiko for forfalskning af førerkort.

5. Medlemsstaterne sørger for, at de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af forordning (EØF) nr. 3820/85 og Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet, og som registreres og opbevares af kontrolapparater i overensstemmelse med bilag I B, bliver opbevaret i mindst 365 dage efter registreringen og kan stilles til rådighed på betingelser, der garanterer dataenes sikkerhed og nøjagtighed.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at videresalg eller kassering af kontrolapparater ikke kan hindre en korrekt gennemførelse især af dette stykke.

Artikel 15

1. Førerne må ikke anvende tilsmudsede eller beskadigede diagramark eller førerkort. Diagramarkene eller førerkortene skal derfor beskyttes på passende måde.

Når førerne ønsker at forny deres førerkort, skal de indsende anmodning herom til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl, senest femten arbejdsdage inden kortet udløber.

Beskadiges et diagramark eller et førerkort, som indeholder optegnelser, skal det beskadigede diagramark eller førerkort af førerne vedlægges det reserveark, som erstatter det beskadigede ark.

Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, skal førerne inden for en frist på syv kalenderdage anmode de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl, om et nyt kort.

2. Førerne skal anvende diagramarkene eller førerkortene hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet. Diagramarket eller førerkortet udskiftes først ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre tidspunkter. Intet diagramark eller førerkort må benyttes ud over det tidsrum, det gælder for.

Når førerne har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til at betjene det på selve køretøjet monterede kontrolapparat, skal de i stk. 3, andet led, litra b), c) og d), nævnte tidsrum ved hjælp af håndskrevne angivelser, automatiske optegnelser eller på anden vis noteres på diagramarket, således at de er let læselige, og uden at arket tilsmudses.

Førerne foretager de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, når køretøjet føres af flere personer, således at de i afsnit II, nr. 1 til 3, i bilag I omhandlede oplysninger, optegnes på diagramarket for den fører, der til enhver tid fører køretøjet.

3. Førerne skal

– sørge for, at den tid, der registreres på arket, stemmer overens med den officielle tid i det land, hvor køretøjet er registreret,

– betjene kontrolapparatets indstillingsanordning på en sådan måde, at følgende tider optegnes særskilt og klart:

a) under tegnet AA2966_1.JPG Size: (29 X 23) : køretider;

b) under tegnet AA2966_2.JPG Size: (27 X 27) : alle andre arbejdsperioder;

c) under tegnet AA2966_3.JPG Size: (29 X 29) : rådighedstiden, dvs.

– ventetid, dvs. den periode, i hvilken førerne ikke skal blive i eller ved køretøjet undtagen for at besvare eventuelle henvendelser om at begynde eller genoptage kørslen eller udføre andet arbejde,

– tid tilbragt ved siden af en fører under kørslen,

– tid tilbragt på en soveplads under kørslen;

d) under tegnet AA2966_4.JPG Size: (43 X 25) : afbrydelse i arbejdet og de daglige hvileperioder.

4. En medlemsstat kan for de diagramark, som anvendes på køretøjer, der er indregistreret på dens område, tillade, at de under stykke 3, andet led, litra b) og c), omhandlede perioder alle noteres under tegnet 3.JPG Size: (29 X 29)

5. Førerne skal anføre følgende oplysninger på diagramarket:

a) ved begyndelsen af arkets benyttelse: efternavn og fornavn;

b) ved begyndelsen og slutningen af arkets benyttelse: tidspunkt og sted;

c) registreringsnummer på det køretøj, som er anvist ham, til den første tur, der er noteret på arket, og derefter i rækkefølge, såfremt der skiftes køretøj under benyttelsen af diagramarket;

d) kilometertællerens stand

– inden den første tur, der er noteret på arket,

– ved slutningen af den sidste tur, der er noteret på arket,

– hvis der skiftes køretøj i løbet af arbejdsdagen (det foregående køretøjs tæller og det nye køretøjs tæller);

e) i givet fald det tidspunkt, hvor der blev skiftet køretøj.

5a. Føreren indlæser i kontrolapparatet, der er i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B, nationalitetsmærket for det land, hvor han påbegynder, og for det land, hvor han afslutter den daglige arbejdstid. En medlemsstat kan imidlertid pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen herom, dog højst 20 i alt.

Føreren indlæser selv ovennævnte data, enten fuldstændig manuelt eller, hvis kontrolapparatet er forbundet med et satellitbaseret lokaliseringssystem, automatisk.

6. Det i bilag I definerede kontrolapparat skal være således indrettet, at tilsynsmyndighederne efter en eventuel åbning af apparatet uden videre kan aflæse optegnelserne fra de sidste ni timer inden kontroltidspunktet.

Apparatet skal desuden være således indrettet, at det uden åbning af kassen kan kontrolleres, om optegnelserne finder sted.

7. Føreren af et køretøj, som er udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med bilag I, skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise:

– diagramarkene for den pågældende uge og under alle omstændigheder arket for den sidste dag i den nærmest foregående uge, på hvilken han har kørt

– førerkortet, hvis han er indehaver af et sådant

– print fra det i bilag I B definerede kontrolapparat vedrørende de i stk. 3, andet led, litra a)-d), nævnte tidsperioder, hvis han i den i første led omhandlede periode har ført et køretøj, som er udstyret med et sådant kontrolapparat.

Føreren af et køretøj, der er udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med bilag I B, skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise:

– sit personlige førerkort, og

– de diagramark, som svarer til den periode, der er nævnt i første afsnit, første led, hvis han i denne periode har ført et køretøj, som er udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med bilag I.

En dertil bemyndiget person kan kontrollere overholdelsen af forordning (EØF) nr. 3820/85 ved at analysere diagramarkene, de viste eller udprintede data, som er registreret af kontrolapparatet eller førerkortet, eller, hvis dette ikke er muligt, ved at analysere ethvert andet dokument, der kan være med til at begrunde, at f. eks. en bestemmelse i artikel 16, stk. 2 og 3, ikke er blevet overholdt.

8. Det er forbudt at forfalske, fjerne eller ødelægge optegnelserne på diagramarket, de data, der er oplagret i kontrolapparatets eller førerkortets datalager, samt de print fra kontrolapparatet, der er omhandlet i bilag I B. Det er også forbudt at manipulere med kontrolapparatet, diagramarket eller førerkortet, således at de registrerede og/eller udprintede data forfalskes, fjernes eller ødelægges. Der må ikke i køretøjet findes indretninger, som kan anvendes til dette formål.

Artikel 16

1. Opstår der driftsforstyrrelse, eller fungerer apparatet mangelfuldt, skal arbejdsgiveren, så snart omstændighederne tillader det, lade det reparere af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted.

