Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)

 

I medfør af § 4, stk. 3, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 624 af 28. juni 2000 om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker), fastsættes:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at sygeplejersken erhverver de fornødne kundskaber og færdigheder for at kunne varetage funktionsområdet som specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske).

Kapitel 2

Funktions- og ansvarsområde

§ 2. Den specialuddannede sygeplejerske i infektionshygiejne er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske jf. lov om sygeplejersker.

    Stk. 2. Funktion som hygiejnesygeplejerske retter sig mod infektionsprofylakse og infektionsbekæmpelse i såvel den primære som den sekundære sundhedssektor og bygger på og inddrager klinisk erfaring fra sygeplejerskevirksomhed og fra ledende og undervisende funktioner.

Hygiejnesygeplejerskens funktionsområde omfatter opsøgende arbejde, udredning, overvågning, rådgivning og iværksættelse af foranstaltninger i forbindelse med infektionsprofylakse og infektionsbekæmpelse, herunder koordinerende opgaver, vejledning og undervisning samt kvalitetsudvikling, tværfagligt samarbejde og udvikling af egen faglige virksomhed.

Hygiejnesygeplejerskens opgaver udføres i samarbejde med de for området ansvarlige ledere og/eller i en etableret infektionshygiejnisk organisation.

Funktionsområdet for hygiejnesygeplejersken indebærer således ansvar for varetagelse af en række opgaver indenfor det kliniske område, det pædagogiske og kvalitetsudviklende område samt det koordinerende, samarbejdende område, og retter sig mod hele det kliniske felt, ikke alene sygeplejens praksis.

Funktionsområdet er inden for:

1) det kliniske område at

- planlægge og vejlede om infektionsforebyggende initiativer rettet mod sygehuse, plejehjem, institutioner, enkeltpatienter, patientgrupper, personale, personalegrupper, primærkommunale ordninger, praktiserende læger såvel som speciallæger med egen praksis. Indsatsen sker i et nært samarbejde med andre faggrupper, hospitalsledelser, afdelingsledelser, ledere af de primærkommunale ordninger, kliniske mikrobiologer, hygiejnekomitéer og embedslæger,

- iværksætte og forestå infektionsforebyggende tiltag sammen med faglige og administrative ledere i sundhedsvæsenet, herunder overvågning og registrering i forbindelse med f.eks. infektioner, opfyldelse af hygiejnisk standard og kvalitetsmål,

- forestå udredning af infektioner, herunder nosokomielle (sygehuserhvervede), og iværksætte nødvendige initiativer til at hindre videre smittespredning og gentagelse i samarbejde med andre faggrupper,

- udvikle, indføre og vedligeholde retningslinier på det infektionshygiejniske område.

2) det pædagogiske og kvalitetsudviklende område at

- deltage i kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringsarbejde generelt i infektionshygiejne og iværksætte og gennemføre konkrete projekter,

- undervise uddannelsessøgende samt mono- og tværfagligt personale i infektionshygiejne,

- afdække områder med behov for målrettet undervisning,

- uddanne nøglepersoner inden for specifikke problemområder,

- varetage informationsformidlingsopgaver vedr. infektionshygiejne, såvel internt som eksternt.

3) det koordinerende, samarbejdende område at

- yde infektionsprofylaktisk rådgivning i forbindelse med indkøb af udstyr og midler til behandling og pleje,

- rådgive i forbindelse med afprøvning m.v. af metoder til infektionsforebyggelse,

- vejlede om infektionshygiejniske forhold i forbindelse med organisatoriske og fysiske omlægninger og nybyggeri,

- koordinere indsatsen på det infektionshygiejniske område indenfor sit ansættelsesområde,

- inddrage og samarbejde med centrale institutioner om opgaverne f.eks. Statens Serum Institut, Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Kapitel 3

Uddannelsen

Adgangsbetingelser

§ 3. Dansk autorisation som sygeplejerske og bred erfaring (2-3 år) i klinisk sygepleje og mindst et års videregående uddannelse i sygepleje efter sygeplejerskeuddannelsen (f.eks. diplomstudie ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole eller tilsvarende relevant uddannelse).

