Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

 

Indledning

Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000 om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme mv.

Meldesystemet består af det individuelle anmeldelsessystem (blanket 1515), anonymiseret meldesystem for syfilis og gonoré (blanket 1510), anonymiseret anmeldelse af hiv-undersøgelser (blanketterne 4001-1 og 4001-3), laboratorieanmeldelse af visse sygdomme og blodbankers indberetning af visse virusmarkører.

Denne vejledning indeholder en kort beskrivelse af formålet med anmeldelse af de pågældende sygdomme og af udfyldelse af anmeldelsesblanket 1515.

For de enkelte individuelle anmeldelsespligtige sygdomme angives kriterium for anmeldelse (case-definition) med henblik på at gøre anmeldelserne ensartede og dermed systemet mere validt.

Formålet med meldesystemet

Meldesystemet for infektionssygdomme (MIS) er et vigtigt grundlag for forebyggelse og kontrol af infektionssygdomme. Gennem MIS sker der en løbende epidemiologisk overvågning af en række smitsomme sygdomme.

Der kan være forskellige årsager til, at en sygdom skal overvåges:

iværksættelse af hygiejniske forholdsregler

profylaktisk behandling af kontakter

undersøgelse af kontakter

udredning af epidemier

overvågning af vaccinationsprogrammet

international overvågning.

De individuelle anmeldelser skal foretages til embedslægeinstitutionen og til Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling.

For de sygdomme, der skal anmeldes individuelt, er det væsentligt at kende forskellige data på patienten med henblik på iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.

Embedslægerne har ansvaret for den lokale forebyggelsesindsats og vil på baggrund af anmeldelse af det enkelte sygdomstilfælde kunne iværksætte profylakse og give rådgivning. Anmeldelserne giver embedslægen mulighed for at opdage en lokal ophobning af sygdomstilfælde.

For visse sygdommes vedkommende er personidentificerbare data dog ikke nødvendige for at kunne overvåge sygdomsmønstret og iværksætte relevante forholdsregler. Statens Serum Institut, epidemiologisk afdeling, varetager meldesystemet for smitsomme sygdomme. Afdelingen foretager epidemiologisk overvågning af sygdomsforekomsten og yder i samarbejde med instituttets andre afdelinger faglig rådgivning.

Udarbejdelse af blanketanmeldelser

Til de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme anvendes blanket 1515.

De relevante data anføres på blanketten, dels for overvågning af sygdomsforekomsten med henblik på generelle forholdsregler, dels for at kunne iværksætte foranstaltninger i forbindelse med et enkelt sygdomstilfælde.

Patientens personlige data og sygdomsdebut skal altid angives. I en del tilfælde er fødeland (for børns vedkommende forældres fødeland) af betydning. Det kan dreje sig om de sygdomme, der ikke optræder endemisk i Danmark.

Det er vigtigt så vidt muligt at angive formodet smittemåde. Dette omfatter smittemuligheder, smittevej, smittekilde og eventuel risikoadfærd.

Oplysninger om udlandsophold er i mange tilfælde væsentligt.

For børns vedkommende bør der altid anføres skole-/institutionstilknytning, og i nogle tilfælde er angivelse af voksnes erhverv af betydning.

Kriterier for anmeldelse
(case-definitions)

Anmeldelse af en sygdom kan ske på grundlag af følgende tre kriterier:

klinisk diagnose eller klinik forenelig med pågældende sygdom

påvisning af agens ved mikroskopi eller dyrkning, påvisning af antigen eller specifik nukleinsyresekvens

påvisning af specifikke antistoffer.

I det følgende anføres en case-definition for hver enkelt af de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme.

For den enkelte sygdom fremgår det, om et eller flere af de anførte kriterier skal være til stede.

Aids:

Specifikke diagnoser hos en hiv-positiv patient, jf. de europæiske aids-kriterier, sidst revideret i 1993.

Anthrax (miltbrand):

Enten: klinisk diagnose

eller: påvisning af Bacillus anthracis

eller: påvisning af specifikke antistoffer.

Botulisme:

Enten: klinisk diagnose

eller: påvisning af toxin-producerende Clostridium botulinum i fødeemnet

eller: positiv toxin-test på materiale fra patient eller fødeemne.

Creutzfeldt-Jakob sygdom:

Der henvises til de diagnostiske kriterier i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 334 af 7. maj 1997 og til Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 54 af 7. maj 1997 om lægers anmeldelse af Creutzfeldt-Jakob sygdom og beslægtede spongiforme encefalopatier.

Difteri:

Enten: klinisk diagnose

eller: påvisning af toxin-producerende Corynebacterium diphtheriae.