Kan tilbagekomst til virksomhedens hjemsted først ske mere end en uge efter den dag, på hvilken forstyrrelsen indtrådte, eller hvor den mangelfulde funktion blev konstateret, skal reparationen foretages undervejs.

Medlemsstaterne kan inden for rammerne af artikel 19 bestemme, at de kompetente myndigheder kan forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke afhjælpes eller udbedres i henhold til første og andet afsnit.

2. Under en driftsforstyrrelse eller ved mangelfuld funktion af kontrolapparatet skal føreren på diagramarket eller diagramarkene eller på et særligt ark, der skal vedlægges enten diagramarket eller førerkortet, og hvorpå han anfører oplysninger til identifikation (navn og kørekortnummer eller navn og førerkortnummer) samt sin underskrift, notere oplysningerne om tidsgrupperne, såfremt kontrolapparatet ikke længere registrerer eller udprinter disse fejlfrit.

Hvis et førerkort bortkommer, stjæles, beskadiges eller bliver uanvendeligt, sørger føreren ved kørslens afslutning for, at de oplysninger vedrørende tidsgrupper, som kontrolapparatet har registreret, printes ud, og at udskriften forsynes med oplysninger til identifikation af føreren (navn og kørekortnummer eller navn og førerkortnummer) samt underskrives.

3. Hvis et førerkort beskadiges eller bliver uanvendeligt, sender føreren kortet tilbage til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han har sin sædvanlige bopæl. Tyveri af førerkortet skal anmeldes behørigt til de kompetente myndigheder i den stat, hvor tyveriet har fundet sted.

Bortkomst af et førerkort skal anmeldes behørigt til de kompetente myndigheder i den udstedende medlemsstat samt til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, når det ikke er den samme myndighed.

Føreren kan køre uden førerkort i højst 15 kalenderdage eller længere; hvis det er nødvendigt for at føre køretøjet tilbage til dets hjemsted, såfremt han kan godtgøre, at det er umuligt for ham at forevise eller anvende sit kort i denne periode.

Hvis myndighederne i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, ikke er de samme som dem, der har udstedt hans kort, og hvis de skal forny, erstatte eller udskifte førerkortet, underretter disse myndigheder de myndigheder, der har udstedt det gamle kort, om de nøjagtige grunde til fornyelsen, erstatningen eller udskiftningen.

KAPITEL V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

1. De ændringer, der er nødvendige for tilpasning af bilagene til den tekniske udvikling, vedtages efter fremgangsmåden i artikel 18.

2. De tekniske specifikationer vedrørende følgende punkter i bilag I B vedtages snarest og om muligt inden den 1. juli 1998 efter samme fremgangsmåde:

a) kapitel II:

– litra d), punkt 17:

visning og printning af systemfejl i kontrolapparatet

– litra d), punkt 18:

visning og printning af systemfejl ved førerkortet

– litra d), punkt 21:

visning og printning af sammenfattende rapporter

b) kapitel III:

– litra a), punkt 6.3:

gældende standarder for beskyttelse af elektronik i motorkøretøjer mod elektriske forstyrrelser og magnetfelter

– litra a), punkt 6.5:

beskyttelse (sikkerhed) af det samlede system

– litra c), punkt 1:

advarselssignaler i tilfælde af interne funktionsfejl i kontrolapparatet

– litra c), punkt 5:

advarselssignalernes udformning

– litra f):

maksimale fejltolerancer

c) kapitel IV, punkt A:

– nr. 4:

standarder

– nr. 5:

sikkerhed, herunder databeskyttelse

– nr. 6:

temperaturskala

– nr. 8:

elektriske specifikationer

– nr. 9:

førerkortets logiske struktur

– nr. 10:

funktioner og kommandoer

– nr. 11:

grundfiler

samt kapitel IV, punkt 8

d) kapitel V:

printer og standardudskrifter.

Artikel 18

1. Når der henvises til fremgangsmåden i denne artikel, bistås Kommissionen af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3.

a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet ved udløbet af en frist på tre måneder fra forslagets forelæggelse ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 19

1. Medlemsstaterne udsteder efter høring af Kommissionen rettidigt de til gennemførelse af denne forordning nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.

Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde og midler til kontrollens gennemførelse samt de i tilfælde af overtrædelse gældende sanktioner.

2. Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemførelse og kontrollen dermed.

3. Inden for rammerne af denne gensidige bistand meddeler medlemsstaternes myndigheder regelmæssigt hinanden alle oplysninger om:

– overtrædelse af denne forordning, som begås af statsborgere i andre medlemsstater, og om de sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser,

– sanktioner, som en medlemsstat har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne overtrædelser i andre medlemsstater.

Artikel 20

Rådets forordning (EØF) nr. 1463/70 ophæves.

Dog finder artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer og førere i international rutekørsel med personer, for så vidt de køretøjer, der benyttes til en sådan transport, ikke er udstyret med et kontrolapparat, der anvendes i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 20a

Denne forordning gælder først fra den 1. januar 1991 for køretøjer indregistreret inden dette tidspunkt på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område.

Denne forordning gælder først fra den 1. januar 1993 for disse køretøjer, hvis de kun udfører national transport på Den Tyske Forbundsrepubliks område. Forordningen gælder dog fra ikrafttrædelsestidspunktet for køretøjer, der transporterer farligt gods.

Artikel 21

Denne forordning træder i kraft den 29. september 1986.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1985.

På Rådets vegne

R. KRIEPS
Formand

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer indeholder endvidere følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3314/90 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

Artikel 2

Fra den 1. juli 1991 kan medlemsstaterne ikke længere meddele EØF-godkendelse af en type kontrolapparat, som ikke opfylder bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85, som affattet ved denne forordning.

Artikel 3

Fra den 1. januar 1996 skal kontrolapparatet på ethvert nyt køretøj, der tages i brug for første gang, opfylde bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85, som affattet ved denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 1990.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT
Medlem af Kommissionen

 

Rådets forordning (EØF) nr. 3572/90 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Artikel 11

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 1990.

På Rådets vegne

G. DE MICHELES
Formand

 

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3688/92 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

Artikel 2

Fra den 1. januar 1994 kan medlemsstaterne ikke længere meddele EØF-godkendelse af en type kontrolapparat, som ikke opfylder bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85, som ændret ved denne forordning.

Artikel 3

Fra den 1. januar 1996 skal kontrolapparatet på ethvert nyt køretøj, der tages i brug for første gang, opfylde bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85, som ændret ved denne forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1992.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT
Medlem af Kommissionen

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/95 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 1995.

På Kommissionens vegne

Neil KINNOCK
Medlem af Kommissionen

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 1997.