Endvidere bør forudsættes, at ansøgeren har erfaring fra ledende og/eller undervisende opgaver, behersker EDB på brugerniveau og har gode engelskkundskaber.

Varighed og struktur

§ 4. Uddannelsen, der typisk foregår under et ansættelsesforhold, varer 30 uger og opdeles i 3 moduler hver med såvel teoretisk som klinisk indhold.

Der veksles mellem teoriundervisning (360 timer) i alt 18 uger, med 6 uger i hvert modul, og kliniske uddannelsesperioder på h.h.v. 2, 6 og 4 uger i alt 12 uger.

Uddannelsesordning

§ 5. Der udarbejdes en uddannelsesordning, der godkendes af Sundhedsstyrelsen og omfatter:

1) Uddannelsens tilrettelæggelse i moduler, omfattende teoretiske og kliniske perioder.

2) Mål for de enkelte uddannelsesmoduler og -perioder, såfremt de afviger væsentligt fra bilag 1: Vejledende mål og indhold m.v. fordelt på moduler.

3) Oversigt over fordeling af fag/emner og timetal.

4) Plan for de kliniske perioder og krav til kliniske uddannelsessteder.

5) Plan for afvikling af prøver og opgaver (tidspunkt, form, vilkår m.v.).

6) Krav til lærerkræfter.

7) Meritbestemmelser.

Tilrettelæggelse

§ 6. Uddannelsen er en videregående uddannelse, hvis indhold og niveau bygger på sygeplejerskeuddannelsen, bred klinisk erfaring samt mindst et års yderligere videregående uddannelse inden for sygepleje. Den retter sig mod funktionsområdet (se § 2, stk. 2) og indeholder undervisning inden for såvel det kliniske, det pædagogiske og kvalitetsudviklende område som det koordinerende, samarbejdende område.

1) Teoriundervisning

Teoriundervisningen omfatter 360 timer fordelt på 18 uger med 20 timer skemalagt pr. uge i gennemsnit, inklusiv øvelser og studiebesøg.

Undervisningen retter sig mod følgende:

- Modul I: mikrobiologi, immunologi, infektionssygdomme og organisering af det infektionshygiejniske arbejde.

- Modul II: infektioner og forebyggelse i sygehus- og primærsektor.

- Modul III: epidemiologisk metode, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring samt projektarbejde og projektstyring.

2) Klinisk uddannelse

Den kliniske uddannelse omfatter 12 uger fordelt på 2 + 6 + 4 uger, hvori der erhverves erfaring og færdigheder relevante for mål og funktion. Den kliniske uddannelse foregår hos superviserende hygiejnesygeplejerske, i klinisk mikrobiologiske afdelinger, i den uddannelsessøgendes eget praksisfelt på sygehus/institution m.v., og ved studiebesøg på operationsafdeling/anæstesiafdeling, i primære sundhedstjeneste og i speciallægepraksis m.v.

Uddannelsessøgende uden tilknytning til hygiejneorganisation og/eller relevant praksisfelt skal være sikret dette forud for påbegyndelse af uddannelsen.

Mål og indhold

§ 7. Specialuddannelsens overordnede mål er, at hygiejnesygeplejersken skal kunne udnytte, kombinere og videreudvikle tidligere tilegnet sygeplejeteori og -metode med videregående kvalifikationer inden for infektionshygiejne, til fortsat udvikling af den kliniske praksis og til løsning af såvel mono- som tværfaglige problemstillinger på dette område.

    Stk. 2. Målene omfatter

1) inden for det kliniske område, at sygeplejersken

a) erhverver en videregående viden og forståelse af infektioner og deres forebyggelse, så sygeplejersken i praksis kan opstille metoder til opsporing af smittekilder og udvælge og udarbejde relevante anbefalinger til afbrydelse af smitteveje,

b) kan kombinere viden om de faktorer, der har indflydelse på infektioner, med konkrete situationer og problemer i praksis, så der kan gives en specifik rådgivning om infektioners forebyggelse rettet mod enkeltpersoner (patienter og personale), grupper og sektorer,