Hepatitis A, akut:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af IgM anti-HAV.

eller: klinisk diagnose + tilfælde i omgivelserne, hvor diagnosen er verificeret ved påvisning af IgM anti-HAV.

Hepatitis B, akut:

Klinisk diagnose + påvisning af HbsAg.

Hepatitis B, kronisk (bærertilstand):

Enten: påvisning af HBsAg i > 6 mdr.

eller: histologi + påvisning af HBsAg.

Hepatitis C, akut:

Klinisk diagnose + påvisning af HCV RNA.

Hepatitis C, kronisk:

Enten: påvisning af HCV RNA i > 6 mdr.

eller: histologi + påvisning af HCV RNA.

Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS):

Klinisk diagnose. (Se i øvrigt vejledning nr. 61 af 14. april 2000 om HUS og VTEC).

Hæmorrhagisk feber (Lassa-feber, Marburg-sygdom og Ebola-sygdom):

Enten: klinisk diagnose

eller: påvisning af agens

eller: påvisning af specifikke antistoffer.

Kolera:

Klinisk diagnose + påvisning af Vibrio cholerae.

Legionella pneumoni:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af Legionella

eller: klinisk diagnose + påvisning af specifikke antistoffer.

Lepra:

Klinisk diagnose + påvisning af Mycobacterium leprae.

Leptospirose:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af leptospira

eller: klinisk diagnose + påvisning af specifikke antistoffer.

Levnedsmiddelbårne sygdomme:

Klinisk diagnose + mistanke til bestemt måltid eller levnedsmiddel som årsag til symptomerne.

Meningokok-sygdom:

Enten: klinisk diagnose

eller: påvisning af Neisseria meningitidis i blod eller spinalvæske

eller: klinisk diagnose + MAT titerstigning

eller: klinisk diagnose + påvisning af meningokok-antigen.

Purulent meningitis:

Enten: klinisk diagnose

eller: påvisning af agens i spinalvæsken.

Morbilli:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af specifikke antistoffer

eller: klinisk diagnose + tilfælde i omgivelserne, hvor diagnosen er verificeret ved påvisning af specifikke antistoffer.

Neuroborreliose:

Klinisk diagnose + påvisning af specifikke antistoffer.

Ornitose:

Klinisk diagnose + påvisning af mindst fire-fold stigning i titer mod klamydiagruppeantigen, når infektion med C. pneumoniae eller C. trachomatis kan udelukkes.

Paratyfus:

Klinisk diagnose + påvisning af Salmonella paratyphi.

Parotitis epidemica:

Klinisk diagnose + påvisning af specifikke antistoffer.

Pest:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af Yersinia pestis

eller: klinisk diagnose + påvisning af specifikke antistoffer.

Plettyfus:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af Rickettsia prowazekii

eller: klinisk diagnose + påvisning af specifikke antistoffer.

Poliomyelitis anterior acuta:

Enten: klinisk diagnose

eller: påvisning af poliovirus

eller: påvisning af specifikke antistoffer.

Rabies:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af rabiesvirus

eller: klinisk diagnose + påvisning af specifikke antistoffer.

Rubella, kongenit:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af rubellavirus

eller: klinisk diagnose + påvisning af specifikke IgM antistoffer.

Rubella i graviditeten:

Enten: påvisning af rubellavirus

eller: påvisning af specifikke antistoffer

Shigella dysenteri:

Klinisk diagnose + påvisning af Shigella.

Tetanus:

Klinisk diagnose.

Tuberkulose:

Enten: klinisk diagnose + påvisning af mykobakterier tilhørende Mycobacterium tuberculosis komplekset (M. tuberculosis, M. bovis ekskl. BCG, M. africanum, M. microti)

eller: klinisk diagnose + røntgenforandringer typisk for TB

eller: klinisk diagnose + positiv tuberkulinreaktion

eller: klinisk diagnose + histologi

eller: klinisk diagnose alene.

Tussis convulsiva:

Klinisk diagnose + påvisning af Bordetella pertussis.

Tyfus:

Klinisk diagnose + påvisning af Salmonella typhi.

Vandbårne sygdomme:

Klinisk diagnose + mistanke til bestemt vandforsyning som årsag til symptomerne.

Verotoksinproducerende bakterier (VTEC, herunder E. coli O157):

Enten: påvisning af en verotoksinproducerende bakterie

eller: klinisk billede foreneligt med VTEC infektion + påvisning af specifikke antistoffer mod VTEC.

(Se i øvrigt vejledning nr. 61 af 14. april 2000 om HUS og VTEC).

Sundhedsstyrelsen, den 14. april 2000

Einar Krag

/Lene Skak-Iversen