På Kommissionens vegne

Neil KINNOCK
Medlem af Kommissionen

 

Rådets forordning (EF) nr. 2135/98 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

Artikel 2

1.

a) De køretøjer, der tages i brug for første gang 24 måneder efter datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den retsakt, som skal vedtages i medfør af artikel 17, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3821/85, som ændret ved nærværende forordning, skal være forsynet med et kontrolapparat, der er i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85.

b) Fra datoen for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i litra a) er køretøjer til personbefordring, der har mere end otte siddepladser ud over førersædet og en tilladt totalvægt på over 10 tons, samt lastbiler med en tilladt totalvægt på over 12 tons, som er indregistreret for første gang efter den 1. januar 1996, ved udskiftning af kontrolapparatet underlagt bestemmelserne i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85, hvis der udelukkende anvendes elektrisk overførsel af signaler til det kontrolapparat, de er udstyret med.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at kunne udstede førerkort senest 21 måneder efter offentliggørelse af den i stk. 1, litra a), omhandlede retsakt.

3. Hvis der 12 måneder efter offentliggørelsen af den i stk. 1 omhandlede retsakt ikke er meddelt EF-typegodkendelse til noget kontrolapparat, der er i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85, forelægger Kommissionen Rådet et forslag om forlængelse af fristerne i stk. 1 og 2.

4. Førere, der inden den i stk. 2 omhandlede dato fører et køretøj udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85, og som de kompetente myndigheder endnu ikke har kunnet udstede et førerkort til, udprinter ved afslutningen af den daglige arbejdstid de data vedrørende tidsgrupper, som kontrolapparatet har registreret, anfører på udskriften oplysninger til identifikation af føreren (navn og kørekortnummer) samt underskriver denne.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 1998.

På Rådets vegne

J. FARNLEITNER
Formand

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1360/2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juni 2002.

På Kommissionens vegne

Loyola DE PALACIO
Næstformand

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 432/2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2004.

På Kommissionens vegne

Loyola DE PALACIO
Næstformand


Bilag I, I B og II til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer:

(Tekst er udeladt)


1) EF-tidende, nr. L 370 af 31. december 1985, s. 8.

2) EF-tidende, nr. L 318 af 17. november 1990, s. 20.

3) EF-tidende, nr. L 353 af 17. december 1990, s. 12.

4) EF-tidende, nr. L 374 af 22. december 1992, s. 12.

5) EF-tidende, nr. L 256 af 26. oktober 1995, s. 8.

6) EF-tidende, nr. L 154 af 12. juni 1997, s. 21.

7) EF-tidende, nr. L 274 af 9. oktober 1998, s. 1.

8) EF-tidende, nr. L 207 af 5. august 2002, s. 1.

9) EF-tidende, nr. L 71 af 10. marts 2004, s. 3.



Bilag 3

Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR)

(OVERSÆTTELSE)
Den engelske og den franske tekst er de eneste autentiske.

Nedenstående tekst er en sammenskrivning af AETR, som senest ændret den 27. februar 2004.

DE KONTRAHERENDE PARTER

SOM ØNSKER at fremme udviklingen og forbedringen af den internationale vejtransport af passagerer og gods, og

SOM ER OVERBEVIST om nødvendigheden af at øge færdselssikkerheden på vejene og at vedtage regler for visse arbejdsforhold i international vejtransport i henhold til Den internationale Arbejdsorganisations principper og i fællesskab at vedtage visse forholdsregler for at sikre overholdelsen af sådanne regler

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst forstås ved

a) »køretøj« enhver motorvogn eller påhængsvogn; udtrykket omfatter enhver kombination af køretøjer;

b) »motorvogn« ethvert med en fremdrivningsmotor forsynet køretøj, som kører på vej ved egen kraft, og som normalt benyttes til vejtransport af personer eller gods eller til at trække køretøjer, der benyttes til transport af personer eller gods; udtrykket omfatter ikke landbrugstraktorer;

c) »påhængsvogn« ethvert køretøj bestemt til at kobles til en motorvogn; udtrykket omfatter også sættevogn;

d) »sættevogn« enhver påhængsvogn bestemt til at kobles til en motorvogn på en sådan måde, at den delvis hviler på denne, og at en væsentlig del af dens egen og dens ladnings vægt bæres af nævnte motorvogn;

e) »køretøjskombination« vogntog, der er indsat i vejtrafikken som en enhed;

f) »tilladt totalvægt« den største vægt af det belæssede køretøj, som er erklæret tilladt af den kompetente myndighed i den stat, i hvilken køretøjet er registreret;

g) »vejtransport« al kørsel på vej, der er åben for offentlig adgang, med et til person- eller godsbefordring bestemt køretøj i tom eller lastet stand;

h) »international vejtransport« al vejtransport, der medfører passage af mindst een statsgrænse;

i) »regelmæssig personbefordring« er rutekørsel efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder.

Befordringsvilkårene, især driftshyppigheden, køreplan, takster og befordringspligten skal, i den udstrækning disse forhold ikke er fastsat ved lov eller administrative bestemmelser, fremgå af et driftsreglement eller tilsvarende dokument, godkendt af de kontraherende parters kompetente myndigheder og offentliggjort af transportudøveren før iværksættelsen af kørslen.

Personbefordring - uanset hvem der arrangerer den - hvorved der befordres bestemte kategorier af personer med udelukkelse af andre rejsende, i den udstrækning kørslen udføres på samme vilkår som nævnt i første afsnit af denne definition, f.eks. befordring af arbejdere til og fra arbejdssted eller transport af skoleelever til og fra skole; kaldes herefter »speciel rutekørsel«.

j) »fører« enhver lønnet eller ulønnet person, der fører køretøjet, selv om det kun er for en kort tid, eller som befinder sig i køretøjet for i givet tilfælde at kunne føre det;

k) »besætningsmedlem« føreren eller een af følgende personer, hvad enten de er lønnede eller ulønnede:

i) medhjælper, dvs. enhver person, der ledsager føreren for at bistå ham under visse manøvrer, og som sædvanligvis tager effektiv del i transportarbejdet - uden at være fører i den i litra j) ovenfor anførte betydning;

ii) kontrollør, dvs. enhver person, der ledsager føreren af et køretøj, som benyttes til personbefordring, og som har til opgave at udlevere og kontrollere billetter eller anden hjemmel, der giver passagererne ret til befordring med køretøjet;

l) »uge« tidsrummet mellem mandag kl. 0.00 og søndag kl. 24.00.

m) »hviletid« ethvert uafbrudt tidsrum på mindst en time, inden for hvilket føreren frit kan disponere over sin tid.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne overenskomst kommer til anvendelse inden for hver af de kontraherende parters territorier på al international vejtransport, som udføres med køretøjer, der er registreret på nævnte kontraherende parts territorium eller på enhver anden kontraherende parts territorium.