c) opnår en videregående viden om infektionssygdomme med henblik på deres klinik, patogenese, diagnostik og behandling, herunder mekanismerne bag resistensudvikling. Endvidere skal opnås videregående viden om infektionernes epidemiologi, forebyggelse og betydning, så enkeltpersoner, grupper og institutioner kan rådgives om, hvorledes spredning af infektionssygdomme kan minimeres eller helt forhindres,

d) opnår forudsætninger for at påtage sig rådgivning og vejledning om effektive infektionsforebyggende tiltag indenfor primær sundhedstjeneste med særlig vægt på de forhold, der vedrører almen lægepraksis, hjemmeplejeordninger, det øvrige institutionsområde og deres interessenter,

e) opnår forståelse for immunologiens betydning for forløbet af infektioner, herunder især de nosokomielle infektioner, så den infektionshygiejniske, sygeplejefaglige rådgivning afspejler disse forhold,

f) tilegner sig en videregående viden om mikrobiologi med henblik på at kunne vurdere mikrobiologiske resultater i en infektionshygiejnisk sammenhæng og kunne rådgive om mikrobiologisk udredning f.eks. af en ophobning af infektioner, herunder en mulig typebestemmelse af mikroorganismer,

g) erhverver sig kliniske færdigheder i relation til arbejdet i en klinisk mikrobiologisk afdeling, herunder kunne anvende prøvetagningsteknik m.h.p. behandling af hygiejneprøver, som en kvalitetsparameter i det sygeplejefaglige såvel som i det øvrige kliniske arbejde i hygiejnesygeplejerskens arbejdsområde,

h) kan anvende grundlæggende epidemiologiske metoder, herunder databehandling i praksis strækkende sig fra indsamling til analyse, konklusion og opstilling af evalueringsmetode og således påtage sig rutineovervågning og opklaring af episoder med ophobning af infektioner såvel som opstilling af projekter til øgning af kvaliteten i de kliniske sygeplejeydelser.

2) indenfor det pædagogiske og kvalitetsudviklende område, at sygeplejersken

a) erhverver en videregående viden og erfaring i at yde supervision og vejledning til personale i sundhedsvæsenet, specielt i relation til udviklingsområder inden for det infektionshygiejniske område, herunder afdækker behov for målrettet undervisning,

b) opnår erfaring i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, herunder udarbejdelse og anvendelse af standarder for god praksis inden for det infektionshygiejniske område,

c) behersker edb-mediet til brug for registreringer, som et naturligt redskab i kvalitetsudvikling inden for hygiejnesygeplejerskens arbejdsområde,

d) tilegner sig et øget teoretisk grundlag for projektarbejde, som skal anvendes ved monofaglige såvel som tværfaglige projekter,

e) opnår videregående viden om metoder til formidling - skriftligt såvel som mundtligt,

f) opnår yderligere viden om de metoder, der anvendes inden for forskning i sygeplejen og lægevidenskaben med henblik på at kunne fortolke, analysere og anvende forskningsresultater såvel i det kliniske som pædagogiske arbejde,

g) opnår erfaring i at søge, vurdere og udvælge relevant litteratur.

3) inden for det koordinerende, samarbejdende område, at sygeplejersken

a) opnår forudsætninger for at indgå i monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer til forebyggelse af infektioner,

b) opnår detaljeret viden om organisationen af det infektionshygiejniske arbejde i Danmark - lokalt og centralt, samt har viden om de internationale samarbejdsflader,

c) opnår viden om de forskellige samarbejdspartnere, deres ansvar og kompetence samt muligheder for udvikling af samarbejsrelationer.

Vejledende mål og indhold m.v. for de tre moduler, teoretisk og klinisk, er angivet i bilag 1.

Godkendelse af kliniske uddannelsessteder

§ 8. Kliniske uddannelsessteder skal godkendes af specialuddannelsesrådet, der fastsætter de nærmere krav. Generelt skal foreligge beskrivelse af praktikstedets opgaver, angivelse af kontaktperson (vejleder) samt et rammeprogram.

Nærmere plan udarbejdes mellem uddannelsesstedet og sygeplejersken under hensyn til mål for perioden, eventuelle opgaver, samt relevans for praktikstedet.

Overordnede aftaler træffes af uddannelsesleder, superviserende hygiejnesygeplejerske og sygeplejersken i forening.