2. Dog gælder følgende:

a) hvis et eller flere medlemmer af besætningen under udførelsen af en international vejtransport ikke forlader det nationale territorium, hvor de normalt udøver deres arbejdsmæssige funktion, kan den kontraherende part under hvilken dette territorium hører, undlade at bringe bestemmelserne i overenskomsten i anvendelse over for dette eller disse besætningsmedlemmer;

b) medmindre der foreligger anden aftale mellem de kontraherende parter, hvis territorium gennemkøres, gælder overenskomsten ikke for international vejtransport med:

1. køretøjer, der benyttes til godstransport, såfremt den største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

2. køretøjer, der benyttes til personbefordring, og hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst ni personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;

3. køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;

4. køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige 30 km/time;

5. køretøjer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, eller køretøjer, som er under disses kontrol;

6. køretøjer, der benyttes af vandbygningsvæsenet eller af vandværker, gas- eller elektricitetsvæsenet, af vejvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af postvæsenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og fjernsynspejlevogne;

7. køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer;

8. specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver;

9. køretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr;

10. specialkøretøjer til vejhjælp;

11. køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er indsat i drift;

12. køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport i privat øjemed;

13. køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk fra gårde og til returnering af mælketransportspande eller af mælkeprodukter til foderbrug.

Artikel 3

Anvendelse af visse af overenskomstens bestemmelser på vejtransport med køretøjer, hjemmehørende i lande, der ikke er kontraherende parter

1. Over for international vejtransport, der udføres med et køretøj, der er registreret på et territorium, som hører til et land, der ikke er kontraherende part i nærværende overenskomst, skal en kontraherende part inden for sit territorium anvende mindst lige så strenge bestemmelser som de, der indeholdes i artiklerne 5, 6, 7, 8, 9 og 10 i denne overenskomst.

2. Enhver af de kontraherende parter kan i tilfælde, hvor et køretøj er registreret i et land, som ikke er kontraherende part i denne overenskomst, i stedet for et kontrolapparat i overensstemmelse med bilaget til denne overenskomst nøjes med at forlange personlig kontrolbog, som er udfyldt af føreren af køretøjet.

Artikel 4

Almindelige bestemmelser

Hver kontraherende part kan anvende højere minimumsgrænser eller lavere maksimumsgrænser end dem, der er fastsat i artikel 5 til 8. Denne overenskomst gælder dog fortsat for førere, som udfører international transport i køretøjer, der er indregistreret i et andet kontraherende eller ikke-kontraherende land.

Artikel 5

Medfølgende personale

1. Minimumsalderen for førere af køretøjer i godstransport fastsættes:

a) for køretøjer, herunder i givet fald påhængsvogne og sættevogne, hvis største tilladte totalvægt er mindre end eller lig med 7,5 tons, til det fyldte 18 år,

b) for andre køretøjer til

- det fyldte 21. år, eller

- det fyldte 18. år, såfremt føreren er i besiddelse af et af den kontraherende part anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse som fører af køretøjer i godstransport ad vej. De kontraherende parter oplyser hinanden om det i landet gældende minimumskrav til uddannelsen og andre krav, der stilles til førere i international vejtransport omfattet af denne overenskomst.

2. Førere af køretøjer i personbefordring skal være fyldt 21 år.

Førere af køretøjer i personbefordring på strækninger, hvis radius er over 50 km fra køretøjets hjemsted, skal ligeledes opfylde en af følgende betingelser:

a) i mindst eet år have virket som fører af køretøjer i godstransport med en største tilladt totalvægt på over 3,5 tons;

b) i mindst eet år have virket som fører af køretøjer i personbefordring på strækninger inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted eller som fører af køretøjer i andre former for personbefordring, som ikke omfattes af denne overenskomst, såfremt den kompetente myndighed finder, at føreren derved har opnået den nødvendige erfaring;

c) være i besiddelse af et af en kontraherende part anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i personbefordring ad vej.

Artikel 6

Køretid

1. Den samlede køretid mellem to daglige hviletider eller mellem en daglig og en ugentlig hviletid, i det følgende benævnt »daglig køreperiode«, må ikke overstige ni timer. Dog kan den to gange om ugen sættes op til ti timer.

Efter højst seks daglige køreperioder skal føreren tage en ugentlig hvileperiode som defineret i artikel 8, stk. 3.

Den ugentlige hvileperiode kan udsættes indtil afslutningen af den sjette dag, hvis den samlede køretid i disse seks dage ikke overstiger det maksimum, der svarer til seks daglige køreperioder.

For så vidt angår international personbefordring bortset fra rutekørsel ændres tallet »seks« i andet og tredje afsnit til tallet »tolv« og ordet »sjette« i tredje afsnit til ordet »tolvte«.

2. Den samlede køretid må ikke overstige 90 timer inden for to på hinanden følgende uger.

Artikel 7

Pauser

1. Efter en køretid på 4 ½ time skal føreren afbryde kørslen i mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder en hvileperiode.

2. Denne afbrydelse kan erstattes af afbrydelser på mindst femten minutter hver, som indskydes i køretiden eller straks efter denne på en sådan måde, at bestemmelserne i stk. 1 overholdes.

3. Under disse afbrydelser må føreren ikke udføre andet arbejde. Ventetid og tid, der ikke anvendes til at føre et køretøj, men som tilbringes i et kørende køretøj, på en færge eller i et tog, betragtes ikke som »andet arbejde« i henhold til denne artikel.

4. De afbrydelser, som sker i overensstemmelse med denne artikel, kan ikke betragtes som daglig hviletid.

Artikel 8

Hviletid

1. Inden for hvert tidsrum af 24 timer skal føreren have en daglig hviletid på mindst elleve sammenhængende timer, som kan nedsættes til mindst ni sammenhængende timer højst tre gange inden for en uge, såfremt der inden udgangen af den følgende uge gives en til nedsættelsen svarende hviletid.

De dage, hvor hviletiden ikke nedsættes i henhold til første afsnit, kan den inden for et tidsrum af 24 timer opdeles i to eller tre adskilte perioder, hvoraf den ene periode skal være på mindst otte sammenhængende timer. I så fald udvides den minimale hviletid til tolv timer.

2. Hvis der er mindst to førere i køretøjet, skal de begge have en daglig hviletid på mindst otte sammenhængende timer inden for enhver periode på 30 timer.

3. I løbet af hver uge skal en af de i stk. 1 og 2 nævnte hvileperioder forlænges til i alt 45 sammenhængende timers ugentlig hviletid. Denne hvileperiode kan afkortes til mindst 36 sammenhængende timer, hvis den tages på køretøjets eller på førerens hjemsted, eller til mindst 24 sammenhængende timer, hvis den tages et andet sted. For enhver afkortelse gives der en tilsvarende hviletid, som skal tages samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.

4. En ugentlig hvileperiode, som påbegyndes i en uge og fortsætter ind i den følgende uge, kan henføres til den ene eller den anden af disse.

5. For så vidt angår personbefordring, på hvilke artikel 6, stk. 1, fjerde afsnit, finder anvendelse, kan en ugentlig hvileperiode overføres til den uge, der følger efter den uge, i hvilken hvileperioden er indtjent, og tages sammen med denne anden uges ugentlige hviletid.

6. Hviletid, der tages som kompensation for nedsættelse af daglig og/eller ugentlig hviletid, skal tages sammen med et andet hvil på mindst 8 timer og skal på anmodning af den pågældende fører tillades afholdt på køretøjets eller førerens hjemsted.

7. Daglig hviletid kan holdes i køretøjet, hvis dette er udstyret med en soveplads og holder stille.

8. Uanset stk. 1 kan den daglige hviletid, såfremt føreren inden for gods- eller personbefordring følger med et køretøj, der transporteres med færge eller jernbane, afbrydes kun en gang, for så vidt følgende betingelser overholdes:

- den del af den daglige hviletid, der tilbringes på fast grund, bør ligge før eller efter den del af den daglige hviletid, der tilbringes om bord på færge eller i tog,

- tidsrummet mellem de to dele af den daglige hviletid bør være så kort som muligt og må i intet tilfælde overstige en time før indladningen eller efter udladningen af køretøjet, idet toldbehandlingen medregnes i indladnings- eller udladningsprocessen,

- under begge de to dele af den daglige hviletid skal føreren kunne disponere over en seng eller en køje.

Den daglige hviletid, der afbrydes på denne måde, forlænges med to timer.

Artikel 9

Undtagelser

Hvis det er foreneligt med færdselssikkerheden, kan føreren for at nå frem til en egnet holdeplads fravige denne overenskomst i det omfang, hvori det er nødvendigt for at garantere personers, køretøjets eller lastens sikkerhed. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på sin arbejdstidsplan notere arten af og grunden til, at fravigelse er sket.

Artikel 10

Kontrolapparat

1. Kontrolapparatet, som skal installeres og anvendes i køretøjer, der er registreret på en kontraherende parts område, skal opfylde følgende betingelser:

a) Kontrolapparatet skal med hensyn til konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning opfylde de forskrifter, som er fastsat i denne overenskomst, herunder i dens bilag.

Et kontrolapparat, der med hensyn til konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning opfylder forskrifterne i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, skal betragtes som værende i overensstemmelse med kravene i denne artikel.

b) Såfremt normal og hensigtsmæssig brug af kontrolapparatet ikke er mulig, skal hver enkelt fører i hånden og ved anvendelse af de rigtige grafiske tegn anføre oplysninger svarende til sine arbejdsopgaver og hvileperioder på sit diagramark;

c) Er førerne som følge af, at de har forladt køretøjet, ikke i stand til at betjene kontrolapparatet, skal de på diagramarket og ved anvendelse af de rigtige grafiske tegn anføre de forskellige tidsperioder, der angiver de arbejdsopgaver, de udfører, medens de er fraværende;

d) Førerne skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise diagramarkene for den pågældende uge, og under alle omstændigheder arket for den sidste dag i den nærmest foregående uge, på hvilken de har kørt;

e) Førerne skal sikre, at kontrolapparatet igangsættes og betjenes korrekt, og at det, i tilfælde af driftsforstyrrelse, repareres hurtigst muligt.

2. Arbejdsgiveren udleverer til førerne et tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til disse diagramarks individuelle karakter, tjenestens varighed og pligten til at erstatte eventuelt beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget af en kompetent tilsynsmyndighed. Arbejdsgiveren må til førerne kun udlevere diagramark, som svarer til en officielt godkendt model, og som kan anvendes i det i køretøjet installerede apparat.

3. Virksomhederne er forpligtet til at opbevare diagramarkene omhyggeligt i mindst eet år efter anvendelsen og forevise eller udlevere dem på forlangende til tilsynsmyndighederne.

Artikel 11

Virksomhedens kontrolforanstaltninger

1. Virksomheden skal tilrettelægge kørslen på en sådan måde, at førerne er i stand til at overholde bestemmelserne i denne overenskomst.

2. Virksomheden skal regelmæssigt ved gennemgang af diagramarkene kontrollere om overenskomstens bestemmelser er overholdt. Hvis den konstaterer overtrædelser af denne overenskomst, skal den uopholdeligt bringe disse til ophør og træffe forholdsregler til at undgå gentagelser.

3. Førere, som er lønnede arbejdstagere, må ikke, ej heller i form af præmier eller løntillæg, vederlægges i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, medmindre sådanne præmier eller løntillæg er af en sådan art, at de ikke kan bringe færdselssikkerheden i fare.

Artikel 12

Forholdsregler for at sikre overholdelsen af overenskomsten

1. Enhver af de kontraherende parter skal tage alle egnede forholdsregler for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne overenskomst, i særdeleshed ved at udøve en passende kontrol både på vejene og i virksomhedernes lokaler, som hvert år omfatter et stort og repræsentativt udsnit af førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der henhører under anvendelsesområdet for denne overenskomst.

(a) De kontraherende parters kompetente myndigheder tilrettelægger kontrollen på en sådan måde:

– at denne hvert år omfatter mindst 1 pct. af arbejdsdagene for førere af køretøjer, der er omfattet af denne overenskomst;

– at mindst 15 pct. af det samlede antal arbejdsdage, der kontrolleres, kontrolleres på vejene og mindst 25 pct. i virksomhedernes lokaler;

(b) Vejkontrollen omfatter:

– daglige køretider, pauser og daglige hviletider. Hvis der foreligger tydelige tegn på uregelmæssigheder, omfatter den ligeledes diagramarkene for de foregående dage, der skal være til stede i køretøjet;

– i givet fald den sidste ugentlige hviletid;

– sikring af, at kontrolapparatet fungerer korrekt.

Der foretages vejkontrol af indenlandske og udenlandske køretøjer og førere uden forskelsbehandling.