Kapitel 4

Bedømmelse

§ 9. Bedømmelse foregår ved prøver under teoriundervisningen, obligatoriske øvelser i kliniske perioder, samt ved en afsluttende eksamen. I alle bedømmelsesformer indgår såvel teoretisk som klinisk dimension.

Prøver

§ 10. Ved afslutningen af såvel teori I som teori II afholdes prøve, der skal bestås. Bedømmelse foretages af intern censor. Prøverne er skriftlige. En prøve består af multiple-choice-opgaver, samt en beskrivelse af en klinisk infektionshygiejnisk problemstilling, der er udgangspunkt for problemidentifikation og -bearbejdelse med henblik på handlingsforslag.

Obligatoriske øvelser

§ 11. I klinisk periode II afvikles to obligatoriske øvelser, der skal gennemføres tilfredsstillende, bedømt af hygiejnesygeplejerske og klinisk mikrobiolog.

1) Øvelse 1:

Sygeplejersken skal i samråd med hygiejnesygeplejerske og klinisk mikrobiolog udvælge én evt. flere problemstillinger, som belyses via sygehushygiejniske prøver.

2) Øvelse 2:

På baggrund af den/de valgte problemstilling(er) udarbejdes rapport, herunder dataindsamling, analyse, konklusion og evaluering.

Afsluttende eksamen

§ 12. Ved uddannelsens afslutning og under forudsætning af beståede prøver og tilfredsstillende gennemførte øvelser udarbejder sygeplejersken en skriftlig opgave, der skal bestås.

Emnet skal være en klinisk problemstilling inden for infektionshygiejne og hygiejnesygeplejerskens funktionsområde. Emnet skal godkendes af specialuddannelsesrådet eller en hertil bemyndiget person. Der ydes op til 8 timers vejledning, hvoraf 4 timer er fællesvejledning på teori III. Der tildeles en godkendt vejleder. Opgavens omfang skal være 15-20 sider. Opgaven vurderes af ekstern censor, beskikket af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra specialuddannelsesrådet. Opgaven bedømmes efter karakterskalaen for de videregående uddannelser, for tiden 13-skalaen.

Omprøve, fravær og sygeeksamen

§ 13. Sygeplejersken kan indstille sig til prøver og til eksamen tre gange. Mere end 10 % fravær fra henholdsvis teoriundervisning og klinisk uddannelse medfører forlængelse af uddannelsen. Uddannelsestiden forlænges svarende til det yderligere fravær. Sygeeksamen kan tilbydes.

Bevis og titel

§ 14. Der udstedes et af Sundhedsstyrelsen godkendt bevis, med oversigt over uddannelsens indhold herunder omfang og indhold af teoriundervisning og klinisk uddannelse, samt bedømmelser, og evt. med angivelse af titel på afsluttende opgave.

Sygeplejersken kan herefter kalde sig: Specialuddannet sygeplejerske i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske).

Det påhviler specialuddannelsesrådet at føre fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker, samt fornøden registrering af de udstedte beviser, således at der i givet fald kan udstedes en gyldig kopi af et uddannelsesbevis.

Kapitel 5

Uddannelsens iværksættelse og gennemførelse

§ 15. Uddannelsen iværksættes af amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab og tilrettelægges f.eks. ved Statens Serum Institut eller Damarks Sygeplejerskehøjskole. Specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne kan iværksættes i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse herom, og nærværende cirkulære fra Sundhedsstyrelsens og efter indhentet godkendelse af uddannelsesordning i Sundhedsstyrelsen.

Kapitel 6

Specialuddannelsesråd

§ 16. Iværksætteren af uddannelsen opretter et specialuddannelsesråd med ansvar for, at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning.

    Stk. 2. Rådet sammensættes af relevante interessenter, d.v.s. sygehusejere, primære sundhedstjeneste, Statens Serum Institut, Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Dansk Sygeplejeråd, samt uddannelsens daglige leder, der skal være hygiejnesygeplejerske. Rådets størrelse og sammensætning i øvrigt samt forretningsorden afgøres af iværksætteren af uddannelsen.