(c) Kontrol i virksomhedernes lokaler omfatter ud over, hvad der indgår i vejkontrol og i henhold til forpligtelserne efter artikel 10, stk. 3:

– ugentlige hviletider og køretiderne mellem disse hviletider;

– to-ugers begrænsning af køretimerne;

– kompensation for nedsat daglig eller ugentlig hviletid, jf. artikel 8, stk. 1 og 3;

– anvendelse af diagramark og/eller tilrettelæggelse af førernes arbejdstid.

2. Inden for rammerne af gensidig bistand meddeler de kontraherende parters kompetente myndigheder regelmæssigt hinanden alle tilgængelige oplysninger om:

– overtrædelser af denne overenskomst, som begås af andre statsborgere og om de sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser;

– sanktioner, som en kontraherende part har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne overtrædelser på andre kontraherende parters territorium.

I tilfælde af alvorlige overtrædelser skal disse oplysninger omfatte den anvendte sanktion.

3. Giver vejkontrol af føreren af et køretøj, der er indregistreret i en anden kontraherende stat, grund til at formode, at der er begået overtrædelser, som ikke kan konstateres ved kontrollen, fordi de nødvendige data mangler, bistår de kontraherende parters kompetente myndigheder hinanden med at klarlægge situationen. Når den kompetente part med henblik herpå foretager kontrol i virksomhedens lokaler, meddeles resultaterne af denne kontrol den anden berørte kontraherende part.

4. De kontraherende parter samarbejder med henblik på at organisere samordnet vejkontrol.

5. De forenede Nationers økonomiske kommission for Europa udgiver hvert andet år en rapport om de kontraherende parters anvendelse af stk. 1 i denne artikel.

Artikel 13

Overgangsbestemmelser

Bestemmelserne i den nye artikel 10 – Kontrolapparat er ikke bindende for lande, der er kontraherende parter til denne overenskomst, før den 24. april 1995. Indtil denne dato finder artikel 12 – Personlig kontrolbog og artikel 12 a – Kontrolapparat i den nu ophævede overenskomst fortsat anvendelse.

Artikel 14

Afsluttende bestemmelser

1. Denne overenskomst er åben for undertegnelse indtil den 31. marts 1971, og efter denne dato kan den tiltrædes af stater, der er medlemmer af Den økonomiske kommission for Europa samt af stater, der i henhold til stk. 8 i kommissionens direktiver kan deltage i kommissionens arbejde som rådgivende.

2. Overenskomsten skal ratificeres.

3. Ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

4. Overenskomsten træder i kraft den hundrede og firsindstyvende dag efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument.

5. For hver stat, som ratificerer overenskomsten eller tiltræder den efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, som nævnt ovenfor i stk. 1, skal overenskomsten træde i kraft et hundrede og firsindstyve dage efter datoen for den pågældende stats deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet.

Artikel 15

1. En kontraherende part kan opsige denne overenskomst ved en erklæring til De forenede Nationers generalsekretær.

2. Opsigelsen får virkning seks måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har modtaget erklæringen derom.

Artikel 16

Denne overenskomst træder ud af kraft, hvis antallet af kontraherende parter, efter at overenskomsten er trådt i kraft, er mindre end tre i løbet af en hvilken som helst periode af 12 på hinanden følgende måneder.

Artikel 17

1. En stat kan, når den undertegner denne overenskomst eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær erklære, at overenskomsten skal finde anvendelse i alle eller en del af de områder, den repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem. Overenskomsten finder anvendelse i det eller de områder, som er nævnt i erklæringen fra den hundrede og firsindstyvende dag efter generalsekretærens modtagelse af erklæringen, eller, dersom overenskomsten da endnu ikke er trådt i kraft, dagen for dens ikrafttræden.

2. En stat, der i overensstemmelse med det foregående stykke har afgivet en erklæring, hvorved overenskomsten finder anvendelse på et område, som den repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, kan opsige overenskomsten for dette områdes vedkommende i overensstemmelse med artikel 15.

Artikel 18

1. Uoverensstemmelse mellem to eller flere kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst skal så vidt muligt bilægges ved forhandlinger mellem parterne.

2. Uoverensstemmelser, der ikke måtte være bilagt ved forhandlinger, skal afgøres ved voldgift, hvis en af de kontraherende parter, der er uenige, forlanger det, og skal herefter henvises til een eller flere voldgiftsmænd udpeget ved fælles overenskomst mellem de uenige parter. Dersom de uenige parter i løbet af tre måneder regnet fra den dag, da voldgiften blev forlangt, ikke har kunnet komme til forståelse om valget af een eller flere voldgiftsmænd, kan hver af parterne anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege een voldgiftsmand, hvem uoverensstemmelsen vil blive forelagt til afgørelse.

3. Den afgørelse, der træffes af den eller de voldgiftsmænd, der er udpeget i overensstemmelse med det foregående stykke, er bindende for de uenige parter.

Artikel 19

1. En stat kan ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen af overenskomsten erklære, at den ikke betragter sig som bundet af artikel 18, stk. 2 og 3. De andre kontraherende parter er ikke bundet af artikel 18, stk. 2 og 3 over for en kontraherende part, der måtte have taget et sådant forbehold.

2. Hvis en stat ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument tager et andet forbehold end det i stk. 1 omhandlede, skal De forenede Nationers generalsekretær sende underretning om dette forbehold til de stater, der allerede har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, og som ikke senere har opsagt overenskomsten. Forbeholdet anses for godkendt, dersom ingen af disse stater i løbet af seks måneder, regnet fra meddelelsens dato, har modsat sig, at det godkendes. I modsat fald er forbeholdet ikke godkendt, og hvis den stat, der har taget det, ikke trækker det tilbage, er dens deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet uden gyldighed. Ved anvendelsen af nærværende stykke vil der ikke blive taget hensyn til indsigelse fra stater, hvis tiltrædelse eller ratifikation måtte være ugyldig i henhold til nærværende stykke som følge af de forbehold, de måtte have taget.

3. En kontraherende part, der har fået anerkendt et forbehold i denne overenskomsts signaturprotokol, eller som har taget et forbehold i henhold til stk. 1, eller som har taget et forbehold, der er godkendt i henhold til stk. 2, vil til enhver tid kunne trække dette forbehold tilbage ved en erklæring til generalsekretæren.

Artikel 20

1. Når overenskomsten har været i kraft i tre år, kan en kontraherende part ved erklæring til De forenede Nationers generalsekretær anmode om, at der indkaldes en konference med henblik på en revision af overenskomsten. Generalsekretæren underretter alle kontraherende parter om anmodningen og indkalder en revisionskonference, såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden fire måneder efter den af generalsekretæren udsendte underretning meddeler ham deres tiltrædelse af anmodningen.