    Stk. 3. Specialuddannelsesrådet har følgende opgaver og ansvar:

1) Ansvar for uddannelsens gennemførelse i overensstemmelse med cirkulæret om uddannelsen

2) Udarbejdelse af uddannelsesordning

3) Godkendelse af kliniske uddannelsessteder

4) Fastsættelse af krav til lærerkræfter

5) Udarbejdelse af krav til uddannelsens bedømmelser

6) Godkendelse af interne censorer og indstilling til Sundhedsstyrelsen af eksterne censorer til beskikkelse

7) Udstedelse af uddannelsesbevis

8) Beslutning om eventuel afkortet uddannelse for sygeplejersker, der ønsker merit på grundlag af anden relevant uddannelse og funktion

9) Vurdering af udenlandske hygiejnesygeplejerskers kvalifikationer med henblik på, at rådet eventuelt udsteder anerkendelse til funktion som sådan i Danmark.

Endvidere kan Specialuddannelsesrådet efter behov foreslå og evt. udbyde efteruddannelse for hygiejnesygeplejersker med hidtidige specialuddannelse indenfor f.eks.:

- Nyere epidemiologi

- Nyere epidemiske sygdomme og resistensudvikling

- Formidling (resultater, rapporter, vejledninger)

- Standarder, certificering

Kapitel 7

Meritbestemmelser

§ 17. Efter specialuddannelsesrådets bestemmelse kan gives afkortning (merit) i denne uddannelse til sygeplejersker, der har anden relevant uddannelse og erfaring fra funktion som hygiejnesygeplejerske.

Sundhedsstyrelsen, den 10. juli 2000

Einar Krag

/Karenlene Ravn


Bilag 1

Vejledende mål og indhold m.v. fordelt på moduler

Modul I

Teori I: 6 uger

Målet er, at sygeplejersken

- tilegner sig en videregående viden om mikrobiologi for at kunne vurdere mikrobiologiske resultater i en infektionshygiejnisk sammenhæng med henblik på vurdering og rådgivning om mulighederne for en mikrobiologisk udredning af f.eks. en ophobning af infektioner, herunder en mulig typning af mikroorganismer,

- opnår forståelse for immunologiens betydning for forløbet af infektioner, herunder især de nosokomielle infektioner, så den infektionshygiejniske sygeplejefaglige rådgivning afspejler disse forhold,

- opnår en videregående viden om infektionssygdomme med henblik på deres klinik, patogenese, diagnostik og behandling, herunder mekanismerne bag resistensudvikling. Endvidere skal opnås videregående viden om infektionernes epidemiologi, forebyggelse og betydning (fysisk, psykisk, socialt og etisk), således at sygeplejersken kan rådgive enkeltpersoner, grupper og institutioner om, hvorledes spredning af infektionssygdomme kan minimeres eller helt forhindres,

- erhverver sig viden om arbejdet i en klinisk mikrobiologisk afdeling, herunder prøvetagningsteknik,

- opnår erfaring i, ud fra en sygeplejefaglige vurdering, at udvælge infektionshygiejnisk og anden relevant litteratur,

- har videregående viden om organisationen af det infektionshygiejniske arbejde i Danmark - lokalt og centralt, samt viden om de internationale samarbejdsflader.

Fag og emneområder

- mikrobiologi, herunder mikrobiologiske øvelser

- immunologi

- infektionssygdomme, herunder antibiotika, antibiotikabehandling, resistensudvikling og antibiotikapolitik, samt konsekvenser heraf for patient og pårørende

- kritisk læsning af faglitteratur og litteratursøgning

- organisering af det infektionshygiejniske arbejde

Klinisk periode I: 2 uger

I et samarbejde mellem sygeplejersken og uddannelsesleder tilrettelægges en studieuge hos en uddannet og fungerende hygiejnesygeplejerske om dennes funktion og arbejdsområde. Derudover tilrettelægges en uge i en klinisk mikrobiologisk afdeling.

Målet er, at sygeplejersken

- erhverver kendskab til og fornemmelse for hygiejnesygeplejerskens arbejde

- erhverver sig kliniske færdigheder i relation til arbejdet i en klinisk mikrobiologisk afdeling, herunder prøvetagningsteknik,

- demonstrerer de forskellige prøvemetoder i praksis ud fra den teoretisk tilegnede viden.