2. Når der i overensstemmelse med stk. 1 indkaldes en konference, underretter generalsekretæren alle kontraherende parter derom og opfordrer dem til inden tre måneder at fremsætte de forslag, de ønsker at få behandlet på konferencen. Generalsekretæren underretter mindst tre måneder før dagen for konferencens åbning alle kontraherende parter om den foreløbige dagsorden for konferencen samt om teksten til de fremkomne forslag.

3. Generalsekretæren indbyder alle de i artikel 14, stk. 1, nævnte stater til konferencer, der indkaldes i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 21

1. En kontraherende part kan foreslå en eller flere ændringer i overenskomsten. Teksten til et ændringsforslag sendes til De forenede Nationers generalsekretær, der meddeler den til alle kontraherende parter og bekendtgør den for de andre i artikel 14, stk. 1, nævnte stater.

2. Inden for en frist på seks måneder, regnet fra den dag da generalsekretæren har udsendt meddelelse om ændringsforslaget, kan en kontraherende part underrette generalsekretæren om,

a) at den gør indvending mod den foreslåede ændring, eller

b) at de nødvendige betingelser for tilslutning til forslaget, uagtet at denne part har til hensigt at tilslutte sig det, endnu ikke er opfyldt i den pågældende stat.

3. Så længe en kontraherende part, som har indsendt den i stk. 2 b) nævnte erklæring, ikke har meddelt generalsekretæren sin tilslutning, kan den inden for en frist af ni måneder, regnet fra udløbet af den frist på seks måneder, der er fastsat i meddelelsen, gøre indvending mod den foreslåede ændring.

4. Hvis der i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3 fremsættes en indvending mod ændringsforslaget, anses ændringen for ikke at være vedtaget og får ingen virkning.

5. Hvis der ikke fremsættes nogen indvending mod ændringsforslaget i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3, anses ændringen for vedtaget fra følgende tidspunkt:

a) når ingen kontraherende part har indsendt erklæring i overensstemmelse med stk. 2 b), ved udløbet af den frist på seks måneder, der er fastsat i stk. 2,

b) når mindst een kontraherende part har indsendt en erklæring i overensstemmelse med stk. 2 b) på det første af følgende tidspunkter:

- den dag, på hvilken alle de kontraherende parter, der har indsendt en sådan erklæring, måtte have meddelt generalsekretæren deres tilslutning til forslaget, dog således, at hvis alle tilslutningserklæringerne er fremkommet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist på seks måneder, skal denne dato betragtes som datoen for udløbet af den nævnte seks måneders periode;

- udløbet af den i stk. 3 fastsatte frist på ni måneder.

6. En ændring, der anses for vedtaget, træder i kraft tre måneder efter den dag, den anses for vedtaget.

7. Generalsekretæren underretter snarest muligt de kontraherende parter om fremsættelse af indvendinger mod ændringsforslaget i overensstemmelse med stk. 2 a) og om, hvorvidt han har modtaget meddelelser fra en eller flere kontraherende parter i henhold til stk. 2 b). I tilfælde af, at en eller flere kontraherende parter har fremsendt en sådan meddelelse, underretter han yderligere alle de kontraherende parter om, hvilke kontraherende parter, der har fremsendt sådan meddelelse, gjort indvending mod ændringsforslaget eller tilsluttet sig det.

8. Uafhængigt af den i stk. 1-6 fastsatte ændringsprocedure kan bilaget til overenskomsten ændres ved aftale mellem alle kontraherende parters kompetente myndigheder. Hvis en kontraherende parts kompetente myndigheder har erklæret, at godkendelse ifølge det pågældende lands nationale lovgivning kræver en særlig bemyndigelse eller den lovgivende forsamlings vedtagelse, vil det samtykke til ændring af bilaget, som den pågældende kontraherende parts kompetente myndigheder afgiver, først blive betragtet som afgivet på det tidspunkt, hvor den pågældende kompetente myndighed har meddelt generalsekretæren, at den nødvendige bemyndigelse eller vedtagelse er opnået. I aftalen mellem de kompetente myndigheder fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for det ændrede bilag, og det kan bestemmes, at det hidtidige bilag i en overgangsperiode helt eller delvis skal forblive i kraft sideløbende med det ændrede bilag.

Artikel 22

1. Tillæggene 1 og 2 til bilaget til denne overenskomst kan ændres efter fremgangsmåden beskrevet i denne artikel.

2. På foranledning af en kontraherende part skal ethvert forslag til ændring af tillæggene 1 og 2 behandles af den specielle arbejdsgruppe for vejtransport i Den økonomiske kommission for Europa.

3. Hvis ændringen vedtages af et flertal af de tilstedeværende medlemmer, og dette flertal ligeledes omfatter flertallet af de tilstedeværende kontraherende parter, skal generalsekretæren meddele ændringen til de kompetente myndigheder hos alle kontraherende parter for godkendelse.

4. Inden for seks måneder efter offentliggørelsen skal ændringen godkendes, hvis mindre end en trediedel af de kompetente myndigheder hos de kontraherende parter har meddelt generalsekretæren deres indvending.

5. Enhver vedtagen ændring skal af generalsekretæren meddeles til alle kontraherende parter og træde i kraft tre måneder efter kundgørelsen.

Artikel 23

Foruden de i artikel 20 og 21 omhandlede meddelelser giver De forenede Nationers generalsekretær underretning til de i artikel 14, stk. 1, nævnte stater om

a) ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 14;

b) tidspunkter for overenskomstens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 14;

c) opsigelse i overensstemmelse med artikel 15;

d) overenskomstens ophør i overensstemmelse med artikel 16;

e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 17;

f) erklæringer og meddelelser i overensstemmelse med artikel 19;

g) ikrafttræden af ændringer i henhold til artikel 21.

Artikel 24

Denne overenskomsts signaturprotokol skal have samme virkning, gyldighed og varighed som selve overenskomsten, af hvilken den skal betragtes som en integrerende del.

Artikel 25

Efter den 31. marts 1971 skal denne overenskomsts original deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, der oversender bekræftede kopier af den til hver af de i artikel 14, stk. 1, nævnte stater.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Geneve den første juli nitten hundrede og halvfjerds i eet eksemplar i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.



Bilag 1

Bilag til Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR):

Kontrolapparat

Almindelige bestemmelser

KAPITEL I

Typegodkendelse

Artikel 1

Ansøgning om typegodkendelse af en model af et kontrolapparat eller et diagramark indgives sammen med en tilsvarende beskrivelse til en kontraherende part af fabrikanten eller hans befuldmægtigede. For een og samme model af et kontrolapparat eller et diagramark kan denne ansøgning kun fremsættes over for een kontraherende part.