Modul II

Teori II: 6 uger

Målet er, at sygeplejersken

- erhverver en videregående viden og forståelse for infektioner og deres forebyggelse, så sygeplejersken i praksis kan opstille metoder til opsporing af smittekilder og udvælge relevante anbefalinger til afbrydelse af smitteveje,

- kan kombinere viden om de faktorer, der på sygehuse har indflydelse på infektioner med konkrete situationer og problemer i praksis, så der kan gives en specifik rådgivning om infektioners forebyggelse rettet mod enkeltpersoner, grupper og tværsektorielt,

- erhverver en videregående viden m.h.p. rådgivning og vejledning om effektive infektionsforebyggende tiltag inden for den primære sundhedstjeneste med særlig vægt på de forhold, der vedrører almen lægepraksis, hjemmeplejeordninger, det øvrige institutionsområde og deres interessenter.

Fag og emneområder

- infektioner (herunder nosokomielle infektioner)

- infektionsforebyggelse

- infektioner i den primære sundhedstjeneste, plejehjem og andre institutioner

- infektioner, belyst ved studiebesøg i udvalgte afdelinger og institutioner, bl.a. embedslægeinstitution

Klinisk periode II: 6 uger

Målet er, at sygeplejersken

- opnår praktisk erfaring i at indsamle og bearbejde »hygiejneprøver«,

- tilegner sig viden og praktisk erfaring om de infektionshygiejniske problemstillinger samt deres forebyggelse ved studiebesøg i udvalgte afdelinger og områder indenfor primærsektoren,

- opnår praktisk erfaring i detaljeret at belyse, evt. løse, et givet hygiejnisk problem,

- opnår praktisk erfaring i sygehushygiejnisk rådgivning, herunder udarbejdelse af hygiejneinstrukser.

Perioden afvikles i eget praktikfelt evt. andet efter godkendelse af specialuddannelsesrådet.

Studiebesøg i:

- operations/anæstesiafdeling

- primær sundhedstjeneste

- speciallægepraksis

Modul III

Teori III: 6 uger

Målet er, at sygeplejersken

- erhverver forudsætninger for at anvende grundlæggende epidemiologiske metoder, så pgld. kan behandle data fra indsamling til analyse, konklusion og opstilling af evalueringsmetode.

- tilegner sig et øget teoretisk grundlag for projektarbejde, som skal anvendes ved monofaglige såvel som tværfaglige projekter,

- erhverver forudsætninger for vurdering og opstilling af projekter til øgning af kvaliteten i de kliniske sygeplejeydelser,

- anvender edb-mediet, herunder databaser, så det bliver et naturligt redskab i kvalitetsudvikling inden for sygeplejen, som en del af hygiejnesygeplejerskens daglige arbejde,

- opnår videregående viden og erfaring i at yde supervision og vejledning af personale i sundhedsvæsenet i relation til udvikling af det infektionshygiejniske område,

- opnår videregående viden om metoder til formidling - skriftligt såvel som mundtligt,

- har viden om de metoder, der anvendes inden for forskning i sygeplejen og anden relevant forskning med henblik på at kunne fortolke, analysere og anvende forskningsresultater såvel i det kliniske som pædagogiske arbejde.

Fag og emneområder

- epidemiologisk metode

- kvalitetsudvikling og kvalitetssikring

- projektarbejde og projektstyring, herunder præsentationsteknik og formidling

De skriftlige arbejder fra »Klinisk periode II« danner grundlag for teoretiske oplæg i denne periode, således at de studerende får mulighed for en mundtlig præsentation i form af f.eks. foredrag rettet mod kollegaer, interview til en avis eller fjernsyn.

Midtvejs i perioden afleveres et eksamensemne til uddannelseslederen til godkendelse. Der skal foreligge en problemformulering, en pensumliste og forslag om vejleder.

Klinisk periode III: 4 uger

Målet er, at sygeplejersken

- kan anvende grundlæggende epidemiologiske metoder, så pågældende i praksis kan behandle data fra indsamling til analyse, konklusion og opstilling af evaluerings-metode.

Perioden finder sted i egen afdeling/ansættelsessted og skal tillige anvendes til fordybelse i det valgte eksamensemne.