Artikel 2

Hver kontraherende part meddeler typegodkendelse for alle modeller af kontrolapparater eller diagramark, hvis disse svarer til de forskrifter, der er nævnt i tillæg 1 til dette bilag, og forudsat den kontraherende part har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte model.

For ændringer af eller tilføjelser til en godkendt model skal der meddeles en supplerende typegodkendelse af den kontraherende part, som har meddelt den oprindelige typegodkendelse.

Artikel 3

De kontraherende parter tildeler ansøgeren for hver model af kontrolapparat eller diagramark, der er godkendt i henhold til artikel 2, et godkendelsesmærke svarende til modellen i tillæg 2.

Artikel 4

De kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor der er blevet ansøgt om typegodkendelse, sender inden en måned til de andre kontraherende parters myndigheder en kopi af godkendelsesdokumentet samt en kopi af den nødvendige beskrivelse for hver godkendt model af kontrolapparater eller diagramark eller underretter dem om ethvert afslag på en godkendelsesansøgning vedrørende et kontrolapparat eller et diagramark; i tilfælde af et afslag oplyser de grundene hertil.

Artikel 5

1. Konstaterer en kontraherende part, som har meddelt en typegodkendelse i henhold til artikel 2, at kontrolapparater eller diagramark med det tildelte typegodkendelsesmærke ikke svarer til den godkendte model, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre produktionens overensstemmelse med den godkendte model. Disse foranstaltninger kan i givet fald omfatte inddragelse af typegodkendelsen.

2. En kontraherende part, der har meddelt en typegodkendelse, skal inddrage denne, såfremt det kontrolapparat eller det diagramark, for hvilket der er meddelt typegodkendelse, må anses for ikke at være i overensstemmelse med dette bilag eller tillæggene hertil, eller ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør det uegnet til sit formål.

3. Underrettes en kontraherende part, der har meddelt en typegodkendelse, af en anden kontraherende part om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med denne kontraherende part de i disse stykker omhandlede foranstaltninger med forbehold af stk. 5.

4. Den kontraherende part, der har konstateret et af de i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde, at de pågældende kontrolapparater og diagramark markedsføres eller tages i brug. Det samme gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for kontrolapparater og diagramark, for hvilke der ikke kræves nogen førstegangskontrol, når fabrikanten, efter en påmindelse herom, ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte model eller med kravene i dette bilag.

Under alle omstændigheder giver de kontraherende parters kompetente myndigheder inden en måned hinanden meddelelse om inddragelse af en typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, samt om de grunde, der berettiger til disse foranstaltninger.

5. Bestrider den kontraherende part, der har meddelt en typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom den er blevet underrettet, er til stede, bestræber de interesserede kontraherende parter sig på at bilægge uoverensstemmelsen.

Artikel 6

1. En ansøger om typegodkendelse af en model til diagramark skal i ansøgningen præcisere, i hvilken eller i hvilke kontrolapparatmodeller dette diagramark skal finde anvendelse, og skal til afprøvning af diagramarket levere et egnet apparat af den eller de pågældende typer.

2. Hver kontraherende parts kompetente myndigheder angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af diagramarket, i hvilket eller i hvilke kontrolapparater denne model af diagramark kan anvendes.

Artikel 7

De kontraherende parter kan ikke afslå indregistrering eller forbyde benyttelse af køretøjer, der er udstyret med et kontrolapparat, af grunde, som beror på dette udstyr, hvis apparatet er forsynet med det i artikel 3 nævnte godkendelsesmærke og med den i artikel 9 nævnte installationsplade.

Artikel 8

Enhver beslutning i henhold til dette bilag, hvorved en typegodkendelse for en model af et kontrolapparat eller af et diagramark afslås eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes. Den skal meddeles den berørte med angivelse af de retsmidler, der består efter de kontraherende parters lovgivninger, og af fristerne for anvendelse af disse retsmidler.

KAPITEL II

Installering og afprøvning

Artikel 9

1. Installering og reparationer af kontrolapparatet må kun foretages af installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af de kontraherende parters kompetente myndigheder, efter at disse, hvis de ønsker det, har indhentet udtalelse fra de pågældende fabrikanter.

2. Den autoriserede installatør eller det autoriserede værksted forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke. Hver kontraherende parts kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de anvendte mærker.

3. De kontraherende parters kompetente myndigheder meddeler hinanden fortegnelsen over de autoriserede installatører eller værksteder og sender hinanden en kopi af de anvendte mærker.

4. Den installationsplade, som er påsat i overensstemmelse med tillæg 1, er bevis for, at installeringen af kontrolapparatet er sket i overensstemmelse med dette bilags forskrifter.

KAPITEL III

Brugsforskrifter

Artikel 10

Arbejdsgiveren og førerne sørger for, at kontrolapparaterne fungerer rigtigt og betjenes korrekt.

Artikel 11

1. Førerne må ikke anvende tilsmudsede eller beskadigede diagramark. Diagramarkene skal derfor beskyttes på passende måde.

Beskadiges et diagramark, som indeholder optegnelser, skal det beskadigede diagramark af førerne vedlægges det reserveark, som erstatter det beskadigede ark.

2. Førerne skal anvende diagramarkene hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet. Diagramarket udskiftes først ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre tidspunkter. Intet diagramark må benyttes ud over det tidsrum, det gælder for.

Når førerne har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til at betjene det på selve køretøjet monterede kontrolapparat, skal tidsperioderne noteres på diagramarket, således at de er let læselige, og uden at arket tilsmudses.

Førerne foretager de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, når køretøjet føres af flere personer, således at de i afsnit II, nr. 1 til 3, i tillæg 1 omhandlede oplysninger optegnes på diagramarket for den fører, der til enhver tid fører køretøjet.

3. Apparatet skal være således indrettet, at tilsynsmyndighederne, efter en eventuel åbning af apparatet, uden videre kan aflæse optegnelserne fra de sidste ni timer inden kontroltidspunktet.

Apparatet skal desuden være således indrettet, at det uden åbning af kassen kan kontrolleres, om optegnelserne finder sted.

4. Føreren skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise diagramarkene for den pågældende uge og under alle omstændigheder arket for den sidste dag i den nærmest foregående uge, på hvilken han har kørt.


Tillæg 1 og 2 til Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR):

(Tekst er udeladt)

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport og Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3314/90, Rådets forordning (EØF) nr. 3572/90, Kommissionens forordning (EØF) nr. 3688/92, Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/95, Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97, Rådets forordning (EF) nr. 2135/98, Kommissionens forordning (EF) nr. 1360/2002 og Kommissionens forordning (EF) nr. 432/2004, og for anvendelsen af Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR). I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Rådets og Kommissionens forordninger. Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.